Sille og Sigurd i skole - Leder - FDF

Kære Leder
Kære leder
På en flot snevejrsdag er Sille og Sigurd gået en tur i skoven, De vil fodre ænderne
i skovsøen, og bagefter vil de hygge sig med varm kakao og kælke på kælkebakken.
Men planerne bliver brat ændret, da skolebussen samler dem op, og tager
dem med i skole.
Sille og Sigurd får en uforglemmelig oplevelse i skolen sammen med de to FDFere
Viktor og Tilde. De møder den lidt forvirrede, men også meget festlige lærer William
Sibenius. Men de møder også Tobias, som ingen af de andre rigtig kan lide,
for Tobias vil altid drille.
Sille og Sigurd i skole er således også en historie om at acceptere hinanden selvom
vi er forskellige. En historie om at behandle andre, som man gerne selv vil
behandles. En historie om at løse problemerne på andre måder end ved at gøre
gengæld og en historie om at sige undskyld og knytte venskaber på trods. Det er
netop disser temaer der tages op i andagterne i ’Sille og Sigurd i skole’.
Historien om ’Sille og Sigurd i skole’ tager udgangspunkt i alle børns hverdag,
men kan alligevel fint bruges som inspiration til spændende og anderledes puslinge
og tumlinge møder.
Vi giver et bud på, hvordan man kan gennemføre en HEL skoledag på et enkelt
klassemøde. Vi har også ladet os inspirere af nogle af skolens forskellige fag, og
vi har lavet tre mødeforslag, hvor der står skolefag på programmet.
Sammen med dette nummer af Sille og Sigurd er der en gave til alle puslinge og
tumlinge. Den flotte nøglering kan selvfølgelig sættes på uniformen, men det
ville også være oplagt at opfordre børnene til at sætte den på skoletasken!
Rigtig god fornøjelse med skolearbejdet.
Lene Thanild Schøler
REDAKTØR: Lene Thanild Schøler - REDAKTION: Stine Løsmar, Mie Graversen,
Kim Bisgaard Rasmussen, Inge Merete Jespersen, Maria Krogsøe Mienert og Bettina Alveen -
LAYOUT: Simon Dalsgaard Nielsen - TEGNINGER: Jakob Kramer - TRYK: Silkeborg Bogtryk -
OPLAG: 8000 - ISSN: 1603-4074
UDGIVET AF: Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF - Rysensteensgade 3 - 1564 København
1

Her er Sille, og her er Sigurd, og
her er historien, om dengang de
var i skole.
Skoven var helt hvid. Sneen lå som en tyk dyne,
og rimfrosten fik træerne til at ligne kæmpediamanter.
Sille og Sigurd vadede gennem den
dybe sne. Den nåede dem til op over knæene. Det
var hårdt, og Sille ville ønske, at hun havde været
en giraf.
”Vi kommer snart til skovvejen. Der er sneen
sikkert ryddet,” trøstede Sigurd.
De to skovbørn havde pakket hver sin taske med
madpakker. De havde også varm chokolade og
store plastikposer med. De var iført deres varmeste
jakker, største støvler, hue, handsker og
lange underbukser. De var taget af sted lige efter
morgenmaden. Først ville de ned til søen og
fodre ænderne. Bagefter skulle den hen til den
store kælkebakke, hvor de skulle kælke på plastikposerne.
Felix var der også. Han gad ikke være alene
hjemme, så nu sad han og hyggede sig i Sigurds
taske.
De gik i et stykke tid, og til sidst kom de til skovvejen.
Den var ganske rigtigt ryddet, og nu var
det straks meget lettere at gå.
”Prøv at se,” sagde Sille pludselig. Hun pegede
ind mellem træerne. ”Er det ikke en kronhjort,
der går derinde?”
Sigurd kiggede ind mellem træerne. Men han
kunne ikke se nogen kronhjort. Han kunne kun
se sne. I det samme fik Sigurd en snebold lige i
hovedet. Det var Sille, der havde kastet den. Sigurd
børstede hurtigt sneen væk. Han lavede en
snebold og løb efter Sille, som løb hvinende bort.
Lidt efter stod de og kastede en sværm af snebolde
efter hinanden.
Pludselig lød der et højt dyt. En bus standsede op
ved siden af Sille og Sigurd. Fordøren klaskede
op, og buschaufføren kiggede surt ud på dem.
”Se så at få noget fart på!” råbte chaufføren ud
til dem.
”Men… men vi har tid nok,” svarede Sigurd forbløffet
over mandens vrede.
”Ja, det har børn altid!” Chaufføren begyndte at
blive rød i hovedet. ”Men hele verden drejer sig
faktisk ikke om jer to. Se så at få benene på nakken
og kom ind i bussen. Vi er allerede forsinket
på grund af al den fordømte sne.”
”Jamen, vi skal slet ikke…” forsøgte Sigurd at
forklare. Men han blev afbrudt af chaufføren.
”I to rødder skal bare komme herind i bussen
med det samme. Det ville jo være en køn skolebus,
hvis jeg ikke tog børnene med. Har jeg ret?”
HISTORIER AF: CHRISTIAN ENGKILDE
2 3

Sille og Sigurd kiggede på hinanden. Der var vist
ingen anden udvej end at gå ind i bussen. De
kunne jo også altid hoppe af igen, når de kom
til søen.
Der var dejlig varmt i bussen. Den var fyldt med
børn i alle aldre, men Sille og Sigurd fandt et par
ledige pladser midt i bussen.
”Hvad laver I her?” var der pludselig én, der
spurgte fra sædet bagved Sille. Det var Viktor.
Ved siden af ham sad Tilde, som Sille og Sigurd
også kendte. Både Viktor og Tilde var FDFere,
men i dag var de bare almindelige skolebørn.
”Ja, det er et godt spørgsmål,” svarede Sille. ”Vi
var egentlig på vej ned til søen for at fodre ænderne,
men buschaufføren troede åbenbart, at vi
var på vej i skole.”
”Bussen kører slet ikke forbi søen. Den kører direkte
ind til skolen,” sagde Viktor.
”Sikke noget rod,” sukkede Sigurd. Men Tilde var
slet ikke enig. Hun syntes, det kunne være rigtig
hyggeligt, hvis Sille og Sigurd tog med i skole,
og hun forsikrede de to skovbørn om, at lærerne
slet ikke ville blive sure over, at der pludselig var
et par ekstra børn i klassen.
”Der er så mange i forvejen,” sagde hun. ”De opdager
sikkert slet ikke, at der er to mere. Og hvis
nogen spørger, hvor jeres bøger er, så siger I bare,
at I har glemt dem. Viktor glemmer altid sine bøger.”
”Det passer ikke,” forsvarede Viktor sig. ”Jeg har
både min danskbog og min historiebog med.”
”Hvad med kristendomsbogen?” spurgte Tilde.
”Skal vi også have kristendom i dag?” sagde
Viktor flovt, og de andre grinede. Men sagen var
afgjort. Sille og Sigurd skulle med i skole.
Bussen standsede foran skolen. Alle børnene
myldrede ud. Man skulle tro, at der blev delt gratis
is ud, så meget som de møvede. Men til sidst
kom Sille og Sigurd også ud sammen med Tilde
og Viktor.
De skulle over vejen for at komme ind i skolegården.
Ved fodgængerovergangen stod der en stor
pige med en selvlysende, grøn vest, og i hånden
havde hun noget, der lignede en stor, selvlysende
slikkepind. På den anden side af vejen stod der
en dreng med det samme udstyr.
”Det er skolepatruljen,” fortalte Tilde. ”De sørger
for, at man kommer sikkert over vejen uden at
blive kørt ned.”
De to skolepatruljer stillede sig ud på vejen, så
bilerne måtte holde tilbage, mens alle børnene
gik
4 5

