FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum

More documents

Recommendations

Info

-1.5 PCA - akse 2 1.0 Hassel Ørnebregne x664,6 x664,4 Revling x664,8 Elm Birk x664,7 Lind x664,3 Skovfyr Kvalkved Mangeløv -1.0 PCA- akse 1 1.0 Figur 2. Diagrammet viser resultatet af PCA ordinationen samt typernes forklarende styrke på fordelingen af prøverne. Længden og retningen af pilene viser, i hvilken grad typerne har en indflydelse. PAZ-1, inkl. prøve x664,3 og x664,4; få cm af undergrund og k1012 nederst Typesammensætningen i denne PAZ indikerer, at der omkring pollenopsamlingsområdet har domineret en ung, pionerskov. Både birk og fyr er udprægede pionertræer. Det ses af ordinationen i fig. 2, at især fordelingen af birk har betydning for udskillelsen af denne gruppe. Tilstedeværelsen af lyselskende buske som kvalkved og en relativ høj procentdel af pil indikerer, at der har været lysåbne forhold. Dette indikeres også af den høje andel af græsser. Denne lyselskende pionerskovvækst og relativt høje andel af græsser er karakteristisk for den typiske skovtype i den præboreale periode, dvs. tidlig mesolitikum. En relativ høj, dog dalende hyppighed af halvgræsser tyder på, at pollenopsamlingsområdet har været omkredset af et større fugtigheds-vådområde. Dette bliver sandsynligvis mindre i takt med, at skoven breder sig i slutningen af perioden. Ferskvandsgrønalgen Pediastrum har samtidig en forholdsmæssig høj hyppighed i denne PAZ, og det indikerer, at pollenopsamlingsområdet på dette tidspunkt har været et større vandhul eller en lille sø (Svend Jørgensen, 1963). PAZ-2, inkl. prøve x664,6; x664,7 og x664,8; k1012 øverst og k1005 (fundlaget) Eg Frøstjerne x664,10 Vild Kørvel Trævegetationen ændrer sig i denne zone fra at være domineret af pionertyper til at have en lige så stor andel af klimakstræer. Her skal tages højder for forskelle i pollenproduktion. Pionertræer producerer generelt mere pollen end klimakstræer. Det er i denne periode en tæt højskov, der har været den dominerende vegetationsform. Det er især eg og lind, der Rødel Pil Bynke/Malurt Tidsel Blåmunke x664,14 x664,12 Pileurt Kurveblomstrede Græsser Alm. Syre/Rødknæ Potentil Røn Hønsetarm Lancet Vejbred Spergel Skærmblomstrede 7
har dannet højskoven. Elm ses også dog med langt lavere hyppighed end de øvrige klimakstræer. Der er fundet enkelte pollenkorn af mistelten. Mistelten er en insektbestøvet snylter på især lindetræer, og tilstedeværelsen af denne vidner om, at højskoven var veletableret i området (Iversen, 1967). Hassel er i tilbagegang, men har alligevel været en betydelig del af kratskoven. El har sandsynligvis bredt sig på de fugtigere lavområder. Ferskvandsalgen Pediastrums tilstedeværelse indikerer, at der sandsynligvis stadig er frit vandspejl på opsamlingsbassinet. Delzone 3, inkl. prøve x664,10; x664,12 og x664,14; top af k1005 og k1004 I denne zone ses en generel tilbagegang for alle trætyper og særligt for trætyperne med klimaksstrategi. Det vidner om en kraftig forstyrrelse af den etablerede vegetation. Det sker samtidig med, at der bliver højere hyppighed og diversitet for de kulturfavoriserede urter heriblandt urter, der er apofytiske (direkte fremmet af menneskelig aktivitet) eller anthropochorer (indførte arter). Det er da også i denne zone, at de første kornpollen bliver fundet. Det er kun kornpollen af bygtypen, der er blevet identificeret, men enkelte sammenkrøllede kornpollen kunne være af havre/hvedetypen. Halvgræsserne er igen i fremgang, og el ses hyppigt. En øgning af halvgræsserne indikerer, at vådområdet omkring vandhullet er forøget, eller at der i denne periode forestod en tilgroning af vandhullet og mosedannelse. Til højre i pollenprocentdiagrammet fig. 3 kan man se et histogram for registrering af trækulsstøv. Det ses, at der i prøverne fra Zone 3 er betydelig flere registreringer af trækulsstøv end i de ældre prøver. Det indikerer, at der i denne periode er foretaget afbrændinger af vegetationen i forbindelse med agerbrug. Opsummering I første periode har der omkring pollenopsamlingsområdet domineret en ung pionerskov. Denne lyselskende pionerskovvækst og relativt høje andel af græsser er karakteristisk for den typiske skovtype i den præboreale perio de, dvs. tidlig mesolitikum. En relativ høj hyppighed af halvgræsser tyder på, at pollenopsamlingsområdet har været omkredset af et større fugtig-vådområde. Dette bliver sandsynligvis mindre i takt med, at skoven breder sig i slutningen af perioden. Tilstedeværelse af ferskvandsgrøn algen Pediastrum indikerer, at pollenopsamlingsområdet på dette tidspunkt har været et større vandhul eller en lille sø. Trævegetationen ændrer sig i anden periode fra at være domineret af pionertyper til at have en lige så stor andel af klimakstræer. Det er især eg og lind, der har dannet højskoven, og el har sandsynligvis bredt sig på de fugtigere lavområder. Hassel har været en betydelig del af kratskoven. I den sidste periode ses en generel tilbagegang for alle trætyper og særligt for trætyperne med klimaksstrategi. Det vidner om en kraftig forstyrrelse af den etablerede vegetation. Det sker samtidig med, at der bliver højere hyppighed og diversitet for de kulturfavoriserede urter heriblandt urter, der er apofytiske (direkte fremmet af menneskelig aktivitet) eller anthropochorer (indførte arter). Det er da også i denne zone, at de første kornpollen bliver fundet. Det er kun kornpollen af bygtypen, der er blevet 8
Page 1 and 2: Moesgård Museum FHM 4502, Lindegå
Page 3 and 4: Pollenprøvenummer Relativ dybde La
Page 5 and 6: For bedst mulig resultat af en PCA
Page 7: Ved overgangen fra PAZ-1 til PAZ-2
Page 11 and 12: x664,14 x664,12 x664,10 x664,8 x664
Page 13 and 14: Litteratur Aaby, B. 1988: The cultu
Page 15 and 16: Appendix 2: Lindegård Mose procent

FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?