klima i FDF 1 - Leder - FDF

leder.fdf.dk

klima i FDF 1 - Leder - FDF

klima i fdf

klima i FDF 1


Klodens tilstand

Forslag til mødeaktiviteter

Hvad sker der med klimaet

Alternativ og vedvarende energi

Klimakamp

Forkyndelse

Guds pagt med Noa

Ansvar for hinanden

Miljø

Så vælg da livet

klima

i fdf

Countdown to Co 2penhagen

Materialet er udarbejdet af Morten Skrubbeltrang, fdf

Maria n. HaStrup og gritt HolM HedeHuS, folkekirkenS nødHjælp

forSidefoto aSbjørn laurberg deSign anne MouSten

3

4

4

5

7

8 8

10

11

12

13

klima i fdf

Velkommen til dette lille ide-materiale, som giver mulighed for at sætte fokus på klimaet. Hele verden taler om

klima, og der ses frem mod klimatopmødet i København til december. FDF laver sammen med Folkekirkens Nødhjælp

aktiviteter, så man også i kredsen kan sætte fokus på, hvordan vi hver især kan arbejde med klimaet og være

med til at gøre en forskel.

At sætte klima og miljø på dagsordenen er ikke nyt i FDF. De der var med på Julsølejren 1991 husker nok affaldssorteringen

og arbejdet med forskellige former for energi, og FDFs værdigrundlag taler om ansvar for den verden,

vi lever i, hvor vi tror på, at der er brug for mennesker, der vil tage ansvar både socialt og økologisk. Det er derfor

naturligt fortsat at beskæftige sig med klimaet og være med til at fortælle børn og voksne, hvordan vi hver især kan

være med til at gøre en forskel.

Materialet henvender sig til ledere og indeholder en række forslag til aktiviteter, der kan bruges enten til klassemøder

eller sættes sammen og bruges en weekend, hvor der er fokus på klima. Derudover indeholder materialet

forslag til andagter, hvor der tages udgangspunkt i nogle af de tekster i Biblen, der kan give inspiration til, hvordan

vi kan forholde os til klimaets tilstand.

klima i FDF 2


Befolkningen i Bengalen, som er det store delta omkring gangas floden i det

nordøstlige Indien, oplever klimaforandringerne massivt, idet vandende i verdenshavene

stiger, fordi polerne smelter. Her kommer der oftere cykloner og områderne

mod kysten oversvømmes.

Mange steder er det så slemt, at folk fra kyststrækningen må flytte, fordi deres

marker og hjem bliver oversvømmede. allerede i dag begynder der at være klimaflygtninge

i dette område. Fn vurderer at der i årene frem mod år 2050 vil blive 200 mio.

klimaflygtninge på verdensplan. Mennesker der må flygte, fordi de ikke længere kan

overleve der hvor de er født.

lodens

tilstand

Hvad sker der med klimaet?

Konsekvenserne af den globale opvarmning på grund af udledning af

drivhusgasser, CO2, mærkes allerede rundt omkring i verden i form af;

flere oversvømmelser, længere tørkeperioder og flere tilfælde af ekstremt

klima som skybrud og orkaner. FN’s internationale klimapanel,

IPCC, advarer om, at temperaturstigningerne vil bevæge sig op imod

de 6 grader, hvis vi fortsætter som nu. Vi har allerede en stigning på

næsten 0,8 grad og mange tegn på, at der nu sker forandringer, som

vi ikke kan styre.

klimaforandringerne vil betyde?

Vandstanden i verdenshavene vil stige

Jordens overfladetemperatur vil stige

I mange lande, især i Afrika, vil man opleve mere tørke

Flere områder, især i Asien, vil blive ramt af oversvømmelser,

orkaner og andre naturkatastrofer

Hvem rammes?

Det er ulandene, som rammes hårdest af klimaforandringerne. Dels

på grund af den geografiske beliggenhed, som øger risiko for tørke,

MalawI, som ligger i det sydøstlige afrika, er et

af verdens fattigste lande. I Malawi lever størstedelen

af befolkningen af landbrug og de er derfor meget afhængig

af at vejrforholdene er forudsigelige.

Før i tiden vidste bønderne på hvilke tidspunkter, der

kom regn. nu kan de ikke længere forudse, hvornår

regnen kommer. nogle år kommer der for lidt regn og

andre år, kommer der for meget.

De år, hvor der kommer for lidt regn, tørrer afgrøderne.