over vejen. Da alle var kommet sikkert over, gik
skolepatruljen ind til siden igen.
Skolen lå i en hestesko rundt om skolegården.
Uanset hvor Sille og Sigurd kiggede hen, var der
børn, som legede, eller som bare stod og snakkede.
I det ene hjørne under et halvtag stod de
store børn, og i den anden side løb de helt små
børn rundt.
Sneen havde også fundet vej til skolegården. Pedellen
havde været tidligt oppe og havde med sin
sneskrabningsmaskine ryddet nogle gangstier.
Ind imellem lå der kæmpe bunker sne.
Nogle børn var i gang med at bygge en sneborg i
sådan en bunke sne, og hvis man kom for tæt på,
kastede de snebolde efter én. De små piger var
ved at bygge en snemand, men det var ikke så
let, for sneen ville ikke hænge sammen.
”Man må ikke kaste med sne!” var der en lærer,
der råbte ikke langt fra Sille og Sigurd. Men
det var kun lige de nærmeste, der lyttede efter.
Rundt omkring blev der stadig kastet masser af
snebolde.
Der var også en snebold, der ramte Viktor på armen.
De vendte sig om og så en dreng stå og grine
hånligt. Hans øjne var smalle, og man kunne
tydeligt se, at det ikke var for sjov, han havde
kastet snebolden.
”Du ramte mig næsten ikke!” råbte Viktor til
drengen.
”Næste gang rammer jeg dig lige i nakken,” svarede
drengen og grinede igen hånligt.
”Øv, det er Tobias. Han er altid så led og dum.
Desværre går han i vores klasse,” sagde Tilde til
Sille og Sigurd.
”Han driller altid. Han er rigtig ondskabsfuld,”
fortsatte Viktor.
”Han har heller ingen venner,” sagde Tilde.
Lidt væk begyndte Tobias at synge. Han gik tættere
på dem, mens han sang højere og højere.
”Viktor rimer på traktor, Viktor rimer på traktor,”
skrålede Tobias.
Viktor blev rasende. Han begyndte at gå hen
mod Tobias for at lukke munden på ham. Tilde
greb fat i ham for at holde ham tilbage, og det
lykkedes hende at overtale Viktor til at vende
ryggen til Tobias og glemme det hele. Men Tobias
var ikke færdig. Han havde listet sig ind på
de fire venner, og lige pludselig gav han Viktor
en snevasker lige i hovedet. Viktor rev sig løs og
skulle lige til at slå ud efter Tobias. Men Tobias
var allerede løbet sin vej igen.
”Det skal han ikke slippe godt fra. Kom vi…” udbrød
Sille, men hun blev afbrudt af Tilde.
”Du skal ikke gøre det. Du ender bare med at blive
sendt op til skoleinspektøren, hvis gårdvagten
opdager dig.”
Sille havde ikke meget lyst til at lade Tobias
slippe ustraffet. Men det var trods alt bedst at
lytte til Tilde. Hun gik jo i skole hver dag, og hun
kendte reglerne, så Sille fulgte med, da de andre
gik over for at sige hej til Lille Niels, der stod ovre
i den anden side af skolegården. Lille Niels blev
kaldt sådan, fordi han var den mindste dreng i
klassen.
”Se, jeg har lavet den perfekte snebold,” sagde
Lille Niels stolt, da de nåede over til ham. Han
holdt en flot, glat, rund snebold frem mod dem.
”Jeg nænner ikke at kaste den.”
I det samme begyndte en klokke at ringe højt.
Sille så sig forskrækket omkring. Det lød som
en brandalarm. Men Tilde forklarede, at det bare
ringede, fordi de skulle til time.
6 7

”Hvor skal vi så gå hen? Vi går jo ikke i skole,”
spurgte Sigurd.
”I skal bare gå med os,” sagde Tilde, og sammen
begyndte de at gå hen mod indgangen.
Dagens første time var natur og teknik. Tilde
forklarede, at disse timer var rigtig sjove, fordi
de lærte om, hvordan tingene hænger sammen.
I sidste time havde de lært om, hvorfor solen
står op i øst hver morgen, og de havde også lært,
hvorfor det regner og sner.
Timen foregik ikke i et almindeligt klasselokale
men i et specielt lokale, hvor man kunne lave
forsøg. Langs væggene stod der skabe med kemikalier
og forskellige glaskolber, og bagest i lokalet
var der et glasskab fyldt med udstoppede
dyr. Der var også et udstoppet egern.
Deres lærer kom stormende ind, da eleverne var
ved at sætte sig. Læreren var en ældre mand. Han
havde gråt hår, store, tykke briller og et langt,
gråt skæg.
”Han hedder William Sibenius, men vi kalder
ham kun Sibenius,” hviskede Tilde til Sille og Sigurd.
”Nogle gange er han lidt forvirret.”
Oppe ved katederet pakkede Sibenius sine ting
ud af tasken. Så kiggede han ud på klassen.
Hans øjne var store som golfbolde bag de tykke
briller.
”Ja, elever… børn… ja, så skal jeg venligst bede
jer samle jeres læber tæt sammen, så der ikke
kan komme en lyd gennem dem.”
De fleste af børnene tav, men Tobias grinede
stadig en hæslig latter, mens han pegede på Lille
Niels, som han sad ved siden af.
”Han har pisset i bukserne,” grinede Tobias og
flyttede sin stol væk fra Niels. Flere af de andre
børn i nærheden begyndte også at grine og
trække på næsen.
”Nej, jeg har ikke!” råbte Niels vredt og sprang
op. Man kunne se en stor, våd plet på hans trøje
og bukser.
”RO I BALSALEN!” råbte Sibenius med overraskende
styrke. ”Niels kom herop.”
Niels adlød og gik langsomt mellem bordene op
til katederet. Sibenius hviskede Lille Niels noget
i øret, og Lille Niels svarede ved at ryste på hovedet.
Så stak Lille Niels hånden i lommen og trak
en halvt smeltet snebold frem.
”Den var så perfekt, at jeg ikke kunne smide den
fra mig,” sagde han ulykkeligt.
”PERFEKT!” råbte Sibenius og overdøvede den
begyndende latter. ”Niels har reddet timen. Vi
skal lære noget nyt og spændende i dag.”
Lille Niels fik lov til at sætte sig på sin plads
igen, og straks efter gik Sibenius i gang. Han
lagde Niels’ snebold op i en glasskål, mens han
forklarede, at de skulle lære om vands forskellige
tilstande.
”Er der nogen, som tror på, at jeg kan få denne
snebold til at forsvinde helt?” sluttede Sibenius
sin tale. Han lød lidt som en tryllekunstner.
Børnene mumlede til hinanden, men der var ingen,
som rigtig troede på det. Sibenius delte snebolden
i to. Han lagde den ene halvdel over i en
anden glasskål. Så placerede han glasskålen i et
stativ. Under glasskålen satte han en gasbrænder.
Han tændte for gassen, som hvislende løb
ud og fandt derefter pakke tændstikker i lommen.
Til sidst fik Sibenius tændt for gasbrænde-
ren, og en blå flamme varmede glasskålen med
snebolden.
”Kan I se, hvad der sker?” spurgte Sibenius og
lænede sig frem over katederet.
”Der er ild i dit skæg!” råbte Sille forskrækket.
Men Sibenius var så optaget af forsøget, at han
slet ikke hørte efter.
”Nej, se nu ordentligt efter. Kan I ikke se, at sneen
smelter hurtigt?” sagde han.
”Der er ild i dit skæg!” råbte Sille igen. Denne
gang endnu højere.
”Øh, hov, ja, det er der sørme også,” svarede Sibenius
og skyndte sig hen til vasken. Han stak
sit lange skæg ind under vandhanen. Den nederste
del var allerede helt sort og sammensmeltet.
Men det lod ikke til at bekymre Sibenius. Han
gik tilbage til sit forsøg, og fortsatte som om intet
var hændt.
Snebolden var efterhånden smeltet, og det vand,
der nu lå i skålen, var begyndt at koge. Det næste
minut så klassen, hvordan vandet kogte og dampede,
indtil det til sidst var dampet helt væk.
”Hvad sagde jeg?” spurgte Sibenius triumferende.
”Jeg kunne få snebolden til at forsvinde.” Så
tog han sinde briller af. Han pudsede dem grundigt,
og satte dem derefter tilbage på næsen. Så
stod han lidt og stirrede ned mod skabet med
udstoppede dyr bagest i lokalet.
”Det var underligt,” sagde Sibenius. ”Det så ud
som om, vores udstoppede egern var blevet levende.”
Alle børnene vendte sig om, men der var ikke
noget at se. Sibenius rystede på hovedet.
”Det er nok bedst, at I holder frikvarter nu.”
Børnene jublede. De skyndte sig ud af klassen
inden Sibenius kunne nå at ombestemme sig.
8 9

