Den tykke pige i vinduet

***
Hjørring Landevej, det er efterår. Solen skinner. Det har den gjort hele dagen. Charlotte kan mærke
smerterne. Grå skyer trækker ind over landevejen til Vestbjerg, og det blæser op. Hvert skridt gør ondt.
Skinneben, knæ, hofte, tæer. Alle led gør ondt.
Charlotte, Laila og Lone, der Lailas chef, har nu løbet 18 km. Der er tre kilometer hjem til målet i Vestbjerg.
Det er første gang, de løber en halvmaraton. Charlotte har siden livsstilsændringen for 14 måneder siden
tabt sig 54 kg.
- Hvordan skal jeg komme ud af den her situation. Skal jeg ringe til far, tænker Charlotte, da løb bliver til
gang. Hun har ramt muren.
- Hvorfor gjorde vi det her, tænker Charlotte.
Det er syv kilometer siden, kvinderne holdte pause ved Lailas mor i Nørresundby. Da var de halvvejs.
Charlotte tankede op med en halv kanelsnegl og lidt cola.
- Det gør faktisk mindre ondt, når man løber, siger Lone, da de er 500 meter fra målet.
De andre sætter efter Lone. Gruppen slår rundt om hjørnet og ind ad stien i parcelhuskvarteret i Vestbjerg.
Med armene i vejret og med små glædeshop, løber kvinderne de sidste meter.
- Det bliver ikke federe.
Historien om Charlotte er lavet ud fra
interviews med Charlotte, Michael og
Charlottes mor.
Derudover har journalisterne fået
adgang til Charlottes journal fra
Privathospitalet Mølholm, og de har set
Charlottes vægtstatistik og BMI under
vægttabet. De har også set private
familiealbums.
Efter artiklen er skrevet, har Charlotte
gennemført Aalborg-løbet.
”At løbe et halvmaraton er som at føde
børn. Når man står midt i det, tænker
man, hvordan fanden er jeg endt her,
men når det er overstået, er det det
absolut fedeste i verden”, siger
Charlotte efter turen på 21,1 kilometer.