vedlagt - Dansk Retriever Klub

Sammenligning af
næringsstoffordøjeligheden i højpris- og
lavprisfuldfoder til udvoksede hunde.
Veterinært speciale
Linn R. Jaatinen VMK09020; Hanne R Dahl VMK09040
Vejleder: Lektor Jan Elnif, Institut for Basal Husdyr- og veterinærvidenskab /
Husdyrernæring
Afleveret: 22. november 2011

Titelside
Titel: Sammenligning af næringsstoffordøjeligheden i højpris- og lavprisfuldfoder til udvoksede
hunde.
Type: Veterinært speciale 2 x 30 ECTS
Afleveringsdato: 22. november 2011
Forfattere:
Vejleder:
Forside billed:
Linn Rebecka Jaatinen Hanne Rauff Dahl
Stud.med.vet Stud.med.vet
Biovidenskablige fakultet, KU Biovidenskablige fakultet, KU
Tlf. 60601254/+358503508231 Tlf. 31582908
linnjaat@dsr.life.ku.dk Hannerd@dsr.life.ku.dk
Lektor Jan Elnif, Institut for Basal Husdyr- og veterinærvidenskab / Husdyrernæring
Grønnegårdsvej 3, 1.
1870 Frederiksberg C
Danmark
Tlf. 35333041
je@life.ku.dk
Billeder af nogle af de hunde der har deltaget i fodringsundersøgelsen.
II

Abstract
In recent years there has been much debate about the what, if any, the differences between high
price(HP)- dog foods and low price(LP)-dog foods are. The debate centers on whether or not foods
of both price categories actually fulfill the maintenance needs of a dog.
In the present study a feeding trial was conducted to examine (i) whether or not there is a difference
in nutrinent digestability between HP- and LP-dog foods, (ii) whether or not the analyzed nutrient
digestibility results in a similar metabolic energy as the one declared (iii)whether or not the feacal
amount discharged differs between the two price groups and (iiii) whether or not the defecation
frequency differes between the price groups.
In the present study the nutrient digestibility in HP-dog foods was found significantly higher than in
LP-dog foods (crudeprotein p= 0,011; crudefat p= 0,001; crudecarbohydrate p= 0,005). The
declared metabolizable energy was found overestimated for LP-dog foods and underestimated for
HP-dog foods. The feacal amount was significantly higher in the LP-group than in the HP group
(wet p=0,025; dry p= 0,006). There was no significant difference (p=0,057)in defecation frequency
between the two price groups.
Despite the significant difference in nutrient digestibility found in the present study, it was
concluded that foods of both price categories may fulfill the maintenance needs of a dog. For LP-
dog foods, this statement is conditional to that the metabolizable energy is based on a feeding trial
or in other ways corrected for the overestimation that occur when using NRC’s(2006) calculation
formula.
III

Resumé
I Danmark er der en vedvarende debat omkring hvad forskellen mellem højpris(HP)- og
lavpris(LP)-foder er. Debatten bunder i, om foder af begge prisklasser, kan dække en hunds
vedligeholdelsesbehov, og derved kalde sig for et fuldfoder.
Med et fodringsforsøg er der i nærværende undersøgelse undersøgt (i) om der er nogen forskel på
næringsstoffordøjeligheden i HP- og LP-foder, (ii) om den fundne næringsstoffordøjelighed, giver
en omsættelige energi i hhv. HP- og LP-foder, der er stemmer overens med den deklarerede og hvis
ikke hvilke konsekvenser dette måtte have, (iii) om der er nogen forskel mellem
afføringsmængderne fra hunde der fodres med et HP-foder og hunde der fodres med et LP-foder og
(iiii) om der er nogen forskel på defækationshyppigheden af hunde fodret med et HP-foder i forhold
til hunde fodret med et LP-foder.
I nærværende undersøgelse er der fundet signifikant højere næringsstoffordøjelighed (råprotein p=
0,011; råfedt p= 0,001; råkulhydrat p= 0,005) i HP-foder end i LP-foder. Der er yderligere fundet en
underestimering af den omsættelige energi i HP-foder og omvendt en overestimering af den
omsættelige energi i LP-foder. Herudover var afføringsmængden fra hunde fodret med LP-foder
signifikant større end fra hunde fodret med HP-foder (Ubehandlet p=0,025; behandlet p= 0,006).
Der kunne ikke påvises signifikant hyppigere defækation(p=0,057) i LP-gruppen end i HP-gruppen,
men der sås en tendens til dette.
På trods af de fundne signifikante forskelle mellem HP- og LP-foder er der ingen indikationer for at
en hund ikke skulle kunne få dækket sit nærings- og energibehov af et LP-foder. Dette er dog
betinget ved at den omsættelige energi er fundet ved et fodringsforsøg, eller at der på anden måde
tages højde for den overestimering der kan ske ved at anvende NRC’s (2006) anbefalede
beregningsmetode.
IV

Forord
Dette speciale, der omhandler hundeærnering, er udarbejdet på Institut for Basal Husdyr- og
veterinærvidenskab / Husdyrernæring, Det Biovidenskablige Fakultet for Fødevarer,
Veterinærmedicin og Naturresourcer, Københavns Universitet i perioden 18. april til 22. november
2011. Vi valgte emnet ud fra vores store interesse for hunde og deres ernæring. Vi har hver især,
fulgt debatten omkring hvad de store prisforskelle på hundefoder bunder i og som
dyrlægestuderende ofte fået stillet spørgsmålet: Hvad er forskellen på dyrt og billigt hundefoder?
For at kunne give os selv og vores kommende klienter et godt og fagligt svar på dette, har vi valgt at
fordybe os i denne problematik i vores speciale.
Specialet er udarbejdet som en artikel, men da specialet også skal kunne afspejle vores
eksperimentelle arbejde, er nogle afsnit mere detaljerede end hvad der normalt ses i en artikel,
ligeledes er der vedhæftet bilag, for at give yderligere indsigt i vores arbejde.
Specialet er udarbejdet i fællesskab, men da lovgivningen kræver, at det skal fremgå hvem der er
ansvarlig for hvad, er de forskellige afsnit markeret med vores initialer, her under:
Linn R. Jaatinen (LJ)
Hanne R. Dahl (HD)
Vi vil først og fremmest takke vores vejleder, Lektor Jan Elnif, for en fantastisk vejledning, der har
været som skræddersyet til os. Herudover tak til fodersponsorer og alle de dejlige hunde med ejere
der deltog i undersøgelsen. Også en tak til familie og venner, hvorunder en særlig tak til Hannes
dejlige mand Christian, for støtte og tålmodighed.
______________________ ______________________
Linn Rebecka Jaatinen Hanne Rauff Dahl
Frederiksberg, 22. november 2011
V

Indhold
Indledning ............................................................................................................................................ 1
Formål .............................................................................................................................................. 6
Materiale og metode............................................................................................................................. 7
Diæt .................................................................................................................................................. 7
Hunde ............................................................................................................................................... 8
Procedure ......................................................................................................................................... 9
Foderstofs- og fæcesanalyser ......................................................................................................... 10
Forberedelse af analysemateriale ............................................................................................... 10
Laboratorieanalyser ........................................................................................................................ 12
Bestemmelse af tørstof ............................................................................................................... 12
Bestemmelse af råaske ............................................................................................................... 12
Bestemmelse af råfedt ................................................................................................................ 12
Bestemmelse af råfibre ............................................................................................................... 12
Beregning ................................................................................................................................... 13
Bestemmelse af råprotein ........................................................................................................... 13
Bestemmelse af brutto energi ..................................................................................................... 13
Beregning af råkulhydrat ........................................................................................................... 14
Beregning af samlet organisk materiale ..................................................................................... 14
Dataanalyse .................................................................................................................................... 14
Beregning af den omsættelige energi ......................................................................................... 14
Beregning af den tilsyneladende fordøjelighed ......................................................................... 15
Statistiske tests ........................................................................................................................... 15
Resultater ........................................................................................................................................... 16
Tilsyneladende fordøjelighed ......................................................................................................... 17
Omsættelig energi .......................................................................................................................... 19
Afførinings mængder og defækationshyppighed ........................................................................... 20
Diskussion .......................................................................................................................................... 23
Materiale og metode....................................................................................................................... 23
Delkonklusion ............................................................................................................................ 25
Foder sammensætning og deklaration............................................................................................ 26
Fordøjelighed ................................................................................................................................. 27
VI

Råfibre ........................................................................................................................................ 28
Råprotein .................................................................................................................................... 29
Råfedt ......................................................................................................................................... 30
Råkulhydrater ............................................................................................................................. 32
Analyseret omsættelig energi ......................................................................................................... 32
Fæces .............................................................................................................................................. 34
Konklusion ......................................................................................................................................... 35
Anerkendelser .................................................................................................................................... 36
Referenceliste ..................................................................................................................................... 38
Bilag 1 - Reklame for deltagelse i foderundersøgelsen.
Bilag 2 - Brev til forsøgsdeltagerne, omkring forsøget.
Bilag 3 - Instrukser til forsøgsdeltagerne.
Bilag 4 - Skema til forsøgsdeltagerne.
Bilag 5 - Forurenings graduering.
Bilag 6 - Beregninger af de analyserede afvigelser fra det deklarerede.
Bilag 7 - Beregning af fedt underskud i foder 1.
Bilag 8 - NRC (2006), beregning af den omsættelige energi.
Bilag 9 - Det endogene fedts påvirkning af den tilsyneladende råfedtsfordøjelighed.
VII

Indledning
Det er populært at have hund i Danmark. Der er omkring en halv million danske familier, der har
hund (Danmarks statistik, 2000), og sammenlagt har disse familier 585.000 hunde (Dansk
hunderegister, 2010). Disse hunde indgår i stor udstrækning som en del af familien og bor og lever,
som deres ejere gør. Dette medfører, at hunde i stigende grad fremstår som forbrugere på lige fod
med deres ejere. Denne tendens ses blandt andet i medierne, hvor det nyeste nye er
hundefoderreklamer målrettet hunde (Danmarks Radio, 2011). Som forbruger udgør hunden en stor
andel af dens ejers gennemsnitlige årsbudget. Samvirke vurderede i 2010, at en hund, der lever i 12
år, rundt regnet koster familien 187.000kr, hvilket svarer til 15.5000kr om året. Dette beløb
omfatter køb af hund, foder, godbidder, kurv, snor, transportkasse, ferieophold i hundepension,
legetøj, dyrlæge-tjek, sundhedsforsikring og aflivning. I dette regnestykke vil hundens foder være
en af de tungere økonomiske poster, hvorunder salget af højprisfoder (HP-foder), på trods af
finanskrisen, er stigende (Euromonitor, 2009). (HD)
Hvilket hundefoder der er det rigtige for en selv og ens hund kan være svært at finde ud af.
Udvalget er kæmpestort og prisforskellene enorme. Der er alt fra det billigste foder, hvor en hund
på 25kg kan æde for omkring 800kr årligt, til det dyreste foder, hvor samme hund kan æde for
omkring 10.000kr årligt. Det kan altså blive mere end 12 gange så dyrt at fodre en hund med et HP-
foder, end med et lavprisfoder (LP-foder) (Nærværende undersøgelse, 2011). Denne prisforskel er
der på trods af, at foderet i begge prisklasser, ifølge foderproducenterne kan det samme, holde
hunden sund og rask. (LJ)
Hvad repræsenterer de store prisforskelle så, og hvad er det rette at fodre sin hund med? Disse
spørgsmål har der gennem de seneste år været en del debat om, og meningerne omkring emnet er
mange. På den ene side er der fortalerne for HP-foderet, der er overbeviste om, at pris og kvalitet
hænger sammen. De mener, at de næringsstoffer der er i et HP-foder i forhold til et LP-foder er
lettere tilgængelige for hunden, hvorved de føler sig sikre på, at deres hund får dækket sit nærings-
og energibehov. Herudover mener fortalerne af HP-fodret, at deres hunde trives bedre, kan undgå
hud-, pels- og knogleproblemer og faktisk lever længere på et HP-foder end hvad de ville have gjort
på et LP-foder. Med hensyn til prisforskellen er påstanden, at den sammenlagt ikke bliver så stor, da
hundene må æde abnormt store mængder af LP-foderet for at kunne kompensere for dets ringe
næringsindhold. Dertil påstår fortalerne af HP-foderet, at hunde der fodres med et LP-foder
1

defækerer meget mere og hyppigere end hunde der foders med HP-foder. Disse påstande bunder
ofte i egne erfaringer men også i den grad fra de oplysninger, der stammer fra sælgere af HP-foder,
herunder dyrehandlere og dyreklinikker. (HD)
På den anden side er der fortalerne for LP-foderet. Disse mener, at prisforskellen i stor udstrækning
stammer fra markedsføringsomkostninger og smarte emballager og derved, at HP-foder rent ud sagt
er fup og fidus. I forbindelse med dette mener de, at dyrlæger, opdrættere og dyrehandlere, der
hovedsageligt sælger eller anbefaler HP-foderet, kynisk misbruger deres autoritet som rådgivere.
Yderligere siger de, at der i et HP-foder er så koncentrerede energimængder, at hunde nemt bliver
overvægtige. Herudover er der teorier omkring, at LP-foderet er sundere for hundenes
mavetarmsystem. Argumentet for dette er, at der i LP-foder ofte er en højere mængde tilsatte fibre,
der skulle give mavetarmsystemet noget mere at arbejde med. (LJ)
At debatten fylder så meget, og at den ikke ændrer sig særligt meget år efter år skyldes i høj grad, at
den bygger på folks erfaringer hellere end konkret forskning. Der er så vidt vides kun lavet et enkelt
videnskabeligt forsøg, der prøver at undersøge forskellen mellem HP- og LP-foder. Grundene til at
der er så lidt forskning på området, er at det er et enormt svært område at forske i. Dette skyldes, at
der er en kæmpe variation blandt og indenfor hunde-racer, de omgivelser de lever i og ikke mindst
det enorme tidsspektrum det kræver at be- eller afkræfte de påstande der er omkring emnet.
Herudover er det, i forhold til dyr der er bestemt til konsum eller er i pelsindustrien, svært at finde
nogen med økonomisk interesse for området. (HD)
I et forsøg på at finde nogle svar på debatten har både almene instanser og medier i Danmark i de
seneste år været på banen. Her var det indledningsvist Forbrugerrådet der i samarbejde med
Dyrenes Beskyttelse i 2004 lavede en undersøgelse. I denne undersøgelse blev nærings- og
energiindholdet i 21 forskellige fuldfodermærker kemisk analyserede og sammenlignet.
Undersøgelsen viste, at alle de testede fodermærker opfyldte kravene til et fuldfoder uanset pris
(Carlsen, 2004). I 2010 lavede Magasinet Penge en lignende undersøgelse. I denne undersøgelse
blev 6 fuldfodermærkers deklarationer sammenlignet. Undersøgelsen viste, som den forrige, at alle
de testede fodermærker, uanset pris, levede op til de krav der er til et fuldfoder (Magasinet Penge,
2010). (LJ)
2