De år, hvor der kommer for meget regn, bliver

bøndernes marker oversvømmede. lige meget hvad,

bliver høsten dårlig og sult bliver en del af hverdagen

for bønderne og deres familier.

oversvømmelser og andre naturfænomener, men

også fordi fattige mangler kapaciteten til at tilpasse

sig og forebygge de negative effekter. I de

enkelte lande er det de mest sårbare grupper, der

rammes hårdest. Klimakrisen er med til at skubbe

på den globale fødevarekrise, og presser de fattigste

til at tilpasse sig en stadig mere sårbar situation.

Samtidig stiller klimakrisen nye udfordringer

for det langsigtede arbejde med at bekæmpe sult

og fattigdom.

Hvem er ansvarlig?

Blandt verdens klimaforskere er der udbredt

enighed om, at klimaforandringerne er menneskeskabte.

De rige lande er ansvarlige for næsten

halvdelen af udledningen af drivhusgasserne, og

de fattige betaler prisen for klimakonsekvenserne,

når tørke, ustabil regn og vejrlig ødelægger deres

afgrøder og livsvilkår

klima i FDF 3


forslag

til

møde

aktiviteter

der er forslag til en række aktiviteter inden for to områder; dels aktiviteter der forklarer,

hvad der sker med klimaet, og dels aktiviteter, hvor man kan eksperimentere med

vedvarende og alternativ energi. ikke alle aktiviteter kan bruges på alle klasser, men der er

forslag til aktiviteter til alle klasser, så uanset om det er for tumlinge eller væbnere, så er

der nu mulighed for at sætte fokus på klimaet.

Hvad sker der med klimaet – forstå med forsøg

Det kan ofte være vanskeligt helt at forstå, hvad der egentlig sker med klimaet og hvorfor vandet

stiger i havene, temperaturen bliver højere, tørken værre osv. Her er nogle forslag til nogle

aktiviteter, der kan være med til at anskueliggøre, hvad det egentlig er, der sker med klimaet.

Skab din egen drivhuseffekt

I kan sagtens selv skabe en drivhuseffekt, så det er tydeligt, hvad der

egentlig sker med den globale opvarmning. For at skabe jeres egen

drivhuseffekt skal I bygge et lille hus af plastikposer. Til det skal der

bruges klare plastikposer, kraftig ståltråd, tape og et termometer. Byg

et hus ud af ståltråden og beklæd siderne med den klare plastik. Mærk

hvordan det bliver fugtigt og varmt inde i huset. Det gør det, fordi solens

stråler og varme let kan slippe ind gennem huset, men varmen

ikke kan slippe ud af huset igen. Prøv at måle forskellen på temperaturen

ude og inde i huset.

FaKTa

Jordens luft indeholder en type gasser, der bliver kaldt for

drivhusgasser. De fleste drivhusgasser på jorden bliver skabt

helt naturligt når f.eks. dyrene prutter, planter rådner og vand

fordamper. gasserne virker ligesom et drivhus, og derfor holder

jorden på varmen fra solen – solens stråler har nemt ved at

skinne igennem drivhuset, men varmen har svært ved at komme

ud igen. Hvis ikke de naturlige drivhusgasser fandtes, ville

Jorden være lige så kold som Mars eller Månen. Problemet er

alle de ekstra drivhusgasser, der fremstilles, når der afbrændes

f.eks. olie eller kul for at skabe energi. Det giver et større lag af

gasser rundt om Jorden og varmen får endnu sværere ved at

trænge ud igen. Dermed skabes den globale opvarmning, der

rammer allerede fattige områder med endnu mere tørke og

oversvømmer dele af verden når isen smelter og havene stiger

på grund af temperaturstigningerne.

isen smelter – vandet stiger…måske

Verdenshavene stiger, når indlandsisen på Grønland og isen på Sydpolen

smelter. Til gengæld stiger havets vandstand ikke, når isen på

Nordpolen smelter! Forvirret – lav dette forsøg og se hvorfor.

I skal bruge to glas, vand, isterninger og tape eller tusch. Fyld begge glas

op med lige mange isterninger, dog ikke så mange, at ister ningerne når

op over glassets kant. Fyld så meget vand i det ene glas, at isterningerne

begynder at flyde. Fyld så meget vand i det andet

glas, at isterningerne stadig rører bunden. Marker

vandstanden i begge glas med en tusch eller med et

stykke tape. Vent og se, hvad der sker!

