Professor: Ja til EU-forfatning lig ja til Tyrkiet - Dansk Folkeparti

More documents

Recommendations

Info

leder Er der to, der står sammen i europæisk politik, er det Jacques Chirac og Gerhard Schröder - kejseren og hans kansler. Begge drømmer de om et nyt Europa, der ikke alene skal kunne matche, men overgå USA. Chirac har indset - og det må have været bitter erkendelse, for franske statsmænd er pr. definition arrogante - at Frankrig ikke længere alene vil kunne spille en rolle på verdensscenen. Det næstbedste er et samlet Europa under fransk herredømme. Tyskland, hvis egne stormagtsdrømme for en tid er blevet skrinlagt, har brug for igen at kunne spille med - uden at virke national-chauvenistisk, og her hedder det bedste alibi EU. Yderligere har Tyskland brug for tid og luft, herunder fransk forståelse, til at genforeningen mellem øst og vest også bliver økonomisk. Med Tyskland og Frankrig forenet i det fælles mål, er denne drivende kraft i EU så lammende og frembrusende, uinteresseret som den er i at lytte til andre, at vi andre reelt kun har to alternativer: Enten at klamre os fast til heste-manken i kejseren og kanslerens vilde ridt og dermed acceptere deres lederskab - eller at vi står af og siger tak for turen. Men valget skal træffes. For Danmarks vedkommende er vi nemlig i de seneste måneder kommet så langt ud i forsøget på at behage Frankrig og Tyskland, at vi godvilligt æder den ene bitre pille efter den anden og samtidig gør et nummer ud af at fortælle, hvor glimrende de smager. Lad os se på tre aktuelle eksem- 2 Kejseren og hans kansler Foto: pler: Servicedirektivet, stabibilitetspagten og Taiwan. Servicedirektivet: Guderne skal vide, at vi i DF ikke holder af det, og at vi har bekæmpet det med næb og kløer. Derfor glædede vi os, da statsog regeringslederne for nylig besluttede sig til at lægge det i syltekrukken. Men beslutningen efterlader en underlig smag i munden, for den blev jo alene truffet, fordi Chirac forlangte det og alene for at fuppe først og fremmest franskmændene, men også hollænderne og danskerne til at stemme ja til EU-Forfatningen til maj. Vi skriver "fuppe", fordi det er givet, at direktivet, som med ét hug vil gøre arbejdsmarkedets aftalesystem til en illusion, hives frem af skuffen igen til efteråret - sådan cirka et par dage efter afstemningen i Danmark. Danmark trues Statsminister Anders Fogh Rasmussen, som lige indtil topmødet var glødende tilhænger af indførelse af servicedirektivet, syntes nu efter topmødet, at det var glimrende, at det ikke blev til noget… Stabilitetspagten: Da pagten blev indført som en del af EMU, var det den lokkemad, som havde til formål at overbevise om, at den nye møntenhed ville blive urokkelig stærk. Det skulle være mur- og nagelfast, at eurolandenes statslige budgetunderskud ikke måtte overstige tre procent af bruttonationalproduktet. Den regel gjaldt, lige til kejseren og kansle- ren ikke syntes den skulle gælde længere - fordi de selv havde problemer og skulle genvælges. Nu er reglen så blevet til et løst, overordnet princip. Og dermed trues nu også Danmark og specielt boligejerne af alvorlige rentestigninger. Hvis der er nogen, der har elsket stabilitetspagten, er det finansministeren. Men se, om Thor Pedersen protesterede. Næh, han mente pludselig, det var en vældig god idé, at den finansielle stabilitet i Europa var gået fløjten… Taiwan: Ja, nu endte det så med, at våbenembargoen over for Kommunist-Kina alligevel ikke blev ophævet. Men det skete efter et farceagtigt spil, hvor det blev dokumenteret, at Danmark ikke længere fører en selvstændig udenrigspolitik. Chirac fik en fiks idé om, at embargoen skulle ophæves. Den danske regering og hele Folketinget var enige om, at i en situation, hvor Kina truede med krig mod Taiwan ville en ophævelse af embargoen være forkert. Men Danmark af i dag tør ikke længere modsætte sig Chiracs øjeblikkelige luner, og udenrigsminister Per Stig Møller fik mandat til at svigte Taiwan. Først da briterne luftede betænkelighed, turde Kongeriget Danmark igen have sin egen mening. Tre eksempler fra de seneste ugers udvikling i EU, som tydeliggør, at Danmarks regering og folketing viljeløst lader sig diktere og rive med af den fransk-tyske tsunami. Heldigvis er det danske folk her endnu. Og den 27. september får vi igen mulighed for at få et ord indført. spe Scanpix
Det går vist ikke helt så godt med at få forfatningen til at glide ned. I hvert fald ikke i Frankrig, hvor adskillige meningsmålinger på det seneste peger på et fransk nej til EUgrundloven. Naturligvis skal meningsmålinger altid tages med et stort gran salt og med alle tænkelige forbehold, men det begynder unægteligt at ligne en tanke, at arkitekterne bag forfatningen kan have gjort regning uden vært. Der kan være mange årsager til den franske uvilje mod forfatningen – i flæng kan nævnes utilfredshed med Præsident Jacques Chirac, ønsket om et opgør med hele systemet, at EU ikke er tilstrækkeligt socialt osv. Men det mest opsigtsvækkende er, at 31 pct. af de adspurgte i en meningsmåling begrunder deres nej med udsigten til, at der indledes optagelsesforhandlinger med Tyrkiet – et projekt, der nyder helhjertet opbakning hos den franske præsident, men som nok kan få et folk, der er hårdt plaget