Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav - Nationalpark Sydfyn

Titel: Friluftsliv i Det Sydfynske Øhav
Forfatter: Jens Nyeland
Redaktør: Peter Blanner, Nationalparksekretariatet
Udarbejdet til: Nationalpark-undersøgelsen Det Sydfynske Øhav
Udarbejdet: November 2009
2

INDHOLDSFORTEGNELSE
….
1 INDLEDNING ……………………………………………………….. 4
2 BAGGRUND …………………………………………………............ 6
3 SAMMENFATNING ……………………………………………........ 7
4 OMRÅDET …………………………………………………………... 8
5 BEFOLKNINGENS BRUG AF NATUREN ………………………… 9
6 BEGRÆNSNINGER I FRILUFTSLIVET ……………………............ 11
6.1 LOVMÆSSIGE FORHOLD ……………………………… 11
6.2 KONFLIKTER …………………………………………….. 12
6.3 NATURHENSYN …………………………………………. 15
7 NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE MULIGHEDER ……………….. 17
7.1 ADGANG OG OPHOLD ………………………................. 17
7.1.1 STIER ………………………………………. 17
7.1.2 ADGANG TIL KYSTEN ………………….. 21
7.1.3 OVERNATNING …………………………... 23
7.1.4 OPHOLD …………………………………… 24
7.2 ØHAVET - VANDAKTIVETETER ……………………… 25
7.2.1 SMÅBÅDE ……………………………….... 26
7.2.2 JAGT OG FISKERI ………………………... 27
7.2.3 VANDSPORT ……………………………… 29
7.3 FRILUFTSRUM ……………………………………............. 29
8 EKSEMPLER PÅ PROJEKTER ……………………………………… 30
9 KONKLUSIONER …………………………………………………… 33
9.1 GENERELT ……………………………………………….. 33
9.2 BARRIERER ……………………………………………… 33
9.3 ØNSKER OG BEHOV ……………………………………. 33
9.4 SPECIFIKKE ANBEFALINGER …………………………. 34
9.4.1 FORMIDLING ……………………………... 34
9.4.2 FOKUSOMRÅDER ………………………... 34
10 LITTERATUR ……………………………………………………….. 35
11 KORT
KORT 1 VANDRERUTER
KORT 2 STRANDE
KORT 3 FUGLETÅRNE
KORT 4 OPHOLDSPLADSER
KORT 5 MARITIME FACILITETER
3

1 INDLEDNING
Interessen for naturen har gennem mange år været støt stigende og stadig flere
mennesker benytter naturen til rekreative formål året rundt. I Fyns Amts udredning
fra 2004 er refereret en række undersøgelser fra Forskningscenter for
Skov og Landskab der viser, at ca. 96% af den voksne danske befolkning således
har været på en kortere eller længere tur i naturen mindst én gang i løbet
af et år.
Naturen har således en afgørende betydning for danskernes trivsel og dermed
også for deres sundhed. Vi benytter naturen på et væld af forskellige måder, som
vi under ét kalder ”Friluftsliv”. Definitionen af ”friluftsliv” følger hér Fyns Amts
udredning og Faaborg-Midtfyn Kommunes friluftsstrategi 2008:
”Aktiviteter der foregår i fritiden uden for hjemmet, arbejdspladsen og anlagte
baner - altså ude i landskabet, i naturen, på vandet, under vandet, i luften - uorganiseret
såvel som organiseret i foreninger m.v.”
De refererede undersøgelser viser, at ca. 96% af den voksne danske befolkning
primært kommer i naturen for at gå en tur, få frisk luft og opleve naturen.
Aktiviteter som kørsel på mountainbike, sejlads, jagt, ridning var i undersøgelsen
langt mindre hyppig.
Langt den største del af friluftslivet foregår som individuelle ture - kun ca. 10%
foregår som fællesarrangementer.
Man kan inddele friluftsbrugerne i to hovedkategorier:
1. det uorganiserede friluftsliv, som vi alle er en del af, når vi f.eks. går en tur i
skoven eller tager vores løbesko på og løber en tur langs stranden.
2. det organiserede friluftsliv som består af foreninger, der mere organiseret
benytter naturen til deres aktiviteter. Til denne kategori hører spejdere,
orienteringsløbere, jægere, fiskere, guidede ture under f.eks. DOF (Dansk
Ornitologisk Forening).
Et vigtigt element i forbindelse med friluftslivet er samhørigheden med naturen -
at man er ”en del af naturen” under udøvelsen af aktiviteten. Naturen er en forudsætning
for friluftsaktiviteterne - men friluftslivet påvirker også naturen. Det er
derfor afgørende, at friluftsaktiviteterne foregår under størst mulig hensyntagen til
naturen, at friluftslivet foregår på et bæredygtigt grundlag.
Derfor er det vigtigt, at have et indgående kendskab til naturens bæreevne for at
kunne vurdere, hvilke friluftstiltag et område kan bære. Det være sig bl.a. slitage
og forstyrrelser, både visuelle og auditive forstyrrelser. Endvidere er det vigtigt, at
friluftsfaciliteterne er æstetisk rigtige således, at den enestående naturoplevelse
ikke reduceres/ødelægges.
Det unikke sydfynske landskab byder på enestående muligheder for dem der
gerne vil dyrke friluftslivet. Der er i de seneste år gjort en stor indsats fra det
gamle amt og fra de nye kommuner for at åbne landskabet for besøgende. Der er
imidlertid stadig plads til forbedringer, både hvad angår mængden og kvaliteten af
4

friluftstilbud, og det kan samtidig konstateres at befolkningen efterspørger en lang
række nye muligheder. Man kan groft sige, at de nuværende friluftsmuligheder og
lokaliteter kan betragtes som en række spredte ”hotspots” - altså egnede områder
der ligge placeret langt fra hinanden - uden ret mange muligheder ind imellem.
Eksempelvis kan her fremhæves Svanninge Bakker nord for Faaborg, Dovns
Klint på Syd-langeland og Helnæs.
Nationalparkprojektets ”undersøgelsesområde” er relativt heterogent (set i forhold
til f.eks. Vadehavet) og udover at det omfatter et stort lavvandet havområde med
en lang række småøer og holme, omfatter det også storbakkede landskaber med
mange forskellige naturtyper, og dermed også med en meget varieret flora og
fauna. Set i forhold til udvikling af friluftslivet rummer området endog meget
store potentialer.
Sydfyn og Øer – her Sydlangeland - byder sig til med enestående muligheder for dem, der vil
dyrke friluftslivet
Området er desuden karakteriseret ved at andelen af offentligt ejede skove og naturområder
er meget lille og mindre end de fleste andre steder med en tilsvarende
befolkningstæthed. Arealet af de statsejede arealer udgør max 4% af arealet inden
for nationalpark-processens undersøgelsesområde.
Udfoldelsesmulighederne på private arealer er efter lovgivningen mere begrænsede
end på offentlige arealer, hvilket medfører nogle udfordringer i forhold til
friluftslivet.
En række forhold og hensyn gør, at der er visse begrænsninger omkring friluftslivet
og dets muligheder. Helt grundlæggende er det naturbeskyttelsesloven der
har til formål at beskytte naturen samtidig med at den skal sikre adgang for offentligheden.
Ud over de lovmæssige begrænsninger for færdsel på privat jord, kan der opstå
konflikter imellem forskellige brugergrupper og/eller mellem brugergrupper og
lodsejere. Alle disse hensyn skal man tage højde for i udviklingen af friluftslivet.
5

2 BAGGRUND
Der eksisterer en del litteratur på området, idet bl.a. det tidligere Fyns Amt (2004)
har udarbejdet en analyse af det eksisterende friluftsliv, og herunder refereret en
række undersøgelser af befolkningens ønsker og behov, og givet en vurdering af
potentialerne. Hertil kommer, at Faaborg-Midtfyn Kommune for nylig har offentliggjort
en friluftsstrategi (2008), samt at Friluftsrådet har udgivet en række publikationer
om emnet i hhv. Langeland og Svendborg kommuner. Endvidere er der i
de senere år blevet publiceret en del litteratur der beskæftiger sig med emnet på
nationalt plan og med forskellige indgangsvinkler.
Inden for undersøgelsesområdet skal desuden nævnes at Svendborg Kommune
planlægger at udgive en friluftsstrategi i forbindelse med den kommende 4-årige
planperiode.
Trods denne eksisterende viden er der stadig en hel del huller, særlig i forhold til
friluftslivet i en evt. kommende nationalpark. Der er stor geografisk spredning på
viden, og der er især en stor mangel på kvantitativ viden vedrørende den nuværende
brug af de friluftsfaciliteter der eksisterer. Derfor er det de generelle danske
erfaringer inddraget hvor det har været relevant.
Strand og vand giver muligheder for herlige udfoldelser – her ved Stengade på Langeland
Det har været formålet med nærværende rapport, at samle hvad der findes, i et
forsøg på at give læseren et samlet overblik over både de eksisterende muligheder
og mangler, for hermed at kunne arbejde videre med emnet.
Indsamling af primære data har ligget uden for de økonomiske rammer for denne
analyse, vel vidende at det datamateriale der ligger til grund for kortene i analysen
i flere tilfælde ikke er fuldt dækkende, hvorfor en eventuel tolkning skal foretages
med nogen forsigtighed. Det er hensigten, at kortene udelukkende skal tjene til at
give læseren et overblik over fordelingen af muligheder og tilbud i området - de er
ikke ment som eksempelvis en rutebeskrivelse.
6

