Humor skal blive en vane Kommunen søger sjove ... - Musicon

PERSONALEBLAD FOR ANSATTE I ROSKILDE KOMMUNE Nr 3 JUNI 2007
Tema:
HUMOR
Værkstedshumor på
brandstationen
Ekspert: Humor skal
blive en vane
Kommunen søger
sjove medarbejdere
Konsulenter tester
ansøgere for humor
Mød Sebastian Dorset
fra DR’s Tjenesten
KILDEN NR. 3/2007

InDHOLD
dødSannOnCen
STOd i aviSen
I en licitation har brandstationen
netop tabt opgaven med
at bringe mad ud. Medarbejderne
er skuffede over, at
politikerne lækkede historien
til avisen, inden de selv fik
besked.
Side 4
FASTE RUBRIKKER
kOLindS CORneR Side 13
faQ OM peRSOnaLefORHOLd
Side 13
nyT OM navne Side 16
kORT & gOdT Side 0
kOMMUnen
i pReSSen Side 1
KILDEN NR. 3/2007
TEMA: HUMOR
Denne måneds tema handler om humor på arbejdspladsen.
Kilden har besøgt et par arbejdspladser, hvor humor
er mere reglen end undtagelsen. Nogen annoncerer
ligefrem efter medarbejdere med humor. Ifølge stand-up
komikeren Sebastian Dorset skal udgangspunktet for
humor på arbejdspladsen være at gøre grin med sig selv.
Men hvad siger humoreksperten?
TEMA-ARTIKLER
Værkstedshumor Side 6
Humoreksperten: Lad humor blive en vane Side 8
Søges: Sjove medarbejdere Side 10
Humor på formel Side 1
Tjenesten på P3 Side 14
Hvordan bruger du humor? Side 15
/ D
DETTE nUMMER
Sagde dU MR. Lean?
LEAN-projektet på Bernadottegården hjælper de ansatte
til at bruge tiden bedre.
Side 17
ROSkiLde kOMMUne på feSTivaL
Brandstationen, Park & Vej og kommunens renseanlæg
er på overarbejde under festivalen.
Side 18
eR dU gLad fOR diT aRbejde?
Ny trivselsundersøgelse giver alle ansatte mulighed for
at svare på, hvad de synes om deres job.
Side 1
TæT på kULTURdiRekTøR STig vS. HanSen
Vi fortsætter serie Tæt på chefen og møder denne gang
kommunens kulturdirektør.
Side
Personaleblad for ansatte i
Roskilde Kommune. Udgives
af Kommunikationsenheden i
Byrådssekretariatet,
Køgevej 80, 4000 Roskilde.
kildenredaktion@roskilde.dk
Redaktion: Kirsten Eskildsen,
Lars Elmsted, Holger Petersen,
Ulrik Herløv og Lise Hammershøj.
Hovedudvalgets repræsentant:
Vivi I. Jacobsen og fra
Personaleafdelingen: Birgitte
Kerschner­Hansen.
Tak til: Trine Keinicke Sørensen,
Jan Bjergskov Larsen og Mette
Jessen, som har deltaget i
udviklingen af idéer til dette og
kommende temaer.
Ansvarshavende redaktør: Lise
Hammershøj, Kommunikationsenheden.
Layout & produktion: AD­man.
Foto: Henning Hjorth (forside +
tema­artikler)
Øvrige foto: Redaktionen samt
arkiv.
Oplag: 7500. Kilden udkommer
seks gange om året.
Debatindlæg: Kilden optager debatindlæg
fra ansatte i Roskilde
Kommune. Det tilstræbes, at
eventuelle svar på debatindlæg
bringes i samme nummer af
bladet.
Personalebladet er underlagt
Presseloven og Offentlighedsloven
og vil ikke bringe indlæg,
som bryder tavshedspligten, er
injurierende og/eller indeholder
personangreb. Vi bringer ikke
politiske eller anonyme indlæg.
