Reality is the leading cause of stress. • For those in touch with it.

DRK-­‐instruktørdag om Stress
v/ Anders Hallgren
Lørdag d. 2. februar 2013
Reality is the leading cause of stress.
• For those in touch with it.
Historik og definition af begrebet stress.
Stress, angst og aggression bliver blandet som begreber,. Det er hjernen, der afgør, hvordan
vi opfatter det. Når der fx bliver løsnet et skud opfatter hundene det forskelligt, nogle bliver
glade, nogle bliver bange, nogle føler sig truede og vil angribe, afhængig af hjernens tolkning
vil nogle blive mere stressede end andre.
Mennesker og hunde er meget ens i forhold til stress, det vi kan blive stressede over, kan
hunden også blive stresset over ..
Stress er ikke nødvendigvis dårligt..
Stress er et helt utroligt system, som er med til at optimere os.. Lige nu føler vi os
afslappede, puls og blodtryk er roligt, men hvis der pludselig kommer en fremmed hund
løbende ind i mellem os, så stiger puls og blodtryk, og nogle af os bliver lidt nervøse.
Når vi bliver nervøse får vi en let svedafsondring i hænderne fx, således at elektricitet lettere
overledes..
Her demonstrerer Anders Hallgren med en frivillig fra publikum, med en sensor der giver lyd
fra sig ved stress..
Stress er med til at øge muskelstyrken. Når noget hænder, så behøver man måske at slås,
flygte, angribe eller på anden måde være stærk.
Men hvorfor er vi ikke lige stærke hele tiden?
Vore forfædre havde brug for denne egenskab.
Før i tiden var der mange, der sultede, og når vi sulter, har vi brug for mere energi, og vores
krop lagrer sukker og fedt i depoterne. Disse depoter er i lever, i muskler og under huden..
Når vi så behøver den ekstra energi, henter vi den fra disse depoter..
Hvis vores børn bliver udsat for fare, bliver vi i stand til at bruge store kræfter når vi skal, fx
faderen, der kan løfte en bil, når hans barn ligger under den..
Dette er stress reaktionen, der får ham til at få disse kræfter.
Stress skal bruges et kort øjeblik, du skal kunne redde livet med det.

3 trins raket:
Stress reaktionen er delt i 3:
Første trin er det autonome nervesystem, som et elektrisk stød.
Fx når nogen synes det er sjovt at lave en praktical joke med en eller når vi pludselig
forskrækker nogen. Vi føler det, som om vi har fået et stød.. Så stopper reaktionen, fordi vi
ser, at det er en vi kender..
Hvis det derimod er en vi ikke kender, så forsætter stressreaktionen med andet trin, hvor
binyrerne frigiver adrenalin og noradrenalin, og vores forsvarsmekanismer går i gang. Vi
trækker vejret hurtigere, vi knytter næverne, vores mimik ændres og vi ser truende ud..
Adrenalin gør at blodet samles omkring musklerne, således at de øges i størrelse og dermed
deres iltoptag, fedt frigøres fra depoterne, sukker frigøres fra leveren, vi tænker ikke
velovervejet, men reagerer med følelser. På denne måde øger vi vores muskelstyrke..
Trin et og trin to er trin, hvor vi behersker reaktionen..
Man føler sig på toppen af situationen.
Vi benytter os af det med vores hunde og kan se på dem, at de ikke er aggressive, men
utrygge, når vi har kontrol over situationen.
Tredje trin opstår, når vi kommer i situationer, hvor oplevelserne er ubehagelige. Her frigiver
hjernen yderligere et stresshormon, nemlig kortisol.
Hjernen frigiver et enzym, der frigiver kortisol fra binyrebarken, hvilket oftest giver en
negativ følelse. Det er her den langvarige stress er til stede, og den kan være meget skadelig.
Tredje trin er med til at frigive yderligere styrke.
Hvordan opstod begrebet stress:
Stress som begreb opstod i 1930 af de to læger: Walter B. Cannon og Hans Selye:
Angst, aggression og andre lignende tilstande baseres på samme kropslige reaktioner, det er
hjernen, der opfatter det forskelligt. Når 2 hunde leger, oplever vi det som hyggeligt, når en
tredje hund kommer til, og de begynder at slås, så er det ikke længere så hyggeligt. Det er
måden hjernen tolker det på.
Kroppen forsøger hele tiden at efterleve den tilstand vi er i.
Selye var ikke så god til engelsk og ledte efter et ord, der betød modstand, og begyndte at
bruge ordet stress.
Der er flere ting, der er vigtige ved stress:
Vi tåler stress, når det bare ikke bliver for meget.
Det er summen af alle stressfaktorerne, der er afgørende..
Når vi har delene adskilt, så håndterer vi det fint, men har vi flere ting som vi skal på én
gang, så bliver vi stressede. Ikke af det enkelte system..

