FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum
FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum
FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Ved overgangen fra PAZ-1 til PAZ-2 har især eg og lind fremgang, men<br />
også fyr, elm og el bliver hyppigere i løbet af denne PAZ. Birk og hassel har<br />
tilbagegang. Buske og dværgbuske har alle væsentlig tilbagegang. Det er<br />
især ørnebregnetype og bregner af mangeløv-typen, der dominerer urtevegetationen.<br />
Våd-fugtigbundsurterne, som hovedsageligt repræsenteres af<br />
halvgræsser (star-typen), har kraftig tilbagegang. Ferskvandsalgen Pediastrum<br />
forekommer, dog kun meget svagt.<br />
Delzone 3, inkl. prøve x664,10; x664,12 og x664,14;<br />
top af k1005 og k1004<br />
Træer: 37,0%; Buske og dværgbuske: 0,7%; Græsser og tørbundsurter:<br />
44,0%; Våd-fugtigbundsurter: 17,4%; Akvatiske planter og alger: 0,0%;<br />
Korntyper: 0,7%<br />
Trætyperne er generelt i tilbagegang. Dette er tydeligst for hassel og<br />
klimakstræerne lind, eg og elm. Græsser og tørbundsurter, herunder de<br />
kulturfavoriserede urter, er i fremgang både i hyppighed og i diversitet.<br />
Kornpollen begynder at være til stede. Halvgræsserne er igen i fremgang.<br />
Tolkning<br />
Zoneinddelingen giver et overblik over, hvor pollensammensætningen<br />
ændres signifikant. Hvilke karakterer, der adskiller de forskellige zoner,<br />
kan man forsøge at få et overblik over ved at kigge på ændringerne i kurverne<br />
for de forskellige typer i pollenprocentdiagrammet. Ved at sammenligne<br />
dette med resultatet af de numeriske analyser, fremkommer<br />
mønsteret tydeligere. Dette gøres ved at lægge de mest vigtige beskrivende<br />
variable ovenpå det fremkomne mønster (fig. 2) i PCA ordinationen,<br />
og af resultatet ses, hvilke typer der har betydning for de forskellige<br />
zoner, dvs. hvilke typer, der, i kraft af ændringer i hyppighed i prøverne,<br />
har betydning for prøvernes aktuelle placering langs gradienten. Pilens<br />
retning bestemmes af typens hyppighed på prøverne, og pilens længde er<br />
proportionel med betydningen af typen i den afbildede retning. Det skal<br />
her tages i betragtning, at ordinationen er lavet i et multidimensionalt<br />
rum med lige så mange dimensioner, som der er typer i matricen. Det<br />
betyder, at typerne med korte pile kan have en større betydning i en helt<br />
tredje eller fjerde retning, men ikke i de to dimensioner, der her bliver<br />
afbildet, og som repræsenterer den stærkeste gradient.<br />
Dette kan være en betydelig hjælp til tolkningen af zonerne.<br />
6