klima i FDF 1 - Leder - FDF

klima i fdf
klima i FDF 1

Klodens tilstand
Forslag til mødeaktiviteter
Hvad sker der med klimaet
Alternativ og vedvarende energi
Klimakamp
Forkyndelse
Guds pagt med Noa
Ansvar for hinanden
Miljø
Så vælg da livet
klima
i fdf
Countdown to Co 2penhagen
Materialet er udarbejdet af Morten Skrubbeltrang, fdf
Maria n. HaStrup og gritt HolM HedeHuS, folkekirkenS nødHjælp
forSidefoto aSbjørn laurberg deSign anne MouSten
3
4
4
5
7
8 8
10
11
12
13
klima i fdf
Velkommen til dette lille ide-materiale, som giver mulighed for at sætte fokus på klimaet. Hele verden taler om
klima, og der ses frem mod klimatopmødet i København til december. FDF laver sammen med Folkekirkens Nødhjælp
aktiviteter, så man også i kredsen kan sætte fokus på, hvordan vi hver især kan arbejde med klimaet og være
med til at gøre en forskel.
At sætte klima og miljø på dagsordenen er ikke nyt i FDF. De der var med på Julsølejren 1991 husker nok affaldssorteringen
og arbejdet med forskellige former for energi, og FDFs værdigrundlag taler om ansvar for den verden,
vi lever i, hvor vi tror på, at der er brug for mennesker, der vil tage ansvar både socialt og økologisk. Det er derfor
naturligt fortsat at beskæftige sig med klimaet og være med til at fortælle børn og voksne, hvordan vi hver især kan
være med til at gøre en forskel.
Materialet henvender sig til ledere og indeholder en række forslag til aktiviteter, der kan bruges enten til klassemøder
eller sættes sammen og bruges en weekend, hvor der er fokus på klima. Derudover indeholder materialet
forslag til andagter, hvor der tages udgangspunkt i nogle af de tekster i Biblen, der kan give inspiration til, hvordan
vi kan forholde os til klimaets tilstand.
klima i FDF 2

Befolkningen i Bengalen, som er det store delta omkring gangas floden i det
nordøstlige Indien, oplever klimaforandringerne massivt, idet vandende i verdenshavene
stiger, fordi polerne smelter. Her kommer der oftere cykloner og områderne
mod kysten oversvømmes.
Mange steder er det så slemt, at folk fra kyststrækningen må flytte, fordi deres
marker og hjem bliver oversvømmede. allerede i dag begynder der at være klimaflygtninge
i dette område. Fn vurderer at der i årene frem mod år 2050 vil blive 200 mio.
klimaflygtninge på verdensplan. Mennesker der må flygte, fordi de ikke længere kan
overleve der hvor de er født.
lodens
tilstand
Hvad sker der med klimaet?
Konsekvenserne af den globale opvarmning på grund af udledning af
drivhusgasser, CO2, mærkes allerede rundt omkring i verden i form af;
flere oversvømmelser, længere tørkeperioder og flere tilfælde af ekstremt
klima som skybrud og orkaner. FN’s internationale klimapanel,
IPCC, advarer om, at temperaturstigningerne vil bevæge sig op imod
de 6 grader, hvis vi fortsætter som nu. Vi har allerede en stigning på
næsten 0,8 grad og mange tegn på, at der nu sker forandringer, som
vi ikke kan styre.
klimaforandringerne vil betyde?
Vandstanden i verdenshavene vil stige
Jordens overfladetemperatur vil stige
I mange lande, især i Afrika, vil man opleve mere tørke
Flere områder, især i Asien, vil blive ramt af oversvømmelser,
orkaner og andre naturkatastrofer
Hvem rammes?
Det er ulandene, som rammes hårdest af klimaforandringerne. Dels
på grund af den geografiske beliggenhed, som øger risiko for tørke,
MalawI, som ligger i det sydøstlige afrika, er et
af verdens fattigste lande. I Malawi lever størstedelen
af befolkningen af landbrug og de er derfor meget afhængig
af at vejrforholdene er forudsigelige.
Før i tiden vidste bønderne på hvilke tidspunkter, der
kom regn. nu kan de ikke længere forudse, hvornår
regnen kommer. nogle år kommer der for lidt regn og
andre år, kommer der for meget.
De år, hvor der kommer for lidt regn, tørrer afgrøderne.
