video i den frivillige gymnastik - NAL MedieNet

Recommendations

Info

Indledning Hvad er det der får en 3-årig dreng til at lære de rytmiske sekvenser fra ældre gymnaster hans far træner? Hvad er det, der gør at samme knægt lærer verdensholdsserierne efter at have set dem på TV/video? Hvad ligger der bag når en respondent i projektet skriver ”Det er meget underligt, pludselig opdager man, at man ikke har så meget styr på sin krop, som man tror man har”. Og hvilken læring kan der være på spil, når videomateriale med øvelser deles over nettet? Det er spørgsmål som disse, der vil blive diskuteret i artiklen her, og som har været udgangspunkt for et specialeprojekt udarbejdet af Henrik S. Hansen. Ud fra dette var det ønsket at få en bedre indsigt i samt kunne beskrive og måske forklare de mulige læreprocesser, der kan foregå i et delvist visuelt og videofeedback støttet læringsmiljø for tilegnelse af bevægelser. Her specifikt for gymnastiske springøvelser, men resultaterne her af, vil med overvejende sandsynlighed kunne anvendes inden for andre idrætsdiscipliner samt inden for terapeutisk bevægelseslæring. Endelig var målet at undersøge værdien af video forsinkelse, der tidligere har været beskrevet i ”Erfaringer med brug af video og videoforsinkelse i redskabsgymnastikundervisningen” af Jacob Kramer og Lars Elbæk 2005, Focus Tidsskrift for Idræt. For at undersøge problemstillingen yderligere gennemførtes et casestudie, hvor anvendelsen af videofeedback blev filmet, og der blev udarbejdet et spørgeskema til gymnasterne, der indgik i studiet. Det er resultaterne af videoobservationerne samt svarene fra spørgeskemaerne, der indgår i artiklen. Grundtesen i projektet er, at en hver færdighedslæring baseres på et idealbillede – ønsket om den mest hensigtsmæssige udførelse af pågældende øvelse. I læringsarbejdet vil underviseren ud fra udførelsesbilledet forsøge at kommunikere med den lærende om at korrigere øvelsen mod det mest hensigtsmæssige. Der optræder i denne proces 2 billeder, ’udførelsesbillede’ og ’idealbillede’. Status fra ’Bevægelseslæring – en kommunikativ udfordring’ I artiklen ”Bevægelseslæring – en kommunikativ udfordring” i Focus Tidsskrift for Idræt nr. 3, 2007, udvikledes en praksisteori for anvendelse af videofeedback. Det centrale i modellen er angivet i figur 1. Her ses, at der ud fra en humanistisk og en naturvidenskabelig tilgang arbejdes tværfagligt. Endvidere anskues bevægelseslæring, med udgangspunkt i en kropspsykologisk teori, der baserer sig på den fænomenologiske filosofi. Bevægelseslæring anskues både ud fra en ubevidst implicit og en bevidst eksplicit vinkel, og der argumen teres ud fra en såkaldt homunculus teori, for et forestillingsrum for bevidst læring og refleksion (Per Aage Brandt, 2003). Endvidere rummer modellen både et bevægelsesniveau, et bevægelsesteori-niveau, et videoniveau og kommunikationsniveau. Det centrale på kommunikationsniveauet er at videofeedback som værktøj, og i den forbindelse billedsproget som kommunikationsmedium. Dette værktøj rummer en potentiel mulighed for at koble mellem de implicitte og eksplicitte tilgange til bevægelseslæring og koble humanistiske og naturvidenskabelige forståelsesrammer i læringsarbejdet. Vi vil dermed bygge videre på den teori, der blev konstrueret i ”Bevægelseslæring – en kommunikativ udfordring”. I artiklen her vil vi gå yderligere i dybden med de visuelle læringsteorier ud fra såvel et psykologisk perspektiv som ud fra et neurofysiologisk perspektiv. Disse teoriforståelser vil blive placeret ind i den konstruerede teori. Teorien om observationslæring (Albert Bandura) vil blive behandlet grundigt, og i forlængelse her af vil vi berøre den kritik, der har været af teorien. Som baggrund for kritikken vil vi resumere spejlneuronernes funktion, og diskutere imitation, eller krop-til-krop læring, som Eigil Jespersen benævner det. Og der ud fra argumentere for video-til-krop læring. Vi vil efterfølgende forholde os kritisk til videotil-krop læring i forhold til anvendelse af videoforsinkelse 1. Endelig vil vi vurdere, ud fra projektets empiriske undersøgelser, hvordan videofeedback kan anvendes hensigtsmæssigt i den daglige undervisning. Figur 1 Naturvidenskablig forståelsesområde Humanistisk forståelsesområde Kropssprog Billedsprog Synet