20.09.2013 Views

Hygiejne i lægepraksis - Hvidovre Hospital

Hygiejne i lægepraksis - Hvidovre Hospital

Hygiejne i lægepraksis - Hvidovre Hospital

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

<strong>Hygiejne</strong> i <strong>lægepraksis</strong><br />

Region Hovedstadens Komité for<br />

Infektionskontrol og <strong>Hygiejne</strong>


Indhold<br />

Forord......................................................................................................................................................5<br />

Håndhygiejne.......................................................................................................................................6<br />

Hånddesinfektion ...................................................................................................................6<br />

Håndvask ...................................................................................................................................6<br />

Kitler, handsker mm. ........................................................................................................................7<br />

Sterile engangshandsker .....................................................................................................7<br />

Usterile engangshandsker ..................................................................................................7<br />

Kitler.............................................................................................................................................7<br />

Masker og/eller briller ..........................................................................................................7<br />

Forholdsregler for patienter med smitsomme sygdomme i <strong>lægepraksis</strong> ..................8<br />

Methicillin Resistente Staphylococcus aureus (MRSA) ...........................................8<br />

Bærertilstand og infektion ..................................................................................................8<br />

MRSA-patienten i <strong>lægepraksis</strong> ..........................................................................................8<br />

Indlæggelse af patienter med eller mistænkt for MRSA ........................................9<br />

Risikosituationer og individuelle risikofaktorer ...........................................................9<br />

Instrumenter .....................................................................................................................................10<br />

Termisk rengøring og desinfektion ...............................................................................10<br />

Manuel rengøring og kemisk henstandsdesinfektion ...........................................10<br />

Emballering ............................................................................................................................11<br />

Sterilisation ............................................................................................................................12<br />

Vedligeholdelse af sterilisator ........................................................................................12<br />

Opbevaring .............................................................................................................................12<br />

Sterilisationstemperatur og tid ......................................................................................12<br />

Desinfektion af hud- og slimhinde .........................................................................................13<br />

Injektion ...................................................................................................................................13<br />

Operative og invasive indgreb ........................................................................................13<br />

Slimhinde desinfektion ved invasive indgreb ..........................................................13<br />

Øregang ...................................................................................................................................13<br />

3


Sår og sårbehandling ...................................................................................................................14<br />

4<br />

Forbindingsmateriale og engangsutensilier ..............................................................14<br />

Opbevaring af utensilier ....................................................................................................14<br />

Rene sår ..................................................................................................................................14<br />

Kirurgiske sår .........................................................................................................................14<br />

Traumatiske sår ....................................................................................................................14<br />

Brandsår ..................................................................................................................................15<br />

Urene og inficerede sår ....................................................................................................15<br />

Suturfjernelse ........................................................................................................................15<br />

Katetre ................................................................................................................................................16<br />

Anlæggelse af blærekateter ............................................................................................16<br />

Affald ...................................................................................................................................................17<br />

Klinisk risikoaffald ................................................................................................................17<br />

Dagrenovation ......................................................................................................................17<br />

Rengøring ..........................................................................................................................................18<br />

Spild ..........................................................................................................................................18<br />

Uheld....................................................................................................................................................19<br />

Ved stænk i øjne og mund ..............................................................................................19<br />

Ved stikuheld ........................................................................................................................19<br />

Ved hud kontakt ..................................................................................................................19<br />

Desinfektionsmidler ......................................................................................................................20<br />

Huddesinfektion ..................................................................................................................20<br />

Slimhindedesinfektion .......................................................................................................20<br />

Instrumentdesinfektion ....................................................................................................20<br />

Overfladedesinfektion .......................................................................................................20<br />

Rationel antibiotikapolitik ..........................................................................................................21<br />

Kontakt................................................................................................................................................22