De år, hvor der kommer for meget regn, bliver
bøndernes marker oversvømmede. lige meget hvad,
bliver høsten dårlig og sult bliver en del af hverdagen
for bønderne og deres familier.
oversvømmelser og andre naturfænomener, men
også fordi fattige mangler kapaciteten til at tilpasse
sig og forebygge de negative effekter. I de
enkelte lande er det de mest sårbare grupper, der
rammes hårdest. Klimakrisen er med til at skubbe
på den globale fødevarekrise, og presser de fattigste
til at tilpasse sig en stadig mere sårbar situation.
Samtidig stiller klimakrisen nye udfordringer
for det langsigtede arbejde med at bekæmpe sult
og fattigdom.
Hvem er ansvarlig?
Blandt verdens klimaforskere er der udbredt
enighed om, at klimaforandringerne er menneskeskabte.
De rige lande er ansvarlige for næsten
halvdelen af udledningen af drivhusgasserne, og
de fattige betaler prisen for klimakonsekvenserne,
når tørke, ustabil regn og vejrlig ødelægger deres
afgrøder og livsvilkår
klima i FDF 3

forslag
til
møde
aktiviteter
der er forslag til en række aktiviteter inden for to områder; dels aktiviteter der forklarer,
hvad der sker med klimaet, og dels aktiviteter, hvor man kan eksperimentere med
vedvarende og alternativ energi. ikke alle aktiviteter kan bruges på alle klasser, men der er
forslag til aktiviteter til alle klasser, så uanset om det er for tumlinge eller væbnere, så er
der nu mulighed for at sætte fokus på klimaet.
Hvad sker der med klimaet – forstå med forsøg
Det kan ofte være vanskeligt helt at forstå, hvad der egentlig sker med klimaet og hvorfor vandet
stiger i havene, temperaturen bliver højere, tørken værre osv. Her er nogle forslag til nogle
aktiviteter, der kan være med til at anskueliggøre, hvad det egentlig er, der sker med klimaet.
Skab din egen drivhuseffekt
I kan sagtens selv skabe en drivhuseffekt, så det er tydeligt, hvad der
egentlig sker med den globale opvarmning. For at skabe jeres egen
drivhuseffekt skal I bygge et lille hus af plastikposer. Til det skal der
bruges klare plastikposer, kraftig ståltråd, tape og et termometer. Byg
et hus ud af ståltråden og beklæd siderne med den klare plastik. Mærk
hvordan det bliver fugtigt og varmt inde i huset. Det gør det, fordi solens
stråler og varme let kan slippe ind gennem huset, men varmen
ikke kan slippe ud af huset igen. Prøv at måle forskellen på temperaturen
ude og inde i huset.
FaKTa
Jordens luft indeholder en type gasser, der bliver kaldt for
drivhusgasser. De fleste drivhusgasser på jorden bliver skabt
helt naturligt når f.eks. dyrene prutter, planter rådner og vand
fordamper. gasserne virker ligesom et drivhus, og derfor holder
jorden på varmen fra solen – solens stråler har nemt ved at
skinne igennem drivhuset, men varmen har svært ved at komme
ud igen. Hvis ikke de naturlige drivhusgasser fandtes, ville
Jorden være lige så kold som Mars eller Månen. Problemet er
alle de ekstra drivhusgasser, der fremstilles, når der afbrændes
f.eks. olie eller kul for at skabe energi. Det giver et større lag af
gasser rundt om Jorden og varmen får endnu sværere ved at
trænge ud igen. Dermed skabes den globale opvarmning, der
rammer allerede fattige områder med endnu mere tørke og
oversvømmer dele af verden når isen smelter og havene stiger
på grund af temperaturstigningerne.
isen smelter – vandet stiger…måske
Verdenshavene stiger, når indlandsisen på Grønland og isen på Sydpolen
smelter. Til gengæld stiger havets vandstand ikke, når isen på
Nordpolen smelter! Forvirret – lav dette forsøg og se hvorfor.
I skal bruge to glas, vand, isterninger og tape eller tusch. Fyld begge glas
op med lige mange isterninger, dog ikke så mange, at ister ningerne når
op over glassets kant. Fyld så meget vand i det ene glas, at isterningerne
begynder at flyde. Fyld så meget vand i det andet
glas, at isterningerne stadig rører bunden. Marker
vandstanden i begge glas med en tusch eller med et
stykke tape. Vent og se, hvad der sker!