3 SAMMENFATNING
I forbindelse med oprettelsen af en eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav er
der iværksat en række analyser der bl.a. har til hensigt at dokumentere eksisterende
værdier samt muligheder inden for undersøgelsesområdet. Sammen med naturen,
kulturhistorien, og erhvervslivet er friluftslivet en hovedhjørnesten i den danske
nationalparkmodel.
Nærværende rapport har til hensigt at give et overblik over eksisterende friluftsmuligheder
og tilbud i undersøgelsesområdet, samt at præsentere og diskutere friluftslivets
potentialer og ønsker i en eventuel kommende nationalpark. Som udgangspunkt
henvender rapporten sig til hovedarbejdsgruppen, der arbejder med
temaet Friluftsliv. Med afsæt i rapporten, diverse andet baggrundsmateriale, samt
ideer fra borgere og organisationer, skal Friluftsgruppen udarbejde en plan for,
hvorledes friluftslivet kan udvikle sig i en evt. kommende nationalpark Det Sydfynske
Øhav.
Der er gennemført en analyse af det foreliggende materiale om friluftslivets udfoldelsesmuligheder
inden for undersøgelsesområdet i nationalparkprojekt Det Sydfynske
Øhav.
Analysen viser for det første, at det eksisterende materiale fra kommunerne og
staten er meget uensartet. En enkelt kommune har gennemført en fuld edbregistrering
af samtlige stier i kommunen, hvor andre kommuner ikke har tilsvarende
materiale.
Forekomsten af faciliteter for friluftsaktiviteterne er ligeledes meget forskelligt
præsenteret.
Det har ikke været opgaven med nærværende analyse at råde bod på denne
uensartethed, blot at konstatere at den er der.
Det kan yderligere konstateres, at på trods af at der foreligger visse kort o.l. over
hvilke faciliteter der er til rådighed, er der ingen oplysninger om hvor mange
brugere der rent faktisk anvender de eksisterende tilbud fx stier, badestrande,
lejrpladser m.v.
Det fremhæves at Fyns Amt i tiden fra 1991 og frem til amternes nedlæggelse har
arbejdet for at øge mulighederne for at færdes i det åbne landskab gennem en række
projekter, i samarbejde med både kommuner og lodsejere.
Fyns Amt gennemførte ligeledes en stor udredning af brugernes ønsker og behov
og af lodsejernes opfattelse af friluftslivet. Mange af de konklusioner der blev
draget gennem dette arbejde, er stadig gældende, og kan danne grundlag for nye
strategier og handleplaner fx i forbindelse med den kommunale planlægning.
Rapporten afsluttes med at anbefale en række fokusområder, som især vil kunne
fremmes såfremt Det Sydfynske Øhav udpeges som en ny nationalpark.
Det er:
• Adgangsmulighederne til de sydfynske kyster bør forbedres markant.
• De eksisterende stier bør forbindes, således at der etableres bedre adgang
til det åbne land i Det Sydfynske Øhavsområde.
• I udvidelsen af stisystemerne bør indtænkes både cykelstier og ridestier.
7

• Opholdsfaciliteterne langs kysterne og langs de offentligt tilgængelige
stier bør udbygges med især toiletter, borde-bænke, grillpladser, udsigtstårne
og informationsskilte.
• Antallet af primitive overnatningssteder bør øges, især langs områdets
stier, men fx også nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes
i shelters.
• Mulighederne for dykkeroplevelser bør kortlægges og formidles
• Der bør gennemføres udredninger som dokumenterer brugen af friluftsfaciliteterne
og som kan danne grundlag for udviklingsplaner for friluftslivet.
4 OMRÅDET
Det område der indtil videre er udpeget som mulig nationalpark (Se nedenfor),
udgøres af det meste af det sydfynske øhavsområde alle øer inklusiv, med undtagelse
af dele af Langeland og Ærø, og de store og mellemstore byer. I vest inkluderes
Helnæs og i nord inkluderes Svanninge- og Egebjerg Bakker og området
op til Lundborg i den østlige del. Området omfatter altså dele af de fem kommuner:
Assens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Ærø og Langeland. Der er tale om
et meget heterogent område i mange henseender fx mht. geologi, naturtyper, kulturhistorie
etc. Området udgør ca. 135.200 hektar, hvoraf omkring 62.200 hektar
er land og cirka 73.000 hektar er hav.
Den røde streg trækker grænsen for det såkaldte ”undersøgelsesområdet”. Det er sandsynligvis
inden for denne streg, en eventuel nationalpark kommer til at ligge, i hvert fald i store træk
8

5 BEFOLKNINGENS BRUG AF
NATUREN
Befolkningens friluftsmæssige anvendelse af skove og andre naturområder uden
for byerne samt ønsker og behov er belyst i en række undersøgelser lavet for
Forskningscenter for Skov- og Landskab.
Borgernes brug af det åbne land og skovene
Undersøgelserne fra Forskningscenter for Skov og Landskab, som refereret i Fyns
Amts udredning fra 2004, har vist, at naturen er overordentlig populær. Ca. 96%
af den voksne danske befolkning har indenfor det sidste år været på tur i naturen/
landskabet mindst én gang. Ca. 60% har været af sted inden for den sidste uge.
Skov og strand besøges i størst antal, men også marker, søer og enge modtager
mange besøg.
Langt størstedelen af befolkningens brug af naturen/landskabet vedrører
”almindelige” gåture og blot det at opleve naturen/stedet. Aktiviteter som kørsel
på mountainbike, ridning og jagt var i undersøgelsen langt mindre hyppig.
En del af friluftslivet foregår som en del af fællesarrangementer inden for det
organiserede friluftsliv, som fx lejrture, spejderture, rollespil, skovens dag, hubertusjagt
m.v. Det udgør dog kun en mindre del. 10% angiver at have deltaget i et
fællesarrangement i forbindelse med seneste naturbesøg.
Det er karakteristisk, at det daglige ”friluftsforbrug” finder sted inden for 2-2,5
kilometer fra bopælen i forbindelse med en gåtur.
Besøgene i naturen foregår generelt relativt tæt på opholdsstedet. Over 2/3 af naturgæsternes
seneste besøg i det åbne land fandt sted inden for en radius af 10 km
fra startstedet og omkr. 1/3 blot omkring 2 km.
Inden for de seneste par årtier er den gennemsnitlige transportafstand og - tid faldet,
hvilket tyder på en øget betydning af de rekreative muligheder i nærområdet.
Undersøgelserne viste endvidere, at Skov- og Naturstyrelsens arealer på Fyn (ca.
2000 ha) i 2004 samlet blev besøgt af ca. 850.000 besøgende årligt, svarende til
2.400 besøgende gæster per dag eller 425 besøgende per hektar per år. I undersøgelsen
ligger statsskovdistriktets arealer alle i grupper intensivt besøgte skov-
og naturarealer. Fyns statsskovdistrikt oplever således stor efterspørgsel, herunder
især fra det mere organiserede friluftsliv, på større sammenhængende naturområder.
Registreringen har kun omfattet en del af de fynske områder, men viser dog en
tendens. Topscorerne er således typisk større, sammenhængende, offentligt ejede
områder samt enkelte større private skove, der prioriterer det rekreative.
Befolkningens ønsker til forandringer i landskabet
Befolkningens ønsker til forandringer i naturen/landskabet blev ligeledes undersøgt
af Forskningscenter for Skov og Landskab, refereret i Fyns Amt (2004), idet
9

man bad et større antal personer prioritere 20 konkrete forslag til ændringer.
Ønsker om flere naturområder og skove, renere strande og søer, flere snoede
vandløb og flere muligheder for at foretage rundture til fods og på cykel scorede
her meget højt, mens deciderede anlæg som fx flere parkeringspladser, anlæg til
sportsaktiviteter ikke umiddelbart synes at være det, der skal til for at forbedre
befolkningens muligheder for friluftsliv. Undersøgelsen belyser ikke det
organiserede friluftslivs ønsker og behov nærmere.
Borgernes brug og ønsker til de nærrekreative områder
Den ovennævnte undersøgelse viser også, at de grønne områder i og ved byerne
bruges af næsten alle borgere. Hele 95-99% havde besøgt et af de nære grønne
områder inden for det sidste år og hele 77% inden for de sidste 7 dage set over et
år.
Afstanden er af stor betydning for hyppigheden af besøg. Personer der bor mere
end 300-500 meter fra et grønt område, har færre besøg end gennemsnittet.
Desuden har mangel på egnede områder, mangel på toiletter eller mangel på gode
toiletforhold betydning, selvom sammenhængen er svagere. Mangel på toiletforhold
er specielt et problem for de 0-6 årige og de 60+.
Borgerne kommer primært i de grønne områder for at gå tur, få frisk luft og opleve
naturen. Hovedparten foretrækker naturelementer som fugle og områder med
naturligt dyre- og planteliv. To typer af grønne områder vurderes som vigtige for
alle aldersgrupper. Det gælder: Uformelle fredelige grønne områder (træer, buske,
højt græs, blomstrende urter samt fred og ro) og områder med dyreliv (egern,
pindsvin, fugle, sommerfugle m.v.).
Faciliteter som siddepladser og toiletter er lavere prioriteret. Mangel på toiletter
bliver dog opfattet som en barriere for besøg i de bynære områder af 40-60% af
de adspurgte.
Foreninger og institutioners brug af og ønsker til de bynære grønne områder
Som et markant resultat viser undersøgelsen, at inden for den organiserede brug er
børneinstitutioner og skoler klare topscorere med hensyn til besøgshyppighed.
Behandlingsinstitutioner for syge, ældre og handikappede er også hyppige brugere
sammen med idræts- og friluftsforeninger.
Et fællestræk for alle foreninger og institutioner er, at aktiviteterne primært er rettet
mod at opleve naturen og således ikke kræver specielle faciliteter og legeredskaber.
Omkring to tredjedele af de deltagende institutioner for syge, ældre og handikappede
bruger byens grønne områder.
10