For at et foder kan markedsføres som et fuldfoder i Danmark, skal det opfylde nogle
minimumskrav. Disse krav skal være med til at sikre, at hundes næringsbehov og sundhed til enhver
tid tilgodeses. Ifølge lovgivningen defineres et fuldfoder som:
” En foderblanding, som på grund af sin sammensætning fuldt ud dækker den daglige ration”
(EF nr. 767/2009)
Herunder omfatter den daglige ration den daglige samlede mængde foderstoffer, der kræves til
dækning af et dyrs fulde daglige næringsbehov (EF nr. 1831/2003). Hvad dette fulde daglige
næringsbehov omfatter, defineres af National Research Council (NRC). NRC baserer disse
næringsbehov på den opdaterede forskning der er på området. (HD)
I Europa findes der, ud over de minimums-næringsbehov der defineres af NRC, en yderligere
vejledende instans, The European Pet Food Industri Federation (FEDIAF). FEDIAF er en
organisation opbygget omkring europæiske kæledyrs foderproducenter. Disse fortolker de
minimumsnæringsbehov, NRC kommer med, og danner herudfra sine egne anbefalinger. Disse
anbefalinger ligger generelt en del højere end NRC’s vedligeholdelseskrav. De højere anbefalinger
grunder i, at der af FEDIAF antages at være en del variation i fodermærkers råvarer, fordøjelighed,
amino- og fedtsyresammensætning mm, herved vil de sikre, at samtlige medlemmernes produkter til
hver en tid opfylder NRC’s (2006) minimumkrav. I Danmark og i resten af Europa er det
hovedsageligt FEDIAF’s anbefalinger, der anvendes i hundefoderindustrien. (LJ)
For at sikre forbrugerne at fuldfodersprodukter lever op til de ovenfor nævnte anbefalinger og krav,
er der i Danmark løbende kontrol med produkterne. Denne kontrol udføres af Fødevarestyrelsen.
Den omfatter gennemgang af deklarationen, hvor der ses efter om det deklarerede følger de lovkrav,
der er til deklaration af fuldfoder til hunde. Herudover undersøges der, om der ved kemisk analyse
af foderet findes nogle afvigelser af ulovlig størrelse mellem det deklarerede og det analyserede.
(HD)
På baggrund af dette var det forventeligt, at alle undersøgte fodermærker i undersøgelserne af
Forbrugerrådet og Dyrenes Beskyttelse i 2004 og af Magasinet Penge i 2010 levede op til kravene
3

til et fuldfoder. Et fund af nogen anden karakter ville repræsentere et lovbrud, hellere end en forskel
mellem HP- og LP-foder.
Frem for at se på foders kemiske sammensætning og deklaration ville problematikken omkring HP-
og LP-foder kunne gribes an på en anden måde. Ved at se på næringsstoffordøjeligheden af
fodermærker i de to prisgrupper ville nogle af de centrale påstande i debatten kunne undersøges.
Herunder følgende påstande: (LJ)
Påstand 1) Hunde er i højere grad i stand til at fordøje de næringsstoffer der er i et HP-
foder end i et LP-foder og er derved, vil hundene, være sikret at få dækket deres
næringsbehov.
Da der er krav til næringsstofsammensætningen i et fuldfoder, burde hunde få dækket deres
næringsbehov, uanset hvor meget deres ejer har betalt for foderet. Dog er der ikke nogen kontrol
med, hvor fordøjelige disse næringsstoffer er. Herved kan tvivlen omkring, hvorvidt hunde der
fodres med et LP-foder får dækket deres næringsbehov, opstå. (HD)
Ud fra de anbefalinger FEDIAF (2008) kommer med, er der kun vage anbefalinger omkring
fordøjeligheden. Her anbefales der for protein en fordøjelighed på 80% og for det samlede tørstof
en fordøjelighed på 70%. Der fremgår ikke noget specifikt omkring hvor høj fordøjeligheden bør
være for fedt og kulhydrat. Det fremgår heller ikke, hvordan denne fordøjelighed skal bestemmes,
hvilket giver producenterne en vis frihed til fortolkning. Ud fra tidligere forskning, vides der, at
næringsstoffordøjeligheden er afhængig af hvilken type råvarer der anvendes i et foder. Her vil
f.eks. en proteinkilde fra slagteribiprodukter være mindre fordøjeligt end en proteinkilde fra rent
kød (Murray et al., 1997; Johonson et al., 1998; Yamka et al., 2003; Faber et al., 2010). (LJ)
På baggrund af dette, ville det være interessant at undersøge, om der er nogen forskel på
næringsstoffordøjeligheden i HP-foder og i LP foder. Herunder kunne det videre undersøges, om
der er nogen indikation for, at hundene ikke skulle få dækket deres næringsbehov af et LP-foder.
4

Påstand 2) Energi densiteten i HP- og LP- foder er meget forskellige, hvorved hunde med
lethed får hhv. for meget eller for lidt energi. Denne forskel påstås, at kunne udligne
prisforskellen mellem HP- og LP-foder. (HD)
Den mængde en hund tildeles af et foder beregnes ud fra hundens vedligeholdelsesbehov og den
omsættelige energi i et foder. Den omsættelige energi er et mål for, hvor meget hunden
energimæssigt kan udnytte af de næringsstoffer, der er i foderet efter den energi, der går til
udskillelse af kvælstof i urin, er fratrukket. Herved burde alle hunde kunne få dækket deres
energibehov uanset foderets pris. Dog er der to forskellige måder hvorpå den omsættelige energi i et
fuldfoder, kan bestemmes(FEDIAF 2008). (LJ)
Den første, der antages for at være the golden standard, bestemmer den omsættelige energi ved
fodringsforsøg. Denne metode finder fordøjeligheden af råkulhudrat, råprotein og råfedt og bruger
disse som grundlag til at beregne den omsættelige energi i foderet. Denne metode er både
tidskrævende og dyr at udføre. Som et alternativ kan et estimat af den omsættelige energi beregnes.
I denne beregning antages der, at fordøjeligheden af NFE, råfedt og råprotein er konstant og kun
påvirkes af foderets fibermængde. Herved kan det forventes at metoden vil underestimere den
omsættelige energi i et foder, med høj-fordøjelige næringsstoffer og omvendt, overestimere den
omsættelige energi i et foder, med lav-fordøjelige næringsstoffer. Metoden er til gengæld billig og
tidsbesparende. I Europa i dag stilles der ikke nogen krav til at deklarere, hvilken af disse metoder
der er anvendt til at bestemme den omsættelige energi i foderet. (HD)
Da en hunds daglige fodermængde, er beregnet ud fra den omsættelige energi i et foder, vil en
under- og overestimering af denne have konsekvenser. I tilfælde af at den omsættelige energi i et
foder er underestimeret, vil den mængde hunden tildeles være for stor i forhold til dens
vedligeholdelsesbehov. Dette vil på sigt resultere i at hunden kan blive overvægtig. På den anden
side vil en overestimering af den omsættelige energi i et foder resultere i, at hunden ud fra den
tildelte fodermængde ikke vil få dækket sit energibehov. (LJ)
På baggrund af dette ville det være interessant undersøge om den deklarerede omsættelige energi i
hhv. HP- og LP-foder, over- eller underestimeres og hvilke følger lignende fejlestimeringer måtte
have for både hund og foderomkostninger.
5

Påstand 3) Hunde der fodres med et LP-foder defækerer mere og hyppigere end hunde,
der fodres med HP-foder.
I tilfælde af at et foder har en ringe næringsstoffordøjelighed vil hunden, udover at skulle æde større
mængder af foderet for at få opfyldt dens nærings- og energibehov, defækere mere. Dette skyldes at
de næringsstoffer der, i et foder ikke kan fordøjes, ender som en del af den samlede masse i fæces.
Herudover kan det tænkes at en øget mængde fæces vil kunne hænge sammen med hyppigere
defækationer.(HD)
På baggrund af dette ville det være interessant at undersøge, om der rent faktisk er nogen forskel på
fæcesmængderne afgivet fra hunde fodret med et HP-foder i forhold til hunde fodret med et LP-
foder. Herunder vil det være vedkommende at undersøge om der var nogen forskel på
defækationshyppigheden, mellem de to prisgrupper. (LJ)
Formål
Ud fra et fodringsforsøg ønskes følgende belyst:
Om der er nogen forskel på næringsstoffordøjeligheden i HP- og LP-foder
Om den fundne næringsstoffordøjelighed giver en omsættelige energi i hhv. HP- og LP-foder, der
stemmer overens med den deklarerede, og hvis ikke, hvilke konsekvenser dette måtte have.
Om der er nogen forskel mellem afføringsmængderne fra hunde, der fodres med et HP-foder og
hunde der fodres med et LP-foder.
Om der er nogen forskel på defækationshyppigheden af hunde fodret med et HP-foder i forhold til
hunde fodret med et LP-foder.
Da der i nærværende undersøgelse er begrænsede finansielle ressourcer, faciliteter og tid, er amino-
og fedtsyresammensætningen, vitamin- og mineralindholdet ikke undersøgt (HD og LJ)
6

Materiale og metode
Nærværende fodringsforsøg er udført i perioden 18. april til 13 oktober 2011.
Diæt
Der er i nærværende undersøgelse testet seks mærker af fuldfoder til raske udvoksede hunde: tre
LP-fodermærker og tre HP-fodermærker. LP-foderemærkerne kostede fra 6 til 18kr/kg, og HP-
fodermærkerne kostede fra 65 til 73kr/kg. For at sikre at analysedelen af undersøgelsen forløb så
objektivt som muligt, fik hvert foder tildelt et tilfældigt tal mellem et og seks. Denne nummerering
blev anvendt gennem hele analyseforløbet, men er i nærværende rapport ændret, så det for læseren
fremgår mere tydeligt hvilken foderkategori der er tale om. Således vil fodermærkerne være opdelt
efter pris, hvor 1 repræsenterer det billigste, 2 det næst billigste osv. (HD)
HP-fodermærkerne 4, 5 og 6 blev sponsoreret, og kom alle fra de samme batch. Ligeledes var LP-
fodermærkerne 1 og 2 sponsoreret, og kom fra samme batch. Da der til undersøgelsen, kun fandtes
en sponsor til to LP-fodermærker foder 1 og 2, blev det tredje foder, foder 3, indkøbt, dette over
flere omgange og fra flere lokaliteter og var ikke af samme batch nr.
Hundenes daglige vedligeholdelsesbehov blev udregnet på baggrund af NRC (2006) anbefalinger,
543 kJ x kg BW 0,75 . Dette vedligeholdelsesbehov er rettet imod udvoksede aktive hunde og
kennelhunde. Hundene i denne undersøgelse var af middel aktivitetsniveau, og de af hundene, der
var kennel hunde, boede i relativt små kenneler. På baggrund af dette vurderedes der, at et dagligt
vedligeholdelses behov på 523 kJ x kg BW 0,75 var tilstrækkeligt for hundene i nærværende
undersøgelse. Dette er i overensstemmelse med, hvad der anbefales af FEDIAF (2008) og den
konklusion Tauson (2006) fandt frem til i et review, omhandlende beregning af hundes daglige
vedligeholdelsesbehov. (LJ)
Ud fra hundenes beregnede daglige vedligeholdelsesbehov og den deklarerede omsættelige
energimængde i de seks fodermærker, kunne hundenes daglige fodermængder beregnes. Dette blev
gjort ved at dividere vedligeholdelsesbehovet med foderets omsættelige energi per vejeenhed.
Resultatet var, at hundene dagligt fik mellem 30 og 36 g/kg BW. Hundene fik tildelt disse daglige
foderrationer over to gange, den første halvdel om morgen og den anden halvdel om aften. (HD)
7

Hunde
For at teste fordøjelighederne i de udvalgte fodermærker, er der i nærværende undersøgelse i alt
rekrutteret 13 labrador retriever hunde. Valget af racen er begrundet med, at det er den mest
populære hunderace i Danmark (Hundenyheder, 2011) og at den er kendt for at være af en
altædende natur (Stockman, 1998).
For at rekruttere disse hunde og deres ejere blev der hængt plakater op i Vest-, Midt- og
Sydsjælland og på Lolland Falster (bilag 1). I undersøgelsen satsedes der kun på at rekruttere hunde
fra Sjælland og øerne, da transportmulighederne i undersøgelsesperioden var begrænset. Ud over
disse plakater blev der annonceret på Dansk Kennel Klubs (DKK)hjemmeside, Retrieverklubbens
hjemmeside og som fremhævet annonce i Den blå avis. Ligeledes blev der ringet til samtlige af
Retrieverklubbens registrerede labrador retriever opdrættere på Sjælland, der havde hunde i alderen
mellem to og fem år. På samme måde blev listen for deltagere til en markprøve som var afholdt den
2. og 3. april 2011 ringet op. Der forsøgtes at få fat på DKK’s liste over registrerede labrador
retrievere hunde i Danmark, men denne liste havde DKK ikke ret til at udlevere. (LJ)
På trods af det store arbejde der blev lagt i at rekruttere hunde, var der forholdsvist få hundeejere
der viste interesse for at deltage i undersøgelsen. Ud af disse få ejere vurderedes det, hvor egnet
hver ejer var til at gennemføre den nærværende undersøgelse. På baggrund af disse vurderinger,
udvalgtes ca. 80 % af ejerne. Hoveddelen af de ejere der frasorteredes, virkede useriøse og mest
interesserede i gratis foder.
Herved blev det endelige antal hunde 13 intakte labrador retrievere, fordelt på fire tæver og ni
hanhunde. Da der ved undersøgelsens start ikke var særligt mange hunde og eftersom der var en del
sygdom blandt de deltagende hunde i undersøgelses perioden, blev fire af de ovenfor nævnte hunde
anvendt i to omgange. Undersøgelsen gennemførtes i hundenes hjem. For seks af hundene
omfattede dette hus med have. De resterende syv boede på hundekenneler, hvor de under
undersøgelsen blev isoleret fra de andre hunde.(HD)
Ved undersøgelsens start var hundene tilsyneladende sygdomsfrie og uden medicinering. De havde
alle et middel aktivitetsniveau, hvilket defineres som 1-3 timers leg og/eller tur uden snor om dagen
(FEDIAF, 2008). Hundene var alle af middel huld dvs. havde palperbare ribben, synlig talje og
knoglefremspringene ved skulder, hofte og ryg kunne med lethed palperes(Hand et al., 2010).
8