Bladets redaktør forbeholder
sig ret til at afvise og forkorte
debatindlæg.
Deadline næste nummer:
Mandag den 25. juni 2007
Næste nummer udkommer:
Torsdag den 16. august 2007

Af Holger Petersen foto: Colourbox nYHEDER HOBBY
Skal vi nu spare igen?
Omprioriteringskatalog
– det lugter af
besparelser. Men det
behøver ikke blive
tilfældet.
Sparekatalog er sandsynligvis et
ord, som mange medarbejdere
har hørt før. Det betyder, at forvaltningerne
i kommunen kommer med
forslag til, hvor der kan spares. Som
optakt til de politiske forhandlinger
om kommunens budget for 2008 har
politikerne i Økonomiudvalget bedt
om et andet katalog, et omprioriteringskatalog.
Når byrådets politikere nu tager
hul på at diskutere Roskilde Kommunes
budget for 2008 ude i fagudvalgene,
er sparekniven tilsyneladende
lagt i skuffen. Udgangspunktet er
et uændret budget, fremskrevet med
pris- og lønstigninger:
- Som situationen ser ud nu, vil
vi ikke politisk lægge op til, at der
i 2008 skal gennemføres væsentlige
besparelser ud over dem, der i forvejen
er besluttet i 2007, og som rækker
over flere år, siger borgmester
Poul Lindor Nielsen.
RåDERUM øNSKES
Borgmesteren har i slutningen af
maj udsendt et brev til forvaltninger,
institutioner, brugerbestyrelser og
MED-udvalg, hvori han forklarer,
hvorfor Økonomiudvalget alligevel
har bedt direktionen udarbejde omprioriteringskataloget:
- Det har vi gjort, fordi vi har
brug for forslag, som kan skaffe os
et økonomisk råderum, så vi politisk
kan prioritere på tværs af udvalgsområderne.
Det er faktisk almindeligt,
når man lægger budget. Men
udgangspunktet er, at forslagene skal
være så begrænsede som muligt, og
de må ikke gå ud over kerneydelserne
i forhold til børn, skoler og ældre,
siger Poul Lindor Nielsen.
Hvis der omprioriteres og flyttes
penge fra ét område til et andet, vil
det område, der må af med penge,
opleve en besparelse. I værste fald
kan der også blive tale om at gennemføre
forslag fra kataloget alene
for at spare. Omvendt kan det også
være, det slet ikke vil blive brugt.
ENDNU EN DEL UBEKENDTE
Forudsætningerne for budget 2008
blev bedre, da byrådet i maj vedtog
et regnskab for 2006 med et samlet
overskud på godt 80 mio. kr. i forhold
til det budgetterede. Blæser der
▷ Borgmester Poul Lindor
Nielsen har sammen med
det øvrige økonomiudvalg
bedt om et omprioriteringskatalog.
Men er det blot et
pænere ord for besparelser?
også mildere vinde over kommunerne
i de kommende forhandlinger
mellem regeringen og Kommunernes
Landsforening om kommunernes
økonomi, vil det også påvirke
budgetlægningen positivt:
- Der er endnu en del ubekendte,
før vi kender alle forudsætninger for
budgetlægningen, og de kan trække
i begge retninger. Men nu udviser vi
rettidig omhu ved at sørge for, at vi
ikke i august pludselig kommer i en
budgetprocessen
situation, hvor vi så sent i processen
skal i gang med at undersøge, hvad
vi kan gøre for at udvide råderummet.
Eller spare, hvis det skulle blive
nødvendigt, siger Poul Lindor Nielsen.
Omprioriteringskataloget rummer
i alt 59 forslag med et samlet
økonomisk omfang på ca. 100 mio.
kr. Kataloget sendes til høring i fagudvalgene,
i MED-organisationen
og i brugerbestyrelser.
