Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav - Nationalpark Sydfyn

Friluftslivets indvirkning på naturen er blevet undersøgt både internationalt og nationalt
(se opsummering i: Esben Tveterås Tind & Peder Agger: Friluftslivets effekter
på naturen i Danmark, Roskilde 2003). Denne rapport konkluderer at
hovedproblemer omkring effekten af friluftslivet i Danmark opatår i relation til:
• Kolonirugende fugle
• Vandfugle der søger føde i flok
• Rovfugle
De antalsmæssigt vigtigste arter af ynglefugle der let påvirkes af forstyrrelser, er
især ederfugl, klyde og hættemåge - alle er de kystfugle der yngler i kolonier på
strandenge, odder, tanger på mindre beboede og ubeboede øer.
Og som nævnt ovenfor de sårbare og truede arter dværgterne og havterne.
I forhold til rovfuglene er der tale om følgende arter: hvepsevåge, rød glente, havørn,
rørhøg, duehøg, men også ravnen er taget med selv om der ikke er tale om en
rovfugl. Ravnen er en lokalt udbredt art, der har en sund bestand i det sydfynske.
Desuden bør omtales skægmejse, rørdrum, og isfugl som relativt sjældne og/eller
fåtallige arter som kræver særligt hensyn.
Fældende svaner og rastende vadefugle er udsatte i de perioder hvor de fælder
svingfjerene og/eller opholder sig midlertidigt for at søge føde til forårs- og
efterårstrækkene.
I disse tilfælde kan benyttelsen ikke kombineres med beskyttelsen, og det kan
være nødvendigt at indføre en regulering af adgangsforholdene. Det kan ske ved
lovbestemte adgangsforbud, som fx i Vildtreservat Det Sydfynske Øhav, eller i
form af fuglebeskyttelsesområder hvor der er særlige restriktioner i forhold til adgang
og færden. Således er der flere af småøerne, hvor dele af øerne er udlagt som
fuglebeskyttelsesområde, ligesom der er lavvandede områder, hvor store forekomster
af fx knopsvaner fælder deres svingfjer i en periode om sommeren.
Andefugle, inkl. svaner, smider én gang årligt deres sving(flyve) fjer for at erstatte
dem med nye friske der vokser ud i løbet af 4-5 uger. I denne periode er det
meget vigtigt, at fuglene får ekstra fred og ro, da de er ude af stand til at flyve og
dermed er meget sårbare.
Desuden er der indført ”henstillingsområder”- områder hvor besøgende opfordres
til at udvise en bestemt adfærd eller til at holde sig på afstand. I 2008 blev der indført
8 henstillingsområder i Det Sydfynske Øhav, og ifølge analysen ”Kystfugle i
Det Sydfynske Øhav” af Rasmus Bisschop-Larsen (2009) er der tegn på at disse
henstillinger efterleves.
16