Tæverne vejede mellem 28 og 35 kg med gennemsnitsvægt på 32 kg, og hanhundene vejede mellem
27 og 47 kg med en gennemsnitsvægt på 32,13 kg.
Gennemsnitsalderen for hundene i april 2011 var 3 år og 2 måneder, hvor den yngste var 2 år og 1
måned og den ældste var 5 år og 9 måneder. I undersøgelsen forsøgtes der, at holde et aldersinterval
mellem 2 og 5 år, for at have en så homogen gruppe som muligt og for at sikre en så stabil
næringsstoffordøjelighed som muligt. Den nedre aldersgrænse begrundedes i tidligere
undersøgelser, der peger på at næringsstoffordøjeligheden for store hunderacer er ustabil frem til 14
måneders alder(Weber et al., 2003). I nærværende undersøgelse var der yderligere valgt at tilsætte
en sikkerhedsmargin på 10 måneder, for at sikre at lav alder ikke påvirker resultaterne. Ved den
øvre aldersgrænse var der forsøgt at undgå mulige aldersbetingede sygdomme og ustabilitet i
næringsstoffordøjeligheden grundet høj alder(Taylor et al., 1995). (LJ)
Procedure
De seks fodermærker der i nærværende undersøgelse skulle testes, leveredes hjem til hundeejerne i
original emballage. Hver hund fik udleveret et LP-fodermærke og et HP-fodermærke. På
leveringstidspunktet huldvurderedes hver hund, og der sås efter om de virkede sunde og raske. De
hunde der ikke var blevet vejet, af deres ejer, indenfor de sidste to måneder, vejedes. Da det var
ejerne, der skulle gennemføre undersøgelsen, fik disse på leveringstidspunktet mundtlige og
skriftlige instrukser i hvordan undersøgelsen skulle udføres(bilag 2, bilag 3).
Selve undersøgelsen var opdelt i to sammenhængende perioder. En periode hvor hundene blev
fodret med et LP-foder foder og en periode, hvor hundene blev fodret med HP-foder. Rækkefølgen
bestemte ejerne selv. Hver periode var yderligere opdelt i 5 tilvænningsdage efterfulgt af 4
opsamlingsdage. De 5 tilvænningsdage, skulle sikre, at hundenes fordøjeligheds-enzymer og
mikrobiologiske tarmflora fik tid til at omstille sig til det nye foder. Her har tidligere forskning vist,
at 5 dage skulle være tilstrækkeligt til denne omstilling hos hunden(Nott et al., 1994). De 4 dages
opsamling er det der anbefales af FEDIAF (2008).(HD)
Til de 4 dage hvor fæces blev opsamlet, havde hver ejer fået udleveret et skema, hvori de skulle
notere defækationshyppighed, tidspunkt for defækering, vægt af muligt overskydende foder samt
mulige kommentarer til hver enkelt dag (bilag 4). Under opsamling af fæces, blev dato, tidspunkt,
hundens navn og fodermærke noteret og markeret på opsamlingsposerne. For at sikre, at det
9

påklistrede mærkat holdt sammen med opsamlingsposen, kom opsamlingsposen ned i en frysepose.
Efter indpakningen skulle afføringen fryses ned hurtigst muligt. For at sikre afføringens
frysetemperatur efter afhentning hos ejerne, transporteredes den i flamingokasser til videre
opbevaring i en fryser på KU-Life.
Før laboratorieanalyserne gik i gang, fik hundene tildelt et bogstav fra A til M. Dette for at sikre at
foder og fæces analysen forløb så objektivt som muligt. Se tabel 1.
Tabel 1. Oversigt over hunde og deres tilhørende foder.
Foder
Hunde
Billigt
foder
Dyrt
foder
*Udgået pga. sygdom
A A B B C D D E E F G H I J K L M
2 1 3 2 3^ 3 2* 3 2* 3 1^ 1 1 2 2 2^ 1*
6 5 4 6 4^ 4 6* 4 6 4 5 5 5 6 6 5^ 5*
^Udgået på grund af misforstået undersøgelses procedure.(LJ)
Foderstofs- og fæcesanalyser
Forberedelse af analysemateriale
Hvert foder finfordeltes til en jævn masse, først med en morter og siden med en formaler. Det
fintformalede foder deltes efterfølgende op i to, hvor den ene halvdel tørredes i ovn ved 105°C, og
den anden forblev ubehandlet.
Den samlede fæcesmængde fra hver hund og periode blev optøet og afvejet. Herefter blandedes
afføringen manuelt sammen med en ske til en jævn masse. Under blandingen blev mængden af
forurening i fæces, bedømt på en skala fra 1 til 3 (se billede 1 og bilag 5). Efterfølgende blev den
10

sammenblandede afføring delt op i to, hvor den ene halvdel frysetørredes og den anden forblev
ubehandlet. Frysetørring er en metode hvorpå, vandindhold sublimeres bort, dvs. at det overgår
direkte fra den frosne tilstand til dampform uden en længere opvarmningsperiode. Herved undgås
den almindelige tørreproces’ bivirkninger, der kan skade prøvens oprindelige kemiske
sammensætning. Den frysetørrede afføring finformaledes før videre brug.(HD)
De forureninger der fandtes i fæces, stammede hovedsageligt fra hår, græs, grus og træpinde, som
hundene havde ædt under opsamlingsperioden. Ligeledes var der forureninger fra blade og grus, der
var kommet med i afføringen under opsamling, dog var forureninger af denne karakter
overraskende få. Så vidt det var muligt, blev afføringen renset for ovenforstående forureninger, før
end laboratorieanalyserne påbegyndtes. (LJ)
Billede 1. Eksempler på de tre forureningsgrader, der fandtes i afføringen.
Grad 1
Nærmest ingen forurening.
Nemt at tage en uforurenet
prøve ud.
Grad 2
En del forurening. Svært
at tage en uforurenet
prøve ud.
Grad 3
Meget forurening. Nærmest
umuligt at tage en uforurenet
prøve ud.
11

Laboratorieanalyser
Samtlige laboratorieanalyser, der er anvendt i nærværende undersøgelse, er standardmetoder.
Laboratorieanalyserne er enten udført på friskt, tørret eller frysetørret prøvemateriale. Råprotein-,
tørstof- og råaskeindhold er bestemt på friskt prøvemateriale, råfedt og bruttoenergi på hhv. tørret
foder og frysetørret fæces. Råfibre er kun bestemt på tørret foder.
Bestemmelse af tørstof
Tørstofindholdet i fæces og i foder blev bestemt som den del af prøverne, der var tilbage efter
tørring til konstant vægt ved ca. 105 0 C, i ca. et døgn. (HD)
Bestemmelse af råaske
Indholdet af råaske fandtes ud fra tørstofbestemmelsens vejerester. Indholdet af råaske bestemtes
vægtmæssigt som den del af prøven, der var tilbage efter foraskning til konstant vægt ved 525 0 C, i
ca. et døgn.
Bestemmelse af råfedt
Råfedtet blev fundet ved petroleumæters ekstraktion. Princippet bag metoden er, at prøven
hydrolyseres under varme med saltsyre, hvorved kemisk bundet fedt frigøres. Den hydrolyserede
prøve ekstraheres med petroliumsæter, der opløser triglycerider. Efter bortdampning af
petroliumsæter og tørring af prøven, vejes det ekstraherede råfedt og råfedt procenten kan beregnes.
Bestemmelse af råfibre
Råfiberbestemmelsen udnytter, at fibre er fedtfri og uopløselige i syre og base. Fibrene findes ved
indledningsvis at affedte prøvematerialet, hvorefter de koges med svovlsyre og natriumhydroxid.
Efterfølgende filtreres, tørres, vejes og foraskes det uopløselige materiale. Den vægt, der går tabt
ved foraskningen, repræsenterer råfibermængden i prøven. (LJ)
12

Beregning
Alle de ovenfornævnte kemiske bestanddele, angives i procent og beregnes på følgende måde:
Bestemmelse af råprotein
Råprotein mængderne i prøvematerialet fandtes ved brug af Kjeldahl analysen. Denne analyse gør
det muligt, at bestemme mængden af råprotein i et stof, på baggrund af dettes kvælstofs indhold.
Princippet bag metoden er, at en prøve destrueres under opvarmning med svovlsyre og
kaliumsulfat, med kobbersulfat som katalysator. Herved omdannes organisk nitrogen til
ammonium-ioner. Efter afkøling tilsættes overskud af natriumhydroxid, og det dannede ammoniak
destilleres over i en borsyreopløsning. Ammoniak og derved nitrogen bestemmes ved titrering med
en saltsyreopløsning.
Herefter kan prøvens proteinindhold findes ved:
Konstanten 6,25 stammer fra det gennemsnitlige nitrogenindhold i protein, 16% (100/16= 6,25)
(Chwalibog, uå) . (HD)
Bestemmelse af brutto energi
Bruttoenergien fandtes ved bombe-kolorimetri. Princippet bag metoden er, at et prøvemateriale
afbrændes i ren ilt i et bombekalorimeter under konstant tryk. Den varme der opstår ved
forbrændingen holdes op imod benzosyres faste brændværdi. Den fundne afvigelse fra benzosyres
brændværdi danner grundlaget for kalorimeterets beregning af energiindhold i den ukendte prøve.
Bruttoenergien aflæses direkte fra kalorimeteret og opgives i J/g.
13

Beregning af råkulhydrat
Råkulhydrats mængderne i prøvematerialet fandtes ved at fratrække alle de fundne kemiske
bestanddele fra tørstoffet i prøvematerialet:
Beregning af samlet organisk materiale
Mængden af organisk materiale, fandtes ved at fratække råaskemængden fra tørstofmængden.
Dataanalyse
For hvert foder og hver hund, anvendtes den samlede mængde foder og den samlede mængde fæces
i opsamlingsperioden, som grundlag for de videre beregninger.
Mængderne af tørstof, råaske, råprotein og råfedt i foder og fæces var fundet ved:
Beregning af den omsættelige energi
Den omsættelige energi fandtes ved:
Her udgør g råkulhydrat, g råprotein og g råfedt den fordøjede mængde af hvert næringsstof.
Energikonstanterne er baseret på den energimængde, der gennemsnitligt udvikles i en kalorimetrisk
bombe ved oxidativ afbrænding af de respektive næringsstoffer. Herudover er der i
proteinkonstanten taget højde for, den mængde energi der går til at udskillelse af nitrogen, i urinen
5,25 KJ/g. (LJ)
14

Beregning af den tilsyneladende fordøjelighed
Den tilsyneladende fordøjede mængde næringsstof beregnedes for hhv. de samlede mængder
organisk stof, råprotein, råkulhydrat, råfedt samt tørstof, råaske og bruttoenergi. Den tilsyneladende
fordøjelighed, beregnes som forskellen mellem den andel næringsstof der tilføres med foderet og
den, der udskilles i fæces. Fordøjeligheden angives ved fordøjelighedskvotienten:
I beregningen af den tilsyneladende fordøjelighed tages der ikke højde for det endogene tab af
næringsstoffer.
Statistiske tests
Til videre behandling af data, er der i nærværnede undersøgelse anvendt Microsoft Office Excel
2007, hvori alle registrerede og beregnede data er indtastede. Herudover anvendtes Microsoft Office
Excel tilføjelses program BEWIstat v 2.1 til de statistiske analyser, parret Student’s t-test og ensidet
variansanalyse. Microsoft Office Excel dataanalyseprogram anvendtes til at finde
korrelationsfaktoren mellem fordøjeligheden af det samlede organiske materiale og fæcesmængden
og til at beregne Fisher’s eksakte test for defækationshyppigheden. (HD)
Til de statistiske analyser i nærværende undersøgelse, testedes der med et konfidensniveau på 95%,
hvor p < 0.05 regnedes for signifikant.
Da hver hund i nærværende undersøgelse testede to fodermærker, et LP- og et HP-fodermærke,
anvendtes parret student’s t-test til at teste, om der var forskel på fordøjelighederne mellem de to
fodergrupper. I tilfælde af en funden signifikans, udførtes der yderligere en ensidig t-test, for at
klarlægge i hvilken retning forskellen lå.
Da der i fordøjelighedsundersøgelse kun indgår en variabel, fordøjelighed, undersøgtes
fodergruppernes interne homogenitet med ensidig variansanalyse. I tilfælde af uhomogenitet,
undersøgtes fordøjeligheden for det samlede organiske materiale parvist med uparret Student’s t-
test. Den uparrede Student’s t-test benyttes da grupperne antages uafhængige, en hund, et foder.
15

På grund af den lille hundepopulationsstørrelse, blev der besluttet, at lade de hunde der anvendtes af
to omgange, optræde som to forskellige hunde i beregningerne.(LJ)
For at undersøge om der var en sammenhæng mellem fæcesmængden og
næringsstoffordøjeligheden, korreleredes fordøjeligheden af organisk materiale, til både den våde
og tørrede fæcesmængde per 100g foder.
For at undersøge om der var en forskel mellem fæcesmængderne afgivet i HP-gruppen og i LP
gruppen, anvendtes parret Student’s t-test. Her sammenlignedes gruppernes gennemsnitlige
afføringsmængder pr 100g foder, både for de friske og de tørrede fæcecmængder. I tilfælde af, fund
af, en signifikant forskel, undersøgtes materialet videre for retning, med ensidet t-test.
Defækationshyppigheden for de to fodergrupper , sammenlignedes med Fisher’s eksakte test. (HD)
Resultater
13 hunde indgik i undersøgelsen, hvoraf fire anvendtes af to omgange, dette gav en oprindelig
populationsstørrelse på 17 hunde. Af denne population udgik fire hunde helt, to på grund af
sygdom, hotspots og diarre, og to på grund af fejlkommunikation. Herudover udgik to hunde ved
undersøgelsen af det billige foder, en på grund af diarre og en på grund af fejlkommunikation. Den
endelige populationsstørrelse blev derved 13 hunde i HP-gruppen og 11 hunde i LP-gruppen.
Herunder optrådte de fire hunde, der anvendtes af to omgange, som otte individer. Se tabel 1.
Efter analysen af de seks fodermærker der anvendtes i undersøgelsen, sattes det fundne indhold af
kemiske bestanddele overfor det af foderproducenterne deklarerede. Se tabel 2(LJ)
16