FaKTa
Vandstanden stiger ikke i begge
glas. I glasset, hvor isterninger
flød, er vandstanden
ikke steget, selv om isen
er smeltet. Hvorfor?
Fordi når isen flyder, så
fortrænger den lige så
meget vand, som isen vejer
(og DerMeD er VanDsTanDen I glasseT
HøJere enD HVIs Isen IKKe FløD I
VanDeT). når isen smelter, så
fortrænger isen naturligvis ikke længere noget
vand (VanDsTanDen I glasseT FalDer), men den
smeltede is, der nu er blevet til vand, fylder
naturligvis noget (VanDsTanDen I glasseT sTIger).
Da det fortrængte vand vejer lige præcis
det samme som det vand, der kom fra isen, er
den samlede vandstand i glasset ikke steget
fra før isen smeltede. omvendt stiger vandstanden
i glasset, hvor isterningerne hviler
på bunden af glasset. Her hviler isen nemlig
på bunden af glasset og den mængde is, der
stikker op af glasset vejer altså mere end det
vand, den fortrænger. så når isen her smelter,
stiger vandstanden.
Mange taler om at vandstanden i havene vil
stige, når isen smelter. og det er også rigtigt,
så længe man taler om den is, der er på land.
en stor del af den is, der smelter, befinder sig
klima i FDF 4

alternativ og vedvarende energi – byg og forstå
på land, som f.eks. indlandsisen på grønland, gletchere rundt
omkring og isen på sydpolen. når den is smelter, kommer der
mere vand, og derfor stiger vandstanden. Hvis is, der flyder i
vand, smelter, som f.eks. isen på nordpolen, betyder det altså
ikke noget for vandstanden. Problemet er dog, at der er masser
af is, der befinder sig på land, og derfor rammes store områder
af især de fattigste dele af verden, hvor man ikke har råd til at
forhindre oversvømmelser, af den stigende vandstand.
Så meget vand bruger vi!
En lille aktivitet der kan vise, hvor meget vand vi bruger på forskellige
ting. Tag små plastickopper, og lav en opstilling over vandforbrug i
forskellige sammenhænge. Hver kop svarer til en 10 liters spand fyldt
med vand.
1 kop: I nogle lande må man klare sig med en spand
vand om dagen
1 kop: Lader du vandhanen løbe, når du børster tænder,
bruges en spandfuld vand.
3 kopper: 3 gange på toilettet er lig med 3 spande vand.
9 kopper: Et bad
12 kopper: Så meget vand bruges ca. af en vaskemaskine
på en vask.
6 kopper: Så meget vand bruges der til at lave de sko, du har på.
Hvad ville I gøre, hvis I skulle undvære vand en hel dag? Hvordan ville I
få børstet tænder, vasket hænder, kogt kartofler med videre?
Det meste af den energi, som vi bruger i dag kommer fra kul, olie eller gas, og på et tidspunkt
vil disse energi ressourcer være stærkt minimeret eller brugt op. Et alternativ er derfor
at sætte vindmøller, solfangere eller solceller op og sikre en vis del af energien gennem disse
mere klimavenlige energiformer.
byg en vindmølle
At bygge en vindmølle kan både være en simpel aktivitet for de mindste
klasser, og en lidt mere avanceret aktivitet med både vindmølletårn
og gearkasse for de større klasser. Her vises en model for de større
klasser, og så kan man selv forsimple den og blot bygge selve møllen i
de mindre klasser. I kan downloade beskrivelsen på
www.fdf.dk
MODELLEN Er uDVIKLET AF VINDMøLLEINDuSTrIEN OG Er FrA www.wINDPOwEr.OrG
byg en vindpose
En vindpose er en let aktivitet til de mindre klasser, og med vindposen
har man mulighed for at følge med i, hvor meget det blæser og hvor
vinden kommer fra. Vindposen kan laves i papir, men hvis den skal
holde længere tid er det bedre at lave den i stof eller plastik.
foto aSbjørn laurberg
a
b
a B
klima i FDF 5

MaTsorT DUnK
TrÆKasse MeD glasPlaDe
ForeT MeD roCKwool
TIl VanDBeHolDner
byg solkøleskab
Der findes mange måder, hvor man kan bruge solens varme og energi
til at holde maden kold f.eks. på en lejr. Her gives forslag til tre forskellige
former for solkøleskab
den SiMple
Læg jeres madvarer i en plastpose, som I lægger i en stofpose foret
med skumgummi eller lignende. Gør posen og skumgummiet vådt og
lad det stå i solen. Så længe posen er våd, vil madvarerne i posen også
holdes kølige midt i sommervarmen.
