FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum

har dannet højskoven. Elm ses også dog med langt lavere hyppighed end
de øvrige klimakstræer. Der er fundet enkelte pollenkorn af mistelten.
Mistelten er en insektbestøvet snylter på især lindetræer, og tilstedeværelsen
af denne vidner om, at højskoven var veletableret i området (Iversen,
1967). Hassel er i tilbagegang, men har alligevel været en betydelig del af
kratskoven. El har sandsynligvis bredt sig på de fugtigere lavområder.
Ferskvandsalgen Pediastrums tilstedeværelse indikerer, at der sandsynligvis
stadig er frit vandspejl på opsamlingsbassinet.
Delzone 3, inkl. prøve x664,10; x664,12 og x664,14;
top af k1005 og k1004
I denne zone ses en generel tilbagegang for alle trætyper og særligt for
trætyperne med klimaksstrategi. Det vidner om en kraftig forstyrrelse
af den etablerede vegetation. Det sker samtidig med, at der bliver højere
hyppighed og diversitet for de kulturfavoriserede urter heriblandt urter,
der er apofytiske (direkte fremmet af menneskelig aktivitet) eller anthropochorer
(indførte arter). Det er da også i denne zone, at de første kornpollen
bliver fundet. Det er kun kornpollen af bygtypen, der er blevet
identificeret, men enkelte sammenkrøllede kornpollen kunne være af
havre/hvedetypen.
Halvgræsserne er igen i fremgang, og el ses hyppigt. En øgning af halvgræsserne
indikerer, at vådområdet omkring vandhullet er forøget, eller
at der i denne periode forestod en tilgroning af vandhullet og mosedannelse.
Til højre i pollenprocentdiagrammet fig. 3 kan man se et histogram for
registrering af trækulsstøv. Det ses, at der i prøverne fra Zone 3 er betydelig
flere registreringer af trækulsstøv end i de ældre prøver. Det indikerer,
at der i denne periode er foretaget afbrændinger af vegetationen i forbindelse
med agerbrug.
Opsummering
I første periode har der omkring pollenopsamlingsområdet domineret
en ung pionerskov. Denne lyselskende pionerskovvækst og relativt høje
andel af græsser er karakteristisk for den typiske skovtype i den præboreale
perio de, dvs. tidlig mesolitikum. En relativ høj hyppighed af halvgræsser
tyder på, at pollenopsamlingsområdet har været omkredset af et større
fugtig-vådområde. Dette bliver sandsynligvis mindre i takt med, at skoven
breder sig i slutningen af perioden. Tilstedeværelse af ferskvandsgrøn algen
Pediastrum indikerer, at pollenopsamlingsområdet på dette tidspunkt har
været et større vandhul eller en lille sø.
Trævegetationen ændrer sig i anden periode fra at være domineret af
pionertyper til at have en lige så stor andel af klimakstræer. Det er især eg
og lind, der har dannet højskoven, og el har sandsynligvis bredt sig på de
fugtigere lavområder. Hassel har været en betydelig del af kratskoven.
I den sidste periode ses en generel tilbagegang for alle trætyper og særligt
for trætyperne med klimaksstrategi. Det vidner om en kraftig forstyrrelse
af den etablerede vegetation. Det sker samtidig med, at der bliver
højere hyppighed og diversitet for de kulturfavoriserede urter heriblandt
urter, der er apofytiske (direkte fremmet af menneskelig aktivitet) eller
anthropochorer (indførte arter). Det er da også i denne zone, at de første
kornpollen bliver fundet. Det er kun kornpollen af bygtypen, der er blevet
8