RÅD OM bORTViSNiNg i Kan rEnDE mig Nogle ansættelsesforhold udvikler sig mere stormfuldt end andre. Arbejdsgivere, som råber, skriger og slår i bordet risikerer en bortvisningssag, hvis medarbejderen efter skænderiet for lader virksomheden. Men også medarbejderen skal bruge en passende tone og udtryk som “lede kælling”, “Nærigrøv” og “I kan rende mig i røven” vil som regel medføre, at en bortvisning er berettiget. fEriE og Bortvist Vær opmærksom på, at hvis bor tvisningen er uberettiget, be tragtes den som en opsigelse og fritstilling af medarbejderen. Det betyder, at ferielovens regler finder anvendelse, hvilket ofte kan spare virksomheden for et pænt beløb. Varslingsreglerne skal dog altid overholdes. træK vEjrEt I nogle sager er bortvisningen allerede sket, og advokaten må forsøge at løse sagen forligsmæssigt eller skabe det bedste grundlag for at vinde retssagen. Kommer rådgiveren tidligt ind, er der gode muligheder for at hindre en langvarig sag. Bortvisning er så indgribende, at virksomheden bør overveje, om man kan nøjes med at opsige medarbejderen med normalt varsel. 12 ADVOKATEN 08/11 konkurrerende virksomhed uden at blive mødt med forbud eller erstatningskrav fra sin tidligere arbejdsgiver. Sådan forholder det sig derfor heller ikke. Hvis virksomheden bortviser medarbejderen, vil medarbejderen fortsat være bundet af loyalitetsforpligtelsen, indtil medarbejderen kan fratræde efter det normale opsigelsesvarsel. Har parterne aftalt et forlænget opsigelsesvarsel, vil medarbejderen også være underlagt forpligtelsen, indtil det nye varsel udløber. Således kan medarbejderen ikke misligholde sig ud af sin loyalitetsforpligtelse. Denne problemstilling er mange rådgivere ikke opmærksom på, og det er sjældent, at man ser virksomheden anføre noget om dette i selve bortvisningsskrivelsen. Et andet overset problem er, at en medarbejder, der ved siden af sit normale job udøver konkurrerende virksomhed, risikerer at skulle betale lønnen tilbage. Et sådant krav fra arbejdsgiveren kan være svært at dokumentere, da arbejdsgiveren skal bevise, at han ikke har modtaget en arbejdsydelse fra medarbejderen i den pågældende periode. Domstolene vil formentlig også være tilbageholdende med at pålægge medarbejderen at betale lønnen tilbage, medmindre det klart kan dokumenteres, at medarbejderen rent faktisk ikke har udført sit arbejde, men kun har brugt sin arbejdstid på andre helt illegitime formål. svært At bevise tyveriforsæt Det første forbud – du må ikke stjæle – fremgår af de ti bud – som vi jo alle kender til fingerspidserne. Forbuddet er siden skrevet ind i straffelovens § 276, og derfor er det helt ubegribeligt for arbejdsgiveren, at en bortvisning for tyveri ikke nødvendigvis er berettiget, hvis tyveriet ikke kan bevises på tilfredsstillende vis. Arbejdsgiverens første argument er ofte: “Jamen, jeg har jo selv set det /jeg har det på en videooptagelse/ han havde jo sedlerne i sin lomme/det er mine bananer! osv.)” Tyveri er en af de situationer, som i praksis stadig giver anledning til flest sager. Tyveriet kan være af penge, virksomhedens ejendele, madvarer – sågar ses et tilfælde, hvor en medarbejder har stjålet sin egen konkurrenceklausul. Selvom virksomheden konstaterer, at en klase bananer har fundet vej til medar bejderens taske eller at der er væsentlige uregelmæssigheder i medarbejderens rejsedokumentation, er det ikke sikkert, at forholdet kan begrunde bortvisning. Dette kan for nogle virksomheder virke stærkt uretfærdigt, og derfor ønsker mange virksomheder, at sagen skal køres helt ud til den bitre ende. Problemet med tyveri er, at arbejdsgiveren skal bevise, at medarbejderen har haft berigelsesforsæt. Arbejdsgiveren skal altså bevise, at medarbejderen har haft til hensigt at stjæle pengene, maden, genstandene osv. Et berigelsesforsæt kan være vanskeligt at bevise, og nemmere bliver det ikke, når medarbejderen skal have haft forsæt til at stjæle bananerne. Har medarbejderen ved en fejl eller misforståelse taget tingen, glemt pengene i sin lomme eller spist bananerne, fordi de alligevel skulle kasseres – vil arbejdsgiverens sag være op ad bakke og næppe holde i byretten. big brother is wAtching you At hele seancen er optaget på video – f.eks. overvågningskameraet i supermarkedet eller på parkeringspladsen – “reparerer” ikke altid det bevismæssige problem: Arbejdsgiveren skal bevise, at medarbejderen havde til hensigt at stjæle. Hvis politiet ikke rejser tiltale – eller medarbejderen frifindes i retten – medfører dette dog ikke nødvendigvis, at en bortvisning altid vil være uberettiget. Bortvisningen kan være motiveret af, at medarbejderens adfærd har indebåret et tillidsbrud, så en videre ansættelse er umulig. Det vil i så fald være arbejdsgiveren, der bærer bevisbyrden for, at forholdet er så grelt, at vejene må skilles uden varsel. Hvis virksomheden begrunder bortvisningen med, at medarbejderen har overtrådt interne retningslinjer, vil bortvisningsgrundlaget ikke skulle bedømmes ud fra straffeloven. Her vurderes alene ud fra, om medarbejderens adfærd er en væsentlig misligholdelse af ansættelsen – og om medarbejderens adfærd er så besynderlig eller ubegribelig, at et fortsat tillidsforhold er umuligt. Interne retningslinjer står typisk i en personalehåndbog, på intranettet eller lignende. Hvis virksomheden vil støtte ret på retningslinjerne, skal de være kommunikeret ud til medarbejderen.
præsenterer Udviklingsdagen 2011 Arrangementet foregår i Mogens Dahls Koncertsal, København S den 4. november 2011 fra kl. 9.00 til kl. 16.30 Der er stadig ledige pladser og deltagergebyret er kun kr. 800,-. Tilmeld dig senest den 25. oktober på mailadressen service@danskeadvokater.dk. Se programmet på danskeadvokater.dk/forretningsudvikling/møder og events 4workshops november Få indsigt i og udsyn til fremtiden på udviklingsdagen og få konkrete ideer og værktøjer med hjem. Mød nogle af landets mest trænede fremtidskiggere og forretnings- udviklere på fire workshops. De Inspirerer: Inspi Instituttet for Fremtidsforskning Innovation Lab Tom Knutzen, tidligere CEO Lone Bøgh, direktør Home ...og mange flere ADVOKATEN 08/11 13