FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum

Moesgård Museum
FHM 4502, Lindegård Mose
Pollenanalyse af sedimentprøver
fra Lindegård Mose, FHM 4502
(FHM 4596/98)
Renée Enevold
KONSERVERINGS- OG NATURVIDENSKABELIG AFDELING
Nr. 7 2008
© Ko r t & Mat r i K e l s t y r e l s e n (G.115-96)

FHM 4502, Lindegård Mose
Pollenanalyse af sedimentprøver fra Lindegård
Mose, FHM 4502 (FHM 4596/98)
Indledning
Renée Enevold, cand.scient.
I forbindelse med udgravningen af Lindegård Mose blev der af arkæolog
Peter Lundby udtaget pollenprøver fra det åbne NØ-profil. Der blev
udtaget en vertikal serie med 23 prøver (x664,1-23, fortløbende nummer
opefter). Desuden blev der udtaget en pollenprøve tæt ved fund x591 fra
det primære fundførende kulturlag K1005. Prøverne blev frysetørret i maj
måned 2006, præpareret på laboratoriet i juni måned 2006 og identificeret
og optalt i juli og august måned 2006. Præparationen blev foretaget efter
metode af Fægri & Iversen (1989) med enkelte modifikationer.
Datagrundlag
Der blev optalt og analyseret 8 prøver til mindst 500 terrestriske pollentyper.
Prøverne havde en forholdsvis jævn fordeling opefter i profilet og
dækker 5 afgrænsede jordlag. Se følgende afsnit for stratigrafi, lagbeskrivelse
og det relative dybdeforhold mellem de analyserede prøver.
Bevaringstilstanden af pollen blev gradvist forringet opefter i profilen,
og det valgtes derfor at afgrænse analysen af pollenprøver indtil prøve
x664,14, som er den mindst velbevarede af de talte prøver. Den udvalgte
pollenprøvesekvens inkluderede prøver beliggende indenfor sekvensen fra
x664,3 til x664,14. Prøve x591 blev analyseret separat, da der ikke var
nogen præcis dybderelation mellem denne og de øvrige prøver.
Stratigrafi
De relative dybder i tabel 1 er afmålt med skydelærer på en grafisk skitse
(1:10) (se tabel 1 og pollenprocentdiagrammet fig. 3 yderst til venstre).
Vigtigst for tolkningen er, at den indbyrdes afstand mellem prøverne og at
sedimentlagenes tidsmæssige succession er forblevet uforstyrret.
1

Pollenprøvenummer Relativ dybde Lagbeskrivelse
Pr x664,3 134 mm fra overflade Undergrund
Pr x664,4 124 K1012. Mellem til mørk grålig brun gytje. Er af PL betegnet
som en gytje stratificeret i lag med forskellig humificeringsgrad.
Pr x664,6 109
Pr x664,7 106 K 1005. Mellem grålig gytje med trækul og knoglerester. Date-
Pr x664,8 103
ret til TN, dels ud fra Vollingkaret.
X591 er udtaget i dette lag.
Pr x664,10 94
Pr x664,12 84 K1004. Mørk brunlig sort, leret tørv med fint sand. Tillige
hovedstore sten, evt. brændte.
Pr x664,14 74
Tabel 1. Pollenprøvernes relative dybder samt lagbeskrivelse.
Kornpollenanalyse
De fundne kornpollen er blevet identificeret ved hjælp af strukturen samt
den målte annulusstørrelse, dvs. porestørrelse (Andersen, 1979). Porestørrelsen
er i denne undersøgelse ikke korrigeret, da der i disse prøver ikke
optrådte rugpollen til sammenligning og dannelse af en korrektionsfaktor.
Korrektion foretages som regel ved kornpollenanalyse, da der ved processer
i jorden og ved præparation af prøverne kan ske en modificering af pollenstørrelsen
og dermed også, dog i mindre grad, af porestørrelsen.
Kornpollen er større end de fleste andre pollen og har en tendens til at
klappe/krølle sammen i dårligt bevarede prøver. Flere af de observerede
sammenfoldede pollenkorn kunne være kornpollen, men sammenfoldningen
umuliggjorde en nærmere identificering. Dette forhold kunne skabe
en bias i fordelingen af mindre hårdføre kornpollentyper i forhold til andre
mere hårdføre pollentyper. Derfor er kun pollen, der er identificeret ud fra
andre karakterer end størrelsen, henført til korntyper.
Pollenkoncentration
Den totale terrestriske pollenkoncentration er beregnet ved hjælp af værdierne
for de tilsatte Lycopodium sporer (Birks, 1980). Dette er gjort i Excel
regneark med følgende formel:
Antal talte terrestriske pollen og sporer ×
(
antal tilsatte tabletter × 10679 lycopodiumsporer
)
prøvens tørvægt i gram
antal talte lycopodiumsporer
Denne formel er modificeret for at korrespondere prøvetagningsmetoden.
Den fundne pollenkoncentration, dvs. terrestriske typer af pollen og
sporer, får enheden: stk. pr. gram.
Sedimentets akkumulationsrate varierer naturligt igennem tid. I perioder
med ændringer i raten af materiale tilført aflejringsområdet vil pollenkoncentrationen
ændres som en effekt af dette (Davis, 1968). Det har i denne
undersøgelse ikke været muligt at danne et estimat af sedimentationsraten.
Pollenkoncentrationen kan derfor kun under antagelse af konstant sedimentakkumulationsrate
give en indikation af pollenakkumulationen.