Forord<br />

Denne pjece er ment som en let og overskuelig hjælp til praktiserende<br />

læger i spørgsmål om hygiejne.<br />

Enhver undersøgelse og behandling kan være forbundet med smitte-<br />

spredning.<br />

Omhyggelig hygiejne – herunder håndhygiejne - er derfor en vigtig del<br />

af al undersøgelse og behandling af patienter.<br />

De generelle hygiejniske retningslinjer er procedurerelaterede, dvs. at de<br />

er udarbejdet med fokus på den procedure, der skal udføres og ikke med<br />

fokus på patientens diagnose.<br />

Omhyggelig hygiejne handler i høj grad om, at indarbejde gode arbejdsrutiner<br />

og bevidsthed om adskillelse af rent og urent, når man udfører<br />

forskellige undersøgelser.<br />

På vegne af Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og<br />

<strong>Hygiejne</strong><br />

Niels Erik Møller, praktiserende læge<br />

Flemming Skovsgaard, praktiserende læge<br />

Mogens Ole Larsen, praktiserende læge og praksiskonsulent<br />

Kristian Arendrup, praktiserende læge og praksiskonsulent<br />

Henrik Malling, praktiserende læge og praksiskonsulent<br />

Jesper Lundh, praktiserende læge og praksiskonsulent<br />

<strong>Hvidovre</strong> <strong>Hospital</strong>: Bettina Lundgren, ledende overlæge<br />

Kirsten Kristoffersen, hygiejnesygeplejerske<br />

Rigshospitalet: Leif Percival Andersen, overlæge<br />

Lene Junker, hygiejnesygeplejerske<br />

Hillerød <strong>Hospital</strong>: Ina Sleimann Petersen, afdelingslæge<br />

Anni Juhl-Jørgensen, hygiejnesygeplejerske<br />

Herlev <strong>Hospital</strong>: Jens Otto Jarløv, ledende overlæge<br />

Susanne Aagaard, hygiejnesygeplejerske<br />

Januar 2009<br />

5


Håndhygiejne<br />

Omhyggelig hånddesinfektion og håndvask er den bedst<br />

dokumenterede handling til forebyggelse af smittespredning<br />

blandt patienter og sundhedspersonale. Ure og ringe kan udgøre<br />

en smitterisiko.<br />

Hånddesinfektion<br />

Hånddesinfektion er et velegnet<br />

alternativ til håndvask, når hænderne<br />

ikke er synligt forurenede.<br />

Bakteriemængden reduceres mere<br />

ved brug af spritholdigt middel<br />

end ved almindelig håndvask.<br />

✃ Der benyttes håndsprit (70-85%<br />

alkohol) med hudplejemiddel.<br />

✃ Brug mindst 2 ml.<br />

✃ Spritten påføres og indgnides til<br />

tørhed.<br />

✃ Hænderne tåler fint desinfektion<br />

mange gange dagligt.<br />

6<br />

Håndvask<br />

Håndsæbe skal enten være fast<br />

sæbe ophængt på magnet eller<br />

flydende sæbe i engangsbeholder.<br />

Det anbefales at anvende engangshåndklæder,<br />

da fugtige håndklæder<br />

udgør en smitterisiko.<br />

Hånddesinfektion/håndvask skal<br />

foretages:<br />

✃ Før alle rene og sterile procedurer.<br />

✃ Efter direkte patientkontakt.<br />

✃ Efter urent arbejde, fx ved forurening<br />

og berøring med blod,<br />

vævsvæske, urin, afføring.<br />

✃ Efter toiletbesøg.<br />

✃ Efter hoste, nys eller næse-<br />

pudsning.<br />

✃ Efter brug af handsker (pga.<br />

opformering af bakterier i<br />

handsken).


