REVITALISERING AF TEGLMUREN Ph.d.-afhandling af Mette Jerl ...

REVITALISERING AF TEGLMUREN
Ph.d.-afhandling af Mette Jerl Jensen
CINARK
Institut for Teknologi
Sammenfatning
Afhandlingen retter sin opmærksomhed mod teglmuren som en enkel og ukompliceret konstruktion. Det sker ud fra en
voksende skepsis overfor den tiltagende kompleksitet i opbygningen af moderne ydervægskonstruktioner. Tesen er, at
teglmuren har rig mulighed for at tilpasse sig nuværende gældende miljø i byggeriet, men mange rykvise
adfærdsforandringer i teglmurens omgivelser, politisk, samfundsmæssigt, filosofisk har frataget teglmuren sin naturlige
evolution.
Afhandlingen søger at definere og forklare et begreb, de engelske arkitekter Sergison Bates omtaler som Brickness.
Brickness er en form for klassifikation, Sergison Bates bruger om murværk, der udmærker sig ved at gøre en forskel.
Afhandlingen søger at underbygge Brickness yderligere i forbindelse med generering af en særlig opmærksomhed over
for murstenens iboende egenskaber og anvender ordet Brickness, i mangel af et dækkende ord på dansk som en begrebs
klassifikation eller begrebsnomenklatur i et forsøg på at indskrive begrebet i en betydningsmæssig dansk sammenhæng.
Med afsæt i tekster fra praktiserende arkitekter, der ved siden af deres virke har produceret skrifter af arkitekturæstetiske
overvejelser, underbygges Brickness som begreb og søges efterfølgende eftervist gennem afhandlingens øvrige
tematikker.
Afhandlingen søger at give et overblik over hvilke processer, der kan være årsag til at murværk, som en
sammenhængende konstruktion, stort set ikke indgår i dansk byggepraksis. Det kan dreje sig om handlinger, der har
været dominerende på et givet tidspunkt, som har været retningsgivende for en særlig tænkning eller arbejdsproces
betinget af nogle af disse processer. Det kan eksempelvis dreje sig om ’Synets tyranni’, ’Det nyes tyranni’, ’Normernes
tyranni’ ’Hastighedens tyranni’ etc. Afhandlingen påpeger, at disse såkaldte tyrannier menes at være en barriere for
fremadrettet murværkstænkning.
Afhandlingen peger på alternativer til den problemfyldte lagdelte ydervægskonstruktion, hvor opståede problemer eks. i
forbindelse med fugt og kulde tilsyneladende løses ved at addere yderligere lag til konstruktionen i stedet for at anskue
problemet i sin helhed.
Er det egentlig murstenene, der har et problem overfor fugt, bevægelse og temperaturskift, eller er det murstenens
samarbejdspartnere, mørtlen og betonelementerne med deres tvangsdeformering?
At anskue ydervæggen som en klimabarriere frem for en klimabuffer kan være en af hovedårsagerne til nogle af de
problemer, moderne murværk i dag står over for. Afhandlingen søger at problematisere frygten for linjetab og kuldebroer
og bringe kuldebrosdiskussionen til torvs – igen. Spørgsmålet er, om man kan acceptere en teoretisk set mindre
energieffektiv konstruktion og til gengæld vinde på andre fronter indeklimamæssigt som miljømæssigt, så den samlede
miljøeffekt i sidste ende bliver bedre?
Det tyder på, at den sammenhængende murværkskonstruktion som diafragmamuren ikke har samme problemer med
fugt og store temperaturforskelle, binder og vanger imellem, af den grund, at afstanden mellem for- og bagmur er større
end den kendte hulmur med 1 stens hulrum, og at fugt og varme/kulde dermed ikke kan vandre så langt.
Afhandlingen introducerer diafragmamuren i en dansk sammenhæng. Diafragmamuren giver plads til isolering,
ventilation og føring af div. installationer. Derudover er den vindstabil. Der er hverken bygningsfysiske eller
byggetekniske forhindringer for at inddrage eksempelvis diafragmamuren i et nutidigt dansk byggevokabular. Der kan
derimod være andre forhindringer, som vanskeliggør nutidigt murværk som sammenhængende konstruktion.
Afhandlingen anfægter opretholdelsen af minimale ydervægskonstruktioner med så lille et tværsnit som muligt og påstår
at fastholdelsen blandt andet skyldes udregningen af ejendomsværdibeskatningen og bebyggelsesprocenten i Danmark.

Ejendomsværdibeskatningen beregner skattegrundlag ud fra bygningers bruttoareal. Det samme gør sig gældende med
bebyggelsesprocenten. Afhandlingen peger på et kommende problem i forhold til bebyggelsesprocent og beskatning, i og
med store dele af den eksisterende bygningsmassen står overfor krav om mindre energiforbrug med deraf følgende
efterisolering. Udvendigt som indvendigt.
I afhandlingen identificeres en række problemer med den fælles europæiske norm for murværk, den såkaldte Eurocode 6.
Normen tager ikke hensyn til stenenes forskellige minutsugning og angiver kun én fælles værdi for beregningsgrundlag.
Afhandlingen stiller sig åben over for muligheden af at etablere nogle bredere rammer for normen, hvis der foreligger
dokumenterede eftervisninger af en særlig ønsket konstruktion.
Det er afhandlingens underliggende påstand, at murstenen har en indbygget langsomhed i sig, en langsomhed som
imidlertid viser sig at komme murværk til gode i bæredygtighedsmæssigt øjemed. Afhandlingen inddrager ny forskning i
bæredygtighed og genanvendelse for materialer inden for boligbyggeri. Det viser sig, at murstenen, netop på grund af sin
størrelse, er noget nær ideel i genanvendelses øjemed.
Murværk betragtes i afhandlingen ud fra en kulturel bæredygtigheds tankegang. En tankegang, der underbygges og
tydeliggøres i afhandlingens tre studier af henholdsvis udviklingen af en stoflighed (mursten til skuespilhus), en
konstruktion (diafragmamuren) og en komposition (bygningen CCDC i Cambridge). Disse tre studier trodser de barrierer
og tyrannier, som afhandlingen har antaget vil hindre det arkitektoniske potentiale, der ligger i brugen af murværk på en
nutidig måde. de byggede værker viser en murværksarkitektur, eller en murværks tænkning ud fra netop murværkets
betingelser. En tænkning, hvor ingeniørens tilgang til murværkssproget er kongruent med arkitektens tilgang til
murværk.