En øgning af pollenakkumulationen kunne bl.a. vidne om en periode
med øget pollenproduktion for allerede etablerede arter (Hicks, 1999),
– en ændring til arter med relativt højere pollenproduktion (Åby, 1988),
– en generel øgning af pollenproducerende vegetationen indenfor pollenkildeområdet
(Sugita, 1999) eller en ændring af vegetationer ned mod pollenopsamlingsoverfladen,
der letter pollentransportvejen for den øvrige
pollenproducerende vegetation (Jacobsen & Bradshaw, 1981).
Zoneinddeling
For at danne et overblik over de største ændringer i perioden, som pollenprocentdiagrammet
repræsenterer, er der lavet en biostratigrafisk zonering.
Udover en Clusteranalyse, foretaget med programmet CONISS (se
dendrogram i pollenprocentdiagrammet fig. 3, yderst til højre), ønskedes
prøverne også analyseret udelukkende på baggrund af de numeriske værdier
for typerne i prøverne, og kun begrænset af den indbyrdes tidsmæssige
fordeling. Dette blev gjort ved en numerisk zonering af pollenprofilet
med adskillelsesmetoden: “optimal splitting by information content”
som anvender dissimilaritetskoeffitienten “information statistic” (Prentice,
1980). Der blev brugt alle pollentyper og sporer med en middelhyppighed
på ≥ 0,1.
Metoden finder den stærkest variansreducerende zonegrænse. Derefter
analyseres hele dataserien igen, og de 2 (tilsammen) mest variansreducerende
zonegrænser lokaliseres osv., indtil et tidligere fastsat antal zonegrænser
er opnået. Det er ikke nødvendigvis de tidligere fundne zonegrænser,
der går igen i det endelige optimale resultat. Herved bliver der fundet
de steder at placere zonegrænser, hvor disse tilsammen resulterer i størst
mulig reduktion af varians i dataserien som helhed (Bennett, 1996).
Den numeriske zoneringsmetode er en teknik, hvis resultat kan sammenlignes
med en “broken stick” fordeling (MacArthur, 1957). Programmet
psimpoll (Bennett, 1992) blev benyttet til zoneringen af pollenprofilet
fra Lindegård Mose. Dette program modstiller resultaterne fra zoneringen
med 999 Monte Carlo permutationer (Broken stick model). Kun zonegrænser,
som resulterede i en større variansreduktion i dataserien end alle
999 permutationer, blev inkluderet i zonediagrammet (bilag 1).
Den numeriske zonering resulterede i én signifikant zonegrænse. Den
fandtes i den relative dybde på 116,5 cm under overfladen. Denne zonegrænse
ses også som første deling i resultatet fra Clusteranalysen og vil
herefter blive betegnet som eneste signifikante zonegrænse. Zoneinddelingen
fandt 2 signifikante zoner, som herefter tildeles navnene PAZ-1 og
PAZ-2 (Pollen Assemblage Zones, Birks 1980).
Ordination
Der blev dannet en multivariat matrice, da tællingerne blev opgjort i (y)
prøver med et variabelt antal pollen af (x) typer. Denne dataserie kan analyseres
med multivariate ordinationsanalyser. Dette gøres for at finde et
mønster, der kan beskrive variationen imellem prøverne. Længden af gradienten,
dvs. den der udgør dataseriens største forskel mellem prøverne,
er afgørende for hvilken metode, der giver det optimale resultat. Ved en
gradientlængde på mindre end 2 s.d. (standard units i DCA) anbefales en
PCA analyse (ter Braak, 1987). Gradientlængden for dataserien fra Lindegård
Mose blev målt til 1,494 s.d.
3