Kitler, handsker mm.<br />

Kitler og handsker er værnemidler, der anvendes for at undgå<br />

forurening med smittefarligt materiale. Det er arbejdsgiverens<br />

ansvar, at relevante værnemidler er tilgængelige, og at<br />

medarbejderne kan bruge dem korrekt.<br />

Sterile engangshandsker<br />

Ved invasive procedurer, fx mindre<br />

operative indgreb, og blærekateterisation<br />

skal der benyttes sterile<br />

handsker.<br />

Usterile engangshandsker<br />

Ved procedurer, hvor der er<br />

risiko for at komme i kontakt med<br />

patientens sekreter, fx urin, benyttes<br />

usterile engangshandsker.<br />

Kitler<br />

Ved håndtering af prøvemateriale<br />

og ved risiko for forurening af eget<br />

tøj anvendes kittel.<br />

Ved forurening skal kitlen skiftes.<br />

Masker og/eller briller<br />

Ved risiko for sprøjt og stænk i<br />

ansigtet anvendes masker og/eller<br />

briller.<br />

7


Forholdsregler for patienter med smitsomme<br />

sygdomme i <strong>lægepraksis</strong><br />

Patienter med særlig smitsomme sygdomme kan udgøre en<br />

smitterisiko. Er man på forhånd opmærksom på, at en patient<br />

kan have en smitsom sygdom, bør patienten ikke have ventetid<br />

i venteværelset.<br />

Eksempler på smitsomme sygdomme:<br />

✃ Kighoste<br />

✃ MRSA<br />

✃ Skoldkopper<br />

✃ Mæslinger<br />

Methicillin Resistente Staphylococcus aureus (MRSA)<br />

Bærertilstand og infektion<br />

En person med MRSA kan enten<br />

have sygdom forårsaget af MRSA,<br />

være inficeret eller være rask smittebærer.<br />

Bærertilstand kan være<br />

kompliceret af andre lidelser eller<br />

sygdomme, der kan vanskeliggøre<br />

behandling.<br />

Risikoen for at blive bærer eller<br />

inficeret med MRSA er størst inden<br />

for de første 2 måneder efter eksponering,<br />

men risikoen er til stede<br />

i op til 12 måneder efter smitteudsættelse.<br />

8<br />

MRSA patienten i <strong>lægepraksis</strong><br />

Kun hvis der er risiko for direkte<br />

kontakt til sårsekreter eller andre<br />

sekreter, der kan indeholde MRSA,<br />

anvendes handsker og kittel.<br />

Konsultation af patienter med særlig<br />

smitterisiko bør tilrettelægges,<br />

så patienterne ikke har ventetid i<br />

venteværelset.


Indlæggelse af patienter med eller mistænkt for MRSA<br />

Ved indlæggelse på hospital i Dan-<br />

mark skal alle, der inden for 12<br />

måneder har været i en risikosituation,<br />

undersøges for MRSA. Før<br />

en planlagt indlæggelse bør den<br />

henvisende læge undersøge om<br />

Risikosituationer og individuelle risikofaktorer<br />

Risikosituationer<br />

Tidligere selv fået påvist MRSA<br />

MRSA-positiv person i husstand eller anden nær kontakt<br />

Bor eller opholder sig dagligt i afdeling, på plejehjem eller lignende, fx institutioner<br />

for handicappede med MRSA udbrud<br />

Indlagt på stue med MRSA-positiv patient<br />

Indlagt på afdeling med MRSA-udbrud<br />

Indlagt eller modtaget ambulant invasiv behandling, anlæggelse af venflon, dræn<br />

eller katetre, dialyse, operation på udenlandsk sygehus, ekskl. Norden eller<br />

Holland<br />

Ophold under dårlige hygiejniske forhold, fx krigszoner, flygtningelejre, børnehjem<br />

eller nylig udenlandske adoptivbørn<br />

Individuelle risikofaktorer<br />

Sår<br />

Kroniske hudlidelse<br />

Kroniske luftvejsinfektioner, herunder bihulebetændelse<br />

Intravenøst stofmisbrug<br />

patienten har været i risikosituationer<br />

og har individuelle risikofaktorer.<br />

Patienter, der identificeres<br />

som værende i risiko for at<br />

have MRSA, skal forud for elektiv<br />

indlæggelse, podes for MRSA.<br />

I øvrigt henvises til lokal klinisk mikrobiologisk afdeling eller Sundhedsstyrelsens<br />

