Hængeren 2-99 - Marselisborg Kajak Club

Medlemsblad Medlemsblad Medlemsblad Medlemsblad Medlemsblad for for for for for Mar Mar Marselisbor 

Mar Marselisbor 

selisbor selisborg selisborg 

g g g KK 

Kajak KK 

ajak ajak ajak ajak Club Club Club Club Club • • • • • mar mar marttttts mar mar s s s s 22 

200 22 

00 00 001 001 

1 1 1 - - - - - Nr Nr Nr. Nr Nr. 

. . . 11 

11 

1 

Pause i bjælkehy ten ved Ørnereden, på vej til Norsminde 

Læs om Norsmindegåturen på side 13 

Marselisborg Kajak Club 

stiftet 1928 

ASKETEN 

der sadlede 

om 

spændende læsning 

om elitesport... 

STANDERhejsning 

28. april kl. 14.00 

- og så er der fest 

bagefter...

Materialeforvalter: 

pt. ubesat 

Instruktion: 

Lotte Ebdrup 

Tlf. 86 16 16 84 

lotteebdrup@dadlnet.dk 

Turudvalg: 

Christian Halgreen 

Tlf: 86 19 15 19 

chr@tdk.dk 

Bestyrelsen: 

Formand: 

Jørn Jensen 

Nordborggade 35, 4.th. • 8000 Århus C 

Tlf: 86 11 23 70 • maler@mail1.stofanet.dk 

Kasserer: 

Nils Rabøl 

Katrinebjergvej 71, 6.tv. • 8200 Århus N 

Tlf: 86 10 42 78 • nira@post8.tele.dk 

Medlem: 

Jette Nygaard Andersen 

Bogensegade 6, 1.th. • 8000 Århus C 

Tlf: 86 76 11 55 • jna@foco-as.dk 

Sekretær: 

Anders Vejby Sørensen 

Skovgårdsgade 14, 2. tv. • 8000 Århus C 

tlf. 86 18 55 54 

Kapronings-Chef: 

Steen Poulsen 

Søndre Ringgade 69, 3.th. • 8000 Århus C 

Tlf: 29 47 49 81 • sp@phoenix-print.dk 

Clubbens officielle postadresse: 


Jørn Jensen 

Nordborggade 35, 4.th. • 8000 Århus C 

Clubbens udvalg [kontaktpersoner]: 


Stiftet 1928 

Ørneredevej 1 • 8000 Århus C 

Tlf: 86 11 57 09 

www.mkc-kajak.dk 

Ungdom (over 14): 

pt. ubesat 

Festudvalg: 

Jan Henriksen 

Tlf: 86 19 27 67 

Børneroning (under 14): 

pt. ubesat 

Brabrand Rostadion: 

Max Jacobsen 

Tlf: 86 19 33 78 

Natur/miljø: 

Christian Halgreen 

Tlf: 86 19 15 19 

Husudvalg: 

Jørn Jensen 

Tlf: 86 11 23 70 

Redaktion »Hængeren« 

Hans Stentoft 

Tlf: 86 19 32 09 

tux@tuxedo.dk 

Indhold 

Formanden har ordet ........................... 3 

Standerhejsning .................................... 3 

Boganmeldelse ...................................... 4 

Prøv det! ................................................. 4 

Statistik-NYT ......................................... 5 

Vi søger! .................................................. 5 

Asketen der sadlede om ...................... 6 

Ud i det blå! 

- MKC's TURPROGRAM ...................... 9 

Norsmindegåturen .............................. 13 

Søndergaards klummer ...................... 14 

Kontingent 2001 ................................ 14 

På kajaktur på Titicaca ....................... 15 

Uddrag af generalforsamlingen ........ 16 

Medlemsmøde 

Torsdag den 

7. juni kl. 19.00. 

Et af formålene hermed 

er, at du her kan tilkendegive 

din mening om 

hvad der rører sig i 

klubben. Et andet formål 

er et få såvel „gamle“ 

som „nye“ medlemmer 

inddraget i forskellige 

aktiviteter såsom, 

udvalgsarbejde, afholdelse 

af Jyske Mesterskaber 

osv - osv. 

Vi ses! 

Hovedrengøring 

i clubben lørdag den 31. 

marts kl. 10.00. 

Tag selv brød med, 

clubben gi'r kaffe & the. 

På gensyn 

- 2 - Marts 2001 Nr. 1

Der er udsigt til, at vi 

snart har et velfungerende 

Rostadion. Via 

Idrætssamvirket Århus 

er der søgt om midler til 

nye ro og kajakbaner 

samt renovering af 

træningsfaciliteter på 

Brabrand Rostadion. 

Ud af 22 ansøgte projekter 

er der i Idrætssamvirket 

foreløbig 

enighed om at prioritere 

9 projekter. Heriblandt 

Brabrand Rostadion som 

tilgodeses med kr. 

178.800 - ekskl. moms. 

Kan dette projekt 

realiseres i 2001 vil det 

være et stort ”plus” for 

kaproning og kortbanestævner. 

Det vil være dejligt 

igen, at få Århus på 

landkortet som attraktiv 

by inden for kortbanestævner. 

Som før nævnt, da 

ligger der et ”kap-projekt” 

på bedding som 

gerne skulle søsættes i 

starten af kommende 

sæson. 

Dette projekt henvender 

sig både til elite og 

supelite. Men primært er 

det supeliten vi gerne vil 

se på banerne – Supeliten 

svarer, sammenlignet 

med fodbold til 1.-2. 

division, hvor superligaen 

er eliten. 

Mange klubber har en 

bred supelite, derfor tror 

jeg på, at dette nye 

koncept vil blive godt 

besøgt. Man kan kalde 

det sommerens svar på 

vinterens havneræs i 

Silkeborg. 

Standerhejsning 

Lørdag den 28. april kl. 14.00 

- bliver den nye sæson budt velkommen. 

Selvfølgelig håber vi at 

det bliver så populært at 

eliten også vil vise sig på 

banen. Men eliten i 

Danmark er ret ”snæver”. 

Hvorfor, hvad kræves 

der for at komme blandt 

eliten. Det kan jeg ikke 

svare på. Men det forsøger 

Nicolai Heering at 

svare på – på både godt 

og ondt - i en artikel i 

Idrætsliv (se andet sted i 

Hængeren). 

Der er noget at stræbe 

efter i denne sæson. Der 

blev i 2000 roet 97.258 

km i klubben – skal vi 

over 100.000 km i 2001? 

Med ønsket om en god 

sæsonstart 

Jørn Jensen 

Klokken 19.00 står festudvalget iklædt stiveste puds og byder velkommen til 

en aften med spisning og dans. 

Der vil blive ophængt en tilmeldingsliste på klubbens opslagstavle og her vil 

også nærmere komme til at fremgå, hvad prisen for arrangementet vil blive. 

Tilmeldingsfrist for aftenarrangementet 

senest onsdag den 18. April. 

Vi regner med at se jer alle. 

Mange hilsner op på gensyn 

festudvalget 

Marselisborg Kajak Club - Aarhus - 3 -

BOGANMELDESE: 

Mit Grønland af John Andersen 

Her i den mørke tid af året har jeg fundet tid til at læse en bog 

som jeg fik i gave. Det drejer sig om John Andersens ”Mit 

Grønland” fra 1998. Bogen er 

en mellemting mellem rejsebeskrivelser 

og en filosofering 

over hans eget og 

grønlændernes liv. 

Igennem en længere årrække 

tager John og senere sammen 

med sønnerne, på store 

oplevelsesture i det fantastiske 

Grønland. Således krydser han 

sammen med 3 andre indlandsisen 

i Nordgrønland uden 

udlagte depoter eller anden 

hjælp som de første i verden. 

Selve turen starter med at 

næsten alt udstyr smadres, men 

de har en fandens i vold vilje til 

at bestige Gletscher Frans for at 

starte på turen. Selv denne 

bestigning er noget at en bedrift 

i det kolde men utroligt smukke 

Grønland og kun starten på 

turen. 