FaKTa

Vandstanden stiger ikke i begge

glas. I glasset, hvor isterninger

flød, er vandstanden

ikke steget, selv om isen

er smeltet. Hvorfor?

Fordi når isen flyder, så

fortrænger den lige så

meget vand, som isen vejer

(og DerMeD er VanDsTanDen I glasseT

HøJere enD HVIs Isen IKKe FløD I

VanDeT). når isen smelter, så

fortrænger isen naturligvis ikke længere noget

vand (VanDsTanDen I glasseT FalDer), men den

smeltede is, der nu er blevet til vand, fylder

naturligvis noget (VanDsTanDen I glasseT sTIger).

Da det fortrængte vand vejer lige præcis

det samme som det vand, der kom fra isen, er

den samlede vandstand i glasset ikke steget

fra før isen smeltede. omvendt stiger vandstanden

i glasset, hvor isterningerne hviler

på bunden af glasset. Her hviler isen nemlig

på bunden af glasset og den mængde is, der

stikker op af glasset vejer altså mere end det

vand, den fortrænger. så når isen her smelter,

stiger vandstanden.

Mange taler om at vandstanden i havene vil

stige, når isen smelter. og det er også rigtigt,

så længe man taler om den is, der er på land.

en stor del af den is, der smelter, befinder sig

klima i FDF 4


alternativ og vedvarende energi – byg og forstå

på land, som f.eks. indlandsisen på grønland, gletchere rundt

omkring og isen på sydpolen. når den is smelter, kommer der

mere vand, og derfor stiger vandstanden. Hvis is, der flyder i

vand, smelter, som f.eks. isen på nordpolen, betyder det altså

ikke noget for vandstanden. Problemet er dog, at der er masser

af is, der befinder sig på land, og derfor rammes store områder

af især de fattigste dele af verden, hvor man ikke har råd til at

forhindre oversvømmelser, af den stigende vandstand.

Så meget vand bruger vi!

En lille aktivitet der kan vise, hvor meget vand vi bruger på forskellige

ting. Tag små plastickopper, og lav en opstilling over vandforbrug i

forskellige sammenhænge. Hver kop svarer til en 10 liters spand fyldt

med vand.

1 kop: I nogle lande må man klare sig med en spand

vand om dagen

1 kop: Lader du vandhanen løbe, når du børster tænder,

bruges en spandfuld vand.

3 kopper: 3 gange på toilettet er lig med 3 spande vand.

9 kopper: Et bad

12 kopper: Så meget vand bruges ca. af en vaskemaskine

på en vask.

6 kopper: Så meget vand bruges der til at lave de sko, du har på.

Hvad ville I gøre, hvis I skulle undvære vand en hel dag? Hvordan ville I

få børstet tænder, vasket hænder, kogt kartofler med videre?

Det meste af den energi, som vi bruger i dag kommer fra kul, olie eller gas, og på et tidspunkt

vil disse energi ressourcer være stærkt minimeret eller brugt op. Et alternativ er derfor

at sætte vindmøller, solfangere eller solceller op og sikre en vis del af energien gennem disse

mere klimavenlige energiformer.

byg en vindmølle

At bygge en vindmølle kan både være en simpel aktivitet for de mindste

klasser, og en lidt mere avanceret aktivitet med både vindmølletårn

og gearkasse for de større klasser. Her vises en model for de større

klasser, og så kan man selv forsimple den og blot bygge selve møllen i

de mindre klasser. I kan downloade beskrivelsen på

www.fdf.dk

MODELLEN Er uDVIKLET AF VINDMøLLEINDuSTrIEN OG Er FrA www.wINDPOwEr.OrG

byg en vindpose

En vindpose er en let aktivitet til de mindre klasser, og med vindposen

har man mulighed for at følge med i, hvor meget det blæser og hvor

vinden kommer fra. Vindposen kan laves i papir, men hvis den skal

holde længere tid er det bedre at lave den i stof eller plastik.

foto aSbjørn laurberg

a

b

a B

klima i FDF 5


MaTsorT DUnK

TrÆKasse MeD glasPlaDe

ForeT MeD roCKwool

TIl VanDBeHolDner

byg solkøleskab

Der findes mange måder, hvor man kan bruge solens varme og energi

til at holde maden kold f.eks. på en lejr. Her gives forslag til tre forskellige

former for solkøleskab

den SiMple

Læg jeres madvarer i en plastpose, som I lægger i en stofpose foret

med skumgummi eller lignende. Gør posen og skumgummiet vådt og

lad det stå i solen. Så længe posen er våd, vil madvarerne i posen også

holdes kølige midt i sommervarmen.