For bedst mulig resultat af en PCA ordinationsanalyse, som er en egenvektorbaseret
metode, er det en fordel at stabilisere variansen, dvs. at data
bliver tilnærmelsesvis normalfordelte. Især kan resultaterne af PCA ordinationen
blive misvisende, hvis data er ’skewed’, da kan dannes komponenter,
der udtrykker variansen i de få punkter, hvor frekvensen er ekstra
høj i stedet for at udtrykke variansen af hele dataserien (ter Braak, 1987).
Derfor blev alle variable kvadratrodstransformeret inden analysen. Denne
transformering bidrager også til højere vægtning af de mindre hyppige
typer (Legendre & Legendre, 1998).
Der ses i den grafiske fremstilling af PCA ordinationen, at prøverne fordeler
sig i planen mellem 1. og 2. aksen i tre afgrænsede grupper (fig. 1).
Disse svarer til prøverne i de to PAZ samt en tredje gruppe. Denne gruppe
inkluderer de yngste prøver fra prøve x664,10 og opefter. Disse prøver har
til fælles, at de kulturpåvirkede urter stiger generelt, og der ses en højere
diversitet i denne gruppe.
PCA-akse 2
-1.0 1.5
x664,6
x664,8
x664,7
x664,4
PAZ-2
PAZ-1
x664,3
Zone 3
x664,10
x664,14
x664,12
-1.0 PCA-akse 1
1.5
Figur 1. Resultatet af PCA ordination foretaget i programmet CANOCO (ter Braak og Smilauer
2002). Data er forinden kvadratrodstransformeret. Figuren er en grafisk fremstilling af prøvernes
fordeling mellem 1. og 2. aksen. Fordelingen af prøverne langs PCA ordinationens 1.-akse
forklarer 43,8% af hele variationen i dataserien. Fordelingen i planen mellem 1.- og 2.-aksen
forklarer 80,5% af variationen i hele dataserien.
Yderst til højre i pollenprocentdiagrammet fig. 3 ses dendrogrammet, som
er resultatet af en clusteranalyse foretaget med programmet CONISS (program
indlagt i TG-View). Det ses, at der fremkommer en deling ved ca. 2,1
tss (total sum of squares), som svarer til den tidligere fundne signifikante
zonegrænse mellem PAZ-1 og PAZ-2, og der ses endnu en deling ved 1,5
tss. Denne deling foreslår en zonegrænse, som adskiller den sidste Zone 3
fra PAZ-2, og det er derfor sandsynligt, at der her sker et naturligt skift i
vegetationen, selvom denne zonegrænse ikke blev fundet signifikant ved
den numeriske zonering. Da også ordinationen viste, at der er momenter i
typesammensætningen, der adskiller Zone 3 fra PAZ-2, vil denne gruppe
blive behandlet som en adskilt zone videre i beskrivelsen og tolkningen.
4

Sample Trækulsstøv Træer
Biostratigrafi
I pollendiagrammet (fig. 3) ses den procentvise fordeling af typerne på en
relativ dybdeskala (yderst til venstre). Procenter er ikke uafhængige, og
det skal tages i betragtning i tolkningen. Til sammenligning er der dannet
et pollenkoncentrationsdiagram (fig. 4). Ud fra ændringer set i både pollenprocentdiagrammet
og pollenkoncentrationsdiagrammet annoteres
biostratigrafien og fordelingen af de forskellige typer og summer indenfor
de udvalgte zoner.
Der er i pollenprocentdiagrammet (fig. 3) og tabel 1 dannet økologiske
summer som procenter af den totale pollensum. Disse summer kan være til
hjælp i tolkningen. Akvatiske planter og alger er ikke medregnet i den totale
pollensum, da disse som oftest er en del af vegetationen på eller i pollenopsamlingsområdet.
Akvatiske planter og alger er derfor, i tabel 1, udregnet
som den forholdsmæssige proportion af den terrestriske pollensum.
Buske og
dværgbuske
Græsser og
tørbundsurter
Våd-fugtigbundsurter
Akvatiske
planter og
alger
Korntyper
x664,14 23,3 22,4 0,6 43,9 32,1 0,0 1,0
x664,12 36,5 36,2 0,8 52,6 10,0 0,0 0,5
x664,10 42,7 53,2 0,6 35,6 10,2 0,0 0,4
Zone 3 34,2 37,2 0,7 44,0 17,4 0,0 0,7
x664,8 51,4 90,2 0,0 5,8 4,0 0,4 0,0
x664,7 7,8 93,2 0,2 6,1 0,5 0,0 0,0
x664,6 9,9 89,8 0,9 5,8 3,5 1,2 0,0
PAZ-2 23,0 91,1 0,4 5,9 2,7 0,5 0,0
x664,4 5,3 71,9 2,3 9,2 16,6 1,9 0,0
x664,3 24,7 33,8 5,6 25,2 35,3 29,3 0,0
PAZ-1 15,0 52,8 4,0 17,2 26,0 15,6 0,0
Tabel 2. Fordelingen på de udvalgte summer udregnet som proportioner af den terrestriske pollensum.
PAZ-1, inkl. prøve x 664,3 og x 664,4; få cm af undergrund
og k 1012 nederst.
Træer: 52,8%; Buske og dværgbuske: 4,0%; Græsser og tørbundsurter:
17,2%; Våd-fugtigbundsurter: 26,0%; Akvatiske planter og alger: 15,6%;
Korntype: 0,0%
Trævegetationen er domineret af hassel, mens birk og fyr har en mindre
betydende rolle. Af buske og dværgbuske er det pil og revling, der forekommer
hyppigst. Halvgræsser, græsser, mjødurt- og bynketype er sammen
med ørnebregnetype de mest hyppige urter. Hyppigheden af ferskvandsalgen
Pediastrum er i den nederste prøve x664,3 meget høj.
PAZ-2, inkl. prøve x664,6; x664,7 og x664,8; k1012
øverst og k1005 (fundlaget)
Træer: 91,0%; Buske og dværgbuske: 0,4%; Græsser og tørbundsurter:
5,9%; Våd-fugtigbundsurter: 7,2%; Akvatiske planter og alger: 0,5%;
Korntype: 0,0%