Gennem sine rejser opnår John en dyb indsigt og forståelse for 

Grønlændernes liv og kultur, samt en stor anerkendelse. FOR 

han rejser som regel i sin kajak og nogle gange i 4-5m høje 

bølger men med stor respekt og kendskab til naturen lykkedes 

det ham at undgå farlige situationer. Desuden er han utroligt 

velforberedt via testture – f.eks. da han sammen med 2 nye 

medrejsende tilbringer en uge i et stort frysehus i Danmark for at 

teste udstyr og ”eleverne”. Og han har fået meget af materialet 

specielt fremstillet – således kan han nøjes med 2-3L petroleum 

til at varme op i teltet på en 3 måneders tur, da hans sovepose 

er ekstrem varm – til grønlændernes store forundring. 

John er mere en beskrivende forfatter og ikke så litterært 

filosoferende som f.eks. Carsten Jensen i hans rejsebøger – men 

det gør ikke en dårlig historie for han har en stor indsigt i 

grønlændernes kultur herunder madlavning – der ikke er for 

sarte sjæle, f.eks. Kiviaq der er søkonger som er ”syltet” i en 

sæl. Dette betragtes som en stor velsmagende specialitet i 

Grønland og indtages kun ved særlige lejligheder. 

Denne bog kan jeg ”koldt” (varmt) anbefale, til den nysgerrige 

kajakroer og andre, som må have en interesse i at ”rejse” i 

Grønland - mens man ligger på sofaen i halvmørket i sin varme 

stue eller seng. MEN pas på, for den vil nok give dig en stor lyst 

til at besøge det smukke Grønland i nord. 

Jeg giver den 4 ud af 6 pagajer for turberetningerne og 3 ud af 

6 for de kulinariske beskrivelser. 

Henrik Søndergaard 

Kære 

begynder 

Prøv det! 

På følgende dage afholdes 

der kæntrings- og 

svømmeprøver. 

Torsdag den 7. juni 2001 

kl. 18:00 

Lørdag den 9. juni 2001 

kl. 14:00 

Tirsdag den 12. juni 2001 

kl. 18:00 

Hvor der er instruktører 

tilstede for at gennemføre 

prøverne. 

Benyt chancen fordi... 

...når du har taget prøverne 

kan du tage med 

på ture og med 75 km på 

ro-kortet venter egen 

nøgle. 

- 4 - Marts 2001 Nr. 1

Redaktionen fik kort 

eftr nytår følgende 

Email fra Hans Magnussen: 

5 Hans Magnussen 444 km 

Hej og Godt nytår. 

Jeg er blandt de nye, 

startede i maj 2000, og er 

meget glad for det - det 

er den bedste ide jeg har 

fået i mange år. 

I det sidste nummer af 

”Hængeren” er der 

offentliggjort et km. 

regnskab, og i kategorien 

”begyndere” er der også 

Vi søger 

instruktører 

til uddannelse af 

denne sæsons nye 

klubmedlemmer. 

nævnt de som har roet 

flest km. 

Nu er det jo ikke noget 

at gøre et stort nummer 

ud af - og de km. jeg har 

Begyndere 

1 Anders Vejby 621 km 

roet er vel heller ikke 

særligt imponerende når 

man ser på de flere 

tusind km. som nogle når 

op på. 

Men alligevel - for mig 

er mine 444 km mere end 

jeg - dengang i maj 

havde turdet tro på - og 

såvidt jeg kan se så 

rækker det til en ”2. 

plads” blandt begyn- 

derne, men jeg er slet 

ikke med på listen, 

Jeg mener ikke at det er 

nødvendigt med ”berigtigelser” 

i bladet, jeg ville 

2 Else Iversen 436 km 

3 Carsten O. Jensen 390 km 

4 Kenneth Boutrup 309 km 

5 Kirsten Petersen 303 km 

bare lige sige til. 

Endnu engang GODT 

NYTÅR, og tak for både 

blad og for en dejlig 

klub, og tak for at der er 

nogen som påtager sig 

jobbet i bestyrelse og 

redaktion. 

Mange hilsener 

Hans Magnussen 

Eneste forudsætning er at du har lyst til at 

deltage. Vi ser derfor også meget gerne 

„gamle“ begyndere fra 2000 som instruktører. 

Du kan tilmelde dig på opslagstavlen 

i klubben eller ved at ringe til enten 

Lotte E. (86 16 16 84), Henrik F. (86 18 

77 82) eller Finn W. (86 19 86 39) 

Den 7. april holder vi instruktørmøde 

i klubben for alle instruktører 

- kom og smag kagen! 

Lotte, Henrik og Finn 


Fra ”IDRÆTSLIV”, nr. 3, marts 2001 har vi fået lov til at bringe følgende artikel, skrevet 

af freelance-journalist Max Steinar. 

En asketisk livsførelse, 

klinisk renset for doven 

skab, røg druk og utugt. I 

grove ord er det essensen af, 

hvad tusindvis af trænere over 

hele landet indprenter unge 

sportsfolk med talent og 

ambition. 

Vil de stå dér - øverst på podiet 

- mens blitzlysene reflekteres i 

det gyldne metal på deres 

veltrænede brystkasser, så 

hedder det forsagelse af al sødt, 

fornægtelse af kødets lyst og 

forceret træning. Masser af 

træning. 

Nicolai troede på den formel. 

Han boede så at sige i en kajak, 

fra han var 12, til han var 22 år. 

”Kajak var ganske enkelt mit 

liv,” siger Nicolai. 

”Jeg ville tilhøre eliten, og jeg 

ville gerne betale den pris, der 

var nødvendig. Det troede jeg i 

hvert fald på i mange år”. 

Toppen af dansk kajaksport 

Asketen der 

sadlede om 

Tilbageblik: I ti år var kajaksporten Nicolai Heerings 

ganske liv. Men en dag brast illusionen om kajakken som 

eneste livsindhold, og landsholdsroeren stoppede helt og 

fuldt. Et mere nuanceret syn på elitesportsfolk ville redde 

mange talenter, mener han. 

adskiller sig ikke fra eliten i 

andre sportsgrene; der er en 

fast nedarvet tradition for en tro 

på, at den flittigste når længst. 

Og Nicolai trænede op til fire 

gange dagligt. Han var på 

vandet uanset vejret og uanset 

årstiden, og han ”rev jern” i 

træningslokalet, så selv en 

gaffeltruck ville tabe pusten. 

Det gav metal, også af den 

flotteste karat. Han vandt 

mange DM-titler, han blev 

nordisk junior mester i maraton i 

Nicolai (th) ved DM i 1994 

1993, og han blev udtaget til 

landsholdet. 

Ham ”den høje kajakroer”, 

som kammeraterne i gymnasiet 

kaldte ham, var nået langt i sin 

sport, men socialt i klassen stod 

han til dels i stampe. 

Kammeraterne så ham 

praktisk taget aldrig, når skolen 

var slut. Fester var naturligvis - 

ifølge gængs opfattelse - lukket 

land for en seriøs sportsmand, 

og den ene fest, som Nicolai 

tillod sig i at gå til for dog at 

- 6 - Marts 2001 Nr. 1

snuse til atmosfæren, forlod han 

efter halvanden time. Han skulle 

tidligt op for at træne næste 

dag. 

Det forsømte forår 

Da kammeraterne iklædt 

studenterhuerne sad i 

studentervognen, pyntet med 

nys udsprungne bøgegrene, og 

jublede i al deres ungdommelige 

begejstring over gymnasietidens 

definitive slutning, var Nicolai 

der heller ikke. Han var 

til træningssamling i 

USA. 

Afsavn, afsavn, afsavn. 

