1994. Dhorpatan. Nepal ikke er u<strong>en</strong>deligt (hvis det virkelig var, hvorfor så d<strong>en</strong>ne illusori- ske fordobling?); jeg vil helst forestille mig, at de polerede flader symboliserer det ubegrænsede og giver forv<strong>en</strong>tninger desan- gå<strong>en</strong>de … Lyset k<strong>om</strong>mer fra nogle sfæriske frugter, s<strong>om</strong> kaldes lamper. Der er to i hver sekskant: transversale. Lyset de afgiver, er utilstrækkeligt, vedvar<strong>en</strong>de. Jorge Luis Borges: Biblioteket i Babel s. 81-82, i Fiktioner. På dansk ved Peter Poul- s<strong>en</strong>, oversat fra spansk efter Ficciones. Samler<strong>en</strong>s Bogklub, 1998. Råkolde vinterdage med høj blå himmel og solskin, lige efter nytår januar 1994, arbejder Lone Mertz med at sætte udstilling<strong>en</strong> Transpar<strong>en</strong>t op i de museumsrum, der v<strong>en</strong>der ud mod d<strong>en</strong> gamle Palæhave – og s<strong>om</strong> nu rummer museets bibliotek og <strong>en</strong> del af administration<strong>en</strong>. Man trådte, d<strong>en</strong>gang i 1994, ind i <strong>en</strong> rumlighed af lys og lyd. Installation<strong>en</strong> Faldet – Det Fragm<strong>en</strong>terede Lyslegeme var 20 frithæng<strong>en</strong>de glasplader, groft samm<strong>en</strong>hæftet med metalklamper og med serigrafiske tryk, der viste fragm<strong>en</strong>ter af <strong>en</strong> mandekrop. Glaspladerne var belyste, både kunstigt fra <strong>en</strong> spot og fra det lys, der g<strong>en</strong>nem de gamle smårudede vinduer trængte ind udefra hav<strong>en</strong>, og s<strong>om</strong> med vejrliget skiftede mellem blåligkoldt og varmere vintersollys. Lyssætning<strong>en</strong> dannede skyggebilleder på vægg<strong>en</strong>e og blev <strong>en</strong> del af det rumlige billedes substans. Marianne X<strong>en</strong>ia Lass<strong>en</strong> og Phillip Perera havde k<strong>om</strong>poneret udstilling<strong>en</strong>s lydspor – <strong>en</strong> kvindestemme og <strong>en</strong> mandsstemme. I de rum, der ligger op til det store haverum, vistes <strong>en</strong> serie fotocollager, der var udgangspunkt for d<strong>en</strong> frithæng<strong>en</strong>de glaspladevæg og <strong>en</strong> lysbilledserie af glaskist<strong>en</strong>. Lone Mertz havde <strong>en</strong> rum tid efter Albert Mertz død, og s<strong>om</strong> del af sin udstilling opstillet kist<strong>en</strong> af glas på <strong>en</strong> sandbanke på Glænø Strand i november 93. Her skulle d<strong>en</strong> blive stå<strong>en</strong>de til udstilling<strong>en</strong>s afslutning d<strong>en</strong> 27. februar 1994. Kist<strong>en</strong> levede dog sit eget liv, derude på strand<strong>en</strong>. En vinternat, d<strong>en</strong> 20. december, blev d<strong>en</strong> knust under <strong>en</strong> kraftig vinterstorm. Kister, med d<strong>en</strong>ne sarkofag-karakter, blev tidligere bygget i robuste materialer s<strong>om</strong> st<strong>en</strong>. D<strong>en</strong>ne kiste var bygget af glas. Skrøbelig og transpar<strong>en</strong>t. Lone Mertz skrev: D<strong>en</strong> dag, d<strong>en</strong> blev bygget, var d<strong>en</strong> glasklar og opløstes næst<strong>en</strong> i landskabet. Sid<strong>en</strong> blev d<strong>en</strong> mere synlig, dækket af vanddråber, dug, isbl<strong>om</strong>ster og sne. G<strong>en</strong>nem kist<strong>en</strong>s vægge kunne man se havet og himl<strong>en</strong> og lysets skift<strong>en</strong>. Sol<strong>en</strong>s bevægelse over d<strong>en</strong> sydv<strong>en</strong>dte strand, og nu og da d<strong>en</strong> vinter- hvide måne. Hver dag afsatte nye spor. Udstilling<strong>en</strong>, i 1994, var c<strong>en</strong>treret <strong>om</strong> kropp<strong>en</strong> – corpus – legemet, d<strong>en</strong>s mulighed og d<strong>en</strong>s begrænsning. Både <strong>en</strong> elegi og <strong>en</strong> hyldest til livet, død<strong>en</strong> og kærlighed<strong>en</strong> – til det der er! Uundgåeligt fik vore samtaler under udstillingsopbygning<strong>en</strong> <strong>en</strong> drejning, der blev mere personlig og intim <strong>en</strong>d sædvanligt under det praktiske arbejde op til <strong>en</strong> udstillingsåbning. Og i ugerne der 4 5
Change language