6 BEGRÆNSNINGER I FORHOLD
TIL FRILUFTSLIVET
6.1 LOVMÆSSIGE FORHOLD
Naturbeskyttelsesloven tilsigter særligt, at beskytte naturen med dens bestand af
vilde dyr og planter, deres levesteder og de landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige
værdier. Endvidere skal den medvirke til at forbedre, genoprette eller
tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige
interesser, og den skal give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i
naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet.
Hvor må man færdes?
• På hegnede arealer uden græssende dyr, med låger, stenter el. lign.
• Udyrkede arealer
• Ferske enge uden høslet
• Overdrev, heder, moser
• Udyrkede græsningsarealer
• Veje og stier i det åbne land
• Skove, på veje og stier
• Strande
• Klitfredede arealer
Hvor må man ikke færdes?
• Hegnede arealer med græssende dyr
• Dyrkede arealer, herunder brak og høstede marker
• Bræmmer langs søer og vandløb
• Hegn og skel mellem dyrkede marker
Lodsejere kan midlertidigt lukke skove og andre naturarealer i forbindelse med
jagt. Det samme gælder når der foregår intensivt landbrugs- eller skovningsarbejde.
I sådanne tilfælde skal lodsejeren tydeligt gøre opmærksom på aktiviteterne
ved opsætning af midlertidige skilte.
Færdsel er tilladt overalt på statsejede arealer, medmindre andet er påpeget.
Generelt henstilles dog til, at man undgår/begrænser forstyrrelse af flora og fauna.
Inden for undersøgelsesområdet findes en række sårbare naturområder (se Fuglerapporten
og Landskabsrapporten, og til dels Øhavskortet). Her er der særlige restriktioner
vedrørende færdsel, jagt og sejlads - noget der har stor betydning for
friluftslivets udfoldelsesmuligheder.
Hunde skal generelt holdes i snor. De eneste undtagelser er særligt udlagte hundeskove,
hvor hundeejeren må færdes med sin hund uden snor. Hundeejeren skal
have kontrol over situationen og kunne kalde hunden til sig, i fald det er nødvendigt.
Desuden skal hunden og dens ejer gå tæt sammen.
Herudover må man færdes med løs hund på stranden i perioden fra 1. september
til 1. april.
11

6.2 KONFLIKTER
Da en stor del af friluftsaktiviteterne foregår på privatejede arealer, udgør lodsejerne
en væsentlig interessegruppe.
Lodsejernes synspunkter blev belyst i Fyns Amts udredning fra 2004:
• De generelle regler om adgang i henhold til Naturbeskyttelsesloven er
gode og tilstrækkelige til at sikre det lokale friluftsliv.
• Adgang inden for rammerne af naturbeskyttelsesloven giver meget få
problemer.
• En række lodsejere oplever problemer med at befolkningen udviser manglende
kendskab til de rammer og muligheder, som loven giver. Der er derfor
behov for oplysningskampagne.
• Lodsejeren er den bedste til at koordinere adgang og aktiviteter, der kræver
tilladelse, og som således ligger ud over lovens rammer. Herved kan
hensynene til naturen, ejeren og andre brugergrupper sikres.
• Finder det ret og rimeligt at tilladelse til udvidet brug (dvs. adgang ud over
adgangsret der giver i loven) i nogle tilfælde sker mod betaling.
Eksempelvis er jagten således for mange en egentlig driftsinteresse.
• En evt. jagtleje har så stor økonomisk betydning for skovens økonomi, at
jagtlejerens interesser og synspunkter nødvendigvis må tillægges stor betydning.
Saglig og reel information om friluftsaktiviteters indvirkning på
jagtværdier vil være ønskeligt.
• Finder ikke, at der er behov for flere veje og stier i skovene da den gennemsnitlige
vej-/sporafstand i de danske skove er ca. 70 meter.
• Finder at Skovforeningens medlemmer er sit ansvar bevidst om at give
den danske befolkning mange gode stunder i de danske skove, hvilket er
række forlig mellem de berørte organisationer og Miljøministeren blandt
andet er et eksempel på.
Lodsejerne så muligheder for at styrke friluftslivet ved:
• Etablering af nogle gennemgående, mærkede stier på tværs eller rundt, der
kunne markedsføres/formidles også til andre end lokalbefolkningen.
Lodsejeren kompenseres økonomisk. Det har bl.a. den fordel for ejerne, at
forstyrrelsen kunne koncentreres og flyttes derhen, hvor det er mest hensigtsmæssigt.
• Skov-/og naturområder kan lejes af det offentlige i stedet for jagtlejen eller
sammen med den og dermed kan der tilbydes udvidet adgang i forhold til
loven til befolkningen. Ordningen er kendt fra Sjælland.
Skovejeres aftaler med brugere:
Fra ejernes synsvinkel var der et velfungerende aftalemiljø, der gav befolkningen
gode vilkår, når de henvendte sig til skovejerne med forespørgsler om at anvende
skoven til friluftsaktiviteter. Ejerne var glade for muligheden for at planlægge og
koordinere aktiviteterne. Der var en generel positiv stemning over for publikum
blandt skovejerne, og flere ejere var villige til at indgå flere aftaler, specielt for de
mere stille aktiviteter.
12

Generelle udtalelser fra lodsejere:
Omkring halvdelen af skovejerne oplevede, at de daværende adgangsregler blev
overtrådt på deres ejendom svarende til, at det skete på omkring 70% af arealerne.
Det drejede sig især om løse hunde, færdsel uden for stier og veje, ridning og
mountainbike uden tilladelse og natfærdsel. Overtrædelsernes udbredelse kunne
forklares ved befolkningens generelt dårlige kendskab til adgangsreglerne, og at
nogle således troede, at de måtte mere end loven tillod.
Konflikter mellem brugergrupper kendtes fra ca. 20% af ejendommene. Desuden
var der flere konflikter jo større skovområderne var og jo tættere på byerne det lå.
Dette afspejlede, at konfliktpotentialet hang sammen med besøgstrykket. Jo større
skov og jo mere bynært et skovområde lå, jo flere ønsker var der om at benytte
det.
Ejerne fandt i de fleste tilfælde (ca. 70%), at de kunne hjælpe med at løse konflikterne
ved koordinering, skabe dialog (tager dog tid) og information.
Brugerbetaling var mest udbredt i de større skove. Brugerbetaling omfattede
oftest ridekort og orienteringsløb.
Perspektivering:
• Skovejerne var generelt positive og ville gerne indgå flere aftaler.
• Skovejerne var åbne for aftaler om stier og udvidet adgang i forhold til
lovgivningen mod betaling.
• Bekræftede andre undersøgelser, der pegede på et meget ujævnt besøgstryk,
hvilket kunne pege på behov for at sprede besøgstrykket.
• De hyppigste konflikter mellem brugergrupper involverede jagtinteresser,
hvorfor der kunne være et behov for særskilt indsats på dette område.
• Pegede på behov for informationskampagne om adgangsreglerne der fokuserede
både på hvad man måtte og ikke måtte.
• At både det rekreative pres og konflikterne var større jo mere bynært og jo
større skovområderne var, hvilket underbyggede fokusområdet med at forbedre
de bynære, rekreative muligheder.
• Undersøgelsen pegede på, at det mere organiserede friluftsliv specielt
efterspurgte større, sammenhængende skov- og naturområder til deres
aktiviteter.
Jagtinteresser i relation til andre friluftsinteresser
Det principielle konfliktpunkt er forstyrrelse af vildtet (Tind & Agger (2003), T.
Blindbæk Olsen 2001). Almindelig færdsel på stier og veje giver ikke anledning
til væsentlig forstyrrelse, der kan indebære gener i forhold til jagten. Dér hvor der
kan være tale om generende forstyrrelser i forhold til jagtinteresser er i forbindelse
med et større orienteringsløb, mountainbikeløb o.l., hvor der er tale om
pludselige og omfattende ændringer i dyrenes omgivelser, herunder omfattende
færdsel uden for stier og veje. Også ved hyppige små løb (ugentlige) kan stresspåvirkningen
være høj.
Disse aktiviteter er dog ikke uforenelige med hensynet til jagtinteresser, hvis de
planlægges ordentligt. Der er på baggrund af en række undersøgelser opstillet for-
13

slag til måder, hvorpå forstyrrelser af råvildt kan reduceres. Det omfatter bl.a. at
antallet af sådanne arrangementer ikke er for stort, at de afholdes på de ”rigtige”
tidspunkter af året - altså i perioder, hvor dyrene ikke er særligt sensitive - og
ruter m.v. planlægges på en måde, der efterlader rolige dele af skovområderne og
deres omgivelser. Der er altså i vidt omfang tale om problemer, der vil kunne
håndteres ved udvisning af god vilje fra jægerside og ordentlig omtanke fra den
pågældende brugergruppe.
Hvad angår forstyrrelse af jagtbare fugle eksisterer der pt. mest viden i forhold til
vandfugle, som der i Danmark er en stor tradition for jagt på. Undersøgelserne viser,
at fødesøgende, rastende flokke af vandfugle er meget sårbare overfor forstyrrelser.
Mest forstyrrende er aktiviteter der indebærer hurtige bevægelser og støj
(speedbåde, jetski, m.v.), dernæst aktiviteter, der indebærer bevægelser, men med
begrænset støj (sejlads, windsurfing, roning, kano-sejlads) og mindst er dem der
foregår fra bredden (fiskeri, fugleobservationer osv.).
Jagt har en væsentlig betydning for fuglenes flugtadfærd (flugtafstand) og dermed
for hvor meget en given aktivitet forstyrrer. Fuglene er langt mere sky i områder
med jagt end i områder, hvor der ikke forekommer jagt, hvorfor det kan være vanskeligere
at opleve fugle- og dyrelivet under en vandretur i skove der også bruges
til jagt.
Men selv mere følsomme arter kan blive endog meget robuste overfor et betydeligt
besøgstryk i områder, hvor der ikke er jagt. Det ser således ud til, at en lang
række fugle i høj grad er i stand til at tilpasse sig menneskets tilstedeværelse i
deres omgivelser.
En undtagelse herfra er især ynglende kystfugle, der generelt er meget sårbare
overfor færdsel i yngletiden.
Sammenfattende kan siges at:
• Almindelig færdsel på stier og veje ikke giver anledning til væsentlig forstyrrelse
af råvildt, hvis den ikke er for intensiv og der er god dækning.
• En spredning af de rekreative aktiviteter til flere områder så intensiteten
og hyppigheden falder, kan samlet set sænke påvirkningen, så negative
effekter på vildtet kan minimeres.
• Etablering af stier og faciliteter kan være med til at lede den rekreative
færdsel så vildtet får områder med tilstrækkelig ro.
• Særligt brug (O-løb mv.) kan give anledning til betydelig forstyrrelse af
råvildt, men bør kunne forenes med jagtinteresser ved at følge de anbefalede
måder til reduktion af forstyrrelsen.
• Jagt øger skyheden hos jagtbart fugle- og hjortevildt og øger dermed forstyrrelseseffekten
af diverse friluftsaktiviteter.
14