I 1998 var Nicolai 

kommet med i en 

mandskabsbåd, en K4, 

men en af de andre 

roere, Andre Korshin, 

stoppede. Han forklarede 

det med, at han 

ikke længere kunne 

forsvare over for sig selv 

at træne så enøjet. Han 

sammenlignede det med 

at være afhængig af 

hash. 

Han følte afsavn over 

for sin familie og sine 

venner, og rent økonomisk 

kostede det også 

penge, når lønnet 

arbejde måtte vige til 

fordel for ulønnet sport. 

Korshins beslutning 

satte noget i gang hos 

Nicolai. Lysten til sporten 

forlod ham som luften 

siver ud af et dæk. 

Til slut var han slet ikke med 

rent mentalt under træningen og 

kravlede som en robot ned i 

kajakken. Og en dag stod han og 

bankede på døren hos landstræneren 

for at fortælle, at nu ville 

han ikke længere. 

Trods indædt peptalk fra Hans 

Jürgen Tode fastholdt Nicolai sin 

beslutning og gik fra samtalen 

med en følelse som en fange, 

der netop er kommet ud i 

friheden: 

”Jeg havde armene oppe over 

hovedet - nu troede jeg, at livet 

skulle starte!” 

Nicolai var som en mordlysten 

mår i et hønsehus. Blot var det 

ikke høns, men kvinder og 

alkohol, der var mål for hans 

appetit: 

”Nu skulle jeg nå det hele. Jeg 

var konstant i byen, og jeg drak 

rødvin hver eneste dag.” 

Billedserie lavet 

under optagelserne 

til DR's 

dokumentarserie 

"Modellerne" 

De mange fristelser 

Det tog tid, lang tid, før Nicolai 

forstod, at han drak, fordi han 

endelig kunne drikke, og han sov 

til middag - og sov længe hver 

weekend - fordi han kunne sove. 

Og pigerne scorede han, fordi de 

tændte på den flotte krop, som 

genetik og hård træning havde 

givet ham. Den nu tidligere 

kajakroer var godt på vej ud, 

hvor han ikke kunne bunde 

hverken fysisk eller psykisk. 

”Da jeg roede, var jeg træt hele 

tiden, fordi jeg trænede så hårdt 

og ikke fik nok hvile. Nu var jeg 

lige så træt, nærmest drænet for 

energi. Jeg sov hele dagen, og 

blev først kvik ud på aftenen, 

hvor jeg tog i byen. Jeg var 

begyndt at få problemer med 

nerver i den ene kind, og i det 

hele taget følte jeg, at jeg ikke 

længere havde kontrol over 

udviklingen,” fortæller Nicolai. 

Lige da han var stoppet, havde 

han konsulteret idrætspsykolog 

Jørn Ravnholt. 

Da havde Ravnholt sagt, 

at det var modigt af 

Nicolai at turde stoppe. 

Nicolai havde ikke 

forstået, hvad han talte 

om. Det gjorde han nu. 

”Jeg vidste ikke 

længere, hvem jeg var. 

Før havde jeg været 

kajakroeren Nicolai. 

Sådan havde min 

identitet været, siden jeg 

var 12 år.” 

Ravnholt var kategorisk: 

”Du skal bare i gang 

med at røre dig igen, så 

vi i det mindste får rettet 

op på din fysik. Lav et 

eller andet fire gange om 

ugen - så giver jeg en 

flaske rødvin.“ 

Sporten mangler 

underholdningsværdi 

Nicolai har selvfølgelig 

spekuleret over sit valg: 

”En overgang fortrød jeg, fordi 

jeg manglede den identitet, som 

sporten havde givet mig. Og det 

er da også på en måde en 

velsignelse at brænde så indædt 

for noget i så mange år. Jeg var 

rundt og se store dele af verden 

i forbindelse med kajaksporten. 

Når jeg ser fotos fra dengang, er 

der vand og kajakker på næsten 

alle mine, mens min kæreste er 

fotograferet småberuset på 


mange billeder. Den del af livet 

er jeg ikke i tvivl om, at jeg nok 

skal indhente...” 

Nicolai har grundet meget over, 

om han var blevet i sporten, hvis 

der var en helt anderledes 

økonomi i kajak, end der er: 

”Det tror jeg. Når jeg både 

skulle klare træningen flere 

gange dagligt, gå i skole og 

passe det job, jeg havde efter 

skoletid, blev det for surt. Det 

tærede for meget. Havde jeg 

kunnet lade være med at 

arbejde, havde situationen 

måske været en anden. Ja, jeg 

tror, at så havde jeg roet endnu! 

Men det irriterede mig i flere år, 

at der er sådan en forskel på 

Nicolai Heering 

Under sine ti år på landsholdet opnåede Nicolai 

følgende resultater: 

Junior-VM 1991: nr. 7 i k4 1000 m. 

Junior-VM 1993: nr. 6 i k1 1000 m. 

Nordiske mesterskaber 1993: nr. 1 i junior k2 maraton 

Junior-VM 1993: nr. 2 i k2 maraton 

VM 1995: nr. 10 i k4 1000 m. 

World Cup 1995: nr. 4 i k4 500 m. 


OL kval. 1996: nr. 8 i k4 1000 m. 



kajak og så for eksempel 

fodbold eller håndbold. En 

håndboldspiller får måske 

15.000 kroner om måneden for 

at træne tre-fire gange om ugen. 

Kajakroere, som træner langt 

hårdere, får ofte ikke en nikkel. 

Kun hvis de når det absolutte 

eliteniveau, kan det kaste lidt 

penge af sig. Thor Nielsen og 

Jesper Staal, som begge lå lige 

en tak højere end mig, fik også 

en større sum i støtte fra Team 

Danmark.” 

”Kajaksporten kommer til at 

erkende, at man er ude i en 

benhård konkurrence om 

publikum i forhold til andre 

sportsgrene. Sporten mangler 

underholdningsværdi og dermed 

sponsorer. Forbundet er nødt til 

at indse, at det skal gøres sjovt 

at se kajak. Da man indførte de 

korte distancer, 500 og siden 

200 meter, var der mange 

gamle kajakroere, der gøs. Men 

hvad trækker mest i atletik? 

Hvad er den suverænt mest sete 

disciplin? 100 meteren. Det 

skulle man overveje at lave også 

i kajak, for det er rendyrket 

sprint, det er hurtigt overstået, 

det kan laves hvor som helst - 

og det er publikumsvenligt.” 

Tænk dig om 

Nicolai råder sportsfolk på højt 

plan med ondt i deres overbevisning 

om at slække lidt på 

kyskhedsbæltet: 

”Selvfølgelig når man ikke 

langt uden at passe sin træning 

- men man skal også pylre for 

sin tilværelse ved siden af. Man 

behøver ikke at gå hjem klokken 

23 hver eneste gang. man er til 

festlig sammenkomst, og man 

kan godt drikke to-tre øl en 

aften, uden at konditionen er 

bombet helt tilbage. Kort sagt 

handler det om på omhyggelig 

vis at give sig selv bare lidt snor. 

Det er psykisk sundt. Jeg tror, 

den erkendelse vil redde mange 

fra at stoppe fuldstændigt, lige 

som jeg selv har gjort.” 

Uanset om man er kvindelig 

eller mandlig elitesportsudøver, 

så kræver det ”hår på brystet” 

at stoppe, fastslår Nicolai: 

”Man skal være meget sikker 

på, at sporten ikke kan give én 

mere, og man skal have gjort sig 

klart, hvordan man vil håndtere 

sit liv bagefter, ellers kommer 

tomheden og dræber en. Det 

gælder om at have et indhold i 

livet, om at have noget, man 

brænder for, og som man gerne 

vil stå op til.” 

Det har Nicolai nu. Han 

studerer markedsføringsøkonomi, 

han er hjælper for en 

autist, han jobber som fotomodel 

- i øvrigt en meget succesfuld 

model - og så startede han 

for et par år siden et agentfirma, 

som laver sportsarrangementer 

af forskellige tilsnit for firmaer 

med ønsket om en oplevelse ud 

over det sædvanlige. 

