19.09.2013 Views

vedlagt - Dansk Retriever Klub

vedlagt - Dansk Retriever Klub

vedlagt - Dansk Retriever Klub

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Sammenligning af<br />

næringsstoffordøjeligheden i højpris- og<br />

lavprisfuldfoder til udvoksede hunde.<br />

Veterinært speciale<br />

Linn R. Jaatinen VMK09020; Hanne R Dahl VMK09040<br />

Vejleder: Lektor Jan Elnif, Institut for Basal Husdyr- og veterinærvidenskab /<br />

Husdyrernæring<br />

Afleveret: 22. november 2011


Titelside<br />

Titel: Sammenligning af næringsstoffordøjeligheden i højpris- og lavprisfuldfoder til udvoksede<br />

hunde.<br />

Type: Veterinært speciale 2 x 30 ECTS<br />

Afleveringsdato: 22. november 2011<br />

Forfattere:<br />

Vejleder:<br />

Forside billed:<br />

Linn Rebecka Jaatinen Hanne Rauff Dahl<br />

Stud.med.vet Stud.med.vet<br />

Biovidenskablige fakultet, KU Biovidenskablige fakultet, KU<br />

Tlf. 60601254/+358503508231 Tlf. 31582908<br />

linnjaat@dsr.life.ku.dk Hannerd@dsr.life.ku.dk<br />

Lektor Jan Elnif, Institut for Basal Husdyr- og veterinærvidenskab / Husdyrernæring<br />

Grønnegårdsvej 3, 1.<br />

1870 Frederiksberg C<br />

Danmark<br />

Tlf. 35333041<br />

je@life.ku.dk<br />

Billeder af nogle af de hunde der har deltaget i fodringsundersøgelsen.<br />

II


Abstract<br />

In recent years there has been much debate about the what, if any, the differences between high<br />

price(HP)- dog foods and low price(LP)-dog foods are. The debate centers on whether or not foods<br />

of both price categories actually fulfill the maintenance needs of a dog.<br />

In the present study a feeding trial was conducted to examine (i) whether or not there is a difference<br />

in nutrinent digestability between HP- and LP-dog foods, (ii) whether or not the analyzed nutrient<br />

digestibility results in a similar metabolic energy as the one declared (iii)whether or not the feacal<br />

amount discharged differs between the two price groups and (iiii) whether or not the defecation<br />

frequency differes between the price groups.<br />

In the present study the nutrient digestibility in HP-dog foods was found significantly higher than in<br />

LP-dog foods (crudeprotein p= 0,011; crudefat p= 0,001; crudecarbohydrate p= 0,005). The<br />

declared metabolizable energy was found overestimated for LP-dog foods and underestimated for<br />

HP-dog foods. The feacal amount was significantly higher in the LP-group than in the HP group<br />

(wet p=0,025; dry p= 0,006). There was no significant difference (p=0,057)in defecation frequency<br />

between the two price groups.<br />

Despite the significant difference in nutrient digestibility found in the present study, it was<br />

concluded that foods of both price categories may fulfill the maintenance needs of a dog. For LP-<br />

dog foods, this statement is conditional to that the metabolizable energy is based on a feeding trial<br />

or in other ways corrected for the overestimation that occur when using NRC’s(2006) calculation<br />

formula.<br />

III


Resumé<br />

I Danmark er der en vedvarende debat omkring hvad forskellen mellem højpris(HP)- og<br />

lavpris(LP)-foder er. Debatten bunder i, om foder af begge prisklasser, kan dække en hunds<br />

vedligeholdelsesbehov, og derved kalde sig for et fuldfoder.<br />

Med et fodringsforsøg er der i nærværende undersøgelse undersøgt (i) om der er nogen forskel på<br />

næringsstoffordøjeligheden i HP- og LP-foder, (ii) om den fundne næringsstoffordøjelighed, giver<br />

en omsættelige energi i hhv. HP- og LP-foder, der er stemmer overens med den deklarerede og hvis<br />

ikke hvilke konsekvenser dette måtte have, (iii) om der er nogen forskel mellem<br />

afføringsmængderne fra hunde der fodres med et HP-foder og hunde der fodres med et LP-foder og<br />

(iiii) om der er nogen forskel på defækationshyppigheden af hunde fodret med et HP-foder i forhold<br />

til hunde fodret med et LP-foder.<br />

I nærværende undersøgelse er der fundet signifikant højere næringsstoffordøjelighed (råprotein p=<br />

0,011; råfedt p= 0,001; råkulhydrat p= 0,005) i HP-foder end i LP-foder. Der er yderligere fundet en<br />

underestimering af den omsættelige energi i HP-foder og omvendt en overestimering af den<br />

omsættelige energi i LP-foder. Herudover var afføringsmængden fra hunde fodret med LP-foder<br />

signifikant større end fra hunde fodret med HP-foder (Ubehandlet p=0,025; behandlet p= 0,006).<br />

Der kunne ikke påvises signifikant hyppigere defækation(p=0,057) i LP-gruppen end i HP-gruppen,<br />

men der sås en tendens til dette.<br />

På trods af de fundne signifikante forskelle mellem HP- og LP-foder er der ingen indikationer for at<br />

en hund ikke skulle kunne få dækket sit nærings- og energibehov af et LP-foder. Dette er dog<br />

betinget ved at den omsættelige energi er fundet ved et fodringsforsøg, eller at der på anden måde<br />

tages højde for den overestimering der kan ske ved at anvende NRC’s (2006) anbefalede<br />

beregningsmetode.<br />

IV


Forord<br />

Dette speciale, der omhandler hundeærnering, er udarbejdet på Institut for Basal Husdyr- og<br />

veterinærvidenskab / Husdyrernæring, Det Biovidenskablige Fakultet for Fødevarer,<br />

Veterinærmedicin og Naturresourcer, Københavns Universitet i perioden 18. april til 22. november<br />

2011. Vi valgte emnet ud fra vores store interesse for hunde og deres ernæring. Vi har hver især,<br />

fulgt debatten omkring hvad de store prisforskelle på hundefoder bunder i og som<br />

dyrlægestuderende ofte fået stillet spørgsmålet: Hvad er forskellen på dyrt og billigt hundefoder?<br />

For at kunne give os selv og vores kommende klienter et godt og fagligt svar på dette, har vi valgt at<br />

fordybe os i denne problematik i vores speciale.<br />

Specialet er udarbejdet som en artikel, men da specialet også skal kunne afspejle vores<br />

eksperimentelle arbejde, er nogle afsnit mere detaljerede end hvad der normalt ses i en artikel,<br />

ligeledes er der vedhæftet bilag, for at give yderligere indsigt i vores arbejde.<br />

Specialet er udarbejdet i fællesskab, men da lovgivningen kræver, at det skal fremgå hvem der er<br />

ansvarlig for hvad, er de forskellige afsnit markeret med vores initialer, her under:<br />

Linn R. Jaatinen (LJ)<br />

Hanne R. Dahl (HD)<br />

Vi vil først og fremmest takke vores vejleder, Lektor Jan Elnif, for en fantastisk vejledning, der har<br />

været som skræddersyet til os. Herudover tak til fodersponsorer og alle de dejlige hunde med ejere<br />

der deltog i undersøgelsen. Også en tak til familie og venner, hvorunder en særlig tak til Hannes<br />

dejlige mand Christian, for støtte og tålmodighed.<br />

______________________ ______________________<br />

Linn Rebecka Jaatinen Hanne Rauff Dahl<br />

Frederiksberg, 22. november 2011<br />

V


Indhold<br />

Indledning ............................................................................................................................................ 1<br />

Formål .............................................................................................................................................. 6<br />

Materiale og metode............................................................................................................................. 7<br />

Diæt .................................................................................................................................................. 7<br />

Hunde ............................................................................................................................................... 8<br />

Procedure ......................................................................................................................................... 9<br />

Foderstofs- og fæcesanalyser ......................................................................................................... 10<br />

Forberedelse af analysemateriale ............................................................................................... 10<br />

Laboratorieanalyser ........................................................................................................................ 12<br />

Bestemmelse af tørstof ............................................................................................................... 12<br />

Bestemmelse af råaske ............................................................................................................... 12<br />

Bestemmelse af råfedt ................................................................................................................ 12<br />

Bestemmelse af råfibre ............................................................................................................... 12<br />

Beregning ................................................................................................................................... 13<br />

Bestemmelse af råprotein ........................................................................................................... 13<br />

Bestemmelse af brutto energi ..................................................................................................... 13<br />

Beregning af råkulhydrat ........................................................................................................... 14<br />

Beregning af samlet organisk materiale ..................................................................................... 14<br />

Dataanalyse .................................................................................................................................... 14<br />

Beregning af den omsættelige energi ......................................................................................... 14<br />

Beregning af den tilsyneladende fordøjelighed ......................................................................... 15<br />

Statistiske tests ........................................................................................................................... 15<br />

Resultater ........................................................................................................................................... 16<br />

Tilsyneladende fordøjelighed ......................................................................................................... 17<br />

Omsættelig energi .......................................................................................................................... 19<br />

Afførinings mængder og defækationshyppighed ........................................................................... 20<br />

Diskussion .......................................................................................................................................... 23<br />

Materiale og metode....................................................................................................................... 23<br />

Delkonklusion ............................................................................................................................ 25<br />

Foder sammensætning og deklaration............................................................................................ 26<br />

Fordøjelighed ................................................................................................................................. 27<br />

VI


Råfibre ........................................................................................................................................ 28<br />

Råprotein .................................................................................................................................... 29<br />

Råfedt ......................................................................................................................................... 30<br />

Råkulhydrater ............................................................................................................................. 32<br />

Analyseret omsættelig energi ......................................................................................................... 32<br />

Fæces .............................................................................................................................................. 34<br />

Konklusion ......................................................................................................................................... 35<br />

Anerkendelser .................................................................................................................................... 36<br />

Referenceliste ..................................................................................................................................... 38<br />

Bilag 1 - Reklame for deltagelse i foderundersøgelsen.<br />

Bilag 2 - Brev til forsøgsdeltagerne, omkring forsøget.<br />

Bilag 3 - Instrukser til forsøgsdeltagerne.<br />

Bilag 4 - Skema til forsøgsdeltagerne.<br />

Bilag 5 - Forurenings graduering.<br />

Bilag 6 - Beregninger af de analyserede afvigelser fra det deklarerede.<br />

Bilag 7 - Beregning af fedt underskud i foder 1.<br />

Bilag 8 - NRC (2006), beregning af den omsættelige energi.<br />

Bilag 9 - Det endogene fedts påvirkning af den tilsyneladende råfedtsfordøjelighed.<br />

VII


Indledning<br />

Det er populært at have hund i Danmark. Der er omkring en halv million danske familier, der har<br />

hund (Danmarks statistik, 2000), og sammenlagt har disse familier 585.000 hunde (<strong>Dansk</strong><br />

hunderegister, 2010). Disse hunde indgår i stor udstrækning som en del af familien og bor og lever,<br />

som deres ejere gør. Dette medfører, at hunde i stigende grad fremstår som forbrugere på lige fod<br />

med deres ejere. Denne tendens ses blandt andet i medierne, hvor det nyeste nye er<br />

hundefoderreklamer målrettet hunde (Danmarks Radio, 2011). Som forbruger udgør hunden en stor<br />

andel af dens ejers gennemsnitlige årsbudget. Samvirke vurderede i 2010, at en hund, der lever i 12<br />

år, rundt regnet koster familien 187.000kr, hvilket svarer til 15.5000kr om året. Dette beløb<br />

omfatter køb af hund, foder, godbidder, kurv, snor, transportkasse, ferieophold i hundepension,<br />

legetøj, dyrlæge-tjek, sundhedsforsikring og aflivning. I dette regnestykke vil hundens foder være<br />

en af de tungere økonomiske poster, hvorunder salget af højprisfoder (HP-foder), på trods af<br />

finanskrisen, er stigende (Euromonitor, 2009). (HD)<br />

Hvilket hundefoder der er det rigtige for en selv og ens hund kan være svært at finde ud af.<br />

Udvalget er kæmpestort og prisforskellene enorme. Der er alt fra det billigste foder, hvor en hund<br />

på 25kg kan æde for omkring 800kr årligt, til det dyreste foder, hvor samme hund kan æde for<br />

omkring 10.000kr årligt. Det kan altså blive mere end 12 gange så dyrt at fodre en hund med et HP-<br />

foder, end med et lavprisfoder (LP-foder) (Nærværende undersøgelse, 2011). Denne prisforskel er<br />

der på trods af, at foderet i begge prisklasser, ifølge foderproducenterne kan det samme, holde<br />

hunden sund og rask. (LJ)<br />

Hvad repræsenterer de store prisforskelle så, og hvad er det rette at fodre sin hund med? Disse<br />

spørgsmål har der gennem de seneste år været en del debat om, og meningerne omkring emnet er<br />

mange. På den ene side er der fortalerne for HP-foderet, der er overbeviste om, at pris og kvalitet<br />

hænger sammen. De mener, at de næringsstoffer der er i et HP-foder i forhold til et LP-foder er<br />

lettere tilgængelige for hunden, hvorved de føler sig sikre på, at deres hund får dækket sit nærings-<br />

og energibehov. Herudover mener fortalerne af HP-fodret, at deres hunde trives bedre, kan undgå<br />

hud-, pels- og knogleproblemer og faktisk lever længere på et HP-foder end hvad de ville have gjort<br />

på et LP-foder. Med hensyn til prisforskellen er påstanden, at den sammenlagt ikke bliver så stor, da<br />

hundene må æde abnormt store mængder af LP-foderet for at kunne kompensere for dets ringe<br />

næringsindhold. Dertil påstår fortalerne af HP-foderet, at hunde der fodres med et LP-foder<br />

1


defækerer meget mere og hyppigere end hunde der foders med HP-foder. Disse påstande bunder<br />

ofte i egne erfaringer men også i den grad fra de oplysninger, der stammer fra sælgere af HP-foder,<br />

herunder dyrehandlere og dyreklinikker. (HD)<br />

På den anden side er der fortalerne for LP-foderet. Disse mener, at prisforskellen i stor udstrækning<br />

stammer fra markedsføringsomkostninger og smarte emballager og derved, at HP-foder rent ud sagt<br />

er fup og fidus. I forbindelse med dette mener de, at dyrlæger, opdrættere og dyrehandlere, der<br />

hovedsageligt sælger eller anbefaler HP-foderet, kynisk misbruger deres autoritet som rådgivere.<br />

Yderligere siger de, at der i et HP-foder er så koncentrerede energimængder, at hunde nemt bliver<br />

overvægtige. Herudover er der teorier omkring, at LP-foderet er sundere for hundenes<br />

mavetarmsystem. Argumentet for dette er, at der i LP-foder ofte er en højere mængde tilsatte fibre,<br />

der skulle give mavetarmsystemet noget mere at arbejde med. (LJ)<br />

At debatten fylder så meget, og at den ikke ændrer sig særligt meget år efter år skyldes i høj grad, at<br />

den bygger på folks erfaringer hellere end konkret forskning. Der er så vidt vides kun lavet et enkelt<br />

videnskabeligt forsøg, der prøver at undersøge forskellen mellem HP- og LP-foder. Grundene til at<br />

der er så lidt forskning på området, er at det er et enormt svært område at forske i. Dette skyldes, at<br />

der er en kæmpe variation blandt og indenfor hunde-racer, de omgivelser de lever i og ikke mindst<br />

det enorme tidsspektrum det kræver at be- eller afkræfte de påstande der er omkring emnet.<br />

Herudover er det, i forhold til dyr der er bestemt til konsum eller er i pelsindustrien, svært at finde<br />

nogen med økonomisk interesse for området. (HD)<br />

I et forsøg på at finde nogle svar på debatten har både almene instanser og medier i Danmark i de<br />

seneste år været på banen. Her var det indledningsvist Forbrugerrådet der i samarbejde med<br />

Dyrenes Beskyttelse i 2004 lavede en undersøgelse. I denne undersøgelse blev nærings- og<br />

energiindholdet i 21 forskellige fuldfodermærker kemisk analyserede og sammenlignet.<br />

Undersøgelsen viste, at alle de testede fodermærker opfyldte kravene til et fuldfoder uanset pris<br />