vejledning ”Forebyggelse af spredning af MRSA 2006”.<br />

9


Instrumenter<br />

Det er lægens ansvar, at instrumenter ikke udgør en infektionsrisiko<br />

for patienten. Korrekt rengøring, desinfektion, sterilisation<br />

og opbevaring er derfor vigtig.<br />

Instrumenter rengøres, desinficeres og/eller steriliseres, hver gang<br />

de har været anvendt til undersøgelse og behandling.<br />

Termisk rengøring og<br />

desinfektion<br />

Termisk rengøring og desinfektion<br />

i instrumentopvaskemaskine er<br />

altid at foretrække.<br />

✃ Instrumenter anbringes direkte<br />

i instrumentopvaskemaskinen<br />

– hule instrumenter sættes på<br />

dyse. Instrumenter, der kan<br />

adskilles, rengøres adskilt.<br />

✃ Instrumenter forskylles eller<br />

forvaskes i instrumentopvaskemaskinen<br />

med koldt vand.<br />

✃ Instrumenter rengøres i instrumentopvaskemaskinen<br />

med<br />

sæbemiddel og vand ifølge<br />

instrumentleverandørens<br />

anvisninger.<br />

✃ Instrumenterne desinficeres til<br />

sidst i vaskemaskinen med varmt<br />

vand i mindst:<br />

10<br />

90°C i 1 min.<br />

85°C i 3 min.<br />

80°C i 10 min.<br />

Såfremt der ikke findes tørring i<br />

maskinen, aftørres instrumenterne<br />

efter rengøring med en ren klud.<br />

Manuel rengøring og kemisk<br />

henstandsdesinfektion<br />

✃ Forud for kemisk desinfektion<br />

skal alle instrumenter manuelt<br />

forbehandles for at fjerne alle<br />

rester af blod, sekreter mm.<br />

✃ Instrumenterne skal nedsænkes i<br />

vand tilsat enzymholdig sæbe.<br />

✃ Alle instrumentets flader bearbejdes<br />

mekanisk med fx børste<br />

til de er synligt rene, hvorefter<br />

de skylles under rindende vand<br />

og tørres.<br />

✃ Hule rør skylles igennem og<br />

instrumenter, der kan adskilles<br />

rengøres adskilt.<br />

✃ Herefter udføres kemisk henstanddesinfektion<br />

med et egnet<br />

desinfektionsmiddel, anbefalede<br />

midler er klorforbindelser og<br />

persyrer.<br />

✃ Desinfektionsmidlet skal have<br />

kontakt med alle instrumentets<br />

flader, i det tidsrum, der anbefales<br />

af producenten af desinfektionsmidlet.