Hullet i jorden

I kan også lave et køleskab ved at grave et hul, dække bunden med

sten og fylde et par centimeter vand i bunden. Dæk hullet med en

plade eller anden form for låg. Vandet vil køle stenene og holde madvarerne

friske og kolde.

næSten et rigtigt køleSkab

Tag en patruljekasse eller byg en ny trækasse selv. Isoler indersiden

med et lag rockwool, flamingo eller lignende. Toppen af kassen skal

være et låg, lavet af en aluminiumsplade og formet som et fad. Heri

hældes der 5 – 7 cm. vand. Når vandet fordamper holdes madvarerne

i kassen kolde.

roCKwool

TrÆKasse

byg solfangere

En solfanger kan skaffe varmt vand uden brug af

anden energi end solens stråler. Tag en iso leret

kasse med klar plastik eller glas på forsiden. Læg

en stor, flad, sort vanddunk ned i kassen. Det

varme vand skal tappes af forneden. Det kolde

vand kommer ind foroven gennem en slange, der

fører op til en spand. Jo større tryk, der ønskes på

vandet, des højere skal spanden anbringes over

vanddunken. Når solen skinner vil vandet i dunken

blive opvarmet. Når det varme vand tappes, løber

der nyt vand ind i dunken fra spanden. Sørg for at

der hele tiden er vand i spanden.

alUMInIUMsPlaDe

VanD

klima i FDF 6


klima

kamP

I kan let sætte en lille konkurrence i gang. Hvem kan spare mest el? Eller hvad med at foreslå en

klimakamp hjemme i familien?

Find elmåleren i huset og brug den som dommer i klimakampen. Hvert medlem af familien er ansvarlig

for elforbruget i en uge. Noter elforbruget i kilowatt (kwh) ned på et stykke papir når I går i

gang. Når man er ansvarlig for elforbruget skal man sørge for, at der bliver brugt så lidt el som muligt

i hjemmet. Dvs. sørge for at lysene er slukket når rum står tomme, lede efter elektronisk udstyr, der

står på stand-by, afrime fryseren så den ikke bruger så meget energi og lignende. Når ugen er gået

noterer man forbruget af el, og den næste i familien er nu ansvarlig for elforbruget. Hvem er bedst

til at spare på el? Hvilke familier i klassen kan spare mest el?

12 ting du selv kan gøre for et bedre miljø

1. Tag kortere brusebad og sluk evt. for vandet mens du sæber dig ind

2. Lad ikke vandet løbe mens du børster tænder

3. Brug cyklen i stedet for at få dine forældre til at køre dig i bil til skole eller til FDF

4. Genbrug og sorter dit affald

5. Brug et håndklæde i stedet for en hårtørrer når du skal tørre dit lange hår

6. Medbring altid en pose eller et indkøbsnet når du køber ind. Det kræver meget energi at

producere plastikposer, og så sparer du også kr. 2,50 når du handler

7. Sluk alle kontakterne med computer, tv og lignende. Selv når alle de elektroniske apparater

står på stand-by bruger de strøm. Sluk hellere helt for kontakten

8. Husk også at hive mobilopladeren ud af kontakten når den ikke bruges – det sparer også

strøm

9. Sluk lyset efter dig

10. Drik vand fra vandhanen i stedet for at købe det på flasker. Det koster energi både at

fremstille flasker og få det bragt ud til forretningen

11. Når familien skal på tur så tag toget i stedet for bilen. Toget er det mest miljøvenlige

transportmiddel…bortset fra cyklen og fødderne

12. Spar på vasken. Du kan sagtens vaske dit tøj ved 30 grader og stadig få det rent. Og måske

behøves bukserne ikke blive vasket bare fordi du har brugt dem en enkelt eftermiddag

10 ting i kan gøre i kredsen for et bedre miljø

1. Vælg lokalt producerede madvarer, når disse findes

2. Begræns brugen af kemikalier i rengøringen og anvend kun miljømærkede

rengørings artikler ”Svanen” eller ”Blomsten”