6.3 NATURHENSYN - FRILUFTSLIV PÅ
NATURENS PRÆMISSER
Der ligger et indbygget paradoks i at enhver friluftsaktivitet i princippet påvirker
den natur den foregår i - samtidig med at naturgæsten netop ønsker at opleve
naturen.
Skal friluftslivet i et område udvikles yderligere, er det derfor afgørende, at den
potentielle påvirkning af naturen vurderes med henblik på at minimere den som
meget som muligt. Med andre ord, friluftslivet skal foregå på en for naturen bæredygtig
måde. Nogle naturområder og mange arter af fauna og flora er sårbare og
det er vigtigt, at kende til de eventuelle konsekvenser af friluftsmæssige tiltag.
Visse naturområder kan bære højere besøgstryk end andre. Kendskab til hvordan
man kan lede og fordele friluftsaktiviteterne ud fra naturområdernes ”bæreevne”
er under alle omstændigheder nødvendig og et væsentligt redskab i planlægningen
af benyttelsen og beskyttelsen.
For at minimere de potentielle påvirkninger af friluftsaktiviteter på sårbare naturområder,
vil det være væsentligt, at man allerede i planlægningen af aktiviteterne
inddrager en hensigtsmæssig placering af de rekreative anlæg som p-pladser,
stier, fugletårne/skjul m.v. Der er især udenlandske erfaringer der klart viser, at
man kan styre turiststrømmen derhen hvor man vil alene ved at udlægge P-pladserne
de ”rigtige” steder. Dette styrker både naturen og friluftslivet, fordi det kan
sikre at de besøgende får de naturoplevelser de er kommet for, og fordi man
skåner de sårbare områder. Et godt eksempel er Vejlen på Tåsinge.
Tilsvarende kan der være perioder hvor det ikke er muligt at kombinere friluftslivet
og sårbar natur, eksempelvis i forbindelse med yngleområder for bl.a. dværgterne
og havterne - to arter der typisk yngler på sandstrande på øde holme og øer.
Her vil det være nødvendigt med en tidsmæssig regulering af færdslen fx ved et
forbud mod at færdes i selve yngletiden.
Friluftslivet skal foregå på en for naturen bæredygtig måde. Der skal tages hensyn til fuglene –
blandt andre. Her er vi på Lyø Rev
15

Friluftslivets indvirkning på naturen er blevet undersøgt både internationalt og nationalt
(se opsummering i: Esben Tveterås Tind & Peder Agger: Friluftslivets effekter
på naturen i Danmark, Roskilde 2003). Denne rapport konkluderer at
hovedproblemer omkring effekten af friluftslivet i Danmark opatår i relation til:
• Kolonirugende fugle
• Vandfugle der søger føde i flok
• Rovfugle
De antalsmæssigt vigtigste arter af ynglefugle der let påvirkes af forstyrrelser, er
især ederfugl, klyde og hættemåge - alle er de kystfugle der yngler i kolonier på
strandenge, odder, tanger på mindre beboede og ubeboede øer.
Og som nævnt ovenfor de sårbare og truede arter dværgterne og havterne.
I forhold til rovfuglene er der tale om følgende arter: hvepsevåge, rød glente, havørn,
rørhøg, duehøg, men også ravnen er taget med selv om der ikke er tale om en
rovfugl. Ravnen er en lokalt udbredt art, der har en sund bestand i det sydfynske.
Desuden bør omtales skægmejse, rørdrum, og isfugl som relativt sjældne og/eller
fåtallige arter som kræver særligt hensyn.
Fældende svaner og rastende vadefugle er udsatte i de perioder hvor de fælder
svingfjerene og/eller opholder sig midlertidigt for at søge føde til forårs- og
efterårstrækkene.
I disse tilfælde kan benyttelsen ikke kombineres med beskyttelsen, og det kan
være nødvendigt at indføre en regulering af adgangsforholdene. Det kan ske ved
lovbestemte adgangsforbud, som fx i Vildtreservat Det Sydfynske Øhav, eller i
form af fuglebeskyttelsesområder hvor der er særlige restriktioner i forhold til adgang
og færden. Således er der flere af småøerne, hvor dele af øerne er udlagt som
fuglebeskyttelsesområde, ligesom der er lavvandede områder, hvor store forekomster
af fx knopsvaner fælder deres svingfjer i en periode om sommeren.
Andefugle, inkl. svaner, smider én gang årligt deres sving(flyve) fjer for at erstatte
dem med nye friske der vokser ud i løbet af 4-5 uger. I denne periode er det
meget vigtigt, at fuglene får ekstra fred og ro, da de er ude af stand til at flyve og
dermed er meget sårbare.
Desuden er der indført ”henstillingsområder”- områder hvor besøgende opfordres
til at udvise en bestemt adfærd eller til at holde sig på afstand. I 2008 blev der indført
8 henstillingsområder i Det Sydfynske Øhav, og ifølge analysen ”Kystfugle i
Det Sydfynske Øhav” af Rasmus Bisschop-Larsen (2009) er der tegn på at disse
henstillinger efterleves.
16

7 NUVÆRENDE OG FREMTIDIGE
MULIGHEDER
- STATUS OG KARAKTERISTIKA
Noget helt centralt for et område med veludbyggede friluftsmuligheder er infrastrukturen,
herunder muligheder for at kunne bevæge sig rundt i landskabet. For
de fleste mennesker er det at kunne gå, cykle eller ride en tur, noget af det vigtigste
i forhold til at dyrke friluftslivet.
I det følgende gennemgås kort de vigtigste eksisterende elementer for friluftslivet
i Det Sydfynske Øhav
7.1 ADGANG OG OPHOLD
7.1.1 STIER
Adgangen til naturen er central for udfoldelsen af friluftslivet. Stier for gående,
cyklende, eller ridende åbner skove og landskaber for de besøgende. Skov- og Naturstyrelsens
foldere ”Vandringer i Statsskoven” er eksempler på utroligt populære
informationsmaterialer, der guider folk rundt og informerer om områdernes
natur- og kulturhistorie.
Der findes ikke mange tilgængelige kort over afmærkede stier i landskabet,
hverken over vandrestier, cykelstier, ridestier, mountainbike-stier m.m. Det
grundlæggende kort er de topografiske grundkort i 1 : 25.000 - også kaldet 4-cm
kortene - hvor alle veje og stier er angivet, uanset ejer- eller afmærkningsforhold.
Det har ligget uden for denne analyses rammer at give en samlet fremstilling af de
eksisterende stisystemer til de specifikke friluftsaktiviteter.
Nogle steder på Sydfyn og Øer er der god adgang til kysten. Andre steder kniber det
17

På nationalparkundersøgelsens hjemmeside er der samlet en række udsagn vedr.
vandreruterne i det sydfynske område. Udsagnene viser, at ét af problemerne i det
sydfynske område er at de afmærkede stisystemer ikke er sammenhængende. For
overhovedet at kunne gå i ”sløjfer” kræver det et stort lokalkendskab.
Vandreture
Vandrestier kan overordnet set inddeles i 2 kategorier. Dels dagsture (korte og
lange) og dels de lange ruter, hvor der er mulighed for overnatning under vejs
typisk på primitive overnatningssteder.
Dagsture
Områder hvor man kan gå en længere tur findes flere steder inden for området se
bl.a. Skov- og Naturstyrelsens foldere), men særligt skal fremhæves Svanninge
Bakker, Svanninge Bjerge, de statsejede skove ved bl.a. Sollerup, skovene
omkring Svendborg, det nordlige Langeland, Sydlangeland og skovområdet på
Ærø og Helnæs. Desuden er der kortere vandrestier i forbindelse med flere attraktive
naturlokaliteter herunder Monnet på Tåsinge og mange andre steder. Særligt i
de statsejede områder er der udgivet foldere med rutebeskrivelser til rundture og
diverse information omkring det pågældende område. Men uden for disse områder
er det vanskeligt at vandre en rundtur.
På kort 1 er angivet de områder hvor der findes en speciel folder med angivelse af
vandreruter.
Længere ruter
Der findes én længere vandrerute i området: Øhavsstien. Denne 220 kilometer
vandresti går rundt om hele Øhavet, fra Faldsled i vest til Lindelse Nor i øst og til
Lohals i nord. I forbindelse med stien er der udlagt diverse rastepladser. Stiens
brugere efter-spørger dog denne slags faciliteter i endnu højere grad. Der er kun i
mindre grad arbejdet med at etablere primitive overnatningsmuligheder.
Etableringen af Øhavsstien har styrket områdets friluftsmuligheder for både
lokale og turister. Der er af mange brugere af stien udtrykt ønske om at der
etableres flere ”rundtursmuligheder” på Øhavsstien.
Øhavskortet med Øhavsstien indtegnet er vedlagt rapporten.
Småøerne
Et særkende for Det Sydfynske Øhav er de mange småøer. Et besøg på disse øer
er primært forbundet med en stor grad af friluftsliv. Ønsket om at op-leve og se
øen må formodes at være et væsentligt motiv for besøget på øen. Markerede
vandrestier rundt om øen er derfor et stort aktiv for øen.
Der findes sådanne rundtursmuligheder på Lyø, Drejø og Skarø. Der har tidligere
været en sti rundt på Strynø etableret som et spor i landskabet. Lokale kræfter har
arbejdet på at genetablere denne sti men har mødt modstand fra nogle af stiens
jordejere.
Cykelstier
Det sydfynske område er med sit varierede landskab, enestående natur- og kulturhistorie
særdeles egnet til cykelferie og cykeludflugter. Der findes en del materiale,
med foreslåede ruter som består af både egentlige cykelstier og ruter langs
18

landevejene. Egentlige cykelstier uden for de større byer er der dog ikke mange
af.
Fyns Amt tog i 1991-92 initiativ til udvikling af cykelturismen - Cykel Fyn. I
1992 investerede amtet i etablering af omkring 1000 km skiltede cykelruter på
Fyn og Øer, samt i udgivelse af et regionalt cykelkort. Desuden etableredes et
samarbejde med Fyntour og turisterhvervet om produktudvikling og markedsføring
omkring dette tema. Cykelturismen på Fyn blev i 1996 analyseret af
eksterne konsulenter. Dengang viste undersøgelsen, at hele Fyn har 300.000 årlige
overnatninger fra deciderede cykelturister og det generede i 1996 en omsætning
på 79 mio. kr.
Cykelturisme er et godt aktiv for Sydfyn og øerne
I dag har de sydfynske kommuner fortsat ”Cykel Fyn” under Syddansk Turisme,
baseret på følgende hovedaktiviteter:
• Vedligeholdelse og forbedring/udbygning af rutenettet.
• Udbygning af natur- og kulturoplevelser samt små opholdspladser langs
ruterne.
• Produktudvikling og fælles markedsføring af cykelturismen med udvikling
af tilbud som cykelleje, pakkerejser, særlige tilbud til cykelturister m.v.
Projektets sigte er ikke kun at udvikle cykelturismen for turister, men også at forbedre
fynboernes rekreative muligheder. Når der således eksempelvis skabes en
ny cykelrute på Nordlangeland er det også til gavn for friluftsmulighederne lokalt.
Som grundlag for fortsat udvikling pegede Fyns Amt specifikt på:
• Forbedringer af rutenettet, så strækninger på trafikerede vej helt undgås.
Dette vil ofte indebære aftaler for brug af private veje. Enkelte steder kan
det være nødvendigt med nyanlæggelse af cykelstier for at skabe forbindelse
mellem eksisterende småveje.
19