(Carlsen, 2004). I 2010 lavede Magasinet Penge en lignende undersøgelse. I denne undersøgelse<br />

blev 6 fuldfodermærkers deklarationer sammenlignet. Undersøgelsen viste, som den forrige, at alle<br />

de testede fodermærker, uanset pris, levede op til de krav der er til et fuldfoder (Magasinet Penge,<br />

2010). (LJ)<br />

2


For at et foder kan markedsføres som et fuldfoder i Danmark, skal det opfylde nogle<br />

minimumskrav. Disse krav skal være med til at sikre, at hundes næringsbehov og sundhed til enhver<br />

tid tilgodeses. Ifølge lovgivningen defineres et fuldfoder som:<br />

” En foderblanding, som på grund af sin sammensætning fuldt ud dækker den daglige ration”<br />

(EF nr. 767/2009)<br />

Herunder omfatter den daglige ration den daglige samlede mængde foderstoffer, der kræves til<br />

dækning af et dyrs fulde daglige næringsbehov (EF nr. 1831/2003). Hvad dette fulde daglige<br />

næringsbehov omfatter, defineres af National Research Council (NRC). NRC baserer disse<br />

næringsbehov på den opdaterede forskning der er på området. (HD)<br />

I Europa findes der, ud over de minimums-næringsbehov der defineres af NRC, en yderligere<br />

vejledende instans, The European Pet Food Industri Federation (FEDIAF). FEDIAF er en<br />

organisation opbygget omkring europæiske kæledyrs foderproducenter. Disse fortolker de<br />

minimumsnæringsbehov, NRC kommer med, og danner herudfra sine egne anbefalinger. Disse<br />

anbefalinger ligger generelt en del højere end NRC’s vedligeholdelseskrav. De højere anbefalinger<br />

grunder i, at der af FEDIAF antages at være en del variation i fodermærkers råvarer, fordøjelighed,<br />

amino- og fedtsyresammensætning mm, herved vil de sikre, at samtlige medlemmernes produkter til<br />

hver en tid opfylder NRC’s (2006) minimumkrav. I Danmark og i resten af Europa er det<br />

hovedsageligt FEDIAF’s anbefalinger, der anvendes i hundefoderindustrien. (LJ)<br />

For at sikre forbrugerne at fuldfodersprodukter lever op til de ovenfor nævnte anbefalinger og krav,<br />

er der i Danmark løbende kontrol med produkterne. Denne kontrol udføres af Fødevarestyrelsen.<br />

Den omfatter gennemgang af deklarationen, hvor der ses efter om det deklarerede følger de lovkrav,<br />

der er til deklaration af fuldfoder til hunde. Herudover undersøges der, om der ved kemisk analyse<br />

af foderet findes nogle afvigelser af ulovlig størrelse mellem det deklarerede og det analyserede.<br />

(HD)<br />

På baggrund af dette var det forventeligt, at alle undersøgte fodermærker i undersøgelserne af<br />

Forbrugerrådet og Dyrenes Beskyttelse i 2004 og af Magasinet Penge i 2010 levede op til kravene<br />

3


til et fuldfoder. Et fund af nogen anden karakter ville repræsentere et lovbrud, hellere end en forskel<br />

mellem HP- og LP-foder.<br />

Frem for at se på foders kemiske sammensætning og deklaration ville problematikken omkring HP-<br />

og LP-foder kunne gribes an på en anden måde. Ved at se på næringsstoffordøjeligheden af<br />

fodermærker i de to prisgrupper ville nogle af de centrale påstande i debatten kunne undersøges.<br />

Herunder følgende påstande: (LJ)<br />

Påstand 1) Hunde er i højere grad i stand til at fordøje de næringsstoffer der er i et HP-<br />

foder end i et LP-foder og er derved, vil hundene, være sikret at få dækket deres<br />

næringsbehov.<br />

Da der er krav til næringsstofsammensætningen i et fuldfoder, burde hunde få dækket deres<br />

næringsbehov, uanset hvor meget deres ejer har betalt for foderet. Dog er der ikke nogen kontrol<br />

med, hvor fordøjelige disse næringsstoffer er. Herved kan tvivlen omkring, hvorvidt hunde der<br />

fodres med et LP-foder får dækket deres næringsbehov, opstå. (HD)<br />

Ud fra de anbefalinger FEDIAF (2008) kommer med, er der kun vage anbefalinger omkring<br />

fordøjeligheden. Her anbefales der for protein en fordøjelighed på 80% og for det samlede tørstof<br />

en fordøjelighed på 70%. Der fremgår ikke noget specifikt omkring hvor høj fordøjeligheden bør<br />

være for fedt og kulhydrat. Det fremgår heller ikke, hvordan denne fordøjelighed skal bestemmes,<br />

hvilket giver producenterne en vis frihed til fortolkning. Ud fra tidligere forskning, vides der, at<br />

næringsstoffordøjeligheden er afhængig af hvilken type råvarer der anvendes i et foder. Her vil<br />

f.eks. en proteinkilde fra slagteribiprodukter være mindre fordøjeligt end en proteinkilde fra rent<br />

kød (Murray et al., 1997; Johonson et al., 1998; Yamka et al., 2003; Faber et al., 2010). (LJ)<br />

På baggrund af dette, ville det være interessant at undersøge, om der er nogen forskel på<br />

næringsstoffordøjeligheden i HP-foder og i LP foder. Herunder kunne det videre undersøges, om<br />

der er nogen indikation for, at hundene ikke skulle få dækket deres næringsbehov af et LP-foder.<br />

4


Påstand 2) Energi densiteten i HP- og LP- foder er meget forskellige, hvorved hunde med<br />

lethed får hhv. for meget eller for lidt energi. Denne forskel påstås, at kunne udligne<br />

prisforskellen mellem HP- og LP-foder. (HD)<br />

Den mængde en hund tildeles af et foder beregnes ud fra hundens vedligeholdelsesbehov og den<br />

omsættelige energi i et foder. Den omsættelige energi er et mål for, hvor meget hunden<br />

energimæssigt kan udnytte af de næringsstoffer, der er i foderet efter den energi, der går til<br />

udskillelse af kvælstof i urin, er fratrukket. Herved burde alle hunde kunne få dækket deres<br />

energibehov uanset foderets pris. Dog er der to forskellige måder hvorpå den omsættelige energi i et<br />

fuldfoder, kan bestemmes(FEDIAF 2008). (LJ)<br />

Den første, der antages for at være the golden standard, bestemmer den omsættelige energi ved<br />

fodringsforsøg. Denne metode finder fordøjeligheden af råkulhudrat, råprotein og råfedt og bruger<br />

disse som grundlag til at beregne den omsættelige energi i foderet. Denne metode er både<br />

tidskrævende og dyr at udføre. Som et alternativ kan et estimat af den omsættelige energi beregnes.<br />

I denne beregning antages der, at fordøjeligheden af NFE, råfedt og råprotein er konstant og kun<br />

påvirkes af foderets fibermængde. Herved kan det forventes at metoden vil underestimere den<br />

omsættelige energi i et foder, med høj-fordøjelige næringsstoffer og omvendt, overestimere den<br />

omsættelige energi i et foder, med lav-fordøjelige næringsstoffer. Metoden er til gengæld billig og<br />

tidsbesparende. I Europa i dag stilles der ikke nogen krav til at deklarere, hvilken af disse metoder<br />

der er anvendt til at bestemme den omsættelige energi i foderet. (HD)<br />

Da en hunds daglige fodermængde, er beregnet ud fra den omsættelige energi i et foder, vil en<br />

under- og overestimering af denne have konsekvenser. I tilfælde af at den omsættelige energi i et<br />

foder er underestimeret, vil den mængde hunden tildeles være for stor i forhold til dens<br />

vedligeholdelsesbehov. Dette vil på sigt resultere i at hunden kan blive overvægtig. På den anden<br />

side vil en overestimering af den omsættelige energi i et foder resultere i, at hunden ud fra den<br />

tildelte fodermængde ikke vil få dækket sit energibehov. (LJ)<br />

På baggrund af dette ville det være interessant undersøge om den deklarerede omsættelige energi i<br />

hhv. HP- og LP-foder, over- eller underestimeres og hvilke følger lignende fejlestimeringer måtte<br />

have for både hund og foderomkostninger.<br />

5


Påstand 3) Hunde der fodres med et LP-foder defækerer mere og hyppigere end hunde,<br />

der fodres med HP-foder.<br />

I tilfælde af at et foder har en ringe næringsstoffordøjelighed vil hunden, udover at skulle æde større<br />

mængder af foderet for at få opfyldt dens nærings- og energibehov, defækere mere. Dette skyldes at<br />

de næringsstoffer der, i et foder ikke kan fordøjes, ender som en del af den samlede masse i fæces.<br />

Herudover kan det tænkes at en øget mængde fæces vil kunne hænge sammen med hyppigere<br />

defækationer.(HD)<br />

På baggrund af dette ville det være interessant at undersøge, om der rent faktisk er nogen forskel på<br />

fæcesmængderne afgivet fra hunde fodret med et HP-foder i forhold til hunde fodret med et LP-<br />

foder. Herunder vil det være vedkommende at undersøge om der var nogen forskel på<br />

defækationshyppigheden, mellem de to prisgrupper. (LJ)<br />

Formål<br />

Ud fra et fodringsforsøg ønskes følgende belyst:<br />

Om der er nogen forskel på næringsstoffordøjeligheden i HP- og LP-foder<br />

Om den fundne næringsstoffordøjelighed giver en omsættelige energi i hhv. HP- og LP-foder, der<br />

stemmer overens med den deklarerede, og hvis ikke, hvilke konsekvenser dette måtte have.<br />

Om der er nogen forskel mellem afføringsmængderne fra hunde, der fodres med et HP-foder og<br />

hunde der fodres med et LP-foder.<br />

Om der er nogen forskel på defækationshyppigheden af hunde fodret med et HP-foder i forhold til<br />

hunde fodret med et LP-foder.<br />

Da der i nærværende undersøgelse er begrænsede finansielle ressourcer, faciliteter og tid, er amino-<br />

og fedtsyresammensætningen, vitamin- og mineralindholdet ikke undersøgt (HD og LJ)<br />

6


Materiale og metode<br />

Nærværende fodringsforsøg er udført i perioden 18. april til 13 oktober 2011.<br />

Diæt<br />

Der er i nærværende undersøgelse testet seks mærker af fuldfoder til raske udvoksede hunde: tre<br />

LP-fodermærker og tre HP-fodermærker. LP-foderemærkerne kostede fra 6 til 18kr/kg, og HP-<br />

fodermærkerne kostede fra 65 til 73kr/kg. For at sikre at analysedelen af undersøgelsen forløb så<br />

objektivt som muligt, fik hvert foder tildelt et tilfældigt tal mellem et og seks. Denne nummerering<br />

blev anvendt gennem hele analyseforløbet, men er i nærværende rapport ændret, så det for læseren<br />

fremgår mere tydeligt hvilken foderkategori der er tale om. Således vil fodermærkerne være opdelt<br />

efter pris, hvor 1 repræsenterer det billigste, 2 det næst billigste osv. (HD)<br />

HP-fodermærkerne 4, 5 og 6 blev sponsoreret, og kom alle fra de samme batch. Ligeledes var LP-<br />

fodermærkerne 1 og 2 sponsoreret, og kom fra samme batch. Da der til undersøgelsen, kun fandtes<br />

en sponsor til to LP-fodermærker foder 1 og 2, blev det tredje foder, foder 3, indkøbt, dette over<br />

flere omgange og fra flere lokaliteter og var ikke af samme batch nr.<br />

Hundenes daglige vedligeholdelsesbehov blev udregnet på baggrund af NRC (2006) anbefalinger,<br />

543 kJ x kg BW 0,75 . Dette vedligeholdelsesbehov er rettet imod udvoksede aktive hunde og<br />

kennelhunde. Hundene i denne undersøgelse var af middel aktivitetsniveau, og de af hundene, der<br />

var kennel hunde, boede i relativt små kenneler. På baggrund af dette vurderedes der, at et dagligt<br />

vedligeholdelses behov på 523 kJ x kg BW 0,75 var tilstrækkeligt for hundene i nærværende<br />

undersøgelse. Dette er i overensstemmelse med, hvad der anbefales af FEDIAF (2008) og den<br />

konklusion Tauson (2006) fandt frem til i et review, omhandlende beregning af hundes daglige<br />

vedligeholdelsesbehov. (LJ)<br />

Ud fra hundenes beregnede daglige vedligeholdelsesbehov og den deklarerede omsættelige<br />

energimængde i de seks fodermærker, kunne hundenes daglige fodermængder beregnes. Dette blev<br />

gjort ved at dividere vedligeholdelsesbehovet med foderets omsættelige energi per vejeenhed.<br />

Resultatet var, at hundene dagligt fik mellem 30 og 36 g/kg BW. Hundene fik tildelt disse daglige<br />

foderrationer over to gange, den første halvdel om morgen og den anden halvdel om aften. (HD)<br />

7


Hunde<br />

For at teste fordøjelighederne i de udvalgte fodermærker, er der i nærværende undersøgelse i alt<br />

rekrutteret 13 labrador retriever hunde. Valget af racen er begrundet med, at det er den mest<br />

populære hunderace i Danmark (Hundenyheder, 2011) og at den er kendt for at være af en<br />

altædende natur (Stockman, 1998).<br />

For at rekruttere disse hunde og deres ejere blev der hængt plakater op i Vest-, Midt- og<br />

Sydsjælland og på Lolland Falster (bilag 1). I undersøgelsen satsedes der kun på at rekruttere hunde<br />

fra Sjælland og øerne, da transportmulighederne i undersøgelsesperioden var begrænset. Ud over<br />

disse plakater blev der annonceret på <strong>Dansk</strong> Kennel <strong>Klub</strong>s (DKK)hjemmeside, <strong>Retriever</strong>klubbens<br />

hjemmeside og som fremhævet annonce i Den blå avis. Ligeledes blev der ringet til samtlige af<br />

<strong>Retriever</strong>klubbens registrerede labrador retriever opdrættere på Sjælland, der havde hunde i alderen<br />

mellem to og fem år. På samme måde blev listen for deltagere til en markprøve som var afholdt den<br />

2. og 3. april 2011 ringet op. Der forsøgtes at få fat på DKK’s liste over registrerede labrador<br />

retrievere hunde i Danmark, men denne liste havde DKK ikke ret til at udlevere. (LJ)<br />

På trods af det store arbejde der blev lagt i at rekruttere hunde, var der forholdsvist få hundeejere<br />

der viste interesse for at deltage i undersøgelsen. Ud af disse få ejere vurderedes det, hvor egnet<br />

hver ejer var til at gennemføre den nærværende undersøgelse. På baggrund af disse vurderinger,<br />

udvalgtes ca. 80 % af ejerne. Hoveddelen af de ejere der frasorteredes, virkede useriøse og mest<br />

interesserede i gratis foder.<br />

Herved blev det endelige antal hunde 13 intakte labrador retrievere, fordelt på fire tæver og ni<br />

hanhunde. Da der ved undersøgelsens start ikke var særligt mange hunde og eftersom der var en del<br />

sygdom blandt de deltagende hunde i undersøgelses perioden, blev fire af de ovenfor nævnte hunde<br />

anvendt i to omgange. Undersøgelsen gennemførtes i hundenes hjem. For seks af hundene<br />

omfattede dette hus med have. De resterende syv boede på hundekenneler, hvor de under<br />

undersøgelsen blev isoleret fra de andre hunde.(HD)<br />

Ved undersøgelsens start var hundene tilsyneladende sygdomsfrie og uden medicinering. De havde<br />

alle et middel aktivitetsniveau, hvilket defineres som 1-3 timers leg og/eller tur uden snor om dagen<br />

(FEDIAF, 2008). Hundene var alle af middel huld dvs. havde palperbare ribben, synlig talje og<br />

knoglefremspringene ved skulder, hofte og ryg kunne med lethed palperes(Hand et al., 2010).<br />

8


Tæverne vejede mellem 28 og 35 kg med gennemsnitsvægt på 32 kg, og hanhundene vejede mellem<br />