Juni Fagudvalgene drøfter budget
3. august Omprioriteringskataloget sendes i høring
17. august Frist for høringssvar
28./29. august Byrådets budgetseminar
19. september Byrådets første behandling af budgettet
10. oktober Byrådet vedtager det endelige budget
KILDEN NR. 3/2007 3

4
nYHEDER HOBBY
Af ulrik Herløv
▷ Medarbejderne
er kede af, at det
snart er slut med
at bringe mad ud
til kommunens
borgere. Men
det værste var at
læse beskeden i
avisen. Fra venstre
ses Carsten
Iversen, Rasmus
Jensen, Michael
Bruus, Ole Berg,
Annette Stampe,
Gudrun Bertelsen
og Birgit Jensen.
Dødsannoncen stod
Madudbringning er snart slut for
Roskilde Brandvæsen, opgaven bliver
outsourcet. Beskeden fik de ansatte
i Dagbladet to uger før den endelige
afgørelse var truffet
KILDEN NR. 3/2007
- Ja, det her er en de kedelige at gå og hænge
op, siger viceberedskabschef Michael
Bruus, mens han tøffer rundt på brandstationen
med et opslag til medarbejderne:
Madudbringningen overgår til en anden
leverandør.
Byrådet har dagen før – onsdag den 23.
maj – truffet beslutningen, om at firmaet
Multi-Trans overtager opgaven.
Men det er ikke nogen rigtig nyhed
mere. For allerede fredag den 11. maj kunne
medarbejderne læse historien i Dagbladet,
som kunne referere, at socialudvalget
indstillede, at opgaven gik til Multi-Trans.
Den slags punkter er lukkede og hemmelige,
indtil byrådet træffer den endelig afgørelse,
men det var alligevel herfra nyheden
gik videre til Dagbladet: - Det var nærmest
som at læse sin egen dødsannonce i avisen,
siger Annette Stampe, der i 19 år har
kørt mad ud for brandvæsenet til ældre
Roskilde-borgere.
Da nyheden stod i avisen, var hun faktisk
i Århus og ringede bare tilfældigvis
hjem til sine forældre, der kunne fortælle,
at hendes dage hos brandvæsenet var talte.
Den måde at få besked på har rystet medarbejderne:
- Det er lige groft nok med
sådan et læk i socialudvalget. Det er jo
også mine politikere – politikere som man
skulle kunne have tillid til. Men den kan
ligge på et meget lille sted lige nu, siger
Annette Stampe.
DåRLIg LEDELSE
Heller ikke beredskabschefen kan forstå,
hvorfor medarbejderne skulle have besked
i avisen: - Det er dårlig ledelsesstil, at det
ikke er personalets leder, der får mulighed
for at orientere medarbejderne. Som ledere
kan vi ikke leve med, at det ikke er os,
der fører samtaler om vanskelige emner
med vores personale, siger beredskabschef
Carsten Iversen, der blev helt paf, da han
sad med avisen med nyheden foran sig.
Eller nyhed og nyhed. Carsten Iversen
havde nok en fornemmelse af, at brandvæsenet
var ved at blive overhalet indenom
på prisen for at bringe mad ud. Men han
kunne jo ikke fortælle noget til medarbejderne,
før beslutningen var officiel:
- Så jeg kørte herud fredag aften, og jeg
var nok noget olm. Men folk skulle have
en mulighed for at få det at vide fra mig og
ikke bare læse det i avisen.
Der blev ringet rundt, indkaldt til personalemøde
om mandagen. Men der var
ikke noget at gøre for de medarbejdere,
der allerede havde læst deres egen dødsannonce
i avisen. Hvilket irriterer Carsten
Iversen, fordi det netop er den fantastiske
holdånd og omsorg blandt madudbringerne,
der i hans øjne har gjort denne kommunale
service til noget særligt.
Madudbringningen tager sig ikke kun
af at aflevere mad, men også af at rapportere
til vagtcentralen og derfra videre til
hjemmeplejen, hvis der er brugere, som
har problemer. Eller som tager sig tid til
at finde gamle Gerdas briller frem og få
hældt maden op, inden de skal videre.