Ved overgangen fra PAZ-1 til PAZ-2 har især eg og lind fremgang, men
også fyr, elm og el bliver hyppigere i løbet af denne PAZ. Birk og hassel har
tilbagegang. Buske og dværgbuske har alle væsentlig tilbagegang. Det er
især ørnebregnetype og bregner af mangeløv-typen, der dominerer urtevegetationen.
Våd-fugtigbundsurterne, som hovedsageligt repræsenteres af
halvgræsser (star-typen), har kraftig tilbagegang. Ferskvandsalgen Pediastrum
forekommer, dog kun meget svagt.
Delzone 3, inkl. prøve x664,10; x664,12 og x664,14;
top af k1005 og k1004
Træer: 37,0%; Buske og dværgbuske: 0,7%; Græsser og tørbundsurter:
44,0%; Våd-fugtigbundsurter: 17,4%; Akvatiske planter og alger: 0,0%;
Korntyper: 0,7%
Trætyperne er generelt i tilbagegang. Dette er tydeligst for hassel og
klimakstræerne lind, eg og elm. Græsser og tørbundsurter, herunder de
kulturfavoriserede urter, er i fremgang både i hyppighed og i diversitet.
Kornpollen begynder at være til stede. Halvgræsserne er igen i fremgang.
Tolkning
Zoneinddelingen giver et overblik over, hvor pollensammensætningen
ændres signifikant. Hvilke karakterer, der adskiller de forskellige zoner,
kan man forsøge at få et overblik over ved at kigge på ændringerne i kurverne
for de forskellige typer i pollenprocentdiagrammet. Ved at sammenligne
dette med resultatet af de numeriske analyser, fremkommer
mønsteret tydeligere. Dette gøres ved at lægge de mest vigtige beskrivende
variable ovenpå det fremkomne mønster (fig. 2) i PCA ordinationen,
og af resultatet ses, hvilke typer der har betydning for de forskellige
zoner, dvs. hvilke typer, der, i kraft af ændringer i hyppighed i prøverne,
har betydning for prøvernes aktuelle placering langs gradienten. Pilens
retning bestemmes af typens hyppighed på prøverne, og pilens længde er
proportionel med betydningen af typen i den afbildede retning. Det skal
her tages i betragtning, at ordinationen er lavet i et multidimensionalt
rum med lige så mange dimensioner, som der er typer i matricen. Det
betyder, at typerne med korte pile kan have en større betydning i en helt
tredje eller fjerde retning, men ikke i de to dimensioner, der her bliver
afbildet, og som repræsenterer den stærkeste gradient.
Dette kan være en betydelig hjælp til tolkningen af zonerne.
6

-1.5 PCA - akse 2
1.0
Hassel
Ørnebregne
x664,6
x664,4
Revling
x664,8
Elm
Birk
x664,7
Lind
x664,3
Skovfyr
Kvalkved
Mangeløv
-1.0 PCA- akse 1
1.0
Figur 2. Diagrammet viser resultatet af PCA ordinationen samt typernes forklarende styrke
på fordelingen af prøverne. Længden og retningen af pilene viser, i hvilken grad typerne har en
indflydelse.
PAZ-1, inkl. prøve x664,3 og x664,4; få cm af undergrund
og k1012 nederst
Typesammensætningen i denne PAZ indikerer, at der omkring pollenopsamlingsområdet
har domineret en ung, pionerskov. Både birk og fyr er
udprægede pionertræer. Det ses af ordinationen i fig. 2, at især fordelingen
af birk har betydning for udskillelsen af denne gruppe. Tilstedeværelsen
af lyselskende buske som kvalkved og en relativ høj procentdel af
pil indikerer, at der har været lysåbne forhold. Dette indikeres også af den
høje andel af græsser. Denne lyselskende pionerskovvækst og relativt høje
andel af græsser er karakteristisk for den typiske skovtype i den præboreale
periode, dvs. tidlig mesolitikum.
En relativ høj, dog dalende hyppighed af halvgræsser tyder på, at pollenopsamlingsområdet
har været omkredset af et større fugtigheds-vådområde.
Dette bliver sandsynligvis mindre i takt med, at skoven breder sig
i slutningen af perioden. Ferskvandsgrønalgen Pediastrum har samtidig en
forholdsmæssig høj hyppighed i denne PAZ, og det indikerer, at pollenopsamlingsområdet
på dette tidspunkt har været et større vandhul eller en
lille sø (Svend Jørgensen, 1963).
PAZ-2, inkl. prøve x664,6; x664,7 og x664,8; k1012
øverst og k1005 (fundlaget)
Eg
Frøstjerne
x664,10
Vild Kørvel
Trævegetationen ændrer sig i denne zone fra at være domineret af pionertyper
til at have en lige så stor andel af klimakstræer. Her skal tages
højder for forskelle i pollenproduktion. Pionertræer producerer generelt
mere pollen end klimakstræer. Det er i denne periode en tæt højskov, der
har været den dominerende vegetationsform. Det er især eg og lind, der
Rødel
Pil
Bynke/Malurt
Tidsel
Blåmunke
x664,14
x664,12
Pileurt
Kurveblomstrede
Græsser
Alm. Syre/Rødknæ
Potentil
Røn
Hønsetarm
Lancet Vejbred
Spergel
Skærmblomstrede
7