Tabel 2. Foderets kemiske indehold i g/100g foder og omsættelige energi i kJ/100g foder,
ifølge, varedeklarationen (D) og nærværende kemiske analyse (A).
Billigt foder
Under 18 kr /kg
Dyrt foder
Over 65 kr / kg
Foder nr. 1 2 3 4 5 6
D A D A D A D A D A D A
Råprotein 22* 19* 24 22 20 21 37 42 26 27 23 21
Råfedt 6,5 5,7 9 8,01 13* 10,2* 20 18,3 17 15,6 14,5* 11,8*
Råaske 6,5 6,8 7* 8,3* 7,5 7,2 9,5 9,2 5,9 6,0 4,5 5,2
Råfibre 3,5 3,6 3 3,8 2,5 3,9 3,5 2,9 1,3 2,4 1,8 2,1
Omsættelig
Energi
1396* 1112* 1534* 1267* 1546 1492 1580 1622 1680 1685 1555 1568
*Afvigelser ifølge EF nr 767/2009(bilag 6)
De deklarerede og analyserede mængder var alle i overensstemmelse med FEDIAFs (2008)
anbefalinger til et fuldfoder til udvoksede hunde. Ved at beregne den egentlige mængde protein
hver hund kunne udnytte, fandtes der for foder 1, et for lavt indhold af protein, til at foderet kunne
leve op til FEDIAF’s anbefalinger. FEDIAF (2008) anbefaler at et fuldfoder til udvoksede hunde
har et proteinindhold på minimum 18%, med en minimum fordøjelighed på 80%. (HD)
Deklarationen af alle fodermærkerne, opfyldte de lovkrav der er til mærkning af fuldfoder til hunde
(EF nr 767/2009). Generelt var det deklarerede i overensstemmelse med det analyserede. Dog
fandtes der for foder 3 og 6 afvigelser på råfedt, for foder 1, afvigelse på protein, for foder 2
afvigelse på råaske og for foder 1 og 2 afvigelser på den omsættelig energi. (bilag 6)
Tilsyneladende fordøjelighed
Den gennemsnitlige tilsyneladende fordøjelighed og spredning af de kemiske bestanddele og
bruttoenergi i hvert foder beregnedes og er angivet i tabel 3.
17

Tabel 3: Tilsyneladende fordøjeligheds koefficient (%) af næringsstoffer og bruttoenergi i LP og HP fuldfoder til udvoksede hunde
Lavpris foder Højpris foder
1 2 3 Gennemsnit 4 5 6 Gennemsnit
Tørstof 69,04 (3,56) 72,35 (2,61) 83,67 (3,68) 75,56 a (7,20) 77,72 (1,21) 83,68 (0,64) 83,69 (2,02) 81,85 b (3,17)
Råaske 27,68 (10,87) 21,79 (7,92) 42,69(12,13) 31,00 a (13,36) 34,08 (4,39) 23,10 (13,39) 40,65 (6,55) 33,23 a (11,02)
Råprotein 66,86 (3,88) 68,54 (2,59) 82,91 (3,74) 73,31 a (8,23) 76,98 (1,68) 83,03 (1,56) 78,27 (1,80) 79,34 b (3,04)
Råfedt 9,23 (7,16) 64,73 (8,19) 83,63 (3,45) 56,47 a (32,03) 89,7 (2,57) 90,68 (1,34) 80,98 (3,23) 86,65 b (5,25)
Råkulhydrat 79,73 (3,46) 82,87 (1,09) 89,55 (2,93) 84,45 a (4,84) 86,48 (3,15) 89,68 (1,72) 90,3 (1,78) 88,93 b (2,70)
Samlet
organisk
materiale
72,29 c (3,56) 77,37 c (2,13) 87,15 d (2,97) 79,54 a (6,88) 82,44 c (0,90) 87,85 d (0,55) 86,21 d (1,85) 85,55 b (2,57)
Bruttoenergi 70,44(3,30) 77,64(1,84) 87,48(2,84) 79,25 a (7,55) 83,69 (1,04) 88,50 (0,29) 86,61(1,66) 86,29 b (2,27)
Gennemsnitlig fordøjelighedskoefficient ± SD i parentes. Forskellige bogstaver, ved de gennemsnitlige værdier, inden for samme række
indikerer signifikante forskelle mellem priskategorier. Forskellige bogstaver, ved enkelte fodermærker i en række, indikerer signifikante
forskelle blandt fodermærkerne inden for den samme priskategori. (LJ)
18

Under behandling af fordøjelighedsresultaterne påvistes der ved t-test en signifikant forskel mellem
priskategorierne på følgende fordøjeligheder: tørstof (p= 0,009), råprotein (p= 0,022), råfedt (p=
0,003), råkulhydrat (p=0,009), samlet organiske materialer (p=0,008), bruttoenergi (p=0,004). Ved
ensidet t-test påvistes der yderligere en signifikant højere fordøjelighed af de dyre fodermærker på
følgende fordøjeligheder: Tørstof (p= 0,005), råprotein (p=0,011), råfedt (p= 0,001), råkulhydrat
(p= 0,005), samlet organiske materialer (p =0,004), bruttoenergi (p= 0,002). Der kunne ikke
påvises nogen signifikant forskel på fordøjeligheden af råaske (p= 0,599). Se tabel. 3.
Inden for hver priskategori påvistes der med variansanalyse en signifikant forskel mellem
fodermærkerne. Ved videre undersøgelse af denne forskel viste parvise t-tests af det samlede
organiske materiale en signifikant forskel mellem det dyreste og de to billigste fodermærker
(p1,3=0,01; p2,3=0,003) i LP-gruppen og en signifikant forskel mellem det billigeste og de to dyreste
fodermærker (p4,5=0,001;p4,6=0,007) i den dyre gruppe. Se tabel 3. (HD)
Omsættelig energi
Den omsættelige energi beregnedes ud fra de fundne tilsyneladende fordøjeligheder. Ved at
sammenligne de beregnede omsættelige energier med de deklarerede, fandtes den omsættelige
energi noget lavere for LP-gruppen og noget højere for HP-gruppen. Som der ses i tabel 4. ændrede
dette den anbefalede daglige fodermængde en del, især for foder 1 og 2. Da disse to var de billigste
fodermærker i undersøgelsen, ændrede dette, som det ses i tabel 4, ikke prisen synderligt.(LJ)
19

Tabel 4. Daglig vedligeholdende fodermængde til hund på 25kg, af middel aktivitetsniveau og
pris i kr. per daglig fodring. Beregnet ud fra hhv. den deklarerede (D) og den analyserede (A)
omsættelige energi.
Foder Fodrings
mængde i g
baseret på D
Pris i kr. per daglig
fodring baseret på
D
Fodrings
mængde i g
baseret på A
Pris i kr. per daglig
fodring baseret på
1 398 2,39 525 3,15
2 381 4,19 461 5,1
3 376 6,77 392 7,1
4 368 23,74 360 23,22
5 346 24,50 347 25,1
6 374 27,30 373 27,2
Afførinings mængder og defækationshyppighed
Tabel 5. Oversigt over våd og tør fæcesmængde per 100g foder, og tørstofprocent i fæces.
(HD)
Foder Våd fæces mængde Tør fæces mængde Tørstof %
1 96 29 30
2 82 26 31
3 49 15 30
4 72 21 29
5 49 16 33
6 57 15 27
A
20

Forskellen mellem LP-gruppens og HP-gruppes gennemsnitlige afføringsmængde pr 100g foder,
undersøgtes ved hjælp af t-test. Der påvistes en signifikant forskel mellem grupperne både på de
ubehandlede (p= 0,049) og på de behandlede prøver (p = 0,011). Ved ensidet t-test påvistes der
yderligere en signifikant højere fæcesmængde per 100 g foder for den billige gruppe (ubehandlet
p=0,025; behandlet p= 0,006).
Ved sammenligning af fordøjeligheden af organisk materiale og den friske afføringsmængde samt
fordøjeligheden af organisk materiale og den tørrede afføringsmængde i de testede fodermærker
fandtes der en stærk negativ korrelation på -0,99, se figur 1 og 2.(LJ)
Figur 1: Korrelation imellem fordøjelighed af organisk materiale og våd fæcesmængde per
100 g foder.
Fordøjelighed af organiske materialer
(%)
100
95
90
85
80
75
70
40 50 60 70 80 90 100
Våd fæces mængde g/ 100g foder
Billigt foder Dyrt foder -0,99
21

Figur 2. Korrelation imellem fordøjelighed af organisk materiale og tør fæcesmængde per 100
g foder
Fordøjelighed af organiskt materiale (%)
90
88
86
84
82
80
78
76
74
72
70
10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30
Tør fæcesmængde g/100 g foder
Billigt foder Dyrt foder -0,99
Ved at teste defækationshyppigheden med Fisher’s eksakte test, kunne der ikke påvises nogen
signifikant forskel mellem de to fodergrupper (p=0,057). Dog ses der i cirkeldiagrammerne, i figur
3, en stærk tendens til hyppigere defækationer i LP-gruppen.(HD)
Figur 3. Fordeling af hvor mange gange hundene defækerer pr dag.
22

Diskussion
Materiale og metode
I nærværende undersøgelse er det lykkedes at fremskaffe en ensartet hundepopulation med hensyn
til alder, race, huld og aktivitetsniveau. Der kunne dog ikke opnås en standardisering af hundenes
boligforhold, men denne forskel antages ikke at have givet store udslag i nærværende resultater.
Dette begrundes i, at der er fundet relativt små standardafvigelser i HP-gruppen. Fordelen ved at
holde hundene i deres vante omgivelser i undersøgelsesperioden var, at mulige stressrelaterede
problemer fra en flytning ikke opstod. Her ville især symptomer som at hundene ikke ville spise,
var nedstemte og generelt mistrivedes, kunnet have påvirket undersøgelsen. På den anden side var
forureninger i fæces ulempen ved at lave undersøgelsen hjemme hos ejerne. Her sås der især
forureninger fra grus, græs og hår, som hundene havde ædt under luftning og daglige rutiner.
Forureninger af denne karakter kan især give udsving i råaskeanalyserne. Forureninger generelt
bidrager også med ekstra vægt i afføringen, der videre resulterer i en tilsyneladende lavere
fordøjelighed. Disse forureninger kunne muligvis have været undgået ved at lade hundene bære
mundkurv i sen tilvænningsperiode samt i opsamlingsperioden. Dog ville dette igen kunne øge
hundenes stressniveau og resultere i ovenfornævnte symptomer. (LJ)
De fodertyper der indgik i nærværende undersøgelse, var alle fuldfoder til udvoksede hunde. Foder
1,2,4,5 og 6 kom fra hvert sit batch. Foder 3 indkøbtes i forskellige supermarkeder og kom derfor
ikke fra det samme batch, herved kan der have været variation mellem posernes indehold. For at
udligne denne variation udtoges en lille prøve, på ca. 100g, fra hver pose til videre foderanalyse.
Foder 3 skilte sig ud fra de andre fodermærker ved at have tre forskellige slags piller i
foderblandingen, to grønsagspiller og en kødpille. Dette toges der ikke taget højde for ved
prøveudtagningen, da der ikke var noget på foderposerne der indikerede, at foderpillerne fordelte
sig uens i posen. Udover dette, var det svært at finformale foderprøve 3, da konsistensen af pillerne
var meget varierende. Disse faktorer kan sammen eller hver for sig, have resulteret i en
urepræsentativ analyse af dette foder. På baggrund af disse betragtninger, må der antages at foder 3
var et dårligt valg af foder til denne undersøgelse, men da der er så få fodermærker i hver
prisgruppe, er foder 3 trods alt inkluderet. (HD)
23

I undersøgelsen blev der dannet to prisgrupper, en HP-gurppe og en LP-gruppe. Ved udvælgelsen af
fodermærker til hver gruppe sås der på, hvor produkterne blev solgt. Dette ud fra den antagelse at
der i supermarkeder sælges LP-fodermærker, og der hos dyrehandleren og hos dyrlægen sælges HP-
fodermærker. Dette resulterede i, at der for hver gruppe opstod et prisinterval, fra 6kr/kg til 18kr/kg
for LP-gruppen og 65kr/kg til 73kr/kg for HP-gruppen. Ud fra statistiske tests af fordøjeligheden af
det organiske materiale i hver prisgruppe sås der, at det var det dyreste fodermærke i LP-gruppen og
det billigste fodermærke i HP-gruppen, der signifikant skilte sig ud. Baseret på dette vil det
formodes at fordøjelighedsresultaterne fra hver prisgruppe ville være mere ensformede, hvis pris
intervallerne fra starten af var mindre.
For at standardisere de mængder foder hver hund fik, baseredes fodermængden på hver hunds
vedligeholdelsesbehov og den omsættelige energi i foderet angivet af producenterne. Denne
standardisering svækkes lidt af, at der i nærværende undersøgelse er anvendt FEDIAF’s (2008)
opdeling af aktivitetsniveauer. Det standardiserede middel aktivitetsniveau, som ifølge FEDIAF
(2008) sættes til 3 timer dagligt, tager ikke højde for hvilken træningsform der er tale om. En af
undersøgelsens 13 hunde blev trænet med meget fysisk krævende øvelser, hvilket gav den en meget
muskuløs kropsbygning, der resulterede i en højere vægt end de andre hunde i gruppen (47 kg).
Dette menes dog ikke at have påvirket resultaterne i nærværende undersøgelse. Dog burde den
hårde træningsform, have været taget i betragtning, da vedligeholdelsesbehovet beregnedes. (LJ)
Da det var hundeejerne, der udførte undersøgelsen, blev der lagt stor vægt på at instruere dem i
fodring, opsamling, markering og opbevaring af fæces. Denne instruks menes at have været
fyldestgørende især mht. opsamling af fæces, da der ved gennemgang af prøverne sås minimal
forurening på afføringernes overflader. Dog har instrukserne ikke været tilstrækkelige, hvad der
angår udfyldning af fodrings- og afføringsskema. Dette gør sig især gældende under punktet
kommentar (bilag 4). Her fremgår der ikke nogen oplysning om, at hundene skulle have ædt
hverken græs, grus eller træ, på trods af disse forureninger tydeligt sås i afføringen.
På baggrund af dette kan der tænkes, at der mangler nogle vigtige oplysninger, der kan have
påvirket resultaterne. Herunder vil især fæceskonsistensen kunne have haft stor påvirkning. For det
første vil det være svært at opsamle det hele af en løs afføring og denne mindre mængde fæces vil
give en højere tilsyneladende fordøjelighed. For det andet kan løs afføring hænge sammen med
hurtig passagetid, hvilket kan give en dårligere optagelse af næringsstoffer, der videre vil give en
24

lavere tilsyneladende fordøjelighed. For at få nogle mere brugbart udfyldte skemaer ville et udfyldt
skemaeksempel formodentligt have været mere illustrativt end den mundtlige instruks. (HD)
Instrukserne har som helhed været for standardiserede, dette begrundes i at to af undersøgelsens
hunde måtte udelukkes helt og en delvist på grund af, at ejerne ikke havde forstået fremgangsmåden
helt. Dette påvirkede undersøgelsens troværdighed, da de i forvejen få hunde, der deltog i
undersøgelsen, blev endnu færre. Denne situation kunne muligvis være undgået, hvis forsøgslederne
havde været mere rutinerede i at instruere forsøgsdeltagere. (HD)
Foderet, der leveredes hjem til ejerne, var i original emballage. Ulempen ved dette kan være, at
ejerne havde et fortrukket fodermærke eller priskategori og derved bevist eller ubevist påvirkede de
oplysninger, de kom med. I den foreliggende undersøgelse menes det dog ikke at dette har været
tilfældet. Dette begrundes med, at der ved analyse af fæcesprøverne for hvert foder er fundet
værdier, der minder meget om hinanden.
Delkonklusion
På baggrund af de ovenfornævnte faktorer menes det, at der i denne undersøgelse er dannet et, efter
omstændighederne, godt grundlag for at udføre en fordøjelighedsundersøgelse. Hundene var
ensartede, fodermærkerne var alle fuldfoder til udvoksede hunde, ejerne havde så vidt muligt
undgået at få forureninger med op under opsamling og varierende boligforhold, havde ikke påvirket
resultaterne synderligt. Yderligere var den forurening, der fandtes i afføringen fra hundene, jævnt
fordelt imellem prisgrupperne, og antages derved ikke at have påvirket forskellen prisgrupperne
imellem. Undersøgelsen ville dog have været mere fyldestgørende, hvis der var flere hunde og flere
fodermærker inkluderet. Ligeledes ville gruppernes interne homogenitet forventeligt være mere
ensformig i tilfælde af, at prisintervallerne for hver prisgruppe var mindre, dette da der i
undersøgelsen fandtes en tendens til dannelse af en mellemprisgruppe. Herudover, ville
undersøgelsen formodentligt forløbe mere fejlfrit, hvis forsøgslederne havde været mere rutinerede i
at instruere forsøgsdeltagere.
25

