Betons fugtmekanik - Materials.dk

More documents

Recommendations

Info

Figur 3 .4-4. Hygroskopisk bundet vand i cementpasta i beton målt i kg vand pr. kg tilsat cement . Cirklen ved 100 % RF angiver det højes t opnåelige vandindhol d ved vandlagring . Pi l nedad angiver desorption . Pil opad angive r adsorption. Efter [1] o g [3], let korrigeret . Figur 3.4-5. Desorptionskurver for cement - pasta i beton for forskellige temperaturniveauer . Øverste kurve gælder for vlc = 0,7, nederste for v/c = 0,4 . [3] . 40 60 80 100 Relativ luftfugtighed, ry — % 20 40 60 80 10 0 Relativ Iuftfugtighed – % 171
skyldes, at kapillarporøsiteten øges, når v/c vokser. Toppunktet for isotermen er det punkt, hvor alle porer er fyldt med vand . Ud fra regnereglerne for cementpastas hydratisering s . 366 ff kan dette maksimale vandindhold beregnes som max. = v/c – 0,20 • a (6) hvor a er hydratiseringsgraden . Hydratiseringsgraden ændrer også sorptionskurvens form, således at værdierne ved de lave fugtigheder stiger med stigende a. Det skyldes, at cement - pastaens specifikke overflade øges, når a vokser. Ud fra figur 3 .4-4 ses det, at ordinaterne ved 20% RF kan beregnes som U cl, des, 20% = 0,122 a (7) Ud fra ligning (6), (7) ÷ kurverne i figur 3 .4-4 kan desorptionsisotermer fo r cementpasta af 1 kg cement tegnes for 0,3 < v/c < 0,8 og 0 < a < 0,9 . a kan næppe blive større end 0,6 for v/c = 0,3 og ikke større end 0,8 for v/c = 0,4 . Adsorptionsisotermerne for cementpasta kan beregnes ud fra Powers må - linger af geladsorptionsisotermer. En metode er vist i [5] . Det teoretiske resultat, som bekræftes af målinger, viser, at adsorptionsisotermen er retliniet i området 20% RF til 45% RF. Den følger udtrykket U c,ads (cp , a) = (1,60 . 10- 3 • cp + 0,038) • a (8 ) hvor cp er den relative luftfugtighed i % . I figur 3.4-4 er vist et eksempel for a = 0,8. Resten af adsorptionsisotermen tegnes som en opadhul kurve med den lodrette akse ved 100% RF som tangent. Kurven fortsættes til det maksimal e vandindhold bestemt ved formel [6] . Kurven kan ifølge resultater i [5] skrive s som Uc, ads ( EP' a ) — Uc, max (1 – (1 – 0,0233 l a ) (100 – 00,25) (9 ) Uc ma x a indsættes som rent tal tal, cp som % . Det ses, at der er ret stor forskel, hysterese, mellem de- og adsorptionsisotermerne . Dette skyldes dels en reel hysterese, dels at de to resultater stammer fra to forskellige forskningsresultater. Temperaturen har stor indflydelse på sorptionskurvernes forløb, jf. figur 3.4-5 og side 129 i [4] . 172
Page 1 and 2: Beton-Bogen Redigeret a f AAGE D .
Page 3 and 4: Temperatur Mætningstryk Dampindhol
Page 5 and 6: Den kapillære vandmætningsgrad i
Page 7: Figur 3.4-3 . Eksempe l på sorptio
Page 11 and 12: 174 Eksempel 3.4- 1 1 et byggeri an
Page 13 and 14: Overskudsvandet er pr . m 3 Aw = wo
Page 15 and 16: Figur 3 .4-9. Snit gennem delvis va
Page 17 and 18: Figur 3.4-10. Eksempel på sammensa
Page 19 and 20: Figur 3 .4-11 . »Kopmetoden. til b
Page 21 and 22: Stationær transport En fugttranspo
Page 23 and 24: Figur 3 .4-18 . Permeabilitetskoeff
Page 25 and 26: mellem 90% RF og 100% RE Man kan fa
Page 27 and 28: 190 Situation 2 : Under klimasvingn
Page 29 and 30: Her er w(t) vandindholdet (kg/m 3)
Page 31 and 32: Tem- pera - tur Transportkoefficien
Page 33 and 34: Figur 3.4-23 . Eksempe l 3.4-4 . Ud
Page 35 and 36: mer. En enklere metode til vurderin
Page 37 and 38: Figur 3 .4-25 . Modstandstal for ce
Page 39 and 40: Figur 3 .4-26 . Kapillaritetstal fo
Page 41 and 42: Figur 3.4-27 . Opsugnin g i to fors

Betons fugtmekanik - Materials.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?