Efter OL i Sydney har hans 

gamle kammerat, Jesper Staal, 

der nu også kan skrive pensioneret 

kajakroer på visitkortet, 

koblet sig på Nalu (bølge på 

Hawaiiansk), som duoen kalder 

deres fælles firma. 

”Ingen skaber noget liv for dig 

efter kajakken. Det må du selv 

klare, men jeg er godt tilfreds 

med min tilværelse nu. Det sker, 

at Jesper og jeg mødes med de 

andre ”gamle rødder” i Holte. I 

princippet ror vi hver søndag - 

men jeg er ikke helt fast i 

princippet længere,” smiler 

Nicolai. 

- 8 - Marts 2001 Nr. 1

MKC MKC T TTur 

T ur urpr ur pr program pr ogram 2001 

2001 

Ud i det 

BLÅ 

Turudvalget glæder sig til igen i år at præsentere et 

afvekslende turprogram, som vi håber også kan lokke 

netop dig ud på oplevelse med kajakken. På denne måde 

kan turprogrammet give ekstra rotræning, flotte naturoplevelser 

og ikke mindst socialt samvær. Der skulle være lidt for 

enhver smag. Små ture i de nære vande, som Århus Å eller ned til 

Norsminde og lange ture i udlandet som Treene og Weser. Ture, 

der traditionelt lokker alle af huse, som Holmens og Møgelø, og 

ture med under ti deltagere. 

De fleste ture kan alle nøglefærdige roere deltage i uden problemer, 

og som regel kan årets begyndere også deltage, blot du kan 

klare makkerhjælp. Allinge Å’s 20 km med strømmen kan alle 

klare, og alle vil nyde dem, men det er næppe en god idé at tage 

med på Weserløb uden at være i god kondition. Selv i medstrøm 

kan de 135 kilometer gøre søndagen meget lang. Er du tvivl, så 

tage en snak med en fra turudvalget eller en af dine instruktører 

– og si så selv kajakhistorierne fra. 

De sidste års sommerferier har budt på lovlig uroligt vand, så i år 

tager Knud os med til Spreewald, et pittoresk indlandsdelta syd 

for Berlin. Her er der hverken havdønninger eller motorbåde, så 

det bliver ren nydelse. 

I år giver turprogrammet dig gode muligheder for at prøve nyt. Vi 

arrangerer f.eks. ture med telt og trangia i kajakken, og samarbejdet 

med de andre århusklubber giver dig mulighed for at stikke 

over bugten – både til Mols og til Tunø. 

Turprogrammet er et tilbud til dig. Lad det ikke være nogen 

begrænsning – du kan stadig selv tage af sted til netop det vand, 

du selv har lyst til at prøve. Eller du kan nyde det flotte rovand, 

der ligger lige ud for vort eget clubhus. 

Go' o' for fornøjels for nøjels nøjelse nøjels e - - og og på på gens gensyn gens yn 

Marselisborg Kajak Club - Aarhus - - 9 9 --

lørdag-søndag 31. marts-1.april 

Forår orår orårstur orår ur til l Silk Silkeborg Silk eborg Van Vandr Van dr drerhje dr erhje erhjem erhje 

Foråret kan være lunefuldt, så vi er parate til at nyde bidende kulde eller forårssol over blankt vand. 

Silkeborg Vandrerhjem ligger ned til en del af Gudenåen, der er beskyttet af skov og bakker, så der kan vi ro i al 

slags vejr, men mon ikke vi kommer ud på søerne om lørdagen – og videre ned ad Gudenåen om søndagen. - 

christian 

søndag 22. april 

Allin lin linge lin ge Å 

Å 

Forårets grønne skud pibler op langs bredderne af Allinge Å, lige fra vi sætter i ved Mygind Skov. På den 20 

kilometer lange tur til Allingåbro, passeres Gl. Estrup, hvis have står gul af forårsblomster. Mens sidste års 

begyndere og andre magelige turroere stopper i Allingåbro og nyder kaffen, kan de mere ambitiøse vende en 

tur i Grund Fjord. - knud 

tirsdag 1. maj 

1. 1. maj maj t ttur 

t ur t ttil 

t il Guden Gudenåen Guden en 

Traditionen tro tager clubben med Carsten på 1. maj tur. Vi kører til Ry lader vejret bestemme, om turen skal 

gå ud på de store søer eller det mere beskyttede løb mod syd. Standeren er netop hejst og forårssolen har 

fået varme, så her er en god mulighed for at få vinterstivheden ud af kroppen. - carsten 

fredag 4. maj-mandag 7.maj 

Wer Werra Wer ra o oog 

o Wes Weser-løb Wes er-løb 

Har du lyst til at prøve et kajakstævne lidt ud over det sædvanlige. Lørdag er der rally – ikke i clubbens nyeste 

båd! – 40 km langs det gamle jerntæppe ned ad Werra til Witzenhausen og efter et kæmpe pølse- og 

kagebord plasker vi stille de 20 kilometer videre til vores campingplads ved Münden, hvor Werra og Weser 

løber sammen. Herfra går starten før solopgang søndag, for vi skal måske 135 km ned ad Weser – måske ikke 

helt så langt – inden søndagen sluttet med fadøl i Hameln. - axel 

Søndag 20. maj 

Mar ar ariager ar ager F FFjor 

F jor jord jor 

Vi gentager succesen fra sidste år, hvor vi krydrede en spændende kajaktur med usædvanlige oplevelser af flora 

og fauna. Vi putter fugle- og naturekspert Allan Janniche bag i en toerkajak, og drager på rundtur i Mariager 

Fjord. - esther 

torsdag 24. maj-søndag 27. maj 

Odens Odense-Gul Odens e-Gul e-Guldborg e-Gul dborg dborgsun dborg un und-Mar un -Mar -Maribo -Mar ibo 

To marathonløb knyttes sammen af én tur. Vikingeløbet i Odense og Maribo Regattaen kan knyttes sammen til 

en ferie, hvor vi om fredagen kan slappe af med en rotur på Guldborgsund. - knud 

- 10 - Marts 2001 Nr. 1

lørdag 2.juni-søndag 3.juni 

Pins ins insetur ins ur t ttil 

t il N NNor 

N or orsmin or min minde min 

Traditionen tro vil både børn og voksne kajakroere mødes med de andre kajakklubber i Århus ved DKF’s 

sommerhus En rotur til og fra, samt evt. en sviptur ind på Noret eller sydpå mod Hou. Lørdag aften griller og 

hygger vi os sammen, inden vi overnatter i vores medbragte telte. 

Torsdag 7.juni kl 19.30 

Sommer Sommerfer Sommer er erie er ie iemøde ie møde 

Vi lægger planer for årets sommerferietur i uge 28. - knud 

lørdag 9. juni-søndag 10.juni 

Holmens olmens C CCamp 

C amp ampin amp in ing in 

Årets begyndere får her en god mulighed for at lære andre at kende, pudse formen af og komme nærmere den 

eftertragtede clubnøgle. Men turen er ikke forbeholdt begyndere, de mere erfarne roere er meget velkomne. 