Hullet i jorden
I kan også lave et køleskab ved at grave et hul, dække bunden med
sten og fylde et par centimeter vand i bunden. Dæk hullet med en
plade eller anden form for låg. Vandet vil køle stenene og holde madvarerne
friske og kolde.
næSten et rigtigt køleSkab
Tag en patruljekasse eller byg en ny trækasse selv. Isoler indersiden
med et lag rockwool, flamingo eller lignende. Toppen af kassen skal
være et låg, lavet af en aluminiumsplade og formet som et fad. Heri
hældes der 5 – 7 cm. vand. Når vandet fordamper holdes madvarerne
i kassen kolde.
roCKwool
TrÆKasse
byg solfangere
En solfanger kan skaffe varmt vand uden brug af
anden energi end solens stråler. Tag en iso leret
kasse med klar plastik eller glas på forsiden. Læg
en stor, flad, sort vanddunk ned i kassen. Det
varme vand skal tappes af forneden. Det kolde
vand kommer ind foroven gennem en slange, der
fører op til en spand. Jo større tryk, der ønskes på
vandet, des højere skal spanden anbringes over
vanddunken. Når solen skinner vil vandet i dunken
blive opvarmet. Når det varme vand tappes, løber
der nyt vand ind i dunken fra spanden. Sørg for at
der hele tiden er vand i spanden.
alUMInIUMsPlaDe
VanD
klima i FDF 6

klima
kamP
I kan let sætte en lille konkurrence i gang. Hvem kan spare mest el? Eller hvad med at foreslå en
klimakamp hjemme i familien?
Find elmåleren i huset og brug den som dommer i klimakampen. Hvert medlem af familien er ansvarlig
for elforbruget i en uge. Noter elforbruget i kilowatt (kwh) ned på et stykke papir når I går i
gang. Når man er ansvarlig for elforbruget skal man sørge for, at der bliver brugt så lidt el som muligt
i hjemmet. Dvs. sørge for at lysene er slukket når rum står tomme, lede efter elektronisk udstyr, der
står på stand-by, afrime fryseren så den ikke bruger så meget energi og lignende. Når ugen er gået
noterer man forbruget af el, og den næste i familien er nu ansvarlig for elforbruget. Hvem er bedst
til at spare på el? Hvilke familier i klassen kan spare mest el?
12 ting du selv kan gøre for et bedre miljø
1. Tag kortere brusebad og sluk evt. for vandet mens du sæber dig ind
2. Lad ikke vandet løbe mens du børster tænder
3. Brug cyklen i stedet for at få dine forældre til at køre dig i bil til skole eller til FDF
4. Genbrug og sorter dit affald
5. Brug et håndklæde i stedet for en hårtørrer når du skal tørre dit lange hår
6. Medbring altid en pose eller et indkøbsnet når du køber ind. Det kræver meget energi at
producere plastikposer, og så sparer du også kr. 2,50 når du handler
7. Sluk alle kontakterne med computer, tv og lignende. Selv når alle de elektroniske apparater
står på stand-by bruger de strøm. Sluk hellere helt for kontakten
8. Husk også at hive mobilopladeren ud af kontakten når den ikke bruges – det sparer også
strøm
9. Sluk lyset efter dig
10. Drik vand fra vandhanen i stedet for at købe det på flasker. Det koster energi både at
fremstille flasker og få det bragt ud til forretningen
11. Når familien skal på tur så tag toget i stedet for bilen. Toget er det mest miljøvenlige
transportmiddel…bortset fra cyklen og fødderne
12. Spar på vasken. Du kan sagtens vaske dit tøj ved 30 grader og stadig få det rent. Og måske
behøves bukserne ikke blive vasket bare fordi du har brugt dem en enkelt eftermiddag
10 ting i kan gøre i kredsen for et bedre miljø
1. Vælg lokalt producerede madvarer, når disse findes
2. Begræns brugen af kemikalier i rengøringen og anvend kun miljømærkede
rengørings artikler ”Svanen” eller ”Blomsten”