Efter natur og teknik havde de en dansktime. Læreren
læste en historie, og bagefter snakkede de
om den. Den sidste time inden spisefrikvarteret
var historie. De var i gang med at lære om vikingerne.
Det, syntes Sigurd, var rigtig spændende.
Men Sille syntes, at det var lidt støvet med al den
snak om gamle dage. Hun var efterhånden også
godt sulten af alle de nye indtryk.
Endelig blev det spisefrikvarter. Sille og Sigurd
sad sammen med Tilde, Viktor og Lille Niels,
mens de spiste. De sad inde i klassen. Sille og
Sigurd havde heldigvis smurt madpakker hjemmefra.
Men de havde ikke lige regnet med, at de
skulle spise maden på en skole. De havde også
varm kakao i deres termokander. De andre børn
fik skolemælk i små kartoner.
”Sille, vil du bytte en torskerognsmad for en kop
varm kakao?” spurgte Lille Niels. Han kiggede
længselsfuldt efter den dampende kakao.
”Du behøver ikke at give mig noget. Du må godt
få en kop alligevel,” sagde Sille og hældte op.
”Nej, nej, Sille,” udbrød Viktor. ”Du har slet ikke
forstået det. Du kan ikke bare give din mad væk.
Du skal bytte.”
”Jamen, jeg har kakao nok,” svarede Sille. Men
det var lige meget. Viktor forklarede hende, at
hvis ikke man byttede mad, så skulle man jo
sidde og spise de samme kedelige madder dag ud
og dag ind. Til sidst overgav Sille sig og fik torskerognsmadden
af Lille Niels. Men Viktor var
stadig ikke tilfreds.
”Nej, nej, nej,” sagde han og rystede voldsomt på
hovedet. ”Du skal ikke bare sige OK til det første
og det bedste. Du skal prøve at lave en bedre
handel. Du kunne for eksempel bede om hans leverpostej
i stedet for.”
”Ikk’ min leverpostej. Den havde jeg gemt til
sidst, for det er min favoritmad,” sagde Niels.
Men han gav den alligevel til Sille, for han havde
allerede drukket kakaoen og kunne ikke lade
byttehandlen gå tilbage.
”Jeg vil gerne bytte min leverpostej for din torskerogn,”
sagde Tilde til Lille Niels, som så alligevel
fik en leverpostej.
Snart byttede de mad på kryds og tværs, så de til
sidst slet ikke fik noget af deres egen mad.
Ingen af dem lagde mærke til, at Tobias var
kommet hen til dem, før han havde taget Viktors
madkasse.
”Kom med den!” råbte Viktor vredt.
”Du kan selv hente den,” sagde Tobias og løftede
madkassen op i strakt arm. Det blev for meget
for Sille.
”Giv ham den madkasse!” snerrede hun og
sprang op fra sin stol for selv at tage den.
”Du skal ikke begynde,” sagde Tilde advarende.
”Hvis man slås, bliver man sendt op til inspektøren,
og det er ikke spor sjovt.”
”Piger kan ikke slås,” sagde Tobias hånligt. Men
det skulle han ikke have sagt, for straks fløj Sille
på ham og sparkede ham over skinnebenet.
”AAAAUUU!” skreg Tobias. Han tabte madkassen.
Sille snuppede den og gav den til Viktor.
10 11

Så begyndte Tobias at græde. Han lød som en
gris, der blev hevet hårdt i halen, og han humpede
rundt, som var hans ben ved at falde af. Der
kom selvfølgelig en lærer hen til dem, og Sille
blev sendt op til inspektøren med det samme.
Sille prøvede at protestere, men læreren var ligeglad.
Sille sendte Sigurd et ulykkeligt blik. Pludselig
var det slet ikke så sjovt at gå i skole.
Tobias holdt op med at græde, da han hørte, at
Sille blev sendt op til inspektøren. Mens læreren
vendte ryggen til, sendte han hende et hånligt
grin.
”Sikke noget møg,” sagde Tilde.
”Hun kan vel bare fortælle inspektøren at det
var Tobias, som startede med at drille,” sagde
Sigurd. ”Jeg mener, hvad skulle hun ellers have
gjort? Det var jo bare et lille spark. Og hun sparker
altså ikke særlig hårdt.”
”Nej, men Tobias fik det godt nok til at lyde alvorligt,”
sagde Tilde.
Den lille flok børn sad et stykke tid og snakkede
om det, der var sket. Viktor og Tilde og Lille Niels
var enige om, at det var meget slemt at komme
op til inspektøren. De var faktisk lidt bange for
ham. Til sidst rejste Sigurd sig meget bestemt
op.
”Hvis han skal skælde Sille ud, så må han også
skælde mig ud. Det kunne ligeså godt have været
mig, der sparkede Tobias over benet.
”Det kan man ikke. Man kan ikke bare gå ind til
inspektøren,” sagde Lille Niels forfærdet.
Men Sigurd holdt fast. Sille var hans ven, og
man skal hjælpe sine venner. De andre stirrede
efter ham, da han med beslutsomme skridt gik
ned ad gangen mod lærerværelset og inspektørens
kontor.
Sigurd fandt hurtigt frem til inspektørens kontor.
Han havde set døren tidligere på dagen. Pludselig
følte han sig ikke så modig mere. Men der var
ingen vej tilbage.
’Skoleinspektør’ stod der på et skilt på døren.
Den var lukket. Sigurd trak vejret dybt ind. Så
bankede han hårdt på.
”JA, KOM IND!” lød en dyb stemme.
Sigurd åbnede forsigtigt døren. Han kiggede ind.
Der stod et stort skrivebord midt i lokalet. Langs
væggene var der reoler med bøger og mapper.
Bag skrivebordet sad en mand. Han så streng ud.
På den anden side af skrivebordet sad Sille på en
stol. Sigurd skyndte sig ind. Han lukkede døren
efter sig.
”Det er Sigurd,” fortalte Sille inspektøren.
”Aha, så det er Sigurd! Sille har fortalt mig om
jeres eventyr,” sagde inspektøren.
”Ja, øh, altså…. Sille har ikke gjort noget forkert.
Hun prøvede bare at hjælpe,” sagde Sigurd med
en meget tynd stemme.
”Det er ikke sikkert, at Tobias er helt enig,” sagde
inspektøren. ”Uanset hvad man har gjort eller
sagt, er det aldrig rart at blive sparket over benet.”
”Men han havde fortjent det,” sagde Sigurd og
satte sig i en stol ved siden af Sille.
”Ja, det sagde Sille også,” grinede inspektøren.
Men så blev han alvorlig igen. Han kiggede
på Sille og Sigurd. ”Hvem er I til at bestemme
hvem der skal straffes og hvem der ikke skal?
Hvad tror I, Tobias tænker, når han bliver sparket
over benet? Tror I, at han tænker, at det var
en skam, jeg må hellere lade være med at tage
Viktors madkassen en anden gang, eller tror I, at
han tænker, hun skal ikke sparke mig, i morgen
sparker jeg også hende?” ”Han tænker nok det
sidste,” sagde Sille.
Inspektøren var enig med hende og fortsatte med
at fortælle, at på den måde bliver det bare værre
og værre, og til sidst har man startet en hel krig.
”Man er nødt til at finde en anden måde at løse
problemerne på,” sluttede inspektøren.
”Men hvordan?” sagde Sille og slog ud med armene.
I det samme ringede klokken til time.
”Det synes jeg, at du skal tænke over. Jeg er sikker
på, at I kan finde en fredelig løsning på problemet,”
sagde inspektøren. ”Men I skal til time
nu, så I må hellere skynde jer af sted.”
Tilde ventede på dem udenfor inspektørens dør.
”Var han hård ved jer?” spurgte hun.
”Han var faktisk meget flink,” sagde Sille. ”Han
er i hvert fald god til at få drejet tingene, så man
ser dem på en anden måde.”
Børnene skyndte sig hen ad gangen. De skulle
have kristendom, og de var allerede sent på den.
Da de kom ind i klassen, blev de mødt af en frygtelig
larm. Læreren var ikke kommet endnu, og
det benyttede nogle af drengene sig af. De legede
jorden er giftig. De hoppede rundt fra bord til
bord, mens de mest artige piger hvinede af skræk
for, at nogen skulle træde på deres penalhus eller
kladdehæfte.
Felix havde ligget og sovet i Sigurds taske, men
larmen vækkede ham. Han stak hovedet ud af
tasken, og da han så, at der skete noget sjovt,
sprang han ud og deltog i legen. Hvis der var noget,
han var god til, så var det at springe rundt.
Sille prøvede at stoppe ham, men Felix hørte slet
12 13

