Hent magasinet (PDF) - Gigtforeningen

More documents

Recommendations

Info

10 Patienter med usynlige smerter føler sig mistænkeliggjorte En europæisk undersøgelse viser, at smertepatienter i vid udstrækning ikke synes, at de er blevet ordentligt undersøgt, påpegede speciallæge i almen medicin Mette Wanning på temadagene S peciallæge i almen medicin Mette Wanning fra Den Private Smerteklinik i Herlev tog udgangspunkt i, at ca. 800.000 danskere har kroniske smerter – heraf har de 700.000 smerter i bevægeapparatet. Tallet dækker over en række lidelser med fællesbetegnelsen gigt, som nyder forskellig ”anseelse” både i samfundet generelt og i behandlersystemet. Rangordningen, som Mette Wanning ser den, er følgende: 1. Leddegigt 2. Slidgigt 3. Osteoporose 4. Rygsmerter 5. Ledsmerter 6. Bækkenløsning 7. Piskesmældslæsion 8. Fibromyalgi ”Det er meget finere at være kronisk leddegigtpatient med synlig elendighed end at have fibromyalgi. For patienter med lidelserne nederst på listen er det et meget stort problem, at der ikke er noget synligt tegn på, at de er syge – og at de derfor bliver udsat for megen mistænkeliggørelse,” konstaterede Mette Wanning. Man skønner, at en million arbejdsdage går årligt tabt på grund af kroniske smerter, og at hele 28 % af de kroniske smertepatienter har måttet forlade arbejdsmarkedet. Det koster samfundet minimum 40 milliarder kroner årligt, hvoraf de 5 milliarder går til lægebehandling, medicin, fysioterapi etc. De resterende 35 milliarder går til førtidspensioner – og her vil der kunne spares meget store beløb med en tidlig og korrekt behandling, som fastholder langt flere i selvforsørgelse. Behandlingstilbuddene til de kroniske smertepatienter er ganske få – offentlige og private – tværfaglige smerteklinikker. En europæisk undersøgelse viser, at smertepatienter i vid udstrækning ikke synes, at de er blevet ordentligt undersøgt. Dårlig livskvalitet og depression er meget udbredt. En undersøgelse foretaget af Tværfagligt Smerteteam dokumenterer, at patienter med kroniske smerter har en meget lavere livskvalitet end både normalbefolkningen og patienter i andre sygdomsgrupper, f.eks. diabetes, astma og cancer. Mette Wanning understreger, at patienter med kroniske smerter er en plaget gruppe: ”Når de kommer til os, er en stor andel stadig sygemeldte, fordi vi som privat klinik ikke må have ventetid men arbejder indenfor ventetidsgarantien. Med de lange ventetider til behandling på de offentlige klinikker øges andelen af patienter, der har fået pension eller er havnet på kontanthjælp. Hver tredje har oplevet omsorgssvigt i barndommen. Angst, depression, søvnforstyrrelser, social isolation, nedsat koncentrationsevne etc. er meget hyppigt forekommende. Kort sagt: De mangler selvværd og psykisk robusthed. En stor del af patienterne har hjemmeboende børn – og så kan vi tænke over, hvad det betyder for næste generation.” Den bio-psyko-sociale model ”Behandling af kroniske smerter kræ- ver en bio-psyko-social tilgang. Hos mange patienter kan man umiddelbart ikke finde en udløsende årsag. Det har tidligere været en opfattelse, at hvis man ikke kunne konstatere en egentlig acceptabel biologisk smerte, var der tale om en psykisk forstyrrelse, som skulle behandles hos psykiaterne – og lykkedes behandlingen ikke, var det bare ærgerligt. Med dagens viden om nervesystemet, kan denne opfattelse ikke accepteres,” sagde Mette Wanning og understregede, at kroniske smerter sagtens kan eksistere, selv om et substrat for dem ikke kan identificeres. Men det kan være svært for både patienterne og det omgivende samfund at forstå det. ”I arbejdet med den bio-psyko-sociale model er udgangspunktet, at den totale smerte opbygges gennem en årrække og har forskellige dimensioner, som hver især bidrager til patientens tilstand. Udfordringen for os er at afdække, hvad der befinder sig inden for de forskellige områder. Noget vil have udløst smerten, f.eks. en diskusprolaps, en overbelastning eller et trafikuheld – men det vigtige er den aktuelle smertesituation.
”En undersøgelse foretaget af Tværfagligt Smerteteam dokumenterer, at patienter med kroniske smerter har en meget lavere livskvalitet end både normalbefolkningen og patienter i andre sygdomsgrupper, f.eks. diabetes, astma og cancer,” oplyste Mette Wanning i sit indlæg. Vi skal finde ud af, hvordan smerten ind- virker på patienten: Er den konstant? For- styrrer den søvnen? Udløses den af en belastning? Kommer den på bestemte tidspunkter? Smertemønsteret er vigtigt, når vi skal behandle medicinsk. Den visuelle analoge skala (VAS) er velegnet, fordi patientens personlige oplevelse af smerten – og hvor langt den skal ned for at være udholdelig – er afgørende. På basis af objektive og parakliniske undersøgelser, billeddiagnostik mv. skal vi finde den rigtige medicinske behandling, men også fysisk træning kan være relevant. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan patienten fungerer i jobbet, fritiden, familien etc. Tidligere eller nuværende psykiske problemer skal også – ligesom de aktuelle reaktioner på smerterne – tages i betragtning. Den sociale dimension er vigtig for dagligdagen, idet kroniske smertepatienter ofte på er sygedagpenge, kontanthjælp eller førtidspension. Ud over økonomi handler den sociale dimension om at have et socialt liv. De tre forskellige dimensioner påvirker – og er afhængige af – hinanden. Derfor skal behandlingen af kroniske smerter være tværfaglig,” understregede Mette Wanning. 11
Page 1 and 2: Når bevægelse gør ondt Temadage
Page 3 and 4: Indhold 4 Velkomst Direktør Lene W
Page 5 and 6: Gigtforeningen Gigtforeningen er en
Page 7 and 8: ” Smerter kan sprede sig i kaskad
Page 9: uges til lindring af bl.a. knæartr
Page 13 and 14: Undervisning hjælper Pascal Madele
Page 15 and 16: Bryd de onde cirkler Smerter er bå
Page 17 and 18: med patienten, indtil vedkommende e
Page 19 and 20: Karin Nørgaard er både patient og
Page 21 and 22: det må kunne gøres bedre. Derfor
Page 23 and 24: Men det er vigtigt at ”legalisere
Page 25 and 26: ”Smerter i bevægeapparatet har v
Page 27 and 28: Forebyg smerter og sygefravær på

Hent magasinet (PDF) - Gigtforeningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?