✃ Efter desinfektion skal instrumentet<br />

skylles under rindende<br />

vand og tørres med rent klæde<br />

eller engangspapir, som efterfølgende<br />

lægges til vask eller<br />

kasseres.<br />

✃ Under arbejdet skal stænk til<br />

omgivelserne minimeres og<br />

personalet skal beskytte sig mod<br />

forurening med personlige værnemidler,<br />

fx handsker, tænger,<br />

plastforklæde, beskyttelsesbriller<br />

eller ansigtsskærm.<br />

✃ Manuel forbehandling og kemisk<br />

henstanddesinfektion af instrumenter<br />

bør ikke finde sted i<br />

lokaler, der samtidig anvendes til<br />

patientundersøgelse og behandling.<br />

Efter hver procedure skal instrumenterne<br />

rengøres og desinficeres.<br />

Skal instrumenterne anvendes på<br />

brudt hud eller slimhinde, samt til<br />

invasive procedurer er sterilisation<br />

nødvendig.<br />

Andet udstyr til flergangsbrug<br />

rengøres ifølge fabrikantens anvisning.<br />

Pessarringe vaskes med vand<br />

og sæbe, og sprittes efterfølgende<br />

med 70 % sprit.<br />

Emballering<br />

Instrumenter og andet udstyr til<br />

flergangsbrug, som anvendes ved<br />

invasive procedurer skal emballeres<br />

forud for sterilisation.<br />

Ved sterilisation i dampautoklave<br />

anvendes:<br />

✃ Papir eller folieposer, som lukkes<br />

med autoklavetape eller svejsemaskine,<br />

eller containere med<br />

låg.<br />

✃ Kuvertpakning i autoklavepapir,<br />

som lukkes med autoklavetape.<br />

Ved sterilisation i tørsterilisator<br />

anvendes:<br />

✃ Folieposer, som lukkes med<br />

indikatortape, svejsemaskine,<br />

containere med låg.<br />

Der dokumenteres sterilisations-<br />

og udløbsdato på alle pakninger.<br />

Holdbarhed for steriliseret udstyr<br />

er 6 mdr.<br />

11


Sterilisation<br />

Før sterilisation skal der altid være<br />

foretaget mekanisk rengøring og<br />

termisk desinfektion eller manuel<br />

rengøring og kemisk henstanddesinfektion.<br />

Der skal anvendes en valideret<br />

sterilisator.<br />

Der skal altid anvendes procesindikatorer,<br />

der viser at instrumenterne<br />

har gennemgået sterilisationsprocessen<br />

(fx autoklavetape).<br />

Ved tømning af sterilisatoren skal<br />

det kontrolleres<br />

✃ At indpakningen er intakt og<br />

tør, hvis ikke er instrumenterne<br />

usterile.<br />

✃ At de anvendte indikatorer er<br />

slået om, hvis ikke er sterilisation<br />

ikke udført.<br />

✃ Kontrol af sterilisatoren (tryk,<br />

temperatur og tid) skal foretages<br />

efter hver kørsel.<br />

Sterilisationstemperatur og tid<br />

12<br />

For mættet vanddamp<br />

✃ 134°C i mindst 3 min.<br />

✃ 121°C i mindst 15 min.<br />

Vedligeholdelse af sterilisator<br />

Der skal udarbejdes program for<br />

vedligeholdelse af sterilisatoren.<br />

✃ Korrekt omslag af procesindikatorer<br />

er ikke garanti for sterilitet.<br />

✃ I dampautoklaver bør der dagligt<br />

anvendes kemisk indikator for<br />

kontrol af sterilisationsparametre<br />

fx Bowie Dict test.<br />

✃ Der bør udføres rutinekontrol<br />

hver 3. måned med anvendelse<br />

af biologiske indikatorer Bacillus<br />

stearotherophilus til dampautoklave<br />

og Bacillus subtilis til<br />

tørsterilisation.<br />

Opbevaring<br />

Steriliserede instrumenter opbevares<br />

i lukkede skabe eller skuffer<br />

beskyttet mod fugt, svingninger i<br />

temperatur, støv og sollys.<br />

✃ Steriliserede instrumenter skal<br />

kontrolleres for sterilisationsdato,<br />

beskadigelse og fugt gennemtrængning<br />

før brug.<br />

For tør varme<br />

✃ 180°C i ½ time<br />

✃ 170°C i 1 time<br />

✃ 160°C i 2 timer<br />

Tidsberegning starter, når temperaturen i instrumentet er opnået.


Desinfektion af hud- og slimhinde<br />

Der er mikroorganismer på hud og slimhinder, som kan udgøre en<br />

infektionsrisiko for patienten ved invasive indgreb.<br />

Injektion<br />

✃ Huden desinficeres med hospitalssprit<br />

70-85%.<br />

✃ Desinfektionsmidlet skal tørre<br />

inden injektion.<br />

Operative og invasive<br />

indgreb<br />

✃ Huden desinficeres med Klorhexidinsprit<br />

0,5% x 2 gange i<br />

et område, som giver afstand til<br />

incisionsstedet på ca. 10 cm.<br />

✃ Desinfektionsmidlet skal tørre<br />

mellem påførelserne og inden<br />

steril afdækning appliceres.<br />

Slimhinde desinfektion ved<br />

invasive indgreb<br />

✃ Næse og mundhule desinficeres<br />

med Klorhexidin 0,05%.<br />

✃ Vaginal slimhinde desinficeres<br />

med Klorhexidin-Cetrimid 2mg/1<br />

mg/ml<br />

Øregang<br />

✃ Klorhexidin må ikke anvendes til<br />

desinfektion i øregangen, da det<br />

er neurotoxisk.<br />

13


Sår og sårbehandling<br />

Sår kan være koloniseret eller inficeret med mikroorganismer.<br />

Derfor er hygiejniske forholdsregler vigtige ved håndtering af sår.<br />

Forbindingsmateriale og<br />

engangsutensilier<br />

✃ Alle produkter skal være CE<br />

mærket.<br />

✃ Kompresser og forbindingsmateriale<br />

skal være sterile ved<br />

modtagelse fra leverandør.<br />

Opbevaring af utensilier<br />

✃ Sterile utensilier skal opbevares i<br />

skabe, skuffer eller rene depotrum<br />

min. 30 cm over gulvhøjde.<br />

✃ Må ikke opbevares i direkte sollys.<br />

✃ Det er hensigtsmæssigt at<br />

indkøbe utensilier i pakninger<br />

indeholdende den mængde, der<br />

anvendes pr. procedure.<br />

14<br />

Rene sår<br />

✃ Skiftes med brug af aseptisk teknik.<br />

Dækkes med tætsluttende<br />

forbinding.<br />

Kirurgiske sår<br />

✃ Sutureres under opretholdelse af<br />

aseptisk teknik.<br />

✃ Dækkes med tætsluttende steril<br />

forbinding.<br />

Traumatiske sår<br />

✃ Traumatiske sår renses med<br />

tempereret vand. Er patienten<br />

immunsupprimeret anbefales<br />

sterilt isotonisk saltvand.<br />

✃ Sæbe anvendes sjældent og hvis<br />

– skal der bruges medicinsk<br />

isotonisk neutral sæbe uden<br />

tilsætningsstoffer.<br />

✃ Såret skal dækkes med steril<br />

forbinding.