har dannet højskoven. Elm ses også dog med langt lavere hyppighed end
de øvrige klimakstræer. Der er fundet enkelte pollenkorn af mistelten.
Mistelten er en insektbestøvet snylter på især lindetræer, og tilstedeværelsen
af denne vidner om, at højskoven var veletableret i området (Iversen,
1967). Hassel er i tilbagegang, men har alligevel været en betydelig del af
kratskoven. El har sandsynligvis bredt sig på de fugtigere lavområder.
Ferskvandsalgen Pediastrums tilstedeværelse indikerer, at der sandsynligvis
stadig er frit vandspejl på opsamlingsbassinet.
Delzone 3, inkl. prøve x664,10; x664,12 og x664,14;
top af k1005 og k1004
I denne zone ses en generel tilbagegang for alle trætyper og særligt for
trætyperne med klimaksstrategi. Det vidner om en kraftig forstyrrelse
af den etablerede vegetation. Det sker samtidig med, at der bliver højere
hyppighed og diversitet for de kulturfavoriserede urter heriblandt urter,
der er apofytiske (direkte fremmet af menneskelig aktivitet) eller anthropochorer
(indførte arter). Det er da også i denne zone, at de første kornpollen
bliver fundet. Det er kun kornpollen af bygtypen, der er blevet
identificeret, men enkelte sammenkrøllede kornpollen kunne være af
havre/hvedetypen.
Halvgræsserne er igen i fremgang, og el ses hyppigt. En øgning af halvgræsserne
indikerer, at vådområdet omkring vandhullet er forøget, eller
at der i denne periode forestod en tilgroning af vandhullet og mosedannelse.
Til højre i pollenprocentdiagrammet fig. 3 kan man se et histogram for
registrering af trækulsstøv. Det ses, at der i prøverne fra Zone 3 er betydelig
flere registreringer af trækulsstøv end i de ældre prøver. Det indikerer,
at der i denne periode er foretaget afbrændinger af vegetationen i forbindelse
med agerbrug.
Opsummering
I første periode har der omkring pollenopsamlingsområdet domineret
en ung pionerskov. Denne lyselskende pionerskovvækst og relativt høje
andel af græsser er karakteristisk for den typiske skovtype i den præboreale
perio de, dvs. tidlig mesolitikum. En relativ høj hyppighed af halvgræsser
tyder på, at pollenopsamlingsområdet har været omkredset af et større
fugtig-vådområde. Dette bliver sandsynligvis mindre i takt med, at skoven
breder sig i slutningen af perioden. Tilstedeværelse af ferskvandsgrøn algen
Pediastrum indikerer, at pollenopsamlingsområdet på dette tidspunkt har
været et større vandhul eller en lille sø.
Trævegetationen ændrer sig i anden periode fra at være domineret af
pionertyper til at have en lige så stor andel af klimakstræer. Det er især eg
og lind, der har dannet højskoven, og el har sandsynligvis bredt sig på de
fugtigere lavområder. Hassel har været en betydelig del af kratskoven.
I den sidste periode ses en generel tilbagegang for alle trætyper og særligt
for trætyperne med klimaksstrategi. Det vidner om en kraftig forstyrrelse
af den etablerede vegetation. Det sker samtidig med, at der bliver
højere hyppighed og diversitet for de kulturfavoriserede urter heriblandt
urter, der er apofytiske (direkte fremmet af menneskelig aktivitet) eller
anthropochorer (indførte arter). Det er da også i denne zone, at de første
kornpollen bliver fundet. Det er kun kornpollen af bygtypen, der er blevet
8

identificeret. Halvgræsserne er igen i fremgang, og el ses hyppigt. En
øgning af halvgræsserne indikerer, at vådområdet omkring vandhullet er
forøget, eller at der i denne periode forestod en tilgroning af vandhullet og
mosedannelse. Der er i prøverne fra den sidste periode tillige registreret
betydeligt mere trækulsstøv end i de ældre prøver. Dette indikerer afbrændinger
af vegetationen i forbindelse med agerbruget.
Datering
En pollenanalyse af sediment fra den østjyske Dallerup Sø er i 1998 udført
af Bent Vad Odgaard. Der blev i den anledning estimeret alders/dybdeforhold,
der beror på pollenanalytiske ledeniveauer. Diagrammet fra Lindegård
Mose og diagrammet fra Dallerup Sø kan synkroniseres tidsmæssigt.
Det ses, at der i yngste zone i pollendiagrammet fra Lindegård Mose
genfindes flere detaljer fra pollendiagrammet fra Dallerup Sø. Græsser
og anthropochorer fremmes generelt i denne periode. Det er især cikorietyper,
lancet vejbred, salturtfam., nælde og rødknæ der fremmes, samtidig
med at området bliver afskovet. Ved denne sammenligning kan den
yngste zone i diagrammet fra Lindegård Mose relativt dateres til at have
sin begyndelse ca. 500 f.kr. Der antages herved, at de edaphiske forskelle
imellem områderne har været af negligerbar betydning for vegetationsudviklingen,
samt at Lindegård Moses opsamlingsbassin har været af en
betydelig størrelse, således at pollenprofilet repræsenterer den regionale
vegetationsudvikling.
Konklusion
Resultatet af pollenanalysen fra Lindegård Mose dækker sandsynligvis en
periode på op til flere tusinde år. Der blev ved numerisk zonering fundet
to signifikante pollen assemblagezoner, hvoraf den yngre zone igen kunne
opdeles ved hjælp af ordination. Disse tre zoner afspejler et landskab, der
starter med en lysåben pionerskov, udvikler sig til klimaksskov, hvorefter
det på få hundrede år bliver afskovet og præges altovervejende af agerbrug.
Den yngste af de tre zoner i pollendiagrammet fra Lindegård Mose kunne
med rimelighed dateres relativt til at begynde ca. 500 f.kr. Dette blev gjort
ved sammenligning med resultatet af en pollenanalytisk undersøgelse fra
Dallerup Sø, der repræsenterer den regionale vegetationsudvikling i Østjylland.
Pollenopsamlingsområdet har i de første to zoner haft åbent vandspejl,
hvorimod der i den sidste zone har fundet en tilgroning sted.
9