i avisen
ROSEN BLEV SKUDT NED
Annette Stampe og hendes kolleger
behøver ikke at blive arbejdsløse, når
Multi-Trans overtager opgaven til
efteråret. Lov om virksomhedsoverdragelse
sikrer dem job hos konkurrenten,
som overtager opgaven. Men
noget helt andet er, om medarbejderne
har lyst til at flytte med opgaven
– hvis der ikke bliver tid til Gerda
og hendes briller: - Vi ved jo slet
ikke, hvordan vi skal arbejde hos det
andet firma. Om vi bare skal møde
op hos en eller anden vognmand og
køre ud og smide maden på måtten.
Det bliver lidt svært, hvis vi skal have
mindre tid til at hjælpe de mennesker,
som vi er kommet hos i mange
år, siger Annette Stampe.
Der er både sammenholdet og
kvaliteten på spil. Kvaliteten, der
betyder, at man for eksempel aldrig
kører fra en låst dør, men får hjemmeplejen
på banen til at sikre, at der
ikke ligger en hjælpeløs pensionist
på den anden side af døren.
For Carsten Iversen er det selv-
følgeligt ærgerligt, at opgaven nu
– tredje gang den er i udbud – er gået
til en konkurrent. Men også helt forudsigeligt.
Der vil altid være en konkurrent,
der klar til at klippe en hæl
eller skære en tå for at blive billigst.
Sådan er spillereglerne, når man
konkurrerer: - Vi er som en rose i Tivoli,
hvor konkurrenterne kan skyde
på os med jævne mellemrum. Og når
først, vi er skudt ned, så er vi færdige,
siger han.
Han har opfordret medarbejderne
til at følge med opgaven over i det
nye firma – men ved også godt, at de
aldrig kunne leve med at levere en
meget dårligere kvalitet. Og at hvis
holdet af madudbringere efter 25 år
først spredes med vinden, så bliver
det aldrig helt det samme igen.
Ude i garagen blandt bilerne, som
maden køres ud i, står dagens hold
af madudbringere og hænger med
hovedet. De er vanen tro blevet hængende
på stationen efter dagens dont.
Men der er ikke så meget at grine af.
nYHEDER
fakTa
• Roskilde Brandvæsen (Beredskabsafdelingen) har i år kørt ud
med mad i 25 år.
• En af madudbringerne, gudrun Bertelsen, kan fejre 25 års
jubilæum, inden opgaven overdrages.
• Opgaven har tidligere været i licitation i 2000 og 2004, hvor
brandvæsenet begge gange fik opgaven.
• 28. marts 2007 blev opgaven sat i udbud igen.
• Brandvæsenet bød på opgaven med at bringe 127.000 portioner
ud hvert år med pris på 4, 6 mio.
• Multi-Trans’ tilbud var cirka 500.000 kroner billigere.
• I vurderingen af tilbudene på at køre mad ud blev tre forhold
vægtet: Pris 40%, kvalitet 30%, driftssikkerhed 30%. Brandvæsenet
var bedst på kvalitet og driftssikkerhed, men tabte på
prisen.
• Kommunernes Landsforening havde i en analyse forudsagt,
at der kunne spares 800.000 kroner på madudbringningen i
Roskilde Kommune – men selv med de billigste tilbud er der
ikke sparet noget i forhold til sidste år.
borgmesteren: Utilfredsstillende
Borgmester Poul Lindor Nielsen er utilfreds med den måde,
historien om madudbringningen er kommet ud på:
- Det er stærkt utilfredsstillende, at kommunens medarbejdere
skal få den slags at vide i avisen. Medarbejderne har selvfølgelig
krav på som de første at få det at vide af deres chef, så de kan
blive ordentligt informeret om konsekvenserne. Derfor er det
også endnu en gang blevet indskærpet overfor byrådspolitikkerne,
at vi ikke kan tillade os at fortælle om indhold fra lukkede
udvalgsmøder, siger borgmesteren.