Foder sammensætning og deklaration
I undersøgelsen benyttedes der anerkendte standardanalyser til bestemmelse af tørstof, råaske,
råprotein, råfedt, og bruttoenergi i foder og fæces samt råfiber i foder.
Generelt var de deklarerede værdier i overensstemmelse med de analyserede. For foder 3 og 6
fandtes de analyserede råfedt værdier imidlertid så lave, at de overskred EF nr. 767/2009, regler
omkring deklarationsafvigelse(bilag 6). Dette fund kan muligvis hænge sammen med, at der i
undersøgelsen fandtes generelt lave fedtværdier. Det kan tænkes at de lave fedtværdier, i denne
undersøgelse, til dels skyldes gamle maskiner, og at laboratorie rutinerne ikke var standardiserede
nok. For foder 1 og 2 hvor der fandtes afvigelser af den omsættelige energi, der var over
tolerancegrænsen, antages det, at disse afvigelser ligeledes til dels skyldes de lave fedtværdier. (LJ)
De deklarerede og analyserede mængder af kemiske bestanddele var alle i overensstemmelse med
FEDIAF’s (2008) anbefalinger til et fuldfoder til udvoksede hunde. Der fandtes dog ved nærmere
eftersyn, hvori der blev taget højde for næringsstoffordøjeligheden, at foder 1 skilte sig ud. FEDIAF
(2008) anbefaler at et foder minimum indeholder 18% råprotein, og at råproteinskilden har en
fordøjelighed på minimum 80%. I tilfælde af at denne fordøjelighed ikke kan garanteres, skal
indholdet af alle essentielle aminosyrer øges med 10% (FEDIAF, 2008). For foder 1 fandtes der
18,6% råprotein og en proteinfordøjelighed på 66,86%, og ingen tilsatte aminosyrer. Dette gør foder
1 uegnet som fuldfoder ifølge FEDIAF (2008), men opfylder stadig NRC’s (2006) minimumskrav.
Dog fandtes der, på baggrund af det lave fedtindhold og fordøjelighed i foder 1, at det alligevel ikke
opfyldte NRC’s(2006) minimumskrav til et fuldfoder (bilag 7). Det lave fedtindhold der er fundet i
nærværende undersøgelse, antages i stor udstrækning at stamme fra fejlanalyser, hvorved der ikke
kan siges noget endeligt om, hvorvidt foder 1 egner sig som et fuldfoder eller ej. (HD)
Overordnet fandtes der i nærværende undersøgelse lave næringsstoffordøjeligheder. Dette formodes
som tidligere nævnt at skyldtes de forureninger, der var i fæces. For foder 3,4,5 og 6 betyder dette,
at der ved uforurenede prøver forventes en fordøjelighed ved eller over FEDIAF’s anbefalinger for
proteinfordøjelighed. For foder 1 og 2 forventes dette ikke at være gældende, da disses fundne
proteinfordøjeligheds værdier, var en hel del lavere end FEDIAF’s anbefalinger.
26

Fordøjelighed
I undersøgelsen påvistes der for HP-foderet en signifikant højere fordøjelighed af tørstof (p=0,005),
alle næringsstofferne (råprotein p= 0,011; råfedt p= 0,001; råkulhydrat p= 0,005; samlet organisk
materiale p= 0,004) og brutto energi (p= 0,002) end for LP-foderet. Der kunne ikke påvises nogen
signifikant forskel på fordøjeligheden af råaske (p=0,599).
Der er så vidt vides, kun lavet et andet studium, af samme karakter, hvor billigt og dyrt hundefoders
næringsstoffordøjelighed sammenlignes. I det studium kunne der ikke påvises nogen signifikant
forskel mellem næringsstoffordøjeligheden af dyrt og billigt hundefoder (Krogdahl et al., 2004). I
undersøgelsen af Krogdahl et al. (2004) var priskategorierne opdelt ved at LP-gruppen i gennemsnit
var 50% billigere end HP-gruppen. I nærværende undersøgelse er LP-gruppen gennemsnitligt 83%
billigere end HP-gruppen. Herved bygger nærværende rapport på mere ekstreme prisgrupper end
hvad Krogdahl et al. (2004) gør. Desuden sås der i nærværende undersøgelse en tendens til
dannelsen af en ”mellemprisgruppe” ved at det var det dyreste foder i LP-gruppen og det billigste
foder i HP-gruppen der afveg ved de statistiske tests. Herved kunne det tænkes, at hvis der blev
inkluderet flere fodermærker fra ”mellemprisgruppen”, og at nærværende undersøgelse derved
mindede mere om undersøgelsen lavet af Krogdahl et al. (2004), så ville en signifikant forskel ikke
kunne opnås.(LJ)
I nærværende undersøgelse er der kun testet fuldfoder til udvoksede hunde, hvorimod Krogdahl et
al. (2004), både testede fuldfoder til hvalpe, hvalpe af store racer og udvoksede hunde. Dette udgør
et meget varierende prøvegrundlag, som kan tænkes at have påvirket de resultater, de finder frem
til. Herudover kan det tænkes, at hvalpefoder generelt vil have en mere ens proteinfordøjelighed på
tværs af priskategorier, hvilket yderligere kan have bidraget til at Krogdahl et al. (2004) ikke kunne
finde nogen signifikant forskel mellem HP- og LP-foder.
Herudover anvendte Krogdahl et al. (2004) mink som en model for hunde i deres
fodringsundersøgelse, hvor der i denne undersøgelse er anvendt hunde. På det tidspunkt hvor
Krogdahl et al. (2004) lavede undersøgelsen, var det af Ahlstrøms & Skrede (1998), vist en god
korrelation mellem hundes og minks næringsstoffordøjelighed. Ved senere undersøgelse af denne
korrelation har det vist sig, at korrelationen er påvirkelig af proteintypen og forskellige
aminosyresammensætninger (Vhile et al., 2005). Der må forventes at være forskelle i både
proteintypen og aminosyresammensætningen i de fodermærker Krogdahl et al. (2004)
27

sammenligner. Derved kan det tænkes at de resultater Krogdahl et al. (2004) fandt frem til, ikke var
så repræsentative for hunde. (HD)
Råfibre
En af forklaringerne på at der i denne undersøgelse er fundet en signifikant højere fordøjelighed i
HP-foderet, kan være LP-foderets lidt højere fiberindhold. Der er ved mange studier påvist, at fiber
mængden i et foder kan påvirke foderets fordøjelighed. Herunder er der blandt andet påvist, at
fordøjeligheden af tørstof, bruttoenergi (Burrows et al., 1982; Fahey et al., 1990b; Lewis et al.,
1994; Burkhalter et al., 2001) og organisk materiale (Fahey et al., 1990b; Burkhacter et al., 2001)
falder lineært med øgede mængder fibre i foderet. Denne lineære tendens ses dog ikke så tydeligt i
denne undersøgelse. Dette kan muligvis forklares ved de relativt små forskelle, der er mellem
fodermærkernes fiberindhold, og at hvert foder er sammensat af forskellige råvarer, med forskellige
næringsstoffordøjeligheder.
På trods af at dette, formodes det, at det lidt højere fiberindhold i LP-gruppen er en del af
forklaringen på den fundne signifikante forskel mellem prisgrupperne. Dette da et foder med et
højere fiberindhold, har erstattet fordøjelige næringsstoffer med dårligere fordøjelige
næringsstoffer, i form af fibre. (LJ)
Fiber påvirker ligeledes foders passagetid, der kan formodes at påvirke fordøjeligheden, da tiden for
interaktion imellem næringsstoffer og enzymer, og tiden imellem at næringsstofferne er fordøjede
og bliver optagede, ændres. Her er det især fibertypen og mængden, der har betydning for
passagetidens hastighed. Det har vist sig en tendens til at passagetiden falder med en øget mængde
tilsat fibre, og at fordøjeligheden hermed falder(Burrows et al., 1982). Videre er det især de let
fermenterbare fibre der øger passage tiden (Lewis et al., 1994). I nærværende undersøgelse er der
kun analyseret for råfibre. Råfiberanalysen har den svaghed at den undervurderer omfanget af
fermenterbare fibre(Hand et al., 2010), derved kan det ikke udelukkes at passagetiden er blevet
påvirket af fibermængden. Imidlertid formodes det ikke at fibermængderne i nærværende
undersøgelse kan have påvirket passagetiderne så meget, at det kan have haft effekt på
fordøjeligheden. Denne formodning forstærkes af de fund, der er gjort af Burrows et al. (1982) og
Fahey et al. (1990a), der viser at der kræves forholdsvis store fibermængder, før passagetiden
ændrer sig markant.(HD)
28

Der er flere studier, der viser at råfibre i den mængde, der findes i nærværende undersøgelse, ikke
skulle have nogen direkte indflydelse på fordøjeligheden af råprotein (Burrows et al., 1982; Fahey
et al., 1990b; Lewies et al., 1994; Silvio et al., 2000; Burkhalter et al., 2001). Dog er der et studie,
der påviser, at fibre kan påvirke den tilsyneladende fordøjelighed af råprotein (Silvio et al., 2000).
En forklaring på dette er, at der ved en høj andel af let fermenterbare fibre vil være en opblomstring
af mikroorganismer i kolon. Disse mikroorganismer bruger ammoniak som nitrogenkilde til at
bygge aminosyrer, proteiner og DNA til opformering. Denne ammoniak stammer fra urea, der
diffunderer fra blodbanerne ud i tarmen, hvor den hydroliseres til ammoniak (Hand et al., 2010).
Ved bestemmelse af råproteinmængden i fæces er der i nærværende undersøgelse ikke taget hensyn
til, at en del af nitrogenet kan stamme fra en lignende opblomstring af mikroorganismer, hvorved
den tilsyneladende fordøjelighed af råprotein ville blive undervurderet. Dog formodes det ikke at en
undervurdering af denne slags, vil kunne påvirke den signifikante forskel der er fundet for
proteinfordøjeligheden mellem LP-gruppen og HP-gruppen i nærværende undersøgelse. Dette
begrundes i at de forskelle, der er fundne for proteinfordøjeligheden er så store, at der ikke
forventes at en lille mængde nitrogen fra en mikrobiel opblomstring skulle kunne rykke på
disse.(LJ)
Råprotein
I nærværende undersøgelse er der fundet, en signifikant dårligere fordøjelighed af råprotein i LP-
gruppen end i HP-gruppen (p=0,011). Dette fund kan muligvis forklares ved forskellen af valg af
proteinkilde i de forskellige prisgrupper. I HP-gruppen er der anvendt tørret fjerkræ som primær
proteinkilde, hvorimod LP-gruppens primærproteinkilde er kødmel, af hhv. oksekød, foder 3, og af
en blanding af fjerkræ-, okse- og svinekød, foder 1 og 2.
Der ses ved sammenligning af tidligere studier en tendens til at proteinkilder, der stammer fra
kødmel og biprodukter, har en lavere fordøjelighed end rene kødprodukter (Murray et al., 1997;
Johonson et al., 1998; Yamka et al., 2003; Faber et al., 2010). Denne tendens ses igen i nærværende
undersøgelse, hvor råproteinfordøjeligheden er lavest for de fodermærker, der har kødmel som
primærproteinkilde. Dog skal denne sammenligning gøres med forsigtighed, da de enkelte studier
anvender diæter af forskellige sammensætninger og fremstillingsmetoder der, sammen eller hver for
sig, kan påvirke fordøjelighederne. (HD)
29