som medaktør – observationslæring og imitation Forudsætningen for overvejelserne i ”Bevægelseslæring – en kommunikativ udfordring”, er at synet spiller en væsentlig rolle i læring af bevægelser. Hvordan er det med synet? Det er tankevækkende, at op imod halvdelen af hjernens neuroner er optaget af at behandle og integrerer synsinformationer. I det øjet kun er i stand til at stille skarpt inden for 4°, må det hele tiden arbejde i de såkaldte små sakkadiske bevægelser for at eliminerer den blinde plet og skabe sig hele ’billedet’ der fokuseres på. I denne proces forsøger øjet ’at føle på afstand’ på de objekter og bevægelser, der ønskes visuel information om (M.L. Kringelbach, 2006). Og i den forstand kan det hævdes, med et fænomenologisk udtryk, at øjet, som en del af kroppen, rækker ud efter verdenen. Det sker ofte i sociale kontekster at personer ubevidst efterligner (imiterer) hinanden. Det kan være, at den ene person sidder med armene korslagte, og ofte vil modparten inden længe også side med armene korslagte. Nu ændre den anden person position og kort tid efter vil den første person ændre position. Undersøgelser har vist, at det er denne bevægelsesadfærd, der blandt andet bekræfter de 2 personers følelsesmæssige indlevelse i hinanden. Denne adfærd er af afgørende betydning for, at mennesker kan forstå og interagere socialt sammen. Lignende adfærd har vist sig ved aber og mange andre dyrearter. Spørgsmålet er nu, hvorledes denne adfærd kan være af betydning i læring af bevægelser i blandt andet en træningssituation. Observationslæring Bandura (1986) er grundlæggeren af det læringspsykologiske begreb observationslæring, hvori individers læring ved observation og Video af bevægelsen Den psykologiske krop Kropsskema Kropsforestilling Den faktiske bevægelse Topologi Biomekanik Implicit område Eksplicit område Logisk formelsprog Verbalsprog NR. 4. NOVEMBER 2007 3
imitation beskrives. Denne visuelt baserede læring kan ifølge Bandura finde sted ved at iagttage en rollemodel 2, eller ved at observere videosekvenser af det der skal læres. Under observationen, uden at aktøren selv behøver at udføre de aktuelle handlinger, opbygges symbolske repræsentationer af det, der observeres, og disse symbolske repræsentationer virker senere som anvisning for ens egne handlinger (Bandura, 1986). Svarene fra spørgeskemaerne i projektet understøtter tanken om den symbolske repræsentation. I idrætsundervisningen høres ofte ”Kan du ikke vise mig det”. Udøverne ønsker at få syn på sagen. I stedet for at en underviser eller anden udøver skal vise den samme øvelse flere gange, kan udøveren få syn på sagen ved at benytte en referencevideo som model og dermed som observationskilde. Banduras observationslæringsteori er i figur 2, repræsenteret ved den grønne trekant, hvor videorepræsentationen udgør det visuelle materiale, men også observation af andre aktører, kan udgøre det visuelle materiale. Observationslæring er styret af 4 del-processer, der i det følgende kort beskrives. Processerne forklarer overgangen fra det visuelle til egen handling. 1. Opmærksomhed En udøver lærer ved, i første omgang, at være opmærksom på de pågældende handlinger, som rollemodellen foretager sig. Ved at anvende video som rollemodel, er det muligt at udvælge de væsentlige fokuspunkter i øvelsen og ved anvendelse af slowmotion kan kompleksiteten bedre overskues, end udført i almindelig hastighed. Det er en af grundene til, at det kan være mere hensigtsmæssigt for underviseren, at benytte sig af den digitale video som forevisningsmedie. Rollemodellen på videosekvensen kan gentage øvelsen mange gange, øvelsen er ens hver gang og den kan vises i varierende tempi. Naturvidenskablig forståelsesområde Humanistisk forståelsesområde 4 FOCUS TIDSSKRIFT FOR IDRÆT Topologi og neurofysiologi Den faktiske bevægelse Implicit område Elsplicit område 2. Fastholdelse Observationel læring bygger ifølge Bandura (1986) hovedsagelig på to virkelighedstro systemer, nemlig billeder og sprog. Den observerede handling lagres enten billedligt eller sprogligt i langtidshukommelsen. Disse lagringer er ”relevante” delfragmenter af det observerede, i stedet for simple mentale billeder, da en stor del af det observerede, ikke er let at kopiere (Bandura, 1986). Empirien, fra projektet peger