27 og 47 kg med en gennemsnitsvægt på 32,13 kg.<br />

Gennemsnitsalderen for hundene i april 2011 var 3 år og 2 måneder, hvor den yngste var 2 år og 1<br />

måned og den ældste var 5 år og 9 måneder. I undersøgelsen forsøgtes der, at holde et aldersinterval<br />

mellem 2 og 5 år, for at have en så homogen gruppe som muligt og for at sikre en så stabil<br />

næringsstoffordøjelighed som muligt. Den nedre aldersgrænse begrundedes i tidligere<br />

undersøgelser, der peger på at næringsstoffordøjeligheden for store hunderacer er ustabil frem til 14<br />

måneders alder(Weber et al., 2003). I nærværende undersøgelse var der yderligere valgt at tilsætte<br />

en sikkerhedsmargin på 10 måneder, for at sikre at lav alder ikke påvirker resultaterne. Ved den<br />

øvre aldersgrænse var der forsøgt at undgå mulige aldersbetingede sygdomme og ustabilitet i<br />

næringsstoffordøjeligheden grundet høj alder(Taylor et al., 1995). (LJ)<br />

Procedure<br />

De seks fodermærker der i nærværende undersøgelse skulle testes, leveredes hjem til hundeejerne i<br />

original emballage. Hver hund fik udleveret et LP-fodermærke og et HP-fodermærke. På<br />

leveringstidspunktet huldvurderedes hver hund, og der sås efter om de virkede sunde og raske. De<br />

hunde der ikke var blevet vejet, af deres ejer, indenfor de sidste to måneder, vejedes. Da det var<br />

ejerne, der skulle gennemføre undersøgelsen, fik disse på leveringstidspunktet mundtlige og<br />

skriftlige instrukser i hvordan undersøgelsen skulle udføres(bilag 2, bilag 3).<br />

Selve undersøgelsen var opdelt i to sammenhængende perioder. En periode hvor hundene blev<br />

fodret med et LP-foder foder og en periode, hvor hundene blev fodret med HP-foder. Rækkefølgen<br />

bestemte ejerne selv. Hver periode var yderligere opdelt i 5 tilvænningsdage efterfulgt af 4<br />

opsamlingsdage. De 5 tilvænningsdage, skulle sikre, at hundenes fordøjeligheds-enzymer og<br />

mikrobiologiske tarmflora fik tid til at omstille sig til det nye foder. Her har tidligere forskning vist,<br />

at 5 dage skulle være tilstrækkeligt til denne omstilling hos hunden(Nott et al., 1994). De 4 dages<br />

opsamling er det der anbefales af FEDIAF (2008).(HD)<br />

Til de 4 dage hvor fæces blev opsamlet, havde hver ejer fået udleveret et skema, hvori de skulle<br />

notere defækationshyppighed, tidspunkt for defækering, vægt af muligt overskydende foder samt<br />

mulige kommentarer til hver enkelt dag (bilag 4). Under opsamling af fæces, blev dato, tidspunkt,<br />

hundens navn og fodermærke noteret og markeret på opsamlingsposerne. For at sikre, at det<br />

9


påklistrede mærkat holdt sammen med opsamlingsposen, kom opsamlingsposen ned i en frysepose.<br />

Efter indpakningen skulle afføringen fryses ned hurtigst muligt. For at sikre afføringens<br />

frysetemperatur efter afhentning hos ejerne, transporteredes den i flamingokasser til videre<br />

opbevaring i en fryser på KU-Life.<br />

Før laboratorieanalyserne gik i gang, fik hundene tildelt et bogstav fra A til M. Dette for at sikre at<br />

foder og fæces analysen forløb så objektivt som muligt. Se tabel 1.<br />

Tabel 1. Oversigt over hunde og deres tilhørende foder.<br />

Foder<br />

Hunde<br />

Billigt<br />

foder<br />

Dyrt<br />

foder<br />

*Udgået pga. sygdom<br />

A A B B C D D E E F G H I J K L M<br />

2 1 3 2 3^ 3 2* 3 2* 3 1^ 1 1 2 2 2^ 1*<br />

6 5 4 6 4^ 4 6* 4 6 4 5 5 5 6 6 5^ 5*<br />

^Udgået på grund af misforstået undersøgelses procedure.(LJ)<br />

Foderstofs- og fæcesanalyser<br />

Forberedelse af analysemateriale<br />

Hvert foder finfordeltes til en jævn masse, først med en morter og siden med en formaler. Det<br />

fintformalede foder deltes efterfølgende op i to, hvor den ene halvdel tørredes i ovn ved 105°C, og<br />

den anden forblev ubehandlet.<br />

Den samlede fæcesmængde fra hver hund og periode blev optøet og afvejet. Herefter blandedes<br />

afføringen manuelt sammen med en ske til en jævn masse. Under blandingen blev mængden af<br />

forurening i fæces, bedømt på en skala fra 1 til 3 (se billede 1 og bilag 5). Efterfølgende blev den<br />

10


sammenblandede afføring delt op i to, hvor den ene halvdel frysetørredes og den anden forblev<br />

ubehandlet. Frysetørring er en metode hvorpå, vandindhold sublimeres bort, dvs. at det overgår<br />

direkte fra den frosne tilstand til dampform uden en længere opvarmningsperiode. Herved undgås<br />

den almindelige tørreproces’ bivirkninger, der kan skade prøvens oprindelige kemiske<br />

sammensætning. Den frysetørrede afføring finformaledes før videre brug.(HD)<br />

De forureninger der fandtes i fæces, stammede hovedsageligt fra hår, græs, grus og træpinde, som<br />

hundene havde ædt under opsamlingsperioden. Ligeledes var der forureninger fra blade og grus, der<br />

var kommet med i afføringen under opsamling, dog var forureninger af denne karakter<br />

overraskende få. Så vidt det var muligt, blev afføringen renset for ovenforstående forureninger, før<br />

end laboratorieanalyserne påbegyndtes. (LJ)<br />

Billede 1. Eksempler på de tre forureningsgrader, der fandtes i afføringen.<br />

Grad 1<br />

Nærmest ingen forurening.<br />

Nemt at tage en uforurenet<br />

prøve ud.<br />

Grad 2<br />

En del forurening. Svært<br />

at tage en uforurenet<br />

prøve ud.<br />

Grad 3<br />

Meget forurening. Nærmest<br />

umuligt at tage en uforurenet<br />

prøve ud.<br />

11


Laboratorieanalyser<br />

Samtlige laboratorieanalyser, der er anvendt i nærværende undersøgelse, er standardmetoder.<br />

Laboratorieanalyserne er enten udført på friskt, tørret eller frysetørret prøvemateriale. Råprotein-,<br />

tørstof- og råaskeindhold er bestemt på friskt prøvemateriale, råfedt og bruttoenergi på hhv. tørret<br />

foder og frysetørret fæces. Råfibre er kun bestemt på tørret foder.<br />

Bestemmelse af tørstof<br />

Tørstofindholdet i fæces og i foder blev bestemt som den del af prøverne, der var tilbage efter<br />

tørring til konstant vægt ved ca. 105 0 C, i ca. et døgn. (HD)<br />

Bestemmelse af råaske<br />

Indholdet af råaske fandtes ud fra tørstofbestemmelsens vejerester. Indholdet af råaske bestemtes<br />

vægtmæssigt som den del af prøven, der var tilbage efter foraskning til konstant vægt ved 525 0 C, i<br />

ca. et døgn.<br />

Bestemmelse af råfedt<br />

Råfedtet blev fundet ved petroleumæters ekstraktion. Princippet bag metoden er, at prøven<br />

hydrolyseres under varme med saltsyre, hvorved kemisk bundet fedt frigøres. Den hydrolyserede<br />

prøve ekstraheres med petroliumsæter, der opløser triglycerider. Efter bortdampning af<br />

petroliumsæter og tørring af prøven, vejes det ekstraherede råfedt og råfedt procenten kan beregnes.<br />

Bestemmelse af råfibre<br />

Råfiberbestemmelsen udnytter, at fibre er fedtfri og uopløselige i syre og base. Fibrene findes ved<br />

indledningsvis at affedte prøvematerialet, hvorefter de koges med svovlsyre og natriumhydroxid.<br />

Efterfølgende filtreres, tørres, vejes og foraskes det uopløselige materiale. Den vægt, der går tabt<br />

ved foraskningen, repræsenterer råfibermængden i prøven. (LJ)<br />

12


Beregning<br />

Alle de ovenfornævnte kemiske bestanddele, angives i procent og beregnes på følgende måde:<br />

Bestemmelse af råprotein<br />

Råprotein mængderne i prøvematerialet fandtes ved brug af Kjeldahl analysen. Denne analyse gør<br />

det muligt, at bestemme mængden af råprotein i et stof, på baggrund af dettes kvælstofs indhold.<br />

Princippet bag metoden er, at en prøve destrueres under opvarmning med svovlsyre og<br />

kaliumsulfat, med kobbersulfat som katalysator. Herved omdannes organisk nitrogen til<br />

ammonium-ioner. Efter afkøling tilsættes overskud af natriumhydroxid, og det dannede ammoniak<br />

destilleres over i en borsyreopløsning. Ammoniak og derved nitrogen bestemmes ved titrering med<br />

en saltsyreopløsning.<br />

Herefter kan prøvens proteinindhold findes ved:<br />

Konstanten 6,25 stammer fra det gennemsnitlige nitrogenindhold i protein, 16% (100/16= 6,25)<br />

(Chwalibog, uå) . (HD)<br />

Bestemmelse af brutto energi<br />

Bruttoenergien fandtes ved bombe-kolorimetri. Princippet bag metoden er, at et prøvemateriale<br />

afbrændes i ren ilt i et bombekalorimeter under konstant tryk. Den varme der opstår ved<br />

forbrændingen holdes op imod benzosyres faste brændværdi. Den fundne afvigelse fra benzosyres<br />

brændværdi danner grundlaget for kalorimeterets beregning af energiindhold i den ukendte prøve.<br />

Bruttoenergien aflæses direkte fra kalorimeteret og opgives i J/g.<br />

13


Beregning af råkulhydrat<br />

Råkulhydrats mængderne i prøvematerialet fandtes ved at fratrække alle de fundne kemiske<br />

bestanddele fra tørstoffet i prøvematerialet:<br />

Beregning af samlet organisk materiale<br />

Mængden af organisk materiale, fandtes ved at fratække råaskemængden fra tørstofmængden.<br />

Dataanalyse<br />

For hvert foder og hver hund, anvendtes den samlede mængde foder og den samlede mængde fæces<br />

i opsamlingsperioden, som grundlag for de videre beregninger.<br />

Mængderne af tørstof, råaske, råprotein og råfedt i foder og fæces var fundet ved:<br />

Beregning af den omsættelige energi<br />

Den omsættelige energi fandtes ved:<br />

Her udgør g råkulhydrat, g råprotein og g råfedt den fordøjede mængde af hvert næringsstof.<br />

Energikonstanterne er baseret på den energimængde, der gennemsnitligt udvikles i en kalorimetrisk<br />

bombe ved oxidativ afbrænding af de respektive næringsstoffer. Herudover er der i<br />

proteinkonstanten taget højde for, den mængde energi der går til at udskillelse af nitrogen, i urinen<br />

5,25 KJ/g. (LJ)<br />

14


Beregning af den tilsyneladende fordøjelighed<br />

Den tilsyneladende fordøjede mængde næringsstof beregnedes for hhv. de samlede mængder<br />

organisk stof, råprotein, råkulhydrat, råfedt samt tørstof, råaske og bruttoenergi. Den tilsyneladende<br />

fordøjelighed, beregnes som forskellen mellem den andel næringsstof der tilføres med foderet og<br />

den, der udskilles i fæces. Fordøjeligheden angives ved fordøjelighedskvotienten:<br />

I beregningen af den tilsyneladende fordøjelighed tages der ikke højde for det endogene tab af<br />

næringsstoffer.<br />

Statistiske tests<br />

Til videre behandling af data, er der i nærværnede undersøgelse anvendt Microsoft Office Excel<br />

2007, hvori alle registrerede og beregnede data er indtastede. Herudover anvendtes Microsoft Office<br />

Excel tilføjelses program BEWIstat v 2.1 til de statistiske analyser, parret Student’s t-test og ensidet<br />

variansanalyse. Microsoft Office Excel dataanalyseprogram anvendtes til at finde<br />

korrelationsfaktoren mellem fordøjeligheden af det samlede organiske materiale og fæcesmængden<br />

og til at beregne Fisher’s eksakte test for defækationshyppigheden. (HD)<br />

Til de statistiske analyser i nærværende undersøgelse, testedes der med et konfidensniveau på 95%,<br />

hvor p < 0.05 regnedes for signifikant.<br />

Da hver hund i nærværende undersøgelse testede to fodermærker, et LP- og et HP-fodermærke,<br />

anvendtes parret student’s t-test til at teste, om der var forskel på fordøjelighederne mellem de to<br />

fodergrupper. I tilfælde af en funden signifikans, udførtes der yderligere en ensidig t-test, for at<br />

klarlægge i hvilken retning forskellen lå.<br />

Da der i fordøjelighedsundersøgelse kun indgår en variabel, fordøjelighed, undersøgtes<br />

fodergruppernes interne homogenitet med ensidig variansanalyse. I tilfælde af uhomogenitet,<br />

undersøgtes fordøjeligheden for det samlede organiske materiale parvist med uparret Student’s t-<br />

test. Den uparrede Student’s t-test benyttes da grupperne antages uafhængige, en hund, et foder.<br />

15


På grund af den lille hundepopulationsstørrelse, blev der besluttet, at lade de hunde der anvendtes af<br />

to omgange, optræde som to forskellige hunde i beregningerne.(LJ)<br />

For at undersøge om der var en sammenhæng mellem fæcesmængden og<br />

næringsstoffordøjeligheden, korreleredes fordøjeligheden af organisk materiale, til både den våde<br />

og tørrede fæcesmængde per 100g foder.<br />

For at undersøge om der var en forskel mellem fæcesmængderne afgivet i HP-gruppen og i LP<br />

gruppen, anvendtes parret Student’s t-test. Her sammenlignedes gruppernes gennemsnitlige<br />

afføringsmængder pr 100g foder, både for de friske og de tørrede fæcecmængder. I tilfælde af, fund<br />

af, en signifikant forskel, undersøgtes materialet videre for retning, med ensidet t-test.<br />

Defækationshyppigheden for de to fodergrupper , sammenlignedes med Fisher’s eksakte test. (HD)<br />

Resultater<br />

13 hunde indgik i undersøgelsen, hvoraf fire anvendtes af to omgange, dette gav en oprindelig<br />

populationsstørrelse på 17 hunde. Af denne population udgik fire hunde helt, to på grund af<br />

sygdom, hotspots og diarre, og to på grund af fejlkommunikation. Herudover udgik to hunde ved<br />

undersøgelsen af det billige foder, en på grund af diarre og en på grund af fejlkommunikation. Den<br />

endelige populationsstørrelse blev derved 13 hunde i HP-gruppen og 11 hunde i LP-gruppen.<br />

Herunder optrådte de fire hunde, der anvendtes af to omgange, som otte individer. Se tabel 1.<br />

Efter analysen af de seks fodermærker der anvendtes i undersøgelsen, sattes det fundne indhold af<br />

kemiske bestanddele overfor det af foderproducenterne deklarerede. Se tabel 2(LJ)<br />

16


Tabel 2. Foderets kemiske indehold i g/100g foder og omsættelige energi i kJ/100g foder,<br />

ifølge, varedeklarationen (D) og nærværende kemiske analyse (A).<br />

Billigt foder<br />

Under 18 kr /kg<br />

Dyrt foder<br />

Over 65 kr / kg<br />

Foder nr. 1 2 3 4 5 6<br />

D A D A D A D A D A D A<br />

Råprotein 22* 19* 24 22 20 21 37 42 26 27 23 21<br />

Råfedt 6,5 5,7 9 8,01 13* 10,2* 20 18,3 17 15,6 14,5* 11,8*<br />

Råaske 6,5 6,8 7* 8,3* 7,5 7,2 9,5 9,2 5,9 6,0 4,5 5,2<br />

Råfibre 3,5 3,6 3 3,8 2,5 3,9 3,5 2,9 1,3 2,4 1,8 2,1<br />

Omsættelig<br />

Energi<br />

1396* 1112* 1534* 1267* 1546 1492 1580 1622 1680 1685 1555 1568<br />

*Afvigelser ifølge EF nr 767/2009(bilag 6)<br />

De deklarerede og analyserede mængder var alle i overensstemmelse med FEDIAFs (2008)<br />

anbefalinger til et fuldfoder til udvoksede hunde. Ved at beregne den egentlige mængde protein<br />

hver hund kunne udnytte, fandtes der for foder 1, et for lavt indhold af protein, til at foderet kunne<br />

leve op til FEDIAF’s anbefalinger. FEDIAF (2008) anbefaler at et fuldfoder til udvoksede hunde<br />

har et proteinindhold på minimum 18%, med en minimum fordøjelighed på 80%. (HD)<br />