af masseindvandring til at sige stop. Det har fået panikken til at brede sig i EU's kilometerlange korridorer. Hvad stiller man op, hvis franskmændene vender tommelfingeren nedad? Ifølge den ungarske premierminister Ferenc Gyurcsany vil det kunne medføre en nedsmeltning af hele EU-samarbejdet, mens Chirac er overbevist om, at franskmændene nok skal sige ja – ligesom daværende udenrigsminister Uffe Ellemann- Jensen i øvrigt var det, da danskerne skulle stemme om Unionen i 1992. Nu vil jeg med det samme give den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen ret i, at ingen kan forudse noget som helst, og jeg vil på ingen måde virke skråsikker. Alligevel glæder det mig, at franskmændene lader til at have en realistisk opfattelse af de problemer, en EU-forfatning vil byde på. Det er nemlig helt korrekt at kæde traktaten sammen med optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Som påvist af juraprofessor ved Københavns Universitet, Hjalte Rasmussen, er der en væsentlig forbindelse mellem forfatningen og en optagelse af Tyrkiet, da det er de samme politikere, der står bag begge dele. Derfor vil et nej til forfatningen i et land som Frankrig være ensbetydende med et nej til Tyrkiet. Det vil nemlig skabe så megen turbulens, at eliten i EU må tage et tyrkisk medlemskab op til fornyet overvejelse. Et andet emne, som kan betyde et nej til forfatningen, er det såkaldte service- direktiv, som skal skabe uhindret konkurrence på tværs af grænserne. Under forudsætning af nogenlunde jævnbyrdige forhold EU-landene imellem ville det liberalistiske direktiv da også være et fint tiltag, men i en union med kolossale indbyrdes økonomiske og strukturelle forskelle, vil det være et velfærdsmæssigt selvmord. Den folkelige modstand blev da også til sidst så stor, at politikerne måtte lempe på direktivet, så det ikke muliggør ”social dumping” – med andre ord et uhæmmet løntrykkeri, der vil undergrave overenskomsterne i lande som Danmark. Det rene blændværk Sammen med lempelserne i stabilitetspagten, som nu tillader større underskud på de offentlige budgetter end oprindeligt tilladt, illustrerer servicedirektivet, at hele forfatningsprojektet er det rene blændværk i et Europa med enorme forskelle mellem rige og fattige lande – specielt efter Øst-udvidelsen. Men selv om tilbagetoget viser, at de EU-begejstrede magthavere frygter deres befolkninger, er lempelserne et sørgeligt bevis på, at forfatningen er så vigtig at få vedtaget, at EU-eliten er så desperat, at alle andre hensyn kynisk og beregnende tilsidesættes for at få befolkningerne til at hoppe på limpinden. For det virkelige forhold er jo det, at EU-eliten udmærket ved, at når forfatningen først er i hus, så er vejen banet for at føre politik hen over hovedet på de europæiske befolkninger. nyhedsbrev Benspænd for EU-forfatningen Foto: Scanpix Fest efter danskernes ja til kronen 28. september 2000. Forhåbentlig bliver scenerne gentaget 27. september 2005. Derfor imødekommer man i panik næsten alle folkelige krav, derfor snakker man for en tid skeptikerne efter munden og tømmer forfatningen for enhver mening. Taktikken har taget overhånd. Men når forfatningen er vedtaget, fanger bordet. Så er grundloven for Den Europæiske Union en realitet, og så er det for sent. Alene tanken om at optage det muslimske Tyrkiet, hvoraf størsteparten ligger i Asien, i EU, viser, hvor langt Europas magthavere har fjernet sig fra deres kristne befolkningsgrundlag og de ægte europæiske idealer som f.eks. adskillelse af religion og stat – idealer, Tyrkiet aldrig vil kunne leve op til, medmindre tyrkerne afskriver Koranens sammenblanding af lov og religion. Men planen om at optage Tyrkiet viser også, at EU har mistet enhver kontakt med fornuften, idet kaos vil være uundgåeligt, hvis landet bliver medlem af EU. I Dansk Folkeparti vil vi i det kommende halve år op til afstemningen ikke forsømme nogen lejlighed til at gøre opmærksom på den fare, EU-forfatningen udgør for Danmarks fremtid som selvstændig nation. Vi vil gøre vores yderste for at afdække hulheden i det europæiske projekt og konstant presse på for at få oplyst danskerne om forfatningen på et sagligt grundlag. Derfor har vi også foreslået at lade forfatningen husstandsomdele. Tilbage er der kun at håbe på, at fornuften endnu en gang vil sejre, at danskerne stemmer nej. I den forbindelse vil vi bestemt hilse et eventuelt fransk nej den 29. maj velkomment med et stort Vive la France. Med venlig hilsen 3
Page 1: NR. 2. APRIL 2005. 9. ÅRGANG Kejse
Page 5 and 6: Forårsrengøringen kalder. Ingelis
Page 7 and 8: med at hans magt voksede, begyndte
Page 9 and 10: flytte grænser imod folkenes ønsk
Page 11 and 12: Foto: Scanpix Storbritannien (afste
Page 13 and 14: Foto: Claus Bech Andersen/Scanpix -
Page 15 and 16: Bestyrelsesarbejdet i Danmarks Radi
Page 17 and 18: Foto: Scanpix Foto: Polfoto Den ste
Page 19 and 20: Da Dansk Folkepartis Ungdom i weeke
Page 21 and 22: men. Valgt til formand: Per Christi
Page 23 and 24: etsudvalg Foto: Birger Storm Foto:
Page 25 and 26: Af Karsten Holt Trænger vi i virke
Page 27 and 28: Overalt hvor de britiske soldater k

Professor: Ja til EU-forfatning lig ja til Tyrkiet - Dansk Folkeparti

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?