3. Brug miljøcertificerede leverandører af varer og tjenester, når det er muligt
4. Brug sparepærer, hvor det er hensigtsmæssigt
5. Brug elspareskinner, hvor det er en fordel
6. Sænk temperaturen, når der ikke er nogen i kredshuset.
7. Begræns brugen af vand, for eksempel ved spareskyl på toilettet
8. Foretræk rigtigt service frem for engangsservice
9. Brug genbrugskopipapir
10. Komposter småt organisk affald og aflever papir, glas og metal til genbrug
og plast til miljødeponering
klima i FDF 7

for
kyndelse
biblen siger ikke noget om drivhuseffekt, Co2-udslip og klimaforandringer,
men der er alligevel masser af steder, hvor vi kan få inspiration
til, hvordan vi kan forholde os til det, der sker med klimaet. Her
er et par forslag til nogle andagter, hvor den jord, som gud skabte,
bevarelsen af den og livet med hinanden er i centrum. andagterne er
ikke til specifikke aldersgruppe, men kan med få tilpasninger bruges i
alle klasser eller til ledermøder.
guds pagt med noa
tekSt
1. Mosebog 8,18-22 og 9,8-16. Genfortæl eller læs teksten om Noa og
hvad der skete, da arken igen stod på landjorden
1. Mos 8,18: Så gik Noa ud sammen med sine sønner, sin kone og sine
svigerdøtre. v19 Også alle de vilde dyr, alt kvæget, alle fuglene og alle
krybdyrene, der kryber på jorden, gik ud af arken, art for art.
v 20 Derpå byggede Noa et alter for Herren, og af alle de rene dyr og
af alle de rene fugle bragte han brændofre på alteret. v21 Da Herren
indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: »Jeg vil aldrig mere
forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra
ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg
nu har gjort.
v22 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer
og vinter, dag og nat ikke ophøre.«
1. Mos 9,8: Gud sagde til Noa og hans sønner: v9 »Nu opretter jeg min
pagt med jer og med jeres efterkommere, v10 med hvert levende væsen
hos jer, fuglene, kvæget og alle de vilde dyr hos jer, alle der gik ud
foto anne MouSten
af arken, alle jordens dyr. v11 Jeg opretter min pagt
med jer: Aldrig mere skal alt levende udryddes af
vandfloden. En vandflod skal aldrig mere ødelægge
jorden.«
v12 Gud sagde: »Dette er tegnet på den evige
pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle
levende væsener hos jer. v13 Jeg sætter min bue i
skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig
og jorden. v14 Når jeg samler skyer over jorden og
buen kommer til syne i skyerne, v15 da husker jeg
på min pagt med jer og alle levende væsener, alt
levende; vandet skal aldrig mere blive til en vandflod,
der ødelægger alt levende. v16 Når buen viser
sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige
pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener,
alt levende på jorden.«
v17 Gud sagde til Noa: »Det er tegnet på den pagt, som
jeg har oprettet mellem mig og alt levende på jorden.«
klima i FDF 8

forSlag til aktiviteter:
1. Klip en stor båd ud af karton. Hæng den op på væggen og lad børnene
klippe og tegne forskellige dyr, der klistres i arken.
2. Skab din egen regnbue. Hvis det er solskin og I sidder udenfor kan
du med en vandslange lave din egen regnbue. Stil dig med ryggen
mod solen og hold en tommelfinger for vandslangen så vandet spredes
og danner mange små dråber. Når vandets dråber fanger solens
stråler dannes der en lille regnbue i det ellers farveløse vand.
koMMentar
Gud havde i begyndelsen skabt verden og så, at alt var godt, men alligevel
gik det ikke helt som forventet. Tusindvis af år senere havde
menneskerne spredt sig så meget og gjort så meget ondt, at Gud fortrød
og besluttede sig for at udrydde alle mennesker bortset fra Noa
og hans familie. Som sagt så gjort, men da alt, bortset fra Noa og hans
familie samt dyrene i arken var blevet oversvømmet og forsvundet,
fortrød Gud og lovede, at han aldrig mere ville udrydde alt levende, som
han lige havde gjort. Jorden skulle igen vrimle med liv, med både dyr og
mennesker. Det var tanken ved skabelsen, og det bekræftede Gud over
for Noa og hans familie. Og som et tegn på denne aftale satte Gud
regnbuen. Når man ser regnbuen, kan man således huske på, at Gud vil
livet og har velsignet livet i al dets mangfoldighed her på Jorden.