ikke efter. Han satte i et kæmpe spring og landede
på katederet. Legen havde nu udviklet sig
til en fangeleg, hvor det gjaldt om at fange Felix,
men drengene havde ikke en chance, for Felix
var alt for hurtig.
Pludselig var der en hånd, der greb Felix bagfra.
Det var læreren, som var kommet. Hun var den
yngste lærer, de havde haft i dag, og hun så sød
ud, selvom hun ikke virkede tilfreds med al den
støj, der var i klassen.
”Det er forbudt at hoppe på bordene,” sagde Marianne,
som hun hed. Hun holdt Felix op foran
sig. ”Og dig, lille ven. Med den tykke pels du har,
tager du ikke skade af at vente udenfor, til timen
er forbi.”
Marianne åbnede et vindue, som vendte ud mod
en lille have. Felix hoppede selv ud ad vinduet,
ned på jorden og op i det nærmeste træ. Han
vendte sig og vinkede ind til børnene i klassen.
Han var ikke det mindste sur over at blive smidt
ud.
Der var stadig larm i klassen. Alle snakkede om
Felix. Marianne bad dem om at være rolige. Men
det var først, da tog hun en kasse med papir og
farveblyanter frem, at hun fangede deres opmærksomhed.
”I dag skal I starte med at tegne en tegning. Når
I så er færdige, snakker vi om dem,” sagde Marianne.
Lille Niels ville gerne tegne en dinosaur, men den
gik ikke. Alle børn skulle nemlig tegne en situation,
hvor de havde været uvenner med nogen.
De måtte selv bestemme, hvad de ville tegne,
men det skulle handle om at være uvenner.
Blyanter og papir blev delt ud, og snart sad alle
med næserne i papiret. De tegnede på fuld kraft.
Tilde tegnede sig selv og hendes veninde. De var
blevet uvenner en dag, de legede med dukker. De
var heldigvis blevet gode venner igen. Både Viktor
og Sille tegnede Tobias ind i deres tegninger.
Sigurd tegnede et stort billede af Sille, for selvom
man er bedste venner, så kan man godt være
uvenner nogle gange. Lille Niels tegnede sin far.
Han skældte ud over, at der var rodet på Niels’
værelse. Bagefter tegnede han en dinosaur, som
spiste hans far.
”Er I færdige?” spurgte Marianne, da de havde
tegnet i nogen tid. Det var de fleste.
Så skulle børnene fortælle om deres tegninger,
om hvorfor de var blevet uvenner, og hvad de
havde gjort for at blive venner igen.
Sille fortalte, at hendes tegning forestillede en
pige, der sparkede en dreng over benet.
”Det ender med, at drengen taber den madkasse,
han har taget fra en af pigens venner,” sluttede
Sille. Marianne ville vide, hvem pigen og drengen
var.
”Det er Tobias, og pigen er mig,” svarede Sille.
Hun fik røde kinder. Hun huskede stadig inspektørens
ord om, at det var forkert at sparke
uanset hvad.
Det næste stykke tid snakkede klassen om episoden.
Tobias og Sille var lige ved at komme op
at skændes igen. Men Marianne stoppede dem.
Til sidst foreslog en dreng, at man kunne sige
undskyld, og blive gode venner igen.
”Det er helt rigtigt,” sagde Marianne til drengen.
”Hvis man er uvenner, så er det lettest at blive
venner igen, hvis man går hen og siger undskyld.”
14 15

”Men hvad hvis man ikke selv har gjort noget
galt, med det er den anden, der har været dum?”
spurgte Sigurd.
”Så skal man tilgive den anden, at han var dum.
Det er meget bedre end at sparke. Som I ved, bliver
man sendt op til inspektøren, hvis man sparker.
Hvis man i stedet siger: Jeg synes ikke om
det, du gjorde, men jeg vil ikke blive sur på dig.
Så har man vist, at man ikke gider være uvenner.
Og så er det nok ikke så sjovt at drille en anden
gang.”
”Så ender det bare med, at man skal sige undskyld
hele tiden,” mente Viktor.
”Ja, man skal ikke forvente, at man bliver gode
venner, bare fordi man tilgiver én gang eller siger
undskyld én gang. Hvis det virkelig skal virke,
så bliver man nødt til at tilgive masser af gange,”
sagde Marianne, og så fortalte hun en historie
fra Biblen. I historien spurgte en mand Jesus,
hvor mange gange han skulle tilgive sin broder.
Han ville vide, om 7 gange var nok. Men det var
det slet ikke. Jesus sagde, at manden skulle tilgive
sin broder 70 gange 7 gange! Det er rigtig
mange gange. Det er faktisk hver dag i et helt
år. Det kan godt virke lidt håbløst. Men når man
bliver ved, så virker det faktisk til sidst.
”Der er også en anden historie i Biblen om at tilgive,”
fortsatte Marianne. Det var en historie om
en bonde, der havde lånt en masse penge af kongen.
En dag ville kongen gerne have pengene tilbage,
men bonden kunne ikke betale. Heldigvis
var kongen en god konge, så han tilgav bonden.
I den samme historie havde en staldknægt lånt
lidt penge af bonden. Men staldknægten kunne
heller ikke betale pengene tilbage. Det blev bon-
den sur over. Han fik sat staldknægten i fængsel.
Da kongen hørte, hvad bonden havde gjort,
blev han rasende og befalede at bonden skulle
sendes i fængsel.
”Kan vi lære noget af historierne?” spurgte Marianne
til sidst.
”Man kan lære, at man skal være søde ved hinanden,
og at man ikke må drille,” sagde Tilde.
Marianne nikkede.
”Det er rigtigt Tilde. Men nogle gange er det ikke
så let, vel? Man kan jo ikke være venner med alle.
Der vil altid være nogen, man bedre kan lide end
andre. Dem, som man godt kan lide, er det let at
tilgive, og dem som vi ikke så godt kan lide, er
det sværere at tilgive. Men man skal tilgive alle.
Specielt dem man ikke er så gode venner med.
Man skal øve sig i at sige undskyld,” sagde Marianne.
”Var der andet, I lærte af historien?”
Sigurd rakte hånden op.
”Hvis der er nogen, der gør noget pænt mod dig,
ligesom kongen gjorde noget pænt mod bonden,
så skal man også gøre noget pænt mod andre,”
svarede han.
Marianne nikkede igen.
”Men hvad hvis der aldrig er nogen, der er søde
ved én?” spurgte Tobias.
”Så må du starte med at være sød ved de andre,
Tobias. Så vil de andre helt sikkert også være
søde mod dig,” sagde Marianne.
”Det kan godt være,” svarede Tobias eftertænksomt.
Lidt efter var timen slut. Det var også den sidste
time den dag, så da klokken ringede, havde
de fri. Børnene strømmede ud af skolen til den
herlige sne, som havde ligget og ventet på dem
hele dagen.
16 17