Brandsår<br />

✃ Skylles med tempereret vand til<br />

smertefrihed.<br />

Urene og inficerede sår<br />

✃ Sårskift udføres så forurening af<br />

omgivelserne undgås.<br />

✃ Arbejdsområdet afdækkes med<br />

væsketæt afdækning.<br />

✃ Der anvendes usterile engangshandsker<br />

under proceduren.<br />

✃ Arbejdsdragten skal beskyttes<br />

mod forurening med sårsekret<br />

og pus fx ved brug af plastikforklæde<br />

eller overtrækskittel.<br />

Suturfjernelse<br />

✃ Udføres med aseptisk teknik<br />

med anvendelse af steriliserede<br />

instrumenter.<br />

✃ Cicatrisen dækkes med forbinding,<br />

hvis der er blødning eller<br />

sivning fra såret.<br />

15


Katetre<br />

Der er risiko for at påføre patienter infektion ved anlæggelse af og<br />

manipulation med katetre, hvis der ikke anvendes aseptisk teknik.<br />

Det er vigtigt løbende at tage stilling til indikationen for katetret.<br />

Anlæggelse af blærekateter<br />

Kateter á demeure<br />

✃ Mindst mulig kateterstørrelse<br />

anvendes fx ch. 14-16.<br />

✃ Genitalområdet skal afvaskes<br />

med isotonisk NaCl før anlæggelse<br />

af kateter.<br />

✃ Der skal installeres sterilt desinficerende<br />

glidemiddel i urethra.<br />

✃ Hos mænd skal anvendes mindst<br />

10 ml. gel. Hos kvinder almindeligvis<br />

5 ml.<br />

✃ Sterilt kateter og aseptisk teknisk<br />

skal anvendes.<br />

16<br />

✃ Ballonen fyldes med sterilt vand<br />

eller isotonisk NaCl – antal ml.<br />

afhænger af katetret.<br />

✃ Ved forventet anvendelse over 14<br />

dage skal der benyttes katetre af<br />

silikone. Ballonen i silikonekatetret<br />

skal fyldes med glycerin<br />

opløsning 10% - antal ml. afhænger<br />

af katetret. Silikone katetre<br />

skal skiftes hver 3. måned.


Affald<br />

Affald kan udgøre en smitterisiko, hvis ikke det håndteres korrekt.<br />

Klinisk risikoaffald<br />

✃ Skarpe og spidse genstande.<br />

✃ Vævs- og prøvemateriale.<br />

✃ Materiale gennemvædet med<br />

udskillelser som blod, sekreter<br />

o.lign.<br />

Dagrenovation<br />

Omfatter udover almindeligt<br />

affald:<br />

✃ Utensilier, bleer, engangs-<br />

håndklæder.<br />

✃ Tømte urin- og drænposer.<br />

✃ Tømte plastampuller.<br />

17


Rengøring<br />

Forurenede overflader kan udgøre en smitterisiko, hvorfor<br />

rengøring er vigtig både af hygiejniske- og æstetiske grunde.<br />

✃ Lokaler og inventar, som anvendes<br />

til patientundersøgelse og<br />

behandling rengøres dagligt.<br />

✃ Lokaler som anvendes til rengøring,<br />

desinfektion og fremstilling<br />

af sterile utensilier rengøres<br />

dagligt.<br />

✃ Møbler, legetøj og andet inventar<br />

i venteværelser, skal være rengøringsvenlige<br />

og rengøres efter<br />

behov, dog mindst en gang om<br />

måneden.<br />

18<br />

Spild<br />

✃ Spild med blod, sekreter, urin,<br />

afføring eller opkast, skal straks<br />

tørres op med papir eller lignende,<br />

der er vædet med vand og<br />

sæbe. Stedet desinficeres umiddelbart<br />

efter med hospitalssprit<br />

70%.