Deklarationen af alle fodermærkerne, opfyldte de lovkrav der er til mærkning af fuldfoder til hunde<br />

(EF nr 767/2009). Generelt var det deklarerede i overensstemmelse med det analyserede. Dog<br />

fandtes der for foder 3 og 6 afvigelser på råfedt, for foder 1, afvigelse på protein, for foder 2<br />

afvigelse på råaske og for foder 1 og 2 afvigelser på den omsættelig energi. (bilag 6)<br />

Tilsyneladende fordøjelighed<br />

Den gennemsnitlige tilsyneladende fordøjelighed og spredning af de kemiske bestanddele og<br />

bruttoenergi i hvert foder beregnedes og er angivet i tabel 3.<br />

17


Tabel 3: Tilsyneladende fordøjeligheds koefficient (%) af næringsstoffer og bruttoenergi i LP og HP fuldfoder til udvoksede hunde<br />

Lavpris foder Højpris foder<br />

1 2 3 Gennemsnit 4 5 6 Gennemsnit<br />

Tørstof 69,04 (3,56) 72,35 (2,61) 83,67 (3,68) 75,56 a (7,20) 77,72 (1,21) 83,68 (0,64) 83,69 (2,02) 81,85 b (3,17)<br />

Råaske 27,68 (10,87) 21,79 (7,92) 42,69(12,13) 31,00 a (13,36) 34,08 (4,39) 23,10 (13,39) 40,65 (6,55) 33,23 a (11,02)<br />

Råprotein 66,86 (3,88) 68,54 (2,59) 82,91 (3,74) 73,31 a (8,23) 76,98 (1,68) 83,03 (1,56) 78,27 (1,80) 79,34 b (3,04)<br />

Råfedt 9,23 (7,16) 64,73 (8,19) 83,63 (3,45) 56,47 a (32,03) 89,7 (2,57) 90,68 (1,34) 80,98 (3,23) 86,65 b (5,25)<br />

Råkulhydrat 79,73 (3,46) 82,87 (1,09) 89,55 (2,93) 84,45 a (4,84) 86,48 (3,15) 89,68 (1,72) 90,3 (1,78) 88,93 b (2,70)<br />

Samlet<br />

organisk<br />

materiale<br />

72,29 c (3,56) 77,37 c (2,13) 87,15 d (2,97) 79,54 a (6,88) 82,44 c (0,90) 87,85 d (0,55) 86,21 d (1,85) 85,55 b (2,57)<br />

Bruttoenergi 70,44(3,30) 77,64(1,84) 87,48(2,84) 79,25 a (7,55) 83,69 (1,04) 88,50 (0,29) 86,61(1,66) 86,29 b (2,27)<br />

Gennemsnitlig fordøjelighedskoefficient ± SD i parentes. Forskellige bogstaver, ved de gennemsnitlige værdier, inden for samme række<br />

indikerer signifikante forskelle mellem priskategorier. Forskellige bogstaver, ved enkelte fodermærker i en række, indikerer signifikante<br />

forskelle blandt fodermærkerne inden for den samme priskategori. (LJ)<br />

18


Under behandling af fordøjelighedsresultaterne påvistes der ved t-test en signifikant forskel mellem<br />

priskategorierne på følgende fordøjeligheder: tørstof (p= 0,009), råprotein (p= 0,022), råfedt (p=<br />

0,003), råkulhydrat (p=0,009), samlet organiske materialer (p=0,008), bruttoenergi (p=0,004). Ved<br />

ensidet t-test påvistes der yderligere en signifikant højere fordøjelighed af de dyre fodermærker på<br />

følgende fordøjeligheder: Tørstof (p= 0,005), råprotein (p=0,011), råfedt (p= 0,001), råkulhydrat<br />

(p= 0,005), samlet organiske materialer (p =0,004), bruttoenergi (p= 0,002). Der kunne ikke<br />

påvises nogen signifikant forskel på fordøjeligheden af råaske (p= 0,599). Se tabel. 3.<br />

Inden for hver priskategori påvistes der med variansanalyse en signifikant forskel mellem<br />

fodermærkerne. Ved videre undersøgelse af denne forskel viste parvise t-tests af det samlede<br />

organiske materiale en signifikant forskel mellem det dyreste og de to billigste fodermærker<br />

(p1,3=0,01; p2,3=0,003) i LP-gruppen og en signifikant forskel mellem det billigeste og de to dyreste<br />

fodermærker (p4,5=0,001;p4,6=0,007) i den dyre gruppe. Se tabel 3. (HD)<br />

Omsættelig energi<br />

Den omsættelige energi beregnedes ud fra de fundne tilsyneladende fordøjeligheder. Ved at<br />

sammenligne de beregnede omsættelige energier med de deklarerede, fandtes den omsættelige<br />

energi noget lavere for LP-gruppen og noget højere for HP-gruppen. Som der ses i tabel 4. ændrede<br />

dette den anbefalede daglige fodermængde en del, især for foder 1 og 2. Da disse to var de billigste<br />

fodermærker i undersøgelsen, ændrede dette, som det ses i tabel 4, ikke prisen synderligt.(LJ)<br />

19


Tabel 4. Daglig vedligeholdende fodermængde til hund på 25kg, af middel aktivitetsniveau og<br />

pris i kr. per daglig fodring. Beregnet ud fra hhv. den deklarerede (D) og den analyserede (A)<br />

omsættelige energi.<br />

Foder Fodrings<br />

mængde i g<br />

baseret på D<br />

Pris i kr. per daglig<br />

fodring baseret på<br />

D<br />

Fodrings<br />

mængde i g<br />

baseret på A<br />

Pris i kr. per daglig<br />

fodring baseret på<br />

1 398 2,39 525 3,15<br />

2 381 4,19 461 5,1<br />

3 376 6,77 392 7,1<br />

4 368 23,74 360 23,22<br />

5 346 24,50 347 25,1<br />

6 374 27,30 373 27,2<br />

Afførinings mængder og defækationshyppighed<br />

Tabel 5. Oversigt over våd og tør fæcesmængde per 100g foder, og tørstofprocent i fæces.<br />

(HD)<br />

Foder Våd fæces mængde Tør fæces mængde Tørstof %<br />

1 96 29 30<br />

2 82 26 31<br />

3 49 15 30<br />

4 72 21 29<br />

5 49 16 33<br />

6 57 15 27<br />

A<br />

20


Forskellen mellem LP-gruppens og HP-gruppes gennemsnitlige afføringsmængde pr 100g foder,<br />

undersøgtes ved hjælp af t-test. Der påvistes en signifikant forskel mellem grupperne både på de<br />

ubehandlede (p= 0,049) og på de behandlede prøver (p = 0,011). Ved ensidet t-test påvistes der<br />

yderligere en signifikant højere fæcesmængde per 100 g foder for den billige gruppe (ubehandlet<br />

p=0,025; behandlet p= 0,006).<br />

Ved sammenligning af fordøjeligheden af organisk materiale og den friske afføringsmængde samt<br />

fordøjeligheden af organisk materiale og den tørrede afføringsmængde i de testede fodermærker<br />

fandtes der en stærk negativ korrelation på -0,99, se figur 1 og 2.(LJ)<br />

Figur 1: Korrelation imellem fordøjelighed af organisk materiale og våd fæcesmængde per<br />

100 g foder.<br />

Fordøjelighed af organiske materialer<br />

(%)<br />

100<br />

95<br />

90<br />

85<br />

80<br />

75<br />

70<br />

40 50 60 70 80 90 100<br />

Våd fæces mængde g/ 100g foder<br />

Billigt foder Dyrt foder -0,99<br />

21


Figur 2. Korrelation imellem fordøjelighed af organisk materiale og tør fæcesmængde per 100<br />

g foder<br />

Fordøjelighed af organiskt materiale (%)<br />

90<br />

88<br />

86<br />

84<br />

82<br />

80<br />

78<br />

76<br />

74<br />

72<br />

70<br />

10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30<br />

Tør fæcesmængde g/100 g foder<br />

Billigt foder Dyrt foder -0,99<br />

Ved at teste defækationshyppigheden med Fisher’s eksakte test, kunne der ikke påvises nogen<br />

signifikant forskel mellem de to fodergrupper (p=0,057). Dog ses der i cirkeldiagrammerne, i figur<br />

3, en stærk tendens til hyppigere defækationer i LP-gruppen.(HD)<br />

Figur 3. Fordeling af hvor mange gange hundene defækerer pr dag.<br />

22


Diskussion<br />

Materiale og metode<br />

I nærværende undersøgelse er det lykkedes at fremskaffe en ensartet hundepopulation med hensyn<br />

til alder, race, huld og aktivitetsniveau. Der kunne dog ikke opnås en standardisering af hundenes<br />

boligforhold, men denne forskel antages ikke at have givet store udslag i nærværende resultater.<br />

Dette begrundes i, at der er fundet relativt små standardafvigelser i HP-gruppen. Fordelen ved at<br />

holde hundene i deres vante omgivelser i undersøgelsesperioden var, at mulige stressrelaterede<br />

problemer fra en flytning ikke opstod. Her ville især symptomer som at hundene ikke ville spise,<br />

var nedstemte og generelt mistrivedes, kunnet have påvirket undersøgelsen. På den anden side var<br />

forureninger i fæces ulempen ved at lave undersøgelsen hjemme hos ejerne. Her sås der især<br />

forureninger fra grus, græs og hår, som hundene havde ædt under luftning og daglige rutiner.<br />

Forureninger af denne karakter kan især give udsving i råaskeanalyserne. Forureninger generelt<br />

bidrager også med ekstra vægt i afføringen, der videre resulterer i en tilsyneladende lavere<br />

fordøjelighed. Disse forureninger kunne muligvis have været undgået ved at lade hundene bære<br />

mundkurv i sen tilvænningsperiode samt i opsamlingsperioden. Dog ville dette igen kunne øge<br />

hundenes stressniveau og resultere i ovenfornævnte symptomer. (LJ)<br />

De fodertyper der indgik i nærværende undersøgelse, var alle fuldfoder til udvoksede hunde. Foder<br />

1,2,4,5 og 6 kom fra hvert sit batch. Foder 3 indkøbtes i forskellige supermarkeder og kom derfor<br />

ikke fra det samme batch, herved kan der have været variation mellem posernes indehold. For at<br />

udligne denne variation udtoges en lille prøve, på ca. 100g, fra hver pose til videre foderanalyse.<br />

Foder 3 skilte sig ud fra de andre fodermærker ved at have tre forskellige slags piller i<br />

foderblandingen, to grønsagspiller og en kødpille. Dette toges der ikke taget højde for ved<br />

prøveudtagningen, da der ikke var noget på foderposerne der indikerede, at foderpillerne fordelte<br />

sig uens i posen. Udover dette, var det svært at finformale foderprøve 3, da konsistensen af pillerne<br />

var meget varierende. Disse faktorer kan sammen eller hver for sig, have resulteret i en<br />

urepræsentativ analyse af dette foder. På baggrund af disse betragtninger, må der antages at foder 3<br />

var et dårligt valg af foder til denne undersøgelse, men da der er så få fodermærker i hver<br />

prisgruppe, er foder 3 trods alt inkluderet. (HD)<br />

23


I undersøgelsen blev der dannet to prisgrupper, en HP-gurppe og en LP-gruppe. Ved udvælgelsen af<br />

fodermærker til hver gruppe sås der på, hvor produkterne blev solgt. Dette ud fra den antagelse at<br />

der i supermarkeder sælges LP-fodermærker, og der hos dyrehandleren og hos dyrlægen sælges HP-<br />

fodermærker. Dette resulterede i, at der for hver gruppe opstod et prisinterval, fra 6kr/kg til 18kr/kg<br />

for LP-gruppen og 65kr/kg til 73kr/kg for HP-gruppen. Ud fra statistiske tests af fordøjeligheden af<br />

det organiske materiale i hver prisgruppe sås der, at det var det dyreste fodermærke i LP-gruppen og<br />

det billigste fodermærke i HP-gruppen, der signifikant skilte sig ud. Baseret på dette vil det<br />

formodes at fordøjelighedsresultaterne fra hver prisgruppe ville være mere ensformede, hvis pris<br />

intervallerne fra starten af var mindre.<br />

For at standardisere de mængder foder hver hund fik, baseredes fodermængden på hver hunds<br />

vedligeholdelsesbehov og den omsættelige energi i foderet angivet af producenterne. Denne<br />

standardisering svækkes lidt af, at der i nærværende undersøgelse er anvendt FEDIAF’s (2008)<br />

opdeling af aktivitetsniveauer. Det standardiserede middel aktivitetsniveau, som ifølge FEDIAF<br />

(2008) sættes til 3 timer dagligt, tager ikke højde for hvilken træningsform der er tale om. En af<br />

undersøgelsens 13 hunde blev trænet med meget fysisk krævende øvelser, hvilket gav den en meget<br />

muskuløs kropsbygning, der resulterede i en højere vægt end de andre hunde i gruppen (47 kg).<br />

Dette menes dog ikke at have påvirket resultaterne i nærværende undersøgelse. Dog burde den<br />

hårde træningsform, have været taget i betragtning, da vedligeholdelsesbehovet beregnedes. (LJ)<br />

Da det var hundeejerne, der udførte undersøgelsen, blev der lagt stor vægt på at instruere dem i<br />

fodring, opsamling, markering og opbevaring af fæces. Denne instruks menes at have været<br />

fyldestgørende især mht. opsamling af fæces, da der ved gennemgang af prøverne sås minimal<br />

forurening på afføringernes overflader. Dog har instrukserne ikke været tilstrækkelige, hvad der<br />

angår udfyldning af fodrings- og afføringsskema. Dette gør sig især gældende under punktet<br />

kommentar (bilag 4). Her fremgår der ikke nogen oplysning om, at hundene skulle have ædt<br />

hverken græs, grus eller træ, på trods af disse forureninger tydeligt sås i afføringen.<br />

På baggrund af dette kan der tænkes, at der mangler nogle vigtige oplysninger, der kan have<br />

påvirket resultaterne. Herunder vil især fæceskonsistensen kunne have haft stor påvirkning. For det<br />

første vil det være svært at opsamle det hele af en løs afføring og denne mindre mængde fæces vil<br />

give en højere tilsyneladende fordøjelighed. For det andet kan løs afføring hænge sammen med<br />

hurtig passagetid, hvilket kan give en dårligere optagelse af næringsstoffer, der videre vil give en<br />

24


lavere tilsyneladende fordøjelighed. For at få nogle mere brugbart udfyldte skemaer ville et udfyldt<br />

skemaeksempel formodentligt have været mere illustrativt end den mundtlige instruks. (HD)<br />