Når Gud således velsigner livet og alt det levende her på Jorden hvordan
kan vi mennesker så være med til at ødelægge livet? Det er ikke
længere kun Gud, der har magten til at udrydde både mennesker og alt
andet liv. Den magt har vi som mennesker også fået – vi kan udrydde
hele Jorden med alle dens beboere og alt dens liv. Men vi kan også gøre
det modsatte. Vi har også fået magten til at være med til at bevare
Jorden, alle mennesker og alt liv. Der er så mange ting, vi ikke har nogen
indflydelse på, men der er også ting, som vi rent faktisk har indflydelse
på. Og Jordens klima er én af de ting. Vi kan ganske vist ikke bestemme
alt, og naturen går sin gang, uanset hvad vi som mennesker gør. Men
vi kan alligevel være med til at påvirke tingene i positiv retning. Vi kan
være med til at spilde mindre energi og sikre mindre udledning af alle
de farlige gasser, der er med til at påvirke klimaet her på Jorden. Vi er
ikke Gud, og vi har ikke magt over al ting. Men vi kan være med til at
arbejde for en jord fyldt med liv. En jord hvor det vrimler med både dyr
og mennesker og således være med til at skabe den jord og det liv, som
Gud skabte.
bøn
Tak Gud, for livet du har skabt
Tak for alt levende, der er omkring os
og som hele tiden minder os om, hvor fantastisk livet kan være
Vi be´r om at vi må bruge den magt, vi har fået givet
så den kan komme alle til gode
At vi ikke blot tænker på os selv,
men tænker på livet og alt det skabte
Fadervor…
SalMe
March og Lejr nr. 16 ”Nu går solen sin vej”
foto aSbjørn laurberg
klima i FDF 9

ansvar for hinanden
tekSt
apostlenes gerninger 2, 42-47. Læs eller genfortæl
teksten om livet i den første menighed
v42 De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet,
ved brødets brydelse og ved bønnerne. v43
Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange
undere og tegn ved apostlene. v44 Men alle de troende
var sammen, og de var fælles om alt. v45 De
solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud
til alle efter enhvers behov. v46 De kom i enighed
i templet hver dag; hjemme brød de brødet og
spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet
v47 priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og
Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst.
forSlag til aktivitet
Danske Kirkers råd, som FDF er medlem af, har
samlet en lille klima-stafet med symboler på, hvordan
klimaet ændrer sig. Den består af gletschersten
fra Grønland (symboliserer isen, der smelter),
koralrev fra Stillehavs-øerne (der symboliserer
stigningerne i havets temperatur) og tørre majs
fra Malawi (symbol på tørken forårsaget af de
stigende temperaturer). Man kan også selv lave
sin egen lille klima-stafet med en række ”klimavidner”
bestående af ting, der kan symbolisere klimaforandringerne.
Det kan f.eks. være en isklump,
der smelter (symbol på indlandsisens smeltning),
tørre majs, blade eller grene (symbol på tørke),
et brændt stykke træ (symbol på skovbrande),
drivtømmer (symbol på oversvømmelser og stigende
havvandstand), et billede af en levende og
en død koral (symbol på forandringer i havet). Ved
at lave dette som en del af andagten kan man
konkretisere, hvad det er klimaændringerne betyder
for folk over hele jorden.
koMMentar
Teksten fra Apostlenes Gerninger handler om den første kristne menighed,
der opstod efter Jesus var blevet korsfæstet. Her levede man
i et stort fællesskab og var fælles om alt; man delte ud af mad og
sine øvrige ejendele, spiste sammen og var sammen i medgang og
modgang. Meget er ændret siden den første menighed, og det er nok
hverken realistisk er specielt ønskværdigt at forestille sig et samfund,
hvor alle sælger ud af deres ejendele og deler det ud til højre
og venstre.