”Det var den skoledag,” sagde Lille Niels glad, da
de stod ude i skolegården. Sille og Sigurd syntes,
at det havde været rigtig sjovt at gå i skole.
Der skete hele tiden noget nyt, og man lærte alt
muligt.
”Hvornår kommer bussen?” spurgte Sigurd.
”Om 5 minutter,” svarede Tilde. ”Men I må tage
den alene, for vi andre skal i SFO nu.” Sille og
Sigurd vidste ikke, hvad SFO var, men Tilde forklarede
at det var en slags klub, hvor man kunne
være indtil ens forældre kom hjem fra arbejde.
Mens de stod og snakkede, kom Tobias over mod
dem. Lille Niels så lidt nervøs ud.
”Skal I over i SFO’en nu?” spurgte Tobias. For en
gangs skyld var hans stemme hverken drillende
eller hånende.
”Ja,” svarede Tilde. ”Skal du også derover i dag?”
Tobias nikkede. Han havde bestemt sig for ikke
at drille, men han vidste ikke rigtig, hvad han
så skulle gøre, så han kiggede bare genert ned i
jorden.
”Du må gerne følges med os,” sagde Tilde. Tobias
blev rigtig glad, og for første gang kom der et
lille, varmt smil på hans læber.
”Øh, Tobias,” begyndte Sille. ”Du må undskylde,
at jeg sparkede dig.”
”Det gør ikke noget. Jeg tog jo madkassen først,”
sagde Tobias. Han trak på skuldrene.
I det samme kom bussen. Sille og Sigurd greb deres
tasker og løb op mod vejen.
”Tak for i dag!” råbte Sille over skulderen til de
andre.
”Vi ses,” råbte Sigurd. Bag dem stod Tilde, Viktor,
Lille Niels og Tobias og vinkede.
Felix kom også springende. Han havde siddet i
et træ og holdt øje med sine venner. Nu skulle de
endelig hjem til vante omgivelser.
Sille, Sigurd og Felix nåede lige ind i bussen inden
chaufføren smækkede døren i. Skovbørnene
fandt et sæde og satte sig, mens Felix hoppede
op i bagagenettet over deres hoveder.
”Puha, sikken en dag, det blev. Det var lidt anderledes
end at fodre ænder og kælke,” sagde Sigurd.
Og så sad de længe og snakkede om alle
de ting, de havde oplevet. De snakkede også om
Tobias og om, at det var godt, Sille fik sagt undskyld
til ham.
”Jeg tror, han blev glad for det,” sagde Sigurd.
Sille nikkede.
”Jeg tror, at han i virkeligheden hellere vil være
venner med Viktor, Tilde og Lille Niels, end at
være sådan én, de ikke kan lide.”
”Det tror jeg også,” sagde Sigurd. Han gabte. ”Det
er sjovt at gå i skole. Men man bliver også godt
træt i hovedet af det.
Sille smilede.
”I morgen synes jeg, vi skal gå ned til søen og
fodre ænder… og kælke… og drikke varm kakao!”
sagde hun.
”Vi må sige undskyld til ænderne, fordi vi ikke
kom med mad til dem i dag. Jeg håber, at de tilgiver
os,” svarede Sigurd.
”Må jeg komme med?” spurgte Felix. ”Jeg vil gerne
sidde i din taske, Sigurd.”
Sille og Sigurd grinede, for selvfølgelig måtte
han det.
18 19

Andagter
Når man gør gengæld
Tema for andagten
Sille og Sigurd tror, at de gør det rigtige, da de hævner
Viktor. Men det hjælper aldrig at tage hævn. Vi skal
huske, at ingen af os kan dømme andre. For ingen af
os kan sige os fri for at have gjort noget forkert. Derfor
skal Sille, Sigurd og Tobias finde en anden måde
at løse problemerne på.
Rækkefølge
• Sang: M&L 25 ”Menneske, din egen magt”
• Fortælling: Joh 8,1-11
• Under fortællingen kan børnene farvelægge
tegningen på side xx. Husk at
kopiere den først.
• Bøn og Fadervor
Fortælling
Inspektøren var ikke så dum, da han sagde til Sille
og Sigurd, at når man gør gengæld, stopper det ikke.
Han sagde: ”Hvem er I til at bestemme, hvem der skal
straffes, og hvem der ikke skal? Hvad tror I, Tobias
tænker, når han bliver sparket over benet? Tror I, at
han tænker, at det var en skam, jeg må hellere lade
være med at tage Viktors madkassen en anden gang,
eller tror I, at han tænker, hun skal ikke sparke mig, i
morgen sparker jeg også hende?”
Sille og Sigurd måtte tænke sig meget grundigt om.
Det er ret svært, når man har sat sig noget i hovedet,
bare lige sådan at vende det rundt. Sille og Sigurd
syntes bestemt, at Tobias var den dumme. Men pludselig
var det dem, der var de dumme, for det var jo
dem, der havde gjort det hele værre.
Jesus vendte tit sådan nogle ting rundt. Han fik alle
de mennesker, der var i nærheden af ham, til at se det
hele på en helt anden måde. Især det med at dømme
andre, syntes han var rigtig strengt.
Dengang jesus levede havde man det, der hedder
dødsstraf. Hvis nogen gjorde noget rigtig slemt, måtte
man slå dem ihjel, så de aldrig, aldrig mere kom til
at gøre det igen. Og en af de måder, man brugte, var
at kaste sten på dem, der havde gjort noget forkert.
Engang var der en pige, der var blevet kæreste med
en anden end ham, hun var gift med. Det var meget
slemt. Og nu var det oven i købet blevet opdaget, så
der var en hel flok, der slæbte pigen med hen til Jesus
og sagde: ”Hey, Jesus, hende her har gjort noget,
som Gud sagde hun ikke måtte. Du siger, at man skal
tilgive. Men kan du tilgive én, som ikke gør, hvad din
Far har sagt, man skal?” Det var svært for Jesus at
svare på dét spørgsmål, for det er rigtigt, at man skal
gøre, hvad Gud siger, men alligevel havde Jesus jo
lært alle, at man skal tilgive...
Jesus tænkte lidt. Så sagde han noget, som var super
klogt. Han sagde: ”Lad dem, der er syndfri kaste den
første sten.” Det lyder mærkeligt, men egentlig betyder
det bare, at den, som ikke har gjort noget forkert,
er den eneste, som kan tillade sig at sige, at andre
har gjort noget forkert. Man skal feje for sin egen dør
først, er der også nogen, der siger. Hvis man selv har
gjort noget galt, kan man ikke være sur over, at andre
også gør det.
Lidt efter lidt forstod de mennesker, der stod der, hvad
Jesus havde sagt, og de begyndte at gå deres vej. Der
var åbenbart ingen af dem, som helt syntes, de altid
gjorde præcis, som Gud havde sagt, og så kunne de jo
ikke tillade sig at være så sure på pigen.
Til sidst stod bare Jesus og pigen tilbage. Jesus sagde
til pigen, at alle begår fejl indimellem, men man skal
gøre alt, hvad man kan for at lade være. Han sagde
faktisk ”gå, og synd fra nu af ikke mere.” Det betyder:
Lad være med at gøre noget forkert igen. Du er
tilgivet nu, men gør det ikke en anden gang.
Bøn
Kære Gud ...
Det er så svært at se tingene på din måde, så svært at
se mennesker på den måde, du ser dem.
Hjælp os, så vi ikke altid tror, vi har ret, når vi bliver
uvenner med nogen.
Hjælp os, så vi ikke gør gengæld hele tiden, men prøver
at finde ud af noget, der er bedre.
Fadervor..
Når man siger undskyld
Tema for andagten
Sille, Sigurd og Viktor har svært ved at forstå, at vi
skal vende den anden kind til, hvis nogen vil os det
ondt. De vil ikke sige undskyld, fordi de ikke synes,
de har gjort noget forkert. Men Jesus fortæller os, at
fordi vi skal elske vores næste som os selv, så skal vi
også tilgive næsten, uanset om vi synes, at fejlen ligger
hos næsten.
Rækkefølge
• Sang: M & L 16 ”Nu går solen sin vej” eller
23 ”Du satte dig selv i de nederstes sted”
• Fortælling: Uddrag fra ”Sille og Sigurd
i skole”
• Samtale ud fra spørgsmålene
• Bøn og Fadervor
Fortælling
Sille fortalte, at hendes tegning forestillede en pige,
der sparkede en dreng over benet.
”Det ender med, at drengen taber den madkasse, han
har taget fra en af pigens venner,” sluttede Sille.
Marianne ville vide, hvem pigen og drengen var.
”Det er Tobias, og pigen er mig,” svarede Sille. Hun
fik røde kinder. Hun huskede stadig inspektørens ord
om, at det var forkert at sparke uanset hvad.
Det næste stykke tid snakkede klassen om episoden.
Tobias og Sille var lige ved at komme op at skændes
igen. Men Marianne stoppede dem. Til sidst foreslog
en dreng, at man kunne sige undskyld og blive gode
venner igen.
”Det er helt rigtigt,” sagde Marianne til drengen.
”Hvis man er uvenner, så er det lettest at blive venner
20 21