i retning af, at udøverne ønsker at kunne se den aktuelle øvelse for sig. Et svar fra en gymnast peger netop på dette 3: ”Ja det er en meget vigtig ting for mig. Jeg har nemmere ved og lærer springet, hvis jeg kan forestille mig det i hovedet.” Det fulde indhold af de fleste aktiviteter indeholder dog ofte for mange ”irrelevante” informationer til at blive fastholdt som set. Hvad der er relevant, og irrelevant er op til udøverens bevidsthed at bestemme. Derfor må udøveren transformere det, som bliver opfattet som vigtigst i billedet, om til kortfattede symboler. Når de senere skal bruges, skal symbolerne hentes frem og pakkes ud, for at kunne bruges som guidelines i nye aktiviteter (Bandura, 1986). Når en underviser skal forsøge at videregive en information om vigtige detaljer, er dette oftest ledsaget af en lind strøm af ord og forklaringer. Disse informationer samles i udøverens arbejdshukommelse, hvorefter et udførelsesbillede bliver dannet og bearbejdet. Dette er en proces, som kan være svær at aktualisere og kontrollere, hvis undervisningen kun foregår på traditionelt verbalt grundlag. Det er nemmere at udpege de vigtige positioner og tekniske detaljer på en video. På denne måde kan underviseren sikre en bedre overensstemmelse mellem det aktuelle udførelsesbillede og det den lærende tror der er udført. Dette kommer til udtryk i et af gymnasternes svar 4: ”Ja. Man tror, man laver tingene rigtigt og forstår ikke altid trænerens rettelser, hvorimod dette bliver nemmere, når man ser ´igennem instruktørens øjne´.” Video af bevægelsen Den psykologiske krop Kropsskema Kropsforestilling Biomekanik Figur 2 3. Reproduktion Når den observerende udøver senere kommer i en situation, som er sammenlignelig med det, der er lagret i de symbolske repræsentationer, vil vedkommende ofte forsøge at integrere det tidligere observerede i sine nye handlinger (Bandura, 1986). Måden det sker på er, at der kombineres gamle og nye komponenter i nye motoriske skemaer, som derefter bliver testet for positivt resultat. De kropsskemaer, som ligger forankret i kroppen, bliver hentet ind i arbejdshukommelsen, når de er påkrævet, og sammen med de symbolske repræsentationer og de sensoriske input, forsøger udøveren at løse den forestående bevægelsesopgave. Har en udøver kun kortvarigt observeret en rollemodel, risikerer vedkommende, at lagre en symbolsk repræsentation som er mangelfuld, og dermed øges sandsynligheden for anderledes udførelse under reproduktionen. Det er derfor vigtigt, at give observatøren mulighed for, at se rollemodellen flere gange, også efter, at de nye handlinger er sat i gang (Bandura, 1986). 4. Motivation Den observerende tilegner sig kun en del af den adfærd, som personen observerer. Det er dermed, indirekte, udøverens motivation, der bestemmer, hvad der indlæres. Motivation og opmærksomhed hænger tæt sammen. Et handlende individ er oftest mere tilbøjelig til at tilegne sig et bevægelsesmønster, som opleves at give et godt resultat frem for et ubehageligt resultat (Bandura, 1986). I den forbindelse er det interessant at motivation ligger efter reproduktion i Banduras teori. Vi tolker dette som en indikation for, at motivation kommer i forbindelse med træning af pågældende øvelse. Motivation er dermed ikke noget på forhånd givet. Denne kan skabes igennem trail-and-error, og dermed mødet med problemet og ønsket om at gøre det bedre eller via fremgang. Her kan videomediet være en fantastisk ”hukommelses”-kilde. Underviseren kan nemt hente et tidligere klip frem og sammenholde med et nyere, og på denne måde påvise fremgang hos udøveren. Følgende svar i spørgeskemaet påpeger, at den digitale video kan virke som et positivt feedbackmiddel, som en motiverende faktor, hvis den benyttes hensigtsmæssigt: ”Ja. Det har vist mig, at jeg ikke er perfekt i det hele, som man desværre godt kan komme til at tro. Men video er lige så meget med til at vise en, at man er blevet bedre. Det er rigtig godt.” ”Ja. Jeg er blevet mere selvkritisk. Ved brug af video flere gange i løbet af sæsonen, får man
Page 1: OR AT ER Henrik S. Hansen & Lars El
Page 5 and 6: Spejlneuronerne har en dobbeltfunkt
Page 7 and 8: kræver større viden om, hvordan d

video i den frivillige gymnastik - NAL MedieNet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?