x664,14
x664,12
x664,10
x664,8
x664,7
x664,6
x664,4
x664,3
75
80
85
90
95
100
105
110
115
120
125
130
135
20
Våd-fugtigbundsurter
Prøvenummer
Dybde (cm under overflade)
Lithology
Træer
Buske og dværgbuske
Græsser og tørbundsurter
20 40 60 80 100
Summer
Korntyper
Akvatiske planter og alger
20
Alnus glutinosa
Betula
Fraxinus exelsior
Pinus sylvestris
Undergrund k1012 nederst k1012 øverst k1005 k1004
Græsser og urter m. variabel økologi
Figur 3. Pollenprocentdiagram.
20
20
Populus tremula
Quercus
20
Tilia
20 40
Kulturfremmede urter
Træer
Ulmus
Corylus avellana
20 40 60
ia
ssicaceae
Dryopteris type
Filipendula type
Galium
Lycopodium
Mercurialis
Parnassia palustris
Percicaria amphibia
Percicaria maculosa type
Plantago maritima
Poaceae
Polygonum aviculare type
Polypodium
Potentilla type
Pteridium
Ranunculus
Rhinanthus
Rubus
Thalictrum
Saxifraga type
Anthriscus sylvestris type
Cerastium type
Chenopodiaceae
Cichoriaceae
Circium type
Jasione montane type
Plantago lanceolata
Plantago majo/media
Rumex acetosa
Rumex acetocella
Rumex undiff.
Senecio type
Spergula avensis
Trifolium repens type
Urtica
Lythrum
Carex type
20 40
Våd-fugtigbunds typer
Pediastrum
20
Hordeum type
Lycopodium exotica
200 400 600 800
Buske og dværgbuske
Sorbus
Salix
Viburnum opulus
Calluna vulgaris
Empetrum nigrum
Myrica gale
Viscum album
Achilla type
Apiaceae
Artemesia
Brassicaceae
Trækulsstøv
Dryopteris type
100 200 300 400
Zone
Zone 3
PAZ-2
PAZ-1
Græsser og urter m. variabel ø
Filipendula type
Galium
Lycopodium
Mercurialis
Parnassia palustris
Percicaria amphibia
Percicaria maculosa type
Plantago maritima
Poaceae
CONISS
20
0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2
Total sum of squares
Polygonum aviculare typ
Polypodium
Potentilla typ
Pteridiu
Ra

Myrica gale
20
Salix
100 200 300 400
Filipendula type
0 200 100 200 300
Potentilla type
60 80 20 40 60
Viburnum opulus
20
Galium
Pter idium
Achilla type
20 40
20 40 60
50 100 150 200
Pollenkoncentrationsdiagram, Lindegård Mose, Renée Enevold
Depth
75
80
85
90
95
100
105
110
115
120
125
130
135
Betula
Anthriscus sylves tris type
20 40 60
Jasione montane type
20 40 60
Ranunculus
20 40
200 400 600 800
Apiaceae
Corylus avellana
100 200 300
Lycopodium
Rhinanthus
20 40
50 100 150
1000 3000 5000
Lythrum
Artemesia
20 40 60
Fraxinus exelsior
20 40 60 80
Rumex undi.
20 40
Mercurialis
50 100 150
20 40
Pinus sylvestris
1000 2000 3000
Brass icaceae
500 1000 1500
Parnassia palustris
20
Saxifraga type
20
Percicaria amphibia
Senecio type
20 40
50 100 150 200
Figur 4. Pollenkoncentrationsdiagram.
Populus tremula
20 40
Cerastium type
Quercus
50 100 150 200
Percicaria maculosa type
20 40 60
Sorbus
1000 2000 3000
Plantago lanceolata
200 400 600
Che nopodiaceae
100 200 300 400
Tilia
100 200 300
Spergula avensis
1000 3000
Cichoriaceae
Plantago majo/media
20
50 100 150 200
Ulmus
1000 2000 3000
Plantago maritima
50 100 150
Thalictrum
20 40
20 40 60 80
Poaceae
Circium type
50 100 150 200
1000 2000
Trifolium repens type
20
Urtica
20 40
Calluna vulgaris
Carex type
20 40
Dryopteris type
Empetrum nigrum
20 40 60 80 100
50 100 150 200
Polygonum aviculare type
20 40 60 80
1000 3000 5000
Hed era helix
20
Filipendula type
Myrica gale
20
100 200 300
Polypodium
20 40 60 80
Viscum album
20 40
Pediast rum
Salix
100 200 300 400
Galium
20 40 60
Potentilla type
20 40 60
1000 2000 3000
Viburnum opulus
20
Achilla type
20 40
Jasione montane type
Pter idium
Hordeum type
20 40 60
50 100 150 200
50 100 150
Pollenkoncentrationer udregnet i TILIA og grask fremstillet i TG-View. Bemærk forskellig x-akse.
Anthriscus sylves tris type
Lycopodium
20 40 60
20 40
Ranunculus
20 40
Lythrum
Apiaceae
100 200 300
20 40 60
Rhinanthus
50 100 150
A
Mercurialis
20 4
Rumex
5