igen, hvis man går hen og siger undskyld.”
”Men hvad hvis man ikke selv har gjort noget galt,
med det er den anden, der har været dum?” spurgte
Sigurd.
”Så skal man tilgive den anden, at han var dum. Det
er meget bedre end at sparke. Som I ved, bliver man
sendt op til inspektøren, hvis man sparker. Hvis man
I stedet siger: Jeg synes ikke om det, du gjorde, men
jeg vil ikke blive sur på dig. Så har man vist, at man
ikke gider at være uvenner. Og så er det nok ikke så
sjovt at drille en anden gang.”
”Så ender det bare med, at man skal sige undskyld
hele tiden,” mente Viktor.
”Ja, man skal ikke forvente, at man bliver gode venner,
bare fordi man tilgiver én gang eller siger undskyld
én gang. Hvis det virkelig skal virke, så bliver
man nødt til at tilgive masser af gange,” sagde
Marianne, og så fortalte hun en historie fra Biblen.
I historien spurgte en mand Jesus, hvor mange gange
han skulle tilgive sin broder. Han ville vide, om 7
gange var nok. Men det var det slet ikke. Jesus sagde,
at manden skulle tilgive sin bror 70 gange 7 gange!
Det er rigtig mange gange. Det er faktisk hver dag i et
helt år. Det kan godt virke lidt håbløst. Men når man
bliver ved, så virker det faktisk til sidst.¨
Spørgsmål til samtale
1. Har I prøvet at være uvenner?
2. Hvordan blev I gode venner igen?
3. Er det svært at sige undskyld?
Bøn
Kære Far i himlene
Hjælp mig til at blive ved med at sige undskyld.
Også selvom jeg synes, det ikke er mig, der skal undskylde.
Lær mig at vende den anden kind til og at tilgive hver
eneste gang.
Vær hos mig, når det er for svært at gøre alene.
Fadervor...
Når man gerne vil være
venner
Tema for andagten
Du skal elske din næste som dig selv. Dvs. at Sille og
Sigurd skal prøve at blive venner med Tobias, selvom
de ikke kan lide ham, og selvom de ikke synes, der er
nogen grund til det. Men omvendt skal Tobias lære,
at man skal behandle andre, som man gerne selv vil
behandles. Hvis han ikke er sød mod nogen, så er der
heller ikke nogen, der søde ved ham.
Mødeplan/rækkefølge
Denne andagt er knyttet sammen med den mødeaften,
hvor klassemødet er lavet om til en idrætstime.
Se andet steds i dette lederhæfte.
I starten af mødet:
• Læse det afsnit i ’Sille og Sigurd i skole’,
hvor Marianne fortæller en historie om
at tilgive
I Idrætstimen:
• Sørg for at lege nogle lege, hvor man hjælper,
to og to lege…
Efter Idrætstimen:
• Sang: M&L 33 ”Lær mig at tælle dine dage”
• Bøn og Fadervor
Fortælling
”Der er også en anden historie i Biblen om at tilgive,”
fortsatte Marianne. Det var en historie om en bonde,
der havde lånt en masse penge af kongen. En dag
ville kongen gerne have pengene tilbage, men bonden
kunne ikke betale. Heldigvis var kongen en god
konge, så han tilgav bonden. I den samme historie
havde en staldknægt lånt lidt penge af bonden. Men
staldknægten kunne heller ikke betale pengene til-
bage. Det blev bonden sur over. Han fik sat staldknægten
i fængsel. Da kongen hørte, hvad bonden
havde gjort, blev han rasende og befalede, at bonden
skulle sendes i fængsel.
”Kan vi lære noget af historierne?” spurgte Marianne
til sidst.
”Man kan lære, at man skal være søde ved hinanden,
og at man ikke må drille,” sagde Tilde. Marianne nikkede.
”Det er rigtigt Tilde. Men nogle gange er det ikke så
let, vel? Man kan jo ikke være venner med alle. Der
vil altid være nogen, man bedre kan lide end andre.
Dem, som man godt kan lide, er det let at tilgive, og
dem som vi ikke så godt kan lide, er det sværere at
tilgive. Men man skal tilgive alle. Specielt dem man
ikke er så gode venner med. Man skal øve sig i at sige
undskyld,” sagde Marianne. ”Var der andet, I lærte af
historien?”
Sigurd rakte hånden op.
”Hvis der er nogen, der gør noget pænt mod dig, ligesom
kongen gjorde noget pænt mod bonden, så skal
man også gøre noget pænt mod andre,” svarede han.
Marianne nikkede igen.
”Men hvad hvis der aldrig er nogen, der er søde ved
en?” spurgte Tobias.
”Så må du starte med at være sød ved de andre, Tobias.
Så vil de andre helt sikkert også være søde mod
dig,” sagde Marianne.
”Det kan godt være,” svarede Tobias eftertænksomt.
Bøn
Kære Far i himlene
Lad os ikke blive som bonden,
der ikke hjælper andre end sig selv
Hjælp os til at være søde mod andre,
også når de ikke er søde ved os
Husk os på,
at vi alle er dine børn
Fadervor…
22 23

Aktiviteter
En HEL skoledag på bare
ét FDF-møde
Sille og Sigurd ender ved en tilfældighed i skolen.
Her får de lov at deltage i en masse skolefag.
De har også både frikvarter, spisepause og
kommer op til rektor. På dette møde skal vi også
prøve mange af disse ting, men det bliver helt
sikker IKKE som nede i jeres rigtige skole. For
dette er en FDF-skole.
Info til lederen:
Børnene skal til dette møde medbringe; En lille
madpakke, en skoletaske og et penalhus. Lederen
er klædt ud som en rigtig gammeldags skolelærer
med knold i håret, ”pænt” tøj og en lidt
streng mine. Rummet er indrettet som et klasselokale
med kateder og skoleborde. I kan indkøbe
skolemælk, som mælkeduksene skal hente i
spisefrikvarteret.
Skoledagen
Start:
Når børnene ankommer, bliver de bedt
om at blive udenfor indtil klokken
ringer.
Morgensang:
Skoledagen starter med en morgensang.
Vælg den morgensang/salme, som jeres
puslinge/tumlinge er bedst til.
Dansk:
Bogstav-kondi-bingo (se side 25)
Frikvarter:
Her har børnene selvfølgelig fri leg
Matematik:
Tælle ting i kredshuset (se side 25)
Spisefrikvarteret:
Børnene skal spise deres medbragte
madpakker.
Idræt:
Her kan I lege. F.eks. hospitalstik,
høvdingebold osv. Få flere ideer på
www.fdf.dk, Legedatabasen
Kristendom:
Kristendomstimen er selvfølgelig
aftenens andagt.
Skoledagen er slut
Bogstav-kondi-bingo
Forberedelse:
Skriv alle bogstaver i alfabetet på små karton-kort. Bogstavkortene lægges nu ud i et afgrænset
område. Kortene skal lægges med bagsiden opad, og det er en god idé at sætte en kegle eller lignende
ovenpå hvert kort. Det gør det lidt lettere at finde frem til de steder, hvor kortene ligger.
Børnene sættes sammen to og to. Herefter er første opgave for hvert hold at lave en bingo-plade
– et A4 ark inddeles i 8 felter ved tre gange at folde det sammen på midten. I hvert felt skriver
børnene et bogstav. De må helt selv bestemme hvilke bogstaver, de skriver. Dog er det vigtigt, at
det samme bogstav ikke forekommer mere end én gang.
Selve legen:
Et barn fra hvert hold løber ind i bogstavområdet, vender et bogstav, kigger godt på det og husker
det. Bogstavet lægges tilbage inden man løber tilbage til sin makker.
Makkeren står med bingo-pladen. Hvis det vendte bogstav er på pladen, krydses det over. Nu
byttes der, og det er den anden makkers tur til at vende et bogstav.
Det makkerpar, der først har krydset alle deres bogstaver over, har vundet.
Tips: Man kan også vælge at tegne bingo-pladerne med en pind i sandet.
Tælle-ting
Forberedelse:
I skal vælge nogle ting ud i kredshuset, som børnene skal tælle. I skal selvfølgelig selv på forhånd
tælle dem, så I er sikre på præcist, hvor mange der er. Opgaven kan gøres lettere/sværere alt
efter, hvad der skal tælles (hvor mange, der er af hver, samt hvor godt gemt de er).
24 25
Legen:
Børnene deles i hold med to på hver. De skal nu tælle de forskellige ting. Når tiden er gået, har det
hold, som har nået flest forskellige ting, vundet.
Forslag til tælle-ting:
Vinduer, døre, knager på knagerækken, skeer, stole, lamper, fliser foran kredshuset osv...