3 trins systemet er med til at trætte kroppen. Vi har brug for hvile, og når vi ikke at hvile
mellem de forskellige stresssituationer, så går det galt.
Vi skal træne hjernen til at tænke positivt. Hvis hunden får en godbid, når den ser en anden
hund, så oplever den det som noget positivt, når vi møder andre hunde.. Hvis vi vrisser, når
vi møder en anden hund, så opfatter hunden os som aggressive, og så vil hunden også blive
det, når vi møder andre hunde. Hvis vi får hunden til at sætte sig, når vi møder andre hunde,
så opsamler den aggression for hver gang.
Coping:
Hvordan mestrer vi en stressreaktion: (Engelsk: Coping)
• Aktive copers (reagenter/individer): kæmper eller flygter.
• Passive copers (reagenter/individer); giver op, det er generne og oplevelserne der
afgør det.
Man bliver i det, man gør ingenting ved det, man bliver syg af det.
• Dominans kan gøre en hund til en passiv coper.
En hundeejer, der straffer alle fejl og som ikke belønner de gode ting, får en passiv
coper (reagent/individ).
• Positiv træning kan gøre en hund til aktiv coper (individ). Vi kan styre det.
M. Seligman er en amerikansk psykolog, der har lavet forsøg med hunde, der skulle lære at
hoppe over et elektrisk felt på gulv, når der kom et advarsels signal. En del hunde kunne ikke
lære at hoppe over til den sikre del, de blev stående og fik kraftige elstød. Det forstod han
ikke. Han begyndte at se på hundens baggrunde, hvad havde de været ude for..
De hunde, der ikke kunne lære at hoppe over, havde haft nogle chokoplevelser. De havde
været med i nogle eksperimenter, hvor de tidligt havde lært, at de ikke kunne redde sig
selv, det man kalder: Indlært hjælpeløshed.
Mange lærer at ”jeg kan ikke påvirke min situation, så jeg gør ingenting”. Disse mennesker
eller dyr har ingen kontrol over deres liv.
Man har på denne baggrund lavet mange mestringsstrategier hos mennesker..
Oplevelser at nærhed og tryghed giver en aktiv coper (reagent/individ).
Forsøg lavet på kaniner viser at de, der bare sad i deres bur, og fik mad og vand, var
væsentlig mere syge end de, der fik nærhed, kærlighed og tryghed, og som var ude af buret
og blevet klappet og nusset. Det kan vi overføre til vores hunde.
Som instruktører giver vi kurser i lydighed..
Disse kurser gør hundene lidt passive. Vi skal hjælpe kursisterne med forskellige
problemstillinger, hunden hopper, hunden piber og lignende. Vi hjælper dem til at
kontrollere hundene, således de bliver passive. Vi skaber et passivt individ.