Proteinmængden i et foder har tidligere vist sig at kunne påvirke fordøjeligheden af råprotein, hvor
en øget mængde råprotein giver bedre fordøjelighed af råprotein (Yamka et al., 2003). I
nærværende undersøgelse ses der en gennemsnitlig højere proteinmængde i HP-gruppen end i LP-
gruppen, hvilket muligvis kan bidrage til forklaringen af den signifikante forskel af
råproteinfordøjeligheden. Dog menes der ikke at dette har stor betydning i nærværende
undersøgelse. Baggrunden for dette er, at det i HP-gruppen er foder 4 der bidrager til den
gennemsnitlige høje råproteinmængde, men ikke har den højeste fordøjeligheds koefficient.
Fremstillingsmetoden og temperaturbehandling af et foder kan ligeledes påvirke
råproteinfordøjeligheden. Hvor fremstilling under høje temperaturer ≥140°C (Johonson et al., 1998)
og ekstrudering, forværrer råproteinfordøjeligheden (Strocken et al., 1996). I nærværende
undersøgelse antages det, at alle seks fodermærker, er fremstillet under stort set samme forhold.
Derved formodes fremstillingsmetoden, ikke at have påvirket resultaterne. (LJ)
Der er nogle teorier omkring, at en høj råaskemængde i et foder hænger sammen med en dårlig
proteinfordøjelighed. Denne teori kunne ikke bekræftes af Johonson et al. (1998), der undersøgte
sammenhængen mellem næringsstoffordøjelighed og askemængder i forskellige typer af foder.
Undersøgelsen af Johonson et al. (1998) antyder derimod at et højt askeindhold i et foder indikerer
at der er anvendt en proteinkilde med store mængder af ben- og bruskrester i, der ikke er
fordøjelige. Altså er det ikke askemængden, der afgør fordøjeligheden, men derimod den
proteinkilden som asken stammer fra. I nærværende undersøgelse, ses der ingen forskel på
askeindholdet mellem de to prisgrupper, dette på trods af den signifikant højere
råproteinfordøjelighed i HP-gruppen. Dog sås der, for foder 2, en afvigelse fra det deklarerede
askeindhold, der lå over tolerancegrænsen (bilag 6). Dette kunne tyde på at proteinkilden i foder 2
havde et højere ben- og bruskindhold og derved en tilsyneladende lavere proteinfordøjelighed end
forventet af producenten. Ud fra de ovenfornævnte betragtninger menes der ikke, at askeindholdet
er forklaringen på den fundne signifikante forskel mellem prisgruppernes råproteinsfordøjelighed.
Råfedt
I nærværende undersøgelse er der fundet signifikant højere råfedtfordøjelighed i HP-gruppen end i
LP-gruppen (p = 0,001). En tænkelig forklaring på at der i undersøgelsen er fundet denne forskel,
kan være at fodermærkerne anvender fedtkilder af forskellig oprindelse og tilberedning. Mættede,
30

lange, trans-formede fedtkilder har en dårligere fordøjelighed end flerumættede, korte cis-formede
fedtkilder (Hand et al., 2010).
Fedtkildens tilberedningsmetode kan ligeledes påvirke fordøjeligheden af råfedten. Dette er vist i et
tidligere studium, hvor i fremstillingsmetoden af den anvendte fedtkilde signifikant påvirkede
fedtfordøjeligheden hos svin (Kil et al., 2010), hvilket også kan tænkes at gælde for hunde. Kil et
al. (2010) viste at ekstraherede fedtkilder havde en højere fordøjelighed end intakte. Det vides dog
ikke, hvordan de anvendte fedtkilder, i nærværende undersøgelse, er forarbejdede, og af hvilken
eksakt oprindelse de er. Derfor kan det ikke fastslås, i hvor stort et omfang disse ovenfornævnte
faktorer kan have påvirket fordøjelighedsresultaterne.(HD)
Den fundne signifikante forskel i nærværende undersøgelse repræsenterer den tilsyneladende
fordøjelighed af råfedt. Herved er der ikke taget højde for muligt endogent fedt i fæces. I en
tidligere undersøgelse lavet på svin viste Kil et al. (2010), at den tilsyneladende fedtfordøjelighed
steg med en øget mængde fedt, hvorimod den sande fordøjelighed forblev uændret. Denne forskel
forklares ved, at den endogene mængde fedt udgør en større andel af det samlede mængde fedt i
fæces ved fodring med et lavfedt foder, end med et højfedt foder. Herudover vistes der, at andelen
af endogent fedt forøgedes ved fodring med en intakt fedtkilde i forhold til en ekstraheret (Kil et al.,
2010). (LJ)
Disse tidligere fund kan formodes at have haft betydning for de resultater, der er fundet i
nærværende undersøgelse. Her er det de fodermærker, der har det laveste fedtindhold, foder 1 og 2,
der også har de laveste tilsyneladende fedtfordøjeligheder. Denne formodning fremgik tydeligt ved
at anvende de af Kil et al. (2010) fundne endogene værdier på vores egne resultater. Her sås en stor
stigning, på 57,1%, af fedtfordøjeligheden for foder 1, der havde et lavt fedtindhold, men kun en
lille stigning, på 2,6%, for et foder med et højt fedt indhold, foder 5 (bilag 9). Hvis det antages at
foder 1 og 2 herudover også anvender intakte fedtkilder, vil den endogene fedtandel i fæces have
endnu større betydning for de tilsyneladende fedtfordøjeligheder.
På baggrund af dette kan det tænkes, at der ved bestemmelse af den sande råfedtsfordøjelighed ville
findes en mindre forskel mellem de to prisgrupper. Dog vil det ikke forventes, at forskellen mellem
grupperne ville ændres sig så meget, at der ikke kunne påvises en signifikant forskel, dette da de
fundne værdier er så markante. (HD)
31

Råkulhydrater
I nærværende undersøgelse er der fundet en signifikant bedre fordøjelighed af råkulhydrat i HP-
gruppen end i LP-gruppen (P = 0,005). Råkulhydratsmængden er beregnet ved at trække råprotein-,
råfedt- og råaskemængden fra tørstofmængden. Da der blev fundet signifikant bedre fordøjelighed
af både råprotein og råfedt for højprisgruppen, var det forventeligt at finde det samme for
råkulhydrat.
Herudover blev der ved foderanalysen fundet en højere råfibermængde i LP-foderet end i HP-
foderet. Denne råfibermængde omfatter hovedsageligt lignin, cellulose og hemicellulose, der alle
har ringe til ingen fermenterbarhed(Hand et al., 2010). Da denne fibermængde udgør en del af
råkulhydratsmængden, var det forventeligt at finde en lidt lavere fordøjelighed i LP-gruppen end i
HP-gruppen. (LJ)
Analyseret omsættelig energi
I nærværende undersøgelse er den omsættelige energi beregnet ud fra de fundne fordøjede mængder
af næringsstoffer i foderet ganget med nogle faste energikonstanter. Disse energikonstanter er
baseret på den energimængde, der gennemsnitligt udvikles i en kalorimetrisk bombe for hvert
næringsstof. Denne metode hvor den omsættelige energi bygger på fodringsforsøg, antages for at
være the golden standard i følge FEDIAF (2008).
Ved at sammenligne den analyserede omsættelige energi med den deklarerede, lå den analyserede
omsættelige energi en del lavere for LP-gruppens og lidt højere for HP-gruppen. Den deklarerede
omsættelige energi, er for foder 1,2,3 og 4 baseret på NRC (2006) anbefalinger til at beregne den
omsættelige energi i et foder (bilag 8; korrespondance med foderproducenter). Disse beregninger,
anvender indledningsvis nogle energikonstanter, der ganges med mængderne af hhv. råprotein,
råfedt og råkulhydrat til at beregne bruttoenergien. Konstanterne bygger, som ovenfor nævnt, på et
gennemsnitligt energiindhold i hvert næringsstof. Videre antager formelen, at der ikke er nogen
variation af fordøjelighed af råprotein, råfedt og nitrogen fri ekstrakt (NFE) i et foder, og at fibre er
den eneste faktor, der påvirker fordøjeligheden af disse(step 2, bilag 8). I nærværende undersøgelse
fremgår det tydeligt, at der er store variationer mellem fordøjelighederne af ovenfornævnte
næringsstoffer. Denne variation formodes udover fiberindholdet også at stamme fra råvarernes
oprindelse(Murray et al., 1997; Johonson et al., 1998; Yamka et al., 2003; Faber et al., 2010; Kil et
32

al., 2010), mængde (Yamka et al., 2003; Kil et al., 2010) og tilberedningsmetode (Johonson et al.,
1998; Stroucken et al., 1996). (HD)
I denne undersøgelse fandtes der, en overestimeret omsættelige energier i LP-gruppens foder. Dette
da der for disse fodermærker fandtes lavere næringsstoffordøjeligheder end NRC (2006) antager i
beregningsformelen. På den anden side fandtes der en underestimering af den omsættelige energi i
foder 4, dette da de fundne næringsstoffordøjeligheder i dette fodermærke, lå over hvad NRC
(2006) antager i beregningsformelen. Her skal der dog bemærkes at foder 3 og 4 analyserede
afvigelse fra deklarationen, lå inden for hvad der lovmæssigt tolereres, til forskel for foder 1 og 2.
(bilag 6). På baggrund af dette, kan det formodes, at der er nogle fodermærker, der egner sig bedre
til NRC’s (2006) generaliserede beregningsformel end andre.
For foder 5 og 6 er den omsættelige energi, baseret på fodringsforsøg(korrespondance med
producenterne). På baggrund af dette vil det være forventeligt, at finde en overensstemmelse
mellem den deklarerede og den analyserede omsættelige energi i disse fodermærker. Umiddelbart
ses denne overensstemmelse også, men hvis der formodes, at de analyserede fedtværdier er for lave,
og at de fundne næringsstoffordøjeligheder generelt er for lave, pga. forurening i fæces, så vil denne
overensstemmelse svækkes. Dette viser at, selv når fodringsforsøg, the golden standard, benyttes er
der svagheder. Disse svagheder er til dels manglende standardisering mht. hunderace og
omgivelser, men også de usikkerheder der er ved laboratoriumanalyser, hvor selv små afvigelser
kan ændre den omsættelige energi en del. Dette sås tydeligt i nærværende undersøgelse, da der ved
dobbelttjek af råfedtet i samtlige fodermærker fandtes små afvigelser. For foder 1 var denne
afvigelse kun en lille stigning på 1,4g/100g foder. Denne lille stigning ændrede den gennemsnitlige
fordøjelighedskoefficienten markant, fra -11% til +10%. Hvilket sammenlagt ændrede den
analyserede omsættelige energi, fra 1074 kJ/100g foder til 1112kJ/100g foder.(LJ)
I tilfælde af at der i en fodringsmængde skulle tages højde for de i nærværnende undersøgelses
under- og overestimeringer af den omsættelige energi, ville den anbefalede daglige fodermængde
ændre sig, især for foder 1 og 2. Da disse to var de billigste fodermærker i undersøgelsen, ændrede
dette, som det ses i tabel 4, ikke prisen synderligt. På baggrund af dette er der i denne undersøgelse
ingen indikation for, at det skulle være lige så dyrt at fodre en hund med et LP-foder som et HP-
foder. (HD)
33

Fæces
I undersøgelsen fandtes der, at der fra hundene i LP-gruppen blev afgivet signifikant mere afføring
end fra hundene i HP-guppen (Ubehandlet p=0,025; behandlet p= 0,006).
Ud fra den signifikant bedre fordøjelighed af tørstof i HP-gruppen, var denne forskel forventelig, da
en lavere fordøjelighed af et tørstof vil resultere i en større mængder af dette i fæces og derved en
større vægt. Denne sammenhæng fremgik også meget tydeligt i den fundne korrelation (-0,99)
mellem det fordøjelige organiske materiale og tørstofmængden i fæces per 100g foder. Her svarede
en stigning på ca. et gram tørret afføring per 100g foder, til en reduktion på ca. et procent point
fordøjet organisk materiale. (HD)
Da fugtigheden i afføringerne på tværs af prisgrupper, stor set, var den samme, ca. 70%, se tabel 5,
fik den ringe fordøjelighed i LP-gruppen stor betydning for mængden af afgivet våd fæces. Her sås
der for det foder i LP gruppen med den ringeste fordøjelighed, 72,26% en afgivet fæcesmængde på
95,5g per 100g foder. Dette er en fordobling i forhold til foderet i HP gruppen, med den bedste
fordøjelighed, 87,12%, hvoraf der blev afgivet 48,5g fæces per 100g foder.
I nærværende undersøgelser kunne der på trods af den markante større fæcesmængde i LP-gruppen
ikke findes nogen signifikant forskel i defækationshyppigheden mellem de to grupper (p= 0,057).
Dog var der en tendens til, at LP-gruppen havde en højere defækationshyppighed end HP-gruppen. I
en tidligere undersøgelse er det påvist, at defækationshyppigheden stiger, og at konsistensen bliver
blødere med øgede mængder letfermenterbare fibre i et foder (Silvio et al., 2000). Dog menes dette
ikke at kunne forklare den fundne tendens, til en øget defækationshyppighed i LP-gruppen. Dette da
der på tværs af prisgrupperne, stort set fandtes den samme fugtighed, og derved den samme
konsistens.
Forklaringen på den tenderende øgede defækationshyppighed i LP-gruppen menes i nærværende
undersøgelse, at stamme fra den markant større fæcesmængde i denne gruppe (LJ)
34

Konklusion
Formålet med nærværende undersøgelse var at undersøge, om der er nogen forskel mellem
næringsstoffordøjeligheden i HP-foder og i LP-foder. Dette undersøgtes ved et fodringsforsøg,
hvori tre HP-fodermærker og tre LP-fodermærker blev testet. På baggrund af de fundne
næringsstoffordøjeligheder undersøgtes der for, hvordan disse fordøjeligheder påvirkede den
omsættelige energi i fodermærkerne. Herudover undersøgtes der, om der kunne påvises nogen
forskel i afføringsmængderne og defækationshyppighederne fra hunde fodret med et LP-foder i
forhold til hunde fodret med et HP-foder. I denne undersøgelse er amino- og
fedtsyresammensættningen, og vitamin- og mineral indholdet i de seks foder ikke undersøgt.
På baggrund af ovenfornævnte formål fandtes der, en gennemsnitlig signifikant højere fordøjelighed
af tørstof, råprotein, råfedt, råkulhydrat og brutto energi i de testede HP-fodermærker i forhold til
de testede LP-fodermærkerne. Der kunne ikke påvises nogen signifikant forskel på fordøjeligheden
af råaske mellem grupperne. De fundne signifikante forskelle kan tænkes, at skyldes de forskellige
anvendte råvarers oprindelse i hver fodergruppe og det højere fiberindhold der fandtes i LP-
fodermærkerne i forhold til HP-fodermærkerne.
I en tidligere undersøgelse, hvor LP- og HP- fodermærkers næringsstoffordøjelighed undersøgtes,
kunne der ikke påvises nogen signifikant forskel. Mulige forklaringer på, at der i nærværende
undersøgelse findes disse signifikante forskelle i forhold til den tidligere undersøgelse, kan være at
nærværende undersøgelse anvender mere ekstreme priskategorier, mere ensartet fodertype og
udfører undersøgelsen på hunde i forhold til den tidligere undersøgelse, der anvendte mink.
Ud fra de fundne næringsstoffordøjeligheder udregnedes den omsættelige energi for hvert
fodermærke. Ud fra denne beregning fandtes der, at den deklarerede omsættelige energi for
samtlige LP-fodermærker var overestimerede, og omvendt var samtlige HP-fodermærker
underestimerede i forhold til det deklarerede. I tilfælde af at der blev fodret, med mængder beregnet
på nærværende undersøgelse fundne omsættelige energiværdier, i forhold til de deklarerede,
ændrede fodermængderne sig noget, dog ændrede fodringsomkostningerne sig ikke synderligt.
Der er i denne undersøgelse påvist, at hundene der fodredes med LP-fodermærkerne afgav
signifikant større mængder fæces per 100g foder, end hundene der fodredes med HP-
fodermærkerne. Der sås ligeledes en tendens til at hundene fodret med LP-fodermærkerne
35

defækerede hyppigere end hundene fodret med HP-fodermærkerne. Dog kunne der her ikke påvises
nogen signifikant forskel. Den signifikant større fæcesmængde i LP-gruppen antages, at skyldes den
signifikant lavere fordøjelighed af LP-foder.
Ud fra nærværende undersøgelse, kan der konkluderes, at der er en forskel imellem
næringsstoffordøjeligheden af de HP- og LP-fodermærker, der er testede i denne undersøgelse. Da
dette studie kun omfatter 3 fodermærker fra hver prisgruppe, og da stikprøvestørrelsen var
forholdsvis lille, kan der ikke konkluderes noget endeligt omkring næringsstoffordøjeligheden i
andre fodermærker i samme priskategorier.
På trods af den fundne forskel mellem undersøgelsens HP og LP-fodermærker er der i nærværende
undersøgelse ingen indikation for, at to af de testede LP-fodermærker ikke skulle kunne dække en
hunds fulde daglige næringsbehov. For det billigste testede LP-fodermærker, kunne der dog ikke
siges noget endeligt, om hvorvidt foderet egnede sig som fuldfoder til udvoksede hunde. (HD og
LJ)
Anerkendelser
En hjertelig tak til lektor Jan Elnif, for en virkelig god og opmuntrende vejledning og konstruktiv
kritik. Ligeledes en stor tak til laboranterne, Inge Mejdahl og Ebba de Neergaard Harrison for godt
samarbejde og tålmodighed i forbindelse med undersøgelsen.
En stor tak til samtlige hundefoder sponsorer, der har stået os til rådighed igennem hele forløbet og
ikke været blege for at svare på spørgsmål.
En stor tak til DKK og Dansk Retriever Klub, for hjælp til at rekruttere hunde og deres ejere til
forsøget.
En stor tak til de folk der har hjulpet os med at hænge de mange plakater op.
En stor tak til Plantedirektoratets medarbejder, Eva Hedegaard, for assistance til fortolkning af
lovgivning og Nina Otten for hjælp med de statistiske beregninger.
En stor tak til Barbara B. Thomsen for korrektur læsning.
36