3 mødeforslag med skolefag på programmet
Natur og teknik
Da Sille og Sigurd er i skole, har de faget ”Natur og Teknik”. I ”Natur og Teknik” skal de lære om kroppen.
De lære om de fem sanser. I aften skal I også lærer om de fem sanser.
De 5 sanser
Mennesket har fem sanser. Lad puslinge/tumlingene forsøge at gætte de 5 sanser (Høresansen, Lugtesansen,
Smagssansen, Synssansen og Følesansen). I aftenens time i ”Natur og Teknik” skal de lege med
og lære om de 5 sanser.
Når I starter på en ny sans, lad da børnene fortælle, hvilken del af kroppen, som bruges til den pågældende
sans (høresansen - øret). Tag samtidigt en snak om, hvorfor denne sans er vigtig.
Når I snakker om de forskellige sanser, kan I spørge puslinge/tumlingene, hvilke sanser de ofte bruger
samtidigt med den på gældende sans. Nedenfor kan I se nogle eksempler på, hvordan vi bruger flere
sanser på én gang. Vi har givet nogle forslag til dette ved hver sans, men I kan sikkert finde på flere.
Info til lederne
Vi bruger ofte 2 eller flere af vores sanser på én gang.
Når vi taler sammen, bruger vi både syns- og høresansen. Høresansen til at høre, hvad der bliver
sagt, og synssansen til at se den anden persons ansigtsudtryk og bevægelser. Vi bruger ansigtsudtryk
og håndbevægelser for at gøre vores budskab mere klart.
Når vi spiser, bruger vi næsten alle vores sanser på én gang. Smagssansen, lugtesansen, følesansen
og synssansen og nogle gange også høresansen. Vi kender alle det, at maden ikke smager på
samme måde, når man er forkølet, og dermed ikke kan lugte maden. Bløde chips smager heller
ikke så godt, som chips der knaser. Synssansen spiller også en vigtig rolle i vores opfattelse af
madens smag. Det kan være svært at bestemme, hvilken smag en flødeis har, hvis vi ikke tilsætter
farvestoffer. Simpelthen fordi vores hjerne har lært, at en jordbæris er lyserød, mens en banan-is
er let lysegul.
1) Høresansen
Høresansen er vigtig, fordi vi bruger den til at kommunikere med, til at bestemme afstande med og til at
finde ud, af om der er fare på færde. Men alle lyde er ikke ens. Der er lyse (høje) toner og mørke (dybe)
toner. Hvis I har et klaver i kredshuset, kan I prøve at illustrere forskellen mellem de lyse og mørke toner.
Eller I kan gøre det ved at snakke med en høj, pibende stemme og dyb, mørk stemme. Der er også
forskel på, hvor kraftige lydene er. Lad børnene komme med forslag til forskellige typer lydstyrker.
Lydene kan I tegne/skrive ind på en linie, hvor toppen er de højeste lyde (flymotor), men bunden er de
laveste (bladenes raslen). Høresansen bruges sammen med; synssansen, smagssansen.
Leg:
Sæt jer i en rundkreds. Lederen hvisker nu et ord/sætning til det første barn. Barnet hvisker ordet videre
til det næste barn osv. Når ordet er nået hele vejen rundt, siger det sidst barn i rundkredsen ordet
højt. Er ordet det samme, som I startede med? Hvis ikke, hvorfor tror I det kan være? Lad børnene skiftes
til at starte.
Alternativ:
Lav et bånd med lyde af forskellige dyr/musikinstrumenter/
klokker (kirkeklokke, ringeklokke, bilhorn…)
og lad børnene gætte, hvor lyden kommer fra.
2) Lugtesansen
Lugtesansen er vigtig, fordi vi bruger den til at finde ud af, om f. eks maden stadig er god, inden vi
putter den i munden. Til at lugte om der er brand, gasudslip osv. En baby kender sine forældre på
deres lugt, inden den lærer dem at kende på udseendet.
I kan tage en snak med børnene om, hvad deres yndlings duft er? Hvad er det værste de nogensinde
har lugtet til? Kender de nogle dyr, som er bedre til at lugte end mennesker (hunde, hajer,
løver osv.).
Lugtesansen bruges sammen med: Smagssansen, synssansen
Leg:
Lad børnene lugte til forskellige ting, som I har gemt i små kasser. Kan de gætte, hvad det er?
Forslag til lugte: Eddike, vanille, ost, (brændt) gran, kakao, kaffe, karry, nelliker, (våd) jord, tang,
(nyafklippet) græs osv.
26 27

3) Synssansen
Vi bruger synssansen til at orienteres os med. Hvis vi ikke kunne se, ville vi hele tiden gå ind i
ting. Blinde mennesker har dog lært at komme rundt alligevel. De bruger nemlig deres følesans og
høresans i stedet for synssansen.
Synssansen bruges sammen med: Følesansen, høresansen, smagssansen og lugtesansen
Leg:
Lav en labyrint, hvor kanterne er lavet af mursten, bjælker eller lign. Børnene skal nu gennemføre
banen på tid med bind for øjnene. De får udleveret en blindestok (hvis I er så heldige at kunne
skaffe en) eller en alm. pind. For puslingene vil en enkel bane med få sving være en stor nok udfordring.
Alternativ:
Legen kan også laves med høresansen i stedet for. Her skal børnene guide hinanden igennem labyrinten
to og to. Den ene går igennem labyrinten med bind for øjnene, mens den anden står på
sidelinien og giver instruktioner.
Andre lege til synssansen:
Kims leg, synstesten og find fem fejl.
5) Smagssansen
Vi bruger smagssansen til få en fornemmelse af det, vi spiser. Er det surt, sødt, bittert eller salt. Smagssansen
fortæller os også, om det, vi putter i munden, er sikkert at spise. Havde vi ikke smagssansen,
kunne vi komme til at spise giftige eller fordærvede madvarer.
Smagssansen bruges sammen med: Synssansen, lugtesansen og følesansen.
Leg:
Smage-Kims leg. Lad børnene smage på forskellige ting. Kan de gætte, hvad det er, de smager? Lad dem
selv beskrive, om det smager sødt, surt, bittert, salt, eller stærkt.
Variationer:
Lad børnene smage igen, men denne gang med en svømmeklemme for næsen. Kan de nu gætte tingene?
Læg alle smagsstofferne på et stykke pølse, chokolade eller lign. Kan børnene nu smage, hvad
det er?
Billedkunst med Viktor
og Tilde
Sille og Sigurd nåede ikke at have billedkunst
den dag, de var i skole. Men billedkunst er faktisk
et af de fag, som både Viktor og Tilde elsker
at have.
I dag er hele vores FDF-møde lavet om til en billedkunst-time.
Ramme
Denne billedkunst-time tager udgangspunkt i
fortællingen om Noahs ark. Start derfor med at
læse eller genfortælle historien for børnene.
Herunder følger en række ideer, til hvad man
kan arbejde med, når udgangspunktet er fortællingen
om Noahs ark:
Mal med gamle reklamer
’To og to kom de, han og hun.
Gud havde sendt dem derhen.’
Lad hvert barn vælge hvilken dyreart det vil arbejde med. Det er en god idé at styre det lidt, så
man ikke ender med kun at have fx løvepar.
Udlever et stykke kvadratisk papir til hver. Det kan fx være 21x21 cm. Hvis man ønsker at arbejde på noget
mere fast, kan papiret erstattes af karton, pap eller hård masonit.
Børnene skal nu med blyant tegne en han og en hun af det dyr, de har valgt. Dyrene skal fylde så meget
som muligt på papiret (alene det er faktisk en svær opgave for de fleste børn i puslinge-tumlinge alderen).
Når dyreparret er tegnet, skal det ’males’. Det foregår ved at rive små stykker farvet papir ud af gamle reklamer.
Vil man fx male sin giraf gul, går man på jagt efter farven gul i sine reklamer. Det kan så være, at
man finder en flot, gul banan. Den river man ud af reklamen, og river den derefter i små stykker. De små,
gule stykker kan nu klistres på giraffen (brug en limstift) der, hvor den skal være gul.
Dyrebilledet er færdigt, når det er dækket helt af små stykker farvet papir – husk baggrunden!
Til sidst skæres de færdige billeder rene i kanten, inden de udstilles.
Skrammeldyr
’Og nu kom der en masse andre, der
gerne ville ind i arken. Men det var ikke
mennesker. Det var dyrene! To og to kom
de, han og hun. Gud havde sendt dem
derhen. De gik alle sammen ind i arken,
store og små.’
Lad børnene medbringe tomme mælkekartoner,
toiletruller, køkkenruller og andet
skrammel. Tingene bruges til at fremstille
alverdens dyr eller dyrepar, alt efter hvor
mange I er, og hvor meget tid I vil bruge på
projektet. Når dyrene er sat sammen efter
alle kunstens regler, skal de selvfølgelig males
flot. Her er acryl-maling et godt bud.
Til sidst udstilles de færdige dyr i en lang
række. Hvis tiden tillader det, kan man lave
et baggrundsmaleri af arken til at fuldende
værket.
28 29