Litteratur
Aaby, B. 1988: The cultural landscape as reflected in percentages and influx
pollen diagrams from two Danish ombotrophic mires. I: The cultural landscape.
Past present and future. S.209-229 Ed. By Birks et. al.Cambridge
University Press. Great Britain
Andersen, S.T. 1980: Influence of climatic variation on pollen season severity in
wind-pollinated trees and herbs. Grana, 19, 47-52
Bennett, K.D. 1996: Determination of the number of zones in a biostrategrafical
sequence. New Phytol., 132, s. 155-170
Bennett, K.D. 1992: PSIMPOLL – A QuickBASIC program that generates Post-
Script Page description files of pollen diagrams. INQUA Newsletter 8
Birks, H.J.B. & H.H. Birks 1980: Quaternary Palaeoecology. Edward Arnold,
London
Davis, M.B. 1968: Pollen grains in lake sediments: Redeposition caused by sesonal
water cirkulation. Science, New Series, 162, s. 769-799
Fægri, K. & J. Iversen 1989: Textbook of Pollen Analysis. 4th edition. The Blackburn
Press. New Jersey.
Hicks, S. & H. Hyvärinen 1999: Pollen influx values mesasured in different sedimentary
environments and their palaeoecological implications. Grana, 38,
s. 228-242
Iversen, J. 1967: Naturens udvikling siden sidste istid. I: Danmarks Natur 1. s.
345-445, Politikens Forlag.
Legendre, P. & L. Legendre 1998: Numerical Ecology. ELSEVIER, London.
Odgaard, B.V.: Pollenanalyser fra Dallerup Sø, Østjylland. Pollenanalytiske undersøgelser
1998, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse rapport
1999/14 udarbejdet for Skov-og Naturstyrelsen
Prentice, I.C. 1980: Multidimensional scaling as a research tool in Quaternary
palynology: a review of theory and methods. Review of Palaeobotany and
Palynology, 31, s. 71-104
Sugita, S. et.al. 1999: Landscape openness and pollen records: a simulation
approach. The Holocene, 9, 4, s. 409-421
ter Braak, C.J.F. 1987: Ordination. Data analysis in community and landscape ecology,
kap 5, s. 91-151. Ed.by R.H.G. Jongman, C.J.F. ter Braak and O.F.R.
van Tongeren. Pudoc Wageningen.
12

Appendix 1: Taxonliste, Lindegård mose
Alnus glutinosa Rødel
Fraxinus excelsior Ask
Pinus sylvestris Skovfyr
Populus tremula Bævreasp
Corylus avellana Hassel
Viburnum opulus Kvalkved
Calluna vulgaris Hedelyng
Empetrum nigrum Revling
Myrica gale Mose-Pors
Viscum album Mistelten
Parnassia palustris Leverurt
Persicaria amphibia Vand-Pileurt
Plantago maritima Strand-Vejbred
Betula Birk
Quercus Eg
Tlia Lind
Ulmus Elm
Rubus Klynger
Sorbus Røn
Salix Pil
Artemisia Bynke
Galium Snerre
Lycopodium Ulvefod
Mercurialis Bingelurt
Polypodium Engelsød
Pteridium Ørnebregne
Ranunculus Ranunkel
Rhinantus Skjaller
Apiaceae Skærmblomstfam.
Brassicaceae Korsblomstfam.
Poaceae Græsfam.
Achillea type Røllike type
Dryopteris type Mangeløv type
Filipendula type Mjødurt type
Persicaria maculosa type Fersken-Pileurt type
Polygonum aviculare type Vej-Pileurt type
Potentilla type Potentil type
13