Instrukserne har som helhed været for standardiserede, dette begrundes i at to af undersøgelsens<br />

hunde måtte udelukkes helt og en delvist på grund af, at ejerne ikke havde forstået fremgangsmåden<br />

helt. Dette påvirkede undersøgelsens troværdighed, da de i forvejen få hunde, der deltog i<br />

undersøgelsen, blev endnu færre. Denne situation kunne muligvis være undgået, hvis forsøgslederne<br />

havde været mere rutinerede i at instruere forsøgsdeltagere. (HD)<br />

Foderet, der leveredes hjem til ejerne, var i original emballage. Ulempen ved dette kan være, at<br />

ejerne havde et fortrukket fodermærke eller priskategori og derved bevist eller ubevist påvirkede de<br />

oplysninger, de kom med. I den foreliggende undersøgelse menes det dog ikke at dette har været<br />

tilfældet. Dette begrundes med, at der ved analyse af fæcesprøverne for hvert foder er fundet<br />

værdier, der minder meget om hinanden.<br />

Delkonklusion<br />

På baggrund af de ovenfornævnte faktorer menes det, at der i denne undersøgelse er dannet et, efter<br />

omstændighederne, godt grundlag for at udføre en fordøjelighedsundersøgelse. Hundene var<br />

ensartede, fodermærkerne var alle fuldfoder til udvoksede hunde, ejerne havde så vidt muligt<br />

undgået at få forureninger med op under opsamling og varierende boligforhold, havde ikke påvirket<br />

resultaterne synderligt. Yderligere var den forurening, der fandtes i afføringen fra hundene, jævnt<br />

fordelt imellem prisgrupperne, og antages derved ikke at have påvirket forskellen prisgrupperne<br />

imellem. Undersøgelsen ville dog have været mere fyldestgørende, hvis der var flere hunde og flere<br />

fodermærker inkluderet. Ligeledes ville gruppernes interne homogenitet forventeligt være mere<br />

ensformig i tilfælde af, at prisintervallerne for hver prisgruppe var mindre, dette da der i<br />

undersøgelsen fandtes en tendens til dannelse af en mellemprisgruppe. Herudover, ville<br />

undersøgelsen formodentligt forløbe mere fejlfrit, hvis forsøgslederne havde været mere rutinerede i<br />

at instruere forsøgsdeltagere.<br />

25


Foder sammensætning og deklaration<br />

I undersøgelsen benyttedes der anerkendte standardanalyser til bestemmelse af tørstof, råaske,<br />

råprotein, råfedt, og bruttoenergi i foder og fæces samt råfiber i foder.<br />

Generelt var de deklarerede værdier i overensstemmelse med de analyserede. For foder 3 og 6<br />

fandtes de analyserede råfedt værdier imidlertid så lave, at de overskred EF nr. 767/2009, regler<br />

omkring deklarationsafvigelse(bilag 6). Dette fund kan muligvis hænge sammen med, at der i<br />

undersøgelsen fandtes generelt lave fedtværdier. Det kan tænkes at de lave fedtværdier, i denne<br />

undersøgelse, til dels skyldes gamle maskiner, og at laboratorie rutinerne ikke var standardiserede<br />

nok. For foder 1 og 2 hvor der fandtes afvigelser af den omsættelige energi, der var over<br />

tolerancegrænsen, antages det, at disse afvigelser ligeledes til dels skyldes de lave fedtværdier. (LJ)<br />

De deklarerede og analyserede mængder af kemiske bestanddele var alle i overensstemmelse med<br />

FEDIAF’s (2008) anbefalinger til et fuldfoder til udvoksede hunde. Der fandtes dog ved nærmere<br />

eftersyn, hvori der blev taget højde for næringsstoffordøjeligheden, at foder 1 skilte sig ud. FEDIAF<br />

(2008) anbefaler at et foder minimum indeholder 18% råprotein, og at råproteinskilden har en<br />

fordøjelighed på minimum 80%. I tilfælde af at denne fordøjelighed ikke kan garanteres, skal<br />

indholdet af alle essentielle aminosyrer øges med 10% (FEDIAF, 2008). For foder 1 fandtes der<br />

18,6% råprotein og en proteinfordøjelighed på 66,86%, og ingen tilsatte aminosyrer. Dette gør foder<br />

1 uegnet som fuldfoder ifølge FEDIAF (2008), men opfylder stadig NRC’s (2006) minimumskrav.<br />

Dog fandtes der, på baggrund af det lave fedtindhold og fordøjelighed i foder 1, at det alligevel ikke<br />

opfyldte NRC’s(2006) minimumskrav til et fuldfoder (bilag 7). Det lave fedtindhold der er fundet i<br />

nærværende undersøgelse, antages i stor udstrækning at stamme fra fejlanalyser, hvorved der ikke<br />

kan siges noget endeligt om, hvorvidt foder 1 egner sig som et fuldfoder eller ej. (HD)<br />

Overordnet fandtes der i nærværende undersøgelse lave næringsstoffordøjeligheder. Dette formodes<br />

som tidligere nævnt at skyldtes de forureninger, der var i fæces. For foder 3,4,5 og 6 betyder dette,<br />

at der ved uforurenede prøver forventes en fordøjelighed ved eller over FEDIAF’s anbefalinger for<br />

proteinfordøjelighed. For foder 1 og 2 forventes dette ikke at være gældende, da disses fundne<br />

proteinfordøjeligheds værdier, var en hel del lavere end FEDIAF’s anbefalinger.<br />

26


Fordøjelighed<br />

I undersøgelsen påvistes der for HP-foderet en signifikant højere fordøjelighed af tørstof (p=0,005),<br />

alle næringsstofferne (råprotein p= 0,011; råfedt p= 0,001; råkulhydrat p= 0,005; samlet organisk<br />

materiale p= 0,004) og brutto energi (p= 0,002) end for LP-foderet. Der kunne ikke påvises nogen<br />

signifikant forskel på fordøjeligheden af råaske (p=0,599).<br />

Der er så vidt vides, kun lavet et andet studium, af samme karakter, hvor billigt og dyrt hundefoders<br />

næringsstoffordøjelighed sammenlignes. I det studium kunne der ikke påvises nogen signifikant<br />

forskel mellem næringsstoffordøjeligheden af dyrt og billigt hundefoder (Krogdahl et al., 2004). I<br />

undersøgelsen af Krogdahl et al. (2004) var priskategorierne opdelt ved at LP-gruppen i gennemsnit<br />

var 50% billigere end HP-gruppen. I nærværende undersøgelse er LP-gruppen gennemsnitligt 83%<br />

billigere end HP-gruppen. Herved bygger nærværende rapport på mere ekstreme prisgrupper end<br />

hvad Krogdahl et al. (2004) gør. Desuden sås der i nærværende undersøgelse en tendens til<br />

dannelsen af en ”mellemprisgruppe” ved at det var det dyreste foder i LP-gruppen og det billigste<br />

foder i HP-gruppen der afveg ved de statistiske tests. Herved kunne det tænkes, at hvis der blev<br />

inkluderet flere fodermærker fra ”mellemprisgruppen”, og at nærværende undersøgelse derved<br />

mindede mere om undersøgelsen lavet af Krogdahl et al. (2004), så ville en signifikant forskel ikke<br />

kunne opnås.(LJ)<br />

I nærværende undersøgelse er der kun testet fuldfoder til udvoksede hunde, hvorimod Krogdahl et<br />

al. (2004), både testede fuldfoder til hvalpe, hvalpe af store racer og udvoksede hunde. Dette udgør<br />

et meget varierende prøvegrundlag, som kan tænkes at have påvirket de resultater, de finder frem<br />

til. Herudover kan det tænkes, at hvalpefoder generelt vil have en mere ens proteinfordøjelighed på<br />

tværs af priskategorier, hvilket yderligere kan have bidraget til at Krogdahl et al. (2004) ikke kunne<br />

finde nogen signifikant forskel mellem HP- og LP-foder.<br />

Herudover anvendte Krogdahl et al. (2004) mink som en model for hunde i deres<br />

fodringsundersøgelse, hvor der i denne undersøgelse er anvendt hunde. På det tidspunkt hvor<br />

Krogdahl et al. (2004) lavede undersøgelsen, var det af Ahlstrøms & Skrede (1998), vist en god<br />

korrelation mellem hundes og minks næringsstoffordøjelighed. Ved senere undersøgelse af denne<br />

korrelation har det vist sig, at korrelationen er påvirkelig af proteintypen og forskellige<br />

aminosyresammensætninger (Vhile et al., 2005). Der må forventes at være forskelle i både<br />

proteintypen og aminosyresammensætningen i de fodermærker Krogdahl et al. (2004)<br />

27


sammenligner. Derved kan det tænkes at de resultater Krogdahl et al. (2004) fandt frem til, ikke var<br />

så repræsentative for hunde. (HD)<br />

Råfibre<br />

En af forklaringerne på at der i denne undersøgelse er fundet en signifikant højere fordøjelighed i<br />

HP-foderet, kan være LP-foderets lidt højere fiberindhold. Der er ved mange studier påvist, at fiber<br />

mængden i et foder kan påvirke foderets fordøjelighed. Herunder er der blandt andet påvist, at<br />

fordøjeligheden af tørstof, bruttoenergi (Burrows et al., 1982; Fahey et al., 1990b; Lewis et al.,<br />

1994; Burkhalter et al., 2001) og organisk materiale (Fahey et al., 1990b; Burkhacter et al., 2001)<br />

falder lineært med øgede mængder fibre i foderet. Denne lineære tendens ses dog ikke så tydeligt i<br />

denne undersøgelse. Dette kan muligvis forklares ved de relativt små forskelle, der er mellem<br />

fodermærkernes fiberindhold, og at hvert foder er sammensat af forskellige råvarer, med forskellige<br />

næringsstoffordøjeligheder.<br />

På trods af at dette, formodes det, at det lidt højere fiberindhold i LP-gruppen er en del af<br />

forklaringen på den fundne signifikante forskel mellem prisgrupperne. Dette da et foder med et<br />

højere fiberindhold, har erstattet fordøjelige næringsstoffer med dårligere fordøjelige<br />

næringsstoffer, i form af fibre. (LJ)<br />

Fiber påvirker ligeledes foders passagetid, der kan formodes at påvirke fordøjeligheden, da tiden for<br />

interaktion imellem næringsstoffer og enzymer, og tiden imellem at næringsstofferne er fordøjede<br />

og bliver optagede, ændres. Her er det især fibertypen og mængden, der har betydning for<br />

passagetidens hastighed. Det har vist sig en tendens til at passagetiden falder med en øget mængde<br />

tilsat fibre, og at fordøjeligheden hermed falder(Burrows et al., 1982). Videre er det især de let<br />

fermenterbare fibre der øger passage tiden (Lewis et al., 1994). I nærværende undersøgelse er der<br />

kun analyseret for råfibre. Råfiberanalysen har den svaghed at den undervurderer omfanget af<br />

fermenterbare fibre(Hand et al., 2010), derved kan det ikke udelukkes at passagetiden er blevet<br />

påvirket af fibermængden. Imidlertid formodes det ikke at fibermængderne i nærværende<br />

undersøgelse kan have påvirket passagetiderne så meget, at det kan have haft effekt på<br />

fordøjeligheden. Denne formodning forstærkes af de fund, der er gjort af Burrows et al. (1982) og<br />

Fahey et al. (1990a), der viser at der kræves forholdsvis store fibermængder, før passagetiden<br />

ændrer sig markant.(HD)<br />

28


Der er flere studier, der viser at råfibre i den mængde, der findes i nærværende undersøgelse, ikke<br />

skulle have nogen direkte indflydelse på fordøjeligheden af råprotein (Burrows et al., 1982; Fahey<br />

et al., 1990b; Lewies et al., 1994; Silvio et al., 2000; Burkhalter et al., 2001). Dog er der et studie,<br />

der påviser, at fibre kan påvirke den tilsyneladende fordøjelighed af råprotein (Silvio et al., 2000).<br />

En forklaring på dette er, at der ved en høj andel af let fermenterbare fibre vil være en opblomstring<br />

af mikroorganismer i kolon. Disse mikroorganismer bruger ammoniak som nitrogenkilde til at<br />

bygge aminosyrer, proteiner og DNA til opformering. Denne ammoniak stammer fra urea, der<br />

diffunderer fra blodbanerne ud i tarmen, hvor den hydroliseres til ammoniak (Hand et al., 2010).<br />

Ved bestemmelse af råproteinmængden i fæces er der i nærværende undersøgelse ikke taget hensyn<br />

til, at en del af nitrogenet kan stamme fra en lignende opblomstring af mikroorganismer, hvorved<br />

den tilsyneladende fordøjelighed af råprotein ville blive undervurderet. Dog formodes det ikke at en<br />

undervurdering af denne slags, vil kunne påvirke den signifikante forskel der er fundet for<br />

proteinfordøjeligheden mellem LP-gruppen og HP-gruppen i nærværende undersøgelse. Dette<br />

begrundes i at de forskelle, der er fundne for proteinfordøjeligheden er så store, at der ikke<br />

forventes at en lille mængde nitrogen fra en mikrobiel opblomstring skulle kunne rykke på<br />

disse.(LJ)<br />

Råprotein<br />

I nærværende undersøgelse er der fundet, en signifikant dårligere fordøjelighed af råprotein i LP-<br />

gruppen end i HP-gruppen (p=0,011). Dette fund kan muligvis forklares ved forskellen af valg af<br />

proteinkilde i de forskellige prisgrupper. I HP-gruppen er der anvendt tørret fjerkræ som primær<br />

proteinkilde, hvorimod LP-gruppens primærproteinkilde er kødmel, af hhv. oksekød, foder 3, og af<br />

en blanding af fjerkræ-, okse- og svinekød, foder 1 og 2.<br />

Der ses ved sammenligning af tidligere studier en tendens til at proteinkilder, der stammer fra<br />

kødmel og biprodukter, har en lavere fordøjelighed end rene kødprodukter (Murray et al., 1997;<br />

Johonson et al., 1998; Yamka et al., 2003; Faber et al., 2010). Denne tendens ses igen i nærværende<br />

undersøgelse, hvor råproteinfordøjeligheden er lavest for de fodermærker, der har kødmel som<br />

primærproteinkilde. Dog skal denne sammenligning gøres med forsigtighed, da de enkelte studier<br />

anvender diæter af forskellige sammensætninger og fremstillingsmetoder der, sammen eller hver for<br />

sig, kan påvirke fordøjelighederne. (HD)<br />

29


Proteinmængden i et foder har tidligere vist sig at kunne påvirke fordøjeligheden af råprotein, hvor<br />

en øget mængde råprotein giver bedre fordøjelighed af råprotein (Yamka et al., 2003). I<br />

nærværende undersøgelse ses der en gennemsnitlig højere proteinmængde i HP-gruppen end i LP-<br />

gruppen, hvilket muligvis kan bidrage til forklaringen af den signifikante forskel af<br />

råproteinfordøjeligheden. Dog menes der ikke at dette har stor betydning i nærværende<br />

undersøgelse. Baggrunden for dette er, at det i HP-gruppen er foder 4 der bidrager til den<br />

gennemsnitlige høje råproteinmængde, men ikke har den højeste fordøjeligheds koefficient.<br />

Fremstillingsmetoden og temperaturbehandling af et foder kan ligeledes påvirke<br />

råproteinfordøjeligheden. Hvor fremstilling under høje temperaturer ≥140°C (Johonson et al., 1998)<br />

og ekstrudering, forværrer råproteinfordøjeligheden (Strocken et al., 1996). I nærværende<br />

undersøgelse antages det, at alle seks fodermærker, er fremstillet under stort set samme forhold.<br />

Derved formodes fremstillingsmetoden, ikke at have påvirket resultaterne. (LJ)<br />

Der er nogle teorier omkring, at en høj råaskemængde i et foder hænger sammen med en dårlig<br />

proteinfordøjelighed. Denne teori kunne ikke bekræftes af Johonson et al. (1998), der undersøgte<br />

sammenhængen mellem næringsstoffordøjelighed og askemængder i forskellige typer af foder.<br />

Undersøgelsen af Johonson et al. (1998) antyder derimod at et højt askeindhold i et foder indikerer<br />

at der er anvendt en proteinkilde med store mængder af ben- og bruskrester i, der ikke er<br />

fordøjelige. Altså er det ikke askemængden, der afgør fordøjeligheden, men derimod den<br />

proteinkilden som asken stammer fra. I nærværende undersøgelse, ses der ingen forskel på<br />

askeindholdet mellem de to prisgrupper, dette på trods af den signifikant højere<br />

råproteinfordøjelighed i HP-gruppen. Dog sås der, for foder 2, en afvigelse fra det deklarerede<br />

askeindhold, der lå over tolerancegrænsen (bilag 6). Dette kunne tyde på at proteinkilden i foder 2<br />

havde et højere ben- og bruskindhold og derved en tilsyneladende lavere proteinfordøjelighed end<br />

forventet af producenten. Ud fra de ovenfornævnte betragtninger menes der ikke, at askeindholdet<br />

er forklaringen på den fundne signifikante forskel mellem prisgruppernes råproteinsfordøjelighed.<br />