Ståltråds-fugle
’Da slap Noah en due ud af arken. Den fløj frem og tilbage hele dagen og søgte efter føde, men
ingen steder kunne den finde noget. Så ventede han en uge til, og nu lod han duen flyve ud for
anden gang. Også denne gang kom den tilbage. Men – hvad var dog det, den havde i næbbet?
Det var et blad, den havde plukket fra et træ.’
Man kan lave nogle rigtig fine fugle ud af ståltråd i forskellige tykkelser. Brug en forholdsvis tyk ståltråd
til at lave et grund-omrids af fuglen. Brug herefter en helt tynd ståltråd (vindseltråd) til at vikle omkring
grundformen og give den fylde. Der skal ikke spares på vindseltråden. Derimod skal den vikles tæt – men
ikke for stramt – omkring grundformen.
Til sidst bruges et par kramper til at sætte ståltråds-fuglen fast
på en sortmalet træplade. Eller fuglene forsynes med en snor,
så de kan hænges op. Fx i en gren.
Alle regnbuens farver
’Når det for fremtiden regner, behøver I ikke at være bange. Når I kigger op mod himlen, så vil I
tit se min bue stå mellem skyerne. Jeg selv ser den også, og den er et tegn på, at hele verden aldrig
mere skal stå under vand og blive ødelagt. Mon ikke du somme tider har set den flotte, farvede
bue? Regnbuen kalder vi den.’
Print sort/hvid tegningen af Sille og Sigurd ud fra FDFs hjemmeside (Du finder den ved at gå ind i PR-
VÆRKSTED - foto og grafik - Sille og Sigurd). Der skal være en til hvert barn.
Lad børnene inddele tegningen i felter ca. 4x4 cm. Ved med lineal at sætte en række streger fra kant til kant
både lodret og vandret.
Nu skal tegningen farves. Der anvendes almindelige farvekridt eller farveblyanter, og det er vigtigt, at der
farves tæt, og at der trykkes hårdt med farven.
Når man farver, skal hvert felt have sin egen farve, og to felter ved siden af hinanden må ikke have præcis
den samme farve. Dog gerne en farve i samme nuance. Når man snakker felter, gælder alle streger. Både
dem, der danner tegningen af Sille og Sigurd og dem, børnene har sat med linealerne.
Vil man fx farve Sigurds hår, skal det naturligvis være brunt. Men hvis der går en lineal-streg ned gennem
håret, må man ikke bruge den samme brune på begge sider af stregen. I stedet må man bruge lysebrun på
den ene side og mørkebrun på den anden side.
Når alle felter på tegningen er farvet, trækkes stregerne op med en sort tusch inden tegningen klistres på
sort baggrund og udstilles.
Fernisering
Ligegyldigt hvad man vælger at lave sammen med
sine puslinge-tumlinge, er det en god idé at udstille
det færdige kunstværk. Husk at invitere alle forældrene
til fernisering, hvor I byder på et glas saftevand
og en saltstang.
Opvarmning
Syng nogle sange, hvor man også skal bruge kroppen. Det kunne f. eks. Være: ”Rend og hop med din krop” og
”Hoved, skulder, knæ og tå” eller ”Jeg kan hoppe tynd, tynd, tynd”. 55N har udgivet en DVD, hvor fagterne til
18 bevægelsessange er vist.
30 31
Stafetlege
Børnene deles i hold af 4-6. Hvert hold står bag en kegle, og i den anden ende af rummet/ banen står tilsvarende
en kegle for hvert hold. Et hold er færdigt, når alle har været igennem banen og sidder ned på rækken
bag keglen. Stafetter kan varieres i det uendelige. Her er nogle forslag:
• Tøjstafet
Første deltager løber op til keglen, tager det tøj på, der ligger, løber tilbage, tager tøjet af.
Næste deltager tager tøjet på, løber op til keglen, tager tøjet af, løber tilbage og klapper 3. deltager
i hånden. 3. deltager løber op og tager tøjet på osv.
• Puslespilstafet
Et puslespil ligger ved hver kegle. Børnene skal nu på skift løbe hen og hente en brik, mens resten af
holdet forsøger at samle puslespillet efterhånden, som brikkerne kommer. Vinderen er selvfølgelig
det hold, som først samler puslespillet.
• Alm. Stafet.
Der løbes med en stafet som skal gives videre til næste løber.
• Kartoffelstafet
Man løber med en kartoffel på en ske.
Obs
Det er selvfølgelig oplagt at tage kunstnermærket
samtidig med, at man har billedkunst sammen med
Sille og Sigurd. Mærket findes både til puslinge og
tumlinge.
Idrætstime med Sille og Sigurd
Da Sille og Sigurd var i skole, var de med børnene til en masse forskellige fag. De syntes især godt om Idræt, for
her skulle man lege, og de lærte nogle nye, sjove lege. I dag skal vi også have idrætstime, og vi starter med lidt
opvarmning.
Forberedelser
Hvis man vil gøre noget ud af rammen til dette møde, kan man prøve, om man kan være heldig at låne den
lokale gymnastiksal. Man kan også skrive i programmet, at børene skal medbringe gymnatiktøj eller møde op
omklædt. Lederen/ læreren har selvfølgelig en fløjte.

32
Boldlege
• Dødbold. Spilles med en skumbold, eller en anden meget blød bold. Spil med nogle regler så man
kan komme med i spillet igen. F.eks. at man sætter sig ned der hvor man dør, og kan man senere
fange bolden hvorfra man sidder, kan man være med igen.
Det kunne også være sådan, at når man dør, skal man stille sig hen i en hulahopring
(dem ligger der 4 af på banen). Samles man tre i en hulahop-ring, og kan man blive enige om en
sang, man vil synge, kan man slippe fri, hvis dommeren godkender sangen.
• Smørklat. En eller to står i midten og skal prøve at fange bolden, som de andre kaster til
hinanden. Man bytter med den, der har kastet bolden, hvis man får fat i den.
• Rundbold (reglerne findes på legedatabasen på BlåNet)
• Høvdingebold (reglerne findes på legedatabasen på BlåNet)
Afslutning
Slut idrætstimen med massage. Børnene går sammen
parvis og skiftes til at massere hinanden blidt
på ryggen, mens der bliver spillet afslappende musik.
Man kan evt. bruge en bold til at massere med.
I kunne også….
- lave en musiktime med Sille og Sigurd, hvor I synger
i March & Lejr, laver jeres egne instrumenter, snakker
om og lytter til forskellige slags musik, lærer nye
sange, leger sanglege og meget mere.
- holde en hverveaften, hvor børnene må invitere en
ven med fra skolen.
- lave en kristendomstime, hvor I dramatiserer nogle
bibelske fortællinger