Appendix 2: Lindegård Mose procenter
Sample x664,14 x664,12 x664,10 x664,8 x664,7 x664,6 x664,4 x664,3
Alnus glutinosa 2,5 6,1 6,1 5,4 8,3 1,4 0,0 0,0
Betula 0,0 0,2 0,0 0,2 0,3 0,8 8,3 4,3
Corylus avellana 2,1 3,3 11,7 21,4 9,9 33,9 56,1 16,7
Fraxinus exelsior 0,3 0,0 0,3 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0
Pinus sylvestris 11,1 11,6 13,7 18,3 18,4 25,5 6,7 12,0
Populus tremula 0,0 0,3 0,4 0,0 0,2 0,2 0,0 0,4
Quercus 5,8 13,3 15,4 25,4 20,0 8,8 0,8 0,4
Tilia 0,4 1,3 5,5 18,9 35,4 18,5 0,0 0,0
Ulmus 0,1 0,0 0,0 0,2 0,7 0,8 0,0 0,0
Træer 22,4 36,2 53,2 90,2 93,2 89,8 71,9 33,8
Calluna vulgaris 0,3 0,2 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0
Empetrum nigrum 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,3 1,2 0,6
Myrica gale 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0
Salix 0,3 0,7 0,6 0,0 0,0 0,3 1,0 4,9
Viburnum opulus 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2
Buske og dværgbuske 0,6 0,8 0,6 0,0 0,2 0,9 2,3 5,6
Achilla type 0,0 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2
Anthriscus sylvestris type 0,0 0,3 0,3 0,5 0,0 0,0 0,0 0,0
Apiaceae 1,2 1,2 2,4 0,5 0,2 0,0 0,0 0,0
Artemesia 0,3 0,2 0,0 0,0 0,2 0,0 0,4 1,2
Brassicaceae 8,4 6,1 0,6 0,0 0,0 0,0 0,3 1,9
Cerastium type 0,3 0,3 1,4 0,2 0,0 0,0 0,1 0,0
Chenopodiaceae 2,2 2,0 0,8 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0
Cichoriaceae 15,3 10,4 1,8 0,2 0,2 0,0 0,1 0,0
Circium type 0,0 1,5 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0
Dryopteris type 0,4 1,0 0,4 0,9 1,2 2,0 0,1 0,0
Filipendula type 0,0 1,0 1,8 0,2 0,0 0,5 1,4 0,0
Galium 0,0 0,5 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0
Hedera helix 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2
Jasione montane type 0,4 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0 0,0
Lycopodium 0,0 0,3 0,3 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0
Lythrum 0,3 0,5 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0
Mercurialis 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Parnassia palustris 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,0
Percicaria amphibia 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Percicaria maculosa type 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Plantago lanceolata 0,3 0,7 3,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Plantago majo/media 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Plantago maritima 0,0 0,7 1,3 0,2 0,0 0,0 0,0 0,4
Poaceae 7,6 16,1 14,9 2,0 2,8 1,7 4,1 17,5
Polygonum aviculare type 0,4 0,7 0,1 0,0 0,0 0,2 0,3 0,8
Polypodium 0,6 0,2 0,1 0,2 0,2 0,0 0,0 0,8
Potentilla type 0,4 0,2 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2
Pteridium 0,3 0,0 0,0 0,4 0,2 1,2 1,9 0,0
Ranunculus 0,1 0,0 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2
Rhinanthus 0,9 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2
Rubus 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Rumex acetocella 0,1 0,8 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4
Rumex acetosa 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2
Rumex undiff. 0,0 1,0 0,8 0,2 0,0 0,0 0,1 0,2
Saxifraga type 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2
Senecio type 0,0 1,5 0,4 0,0 0,2 0,2 0,0 0,2
Sorbus 2,2 4,1 2,0 0,0 0,2 0,0 0,0 0,2
Spergula avensis 1,3 0,2 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Thalictrum 0,0 0,3 0,0 0,0 0,2 0,0 0,1 0,4
Trifolium repens type 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Urtica 0,0 0,2 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,2
Græsser og urter med
variabel økologi
43,9 52,6 35,6 5,8 6,1 5,8 9,2 25,2
Carex type 32,1 10,0 10,2 4,0 0,5 3,5 16,6 35,1
Våd-fugtigbundsurter 32,1 10,0 10,2 4,0 0,5 3,5 16,6 35,3
Viscum album 0,0 0,0 0,0 0,0 0,3 0,0 0,0 0,0
Pediastrum 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 1,2 1,9 29,3
Akvatiske planter og alger 0,0 0,0 0,0 0,4 0,0 1,2 1,9 29,3
Hordeum type 1,0 0,5 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Korntyper 1,0 0,5 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Rapporterne fra Moesgårds Naturvidenskabelige Afdeling fremlægger
resultater i forbindelse med specialundersøgelser af arkæologisk
genstandsmateriale.
Hovedvægten er lagt på undersøgelser med en naturvidenskabelig
tilgangsvinkel. Heriblandt kan nævnes arkæobotaniske undersøgelser,
vedanatomiske undersøgelser, antropologiske undersøgelser af skeletter
samt arkæozoologiske undersøgelser.
Der optræder også andre typer dokumentationsfremlæggelser, som
f.eks. besigtigelse af marinarkæologiske lokaliteter og metodebeskrivelser
af konserveringsteknisk karakter.
Alle rapporterne kan downloades fra Moesgaard Museums hjemmeside.
Eftertryk med kildeangivelse tilladt.