• Sikre at der med passende mellemrum langs ruterne er raste- og opholdsarealer.
• Fortsat udbygning af natur- og kulturoplevelser langs ruterne
• Videreudvikling af information om natur- og kulturoplevelser på ruterne.
(Fyns Amt 2004).
Ridestier
Det sydfynske landskab rummer et stort potentiale for hestehold. De mange
mindre ejendomme der ligger tæt i forhold til andre dele af landet, er attraktive at
købe for hesteinteresserede byfamilier. Samtidig har strukturudviklingen i landbruget
betydet at de enkelte landbrugsbedrifter har haft behov for at opkøbe
jorden for at sikre harmonikravene i reglerne om husdyrhold, men har videresolgt
bygningerne. Nogle steder er dette sket uden nævneværdige jordtilliggender, men
andre steder er der fortsat knyttet nogle hektar til ejendommene, hvilket åbner
muligheder for hestehold.
På trods af at dette potentiale, og på trods af at interessen for ridning fortsat er stigende,
er forekomsten af ridestier meget begrænset i forhold til eksempelvis områder
omkring Århus og i Nordsjælland. En primær årsag til dette er, at der på Fyn
er relativ lidt statsejet jord/skov. En betragtelig del af skovene i det sydfynske er
privatejet og mange lodsejere bruger mark- og vejfredslovens mulighed for at forbyde
ridning i deres skove.
Der er dog flere større private skovområder på Sydfyn, særligt omkring Faaborg
og enkelte ved Svendborg og på Langeland hvor ridning tillades mod køb af ridekort..
Statens skovområder er åbne for ridning på skovveje.
Det område der pt. har de bedste tilbud for ryttere er området nord for Faaborg.
Her ejer staten større områder hvor ridning er tilladt på skovvejene, og flere af
områdets private skove har ridekortsordninger. Naturturisme samarbejder med en
række private skovejere på at åbne op for ridemulighederne i de større skove.
Mountainbikeruter
Naturbeskyttelsesloven sikrer at der må cykles på alle veje og stier, hvor man kan
færdes med almindelig cykel. Dette udelukker færdsel med mountainbikes på
mange mindre stier. Netop brugere af mountainbike ønsker oftest at benytte disse
stier, da de kan give den ønskede udfordring og spænding.
Udover at brugen ofte er ulovlig kan det også give uheldige konflikter med stiens
andre brugere. Vandrere kan føle sig utrygge og der kan opstå direkte farlige
situationer.
For at imødekomme behovet for at cykle mountainbike og undgå konflikter med
naturinteresser eller andre brugere etableres der mange steder i landet særlige
ruter for mountainbike.
I dag findes der ingen særlige mountainbikeruter på Sydfyn og Øerne. Det er
uklart, hvorvidt der er lokale ønsker i området, men en undersøgelse bør afdække
dette spørgsmål.
20

Hundeskove
Normalt skal hunde være i snor, når man færdes i naturen. Men i følgegruppen for
Fyns Amts udredning fra 2004 blev der fra skovejernes side givet udtryk for problemer
med løse hunde i skovene.
Dette problem kan fx løses ved at der etableres særlige hundeskove, hvor det er
muligt at gå tur med sin hund uden snor, men under opsyn.
Kun to steder er der i dag hundeskove; i) Feddet ved Brydegård nord for Helnæs
og ii) Vestre Vænge, Lohals på Langeland. Området må derfor siges, at være temmelig
fattigt på denne type friluftstilbud.
Fyns Amt (2004) indikerede følgende behov vedr. stier for amtet som helhed. Det foreslås,
at tage afsæt i nævnte punkter i forbindelse med nationalpark-arbejdet i Det Sydfynske Øhav
vedr. friluftsliv og stier.
• At arbejdet med lokale stiforløb opprioriteres (i kommunerne), både hvad angår
registrering, lovpligtig stifortegnelse, sikring af eksisterende forløb og skabelse af
muligheder for mindre rundture.
• At der på regionalt niveau skabes længere sammenhængende ruter, der forbinder
natur- og kystbesøgsområder, og som lokale stisløjfer kan knytte an til.
• At der i forbindelse med udbygning af stinet også tænkes andre brugergrupper
som ryttere og ikke kun cyklister og vandrere.
• At ruterne lægges, så de i videst muligt omfang kan drage nytte af eksisterende
faciliteter i form af rastepladser, bålpladser, primitive overnatningsmuligheder, ppladser
m.v.
Vurdere muligheder for at benytte nedlagte jernbanestrækninger og kirkestier ved etablering
af stier
7.1.2 ADGANG TIL KYSTEN
Næst efter en tur i skoven udgør stranden og kysterne de mest besøgte naturområder
i henhold til Fyns Amts udredning fra 2004.
En forudsætning for kystrelaterede aktiviteter er, at adgangsforholdene er i orden.
Der skal være tilstrækkeligt med adgangsveje til kysten i form af veje med tilhørende
P-pladser, stier m.v. Kravene er yderst forskellige - lystfiskere forventer
oftest kun at der er en kort sti til stranden fra en P-plads ved en asfalteret vej.
Dykkere ønsker at kunne køre helt ned til kysten da deres udstyr er omfangsrigt
og tungt. Kajakroere ønsker ligeledes adgang med bil helt ned til kysten for at
kunne sætte deres både i vandet. Badegæster ønsker en god sandstrand med godt
badevand i gå-afstand fra en P-plads. Og vandrere ønsker at kunne følge en kyststrækning
over længere afstande, samtidig med at der er hyppige muligheder for
at komme ”op” på asfalterede veje for at fange en bus eller på anden måde blive
afhentet i bil.
I store dele af Det Sydfynske Øhav er der kun meget få veje og stier der fører ned
til kysten. De typiske steder er tilkørsler til moler og havne, og til de skiltede
badestrande.
21

En vandretur langs stranden kan være helsebringende for krop og sjæl
I Fyns Amts redegørelse fra 2004 fremhæves fx østkysten af Langeland som et
område hvor adgangsforholdene er gode, men omvendt nævnes adskillige strækninger
inden for det nuværende undersøgelsesområde (Faaborg-Svendborg, Tåsinges
vestkyst, Ærø rundt m.fl.) som kyststrækninger hvor tilgængeligheden er begrænset.
En fremtidig friluftsplan bør fokusere på at skabe bedre muligheder for at lokalbefolkningen
og turister kan få adgang til denne karakteristiske og populære
naturtype.
Badestrande (KORT 2)
Det Sydfynske Øhav er særlig kendt for det ”våde element” herunder badefaciliteter.
Området byder på en enorm kyststrækning, hvor der mange steder er gode
badefaciliteter. Der er offentlige badestrande jævnt fordelt over området,dog af
varierende kvalitet og med betydelig forskel i kapacitet. I tabel 1 fremgår det
hvilke badestrande der i 2009 var tildelt Blå Flag kvalitetsmærkningen.
Tabel 1. Strande der i 2009 havde opnået Blå Flag kvalitetsmærkningen. Blå Flag er en kvalitetssikring, hvor
en række krav skal være opfyldt for at få tildelt det Blå Flag. Det drejer sig bl.a. om vandkvalitet og miljø,
miljøinformation, diverse faciliteter, sikkerhed etc.
Strand Kommentarer
Bøjden Strand
Klinten Strand Ligger i Faaborg og dermed lige udenfor området
Bagenkop Sommerland
Emmerbølle Strand
Hesselbjerg Strand
Lohals Strand
Ristinge Strand
Christiansminde Strand Ligger i Svendborg og dermed lige udenfor området
Ballen Strand
Lundeborg Strand
Slotshagen Strand ved Valdemars Slot
Smørmosen Strand
Vester Strand
C
22