Lørdag deler vi os i et par overskuelige grupper, hvor nogle roer længere end andre, men om aftenen mødes vi 

igen til spisning ved grillen. Søndag kan de morgenduelig nyde at solen bryder igennem morgendisen på åen 

inden morgenmad. Hen på eftermiddagen er vi trætte og tager hjem. - christian 

fredag 15.juni- søndag 17.juni 

Treene 

Vi starter ved Eggebeck lidt sydvest for Flensborg. Her er Treene smal og slynger sig hurtigt, men bliver 

roligere og mere vandrig efterhånden som landet bliver fladere mod vest. Ved udmundingen i Ejderen besøger 

vi Friedrichstadt, en by af hollandsk tilsnit med bykerne fra 1600-tallet. - axel 

fredag 6.juli- søndag 15.juli 

Spr pr preewal pr ewal ewald ewal 

Sommerturen går til Spreewald syd for Berlin. I det flade land deler Spree sig i småfloder, der yderligere 

gennemskæres af kanaler, så der er god mulighed for rundture mellem de pittoreske byer, der vender mod 

vandet og har bådpladser i stedet for carporte. Området er præget af småskove, enge og marker med agurker, 

kartofler og andre grøntsager. - knud 

fredag 27. juli-søndag 29. juli 

Odens Odense Odens e f ffjor 

f jor jord jor d med med gr grej gr ej i k kkajakk 

k ajakk ajakken ajakk en 

Vi kører til Odense og pakker kajakkerne med telt, trangia og mad til week-enden. Herfra ror vi ud på fjorden 

og finder en lejrplads Enebærodde ved Gabet. Lørdagens rotur planlægges efter vejret, men mon ikke vi når til 

Fynshoved. - christian 


fredag 3.august- søndag 5.august 

Thurø Thurø – – med med Thurø Thurø r rrun 

r un undt un dt 

Der er ganske enkelt for dejligt ved Thurø til at man kan nøjes med en rundtur. Så vi slår lejr på Grasten 

Camping og lader op ved at ro rundt om Thurø og/eller forbi Valdemars Slot til Lunkebugten inden søndagens 

marathon fra Svendborg Kajakklub. - henrie te 

fredag 17.august-lørdag18.august 

Tunø unø r rrun 

r un undt un dt med med føl følgebåd føl gebåd fra fra Nor or orsmin or min minde min de 

Norsminde Kajak Klub giver dig i år mulighed for at gøre det, du har drømt om siden du fik nøglen: at stikke 

over til Tunø i kajak. Vi lægger ud fra Norsminde fredag aften, hvor det som regel er vindstille, lader sælerne på 

Tunø knob i fred og slår telt på nordsiden af Tunø. 

En følgebåd er vores sikkerhedsnet, men selvfølgelig er vi alle i stabile både og vant til at klare os, også hvis 

der kommer bølger. -christian 

fredag 24. august-søndag 26.august 

Møgel Møgelø Møgel 

Sæt kryds i kalenderen nu, og meld dig til, så snart du ser opslaget. For de sidste år har vi haft fuldt hus og 

alle kajakker med til Møgelø, der ligger i Juulsø lige overfor Himmelbjerget. Turen arrangeres af Skjold, der også 

sørger for måltiderne fra lørdag morgen til søndag middag. Juulsø kan vise tænder, men det er vel også godt at 

prøve med rokammeraterne omkring sig? - christian 

lørdag 1.september(-søndag 2.) 

Kalø alø v vvig 

v ig 

Lørdag mødes vi hos Skjold og sætter over bugten med følgebåd. Herfra går turen tilbage langs Kalø Vigs 

kyster. Turen hjemad kan deles i etaper – eller den kan tages som en træning til Tour de Gudenå. - christian 

lørdag 13.oktober-søndag 14.oktober 

Med Med Vikin Viking Vikin g og og de de an andr an dr dre dr Århu Århusklubber Århu sklubber sklubber. sklubber 

Stedt er ikke endelig fastlagt, men Viking søger et sted udenfor Gudenåsystemet. - christian 

søndag 21.oktober 

Århu Århus Århu s Å Å og og Brabran Brabrand Brabran d Sø 

Sø 

Inden det bliver vinter tager vi på åen og ror fra ’Huset til Brabrand Sø. - christian 

- 12 - Marts 2001 Nr. 1

Norsminde Gåturen 

2001 

Den første lørdag i februar har der helt 

tilbage siden 1960’erne været en tradition 

for at MKC går fra klubben ud til Norsminde 

Kro. 

Dette år skulle selvfølgelig 

ikke være en undtagelse. 

Derfor mødte vi 

nogle stykker op ved 

klubben hin lørdag 

morgen kl. 10:30 – 

HUHA, hvor det var 

blevet vinter. For en 

gangs skyld havde vi fået 

så meget sne at man 

kunne forveksle det med 

det man kalder vinter. 

Der blæste en frisk vind 

fra øst, bølgerne kammede 

over på revlen i det 

lave vand. Det havde 

blæst fra øst dagen i 

forvejen og givet en del 

sne – JA tænk sig man 

havde lovet en vinterstorm 

på den efterføl- 

gende mandag. Den 

igennem mange år 

fjernsyn populære meteorolog 

Voldborg (ham 

med de mange sjove 

trøjer) havde gerne ville 

slutte sin sidste arbejdsdag 

af med at kunne love 

snevejr. OG tak skal du 

ha’ – sikken en afslutning. 

NÅ, men tilbage til 

turen. Vi ventede lidt - 

der kom ikke flere, så 

med luerne trukket godt 

ned om ørerne gik vi der 

ud af med snøftende 

næser. Vi måtte gå frisk 

på den smukke snebelagte 

sti i skoven for at 

holde varmen. Snart 

gjorde vi det første stop 

ved Ørnereden – vi fandt 

den norsk inspirerede 

bjælkehytte, hvor vi satte 

os ind i læ. Her gjorde 

det godt med varm te og 

kaff – OG en bette en til 

halsen. Vi gik videre og 

så de isbelagte sten på 

høfderne og istappe på 

resterne af sommer-badebroerne. 

Turen gik nem, da vi 

alle snakkede undervejs 

om bl.a. arbejde, Norsminde 

traditionen, et 

muligt salg af det DKF 

ejede sommerhus, om 

sommerferietur på 

Grønland. Endelig nåede 

vi Norsminde. Hér 

besigtigede vi DKF 

sommerhytten, Norsminde 

Kajakklub Lokalerne 

og KROEN med 

elefanterne. Uhm, turen 

sluttede med en bajer, en 

omgang go’ dansk biksemad 

og sluttede af med 

en kop kaff. Jamen, det 

var jo en herlig vinterdag 

Med venlig hilsen 

Henrik 

Christian er blevet valgt som formand for friluftsrådet i Århus 

Amt, - så vi har sikret frisk vand under kajakkølen! 

Jørn, ham med den vindtæ te jakke, er indvalgt som bestyrelsesmedlem 

(eliteudvalget) i Jyllandskredsen. 


S ! 

ØNDERGAARDS 

K LUMMER 

Når dette nummer af 

Hængeren udkommer er vinteren 

ved at være vel overstået, 

med mange aktiviteter 

både indenfor og udenfor 

kajaklivet. 

AT FÅ VARMEN 

I denne kolde vintertid kan 

det godt være svært at få 

varmen efter en rotur. Derfor 

har vi selvfølgelig en sauna i 

klubben, som udover at give 

varme også tjener til hyggeligt 

samværd i den fælles 

sauna. Men en sådan sauna 

får man ikke bare lige foræret. 

Næ, der ligger faktisk 

en ganske lang historie bag 

saunaen (den elektriske del 

– varmeren inde i saunaen 

og timeren udenfor) som vi 

fik sat op i den nye klubhus. 

Jeg snakkede med en af de 

involverede hin januars 

eftermiddagslørdag i klubben. 

Claus Lagoni som har 

deltaget i det langvarende 

suana-forløb, som har haft 

arbejdssveden og 

frustrationerne hængende 

på sig sammen med Materialeforvalter 

Anders og Lars 

Slot – og der har også været 

en ekstern elektriker koblet 

på opgaven. Man har undervejs, 

undersøgt HFI-afbryder, 

diskuteret mulige løsninger 

udfra de problemer 

som opstod, tolkninger, 

overbevisninger, antydninger, 

teoretiske udredninger, 

tekniske vurderinger osv. Jo 

Fortsættes side 16 

- 14 - 

Kontingent 2001 

Årskontingenter: 

Seniorer (fra det år man fylder 19) kr. 850,- 

Ungdom/junior (under18 år) kr. 400,- 

Børn (8-12 år) kr. 200,- 

Passive kr. 100,- 

Passiv kontingent betales helårligt med forfald 

1. april 

Kontingentet dækker tidsrummet 1/4 - 2001 - 

31/3 - 2002, og kan betales i to lige store rater 

(425 kr.) med forfald 1/4 og 1/8. 

