21.09.2013 Views

FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum

FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum

FHM 4502, Lindegård Mose - Moesgård Museum

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Ved overgangen fra PAZ-1 til PAZ-2 har især eg og lind fremgang, men<br />

også fyr, elm og el bliver hyppigere i løbet af denne PAZ. Birk og hassel har<br />

tilbagegang. Buske og dværgbuske har alle væsentlig tilbagegang. Det er<br />

især ørnebregnetype og bregner af mangeløv-typen, der dominerer urtevegetationen.<br />

Våd-fugtigbundsurterne, som hovedsageligt repræsenteres af<br />

halvgræsser (star-typen), har kraftig tilbagegang. Ferskvandsalgen Pediastrum<br />

forekommer, dog kun meget svagt.<br />

Delzone 3, inkl. prøve x664,10; x664,12 og x664,14;<br />

top af k1005 og k1004<br />

Træer: 37,0%; Buske og dværgbuske: 0,7%; Græsser og tørbundsurter:<br />

44,0%; Våd-fugtigbundsurter: 17,4%; Akvatiske planter og alger: 0,0%;<br />

Korntyper: 0,7%<br />

Trætyperne er generelt i tilbagegang. Dette er tydeligst for hassel og<br />

klimakstræerne lind, eg og elm. Græsser og tørbundsurter, herunder de<br />

kulturfavoriserede urter, er i fremgang både i hyppighed og i diversitet.<br />

Kornpollen begynder at være til stede. Halvgræsserne er igen i fremgang.<br />

Tolkning<br />

Zoneinddelingen giver et overblik over, hvor pollensammensætningen<br />

ændres signifikant. Hvilke karakterer, der adskiller de forskellige zoner,<br />

kan man forsøge at få et overblik over ved at kigge på ændringerne i kurverne<br />

for de forskellige typer i pollenprocentdiagrammet. Ved at sammenligne<br />

dette med resultatet af de numeriske analyser, fremkommer<br />

mønsteret tydeligere. Dette gøres ved at lægge de mest vigtige beskrivende<br />

variable ovenpå det fremkomne mønster (fig. 2) i PCA ordinationen,<br />

og af resultatet ses, hvilke typer der har betydning for de forskellige<br />

zoner, dvs. hvilke typer, der, i kraft af ændringer i hyppighed i prøverne,<br />

har betydning for prøvernes aktuelle placering langs gradienten. Pilens<br />

retning bestemmes af typens hyppighed på prøverne, og pilens længde er<br />

proportionel med betydningen af typen i den afbildede retning. Det skal<br />

her tages i betragtning, at ordinationen er lavet i et multidimensionalt<br />

rum med lige så mange dimensioner, som der er typer i matricen. Det<br />

betyder, at typerne med korte pile kan have en større betydning i en helt<br />

tredje eller fjerde retning, men ikke i de to dimensioner, der her bliver<br />

afbildet, og som repræsenterer den stærkeste gradient.<br />

Dette kan være en betydelig hjælp til tolkningen af zonerne.<br />

6

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!