Af større badestrande der i 2009 fik tildelt det Blå Flag, bør fremhæves flere af de
langelandske strande fx Ristinge, Emmerbølle, Bagenkop etc. Desuden
Smørmosen på Thurø, Lundeborg i den vestlige del, samt Ballen på den sydfynske
kyststrækning mellem Svendborg og Faaborg. Hertil kommer Horneland,
tre strande på Ærø og én på Lyø. Desuden er der en lang række mindre strande
der formentlig overvejende benyttes af lokale. Disse indgår typisk ikke i Blå Flag
mærkningen, men kan ofte være udmærkede strande alligevel. Badebroer findes i
forbindelse med de fleste af nævnte strande, men af meget varierende kvalitet.
Handikapvenlige strande (KORT 2)
Der findes tre handikapvenlige strande med måtter lagt ud i vandet, alle på Langeland.
Ved Emmerbølle er der opsat en særlig badebro, hvor kørestolsbrugere kan
komme op og ned i vandet. Der stilles specielle saltvandsbestandige kørestole til
rådighed ved alle tre strande.
Snorkeldykning og dykkersteder
Der er mange egnede steder, hvor man kan få gode oplevelser, hvis man snorkeldykker.
Lavvandede kystnære områder fx med ålegræsvegetation eller stenrev byder
på naturoplevelser af høj kvalitet. I forbindelse med dykning skal det fremhæves,
at der ved Bagekop havn er planer om at etablere en undersøisk kulturpark -
noget ganske unikt. Her vil man kunne opleve skulpturerne, og hvordan den
marine flora og fauna gradvist etablerer sig og bruger det ”nyskabte” miljø.
For egentlig dykkere, dvs. dykning med flasker (scubadykkere), er der mange muligheder
i det maritime miljø. Udover de naturmæssige muligheder som eksempelvis
stenrev, forekommer der et utal af vrag. Gennem århundreder er større eller
mindre skibe sunket i det Sydfynske Øhav - og hvert vrag fortæller sin spændende
historie. Der findes en hjemmeside, hvor alle de vrag der er offentligt kendt er
registreret med GPS position og information og historie omkring vraget.
Endvidere er der mange områder, hvor man kan dyrke undervandsjagt på diverse
fiskearter, og der er i Lindelse Nor etableret en dykkersti, som også er velegnet til
snorkling.
Et helt unikt dykkerelement for Det Sydfynske Øhav er de undersøiske bopladser
fra stenalderen, som i dag ligger på 3-4 meters vanddybde. Der er til dato registreret
ca. 60 undersøiske lokaliteter. Hertil kommer resterne af de undersøiske
skove der i jægerstenalderen og før dækkede store dele af det nuværende øhav.
Der skal naturligvis iagttages særlige regler når man dykker på disse steder, og
indsamling af evt. effekter bør kun udføres i overensstemmelse med museerne.
Lystfiskersteder
I forbindelse med projektet Havørred Fyn er der senest i 2007 udgivet en guide
der henviser til 117 fiskepladser på hel Fyn hvoraf en stor del ligger inden for
undersøgelsesområdet. Pladserne er forsynet med skilte ved vandet eller ved
nærmeste P-plads.
7.1.3 OVERNATNING
En del af friluftslivets brugergrupper som fx kajakroere vil typisk have behov for
overnatningsmuligheder i form af primitive overnatningssteder, som kan være
23

med eller uden shelters. Stederne skal ligge tæt på vandet således at der er let adgang
fra stranden, og således at man kan holde opsyn med sin kajak. Afstanden
mellem overnatningsstederne skal passe til længden af dagsturene.
Omkring øhavet er der, som angivet på Øhavskortet fra 2009, et rimeligt netværk
af primitive overnatningssteder, men gennem nationalparkundersøgelsens hjemmeside
er der flere der har ønsket flere.
Primitive overnatningssteder der er tilgængelige fra landsiden findes i form af
teltpladser - pladser oftest på privat ejendom hvor man som vandrer eller cyklist
kan slå sit telt op for en beskeden pris. Mange af teltpladserne ligger i tilknytning
til Øhavsstien, en del ligger kystnært og en del også indenlands.
Shelters findes i dag kun ganske få steder, og er en overnatningsform der er blevet
efterspurgt fra mange borgerne i undersøgelsesområdet.
Især for skoler og andre uddannelsesinstitutioner vil det være en velkommen mulighed
med flere primitive overnatningssteder og lejrpladser, hvor et ophold på en
eller flere nætter kan være med til at give deltagerne en række unikke naturoplevelser.
Overnatning under primitive former – her i et shelter – appellerer til friluftsfolk i alle aldre
7.1.4 OPHOLD
Mange der besøger kysterne vil ønske at opholde sig en halv eller en hel dags tid
på stedet. En forudsætning er, at der ”gode faciliteter”, hvilket i praksis fx kan
betyde
- at der er toiletter til rådighed,
- at der er borde og bænke til at indtage frokosten eller kaffen ved,
- at der er bålplads til at riste pølserne eller skumfiduserne over,
- at der er udsigtspunkter eller udsigtstårne.
Fugletårne (KORT 3)
Sydfyn og Øhavet har en enestående fuglefauna der både omfatter ynglefugle,
trækfugle, rastende fugle og overvintrende fugle.
24

I forbindelse med enkelte af lokaliteterne er der opsat fugletårn eller skjul så besøgende
kan opleve fuglene uden at forstyrre mere end højst nødvendigt. I området
er der i alt 9 fugletårne, hvilket er et pænt antal når man tænker på hvor stor
tiltrækning Det Sydfynske Øhav har på fugleinteresserede, selv om den
geografiske fordeling er noget skæv.
Opholdspladser (KORT 4)
Et væsentligt element i den uorganiserede brug af naturen i form af vandrere, cyklister,
ryttere o.l. er at man har behov for pauser. Det er derfor vigtigt at der langs
de udlagte ruter og stier er et passende antal opholdspladser.
Naturturisme i Svendborg har fx arbejdet på at etablere de såkaldte ”kaffepletter”.
Det er pladser der alle ligger i tilknytning til Øhavsstien, hvor der er borde og
bænke til rådighed, hvor der er informationsskilte der fortæller om områdets natur,
og hvortil man principielt kun kan komme til fods. Enkelte kan man dog også
nå på cykel.
Der er med udgangen af 2009 etableret i alt 10 kaffepletter i Det Sydfynske Øhav
- 3 på Langeland, 3 i Svendborg Kommune, 2 på Ærø og 2 i Faaborg-Midtfyn
Kommune.
Herudover er der blot to egentlige bålpladser angivet, nemlig det nordlige Langeland
og ved Arreskov Sø.
Udbuddet af opholdspladser i undersøgelsesområdet er generelt meget lavt, og der
er fra turisterhvervet og gennem nationalparkundersøgelsens hjemmeside fremsat
mange ønsker til flere opholdspladser langs de udlagte stier.
Forslagene går på etablering af flere toiletfaciliteter og borde og bænke langs
Øhavsstien, og der er flere ønsker til grillpladser m.m. Såfremt de kan placeres på
en attraktiv beliggenhed vil antallet af brugere i form af børnefamilier, skoleklasser
o.l. kunne forøges væsentligt.
Udfordringen er, at stort set al ejendom langs med stierne er privat ejendom, hvorfor
der skal etableres aftaler med lodsejerne om køb eller leje eller afgivelse af
arealer.
7.2 ØHAVET - VANDAKTIVITETER
Maritim Turisme - generelt
Friluftsmulighederne i det maritime Sydfyn, er gode og velkendte. Området har
store maritime traditioner, der bl.a. afspejles i et stort antal havne.
Udviklingen indenfor lystsejlerturisme har særlig haft fokus på serviceforhold og
oplevelser knyttet til havnemiljøerne og det umiddelbare bagland. Ligeledes er
der også sat fokus på at styrke det kulturhistoriske maritime miljø omkring gamle
træskibe, bl.a. gennem smakkecentret på Strynø.
Brugen af Øhavet som friluftsområde rummer et meget stort potentiale, som vil
kunne udvikles yderligere. Der er i nærværende rapport lagt vægt på de mindre
både, typisk de både man kan have med på vognen eller på en trailer. Man vil
kunne vælge sit udflugtsmål hjemmefra, og som man kan sætte i vandet fra kysten.
Denne form for friluftsliv stiller krav til adgang til kysten og til en række
faciliteter langs med kysterne.
25

Lystsejlads med større kølbåde er veludviklet, og der er rimeligt gode havnefaciliteter.
Denne gruppe sejlere er henvist til at følge de dybere render rundt i Øhavet,
hvorfor det vurderes at de ikke udgør en væsentlig forstyrrelse af fuglelivet.
Aktiviteten vil derfor ikke vil blive berørt yderligere.
Turistmæssigt dækker det maritime tema, ud over sejlskibe, motorbåde og gamle
træskibe, også joller med påhængsmotor, havkajak, og brætsejlads (både Wind-
og Kitesurfere).
På baggrund af interviewundersøgelsen i Fyns Amts udredning 2004 af større fynske
friluftsforeningers ønsker, samt af nationalparkundersøgelsens hjemmeside
kan der peges på følgende muligheder:
• Sikring af et passende netværk af kystnære overnatningspladser, gerne
primitive.
• Bedre beskyttelse af sårbare rasteområder og ynglefuglesteder, så disse
værdier også fremover kan opleves i området.
• En samlet kortlægning og formidling af egnede områder for windsurfing
og (Kitesurfing), set i forhold til andre friluftsinteresser, og af naturbeskyttelsesinteresser.
• Udvikling af information om naturoplevelser til søs og kystnært.
7.2.1 SMÅBÅDE
Ophalingspladser
Der er ophalingspladser eller slæbesteder for mindre joller nogenlunde jævnt
fordelt langs sydkysten fra Horneland til Svendborg, jfr. kort 5 Desuden er der
enkelte på Ærø. Langeland udmærker sig ved at have den største koncentration,
jævnt fordelt over hele øen. Ophalingspladser synes helt at mangle langs den del
af den fynske østkyst, der indgår i nationalparkområdet, samt på flere af
småøerne.
Kajak
Særligt i de senere år er interessen for sejlads med havkajak steget betydeligt. Det
Sydfynske Øhav er formentlig det bedst egnede større sammenhængende område i
hele landet til denne form for friluftsliv, primært på grund af det lave vand, de
mange vige og bugter hvor man altid kan finde læ, og de mange småøer man kan
besøge. Der er netop udkommet en omfattende havkajakguide fra Naturturisme i
Svendborg med turforslag og ruter.
Sejlads med havkajak er blevet vældig populært i Øhavet i de seneste år
26

