video i den frivillige gymnastik - NAL MedieNet

for, hvad den virtuelle verden har at bringe til
læring af bevægelser, når identifikationsmuligheder,
og dermed mimesisbegrebet tænkes
ind i den virtuelle verden.
Rollemodellen, som før omtalt, skal matche
den enkelte udøvers færdighedsniveau. Med
dette menes, at rollemodellen skal være lidt
bedre, men ikke så meget bedre, at der ikke kan
skabes en mimetisk kobling. Hvis det observerede
er mere komplekst end den observerende
kan overskue, bliver læringen delt i fragmenter
(Bandura, 1986), og vigtige elementer risikerer
at blive sorteret fra. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt,
at modellen er ekspert i forhold
til den der skal lære pågældende bevægelse.
Det vi sige, at en nybegynder kun i begrænset
omfang vil kunne lære af en eliteudøver, ved
at observerer vedkommende. Dette forhold vil
være af betydning for de referencevideoer der
anvendes som modeleksempler. Endvidere påpeger
Magill (2003), at anvendelse af rollemodeller
på ligeværdigt niveau eller blot lidt
bedre, vil opmuntre til en problemløsende adfærd,
der vil kunne fremme den kritiske logiske
forståelse af øvelsen.
Anvendelse af video – en diskussion
Hvad taler imod at anvende visse former for
videofeedback – her specifikt videoforsinkelse?
Ifølge Bandura (1986), gør forsinket selvobservation
det svært at opfange og korrigere misforhold
mellem det opfattede og det udførte.
Årsagen til dette er, at det tidligere observerede
nemt bliver absorberet i gentagelsen af den
sidste øvelse 7. Der er stor risiko for, at udøveren
ikke får sammenlignet det udførte med
billedet i hukommelsen, og med hvordan det
faktisk skulle udføres (Bandura, 1986).
I det der forekomme en høj grad af identifikation,
når det er udøveren selv, der vises ved
videoforsinkelse, aktiveres spejlneuronerne og
kroppen imiterer dermed sine egne bevægelser
og dermed også uhensigtsmæssighederne.
Overdreven brug af videoforsinkelse vil derfor
Figur 3
Indre opgave
feedback
ikke være tilrådeligt. På den anden side har studiet
vist, som det fremgår at citatet i indledningen,
at gennem omfortolkningsprocessen af
udøverens kropsforestilling, mod en højere
grad af overensstemmelse mellem det forestillede
og det faktiske kropsbillede, der er videoforsinkelse
et ganske anvendeligt værktøj.
Hvordan læres den hensigtsmæssige bevægelse?
Til dette svarer J. Bauer (2006), at sandsynligheden
for at bevægelsen udføres mest
hensigtsmæssig først er til stede, når den intuitive
forståelse af bevægelsen stemmer over
ens med den rationelle vurdering af samme
bevægelse. Det vil sige når kritisk refleksion og
intuition kommer til samme resultat – og her
vil vi med udgangspunkt i overvejelserne i
’Bevægelseslæring – en kommunikativ udfordring’
tilføje, og når forestillingen om bevægelsen
stemmer over ens med det reelle billede
af den og denne igen stemmer overens med
kropsskemaet for bevægelsen.
Her er det interessant at J. Bauer s. 27 (2006)
skriver at ”Intuitionen kan godt eksistere uden
sprog, men sproget er det eneste, der gør os i
stand til at kommunikere eksplicit om intuitive
iagttagelser.” I den kommunikative proces ved
bevægelseslæring, vil vi derfor hævde, at
video feedback, hvor billedsproget er det centrale,
kan være et helt afgørende værktøj i at
kunne eksplicitere det intuitive.
Hvordan videofeedback i praksis
Læring af motoriske færdigheder er en proces
som forløber over tid. De enkelte færdigheder
læres ved, at udøveren gentager bevægelserne
flere gange. Denne proces kaldes træning,
og det er i forbindelse med denne proces, at
feedback kan have en positiv betydning for
læringen hos udøveren.
Undervisning handler om kommunikation og
dialog. Hvis underviseren ikke kan kommunikere
med udøveren, vil der ikke kunne videregives
nogen form for eksplicit information,
der kan ændre færdigheden mod det mere
Feedback
Visuelt Auditivt Proprioceptiv Taktil Viden om
resultat
hensigtsmæssige. Eller som Bateson udtrykker
det ”jeg siger – hvad du hører”.
Begrundet feedback – kommunikation
mellem underviser og udøver
Der er to former for feedback, som en udøver
kan modtage efter endt øvelse, feedback fra
sanserne og begrundet feedback (Magill,
2003). Begge former for feedback danner
grundlag for processer med henblik på læring
af færdigheder, og derigennem eventuel revidering
af det motoriske skema.
Begge feedbackformer kræver tid og rum. Det
vil sige, at der også skal være tid til at kroppens
indre sansesystem skal kunne give feedback
uden den ’forstyrres’ af verbalt begrundet
feedback eller videofeedback.
Ikke desto mindre underbygger nedenstående
citat udøvernes krav om begrundet feedback:
”At få af vide hvad jeg gør galt og hvordan jeg
kan ændre det. Ikke bare at få at vide hvordan
jeg skulle have gjort.”
De fleste gymnaster i projektet har, ifølge
spørgeskemaerne, den holdning at underviseren
er nemmere at forstå, når der benyttes
video, og at gymnasterne hurtigere kan modtage
og forstå korrektioner fra underviseren.
Der er dannet grundlag for en mere optimal
kommunikation, hvor den aktive ’hører’ hvad
underviseren siger.
I den daglige idrætsundervisning er det primært
begrundet feedback, som undervisningen
normalt benytter sig af, og det er her der
kan skabes overensstemmelse mellem den intuitive
og den kritiske logiske forståelse af
øvelsen. Endvidere er det i denne proces, at
underviserens ’mer-viden’ om den hensigtsmæssige
udførelse af øvelsen, kan inddrages i
læringen.
Video som værktøj
i begrundet feedback
Den øgede tilgængelighed af video og brugen
af denne som værktøj for begrundet feedback
Begrundet
feedback
Viden om
udførelse
NR. 4. NOVEMBER 2007
7