Råfedt<br />

I nærværende undersøgelse er der fundet signifikant højere råfedtfordøjelighed i HP-gruppen end i<br />

LP-gruppen (p = 0,001). En tænkelig forklaring på at der i undersøgelsen er fundet denne forskel,<br />

kan være at fodermærkerne anvender fedtkilder af forskellig oprindelse og tilberedning. Mættede,<br />

30


lange, trans-formede fedtkilder har en dårligere fordøjelighed end flerumættede, korte cis-formede<br />

fedtkilder (Hand et al., 2010).<br />

Fedtkildens tilberedningsmetode kan ligeledes påvirke fordøjeligheden af råfedten. Dette er vist i et<br />

tidligere studium, hvor i fremstillingsmetoden af den anvendte fedtkilde signifikant påvirkede<br />

fedtfordøjeligheden hos svin (Kil et al., 2010), hvilket også kan tænkes at gælde for hunde. Kil et<br />

al. (2010) viste at ekstraherede fedtkilder havde en højere fordøjelighed end intakte. Det vides dog<br />

ikke, hvordan de anvendte fedtkilder, i nærværende undersøgelse, er forarbejdede, og af hvilken<br />

eksakt oprindelse de er. Derfor kan det ikke fastslås, i hvor stort et omfang disse ovenfornævnte<br />

faktorer kan have påvirket fordøjelighedsresultaterne.(HD)<br />

Den fundne signifikante forskel i nærværende undersøgelse repræsenterer den tilsyneladende<br />

fordøjelighed af råfedt. Herved er der ikke taget højde for muligt endogent fedt i fæces. I en<br />

tidligere undersøgelse lavet på svin viste Kil et al. (2010), at den tilsyneladende fedtfordøjelighed<br />

steg med en øget mængde fedt, hvorimod den sande fordøjelighed forblev uændret. Denne forskel<br />

forklares ved, at den endogene mængde fedt udgør en større andel af det samlede mængde fedt i<br />

fæces ved fodring med et lavfedt foder, end med et højfedt foder. Herudover vistes der, at andelen<br />

af endogent fedt forøgedes ved fodring med en intakt fedtkilde i forhold til en ekstraheret (Kil et al.,<br />

2010). (LJ)<br />

Disse tidligere fund kan formodes at have haft betydning for de resultater, der er fundet i<br />

nærværende undersøgelse. Her er det de fodermærker, der har det laveste fedtindhold, foder 1 og 2,<br />

der også har de laveste tilsyneladende fedtfordøjeligheder. Denne formodning fremgik tydeligt ved<br />

at anvende de af Kil et al. (2010) fundne endogene værdier på vores egne resultater. Her sås en stor<br />

stigning, på 57,1%, af fedtfordøjeligheden for foder 1, der havde et lavt fedtindhold, men kun en<br />

lille stigning, på 2,6%, for et foder med et højt fedt indhold, foder 5 (bilag 9). Hvis det antages at<br />

foder 1 og 2 herudover også anvender intakte fedtkilder, vil den endogene fedtandel i fæces have<br />

endnu større betydning for de tilsyneladende fedtfordøjeligheder.<br />

På baggrund af dette kan det tænkes, at der ved bestemmelse af den sande råfedtsfordøjelighed ville<br />

findes en mindre forskel mellem de to prisgrupper. Dog vil det ikke forventes, at forskellen mellem<br />

grupperne ville ændres sig så meget, at der ikke kunne påvises en signifikant forskel, dette da de<br />

fundne værdier er så markante. (HD)<br />

31


Råkulhydrater<br />

I nærværende undersøgelse er der fundet en signifikant bedre fordøjelighed af råkulhydrat i HP-<br />

gruppen end i LP-gruppen (P = 0,005). Råkulhydratsmængden er beregnet ved at trække råprotein-,<br />

råfedt- og råaskemængden fra tørstofmængden. Da der blev fundet signifikant bedre fordøjelighed<br />

af både råprotein og råfedt for højprisgruppen, var det forventeligt at finde det samme for<br />

råkulhydrat.<br />

Herudover blev der ved foderanalysen fundet en højere råfibermængde i LP-foderet end i HP-<br />

foderet. Denne råfibermængde omfatter hovedsageligt lignin, cellulose og hemicellulose, der alle<br />

har ringe til ingen fermenterbarhed(Hand et al., 2010). Da denne fibermængde udgør en del af<br />

råkulhydratsmængden, var det forventeligt at finde en lidt lavere fordøjelighed i LP-gruppen end i<br />

HP-gruppen. (LJ)<br />

Analyseret omsættelig energi<br />

I nærværende undersøgelse er den omsættelige energi beregnet ud fra de fundne fordøjede mængder<br />

af næringsstoffer i foderet ganget med nogle faste energikonstanter. Disse energikonstanter er<br />

baseret på den energimængde, der gennemsnitligt udvikles i en kalorimetrisk bombe for hvert<br />

næringsstof. Denne metode hvor den omsættelige energi bygger på fodringsforsøg, antages for at<br />

være the golden standard i følge FEDIAF (2008).<br />

Ved at sammenligne den analyserede omsættelige energi med den deklarerede, lå den analyserede<br />

omsættelige energi en del lavere for LP-gruppens og lidt højere for HP-gruppen. Den deklarerede<br />

omsættelige energi, er for foder 1,2,3 og 4 baseret på NRC (2006) anbefalinger til at beregne den<br />

omsættelige energi i et foder (bilag 8; korrespondance med foderproducenter). Disse beregninger,<br />

anvender indledningsvis nogle energikonstanter, der ganges med mængderne af hhv. råprotein,<br />

råfedt og råkulhydrat til at beregne bruttoenergien. Konstanterne bygger, som ovenfor nævnt, på et<br />

gennemsnitligt energiindhold i hvert næringsstof. Videre antager formelen, at der ikke er nogen<br />

variation af fordøjelighed af råprotein, råfedt og nitrogen fri ekstrakt (NFE) i et foder, og at fibre er<br />

den eneste faktor, der påvirker fordøjeligheden af disse(step 2, bilag 8). I nærværende undersøgelse<br />

fremgår det tydeligt, at der er store variationer mellem fordøjelighederne af ovenfornævnte<br />

næringsstoffer. Denne variation formodes udover fiberindholdet også at stamme fra råvarernes<br />

oprindelse(Murray et al., 1997; Johonson et al., 1998; Yamka et al., 2003; Faber et al., 2010; Kil et<br />

32


al., 2010), mængde (Yamka et al., 2003; Kil et al., 2010) og tilberedningsmetode (Johonson et al.,<br />

1998; Stroucken et al., 1996). (HD)<br />

I denne undersøgelse fandtes der, en overestimeret omsættelige energier i LP-gruppens foder. Dette<br />

da der for disse fodermærker fandtes lavere næringsstoffordøjeligheder end NRC (2006) antager i<br />

beregningsformelen. På den anden side fandtes der en underestimering af den omsættelige energi i<br />

foder 4, dette da de fundne næringsstoffordøjeligheder i dette fodermærke, lå over hvad NRC<br />

(2006) antager i beregningsformelen. Her skal der dog bemærkes at foder 3 og 4 analyserede<br />

afvigelse fra deklarationen, lå inden for hvad der lovmæssigt tolereres, til forskel for foder 1 og 2.<br />

(bilag 6). På baggrund af dette, kan det formodes, at der er nogle fodermærker, der egner sig bedre<br />

til NRC’s (2006) generaliserede beregningsformel end andre.<br />

For foder 5 og 6 er den omsættelige energi, baseret på fodringsforsøg(korrespondance med<br />

producenterne). På baggrund af dette vil det være forventeligt, at finde en overensstemmelse<br />

mellem den deklarerede og den analyserede omsættelige energi i disse fodermærker. Umiddelbart<br />

ses denne overensstemmelse også, men hvis der formodes, at de analyserede fedtværdier er for lave,<br />

og at de fundne næringsstoffordøjeligheder generelt er for lave, pga. forurening i fæces, så vil denne<br />

overensstemmelse svækkes. Dette viser at, selv når fodringsforsøg, the golden standard, benyttes er<br />

der svagheder. Disse svagheder er til dels manglende standardisering mht. hunderace og<br />

omgivelser, men også de usikkerheder der er ved laboratoriumanalyser, hvor selv små afvigelser<br />

kan ændre den omsættelige energi en del. Dette sås tydeligt i nærværende undersøgelse, da der ved<br />

dobbelttjek af råfedtet i samtlige fodermærker fandtes små afvigelser. For foder 1 var denne<br />

afvigelse kun en lille stigning på 1,4g/100g foder. Denne lille stigning ændrede den gennemsnitlige<br />

fordøjelighedskoefficienten markant, fra -11% til +10%. Hvilket sammenlagt ændrede den<br />

analyserede omsættelige energi, fra 1074 kJ/100g foder til 1112kJ/100g foder.(LJ)<br />

I tilfælde af at der i en fodringsmængde skulle tages højde for de i nærværnende undersøgelses<br />

under- og overestimeringer af den omsættelige energi, ville den anbefalede daglige fodermængde<br />

ændre sig, især for foder 1 og 2. Da disse to var de billigste fodermærker i undersøgelsen, ændrede<br />

dette, som det ses i tabel 4, ikke prisen synderligt. På baggrund af dette er der i denne undersøgelse<br />

ingen indikation for, at det skulle være lige så dyrt at fodre en hund med et LP-foder som et HP-<br />

foder. (HD)<br />

33


Fæces<br />

I undersøgelsen fandtes der, at der fra hundene i LP-gruppen blev afgivet signifikant mere afføring<br />

end fra hundene i HP-guppen (Ubehandlet p=0,025; behandlet p= 0,006).<br />

Ud fra den signifikant bedre fordøjelighed af tørstof i HP-gruppen, var denne forskel forventelig, da<br />

en lavere fordøjelighed af et tørstof vil resultere i en større mængder af dette i fæces og derved en<br />

større vægt. Denne sammenhæng fremgik også meget tydeligt i den fundne korrelation (-0,99)<br />

mellem det fordøjelige organiske materiale og tørstofmængden i fæces per 100g foder. Her svarede<br />

en stigning på ca. et gram tørret afføring per 100g foder, til en reduktion på ca. et procent point<br />

fordøjet organisk materiale. (HD)<br />

Da fugtigheden i afføringerne på tværs af prisgrupper, stor set, var den samme, ca. 70%, se tabel 5,<br />

fik den ringe fordøjelighed i LP-gruppen stor betydning for mængden af afgivet våd fæces. Her sås<br />

der for det foder i LP gruppen med den ringeste fordøjelighed, 72,26% en afgivet fæcesmængde på<br />

95,5g per 100g foder. Dette er en fordobling i forhold til foderet i HP gruppen, med den bedste<br />

fordøjelighed, 87,12%, hvoraf der blev afgivet 48,5g fæces per 100g foder.<br />

I nærværende undersøgelser kunne der på trods af den markante større fæcesmængde i LP-gruppen<br />

ikke findes nogen signifikant forskel i defækationshyppigheden mellem de to grupper (p= 0,057).<br />

Dog var der en tendens til, at LP-gruppen havde en højere defækationshyppighed end HP-gruppen. I<br />

en tidligere undersøgelse er det påvist, at defækationshyppigheden stiger, og at konsistensen bliver<br />

blødere med øgede mængder letfermenterbare fibre i et foder (Silvio et al., 2000). Dog menes dette<br />

ikke at kunne forklare den fundne tendens, til en øget defækationshyppighed i LP-gruppen. Dette da<br />

der på tværs af prisgrupperne, stort set fandtes den samme fugtighed, og derved den samme<br />

konsistens.<br />

Forklaringen på den tenderende øgede defækationshyppighed i LP-gruppen menes i nærværende<br />

undersøgelse, at stamme fra den markant større fæcesmængde i denne gruppe (LJ)<br />

34


Konklusion<br />

Formålet med nærværende undersøgelse var at undersøge, om der er nogen forskel mellem<br />

næringsstoffordøjeligheden i HP-foder og i LP-foder. Dette undersøgtes ved et fodringsforsøg,<br />

hvori tre HP-fodermærker og tre LP-fodermærker blev testet. På baggrund af de fundne<br />

næringsstoffordøjeligheder undersøgtes der for, hvordan disse fordøjeligheder påvirkede den<br />

omsættelige energi i fodermærkerne. Herudover undersøgtes der, om der kunne påvises nogen<br />

forskel i afføringsmængderne og defækationshyppighederne fra hunde fodret med et LP-foder i<br />

forhold til hunde fodret med et HP-foder. I denne undersøgelse er amino- og<br />

fedtsyresammensættningen, og vitamin- og mineral indholdet i de seks foder ikke undersøgt.<br />

På baggrund af ovenfornævnte formål fandtes der, en gennemsnitlig signifikant højere fordøjelighed<br />

af tørstof, råprotein, råfedt, råkulhydrat og brutto energi i de testede HP-fodermærker i forhold til<br />

de testede LP-fodermærkerne. Der kunne ikke påvises nogen signifikant forskel på fordøjeligheden<br />

af råaske mellem grupperne. De fundne signifikante forskelle kan tænkes, at skyldes de forskellige<br />

anvendte råvarers oprindelse i hver fodergruppe og det højere fiberindhold der fandtes i LP-<br />

fodermærkerne i forhold til HP-fodermærkerne.<br />

I en tidligere undersøgelse, hvor LP- og HP- fodermærkers næringsstoffordøjelighed undersøgtes,<br />

kunne der ikke påvises nogen signifikant forskel. Mulige forklaringer på, at der i nærværende<br />

undersøgelse findes disse signifikante forskelle i forhold til den tidligere undersøgelse, kan være at<br />

nærværende undersøgelse anvender mere ekstreme priskategorier, mere ensartet fodertype og<br />

udfører undersøgelsen på hunde i forhold til den tidligere undersøgelse, der anvendte mink.<br />

Ud fra de fundne næringsstoffordøjeligheder udregnedes den omsættelige energi for hvert<br />

fodermærke. Ud fra denne beregning fandtes der, at den deklarerede omsættelige energi for<br />

samtlige LP-fodermærker var overestimerede, og omvendt var samtlige HP-fodermærker<br />

underestimerede i forhold til det deklarerede. I tilfælde af at der blev fodret, med mængder beregnet<br />

på nærværende undersøgelse fundne omsættelige energiværdier, i forhold til de deklarerede,<br />

ændrede fodermængderne sig noget, dog ændrede fodringsomkostningerne sig ikke synderligt.<br />

Der er i denne undersøgelse påvist, at hundene der fodredes med LP-fodermærkerne afgav<br />

signifikant større mængder fæces per 100g foder, end hundene der fodredes med HP-<br />

fodermærkerne. Der sås ligeledes en tendens til at hundene fodret med LP-fodermærkerne<br />

35


defækerede hyppigere end hundene fodret med HP-fodermærkerne. Dog kunne der her ikke påvises<br />

nogen signifikant forskel. Den signifikant større fæcesmængde i LP-gruppen antages, at skyldes den<br />

signifikant lavere fordøjelighed af LP-foder.<br />

Ud fra nærværende undersøgelse, kan der konkluderes, at der er en forskel imellem<br />

næringsstoffordøjeligheden af de HP- og LP-fodermærker, der er testede i denne undersøgelse. Da<br />

dette studie kun omfatter 3 fodermærker fra hver prisgruppe, og da stikprøvestørrelsen var<br />

forholdsvis lille, kan der ikke konkluderes noget endeligt omkring næringsstoffordøjeligheden i<br />

andre fodermærker i samme priskategorier.<br />

På trods af den fundne forskel mellem undersøgelsens HP og LP-fodermærker er der i nærværende<br />

undersøgelse ingen indikation for, at to af de testede LP-fodermærker ikke skulle kunne dække en<br />

hunds fulde daglige næringsbehov. For det billigste testede LP-fodermærker, kunne der dog ikke<br />

siges noget endeligt, om hvorvidt foderet egnede sig som fuldfoder til udvoksede hunde. (HD og<br />