Visse steder er der klubber der giver mulighed for at opbevare sin eller klubbens
kajakker og som udgør udgangspunktet for sejlturene. Andre transporterer deres
kajak på bilen og vælger selv hvor de starter deres sejltur. Dette stiller krav om
gode adgangsforhold, P-pladser og mulighed for at søsætte kajakken. Sådanne
steder findes kun i begrænset omfang, jfr afsnit om adgangsforhold. Desuden er
der som noget nyt etableret havkajakhavne i Faaborg og Rudkøbing. Her er der
mulighed for at opbevare sin kajak mod et mindre gebyr, samt benytte opholdsrum,
toilet og bad. Desuden er der på bl.a. på Lyø, Skarø og Bjørnø mulighed for
at låne kajakhjul, så kajakken kan transporteres til og fra overnatningsstedet der
kan ligge et stykke vej fra vandet.
I Faaborg, Marstal, Tåsinge og på Thurø udlejes havkajakker, og der tilbydes
kurser og guidede ture.
7.2.2 JAGT OG FISKERI
Jagt
Strand- og havjagten har altid været en central del af øhavs-kulturen. Både som et
basalt grundlag for at skaffe føde til familien, men også som en afvekslende fritidsaktivitet.
Traditionelt har der været pres på naturressourcerne fra både friluftsfolk og jægere
i de kystnære og lavvandede områder i Danmark. Men der er enkelte eksempler
på at naturinteresser og jagtinteresser kan gå hånd i hånd, fx de såkaldte ”Jagt- og
forstyrrelsesfri kerneområder” der blev indført omkring 1995 og som generelt har
vist, at ynglefuglebestandene inden for områderne er vokset, samtidig med at
mængden af jagtbare fugle uden for områderne er steget.
Lystfiskeri kan sagtens være sjovt uden det helt vilde udstyr
Kystfiskeri - Havørred Fyn
Fyns Amt iværksatte i 1989 Havørredprojektet med det formål, at udvikle en lystfiskerturisme
på grundlag af store bestande af havørred i de fynske vandløb og
kystvande.
27

Det var projekts sigte ikke kun at udvikle en lystfiskerturisme for udenlandske
turister, men også at forbedre fynboernes muligheder for at dyrke det rekreative
fiskeri. Den forbedrede havørredbestand, faciliteter på fiskepladserne langs kysterne
og diverse informationsmaterialer er således i lige så høj grad til glæde for
lokale lystfiskere, som det er et aktiv for gæstende lystfiskere.
I 2007 udgav Havørred Fyn en guide til kystfiskeri efter havørred. Her præsenteres
lokaliteter, samt beskrives de lokale forhold på lokaliteten herunder eventuelle
toiletforhold, parkeringsforhold mv. Egnede fiskelokaliteter er jævnt fordelt
over næsten alle kyster, og flere steder er etableret rensepladser.
Åer
Flere af de fynske vandløb er kendt som gode fiskevande efter havørred. Enkelte
af disse vandløb ligger helt eller delvis indenfor nationalparkområdet. Det bedst
kendte vandløb blandt lystfiskere er Stokkebækken på østfyn som huser en solid
og flot ørredbestand.
Der kræves særlig tilladelse for at fiske i vandløbene og som oftest er det de
lokale lodsejere, der har fiskeretten. Somme tider er der indgået aftale med
lodsejeren og en fiskeforening og man skal da have et medlemskab, for at kunne
fiske i åen.
Fyns Amt (2004) og Havørred Fyn (2009) har påpeget følgende i forbindelse med
udviklingsmuligheder og ønsker for Ørredfiskeriet:
Udviklingen af havørredbestanden og fiskemulighederne er overordnet set til glæde for de
mange lokale lystfiskere ud over at det tiltrækker udenlandske (og danske) lystfisketurister.
Specifikke udviklingsmuligheder i relation til de rekreative muligheder knytter sig derfor nært
til projektets udvikling:
• Bedre gydemuligheder for havørreden (fjernelse af de resterende spærringer og
forbedring af gydepladser gennem udlægning af gydegrus, genslyngning af åstrækninger)
- og hermed bedre gydebestande og bedre fiskeri til glæde for fynske
lystfiskere.
• Bedre fredningszoner for havørreden under dens gydevandring - eksempelvis i
tragt-fjorde og nær å-mundinger. Fredningen skal omfatte beskyttelse mod
garnfiskeri som ofte udgør en barriere for vandrefiskene.
• Beskyttelse mod ulovligt fiskeri - som ofte foretages indenfor eksisterende
fredningsbælter, og med stor skadevirkning på gydebestanden og det øvrige
rekreative fiskeri.
• Bedre faciliteter og infrastruktur på fiskepladserne langs kysten. De fynske
kystkommuner har allerede udbygget faciliteterne på en lang række af de i alt
udpegede fiskepladser, men yderligere faciliteter skal etableres specielt med fokus
på lystfiskere (vindskjul, bål-pladser).
• Videreudvikling af information (guidebog, kortmateriale, generel information,
fiskekurser etc.).
• På længere sigt kunne man koble projektet med andre rekreative aktiviteter og
faciliteter - eksempelvis mellem fiskepladser og sti-systemer, og skabe muligheden
for sammenhængende natur-oplevelser med vandring, fiskeri og primitiv
overnatning.
28

7.2.3 VANDSPORT
Surfing
Brætsejlads omfatter de to kategorier: Windsurfere og kitesurfere. Der må sejles i
det meste af området, med undtagelse af de begrænsninger der ligger på Vildtreservaterne
og fuglebeskyttelsesområderne. Udover at der sejles på privat basis,
benytter også bl.a. Oure Idrætshøjskole området til kurser i windsurfing. Da begge
kategorier er afhængig af vindforholdene, er der forskel på, hvilke steder der er
egnede set i forhold til vinden. Til kitesurfing er området i Helnæs Bugt en yndet
lokalitet.
Desuden kan man leje både wind- og kitesurferudstyr i Ristinge på Langeland og
her tilbydes også kurser.
Jetski
Denne aktivitet er ikke tilladt nogen steder i det sydfynske, men trods dette observeres
jævnligt jetski forskellige steder. Såfremt denne aktivitet skal lovliggøres,
skal der principielt udlægges særlige baner på søterritoriet.
Fyns Amt (2004) peger på følgende behov i forhold til tilgængelighed til kysten fra hhv. land-
og søsiden:
• Der kan være et særligt behov for at forbedre tilgængeligheden til kysten på en
række kyststrækninger. Der er brug for en nærmere analyse af behov og
muligheder, da ikke alle steder er lige egnede og der ikke er behov for at åbne
mere op.
• Eventuel udbygning af adgang skal ske i respekt for de særligt sårbare
naturområder.
Behov for flere kystnære opholdsarealer for lystsejlere og havkajakker samt behov for mere
information.
7.3 FRILUFTSRUM
Som nævnt i indledningen, kræver langt flertallet af de mennesker der bruger naturen
ikke specielle anlæg eller baner, fordi det er landskaberne med oplevelser og
færdselsmuligheder der er de vigtigste forudsætninger. Det er typisk aktiviteter
som vandreture, stavgang, motionsløb, cykling, lystfiskeri osv.
Det er ligeledes karakteristisk for friluftsmønstret, at behovet for friluftsaktiviteter
- ikke overraskende - er særlig stærkt blandt bybefolkningen.
De gamle amter og de nye kommuner har alle i varierende grad skabt en lang
række ”steder” til brug for friluftslivet. Steder der er åbne for alle, og som kan
bruges af såvel organiserede som uorganiserede grupper og personer, fx afmærkede
vandrestier, primitive lejrpladser, udkigsposter o.l.
Mange undersøgelser af danskernes brug af naturen har vist, at især skove og
kystområder har en særlig tiltrækningskraft for de fleste mennesker. Her er der et
29

netværk af stier og færdselsmuligheder der skaber afveksling på turene - her oplever
man en følelse af frihed - her kan man skabe fælles oplevelser.
Faste punkter for aktiviteterne afhænger af behovet - familier vil fx typisk vælge
faciliteter som borde og bænke, toiletter, naturlegepladser o.l. som udgangspunkter
for planlægning af turene.
I forlængelse af især bybefolkningens stigende ønsker til at komme ud i ”naturen”
- som for mange mennesker vil sige en tur ud i det danske kulturlandskab - er opstået
en række nye begreber som illustrerer behovet og udviklingen: Naturvejledere
- naturbørnehaver - ”Skolernes Grønne Dage” - natur- og friluftsgårde og
mange flere.
Alle disse ”steder” i naturen og i kulturlandskabet hvor aktiviteterne udføres og
oplevelserne indhøstes udgør friluftsrummet.
Adgangen til disse friluftsrum kan inddeles i tre klasser med hver sit forvaltningsmæssige
regelsæt:
• Private arealer
• Offentlige arealer
• Baneanlæg o.l.
I og med at mange af de attraktive områder er privat ejendom, skal der optages
forhandlinger med lodsejerne.
Det drejer sig ikke nødvendigvis om lodsejerens afståelse af arealer til
fritidsanlæg, men snarere om i samarbejde med myndigheder og/eller
interessegrupper at udvikle ”steder” og ruter hvor beliggenhed og aktivitet er
tilfredsstillende for begge parter.
8 EKSEMPLER PÅ PROJEKTER
I Fyns Amts rapport vedr. friluftslivet (2004) præsenteres de foregående års indsats
for friluftslivet i hele amtet. Oversigten viser, at amtets og kommunernes indsats
for at åbne landskabet for friluftslivet overordnet set først startede omkring
1991.
Der er således tale om en relativt ny proces, der i langsomt tempo har udviklet sig
til det niveau vi har i dag, og som efter mange borgeres opfattelse stadig er mangelfuldt.
I det følgende gives en kort opsummering af dette op delt på følgende emner:
• offentlige naturområder/besøgsområde
• skovrejsning
• etablering af nye stier
• vådområder herunder våde enge etableret efter Vandmiljøplan II, med
eller uden offentlig adgang
• formidling
Skemaerne indeholder alene områder inden for nationalparkprojektets
undersøgelsesområde.
30