KILDEN NR. 3/2007 5

6
TEMA: HUMOR
KILDEN NR. 3/2007
Af lise HAmmersHøj foto: Henning HjortH
Barbie-Bussen,
Oliesheiken og Nemo
øgenavne er der nok af både på
brandstationen og Materielgårdens
værksted. De rappe replikker sidder
løst, og tonen er hård, men medarbejderne
synes ikke, de har problemer
med at finde grænsen.
Hvis du er sart og sippet, skal du nok
ikke søge en stilling hos hverken
Roskilde Brandvæsen eller Materielgården
i Teknisk Forvaltning: - Jeg tror, at
piger der er ansat her er af en lidt anden
støbning, end piger der arbejder på kontor,
griner Tina, som er den ene halvdel af
Roskilde Brandvæsens kvindelige ambulance-team.
Og pigerne her har ingen problemer
med tonen: - Jeg er meget bevidst
om, at jeg ikke egner mig til at være på
en arbejdsplads, hvor man skal gå i små
sæt og høje hæle. Jeg er meget mere til
den jargon, der er herude, siger Charlotte,
som oprindelig er uddannet sygeplejerske.
Pigerne griner selv af navnet Barbie-bussen,
som de mandlige ambulanceførere
tildelte dem, da pigerne begyndte at køre
sammen.
NEMO & OLIESHEIKEN
På Materielgårdens værksted går 2. års
lærlingen Lau under navnet Nemo: - Jamen,
det er fordi jeg har været i karret så
mange gange, forklarer Lau. Karret er en
stor balje, som ved passende lejligheder
fyldes op med vand. Her ryger lærlingene
i, når de har været lidt for morsomme
overfor svendene. Lau har ikke tal på,
hvor mange gange han har været i, men
mener, det er 10-12 gange.
Uheld og fejltagelser bliver husket.
Som da Oliesheiken (et øgenavn han har
fået, fordi han sviner bedre med olien end
de fleste) tabte 280 liter græsmaling ude
i gården. Det første, kollegaerne gjorde,
var at hente kameraet, hvorefter der blev
knipset løs og grinet højlydt.
VASKEægTE VæRKSTEDSHUMOR
Selv om der generelt er en meget bramfri
tone, ved mændene godt, hvilke kvindelige
ansatte de kan fyre bemærkninger af
overfor. Og hvis først der er kvinder, som
er med på den, så holder herrerne på Materielgårdens
værksted sig ikke tilbage.
En af mekanikerne var fx kommet hen
til en kvindelig medarbejder med ordene
’Du ser da lidt træt ud i dag’. Den kvindelige
medarbejder blev overrasket over den
pludselige omsorg, indtil mekanikeren
fortsatte ’Skal jeg ikke holde dine bryster?’.
Skal vi nøjes med at konstatere, at den
form for værkstedshumor næppe var gået
oppe på rådhuset.
BALANcEN MELLEM SJOV Og
ALVOR
Medarbejderne på både brandstationen
og Materielgården oplever ikke, det er
svært at finde balancen mellem sjov og
alvor: - Tonen kan stadig være hård og direkte,
men jeg synes ikke, det er svært for
nogen af os at sætte grænsen. Hvis der er
problemer, taler vi seriøst om dem, siger
Charlotte og Tina fortsætter: - Men hvis
det hele så har været meget alvorligt, så
er der til gengæld altid en, der lige runder
snakken af ved at fyre en sjov bemærkning
af.
Både Tina og Charlotte er bevidste
om, at den rå tone hænger sammen med
jobbet: - Jeg tror, en del af jargonen kommer
som følge af vores arbejde. Den er
en måde at skabe distance til nogle af de
barske ting, vi ind i mellem ser, hvad en-
ten vi er ambulanceførere eller brandfolk,
forklarer Charlotte.
På Materielgården bliver humoren
også brugt som lynafleder: - Det er en
måde at overleve på. Der er tit meget pres
på, og så går det altså lidt nemmere, når
vi har det sjovt sammen, mener Gunnar,
som er værkstedsleder.