Dog må du gerne betale hele årskontingentet 

den 1/4, det sparer udgifter for klubben. Af 

denne grund er girokortet du har modtaget 

ikke påført noget beløb. 

Kasseren sender girokort ud i denne uge. 

Hvis du ikke allerede har, så vil du snart modtage 

et girokort fra kassereren. Dette girokort er 

ikke påført noget beløb, fordi du har mulighed 

for at betale af to rater. Du kan også betale via 

Home Banking, Kontakt da kassereren eller se 

clubbens hjemmeside. 

Alt vedr. kontingent, udmelding m.m. kontakt: 

Kassereren 

Marts 2001 Nr. 1

af Henrik Søndergaard 

Sydamerika er et stort, 

smukt, meget afveks 

lende, spansk-portugisisk 

talende og anderledes 

kontinent, fjernt fra vores trygge 

Europæiske kontinent med 

velhavende lande med ordnede 

forhold og uden de store 

katastrofer. Det kunne jeg skrive 

en længere historie om; altså 

forskellen på de to kontinenter 

og livet de to steder, meeeeeeen 

Hængeren er jo et kajakblad, så 

derfor får I en lille historie om 

dengang Henrik roede på en 

”højsø”. 

På min ½ års tur i Sydamerika 

besøgte jeg Bolivia. Landet som 

er kendt for at kvinderne går 

med flot spraglede tøjbylte på 

ryggen (deres udgave af 

rygsækken) OG bærer den 

karakteristiske bowlerhat. Jeg 

ved ikke hvor den sidstnævnte 

skik kommer fra, men det giver 

kvinderne et flot og selvsikker 

udstråling, og de er benhårde at 

prutte med på de mange 

markeder. Bolivia er kendt for at 

være et fattigt land, hvor det 

tidligere var farligt at rejse i. 

Man kunne forventes at blive 

røvet eller franarret penge i de 

storbyer, specielt i hovedstaden 

La Paz. På dette punkt blev vi 

heldigvis skuffet, det eneste vi 

så var en lommetyv i en overfyldt 

bus, hvor han prøvede at 

”arbejde” – uden held! 

Så skete det, at vi kom til Lago 

Titicaca. Verdens største sø i 

over 3 km’s højde, ja faktisk 

ligger den i 3.800 m’s højde. 

Lidt imponerende, at naturen 

har båret såååå meget vand op i 

den højde. Lidt mere sødata om 

Lago Titicaca: 

Areal: ca. 8560 km², heraf 71 

km² øer 

Længde: ca. 160 km 

Bredde: ca. 60 km 

Max. dybde: 457 m 

Gennemsnitstemperatur: 9 

grader 

Vandmængde: 859.000.000 

m³ (ret meget hva?) 

Det var med mange forventninger 

i hovedet og resten af 

kroppen, at vi ankom til Lago 

Titicaca. EN af verdenens mest 

berømte søer, dels fordi den 

Her ses forfatteren 

med det flotte 

overtræk – i seler 

(elastikker) og en 

ligger højt, dels fordi der er 

mange spor af Inkakulturen, 

dels fordi der har været kæmpet 

om området (hvilket man godt 

forstår, så smuk som søen er). 

Jeg rejste på dette tidspunkt 

med en dansker (Gitte), som 

også er pjattet med at ro i kajak, 

så vi var helt enige om, at turen 

fra hovedstaden La Paz skulle 

gå til 1010caca. Det tog kun 4 

timer med bus på små veje, hvor 

vi ved et lille sund skulle krydse 

med TO både. Den ene, en 

meget fladbundet pram uden 

nogen styrehus, fragtede bussen 

over, mens vi passagerer blev 

fragtet over i en lille motorbåd – 

pudsigt, men ganske effektivt. 

Det var faktisk vores første 

kontakt med 1010caca søen, 

troede vi. MEN, nej, de uoplyste 

danskere tog fejl. Lonely Planet 

Travel Survival Kit Bolivia kunne 

nemlig fortælle, at der i virkeligheden 

er tale om to søer. Den 

for os europæere ukendte sø 

hedder Lago Huynaymarka, som 

vi kunne se fra Estrecho de 

Tiquina (strædet). I denne sø 

ligger øen Isla Suriqui, som Thor 

Heiyerdahl besøgte i 1970’erne 

for at bygge sivbåden RA II 

sammen med Hermanos de 

Limachi (Limachi brødrene) og 

Paulino Esteban. Men det er jo 

en helt anden og også spændende 

historie! 

Vi boede i Copacabana (den 

”rigtige”), som er en bette stille 

og dejlig by, hvor der fra tid til 

anden ikke er vand eller el. Så 

tilberedes maden i skæret af 

stearinlys og nydes ved samme 

lysstyrke - hyggeligt og man 

kommer til at tænke på, hvor 

godt vi har det derhjemme! 

Copacabana ligger på søbredden 

i en beskyttet bugt i Bolivia. 

Det er sådan, at søen er delt 

mellem Bolivia og Peru. Det 

siges, at bolivianerne fik Titi og 

peruanerne kun Caca, som 

boliviansk pagaj. fortsættes side 18 


S ! 

ØNDERGAARDS 

K LUMMER 

det har været et langt sejr 

træk at få installationen til 

at virke. Der er i alt ”brugt” 

3 sauna-varmere og timere 

samt mange timers arbejde 

med installationerne. Måske 

skulle vi nedsætte en Undersøgelseskommission, 

sagde 

jeg med et smil på læben, 

efter at Claus havde redegjort 

for forløbet samt vist 

et af de elektriske problemerne 

på en skitse, mens jeg 

stod under bruseren. Nej 

selvfølgelig skal vi ikke nedsætte 

en sådan – men jeg 

tænkte egentligt bagefter, 

at dét er endnu et eksempel 

på hvordan man kan arbejde 

sammen i MKC og løse problemerne, 

også selvom der 

ikke var enighed om ansvar 

og tekniske løsningsmodeller 

– det synes jeg var 

en vigtig del af historien. 

Jo, det er ikke altid nemt ”At 

få varmen” – men holder vi 

bare sammen og tror på en 

løsningen – så skal vi nok 

klare det, før eller siden. 

STOR tak til Sauna folkene 

for at vi igen kan nyde saunaen 

efter en tur på det 

kolde hav. Svede, svede…. 

SIKKERHEDSLUKAF: 

Mere officielt er det ganske 

vist at vi har fået nogle små 

skabe hængt op ude ved 

omklædningsrummene. De 

er velegnet til opbevaring af 

værdigenstande, mens man 

er ude at ro. Så har du vun- 

Fortsættes side 18 

- 16 - 

Kort uddrag af generalforsamlingen 

den 21 febebruar 2001 

Fyldestgørende referat, samt årsberetning findes på 

hjemmeside samt mappe i klubben sammen med regnskab/ 

budget. 

Der var ialt 41 fremmødte, 

hvilket er ret flot 

for en klub! 

Formandens beretning 

Under årsberetningen 

fremhævedes en god 

forgangen sæson med 

flere succesfulde arrangementer, 

klubben har 

været vært for/deltaget i. 

Der fremhæves også et 

par af den forgangne 

sæsons problemstillinger, 

der gerne skulle findes 

løsninger på i kommende 

sæson. Det drejer 

sig herunder om muligheden 

for reservation af 

både til Handicap. Hertil 

søgte formanden generalforsamlingensholdning 

ved håndsoprækning.. 

Et kommende fyldt 

”private bådrum”, et 

antal medlemmers ønske 

om indkøb af kajakergometer, 

nedsættelse af 

børneudvalg (p.t. ubesat) 

samt nogle medlemmers 

ønske om at indhente 

tilbud på ekstern rengøring. 