Det, der er afgørende, er, hvordan vi som instruktører lærer denne kontrol fra os, og
hvordan kursisten modtager det.
Før i tiden opdrog vi vores hunde på en næsten millitaristisk måde, ”gå til højre, gå til
venstre”.. osv.
Det er en dominant tilgang, som gør hunden passiv, hvis vi har godbidder og legetøj, så
træner vi den til et aktivt individ til en aktiv coper.
Stress og hjernen:
• Vigtig balance i forhold til at beherske stress.
• Mange dele af hjernen hjælper til, at vi kan få balance i vores fornuft og følelser.
Vores kognition (tanker og fornuft) ligger i den frontale (forreste) del af hjernen.
Dybt inde i midten af hjernen ligger vores limbiske system (den reptile) og her
kontrolleres følelser.
Når der er ubalance i vores kognition og vores følelser, opstår der stress.
Når vi færdes i trafikken oplever vi ofte, at vores følelser overtager for vores fornuft.
• De følelsesmæssige reaktioner er hurtige.
• De kognitive, logiske reaktioner er langsomme.
Når en hund får et spor i næsen, så aflæser den hvilket dyr det er og hvilken retning
dyret er gået i, og anvender her den logiske tænkning. Når følelserne tager over
sætter den efter dyret.
Hvad forøger og hvad bremser vores stressfaktor:
Forøgelsen: Bremse:
• Sympatiske nervesystem, det der
kan give os flugt reaktionen, vi
bliver vågne og på vagt.
• Højre hjerne halvdel, drømmeren
• Limbiske system, ligger midt i
hjernen og danner vores følelser
• Amygdale, man bliver meget
bange eller hyperaktiv. Et meget
stærk følelseområde.
• Noradrenalin, stresshormon som
aktiveres i hele kroppen. Vi kan
styre balancen mellem
noradrenalin og serotonin, bla.
med kosten.
• Parasympatiske nervesystem, det
der giver os hvile, ro, vi fordøjer
vores føde
• Venster hjernehalvdel,
analytikeren
• Neocortex, frontal lappen, den
forreste del af hjernen.
• Hippocampus,
henter information. Når
amygdalen råber ”hjælp” så siger
hippocampus ”tag det roligt, vi
har prøvet dette før”
• Serotonin, dæmper hjernen…
Serotonin virker godt på angst og
aggression..
Hjernen tilpasser sig således at den reagerer hensigtsmæssigt i givne situationer.

Timeout kan med fordel anvendes hos hunde..
Timeout er, når vi vender ryggen til hunden og dermed siger at nu sker der ikke noget, vi skal
ikke arbejde lige nu. Den fejl, vi gør, er, at bede hunden gå i sin kurv, vi tager den ud af
sammenhængen som ”straf”.
Almindelig stressårsager:
• Overstimulering
• Understimulering
• Usikkerhed
• Mange og hårde krav
• Chock PTSD
• Hormonelle forandringer
• Smerte og sygdom
• Dårlig fodertilstand.
Dårlig impulskontrol kan skyldes lavt serotonin niveau, og det skal man have øje for..
Skal vi opgive den urolige stressede hund på træningspladsen?
Vi skal tage den væk fra holdet og arbejde med den eksplicit.
Overstimulering:
Når en ulv løber efter et byttedyr, så får den ekstra kræfter, når den ser byttedyret og får på
denne måde fat i det, stress sætter ind. Ulven er vant til at gøre dette en til to gange om
ugen.
Men når vi kaster pinde til hunden igen og igen, hver eneste dag, så når kroppen ikke at
restituere sig mellem hver gang, så bliver binyreproduktionen af adrenalin og kortisol
forøget konstant.
Mange er dog opmærksomme på, at dette ikke skal foregå hver dag, og derfor er det ikke
længere den store udfordring blandt hundeejere.
Det med alfahund eller alfahan er et begreb, som ikke længere er så aktuelt. Man taler i
stedet for om ”opfostrende forældre”. Man taler ikke om lederskab, men om at hunden
spejler sig i den adfærd den ser hos ”opfostrende forældre”. Forældredyrene viser hvalpen,
hvordan den skal agere i forskellige situationer.
Kontraproduktivt er det, når vi har et bristet lederskab, vi bruger ikke ordet lederskab
længere. Vi taler om, at vi lade hunden se, hvordan vi gør.
Understimulering:
Mellem 40 – 50 % af hunde i en population hviler ca 22 timer i et døgn.
Hunde, som hviler mere end 22 timer er ofte problembelastede.
Hunde, som hviler 20 – 22 timer, øger problembelastningen.
Problemhunde hviler mere end ikke-­‐problemhunde.