SJOV MED BORgERNE
De kvikke bemærkninger falder også
hurtigt, når ambulancefolkene taler med
borgerne: - Nogle borgere kan godt være
nervøse, og så er det en måde at bryde
isen på, forklarer Charlotte. Hvis pigerne
fx skal hente en borger på sygehuset, og
sygeplejersken siger ’Nu er Falck her’, er
svaret fra ambulanceføreren ’Har I også
ringet efter dem, jamen så kører vi igen’.
Når både borger og sygeplejerske herefter
ser noget forvirrede ud, forklarer pigerne,
at de er fra Roskilde Brandvæsen. Opskriften
er klar. Hvis du kan sige noget med en
sjov bemærkning, hvorfor så komme med
en kedelig. Borgere i den tungere ende af
vægtklassen kan godt blive lidt bekymrede
ved synet af de to piger, som ofte
får spørgsmålet ’Er I sikre på, I kan løfte
mig?’ Og straks lyder svaret ’Bare rolig, vi
har tabt den ene, vi skal tabe i dag.’
HUMOR TIL KAFFEN
Internt på brandstationen er tonen anderledes
rå. Men her kan pigerne også være
med. En dag under en kaffepause, udtrykte
en i øvrigt meget slank ambulancefører
tvivl om, hvorvidt han kunne tillade sig
at tage endnu et stykke kage. Svaret fra
en af pigerne var ’Du er sgu da så tynd, at
hvis du rækker armene op over hovedet,
så ryger du ud gennem dit eget røvhul’.
Den bemærkning fik flere af de mandlige
medarbejdere til at måbe, men om den

Lægens bord Af
Vi producerer latter via et kredsløb,
der løber gennem dele af hjernen.
I venstre side af cortex (yderste
del af stor- og lillehjerne) analyseres
ordlyden og opbygningen.
I højre hjernehalvdel analyseres
selve vittigheden, hvorefter den
regnes ud. Når vittigheden er
regnet ud starter en lysbetonet,
stødvis udånding hvor der gøres
brug af stemmebåndet.
Latter er et godt middel mod
stress. Når vi griner, producerer
vi endorfin. Endorfin er et behaglighedsstof,
der gør dig gladere og
mere afslappet. Udover at være
et behaglighedsstof nedsætter
det produktionen af adrenalin og
cortisol, som ellers fungerer som
stresshormoner.
Ved latter bliver indlæringsevnen
forøget, søvnen forbedret, kreativiteten
fremmet og immunforsvaret
styrket. Derudover sænkes
sygefraværet og arbejdsglæden
øges. Et godt grin gør dig gladere
og letter dig for bekymringer.
kommunalt ansat
TEMA: HOBBY HUMOR
- Du, når du kommer i byrådet,
ka’ du så ikke skaffe min søn en
plads ved kommunen?
- Selvfølgelig! Hvad laver han?
- Ingenting!
- Fint! Så meget desto bedre.
Så behøver vi ikke at omskole
ham!
tynde ambulancefører kastede sig
ud i endnu et stykke kage, melder
historien ikke noget om.
Sofistikeret er måske ikke et ord,
man vil hæfte på den humor, du
finder på de to arbejdspladser, men
plat synes medarbejderne ikke, den
er: - Plat humor er mere sjofel og
lummer, og så bliver det vulgært og
ulækkert. Sådan er det ikke her, slutter
Tina og Charlotte i enighed.
◁ De to kvindelige ambulanceførere
fra kommunens brandvæsen
er hverken blege for
at lave fis med sine mandlige
kollegaer eller sig selv. Da
mændene først havde døbt det
kvindelige team for Barbie­bussen,
mødte pigerne op i pink andefødder
og nuttede fletninger.
Fra venstra ses Tina, Charlotte
og HP.
mette rAsmussen, PrAktikAnt
Hvad sker der fysiologisk når vi griner?