3. Brug miljøcertificerede leverandører af varer og tjenester, når det er muligt

4. Brug sparepærer, hvor det er hensigtsmæssigt

5. Brug elspareskinner, hvor det er en fordel

6. Sænk temperaturen, når der ikke er nogen i kredshuset.

7. Begræns brugen af vand, for eksempel ved spareskyl på toilettet

8. Foretræk rigtigt service frem for engangsservice

9. Brug genbrugskopipapir

10. Komposter småt organisk affald og aflever papir, glas og metal til genbrug

og plast til miljødeponering

klima i FDF 7


for

kyndelse

biblen siger ikke noget om drivhuseffekt, Co2-udslip og klimaforandringer,

men der er alligevel masser af steder, hvor vi kan få inspiration

til, hvordan vi kan forholde os til det, der sker med klimaet. Her

er et par forslag til nogle andagter, hvor den jord, som gud skabte,

bevarelsen af den og livet med hinanden er i centrum. andagterne er

ikke til specifikke aldersgruppe, men kan med få tilpasninger bruges i

alle klasser eller til ledermøder.

guds pagt med noa

tekSt

1. Mosebog 8,18-22 og 9,8-16. Genfortæl eller læs teksten om Noa og

hvad der skete, da arken igen stod på landjorden

1. Mos 8,18: Så gik Noa ud sammen med sine sønner, sin kone og sine

svigerdøtre. v19 Også alle de vilde dyr, alt kvæget, alle fuglene og alle

krybdyrene, der kryber på jorden, gik ud af arken, art for art.

v 20 Derpå byggede Noa et alter for Herren, og af alle de rene dyr og

af alle de rene fugle bragte han brændofre på alteret. v21 Da Herren

indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv: »Jeg vil aldrig mere

forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra

ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg

nu har gjort.

v22 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer

og vinter, dag og nat ikke ophøre.«

1. Mos 9,8: Gud sagde til Noa og hans sønner: v9 »Nu opretter jeg min

pagt med jer og med jeres efterkommere, v10 med hvert levende væsen

hos jer, fuglene, kvæget og alle de vilde dyr hos jer, alle der gik ud

foto anne MouSten

af arken, alle jordens dyr. v11 Jeg opretter min pagt

med jer: Aldrig mere skal alt levende udryddes af

vandfloden. En vandflod skal aldrig mere ødelægge

jorden.«

v12 Gud sagde: »Dette er tegnet på den evige

pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle

levende væsener hos jer. v13 Jeg sætter min bue i

skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig

og jorden. v14 Når jeg samler skyer over jorden og

buen kommer til syne i skyerne, v15 da husker jeg

på min pagt med jer og alle levende væsener, alt

levende; vandet skal aldrig mere blive til en vandflod,

der ødelægger alt levende. v16 Når buen viser

sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige

pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener,

alt levende på jorden.«

v17 Gud sagde til Noa: »Det er tegnet på den pagt, som

jeg har oprettet mellem mig og alt levende på jorden.«

klima i FDF 8


forSlag til aktiviteter:

1. Klip en stor båd ud af karton. Hæng den op på væggen og lad børnene

klippe og tegne forskellige dyr, der klistres i arken.

2. Skab din egen regnbue. Hvis det er solskin og I sidder udenfor kan

du med en vandslange lave din egen regnbue. Stil dig med ryggen

mod solen og hold en tommelfinger for vandslangen så vandet spredes

og danner mange små dråber. Når vandets dråber fanger solens

stråler dannes der en lille regnbue i det ellers farveløse vand.

koMMentar

Gud havde i begyndelsen skabt verden og så, at alt var godt, men alligevel

gik det ikke helt som forventet. Tusindvis af år senere havde

menneskerne spredt sig så meget og gjort så meget ondt, at Gud fortrød

og besluttede sig for at udrydde alle mennesker bortset fra Noa

og hans familie. Som sagt så gjort, men da alt, bortset fra Noa og hans

familie samt dyrene i arken var blevet oversvømmet og forsvundet,

fortrød Gud og lovede, at han aldrig mere ville udrydde alt levende, som

han lige havde gjort. Jorden skulle igen vrimle med liv, med både dyr og

mennesker. Det var tanken ved skabelsen, og det bekræftede Gud over

for Noa og hans familie. Og som et tegn på denne aftale satte Gud

regnbuen. Når man ser regnbuen, kan man således huske på, at Gud vil

livet og har velsignet livet i al dets mangfoldighed her på Jorden.