Man skal stille sig selv de kritiske spørgsmål:
Hvor lang tid bevæger din hund sig uden for din grund hver dag?
Hvor meget bevæger din hund sig i haven hver dag?
Hvor meget bevæger din hund sig, når den er inde og hvor lang tid??
Har man en understimuleret problemhund, så kan det måske hjælpe med lidt ekstra
hundeaktivitet. Både fysisk og psykisk aktivitet.
Usikkerhed og mange hårde krav:
Usikkerhed skabes ofte af mange hårde krav. Når man rykker og trækker i snoren, bliver
hunden usikker.
Chok (PTSD):
Mange hunde bliver chokerede af fyrværkeri, lavt gående fly eller lignende..
Sådanne hunde kan man sagtens hjælpe..
Hvis hunden har fået et chok som hvalp, så er udfordringen endnu større..
En akut traumatisk tilstand:
Chok er en pludselig overbelastning af ens nervesystem. Enkelte dør af det.
Latent traumatisk tilstand:
Når hunden oplever den samme oplevelse igen som udløste chokket i første omgang, så er
de tilbage i choktilstanden.
Hvis man giver beroligende middel efter chokket så tidligt som muligt, helst inden 12 – 15
timer efter, så mindsker man oplevelsen af den udløsende faktor, fx lyd eller billede eller
lignende og derefter chokeffekten. Dette kan gives i ca 1 uge.. Man kan give Baldrian
(extrakt af valerianerod)
Hormonelle årsager:
Østrogenniveauet hos tæven, når den går i løbetid, gør, at hun til tider kan være lidt mere
aggressiv.
Efter løbetiden kan hunden endnu have hormonet tilstede og den falske drægtighed kan
indtræde.
Testosteronet er et stresshormon som er meget lig kortisol rent kemisk. Det bidrager til øget
aktivitet. Det er også et kamphormon, der i puberteten øger konflikter. Endvidere er det
også et hormon, der stimulerer til øget sexsuel aktivitet.
Kønsprægning er et begreb, der er opstået i forbindelse med vores hunde i de senere år..
Tidligere talte vi ikke om maskulint eller feminint udtryk hos hundene. Det har vi gjort i de
seneste år og nu er det blevet et problem for nogle. Vi har fået overmaskuline hunde, og
nogle kastrerer disse hunde for undgå denne overmaskulinitet, dette er dog i de fleste
tilfælde uden effekt især mod aggressivitet.
Løsningen er, at vi avler på hunde som ikke er så maskuline. Dette er en langsigtet strategi.
Maskulinitet er også afhængig af, hvor hunden ligger i livmoderen i fostertilstanden. Ligger
hanhunden mellem to andre hanhunde, så bliver han meget mere maskulin. Ligger en tæve
mellem to hanhunde, bliver hun også mere maskulin præget.
En hanhund, der ”lever” for tæverne og er mere interesseret i bagdelen på tæven, der
snuser og tisser hele tiden, og vil at andre hanhunde ”skal dræbes”, han er overmaskulin.

Det hjælper ikke at kastrere ham. Han er en testosteronbombe, og dyrlægen kan give ham
en sprøjte eller tabletter med kvindeligt kønshormon, progesteron -­‐ en kemisk kastraktion.
Ser man ingen ændring i opførsel, så ligger årsagen til overmaskuliniteten et andet sted. Når
man giver denne behandling er en af bivirkningerne blodpropdannelse.
Naturpræparat: Humle. Man har fundet ud af at det indeholder vækstøstrogen.
Hos nogle hunde har det virket meget effektivt, andre har det ikke virket på.
Testosteronet er en svær problemskaber og stresshormon..
Thyroxin er et hormon, som kommer fra skjoldbruskkirtlen og regulerer stofskiftet. Ved
nedsat effektivitet af skjoldbruskkirtlen, får vi depression og lavt energiniveau. Ved
behandling af dette, får vi øget aktivitet og øget stemningsleje.
Ved hunde med problemadfærd og oftest tæver med passivitet, tog man blodprøve for at
undersøge thyroxinindholdet i blodet og fandt ofte afvigelser i forhold til normal værdierne,
og ofte for lavt niveau.
Smerter og sygdom:
60 % af en population af hunde har rygproblemer
50% af population af hunde har artrose (gigt)
Når hunde har smerter, så løber de rundt, de bevæger sig., lidt som os mennesker.
Når en hund stresser og er meget aktiv, kan det være smerte som er årsag.
Smerte kan også være aggressions skabende, fremfor alt mod andre hunde, og når hunde er
sådan, så er der noget galt med dem.
Det er vigtigt at lave en smerteanalyse, for at kunne sætte ind mod det rigtige..
Ex. et hårstrå i øret kan skabe en smerte, der er helt enorm.
Hvis hunden har gode dage og dårlige dage, så kan det være et udtryk for muskel, led-­‐ eller
knogleskader..
En rigtig god idé er at give hunden muskelmassage.
Dårlig fodertilstand:
Det tørfoder, som vi køber i dag, er modsat tidligere rigtig godt sammensat.
En stresset hund bruger relativt set meget mere foder.
En stresset hund skal have flere vitaminer og mineraler.
De vigtigste vitaminer er B-­‐vitaminer.
Det hjælper hunden til at blive mere balanceret og rolig igen.