KILDEN NR. 3/2007 7

8
TEMA: HUMOR Af kirsten eskilDsen foto: Henning HjortH
Lad humor blive en vane!
Undervisning i humor er en proces, som især kan være lang,
hvis man står over for personer, der er uden humor. Humor er
nemlig noget, der læres i opvæksten. Men for humorekspert
Per Ryt-Hansen er der håb for alle. Humor kan læres.
KILDEN NR. 3/2007
Per Ryt-Hansen har igennem mange
år undervist i humor på adskillige arbejdspladser
og kan bekræfte, at der virkelig
er fokus på humor lige nu. Og det
er ikke uden grund. Glade medarbejdere
giver værdi: - Humor er så vigtig i samarbejdsrelationer.
Når vi griner sammen,
så kan vi også noget andet sammen. Det
er en måde at løse ulmende konflikter på.
Humor er som en airbag, der slår ud lige
inden vi rammer hinanden. Humor er
også forløsende. Vi kan være uenige, og
så kan vi grine sammen bagefter, fortæller
han.
Ifølge Per Ryt-Hansen kan humor faktisk
læres på et hvilket som helst tidspunkt
i livet: - Sprogudvikling, motorik, humoristisk
sans er en bagage hjemmefra. Forældrene
er rollemodellerne. Hvis de har
brugt humor i forhold til barnet og understøttet
barnets humor, er det en naturlig
del af relationen mellem mennesker. Humor
knytter sig til sproget. Som helt lille
er humor jo meget kropsligt, men fra 7-8
års alderen er sproget på plads. Barnet begynder
at forstå dobbeltbetydninger, som
fx ”hvorfor flyttede de tre små grise hjemmefra?
– Fordi deres mor var et svin!”.
Leder Lis Jørgensen fortæller: - I en institution
kan der være rigtig meget ’vi plejer’. Vores
møder var ved at blive så kedelige, at mange
slet ikke var psykisk tilstede.
Derfor gik vi i gang med at arbejde med humor.
Vi havde simpelthen brug for en storvask af
vores mødeformer. Råstoffet var tilstede på
forhånd, for vi er alle nogle personer, der kan
li’ at være glade og at ha’ det sjovt.
Det gi’r nemlig en enorm respons og respekt i
gRIN AF DIg SELV
Hvis man ikke har haft humor i sin opvækst,
kan det være et problem. Ofte forstår
man ikke de signaler, andre sender.
Man forstår ikke, hvorfor folk griner og
bliver måske såret. Per Ryt-Hansen mener
alligevel, at stort set alle mennesker kan
lære humor: - I virkeligheden handler det
jo om at kunne se sig selv udefra, at kunne
se det skæve og komiske, at vænne sig til
at udstille sig selv lidt. Humor er jo ikke
kun at fortælle vittigheder, det er også at
kunne grine af sig selv. Når man oplever,
at relationer bliver styrket eller at samarbejdet
bliver nemmere ved at tage tingene
lidt humoristisk, så bliver det en god vane.
Men jeg er ikke naiv. Humor kan da ikke
klare alle problemer, men ofte er det faktisk
det, der kan løfte situationen.
Når Per Ryt-Hansen arbejder med humor
på en arbejdsplads, bliver kultur, regler
og normer vendt med alle ansatte. Derefter
kobler han lege og humorfaglighed
på, og det rykker et personale i den helt
rigtige retning: - Det sker, fordi et utraditionelt
samvær, nedbryder de antagelser,
man har om hinanden. Forsvarsmekanismerne
går helt ud af funktion, og man be-
Himmelev SFO fik gang i nye mødeformer
og humor i hverdagen efter
besøg af humoreksperten
arbejdet med børn, når man møder dem med
humor.
Nu har vores møder en helt anden karakter. Vi
begynder med en sang med overraskelser og
så ta’r vi punkt ét. Vi kan godt finde på at synge
dagsordenen, fx i opera-stil eller opføre den
som et lille drama!