Til sidst men ikke mindst et KÆMPE tak, til samtlige tålmodige, godmodige og samarbejdsvillige
hundeejere og deres madglade hunde, uden jer ville undersøgelsen ikke kunne have lade sig gøre.
37

Referenceliste
Ahlstrøm, Ø & Skrede, A; 1998: Comparative Nutrient Digestibility in Dogs, Blue Foxes, Mink
and Rats. The Journal of Nutrition Nr 128, side 2676S-2677S.
Burkhalter, T. M; Merchen, N. R; Bauer, L. L; Murray, S. M; Patil, A. R; Brent, Jr. J. L;
Fahey, Jr. G. C; 2001:The Ratio of Insoluble to Soluble Fiber Components in Soybean Hulls
Affects Ileal and Total-Tract Nutrient Digestibilities and Fecal Characteristics of Dogs. Journal of
Nutrition, 131, s. 1978-1985.
Burrows, C.F; Kronfeld, D.S; Banta, C.A; Merritt, A.M; 1982: Effects of Fiber on Digestibility
and Transit Time in Dogs. Journal of Nutrition vol 112, side 1726-1732.
Carlsen, L. T; 2004: Egnet til hundeæde. Test Hundefoder. Tænk+test nr 41.
Chwalibog, A; uå: Næringsværdi og Næringsbehov, Husdyrsernæring. 7. udgave,
Samfundslitteratur, KVL-bogladen.
Dansk hunderegister; 2010: http://www.hunderegister.dk/About.aspx, 28.9.2011, 18:11.
Danmarks Radio; 2010: Magasinet Penge. 10.2.2010, 21:25, DR1.
Danmarks Radio; 2011: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/10/05/080459.html, 18.11.2011,
09:53
Danmark statestik;2000:
http://www.dst.dk/OmDS/omweb/Emneord/search.aspx?keyword=hunde&searchid=926,
18.11.2011, 10:09.
Euromonitor international; 2009: Country Sector Briefing, Dog Food Denmark.
Europa- parlamentets og rådet;2003: Forordning Nr. 1831/2003 af 22. september 2003om
fodertilsætningsstoffer.
38

Europa- parlamentets og rådet; 2009: Forordning Nr 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring
og anvendelse af foder.
Faber, T.A; Bechtel, P.J; Hernot, D.C; Parsons, C.M; Swanson, K.S; Smiley, S; Fahey, Jr.
G.C;2010: Protein digestibility evaluations of meat and fish substrates using laboratory, avian, and
ileally cannulated dog assays. Journal of Animal Science, 88, s. 1421-1432
Fahey,Jr. G.C; Merchen, N.R; Corbin, J. E; Hamilton, A. K; Serbe, K. A; Hirakawa, D. A;
1990a: Dietary fiber for dogs: I. Effects of graded levels of dietary beet pulp on nutritient intake,
digestibility, metabolizable energy and digesta mean retention time. Journal of Animal Science, 68,
s. 4221-4228
Fahey,Jr. G.C; Merchen, N.R; Corbin, J. E; Hamilton, A. K; Serbe, K. A; Hirakawa, D. A;
1990b: Dietary fiber for dogs: II: Iso-total dietary fiber(TDF) additions of divergent fiber sources to
dog diets and their effects on nutrient intake, digestibility, metabolizable energy and digesta mean
retention time. Journal of Animal Science, 68, s. 4229-4235
FEDIAF; 2008: Nutritional Guidelines for complete and complementary Pet Food for Cats and
Dogs.
Hand; Thatcher; Remillard; Roudebush; Novotny; 2010: Small Animal Clinical Nutrition. Mark
Morris Institute. 5. udgave.
Hundenyheder.dk; 2010: http://hundenyheder.dk/de-10-mest-populaere-hunderacer-i-
201012.9.2011, 14:00
Johnson, M. L; Parsons, C. M; Fahey, Jr. G. C; Merchen, N. R; Aldrich, C. G; 1998: Effects of
Species Raw Material Source, Ash Content, and Processing Temperature on Amino Acid
Digestibility of Animal By-Product Meals by Cecectomized Roosters and Ileally Cannulated Dogs.
Journal of Animal Science, 76, s. 1112-1122
Kil, D.Y; Sauber, T.E; Jones, D.B; Stein, H. H;2010: Effect of the form of dietary fat and the
concentration of dietary neutral detergent fiber on ileal and total tract endogenous losses and
apparent and true digestibility of fat by growing pigs. Journal of Animal Science, 88, s. 2959-2967
39

Krogdahl, Å; Ahlstrøm, Ø; Skrede, A; 2004: Nutrient Digestibility of Commercial Dog Foods
Using Mink as a Model. Expanded abstract. Journal of Nutrition, 134, s. 2141S-2144S
Lewis, L. D; Magerkurth, J. H; Roudebush, P; Morris, Jr. M. L; Mitchell, E.E; Teeter, S.M;
1994: Stool Characteristics, Gastrointestinal Transit Time and Nutrient Digestibility in Dogs Fed
Different Fiber Sources. Journal of Nutrition, 124, s. 2716S-2718S
Murray, S. M; Patil, A. R; Fahey, Jr. G. C; Merchen N.R; Hughes, D. M; 1997: Raw and
rendered animal by-products as ingredients in dog diets. Journal of Animal Science, 75, s. 2497-
2505
National Research Council; 2006: Nutrient requirements of dogs and cats. The National academic
press, Washington, DC.
Nott, H. M. R; Rigby, S.I; Johnson, J. V; Bailey, S. J; Burger, I. H; 1994: Design of
Digestibility Trials for Dogs and Cats. American Institute of Nutrition, Journal of Nutrition, 124, s.
2582-2583.
Samvirke, 2010: http://samvirke.dk/forbrug/artikler/hundeliv-koster-187000-kroner.html,
18.11.2011, 09:59
Silvio, J; Harmon, D. L; Gross, K. L; McLeod, K.R; 2000: Influence of Fiber Fermentability on
Nutrient Digestion in the Dog. Nutrition, 16, s. 289-295.
Stockman, M.;1998: The New Guide to Dog Breeds. The complete reference to pedigree dog breed
of the world. Hermes House, USA. ISBN: 1 84038 084 5. s. 48
Stroucken, W.P.J; Pool, A.F.B; Kappert, H.J; Beynen, A.C; 1996: Extruding vs pelleting of a
feed mixture lowers apperent nitrogen digestibility in dogs. Journal of the Science of Food and
Agriculture vol 71, side 520–522.,
Tauson, A-H; 2006: Energy and Nutrient Requirements of Dogs and Cats.
Taylor E.J; Adams C; Neville R; 1995: Some Nutritional aspects of aging in dogs and cats.
Proceedings of the Nutrition society.
40

Vhile, S.G; Skrede, A; Ahlstrøm, Ø; Hove, K; 2005: Comparative apparent total tract digestibility
of major nutrients and amino acids in dogs (Canis famililaris), blue foxes (Alopex lagopus) and
mink (Mustela vison). Animal Science, 81, side 141-148
Weber, M; Martin, L; Biourge, V; Nguyen, P; Dumon, H; 2003: Influence of age and body size
on the digestibility of a dry expanded diet in dogs. Journal of Animal Physiology and Animal
Nutrition vol 83, side 21-31.
Yamka, R. M; Jamikorn, U; True, A. D; Harmon, D.L; 2003: Evaluation of low-ash poultry
meal as a protein source in canine foods. Journal of Animal Science, 81, s. 2279-2284
41

Bilag 1 - Reklame for deltagelse i foderundersøgelsen.
I forbindelse med et veterinært speciale, søger vi 20 labrador retrievere og deres ejere til et fodringsforsøg.
Det der kræves af dig, er at du:
Har en labrador i aldersgruppen 2-5 år
At du fodrer din hund med to tildelte fodertyper i 2 x 9 dage
At du opsamler afføring i 2 x 4 dage
At du bor på Sjælland
Til gengæld for du:
Leveret 20 kg GRATIS hundefoder lige til døren
Leveret GRATIS høm høm poser lige til døren.
Hvis dette har din interesse, så ring eller skriv til:
Hanne Dahl Linn jaatinen
Hannerd@dsr.life.ku.dk linnjaat@dsr.life.ku.dk
Tlf. 31952709 Tlf. 60601254
I

Bilag 2 - Brev til forsøgsdeltagerne, omkring forsøget.
Har billigt foder dårligere
næringsstoffordøjelighed end dyrt?
Kære hundeejer
Du anmodes om at deltage i en videnskabelig undersøgelse, hvori næringsstoffordøjeligheden af
dyrt og billigt hundefoder sammenlignes.
Baggrund
Der findes, ifølge Danmarks Statistik, 450.000 familier med hund i Danmark. En stor andel af disse
hundeejere, fodrer deres hunde med såkaldte premium fodermærker, der sælges hos dyrehandlere
samt veterinærklinikker. Gennem de seneste år, har dette premium foder været til megen debat i
medierne. Her har f.eks. tv-programmet “Magasinet penge” og forbrugerrådet, diskuteret hvorvidt
det kan betale sig for en hundeejer, at bruge op til 15 gange så mange penge på et dyrt premium
foder, der ligesom et billigere lever op til kravene til et fuldfoder.
Der er mange meninger om forskelle mellem billigt og dyrt hundefoder. Der siges bl.a., at billigt
hundefoder ikke fordøjes lige så godt og at hunde derfor skal æde mere af dette for at få dækket sine
ernæringsmæssige behov. Dette vil betyde, at det kan blive lige så dyrt at fodre sin hund med
billigt, som med dyrt foder.
Sandheden er at der generelt for alle slags hundefoder, stilles nogle krav til hvad disse skal
indeholde og hvordan de er sammensatte. Så i bund og grund, bør alle slags fuldfoder dække en
hunds energi- og næringsbehov. Dog findes der i dag, ikke nogle krav til foderfirmaerne, om at
offentliggøre næringsstoffordøjeligheden i foderet.
Næringsstoffordøjeligheden er et mål for, hvor stor en andel af foderet, der kan optages af hunden.
Tag f.eks. to forskellige mærker af foder (A og B), som begge indeholder 23g protein/100g foder.
Hvis foder A har en protein næringsstoffordøjelighed på 72%, betyder det at hunden kun kan få
glæde af 16,56g af den angivne proteinmængde. På den anden side, hvis protein
I

næringsstoffordøjeligheden af foder B er på 87% vil hunden kunne få glæde af 20,01g, altså
væsentligt mere.
Vi vil i dette forsøg undersøge, om der er nogen forskel mellem næringsstoffordøjeligheden på
premium foder og lavpris foder.
Formålet med projektet
At undersøge hundefoder, ved at sammenligne hundefodermærkers næringsstoffordøjelighed.
Henholdsvis dyre mærker overfor billige, med henblik på at kunne give klienter en korrekt og faglig
velbegrundet rådgivning.
Metode
Forsøget er opdelt i to sammenhængende perioder. En periode hvor hunden fodres med premium
foder og en periode hvor hunden fodres med lavpris foder. Hver periode indeholder to faser, en
tilvænningsfase på 5 dage og en opsamlingsfase på 4 dage. I opsamlingsfaserne, vejes alt det foder
hunden indtager.
Forsøget
Med i undersøgelsen er der 30 raske labrador retriever hunde, i alderen 2 til 5 år. Hundene er delt op
i 5 grupper. Hver gruppe afprøver et dyrt og et billigt hundefoder.
Da der udelukkende er tale om fodrings forsøg, udsættes hunden ikke for nogle risici.
Økonomiske forhold
Forsøget er ikke støttet af kommercielle økonomiske interesser.
Deltagelse i projektet er frivilligt og der udbetales ikke vederlag til deltagerne.
Andre forhold
Du vil, udover dette skriftlige informationsmateriale, modtage mundtlig information om projektet.
Du kan afbryde din deltagelse når som helst uden at oplyse om årsagen.
Hvis din hund bliver syg eller får diarre under opsamlingsfaserne, udgår den fra undersøgelsen i den
pågældende fase.
II

Øvrig information:
På forhånd tak for hjælpen. Såfremt du har yderligere spørgsmål er du naturligvis altid velkommen
til at kontakte de forsøgsansvarlige studerende anført nedenfor.
Med Venlig Hilsen
Linn Rebecka Jaatinen Hanne Rauff Dahl
Stud.med.vet Stud.med.vet
Biovidenskablige fakultet, KU Biovidenskablige fakultet, KU
Tlf. 60601254 Tlf. 31582908
linnjaat@dsr.life.ku.dk Hannerd@dsr.life.ku.dk
III

Bilag 3 - Instrukser til forsøgsdeltagerne.
Fodrings- og opsamlingsvejledning
Dag 1-5 tilvænningsfasen:
Hunden fodres med den fodermængde der er angivet i tabellen, 2 gange
dagligt.
Dag 6-9 opsamlingsfasen:
Fodring
o Hunden fodres med den angivne fodermængde 2 gange dagligt.
o Alt overskydende foder vejes, anføres i tabel og kasseres.
o Hunden skal have fri adgang til vand.
Opsamling af afføring
o Forsøg så vidt muligt at lade din hund besørge på et “rent”
underlag. Dette for at undgå forurening af prøven, med blade,
grus, osv.
o Al afføring opsamles i separate poser.
o Posen markeres med: Hundens navn, foder navn, dato,
tidspunkt.
o Posen fryses hurtigst muligt.
Hvis hunden bliver syg under forsøget, noteres det på skemaet
Vigtigt!!!! Der må på intet tidspunkt i tilvænnings- eller
opsamlingsfasen tildeles andet end det aktuelle foder.
I