Generalforsamlingen 

gav udtryk for at bådene 

kan reserveres til Handicap 

– børneudvalget er 

stadig ubesat – der 

forsøges nedsat et 

rengøringsudvalg – der 

blev forslået at samtlige 

aktive medlemmers 

navne opføres i en kalender 

hvor man så kunne 

slette sit navn når man 

har deltaget i rengøringen. 

Regnskabet 

Kassereren fremlagde 

revideret regnskab og 

Marts 2001 Nr. 1

status til godkendelse. 

De vigtigste poster blev 

gennemgået. Han fremhævede 

herunder udgiften 

til ny vandledning til 

huset hvor forsikringen 

dækkede hovedparten af 

regningen. 

Kassereren så positivt 

på regnskabet, årsresultatet 

er lidt bedre 

end sæson 99, hvilket 

først og fremmest skyldes 

en større medlemstilgang 

end forventet. 

Fremlæggelse af budgetforslag 

til diskussion 

Posten kapitalanvendelse 

diskuteredes 

– et af synspunkterne 

hertil. Jan Skovgård 

udtrykte ønske om, at 

Vigtigt! 

klubben fortsat skal søge 

at have en ”konservativ” 

sund økonomi. Begrundelsen 

er bl.a. at en sund 

økonomi som regel er 

hovedforudsætningen 

for at kunne søge diverse 

tilladelser/bevillinger, 

samt ud fra princippet: 

Man ved hvad man har (på 

bankbogen) – ikke hvad 

man får (af omkostninger i 

fremtiden) 

Fastsættelse af kontingent 

Seniorkontingentet steg 

med kr. 50.- pr. år = med 

850 pr. år. 

Diverse valg 

Erik Steen Jensen 

HUSK REDNINGSVEST 

Husk at redningsvest skal benyttes i perioden: 

1. oktober - 1. maj 

ønskede ikke at genopstille 

til bestyrelsen. 

Bestyrelsen understregede, 

at han gennem en 

årrække har bidraget til 

bestyrelsesarbejdet med 

en initiativrig og principfast 

kapacitet. 

Bestyrelsen forslog 

Anders Vejby Sørensen 

som ny kandidat til 

bestyrelsen. 

Formanden og Jette 

genvalgtes 

Den samlede bestyrelse 

består af: 

Formand: Jørn Jensen 

Kasserer: Nils Rabøl 

Bestyrelsesmedlemmer: 

Jette Nygaard Andersen, 

Steen Poulsen, Anders 

Vejby Sørensen 

Klubben har akut mangel af pladser til private kajakker. 

Da alle aktive medlemmer af klubben med egen kajak har ret til en bådplads, bedes i venligst – 

snarest – mærke nummererede pladser med jeres navn, på liste over bådpladser, der findes på 

opslagstavlen - indgangspartiet. 

Det gælder også jer der har både liggende på Brabrand Rostadion. På sigt kan der opstå en 

situation hvor båd/bådene forlanges fjernet fra Rostadion. 

Bemærk! Alle bådpladser er reserverede dags dato! 


S ! 

ØNDERGAARDS 

K LUMMER 

det i LOTTO og ikke vil dele 

den sammen med os andre, 

kan du jo anbringe din gevinst 

sammen med dit Rolex 

ur, som ikke tåler saltvand i 

et af de 30 småskabe. Vi siger 

tak til Jan Henriksen for 

det fine arbejde. 

LØBEFOLKET: 

I vinterens løb er MKC blevet 

et populært sted at løbe 

fra…..men man vender tilbage 

efter ca. 30-45 min, 

med blæsrøde kinder og 

stakåndet nogle gange. Der 

er helt op til en snes som 

drager ud på veje og stræder 

mandage og onsdage kl 

18.30 på forskellige strækninger, 

afhængig af hvor 

hårdt julen faldt på ens 

krop. Nogle gange er der 

fællesspisning bagefter. Så 

kom ikke og sig, at vi 

MKC’ere ikke kan slide for en 

gang mad. Prøv det selv det 

er ganske gratis – altså 

løbeturen. OG skulle være 

hyggeligt siger ”de”. 

SIDSTE KLUMMER: 

Det var så min sidst klummer 

for denne gang. Jeg trækker 

mig ud af Redaktionen, men 

kan nok ikke lade være med 

at skrive et indlæg i ny eller 

næ. Tak for at du læste 

Søndergaards Klummer! 

virker noget fattigere. Selvom 

det kaldes en sø, så er den så 

stor at vi ikke kun se den anden 

ende og det virkede nærmest 

som et hav, hvilket fik mine 

illusioner om en gang at ro den 

rundt til at falde til jorden, for 

der er næsten 6-700 km rundt 

og landskabet er ikke vildt 

varieret langs ”bredden”. 

Vi tilbragte nogle dage i 

Copacabana, hvor vi bl.a. tog på 

en 16 km gåtur med rygsæk ud 

til Yampupata, som er en lille 

havneby tæt på Isla del Sol 

(Soløen). Her havde vi fornøjelsen 

af at sove på ”havnen” til 

mange nysgerrige blikke og 

mumlen. Specielt børnene 

synes, at det var sjovt at se 

blegansigterne lave mad på et 

mærkeligt lille metal tingest af et 

køkken (brænderen). Det var for 

øvrigt hårdt at gå op af bakkerne, 

idet luften er noget tynd i 

3,8 km’s højde. Vi fik faktisk blå 

mærker i hænderne, hvilket er 

et tydeligt tegn på dårlig 

kondition….eller er det iltmangel? 

Dagen efter blev vi roet over af 

en herlig gammel vejrbidt gut, 

meget mørk i huden, idet solen 

branker meget i den høje og 

tynde luft. Han tyggede flittigt på 

cocablade og med sin karakteristiske 

sjove selvstrikkede hue 

gav han os en herlig oplevelse af 

at her går tiden langsom. Hans 

fødder var iført et par sandaler 

lavet af gamle bildæk og man 

kunne tydeligt se at han havde 

sunde tæer ! 

På Isla del Sol havde vi en fin 

gåtur, krydret med tiggende 

småbørn (desværre ødelagt af 

alt for gavmilde turister, som 

giver dem slik, hvormed de får 

huller i tænderne), veltilfredse 

gryntende grise, kaglende høns, 

brægende får og en katolsk 

kirkeklokke, som klagende bad 

de troende indenfor. Senere på 

gåturen havde vi 6 fnisende 

børn med ”til bords”. De fik efter 

en snak et par kiks, og jeg et par 

gode billeder. Det blev endvidere 

til en svømmetur i solen, men 

vandet var sgi noget koldt. 

Aftensmaden blev tilberedt på 

stranden, på trods af en 

genstridig benzinbrænder og 

teltet slået op tæt på stranden, 

med hvad det nu indebærer i 

byen Cha’liapampa. En morgenfrisk 

øfgris forsøgte med sin 

stærke økologiske snue at møve 

sig ind under min Gittes sovepose. 

JA, jeg ved ikke hvem der 

blev mest forskrækket, Grisen 

eller Gitte ????? Begge blev i 

hvert fald lynfriske. 

For øvrigt mener man, at 

Inkariget startede på Isla del 

Sol, hvor Solen er født. Her 

ligger nogle af de ældste 

Inkaruniner, som vi også 

besøgte. En flot ruinby, som klart 

overgik Hammershus på 

Bornholm. 

Næste tur var den længe 

ventet rotur på SØEN over alle 

søer. Ja, når vi stod på bredden, 

var det faktisk svært at se det 

var en sø. Den er stort som et 

hav, og om natten så vi hver 

gang kornmod i det fjerne. 

Hvilket spektakulært syn, når 

lynene og genskinnet fra søens 

blanke overflade; det gav os en 

uforglemmelig oplevelse et af 

naturens særsyn. 