Alligevel kan der være god inspiration til vores liv i teksten fra Apostlenes
Gerninger. For det handler jo ikke blot om, at man skal dele ud
af sine ejendele, men derimod om, at vi har et ansvar for andre end os
selv. Vi har et ansvar for vores næste, og det er uanset om næsten står
lige foran vores dør, eller om næsten befinder sig i Bengalen, truet af
orkaner og oversvømmelser, i Afrika ramt af tørke eller på en stillehavsø,
der er i fare for at forsvinde i havet. Vi kan ikke bare leve for os selv,
men må i vores liv og handlinger også leve for andre. Klimaspørgsmålet
er ét af de områder, hvor vores handlinger har konsekvenser for hele
jorden. Forureningen kender ingen grænser, og det er de lande, der forurener
mindst, der bliver hårdest ramt af de ændringer, der sker i klimaet.
At være lige glad med klimaændringerne fordi det ikke for alvor
påvirker os i Danmark, det er ikke måden vi skal leve på i dag. Vi har et
ansvar for hinanden, uanset hvor på jorden vi bor og hvem vi er.
bøn
Kære Gud
Vi tror på livet og på håbet
Vi tror på det gode – og på at mørket kan overvindes
Vi tror på, at vi kan gøre en forskel for hinanden
Vi tror på, at vi har et ansvar for hinanden
Vi tror på livet og på håbet
Fadervor…
SalMe
March og Lejr nr. 25 ”Menneske din egen magt”
foto arkiv
klima i FDF 10

Miljø
Denne andagt er taget fra det nye forkyndelsesmateriele ”12”, der er
sendt ud til alle kredse i FDF i august 2009. Materialet indeholder en
blanding af både nye og gamle ideer til forkyndelsen i FDF
bibeltekSt
1. Mosebog kap. 1 (genfortæl).
ting
Globus
foto anne MouSten
aktiviteter
1. Snak med børnene om globussen. Har I været i andre lande? Er der
ligheder med DK?
2. Lav et grønt regnskab for kredshuset. Hvor meget el, vand & varme
bruger I?
3. Lav jeres egen ”spar på vandet” eller ”spar på elektriciteten” kampagne”.
Hent evt. idéer på www.elsparefonden.dk eller hos din lokale
kommune.
koMMentar
Det er ikke bare Danmark, der er et dejligt land…
uanset hvor man rejser hen, kan man finde flotte udsigter, enestående
natur og et spændende dyreliv. For slet ikke at tale om alle de spændende
mennesker…
Vores verden er på alle måder fantastisk – og det skulle den jo helst
også blive ved med at være. Derfor må vi også alle sammen – også i
FDF – vågne op og gøre vores til, at jorden ikke lider overlast. Vi må
tænke os godt om og bruge ressourcerne rigtigt, så vores verden også
for kommende generationer bliver et rart sted at være.
I Bibelen kan vi ikke læse meget om forurening og klimaændring-
er, men vi kan læse om, hvordan Gud skabte
jorden og ”så at det var godt”. Jorden og vores
liv er altså ikke tilfældigt men blevet til, fordi
Gud har villet det. Det er så at sige Gud, der står
bag det hele…
Det er også derfor, at vi som Guds skabninger
skal gøre, hvad vi kan for at passe på skaberværket.
Så vi må altså smøge ærmerne op, tænke os
godt om og gøre hvad vi hver især kan for morgendagens
jord…
Da Gud skabte jorden og gav liv til os mennesker,
gjorde han det ud af sin glæde – og han satte os
i sammenhæng med sig selv og hele skaberværket.
Derfor er det også vores ansvar at huske på, at
fremtiden er i vore hænder.
bøn
Kære Gud.
Tak for en dejlig verden.
Tak for dyr & planter, tak for sol & regn,
tak for familie & venner.
Hjælp os, så vi passer godt på alt det,
du har skabt og haft en mening med.
Hjælp os så morgendagens verden bliver,
som du vil.
Hør os når vi sammen ber’:
Fadervor…
SalMe
March & Lejr nr. 17 ”Aftensolens sidste stråler”.
klima i FDF 11

mest for
voksne
Så vælg da livet
tekSt
5. Mosebog 30,19-20
v19 Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig
over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet,
for at du og dine efterkommere må leve, v20 og elsk Herren din Gud,
adlyd ham, og hold fast ved ham! Så vil du leve og få et langt liv.
ezekiels bog 18,30-32
v30 Derfor vil jeg dømme jer, Israels hus, hver især efter jeres handlinger,
siger Herren. Vend om! Vend jer bort fra alle jeres overtrædelser,
så de ikke bliver årsag til skyld. v31 Kast jeres overtrædelser bort,
skab jer et nyt hjerte og en ny ånd! Hvorfor vil I dø, Israels hus? v32 Jeg
ønsker ikke nogens død, siger Gud Herren. Vend om, så skal I leve!