I må altså ikke give jeres hund, godbidder, tilskudsfoder,
vitaminer osv.
II

Bilag 4 - Skema til forsøgsdeltagerne
Tabel over foder X Hund: x Fodermængde: X g/fodring
Dag
1
Dag2
Dag
3
Dag
4
Overskydende
hundefoder i g
Morgen Aften
Afføring
1
Afføring
2
Afføring
3
Afføring
4
Afføring
5
Kommentar
I

Bilag 5 - Forurenings graduering.
Foder Hund Forurenings
grad*
Synlige ting i afføringen
5 A Grad 3 Meget strå , meget hår
5 G Grad 3 Meget hår, en del strå. Spist.
5 H Grad 3 Meget strå , meget hår
5 I Grad 1 Lidt strå og lidt hår
2 A Grad 1 Lidt hår
2 B Grad 2 En del græs
2 J Grad 2 Meget strå , hår, træpinde dog det meste fjernet
2 K Grad 1 Lidt hår og strå
3 B Grad 3 Meget græs
3 D Grad 2 En del hårtilblanding
3 E Grad 3 Meget hår
3 F Grad 2 En del hår
6 A Grad 3 En del græs og meget hår
6 B Grad 3 Meget græs en del hår
6 E Grad 1
6 J Grad 1 Træpinde i bidder, meget grus, blade og græs. Dog var det til at fjerne, taget op med afføring.
6 K Grad 1
1 A Grad 1 Hår, spist græs, træ og blade (billede)
1 H Grad 3 Hår, meget græs som hunden har spist (billede), det meste er fjernet
1 I Grad 2 Meget græs i afføring billede 3 ikke så godt
4 B Grad 2 Meget løs afføring muligvis pga frysevand som den har ligget i i et døgn, meget fordøjet græs det meste var til at
fjerne
4 D Grad 1 Meget lidt hår
4 E Grad 3 Hårtilblanding
4 F Grad 2 Hårtilblanding
*Alle forurenings gradueringer er udført af samme person
I

Bilag 6 - Beregninger af de analyserede afvigelser fra det deklarerede.
Afvigelses beregninger, ud fra EF nr. 767/2009, bilag 4
Råprotein:
Foder 1)
Deklareret: 22% Analyseret: 18,6% Forskel: 3,4
Ved deklareret råprotein indhold på mellem 30% og 10 % , tolereres en afvigelse på 10% af det
deklarerede.
22*0.1 = 2,2
Herved er den analyserede råproteinsmængde, under tolerancegrænsen
Foder 2)
Deklareret: 24% Analyseret: 22,2%. Forskel: 1,8
Ved deklareret råprotein indhold på mellem 30% og 10 % , tolereres en afvigelse på 10% af det
deklarerede.
26*0.1 = 2,4
Herved er den analyserede råproteinsmængde inden for tolerancegrænsen
Foder 3)
Deklareret: 20%. Analyseret: 21,2%. Forskel: 1,2
Ved deklareret råprotein indhold på mellem 30% og 10 % , tolereres en afvigelse på 10% af det
deklarerede.
20*0.1 = 2
Herved er den analyserede råproteinsmængde inden for tolerancegrænsen
Foder 4)
Deklareret: 37% Analyseret:42,2% Forskel: 5,2
Ved et deklareret råprotein indhold på >30%, tolereres et afvigelse på 3 enheder.
”Forudsat at den fastsatte maksimumsgrænse for de enkelte fodertilsætningsstoffer ikke overskrides,
accepteres en afvigelse fra det angivne indhold på op til tre gange den pågældende tolerance, der
er fastsat i punkt 2.
I

Herved er den analyserede råproteinsmængde inden for tolerancegrænsen.
Foder 5)
Deklareret: 26% Analyseret: 26,5% Forskel: 0,5
Ved deklareret råprotein indhold på mellem 30% og 10 % , tolereres en afvigelse på 10% af det
deklarerede.
26*0.1 = 2,6
Herved er den analyserede råproteinsmængde inden for tolerancegrænsen
Foder 6)
Deklareret: 22,7% Analyseret: 21% Forskel: 1,7
Ved deklareret råprotein indhold på mellem 30% og 10 % , tolereres en afvigelse på 10% af det
deklarerede.
22,7* 0.1= 2,27
Herved er den analyserede råproteinsmængde inden for tolerancegrænsen
Råfedt
Foder 1)
Deklareret: 6,5% Analyseret: 5,7% Forskel: 0,8
Ved deklareret råfedt indhold på mellem 5% og 15 % tolereres en afvigelse på 15%.
6,5*0,15 = 0,98
Herved er den analyserede råfedtmængde inden for tolerancegrænsen.
Foder 2)
Deklareret: 9% Analyseret: 8,1% Forskel: 0,9
Ved deklareret råfedt indhold på mellem 5% og 15 % tolereres en afvigelse på 15%.
9*0,15 = 1,35
Herved er den analyserede råfedtmængde inden for tolerancegrænsen.
Foder 3)
Deklareret: 13% Analyseret: 10,2% Forskel: 2,8
Ved deklareret råfedt indhold på mellem 5% og 15 % tolereres en afvigelse på 15%.
II

13*0,15 = 1,95
Herved er den analyserede råfedtmængde under tolerancegrænsen.
Foder 4)
Deklareret: 20% Analyseret: 18,3% Forskel: 1,7
Ved deklareret råfedt indhold på 15% eller derover, tolereres en afvigelse på 2,2 enheder.
Herved er den analyserede råfedtmængde inden for tolerancegrænsen
Foder 5)
Deklareret: 17% Analyseret: 15,6% Forskel: 1,4
Ved deklareret råfedt indhold på 15% eller derover, tolereres en afvigelse på 2,2 enheder.
Herved er den analyserede råfedtmængde inden for tolerancegrænsen
Foder 6)
Deklareret: 14,5% Analyseret: 11,8% Forskel: 2,7
Ved deklareret råfedt indhold på mellem 5% og 15 % tolereres en afvigelse på 15%.
14,5*0,15 = 2,18
Herved er den analyserede råfedtmængde under tolerancegrænsen
Råaske
Foder 1)
Deklareret: 6,5% Analyseret: 6,8% Forskel: 0,3
Ved deklareret råaske indhold på mellem 2% og 15 % tolereres en afvigelse på 10%.
6,5*0,1 = 0,65
Herved er den analyserede råaskemængde inden for tolerancegrænsen.
Foder 2)
Deklareret: 7% Analyseret: 8,3% Forskel: 1,3
Ved deklareret råaske indhold på mellem 2% og 15 % tolereres en afvigelse på 10%.
7*0,1 = 0,70
III

Herved er den analyserede råaskemængde over tolerancegrænsen.
Foder 3)
Deklareret: 7,5% Analyseret: 7,2% Forskel: 0,3
Ved deklareret råaske indhold på mellem 2% og 15 % tolereres en afvigelse på 10%.
7,5*0,1 = 0,75
Herved er den analyserede råaskemængde inden for tolerancegrænsen.
Foder 4)
Deklareret: 9,5% Analyseret: 9,2% Forskel: 0,3
Ved deklareret råaske indhold på mellem 2% og 15 % tolereres en afvigelse på 10%.
9,5*0,1 = 0,95
Herved er den analyserede råaskemængde inden for tolerancegrænsen.
Foder 5)
Deklareret: 5,9% Analyseret: 6,0% Forskel: 0,1
Ved deklareret råaske indhold på mellem 2% og 15 % tolereres en afvigelse på 10%.
5,9*0,1 = 0,59
Herved er den analyserede råaskemængde inden for tolerancegrænsen.
Foder 6)
Deklareret: 4,5% Analyseret: 5,2% Forskel: 0,7
Ved deklareret råaske indhold på mellem 2% og 15 % tolereres en afvigelse på 10%.
4,5*0,1 = 0,45
Herved er den analyserede råaskemængde inden for tolerancegrænsen.
Råfibre
Foder 1)
Deklareret: 3,5% Analyseret: 3,6% Forskel: 0,1
Ved deklareret råfibre indhold på under 5% tolereres en afvigelse på 0,8 enheder.
Herved er den analyserede råfibermængde inden for tolerancegrænsen.
IV

Foder 2)
Deklareret: 3% Analyseret: 3,8% Forskel: 0,8
Ved deklareret råfibre indhold på under 5% tolereres en afvigelse på 0,8 enheder.
”Forudsat at den fastsatte maksimumsgrænse for de enkelte fodertilsætningsstoffer ikke overskrides,
accepteres en afvigelse fra det angivne indhold på op til tre gange den pågældende tolerance, der
er fastsat i punkt 2.
Herved er den analyserede råfibermængde inden for tolerancegrænsen.
Foder 3)
Deklareret: 2,5% Analyseret: 3,9% Forskel: 1,4
Ved deklareret råfibre indhold på under 5% tolereres en afvigelse på 0,8 enheder.
”Forudsat at den fastsatte maksimumsgrænse for de enkelte fodertilsætningsstoffer ikke overskrides,
accepteres en afvigelse fra det angivne indhold på op til tre gange den pågældende tolerance, der
er fastsat i punkt 2.
Herved er den analyserede råfibermængde inden for tolerancegrænsen.
Foder 4)
Deklareret: 3,5% Analyseret: 2,9% Forskel: 0,6
Ved deklareret råfibre indhold på under 5% tolereres en afvigelse på 0,8 enheder.
Herved er den analyserede råfibermængde inden for tolerancegrænsen.
Foder 5)
Deklareret: 1,3% Analyseret: 2,4% Forskel: 0,9
Ved deklareret råfibre indhold på under 5% tolereres en afvigelse på 0,8 enheder.
”Forudsat at den fastsatte maksimumsgrænse for de enkelte fodertilsætningsstoffer ikke overskrides,
accepteres en afvigelse fra det angivne indhold på op til tre gange den pågældende tolerance, der
er fastsat i punkt 2.
Herved er den analyserede råfibermængde inden for tolerancegrænsen.
Foder 6)
Deklareret: 1,8% Analyseret: 2,1% Forskel: 0,3
V

Ved deklareret råfibre indhold på under 5% tolereres en afvigelse på 0,8 enheder.
Herved er den analyserede råfibermængde inden for tolerancegrænsen.
Omsættelig energi
Foder 1)
Deklareret: 1396 kJ/100g Analyseret: 1112KJ/100g Forskel: 284 KJ/100g
Ved deklaration af energiværdier tolereres en afvigelse på 5%.
1396*0,05 = 70
Herved er den analyserede energiværdi under tolerancegrænsen.
Foder 2)
Deklareret: 1534 kJ/100g Analyseret: 1267KJ/100g Forskel: 267 KJ/100g
Ved deklaration af energiværdier tolereres en afvigelse på 5%.
1534*0,05 = 77
Herved er den analyserede energiværdi under tolerancegrænsen.
Foder 3)
Deklareret: 1547 kJ/100g Analyseret: 1492KJ/100g Forskel: 55 KJ/100g
Ved deklaration af energiværdier tolereres en afvigelse på 5%.
1547*0,05 = 77
Herved er den analyserede energiværdi inden for tolerancegrænsen.
Foder 4)
Deklareret: 1580 kJ/100g Analyseret: 1622KJ/100g Forskel: 42 KJ/100g
Ved deklaration af energiværdier tolereres en afvigelse på 5%.
1580*0,05 = 79
Herved er den analyserede energiværdi inden for tolerancegrænsen.
VI

Foder 5)
Deklareret: 1680 kJ/100g Analyseret: 1685KJ/100g Forskel: 5 KJ/100g
Ved deklaration af energiværdier tolereres en afvigelse på 5%.
1680*0,05 = 84
Herved er den analyserede energiværdi inden for tolerancegrænsen.
Foder 6)
Deklareret: 1555 kJ/100g Analyseret: 1568KJ/100g Forskel: 47 KJ/100g
Ved deklaration af energiværdier tolereres en afvigelse på 5%.
1555*0,05 = 78
Herved er den analyserede energiværdi inden for tolerancegrænsen.
VII

Bilag 7 - Beregning af fedt underskud i foder 1
Fedt underskud i foder 1 i forhold til NRC’s adequet intake (AI).
Ifølge NRC (2006), så er AI af et næringsstof, den mængde af det givne næringsstof der skal til for
at vedligeholde et dyr i et givet livsstadie, i tilfælde af at der ikke er demonstreret nogen Minimal
requirement. Her er der af NRC(2006), fastsat et AI på 1,3g fedt/ kg BW 0,75 . For hundene der
testede foder 1 vil dette betyde følgende:
Hund: A) Vægt 32,5 kg
Fedt behov:
1,3 g fedt * 32,5kg 0,75 = 17,7 g fedt / dag
Fedt fra foder 1 i gennemsnit for 4 dages opsamlingsperiode:
Herved et dagligt fedt underskud på:
Hund: H) Vægt 35 kg
Fedt behov:
109,4g fedt indtaget – 102,0 g fedt udskilt = 7,4 g fedt /dag
17,7 g fedt /dag -7,4 g fedt/ dag = 10,3 g fedt /dag
1,3 g fedt * 35kg 0,75 = 18,7 g fedt / dag
Fedt fra foder 1 i gennemsnit for 4 dages opsamlingsperiode:
116,7g fedt indtaget – 96,6 g fedt udskilt = 20,1 g fedt /dag
Herved er det daglig fedt behov lige dækket:
Hund: I) Vægt 40 kg
Fedt behov:
18,7 g fedt /dag -20,1 g fedt/ dag = 1,4 g fedt /dag
1,3 g fedt * 40kg 0,75 = 20,7 g fedt / dag
Fedt fra foder 1 i gennemsnit for 4 dages opsamlingsperiode:
Herved et dagligt fedt underskud på:
129,1g fedt indtaget – 124,4 g fedt udskilt = 4,7 g fedt /dag
I

20,7 g fedt /dag -4,7 g fedt/ dag = 16 g fedt /dag
II

Bilag 8 - NRC (2006), beregning af den omsættelige energi.
I

Bilag 9 - Det endogene fedts påvirkning af den tilsyneladende
råfedtsfordøjelighed.
Beregning af endogent fedts, påvirkning af den tilsyneladende
fedtfordøjelighed, hvorved den sande fordøjelighed findes.
Eksemplificeret ved foder 1 og 5. Der antages at det endogene fedt i nærværnede undersøgelse er
samsvarende med, den endogene fedt værdi, 3,28 g /kg foder DM, der er fundet på grise af Kil et al
(2010).
Foder 1.
5794g tørstof indtaget 5,794kg tørstof * 3,28g/kg tørstof = 19,0g endogent fedt
Altså en forøgelse på 57,1%, fra 9,23% til 14,5%
Foder 5.
6684g tørstof indtaget 6,684kg tørstof * 3,28g/kg tørstof = 22g endogent fedt
Altså en forøgelse på 2,6%, fra 90,68% til 93%
I