Terapeutiske strategier
• Akut chokbehandling med beroligende medicin
§ Beskrevet ovenfor
• Efter chok og stress terapi
• Undgå stressende adfærd
§ Undlad fx at kaste pinde.
• Gør hunden klar til at arbejde
§ Lad hunden klare arbejde selv.
§ ”Her har jeg en godbid, find ud af hvad der skal til for at du kan få fat i
den”. På denne måde lærer du hunden at tænke selv.
• Mental aktivering
§ Lær hunden at tage initiativ. Når hunden har lært hvor godbidderne
står, så vil den efterhånden gå hen og sætte sig og kigge på
godbidderne og derefter kigge på dig.. Dette er en kognitiv
indlæringsmetode, som vil dæmpe den følelsesmæssige adfærd..
• Øg tryptofanindtaget
§ Trytofan er aminosyre, der er grundelementet i protein, og forstadiet
til serotonin. Nogle hunde har svært ved at få gang i serotonin
produktionen. Man giver derfor mad, der indeholder tryptofan.
• Tilsæt B50-­‐vitamin
§ Samlet B-­‐vitamin kompleks, der kan gives til hunde. B3, B6 og folsyre
er 3 vigtige B-­‐vitaminer, og folsyre har desuden en beroligende effekt.
Enkelte racer fx Jack Russel og Schäeffer har svært ved at optage B-­‐
vitamin.
§ Giv B vitaminet og evaluer efter en uge..
§ I Danmark hedder dette Multivitamin B
Gør hunden klar til at arbejde:
Vi vil gerne have en hund, der er rolig og afslappet inde, og som gerne vil arbejde, når vi
kommer ud..
De fleste går til hundetræning, fordi den trækker i snoren, den vil ikke komme osv..
Man skal altid stille sig selv spørgsmålet; Hvorfor?? Hvorfor trækker hunden i snoren?
Når vi skal ud, så har hundene ligget og ladet batterierne op, og så trækker de i snoren..
Så man skal sørge for, at de får energien ud, inden vi går ud.
Læg god bidder ud, inden I skal ud, eller legetøj med godbidder i.
Tomme toiletruller er glimrende aktiveringslegetøj med en god bid i.
Når hunden ikke vil komme, når du kalder, så kan du dele turen ind i ”stationer”, hvor der er
forskellige aktiviteter. Hop op på en sten og sid og klap dig på lårene. Næste station kan man

stikke godbidder ind i en træstamme osv osv. Efter et stykke tid, vil hunden hele tiden
stræbe mod at komme mod næste station.
Det er vigtigt at tage udgangspunkt i hvilken hund det er, du har med at gøre. Nogle virker
det på, andre ikke..
Vigtige signalsubstanser i kosten i sammenhæng med stress:
• Tyrosin – noradrenalin, dopamin.
(undgå majs, nødder, avocado og sesamfrø)
• Tryptofan – serotonin (via 5HTP, hydroxintryptofan, forstadie til serotonin)
(Kalkunkød, spinat, brunt ris, æg, græskarkerner
• B3, B6, Folsyre – B50 tablet.
• Alternativt tryptofanmiddel; 5 HTP kapsler.
• Equi-­‐calm til heste, er billigere. Man giver dette lidt forsigtig. 1 teske i maden 2 gange
om dagen til labrador. Man giver det i 3 måneder, derefter Calcium.
Hundemassage:
Det vigtigste for at mindske den emotionelle stress er massage. Hormonproduktionen
forstærkes således at velbefindende hos hunden øges i betragtelig grad.
Sammenholdet i ulvefamilien starter med den moderlige omsorg, når hvalpene er helt
nyfødte, og på denne måde vokser de sig store og stærke..
Velbefindende bygger på kropskontakt i det omfang, hunden har behov for. Man skal
forkæle sin hund på dette område.
Hvordan er det man indlærer, er det med bestemthed, så bliver hunden passiv og er det
med belønning, motivation og ros, så får du en aktiv hund.
Hundens væremåde er afhængig af indlæringen.
Der er et kursus om mentaltestning i Odense..
Ifølge Anders Hallgren er mentaltestning spild af penge.
Det siger ingenting om genetik, ingen ting om hunden, kun vældig lidt om hundeejeren.
Man skal tage et kuld på mindst 9 for at kunne sige lidt om nogle fællestræk hos disse
hunde.
Stoholm den 07.02.2013
Ane Gleerup