‹ Nr. 3 ›‹ 2010 ›‹ 157. årgang › - Baptistkirken i Danmark

eller uden fællesskab?
» Forventning
skaber opfyldelse.
Hvad er vores forventninger til
hinanden i BaptistKirken? «
vedligeholdt og udbygget, når lokale pro-
jekter skabes på den enkelte menigheds
præmisser? Er vi i gang med at dekonstru-
ere fællesskabet?
Fra København lød det: »Meningen
med et kirkesamfund må være, at her løfter
vi i fællesskab, hvad vi ikke magter i den
lokale menighed. Men kursen efter 2009
modarbejder dette. Når det bliver et krav,
at projekter skal forankres i den lokale
menighed, hvad angår organisering, ansvar
og økonomi, så opnår man efter vores
opfattelse kun at begrænse initiativerne.
Lokalt har vi ikke nødvendigvis den eksper-
tise, der skal til; det overblik, som erfaring
BaptistKirkens fælleserklæring har
tre markante hovedpunkter: Samtale,
udrustning til tjeneste og efterfølgelse
af Kristus. Desuden rummer den to
væsentlige temaer: Fællesskabet med
andre kristne kirker og menighedernes
sendelse til verden. Det var disse temaer,
der samlede ca. 200 deltagere fra 35
menigheder på fem regionale møder i april.
bibringer; og de ressourcer, som er nød-
vendige for at holde momentum«. Fra det
nordjyske lød det: »Mest markant var man-
ges ønske om at danne netværk med andre
menigheder – og ikke kun i nærområdet.
Alle mente, at fællesskabet i BaptistKirken
er meget vigtigt for den lokale menighed«.
Det kirkelige landskab
På alle samlinger sluttede man med at
drøfte, hvor BaptistKirken skal bevæge sig
hen i det mellemkirkelige landskab i de
kommende år. Som så ofte blev der nævnt
løsninger »oppefra«:
Samarbejde i FrikirkeNet – med Pin-
sekirken og Apostolsk kirke – og genopta-
gelse af samarbejdet mellem Missionsfor-
bundet, Metodist- og Baptistkirken – med
henvisning til Sverige.
Men der blev også peget på en anden
vej frem. I det mellemkirkelige samarbejde
behøver menighederne primært hjælp til at
se muligheder »nedefra« – fra den lokale
sammenhæng. Omkring 75 pct. af Baptist-
Kirkens menigheder er så små, at de bliver
lammet, når der skal arbejdes med mis-
sion og diakoni, der kan sprænge grænser.
Der er mangel på økonomiske midler, på
medarbejder-ressourcer (inkl. præster),
mangel på overskud til at tænke i mulighe-
der etc.
Derfor blev der spurgt: Kunne opgaven
for ledelsen bestå i at tegne en række
scenarier for de små menigheders meget
forskellige fremtid? De store skal nok klare
sig! Men nogle af de mindre skal hjælpes
til at lukke og slukke på en værdig måde.
Nogle skal hjælpes til at se nye muligheder
i fællesskab med lokale menigheder, der
tilhører en eller flere af de andre frikirker
eller folkekirken. Atter andre skal hjælpes
til at tro på deres egne muligheder. Og
ledelsen skal naturligvis fortsat inspirere
til at plante levedygtige nye menigheder.
Måske kunne en sådan »dekonstruk-
tion« af vores gamle kirkesamfund »ne-
defra« – BaptistKirken inklusiv – blive den
mest konstruktive vej at gå? For det gælder
om at blive lokale fællesskaber af alt Guds
folk, der virker for Guds rige, hvor vi bor og
bygger.
17 |