LJ)<br />

Anerkendelser<br />

En hjertelig tak til lektor Jan Elnif, for en virkelig god og opmuntrende vejledning og konstruktiv<br />

kritik. Ligeledes en stor tak til laboranterne, Inge Mejdahl og Ebba de Neergaard Harrison for godt<br />

samarbejde og tålmodighed i forbindelse med undersøgelsen.<br />

En stor tak til samtlige hundefoder sponsorer, der har stået os til rådighed igennem hele forløbet og<br />

ikke været blege for at svare på spørgsmål.<br />

En stor tak til DKK og <strong>Dansk</strong> <strong>Retriever</strong> <strong>Klub</strong>, for hjælp til at rekruttere hunde og deres ejere til<br />

forsøget.<br />

En stor tak til de folk der har hjulpet os med at hænge de mange plakater op.<br />

En stor tak til Plantedirektoratets medarbejder, Eva Hedegaard, for assistance til fortolkning af<br />

lovgivning og Nina Otten for hjælp med de statistiske beregninger.<br />

En stor tak til Barbara B. Thomsen for korrektur læsning.<br />

36


Til sidst men ikke mindst et KÆMPE tak, til samtlige tålmodige, godmodige og samarbejdsvillige<br />

hundeejere og deres madglade hunde, uden jer ville undersøgelsen ikke kunne have lade sig gøre.<br />

37


Referenceliste<br />

Ahlstrøm, Ø & Skrede, A; 1998: Comparative Nutrient Digestibility in Dogs, Blue Foxes, Mink<br />

and Rats. The Journal of Nutrition Nr 128, side 2676S-2677S.<br />

Burkhalter, T. M; Merchen, N. R; Bauer, L. L; Murray, S. M; Patil, A. R; Brent, Jr. J. L;<br />

Fahey, Jr. G. C; 2001:The Ratio of Insoluble to Soluble Fiber Components in Soybean Hulls<br />

Affects Ileal and Total-Tract Nutrient Digestibilities and Fecal Characteristics of Dogs. Journal of<br />

Nutrition, 131, s. 1978-1985.<br />

Burrows, C.F; Kronfeld, D.S; Banta, C.A; Merritt, A.M; 1982: Effects of Fiber on Digestibility<br />

and Transit Time in Dogs. Journal of Nutrition vol 112, side 1726-1732.<br />

Carlsen, L. T; 2004: Egnet til hundeæde. Test Hundefoder. Tænk+test nr 41.<br />

Chwalibog, A; uå: Næringsværdi og Næringsbehov, Husdyrsernæring. 7. udgave,<br />

Samfundslitteratur, KVL-bogladen.<br />

<strong>Dansk</strong> hunderegister; 2010: http://www.hunderegister.dk/About.aspx, 28.9.2011, 18:11.<br />

Danmarks Radio; 2010: Magasinet Penge. 10.2.2010, 21:25, DR1.<br />

Danmarks Radio; 2011: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/10/05/080459.html, 18.11.2011,<br />

09:53<br />

Danmark statestik;2000:<br />

http://www.dst.dk/OmDS/omweb/Emneord/search.aspx?keyword=hunde&searchid=926,<br />

18.11.2011, 10:09.<br />

Euromonitor international; 2009: Country Sector Briefing, Dog Food Denmark.<br />

Europa- parlamentets og rådet;2003: Forordning Nr. 1831/2003 af 22. september 2003om<br />

fodertilsætningsstoffer.<br />

38


Europa- parlamentets og rådet; 2009: Forordning Nr 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring<br />

og anvendelse af foder.<br />

Faber, T.A; Bechtel, P.J; Hernot, D.C; Parsons, C.M; Swanson, K.S; Smiley, S; Fahey, Jr.<br />

G.C;2010: Protein digestibility evaluations of meat and fish substrates using laboratory, avian, and<br />

ileally cannulated dog assays. Journal of Animal Science, 88, s. 1421-1432<br />

Fahey,Jr. G.C; Merchen, N.R; Corbin, J. E; Hamilton, A. K; Serbe, K. A; Hirakawa, D. A;<br />

1990a: Dietary fiber for dogs: I. Effects of graded levels of dietary beet pulp on nutritient intake,<br />

digestibility, metabolizable energy and digesta mean retention time. Journal of Animal Science, 68,<br />

s. 4221-4228<br />

Fahey,Jr. G.C; Merchen, N.R; Corbin, J. E; Hamilton, A. K; Serbe, K. A; Hirakawa, D. A;<br />

1990b: Dietary fiber for dogs: II: Iso-total dietary fiber(TDF) additions of divergent fiber sources to<br />

dog diets and their effects on nutrient intake, digestibility, metabolizable energy and digesta mean<br />

retention time. Journal of Animal Science, 68, s. 4229-4235<br />

FEDIAF; 2008: Nutritional Guidelines for complete and complementary Pet Food for Cats and<br />

Dogs.<br />

Hand; Thatcher; Remillard; Roudebush; Novotny; 2010: Small Animal Clinical Nutrition. Mark<br />

Morris Institute. 5. udgave.<br />

Hundenyheder.dk; 2010: http://hundenyheder.dk/de-10-mest-populaere-hunderacer-i-<br />

201012.9.2011, 14:00<br />

Johnson, M. L; Parsons, C. M; Fahey, Jr. G. C; Merchen, N. R; Aldrich, C. G; 1998: Effects of<br />

Species Raw Material Source, Ash Content, and Processing Temperature on Amino Acid<br />

Digestibility of Animal By-Product Meals by Cecectomized Roosters and Ileally Cannulated Dogs.<br />

Journal of Animal Science, 76, s. 1112-1122<br />

Kil, D.Y; Sauber, T.E; Jones, D.B; Stein, H. H;2010: Effect of the form of dietary fat and the<br />

concentration of dietary neutral detergent fiber on ileal and total tract endogenous losses and<br />

apparent and true digestibility of fat by growing pigs. Journal of Animal Science, 88, s. 2959-2967<br />

39


Krogdahl, Å; Ahlstrøm, Ø; Skrede, A; 2004: Nutrient Digestibility of Commercial Dog Foods<br />

Using Mink as a Model. Expanded abstract. Journal of Nutrition, 134, s. 2141S-2144S<br />

Lewis, L. D; Magerkurth, J. H; Roudebush, P; Morris, Jr. M. L; Mitchell, E.E; Teeter, S.M;<br />

1994: Stool Characteristics, Gastrointestinal Transit Time and Nutrient Digestibility in Dogs Fed<br />

Different Fiber Sources. Journal of Nutrition, 124, s. 2716S-2718S<br />

Murray, S. M; Patil, A. R; Fahey, Jr. G. C; Merchen N.R; Hughes, D. M; 1997: Raw and<br />

rendered animal by-products as ingredients in dog diets. Journal of Animal Science, 75, s. 2497-<br />

2505<br />

National Research Council; 2006: Nutrient requirements of dogs and cats. The National academic<br />

press, Washington, DC.<br />

Nott, H. M. R; Rigby, S.I; Johnson, J. V; Bailey, S. J; Burger, I. H; 1994: Design of<br />

Digestibility Trials for Dogs and Cats. American Institute of Nutrition, Journal of Nutrition, 124, s.<br />

2582-2583.<br />

Samvirke, 2010: http://samvirke.dk/forbrug/artikler/hundeliv-koster-187000-kroner.html,<br />

18.11.2011, 09:59<br />

Silvio, J; Harmon, D. L; Gross, K. L; McLeod, K.R; 2000: Influence of Fiber Fermentability on<br />

Nutrient Digestion in the Dog. Nutrition, 16, s. 289-295.<br />

Stockman, M.;1998: The New Guide to Dog Breeds. The complete reference to pedigree dog breed<br />

of the world. Hermes House, USA. ISBN: 1 84038 084 5. s. 48<br />

Stroucken, W.P.J; Pool, A.F.B; Kappert, H.J; Beynen, A.C; 1996: Extruding vs pelleting of a<br />

feed mixture lowers apperent nitrogen digestibility in dogs. Journal of the Science of Food and<br />

Agriculture vol 71, side 520–522.,<br />

Tauson, A-H; 2006: Energy and Nutrient Requirements of Dogs and Cats.<br />

Taylor E.J; Adams C; Neville R; 1995: Some Nutritional aspects of aging in dogs and cats.<br />

Proceedings of the Nutrition society.<br />

40


Vhile, S.G; Skrede, A; Ahlstrøm, Ø; Hove, K; 2005: Comparative apparent total tract digestibility<br />

of major nutrients and amino acids in dogs (Canis famililaris), blue foxes (Alopex lagopus) and<br />

mink (Mustela vison). Animal Science, 81, side 141-148<br />

Weber, M; Martin, L; Biourge, V; Nguyen, P; Dumon, H; 2003: Influence of age and body size<br />

on the digestibility of a dry expanded diet in dogs. Journal of Animal Physiology and Animal<br />

Nutrition vol 83, side 21-31.<br />

Yamka, R. M; Jamikorn, U; True, A. D; Harmon, D.L; 2003: Evaluation of low-ash poultry<br />

meal as a protein source in canine foods. Journal of Animal Science, 81, s. 2279-2284<br />

41


Bilag 1 - Reklame for deltagelse i foderundersøgelsen.<br />

I forbindelse med et veterinært speciale, søger vi 20 labrador retrievere og deres ejere til et fodringsforsøg.<br />

Det der kræves af dig, er at du:<br />

Har en labrador i aldersgruppen 2-5 år<br />

At du fodrer din hund med to tildelte fodertyper i 2 x 9 dage<br />

At du opsamler afføring i 2 x 4 dage<br />

At du bor på Sjælland<br />

Til gengæld for du:<br />

Leveret 20 kg GRATIS hundefoder lige til døren<br />

Leveret GRATIS høm høm poser lige til døren.<br />

Hvis dette har din interesse, så ring eller skriv til:<br />

Hanne Dahl Linn jaatinen<br />

Hannerd@dsr.life.ku.dk linnjaat@dsr.life.ku.dk<br />

Tlf. 31952709 Tlf. 60601254<br />

I


Bilag 2 - Brev til forsøgsdeltagerne, omkring forsøget.<br />

Har billigt foder dårligere<br />

næringsstoffordøjelighed end dyrt?<br />

Kære hundeejer<br />

Du anmodes om at deltage i en videnskabelig undersøgelse, hvori næringsstoffordøjeligheden af<br />

dyrt og billigt hundefoder sammenlignes.<br />

Baggrund<br />

Der findes, ifølge Danmarks Statistik, 450.000 familier med hund i Danmark. En stor andel af disse<br />

hundeejere, fodrer deres hunde med såkaldte premium fodermærker, der sælges hos dyrehandlere<br />

samt veterinærklinikker. Gennem de seneste år, har dette premium foder været til megen debat i<br />

medierne. Her har f.eks. tv-programmet “Magasinet penge” og forbrugerrådet, diskuteret hvorvidt<br />

det kan betale sig for en hundeejer, at bruge op til 15 gange så mange penge på et dyrt premium<br />

foder, der ligesom et billigere lever op til kravene til et fuldfoder.<br />

Der er mange meninger om forskelle mellem billigt og dyrt hundefoder. Der siges bl.a., at billigt<br />

hundefoder ikke fordøjes lige så godt og at hunde derfor skal æde mere af dette for at få dækket sine<br />

ernæringsmæssige behov. Dette vil betyde, at det kan blive lige så dyrt at fodre sin hund med<br />

billigt, som med dyrt foder.<br />

Sandheden er at der generelt for alle slags hundefoder, stilles nogle krav til hvad disse skal<br />

indeholde og hvordan de er sammensatte. Så i bund og grund, bør alle slags fuldfoder dække en<br />

hunds energi- og næringsbehov. Dog findes der i dag, ikke nogle krav til foderfirmaerne, om at<br />

offentliggøre næringsstoffordøjeligheden i foderet.<br />

Næringsstoffordøjeligheden er et mål for, hvor stor en andel af foderet, der kan optages af hunden.<br />

Tag f.eks. to forskellige mærker af foder (A og B), som begge indeholder 23g protein/100g foder.<br />

Hvis foder A har en protein næringsstoffordøjelighed på 72%, betyder det at hunden kun kan få<br />

glæde af 16,56g af den angivne proteinmængde. På den anden side, hvis protein<br />

I


næringsstoffordøjeligheden af foder B er på 87% vil hunden kunne få glæde af 20,01g, altså<br />

væsentligt mere.<br />

Vi vil i dette forsøg undersøge, om der er nogen forskel mellem næringsstoffordøjeligheden på<br />

premium foder og lavpris foder.<br />

Formålet med projektet<br />

At undersøge hundefoder, ved at sammenligne hundefodermærkers næringsstoffordøjelighed.<br />

Henholdsvis dyre mærker overfor billige, med henblik på at kunne give klienter en korrekt og faglig<br />

velbegrundet rådgivning.<br />

Metode<br />

Forsøget er opdelt i to sammenhængende perioder. En periode hvor hunden fodres med premium<br />

foder og en periode hvor hunden fodres med lavpris foder. Hver periode indeholder to faser, en<br />

tilvænningsfase på 5 dage og en opsamlingsfase på 4 dage. I opsamlingsfaserne, vejes alt det foder<br />

hunden indtager.<br />

Forsøget<br />

Med i undersøgelsen er der 30 raske labrador retriever hunde, i alderen 2 til 5 år. Hundene er delt op<br />

i 5 grupper. Hver gruppe afprøver et dyrt og et billigt hundefoder.<br />

Da der udelukkende er tale om fodrings forsøg, udsættes hunden ikke for nogle risici.<br />

Økonomiske forhold<br />

Forsøget er ikke støttet af kommercielle økonomiske interesser.<br />

Deltagelse i projektet er frivilligt og der udbetales ikke vederlag til deltagerne.<br />

Andre forhold<br />

Du vil, udover dette skriftlige informationsmateriale, modtage mundtlig information om projektet.<br />

Du kan afbryde din deltagelse når som helst uden at oplyse om årsagen.<br />

Hvis din hund bliver syg eller får diarre under opsamlingsfaserne, udgår den fra undersøgelsen i den<br />

pågældende fase.<br />

II


Øvrig information:<br />

På forhånd tak for hjælpen. Såfremt du har yderligere spørgsmål er du naturligvis altid velkommen<br />

til at kontakte de forsøgsansvarlige studerende anført nedenfor.<br />

Med Venlig Hilsen<br />

Linn Rebecka Jaatinen Hanne Rauff Dahl<br />

Stud.med.vet Stud.med.vet<br />

Biovidenskablige fakultet, KU Biovidenskablige fakultet, KU<br />

Tlf. 60601254 Tlf. 31582908<br />

linnjaat@dsr.life.ku.dk Hannerd@dsr.life.ku.dk<br />

III


Bilag 3 - Instrukser til forsøgsdeltagerne.<br />

Fodrings- og opsamlingsvejledning<br />

Dag 1-5 tilvænningsfasen:<br />

Hunden fodres med den fodermængde der er angivet i tabellen, 2 gange<br />

dagligt.<br />

Dag 6-9 opsamlingsfasen:<br />

Fodring<br />

o Hunden fodres med den angivne fodermængde 2 gange dagligt.<br />

o Alt overskydende foder vejes, anføres i tabel og kasseres.<br />

o Hunden skal have fri adgang til vand.<br />

Opsamling af afføring<br />

o Forsøg så vidt muligt at lade din hund besørge på et “rent”<br />

underlag. Dette for at undgå forurening af prøven, med blade,<br />

grus, osv.<br />

o Al afføring opsamles i separate poser.<br />

o Posen markeres med: Hundens navn, foder navn, dato,<br />

tidspunkt.<br />

o Posen fryses hurtigst muligt.<br />

Hvis hunden bliver syg under forsøget, noteres det på skemaet<br />

Vigtigt!!!! Der må på intet tidspunkt i tilvænnings- eller<br />

opsamlingsfasen tildeles andet end det aktuelle foder.<br />

I


I må altså ikke give jeres hund, godbidder, tilskudsfoder,<br />

vitaminer osv.<br />

II


Bilag 4 - Skema til forsøgsdeltagerne<br />

Tabel over foder X Hund: x Fodermængde: X g/fodring<br />

Dag<br />

1<br />

Dag2<br />

Dag<br />

3<br />

Dag<br />

4<br />

Overskydende<br />

hundefoder i g<br />

Morgen Aften<br />

Afføring<br />

1<br />

Afføring<br />

2<br />

Afføring<br />

3<br />

Afføring<br />

4<br />

Afføring<br />

5<br />

Kommentar<br />

I


Bilag 5 - Forurenings graduering.<br />

Foder Hund Forurenings<br />

grad*<br />

Synlige ting i afføringen<br />

5 A Grad 3 Meget strå , meget hår<br />

5 G Grad 3 Meget hår, en del strå. Spist.<br />

5 H Grad 3 Meget strå , meget hår<br />

5 I Grad 1 Lidt strå og lidt hår<br />

2 A Grad 1 Lidt hår<br />

2 B Grad 2 En del græs<br />

2 J Grad 2 Meget strå , hår, træpinde dog det meste fjernet<br />

2 K Grad 1 Lidt hår og strå<br />

3 B Grad 3 Meget græs<br />

3 D Grad 2 En del hårtilblanding<br />

3 E Grad 3 Meget hår<br />

3 F Grad 2 En del hår<br />

6 A Grad 3 En del græs og meget hår<br />

6 B Grad 3 Meget græs en del hår<br />

6 E Grad 1<br />

6 J Grad 1 Træpinde i bidder, meget grus, blade og græs. Dog var det til at fjerne, taget op med afføring.<br />

6 K Grad 1<br />

1 A Grad 1 Hår, spist græs, træ og blade (billede)<br />

1 H Grad 3 Hår, meget græs som hunden har spist (billede), det meste er fjernet<br />

1 I Grad 2 Meget græs i afføring billede 3 ikke så godt<br />

4 B Grad 2 Meget løs afføring muligvis pga frysevand som den har ligget i i et døgn, meget fordøjet græs det meste var til at<br />