I sæsonen (udenfor regntiden 

fra januar til marts) kan man 

leje ”professionelle” havkajakker 

til samme prisniveau via 

Vi gjorde holdt på 

en lille ø i de flotte 

omgivelser. Her 

nød vi frokosten og 

synet af en smuk 

og traditionel 

sejlbåd med det 

- 18 - December 

karakteristiske 

2000 Nr. 4 

trekantede sejl.

udlejningsfirmaer i La Paz – 

men det var februar, hvorfor vi 

måtte ty til de lokale kajakudlejere. 

Et par dage i forvejen havde vi 

spurgt lidt på, hvad det kostede 

at leje kajakker. Også her i 

Bolivia er det en god skik at 

prutte om priserne, og det 

lykkedes. Vi havde forinden købt 

nogle meter plastik, da der ikke 

ligefrem var kutyme for benytte 

overtræk til cockpit, her på 

stedet. Bevæbnet med plastik, 

elastikbånd og mad indkøbt på 

det lokale gademarked gik vi 

ned på havnen/søbredden – 

men hvor var gutten vi havde 

aftalen med? Hmmmmmm, han 

var der ikke som aftalt, så vi 

fandt en anden. OK, vi gik over 

til flådens lokale stationshus og 

fandt pagajer. HA, den første 

pagaj lignede noget, der havde 

været brugt i DØDENS GAB I, for 

det så ud som om, en haj havde 

»Hængeren« udgives af: 


Ørneredevej 1 • 8000 Århus C 

Tlf. 86 11 57 09 • www.mkc-kajak.dk 

Redaktion: 

Jørn Jensen 

Nordborggade 35, 4.th., 8000 Århus C 

Tlf: 86 11 23 70 

Hans Stentoft 

Sct. Pauls Kirkeplads 19 

8000 Århus C 

Tlf. 86 19 32 09 

Fax. 86 13 35 14 

tux@tuxedo.dk 

bidt det meste af pagajens 

”skeer” af. Nå vi fik dog et par 

andre, som også var ret tunge, 

og gik ned til kajakken. 

Det var sgi noget af en tung 

færge vejede på små 30 kg og 

det bagerste sæde og cockpit 

var revnet, og den lignede en 

kajak med adskillige år på 

bagen. Ja, ja, men ud at ro DET 

skulle vi: ”Ikke noget snak ud at 

ro i kajak”. Først skulle vi lige 

have lavet vores overtræk. MED 

lidt syteknik lykkedes det os at 

sy vores underhylerelastikker ind 

i plastikken, en foroven og en 

ved cockpittet- HA det virkede 

efter hensigten, så kunne vi ro 

af sted ud på den ferske sø. 

Det var en dejlig fornemmelse 

at komme ud og ro igen, efter 

laaaaaang tid uden kajak. Pyha, 

den var noget sej at ro i og der 

var ikke noget ror i kajakken, pyt 

med det, nu var vi af sted. Vi 

rundede pynten ud gennem 

Benyt redaktionens email [tux@tuxedo.dk] eller 

fax [86 13 35 14] når du sender et indlæg. 

Breve og fotos pr. post er også også velkomne. 

havnen og nød det specielle lys 

udover den flotte og rolige sø. 

Hver eneste dag forinden havde 

vi nydt det specielle syn udover 

søen og de omkringliggende 

bjerge, nogle med sneklædte 

tinder. Kompositionen af skyer i 

forskellige højder og med 

forskellige farver, smukt 

reflekteret i den blanke Titicaca, 

gik op i en højere enhed, som er 

svær at beskrive og endnu 

sværere at fotografere. Sådan er 

det ofte, man skal opleve 

naturen med egne øjne og ikke 

gennem et kamera! 

Vi roede med opslidende tag 

over en lille bugt, over til et sted 

med flotte klipper. Herfra gik det 

videre til en lille bugt, som vi 

tidligere havde set på vores 

vandretur. Her nød vi stilheden 

ved middagstid, sikken en ro der 

var over bugten og den lille by 

som lå ned til bredden, hvor 

man enkelte steder stadigvæk 

Lucasgårdens 

Bageri 

Ingerslevs Boulevard 15 • 8000 Århus C 

Telefon 86 13 56 56 

"Hængeren" i 2001: 

NR: 1 - Marts 2001 

Deadline: 15. februar 

NR: 2 - Juni 2001 

Deadline: 15. maj 

NR: 3 - September 2001 

Deadline: 15. august 

NR: 4 - December 2001 

Deadline: 15. november 


Postbesørget blad 50517 (8245 ARC) 

»MKC-Hængeren« • Marselisborg Kajak Club • Ørneredevej 1 • 8000 Århus C 

fremstiller de karakteristiske 

sivbåde, som vi husker dem. 

Middagspausen blev holdt på 

en lille ø med et lille biologisk 

museum med lokalt dyrefugleliv 

vist som primitive udstopninger. 

Solen skinnede lystigt, hov der 

kom en af de flotte både med 

det for områdets typiske 

trekantede sejl – lige forbi os. 

Han kom lige med på billedet. 

Efter pausen roede vi om til en 

anden bette vig. Her var også 

flot og roligt og vi nødt det lidt 

inden vi måtte sætte næse 

hjemad mod Copacabana. 

Det er utroligt, som vejret 

skifter ved/over Lago Titicaca. 

Den ene time kan det regne, så 

er det koldt. Den næste er der 

solskin, så er det varmt. Meget 

foranderligt, og man skal passe 

meget på i solen, hvis man er en 

bleg gringo, for UV strålingen er 

hård i denne højde - siger min 

erfaring. 

Så for pokker, MEGET mørke- 

blå skyer trak op indover land. 

Skulle vi alligevel krydse over 

med chance for at blive fanget i 

et tordenvejr. Ja, vi prøvede. Øv, 

hvor kajakken trak til højre hele 

tiden. Vi måtte korrigere flere 

gange, ja næsten hele tiden – 

men frem kom vi og vi nåede 

over inden tordenvejret. Efter en 

tur på 19km afleverede vi trætte 

grejet og fandt tilbage til vores 

hyggelige og billige Hospedaje 

Arco Iris – regnbuen et for 

landet typisk billigt overnatningssted. 

Senere tog vi til den peruvianske 

del af Lago Titicaca, hvor vi 

besøgte an af de flydende 

sivøer. Også en anderledes 

oplevelse i Sydamerika. 

Jeg kan kun slutte af med at 

sige – PRØV DET. Folkene er 

meget behagelige, snakkesalige 

og venlige og behjælpelige. Kan 

du lidt spansk, åbner det mange 

døre for dig, for man starter med 

at grine lidt af din måde at 

udtale ordene på (måske), og så 

er grænserne brudt, og du kan 

snakke løs ! 

Desværre har der senere 

været uroligheder i både Bolivia 

og Peru, dels pga. dårlige 

vandforsyning og økonomi i 

Bolivia dels pga. Furimori’s 

formodede valgsvindel i Peru. 

Dette ændrer sig formodentligt 

med tiden til det bedre, da 

begge lande arbejder på at 

opbygge demokratiske styrer og 

den eftertragtede europæiske 

velfærd. 

Hasta Luego 

Enrique de Lago Titicaca 

PS: 

Skulle du have lyst til at se 

billeder om nogle af mine andre 

oplevelser i Sydamerika kan du 

besøge min hjemmeside, hvor 

jeg viser nogle billeder og 

rejsebreve fra Chile, Argentina, 

Bolivia og Peru på 

www.henrik-ks.dk. 

Her ses en af de flydende øer. 

Øboerne har lavet deres egne 

ø af siv. De lægger et nyt lag 

ovenpå hver 3. måned for at 

øen ikke skal synke. Beboerne 

lever i dag udelukkende 

af turismen, ved at sælge 

souvenirs som de selv laver 

eller har købt inden på 

fastlandet. Bemærk de 

moderne solfangere – de 

havde nemlig fjernsyn 

ombord!

Hængeren 2-99 - Marselisborg Kajak Club

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?