Når Gud således velsigner livet og alt det levende her på Jorden hvordan

kan vi mennesker så være med til at ødelægge livet? Det er ikke

længere kun Gud, der har magten til at udrydde både mennesker og alt

andet liv. Den magt har vi som mennesker også fået – vi kan udrydde

hele Jorden med alle dens beboere og alt dens liv. Men vi kan også gøre

det modsatte. Vi har også fået magten til at være med til at bevare

Jorden, alle mennesker og alt liv. Der er så mange ting, vi ikke har nogen

indflydelse på, men der er også ting, som vi rent faktisk har indflydelse

på. Og Jordens klima er én af de ting. Vi kan ganske vist ikke bestemme

alt, og naturen går sin gang, uanset hvad vi som mennesker gør. Men

vi kan alligevel være med til at påvirke tingene i positiv retning. Vi kan

være med til at spilde mindre energi og sikre mindre udledning af alle

de farlige gasser, der er med til at påvirke klimaet her på Jorden. Vi er

ikke Gud, og vi har ikke magt over al ting. Men vi kan være med til at

arbejde for en jord fyldt med liv. En jord hvor det vrimler med både dyr

og mennesker og således være med til at skabe den jord og det liv, som

Gud skabte.

bøn

Tak Gud, for livet du har skabt

Tak for alt levende, der er omkring os

og som hele tiden minder os om, hvor fantastisk livet kan være

Vi be´r om at vi må bruge den magt, vi har fået givet

så den kan komme alle til gode

At vi ikke blot tænker på os selv,

men tænker på livet og alt det skabte

Fadervor…

SalMe

March og Lejr nr. 16 ”Nu går solen sin vej”

foto aSbjørn laurberg

klima i FDF 9


ansvar for hinanden

tekSt

apostlenes gerninger 2, 42-47. Læs eller genfortæl

teksten om livet i den første menighed

v42 De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet,

ved brødets brydelse og ved bønnerne. v43

Hver og én blev grebet af frygt, og der skete mange

undere og tegn ved apostlene. v44 Men alle de troende

var sammen, og de var fælles om alt. v45 De

solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud

til alle efter enhvers behov. v46 De kom i enighed

i templet hver dag; hjemme brød de brødet og

spiste sammen, og jublende og oprigtige af hjertet

v47 priste de Gud og havde hele folkets yndest. Og

Herren føjede hver dag nogle til, som blev frelst.

forSlag til aktivitet

Danske Kirkers råd, som FDF er medlem af, har

samlet en lille klima-stafet med symboler på, hvordan

klimaet ændrer sig. Den består af gletschersten

fra Grønland (symboliserer isen, der smelter),

koralrev fra Stillehavs-øerne (der symboliserer

stigningerne i havets temperatur) og tørre majs

fra Malawi (symbol på tørken forårsaget af de

stigende temperaturer). Man kan også selv lave

sin egen lille klima-stafet med en række ”klimavidner”

bestående af ting, der kan symbolisere klimaforandringerne.

Det kan f.eks. være en isklump,

der smelter (symbol på indlandsisens smeltning),

tørre majs, blade eller grene (symbol på tørke),

et brændt stykke træ (symbol på skovbrande),

drivtømmer (symbol på oversvømmelser og stigende

havvandstand), et billede af en levende og

en død koral (symbol på forandringer i havet). Ved

at lave dette som en del af andagten kan man

konkretisere, hvad det er klimaændringerne betyder

for folk over hele jorden.

koMMentar

Teksten fra Apostlenes Gerninger handler om den første kristne menighed,

der opstod efter Jesus var blevet korsfæstet. Her levede man

i et stort fællesskab og var fælles om alt; man delte ud af mad og

sine øvrige ejendele, spiste sammen og var sammen i medgang og

modgang. Meget er ændret siden den første menighed, og det er nok

hverken realistisk er specielt ønskværdigt at forestille sig et samfund,

hvor alle sælger ud af deres ejendele og deler det ud til højre

og venstre.