Uheld<br />

Stikuheld og hudkontakt med patientsekreter kan udgøre en<br />

smitterisiko.<br />

Ved stænk i øjne og mund<br />

✃ Skyl med rigeligt vand.<br />

Ved stikuheld<br />

✃ Vask med vand og sæbe efterfulgt<br />

af desinfektion med sprit.<br />

Ved hudkontakt<br />

✃ Vask grundigt med rigeligt vand.<br />

Ved stik- skæreuheld eller stænk i øjne, skal der umiddelbart<br />

tages stilling til:<br />

✃ Skadesanmeldelse.<br />

✃ Test for Hepatitis B og C samt HIV.<br />

✃ Vaccination mod Hepatitis B.<br />

✃ Henvisning til lokal infektionsmedicinsk afd. eller skadestue.<br />

I øvrigt henvises til: www.stikboksen.dk<br />

19


Desinfektionsmidler<br />

Anbefalede desinfektionsmidler:<br />

Huddesinfektion<br />

✃ <strong>Hospital</strong>s 70-85%<br />

✃ Klorhexidinsprit 0,5% i<br />

70-85% hospitalssprit<br />

Slimhindedesinfektion<br />

✃ Klorhexidinopløsning 0,05%<br />

✃ Klorhexidin-Cetrimid<br />

2mg/1mg/ml<br />

20<br />

Instrumentdesinfektion<br />

✃ Klorforbindelser fx Kloramin 4%<br />

✃ Persyrer 1%<br />

Overfladedesinfektion<br />

✃ <strong>Hospital</strong>ssprit 70-85%<br />

✃ Klorforbindelse 1%<br />

✃ Persyrer 1%


Rationel antibiotikapolitik<br />

En rationel anvendelse af antibiotika betyder, at patienterne får<br />

en klinisk effektiv behandling samtidigt med, at de økologiske<br />

skadevirkninger begrænses mest muligt.<br />

Antibiotika påvirker patientens<br />

naturlige mikrobielle flora, herunder<br />

den store mængde bakterier,<br />

der naturligt forekommer<br />

i gastrointestinal-kanalen og på<br />

huden, fordi stofferne udskilles via<br />

sved, galde og andre sekreter.<br />

For at kunne tilgodese hensynet til<br />

både patienten og miljøet er det<br />

nødvendigt, at målrette behandlingen<br />

mest muligt.<br />

Der henvises til vejledende lokale<br />

mikrobiologiske afd. vedr. konkrete<br />

forslag til behandling af infektionssygdomme.<br />

21


Kontakt<br />

Du er velkommen til at rette henvendelse til din lokale mikrobiologiske<br />

afdeling, hvis du skulle have spørgsmål i forhold til denne pjece.<br />

Vi træffes på:<br />

22<br />

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling,<br />

<strong>Hvidovre</strong> <strong>Hospital</strong><br />

Kettegård Allé 30<br />

2650 <strong>Hvidovre</strong><br />

Tlf. 3632 2429<br />

Fax 3632 3357<br />

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling<br />

Hillerød <strong>Hospital</strong><br />

Helsevej 2<br />

3400 Hillerød<br />

Tlf. 4829 4380<br />

Fax 4829 4384<br />

Hjemmesidehenvisning<br />

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling,<br />

<strong>Hvidovre</strong> <strong>Hospital</strong>: www.hvidovrehospital.dk/HH-kma<br />

Infektionshygiejnisk Enhed,<br />

Rigshospitalet: www.rigshospitalet.dk<br />

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling,<br />

Hillerød <strong>Hospital</strong>: www.hillerodhospital.dk<br />

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling,<br />

Herlev <strong>Hospital</strong>: www.herlevhospital.dk<br />

Statens Serum Institut: www.ssi.dk<br />

Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk<br />

Infektionshygiejnisk Enhed<br />

Rigshospitalet<br />

Blegdamsvej 9<br />

2100 København Ø<br />

Tlf. 3545 5572<br />

Fax 3545 6869<br />

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling<br />

Herlev <strong>Hospital</strong><br />

Herlev Ringvej 75<br />

2730 Herlev<br />

Tlf. 4488 3850<br />

Fax 4488 3772


Udarbejdet af: Ledende overlæge Bettina Lundgren og<br />

Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og <strong>Hygiejne</strong><br />

Redaktionel rådgivning: Kommunikationschef Hanne Stetting Duvå, <strong>Hvidovre</strong> <strong>Hospital</strong><br />

Layout Zofia Kruszona, Foto: Susanne Østergaard UUA-046, Tryk: GP-Tryk A/S 2. udgave 01/2009

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!