fjerne<br />

4 D Grad 1 Meget lidt hår<br />

4 E Grad 3 Hårtilblanding<br />

4 F Grad 2 Hårtilblanding<br />

*Alle forurenings gradueringer er udført af samme person<br />

I


Bilag 6 - Beregninger af de analyserede afvigelser fra det deklarerede.<br />

Afvigelses beregninger, ud fra EF nr. 767/2009, bilag 4<br />

Råprotein:<br />

Foder 1)<br />

Deklareret: 22% Analyseret: 18,6% Forskel: 3,4<br />

Ved deklareret råprotein indhold på mellem 30% og 10 % , tolereres en afvigelse på 10% af det<br />

deklarerede.<br />

22*0.1 = 2,2<br />

Herved er den analyserede råproteinsmængde, under tolerancegrænsen<br />

Foder 2)<br />

Deklareret: 24% Analyseret: 22,2%. Forskel: 1,8<br />

Ved deklareret råprotein indhold på mellem 30% og 10 % , tolereres en afvigelse på 10% af det<br />

deklarerede.<br />

26*0.1 = 2,4<br />

Herved er den analyserede råproteinsmængde inden for tolerancegrænsen<br />

Foder 3)<br />

Deklareret: 20%. Analyseret: 21,2%. Forskel: 1,2<br />

Ved deklareret råprotein indhold på mellem 30% og 10 % , tolereres en afvigelse på 10% af det<br />

deklarerede.<br />

20*0.1 = 2<br />

Herved er den analyserede råproteinsmængde inden for tolerancegrænsen<br />

Foder 4)<br />

Deklareret: 37% Analyseret:42,2% Forskel: 5,2<br />

Ved et deklareret råprotein indhold på >30%, tolereres et afvigelse på 3 enheder.<br />

”Forudsat at den fastsatte maksimumsgrænse for de enkelte fodertilsætningsstoffer ikke overskrides,<br />

accepteres en afvigelse fra det angivne indhold på op til tre gange den pågældende tolerance, der<br />

er fastsat i punkt 2.<br />

I


Herved er den analyserede råproteinsmængde inden for tolerancegrænsen.<br />

Foder 5)<br />

Deklareret: 26% Analyseret: 26,5% Forskel: 0,5<br />

Ved deklareret råprotein indhold på mellem 30% og 10 % , tolereres en afvigelse på 10% af det<br />

deklarerede.<br />

26*0.1 = 2,6<br />

Herved er den analyserede råproteinsmængde inden for tolerancegrænsen<br />

Foder 6)<br />

Deklareret: 22,7% Analyseret: 21% Forskel: 1,7<br />

Ved deklareret råprotein indhold på mellem 30% og 10 % , tolereres en afvigelse på 10% af det<br />

deklarerede.<br />

22,7* 0.1= 2,27<br />

Herved er den analyserede råproteinsmængde inden for tolerancegrænsen<br />

Råfedt<br />

Foder 1)<br />

Deklareret: 6,5% Analyseret: 5,7% Forskel: 0,8<br />

Ved deklareret råfedt indhold på mellem 5% og 15 % tolereres en afvigelse på 15%.<br />

6,5*0,15 = 0,98<br />

Herved er den analyserede råfedtmængde inden for tolerancegrænsen.<br />

Foder 2)<br />

Deklareret: 9% Analyseret: 8,1% Forskel: 0,9<br />

Ved deklareret råfedt indhold på mellem 5% og 15 % tolereres en afvigelse på 15%.<br />

9*0,15 = 1,35<br />

Herved er den analyserede råfedtmængde inden for tolerancegrænsen.<br />

Foder 3)<br />

Deklareret: 13% Analyseret: 10,2% Forskel: 2,8<br />

Ved deklareret råfedt indhold på mellem 5% og 15 % tolereres en afvigelse på 15%.<br />

II


13*0,15 = 1,95<br />

Herved er den analyserede råfedtmængde under tolerancegrænsen.<br />

Foder 4)<br />

Deklareret: 20% Analyseret: 18,3% Forskel: 1,7<br />

Ved deklareret råfedt indhold på 15% eller derover, tolereres en afvigelse på 2,2 enheder.<br />

Herved er den analyserede råfedtmængde inden for tolerancegrænsen<br />

Foder 5)<br />

Deklareret: 17% Analyseret: 15,6% Forskel: 1,4<br />

Ved deklareret råfedt indhold på 15% eller derover, tolereres en afvigelse på 2,2 enheder.<br />

Herved er den analyserede råfedtmængde inden for tolerancegrænsen<br />

Foder 6)<br />

Deklareret: 14,5% Analyseret: 11,8% Forskel: 2,7<br />

Ved deklareret råfedt indhold på mellem 5% og 15 % tolereres en afvigelse på 15%.<br />

14,5*0,15 = 2,18<br />

Herved er den analyserede råfedtmængde under tolerancegrænsen<br />

Råaske<br />

Foder 1)<br />

Deklareret: 6,5% Analyseret: 6,8% Forskel: 0,3<br />

Ved deklareret råaske indhold på mellem 2% og 15 % tolereres en afvigelse på 10%.<br />

6,5*0,1 = 0,65<br />

Herved er den analyserede råaskemængde inden for tolerancegrænsen.<br />

Foder 2)<br />

Deklareret: 7% Analyseret: 8,3% Forskel: 1,3<br />

Ved deklareret råaske indhold på mellem 2% og 15 % tolereres en afvigelse på 10%.<br />

7*0,1 = 0,70<br />

III


Herved er den analyserede råaskemængde over tolerancegrænsen.<br />

Foder 3)<br />

Deklareret: 7,5% Analyseret: 7,2% Forskel: 0,3<br />

Ved deklareret råaske indhold på mellem 2% og 15 % tolereres en afvigelse på 10%.<br />

7,5*0,1 = 0,75<br />

Herved er den analyserede råaskemængde inden for tolerancegrænsen.<br />

Foder 4)<br />

Deklareret: 9,5% Analyseret: 9,2% Forskel: 0,3<br />

Ved deklareret råaske indhold på mellem 2% og 15 % tolereres en afvigelse på 10%.<br />

9,5*0,1 = 0,95<br />

Herved er den analyserede råaskemængde inden for tolerancegrænsen.<br />

Foder 5)<br />

Deklareret: 5,9% Analyseret: 6,0% Forskel: 0,1<br />

Ved deklareret råaske indhold på mellem 2% og 15 % tolereres en afvigelse på 10%.<br />

5,9*0,1 = 0,59<br />

Herved er den analyserede råaskemængde inden for tolerancegrænsen.<br />

Foder 6)<br />

Deklareret: 4,5% Analyseret: 5,2% Forskel: 0,7<br />

Ved deklareret råaske indhold på mellem 2% og 15 % tolereres en afvigelse på 10%.<br />

4,5*0,1 = 0,45<br />

Herved er den analyserede råaskemængde inden for tolerancegrænsen.<br />

Råfibre<br />

Foder 1)<br />

Deklareret: 3,5% Analyseret: 3,6% Forskel: 0,1<br />

Ved deklareret råfibre indhold på under 5% tolereres en afvigelse på 0,8 enheder.<br />

Herved er den analyserede råfibermængde inden for tolerancegrænsen.<br />

IV


Foder 2)<br />

Deklareret: 3% Analyseret: 3,8% Forskel: 0,8<br />

Ved deklareret råfibre indhold på under 5% tolereres en afvigelse på 0,8 enheder.<br />

”Forudsat at den fastsatte maksimumsgrænse for de enkelte fodertilsætningsstoffer ikke overskrides,<br />

accepteres en afvigelse fra det angivne indhold på op til tre gange den pågældende tolerance, der<br />

er fastsat i punkt 2.<br />

Herved er den analyserede råfibermængde inden for tolerancegrænsen.<br />

Foder 3)<br />

Deklareret: 2,5% Analyseret: 3,9% Forskel: 1,4<br />

Ved deklareret råfibre indhold på under 5% tolereres en afvigelse på 0,8 enheder.<br />

”Forudsat at den fastsatte maksimumsgrænse for de enkelte fodertilsætningsstoffer ikke overskrides,<br />

accepteres en afvigelse fra det angivne indhold på op til tre gange den pågældende tolerance, der<br />

er fastsat i punkt 2.<br />

Herved er den analyserede råfibermængde inden for tolerancegrænsen.<br />

Foder 4)<br />

Deklareret: 3,5% Analyseret: 2,9% Forskel: 0,6<br />

Ved deklareret råfibre indhold på under 5% tolereres en afvigelse på 0,8 enheder.<br />

Herved er den analyserede råfibermængde inden for tolerancegrænsen.<br />

Foder 5)<br />

Deklareret: 1,3% Analyseret: 2,4% Forskel: 0,9<br />

Ved deklareret råfibre indhold på under 5% tolereres en afvigelse på 0,8 enheder.<br />

”Forudsat at den fastsatte maksimumsgrænse for de enkelte fodertilsætningsstoffer ikke overskrides,<br />

accepteres en afvigelse fra det angivne indhold på op til tre gange den pågældende tolerance, der<br />

er fastsat i punkt 2.<br />

Herved er den analyserede råfibermængde inden for tolerancegrænsen.<br />

Foder 6)<br />

Deklareret: 1,8% Analyseret: 2,1% Forskel: 0,3<br />

V


Ved deklareret råfibre indhold på under 5% tolereres en afvigelse på 0,8 enheder.<br />

Herved er den analyserede råfibermængde inden for tolerancegrænsen.<br />

Omsættelig energi<br />

Foder 1)<br />

Deklareret: 1396 kJ/100g Analyseret: 1112KJ/100g Forskel: 284 KJ/100g<br />

Ved deklaration af energiværdier tolereres en afvigelse på 5%.<br />

1396*0,05 = 70<br />

Herved er den analyserede energiværdi under tolerancegrænsen.<br />

Foder 2)<br />

Deklareret: 1534 kJ/100g Analyseret: 1267KJ/100g Forskel: 267 KJ/100g<br />

Ved deklaration af energiværdier tolereres en afvigelse på 5%.<br />

1534*0,05 = 77<br />

Herved er den analyserede energiværdi under tolerancegrænsen.<br />

Foder 3)<br />

Deklareret: 1547 kJ/100g Analyseret: 1492KJ/100g Forskel: 55 KJ/100g<br />

Ved deklaration af energiværdier tolereres en afvigelse på 5%.<br />

1547*0,05 = 77<br />

Herved er den analyserede energiværdi inden for tolerancegrænsen.<br />

Foder 4)<br />

Deklareret: 1580 kJ/100g Analyseret: 1622KJ/100g Forskel: 42 KJ/100g<br />

Ved deklaration af energiværdier tolereres en afvigelse på 5%.<br />

1580*0,05 = 79<br />

Herved er den analyserede energiværdi inden for tolerancegrænsen.<br />

VI


Foder 5)<br />

Deklareret: 1680 kJ/100g Analyseret: 1685KJ/100g Forskel: 5 KJ/100g<br />

Ved deklaration af energiværdier tolereres en afvigelse på 5%.<br />

1680*0,05 = 84<br />

Herved er den analyserede energiværdi inden for tolerancegrænsen.<br />

Foder 6)<br />

Deklareret: 1555 kJ/100g Analyseret: 1568KJ/100g Forskel: 47 KJ/100g<br />

Ved deklaration af energiværdier tolereres en afvigelse på 5%.<br />

1555*0,05 = 78<br />

Herved er den analyserede energiværdi inden for tolerancegrænsen.<br />

VII


Bilag 7 - Beregning af fedt underskud i foder 1<br />

Fedt underskud i foder 1 i forhold til NRC’s adequet intake (AI).<br />

Ifølge NRC (2006), så er AI af et næringsstof, den mængde af det givne næringsstof der skal til for<br />

at vedligeholde et dyr i et givet livsstadie, i tilfælde af at der ikke er demonstreret nogen Minimal<br />

requirement. Her er der af NRC(2006), fastsat et AI på 1,3g fedt/ kg BW 0,75 . For hundene der<br />

testede foder 1 vil dette betyde følgende:<br />

Hund: A) Vægt 32,5 kg<br />

Fedt behov:<br />

1,3 g fedt * 32,5kg 0,75 = 17,7 g fedt / dag<br />

Fedt fra foder 1 i gennemsnit for 4 dages opsamlingsperiode:<br />

Herved et dagligt fedt underskud på:<br />

Hund: H) Vægt 35 kg<br />

Fedt behov:<br />

109,4g fedt indtaget – 102,0 g fedt udskilt = 7,4 g fedt /dag<br />

17,7 g fedt /dag -7,4 g fedt/ dag = 10,3 g fedt /dag<br />

1,3 g fedt * 35kg 0,75 = 18,7 g fedt / dag<br />

Fedt fra foder 1 i gennemsnit for 4 dages opsamlingsperiode:<br />

116,7g fedt indtaget – 96,6 g fedt udskilt = 20,1 g fedt /dag<br />

Herved er det daglig fedt behov lige dækket:<br />

Hund: I) Vægt 40 kg<br />

Fedt behov:<br />

18,7 g fedt /dag -20,1 g fedt/ dag = 1,4 g fedt /dag<br />

1,3 g fedt * 40kg 0,75 = 20,7 g fedt / dag<br />

Fedt fra foder 1 i gennemsnit for 4 dages opsamlingsperiode:<br />

Herved et dagligt fedt underskud på:<br />

129,1g fedt indtaget – 124,4 g fedt udskilt = 4,7 g fedt /dag<br />

I


20,7 g fedt /dag -4,7 g fedt/ dag = 16 g fedt /dag<br />

II


Bilag 8 - NRC (2006), beregning af den omsættelige energi.<br />

I


Bilag 9 - Det endogene fedts påvirkning af den tilsyneladende<br />

råfedtsfordøjelighed.<br />

Beregning af endogent fedts, påvirkning af den tilsyneladende<br />

fedtfordøjelighed, hvorved den sande fordøjelighed findes.<br />

Eksemplificeret ved foder 1 og 5. Der antages at det endogene fedt i nærværnede undersøgelse er<br />

samsvarende med, den endogene fedt værdi, 3,28 g /kg foder DM, der er fundet på grise af Kil et al<br />

(2010).<br />

Foder 1.<br />

5794g tørstof indtaget 5,794kg tørstof * 3,28g/kg tørstof = 19,0g endogent fedt<br />

Altså en forøgelse på 57,1%, fra 9,23% til 14,5%<br />

Foder 5.<br />

6684g tørstof indtaget 6,684kg tørstof * 3,28g/kg tørstof = 22g endogent fedt<br />

Altså en forøgelse på 2,6%, fra 90,68% til 93%<br />

I

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!