Alligevel kan der være god inspiration til vores liv i teksten fra Apostlenes

Gerninger. For det handler jo ikke blot om, at man skal dele ud

af sine ejendele, men derimod om, at vi har et ansvar for andre end os

selv. Vi har et ansvar for vores næste, og det er uanset om næsten står

lige foran vores dør, eller om næsten befinder sig i Bengalen, truet af

orkaner og oversvømmelser, i Afrika ramt af tørke eller på en stillehavsø,

der er i fare for at forsvinde i havet. Vi kan ikke bare leve for os selv,

men må i vores liv og handlinger også leve for andre. Klimaspørgsmålet

er ét af de områder, hvor vores handlinger har konsekvenser for hele

jorden. Forureningen kender ingen grænser, og det er de lande, der forurener

mindst, der bliver hårdest ramt af de ændringer, der sker i klimaet.

At være lige glad med klimaændringerne fordi det ikke for alvor

påvirker os i Danmark, det er ikke måden vi skal leve på i dag. Vi har et

ansvar for hinanden, uanset hvor på jorden vi bor og hvem vi er.

bøn

Kære Gud

Vi tror på livet og på håbet

Vi tror på det gode – og på at mørket kan overvindes

Vi tror på, at vi kan gøre en forskel for hinanden

Vi tror på, at vi har et ansvar for hinanden

Vi tror på livet og på håbet

Fadervor…

SalMe

March og Lejr nr. 25 ”Menneske din egen magt”

foto arkiv

klima i FDF 10


Miljø

Denne andagt er taget fra det nye forkyndelsesmateriele ”12”, der er

sendt ud til alle kredse i FDF i august 2009. Materialet indeholder en

blanding af både nye og gamle ideer til forkyndelsen i FDF

bibeltekSt

1. Mosebog kap. 1 (genfortæl).

ting

Globus

foto anne MouSten

aktiviteter

1. Snak med børnene om globussen. Har I været i andre lande? Er der

ligheder med DK?

2. Lav et grønt regnskab for kredshuset. Hvor meget el, vand & varme

bruger I?

3. Lav jeres egen ”spar på vandet” eller ”spar på elektriciteten” kampagne”.

Hent evt. idéer på www.elsparefonden.dk eller hos din lokale

kommune.

koMMentar

Det er ikke bare Danmark, der er et dejligt land…

uanset hvor man rejser hen, kan man finde flotte udsigter, enestående

natur og et spændende dyreliv. For slet ikke at tale om alle de spændende

mennesker…

Vores verden er på alle måder fantastisk – og det skulle den jo helst

også blive ved med at være. Derfor må vi også alle sammen – også i

FDF – vågne op og gøre vores til, at jorden ikke lider overlast. Vi må

tænke os godt om og bruge ressourcerne rigtigt, så vores verden også

for kommende generationer bliver et rart sted at være.

I Bibelen kan vi ikke læse meget om forurening og klimaændring-

er, men vi kan læse om, hvordan Gud skabte

jorden og ”så at det var godt”. Jorden og vores

liv er altså ikke tilfældigt men blevet til, fordi

Gud har villet det. Det er så at sige Gud, der står

bag det hele…

Det er også derfor, at vi som Guds skabninger

skal gøre, hvad vi kan for at passe på skaberværket.

Så vi må altså smøge ærmerne op, tænke os

godt om og gøre hvad vi hver især kan for morgendagens

jord…

Da Gud skabte jorden og gav liv til os mennesker,

gjorde han det ud af sin glæde – og han satte os

i sammenhæng med sig selv og hele skaberværket.

Derfor er det også vores ansvar at huske på, at

fremtiden er i vore hænder.

bøn

Kære Gud.

Tak for en dejlig verden.

Tak for dyr & planter, tak for sol & regn,

tak for familie & venner.

Hjælp os, så vi passer godt på alt det,

du har skabt og haft en mening med.

Hjælp os så morgendagens verden bliver,

som du vil.

Hør os når vi sammen ber’:

Fadervor…

SalMe

March & Lejr nr. 17 ”Aftensolens sidste stråler”.

klima i FDF 11


mest for

voksne

Så vælg da livet

tekSt

5. Mosebog 30,19-20

v19 Jeg tager i dag himlen og jorden til vidne imod jer: Jeg har stillet dig

over for livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet,

for at du og dine efterkommere må leve, v20 og elsk Herren din Gud,

adlyd ham, og hold fast ved ham! Så vil du leve og få et langt liv.

ezekiels bog 18,30-32

v30 Derfor vil jeg dømme jer, Israels hus, hver især efter jeres handlinger,

siger Herren. Vend om! Vend jer bort fra alle jeres overtrædelser,

så de ikke bliver årsag til skyld. v31 Kast jeres overtrædelser bort,

skab jer et nyt hjerte og en ny ånd! Hvorfor vil I dø, Israels hus? v32 Jeg

ønsker ikke nogens død, siger Gud Herren. Vend om, så skal I leve!