koMMentar
To små tekster fra Det Gamle Testamente der fortæller os, at vi har et
valg. ”Så vælg da livet” og ”Vend om, så skal I leve!” – det er to klare
budskaber til os om, at det faktisk betyder noget, hvad vi vælger og
hvordan vi lever livet. Vi kan vælge livet frem for døden, og vi kan vælge
at arbejde for retfærdighed, opmærksomhed og kærlighed overfor hele
skabningen og ikke blot i vores egen lille omgangskreds. I teksten fra
Ezekiels Bog siges det, at Gud ikke ønsker nogens død, men ønsker, at
vi skal leve og vi skal vælge livet. Vi må ikke misbruge skabningen, men
skal vælge livet.
At vælge livet er naturligvis lidt diffust og kan bruges i mange forskellige
sammenhænge. Og det kan eksempelvis bruges i sammenhæng
med talen om jordens klima og hvad det er, vi gør i kampen mod klima-
Hvis
jorden kun var nogle
få meter i diameter og svævede
nogle få meter over en mark et eller andet
sted, ville folk komme langvejs fra og undre sig.
Folk ville gå rundt om den og undre sig over dens store
vanddamme og dens små vanddamme og vandet, der flød
mellem dammene. Folk ville undre sig over bulerne på den,
over hullerne i den, og de ville undre sig over det tynde lag af luft,
der omgav den, og over det vand, som luften indeholdt. Folk ville
undre sig over alle de levende væsener, der gik omkring på kuglens
overflade, og over de levende væsener i vandet. Folk ville sige, at
den var dyrebar, fordi der kun var én af slagsen, og de ville beskytte
den, så der ikke skete noget med den. Kuglen ville være det største
kendte vid under, og folk ville komme for at se den, for at blive
helbredt, for at hente visdom, for at opleve skønheden og undre
sig over, hvordan dette i det hele taget kunne gå til. Folk
ville elske den og forsvare den med livet som indsats,
for de ville forstå, at deres eget liv, dets afrundethed,
ikke ville findes uden den. sådan ville
det være, hvis jorden kun var nogle
få meter i diameter.
© FrA “GuD Så AT DET VAr GODT”, DET øKuMENISKE FæLLESråD 1990
ændringer. Vi kan vælge at gøre noget, eller vi kan
vælge og lade stå til og blot se på, at livet for millioner
af mennesker over hele jorden bliver mere og
mere håbløst.
Måske det hele ville være anderledes hvis vi undrede
os lidt mere. Hvis Jorden ikke bare var noget, som vi
tog for givet og noget, vi mente vi har ret til, men
derimod en lille kugle, hvor vi let kunne se alle de
mærkelige og fantastiske ting, Jorden består af.
bøn
Kære Gud
Lad os få lov til at undre os
Lad os få lov til at undre os over den fantastiske jord,
du har skabt
Lad os kunne se værdien i alt det skabte
og lad os kunne vælge livet
og vælge at gøre noget, for alle dem
der har brug for, at lige netop vi gør noget
Vær med os, og hør os når vi be´r
Fadervor…
SalMe
FDF Sangbogen nr. 77 ”Livstræet” eller March og Lejr
nr. 18 ”Jorden er en kæmpe kugle”
klima i FDF 12

fdf og folkekirkens nødhjælp
sætter sammen fokus på klima
FDF støtter Folkekirkens Nødhjælps kampagne Countdown to Co2penhagen,
som er en lokal og global kampagne, der kæmper for en retfærdig klimaaftale i
København for verdens fattige. Bag kampagnen er en række europæiske kirkelige
udviklingsorganisationer og Kirkernes Verdensråd. Du og din kreds kan støtte
kampagne ved at underskrive postkort til statsministeren www.noedhjaelp.dk/
underskrift eller hjælpe Folkekirkens Nødhjælp med at udbrede kampagnen og
samle underskrifter.
Læs mere om kampagnen på www.countdowntocopenhagen.dk
Vil I vide mere, så kontakt
forbundssekretær Morten Skrubbeltrang,
landsdel1@fdf.dk
telefon 4087 4052 / 8612 1409
klima i FDF 13