Naturområder/besøgsområder
Projekterne har i varierende grad lagt vægt på hhv. styrkelse af naturen og friluftslivet.
Stort set alle projekter bidrager dog til væsentlige udbygninger af mulighederne
for forskellige typer af friluftsoplevelser (Tabel 2).
Tabel 2. Større naturområder og besøgsområder i Det Sydfynske Øhav gennemført i perioden 1991 - 2003.
af hhv. staten (S), amtet (A), Kommune (K) og privat fond (P).
Område År Areal Realiseret af
Sundet/Sebjerg 2003 31 S, A, K, P
Egebjerg Bakker 2000 16 A
Ristinge Klint 2000 40 A
Avernakø 2000 8 A
Sydlangeland/Langelandsfortet 1997 16 S
Vejen, Tåsinge 1997 61 A
Helnæs Made 1997 200 S, A
Rudkøbing Vekle 1995 35 S, A, K
Voderup Klint 1994 16 A
Sydlangeland 1992 90 S
Skovrejsning
Skovrejsning er typisk gennemført af staten. Tilskuddene til privat skovrejsning
har i perioden været meget begrænsede. Tabel 3 angiver de skovrejsningsprojekter,
der har været igangsat i perioden.
Tabel 3. Statslige skovrejsningsprojekter gennemført/igangsat i perioden 1991 - 2003. Projekterne strækker
sig over mange år. Startåret er et udtryk for 1. etape i området og arealet er det realiserede/erhvervede areal
ultimo 2003.
Område Start år Areal (ha)
Faaborg/Sundet 2001 12
Nordlangeland 1998 43
Sydlangeland 1992 82
Ærøskøbing/Borgnæs 1996 29
Vestærø 1990 hhv. 1996 29
V
Sydlangeland 1992 90 S
Vådområder/Våde enge efter Vandmiljøplan II (VMP II)
Nedenstående oversigt viser de projekter amtet havde realiserede pr. 31/12-2003
(Tabel 4). Herudover er der senere gennemført en række vådområdeprojekter,
bl.a. under VMP II.
Tabel 4. Vådområder/våde enge efter VMP II realiseret af amtet ved udgangen af 2003. Kun områder i det
Sydfynske Øhav er medtaget.
Område Areal (ha) År
Nakkebølle Inddæmning 110 2003
Hundstrup Å, Hundstrup by 10 2003
Gedebækken ved Arreskov Sø 39 2003
Karlsmosen 62 2000
Tranekær Gods 120 1999
Horne Mølleå 15 1999
Hundstrup Å 60 1996
H
31

Stier
I sidste del af 1990’erne og først i år 2000 var det småt med realisering af stiprojekter,
der skulle udbygge tilgængeligheden til landskabet og naturoplevelser, ud
over hvad der var realiseret gennem ovennævnte erhvervelser af besøgsområder.
Inden for Projekt Spor i Landskabet, der var et bredt samarbejde mellem landbrugs-
og skovorganisationer, Friluftsrådet og DN samt stat og amter, blev der
dog ofte på privat initiativ etableret en række mindre stiforløb.
Hertil kommer etablering af Øhavsstien - en 220 kilometer sti langs Det Sydfynske
Øhav.
Formidling
For det tidligere Fyns Amt omfattede indsatsen frem til 2004 følgende på
formidlingssiden:
• Lancering og vedligeholdelse af en meget veludbygget hjemmeside om
rekreative og friluftsmæssige muligheder i Fyns Amt: www.friluftskort.dk
og www.naturnet.dk
• Produktion og opsætning af ca. 100 informationstavler, kortborde m.v. ved
en lang række fredede og offentlige naturområder i Fyns Amt, samt informationstavler
ved ca. 70 fortidsminder i samarbejde med den statslige kulturarvsmyndighed.
• Produktion/genoptryk af foldere for 19 naturområder/besøgsområder.
• Produktion og udgivelse af ”Fyns Natur”, ”På Egen Fod”, ”Fyn og Øerne -
En Håndbog om geologien på Fyn og de fynske øer”, ”Sjældne planter på
strandenge i Fyns Amt”.
Hertil kommer udgivelsen af en række kommunale foldere som fx for Monnet på
Tåsinge, samt en forøget indsats i form af ansættelse af både private og offentlige
naturvejledere.
Der er masser at studere for fuglekiggere omkring Det Sydfynske Øhav
32

9 KONKLUSIONER
9.1 GENERELT
Med hensyn til befolkningens ønsker for friluftsliv i det åbne land /skovene
generelt konkluderedes:
• Hensynet til det uorganiserede friluftslivs ønsker bør have meget høj prioritet
i en friluftspolitik, da størstedelen af befolkningens brug af naturen
foregår uorganiseret.
• Der er generelt ønske i befolkningen om flere naturområder og skove, renere
strande og søer, snoede vandløb og flere muligheder for rundture til fods og
på cykel. Disse ønsker går forud for ønsker om publikumsfacili-teter.
I brugerundersøgelsen foretaget af Fyns Amt (2004) er der lavet en række konklusioner
som kan danne udgangspunkt for nye initiativer. Det drejer sig dels om
hvilke barrierer de adspurgte friluftsgrupper havde oplevet, og dels om hvilke
ønsker og behov de havde:
9.2 BARRIERER
• Begrænset adgang til egnede områder i rimelig afstand var den mest udbredte
barriere.
• Orienteringsløbere og ryttere syntes specielt at have problemer med at få
tilladelse.
• Lystfiskerne angav problemer med tilgængelighed pga. nedlæggelse af
stier og veje.
• De mere aktivitetsprægede foreninger oplevede, at hensyn til jagtinteresser
begrænsede deres adgang til egnede områder. Jægerne oplevede ingen
konflikter eller adgangsproblemer.
• Foreningerne oplevede ikke, at den almindelige, uorganiserede friluftsbrug
gav problemer. Kano- og kajakbrugere fandt dog, at den kunne give dem
et dårligt image.
• Flere foreninger pegede på, at besøgspresset var for stort på enkelte af de
mest besøgte områder.
• Jægere og lystfiskere oplevede ikke brugerbetaling som et problem.
• Idrætsefterskolerne oplevede brugerbetaling som et økonomisk problem
for dem.
9.3 ØNSKER OG BEHOV
• Der blev generelt peget på bedre adgang til egnede områder.
• Foreninger med søsportsaktiviteter pegede entydigt på behov for kystnære
landgangspladser og primitive overnatningspladser med mulighed for
spejderlignende aktiviteter.
33

• Spejdere og idrætsefterskoler efterlyste sammen med DN desuden flere
opholdsarealer med vand og toilet, flere stier, herunder til specialgrupper,
primitive overnatningsmuligheder og mere information.
• De aktivitetsprægede foreninger pegede på bedre adgang, bl.a. i form af
stier og information.
• DN og DOF pegede også på behov for flere og bedre naturområder samt
på bedre beskyttelse af specielt ynglende kystfugle i relation til stigende
sejlads med havkajak.
9.4 SPECIFIKKE ANBEFALINGER
9.4.1 FORMIDLING
• Det er afgørende at formidle friluftslivets muligheder, så potentielle
brugere bliver opmærksomme på deres eksistens.
• Det nuværende niveau af formidlingen er spredt og meget traditionel
• Der er igangsat et større formidlingssamarbejde for at få styrket en samlet
formidling for området (v. Naturturisme). Eksisterende formidlingsinstitutioner
indgår i samarbejdet (Naturvejledere, Naturskoler, Museer m.m.)
• Det skal overvejes hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt til formidling af
områdets friluftsaktiviteter om der etableres ét centralt center eller flere
små.
• Den fremtidige formidling af områdets friluftstilbud bør udbygges med
nye og spændende formidlingsformer fx i form af naturvejledere, ”Kys
Frøen” - tilbud o.l.
9.4.2 FORSLAG TIL FOKUSOMRÅDER
• Adgangsmulighederne til de sydfynske kyster bør forbedres markant
• De eksisterende stier i hele området bør kortlægges og offentliggøres.
• De eksisterende stier bør forbindes, således at der etableres bedre adgang
til det åbne land i Det Sydfynske Øhavsområde
• I udvidelsen af stisystemerne bør indtænkes både cykelstier og ridestier
• Opholdsfaciliteterne langs kysterne og langs de offentligt tilgængelige
stier bør udbygges med især toiletter, borde-bænke, grillpladser, udsigtstårne
og informationsskilte.
• Antallet af primitive overnatningssteder bør øges, især langs områdets
stier, men fx også nær områdets udpegede fiskepladser. Især bør der tænkes
i shelters.
• Mulighederne for dykkeroplevelser bør kortlægges og formidles
• Der bør gennemføres udredninger som dokumenterer brugen af friluftsfaciliteterne
og som kan danne grundlag for udviklingsplaner for friluftslivet.
34

10 LITTERATUR
Bisschop-Larsen, R. 2009. Kystfugle i Det Sydfynske Øhav 2009. Naturturisme I/S
Danmarks Naturfredningsforening. 200X. Fremtidens Natur i Svendborg Kommune
Danmarks Naturfredningsforening. 200X. Fremtidens Natur i Langeland Kommune
Esben Tveterås Tind & Peder Agger: Friluftslivets effekter på naturen i Danmark,
Roskilde 2003
Friluftsliv i vadehavsområdet - en beskrivelse af nuværende og potentielle
muligheder for friluftslivet
Friluftsliv i Svendborg Kommune. 2008 Friluftsrådet
Friluftsliv i Langeland Kommune. 2008
Friluftsrådet. Friluftsrådet 200X. Friluftsliv gi’r sundhed: www.friluftsrådet.dk
Friluftsrådet 1997. Friluftsliv for alle: www.friluftsrådet.dk
Friluftsrådet 200X. Inspiration om friluftsliv: www.friluftsrådet.dk
Friluftskortet, Skov- og Naturstyrelsen: www.friluftskortet.dk
Fyns Amt. 2004. Friluftspolitik i Fyns Amt - udredning og kortlægning. Fyns Amt
Faaborg-Midtfyn Kommune. 2008. Friluftsstrategi 2008
Harritz, P.H. 2007. Det Sydfynske Øhav. Forlaget ”Naturbureauet”
Havørred Fyn. 2006. Havørred Fyn - Et projekt for miljø og turisme
Havørred Fyn. 2009. Havørred Fyn - strategi 2009 til 2015, Evaluering 1999 til 2008
Lov om naturbeskyttelse:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127104
Lov om mark- og vejfred:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=8560
Naturturisme. 2009. Havkajak - Din guide til Det Sydfynske Øhav. Naturturisme I/S
Naturplan. 2009. Natur i det sydfynske øhavsområde - en naturfaglig redegørelse
Tind, E.T. & Agger, P. 2003. Friluftslivets effekter på naturen i Danmark.
Friluftsrådet, Ruc.
35