koMMentar

To små tekster fra Det Gamle Testamente der fortæller os, at vi har et

valg. ”Så vælg da livet” og ”Vend om, så skal I leve!” – det er to klare

budskaber til os om, at det faktisk betyder noget, hvad vi vælger og

hvordan vi lever livet. Vi kan vælge livet frem for døden, og vi kan vælge

at arbejde for retfærdighed, opmærksomhed og kærlighed overfor hele

skabningen og ikke blot i vores egen lille omgangskreds. I teksten fra

Ezekiels Bog siges det, at Gud ikke ønsker nogens død, men ønsker, at

vi skal leve og vi skal vælge livet. Vi må ikke misbruge skabningen, men

skal vælge livet.

At vælge livet er naturligvis lidt diffust og kan bruges i mange forskellige

sammenhænge. Og det kan eksempelvis bruges i sammenhæng

med talen om jordens klima og hvad det er, vi gør i kampen mod klima-

Hvis

jorden kun var nogle

få meter i diameter og svævede

nogle få meter over en mark et eller andet

sted, ville folk komme langvejs fra og undre sig.

Folk ville gå rundt om den og undre sig over dens store

vanddamme og dens små vanddamme og vandet, der flød

mellem dammene. Folk ville undre sig over bulerne på den,

over hullerne i den, og de ville undre sig over det tynde lag af luft,

der omgav den, og over det vand, som luften indeholdt. Folk ville

undre sig over alle de levende væsener, der gik omkring på kuglens

overflade, og over de levende væsener i vandet. Folk ville sige, at

den var dyrebar, fordi der kun var én af slagsen, og de ville beskytte

den, så der ikke skete noget med den. Kuglen ville være det største

kendte vid under, og folk ville komme for at se den, for at blive

helbredt, for at hente visdom, for at opleve skønheden og undre

sig over, hvordan dette i det hele taget kunne gå til. Folk

ville elske den og forsvare den med livet som indsats,

for de ville forstå, at deres eget liv, dets afrundethed,

ikke ville findes uden den. sådan ville

det være, hvis jorden kun var nogle

få meter i diameter.

© FrA “GuD Så AT DET VAr GODT”, DET øKuMENISKE FæLLESråD 1990

ændringer. Vi kan vælge at gøre noget, eller vi kan

vælge og lade stå til og blot se på, at livet for millioner

af mennesker over hele jorden bliver mere og

mere håbløst.

Måske det hele ville være anderledes hvis vi undrede

os lidt mere. Hvis Jorden ikke bare var noget, som vi

tog for givet og noget, vi mente vi har ret til, men

derimod en lille kugle, hvor vi let kunne se alle de

mærkelige og fantastiske ting, Jorden består af.

bøn

Kære Gud

Lad os få lov til at undre os

Lad os få lov til at undre os over den fantastiske jord,

du har skabt

Lad os kunne se værdien i alt det skabte

og lad os kunne vælge livet

og vælge at gøre noget, for alle dem

der har brug for, at lige netop vi gør noget

Vær med os, og hør os når vi be´r

Fadervor…

SalMe

FDF Sangbogen nr. 77 ”Livstræet” eller March og Lejr

nr. 18 ”Jorden er en kæmpe kugle”

klima i FDF 12


fdf og folkekirkens nødhjælp

sætter sammen fokus på klima

FDF støtter Folkekirkens Nødhjælps kampagne Countdown to Co2penhagen,

som er en lokal og global kampagne, der kæmper for en retfærdig klimaaftale i

København for verdens fattige. Bag kampagnen er en række europæiske kirkelige

udviklingsorganisationer og Kirkernes Verdensråd. Du og din kreds kan støtte

kampagne ved at underskrive postkort til statsministeren www.noedhjaelp.dk/

underskrift eller hjælpe Folkekirkens Nødhjælp med at udbrede kampagnen og

samle underskrifter.

Læs mere om kampagnen på www.countdowntocopenhagen.dk

Vil I vide mere, så kontakt

forbundssekretær Morten Skrubbeltrang,

landsdel1@fdf.dk

telefon 4087 4052 / 8612 1409

klima i FDF 13

More magazines by this user
Similar magazines