Vi har forpligtet hinanden til at tænke i humor
– hele tiden. Det har givet ny energi og helt
enkelt: sjovere møder!
gynder at se hinanden fra en anden side.
Det er faktisk meget intimt at lave noget
sjovt sammen.
YES, VI SKAL HA’ MøDE I MORgEN!
Per Ryt-Hansen underviser også i ”mødehumor”.
Han underviser arbejdspladser i
at kombinere den traditionelle mødeform
med et hav af legende mødeformer:
- Mange møder er utroligt kedelige,
ikke særligt kreative og dødens gab er en
risiko. Mange kender ”Walk and Talk”,
men hvad med f. eks. ”diskussionsdrama”,
”akvarium”, ”tændstikdiskussion” ”tænkehatte”?
Hvis man indarbejder energibrud
– aktive pauser med leg, sang og bevægelse,
kan man få en helt anden energi ind i
møderne. Måske glæder man sig til næste
møde.
DEN DåRLIgE HUMOR
Når humor på arbejdspladsen er et aktuelt
emne, skal man ikke glemme, at humor
også er farligt. Grænsen mellem den gode
og dårlige humor er hårfin: - Humor kan
være en hersketeknik, en måde at lukke
andre ude. Det giver naturligvis et dårligt
psykisk arbejdsmiljø. Her skal lederen på
banen. Ind på kontoret og så en snak om,
hvad der sker. Mit råd er derfor at forberede
nyansatte, hvis arbejdspladsen har en
lidt grovkornet humor. Fortæl, at her har
vi en humor, som kan provokere. Lederen
skal være opmærksom på, at der kan være
problemer forbundet med humor. Humor
er en del af kulturen, der er fuldstændig
uskrevet, men alligevel er den stærkt adfærdsregulerende:
begrænsende eller understøttende.
Gæt, hvad der er bedst. Du
har tre forsøg, slutter en smilende Per Ryt-
Hansen.
▷ Per Ryt­Hansen er lektor, foredragsholder
og kursuskonsulent i sin virksomhed
humor.dk. Han har studeret humor
hele sit liv. For 7 år siden begyndte han
studiet af teoretisk humor. Han laver
kurser på alle former for arbejdspladser
for at give ansatte mere humor, glæde
og optimisme ind i arbejdet To af de faste
ingredienser på kurserne er som vist en
megafon og en forstøver.

Lønforhandling i kommunen
- Hvad kan jeg så få i lønforhøjelse?
- 100,- mere om måneden.
- Det er jo en fornærmelse.
- Så kan du få 100,- mere om året i stedet,
så behøver du ikke blive fornærmet så tit.
TEMA: HUMOR
KILDEN NR. 3/2007

10
TEMA: HOBBY HUMOR
KILDEN NR. 3/2007
Af lArs elmstAD foto: Henning HjortH
Søges:
Sjove
medarbejdere
Mange jobannoncer har humor som kvalifikation. Det gælder
også, når Klub Trekroner, Jobcentret og Bernadottegården skal
ansætte nye medarbejdere. Men der er ikke nogen fast formel
for at finde ud af, om ansøgeren har humor eller ej.
Rundturen starter hos klubleder Johnny
Poulsen fra Klub Trekroner, der
søger to klubmedarbejdere med humor.
Hvorfor skal det være sjovt at arbejde hos
jer?
- Jamen vi arbejder jo med børn, så der er
brug for det! Især fordi vi er i en fritidsklub
med streg under ordet fritid. Derfor
er vores rolle anderledes end en skolelæres.
Det skal være sjovt for børnene at
komme her, men vi skal selvfølgelig ikke
lave sjov på bekostning af barnet. Det er
mere os medarbejdere imellem, at vi kan
finde på at lave sjov mere direkte med hinanden.
Når vi f.eks. møder efter weekenden
og diskuterer ”hvis fodboldhold” der
har vundet. Vores musikmedarbejder kan
også nogle dejlige sjofle sange, fra dengang
morfar var ung. Dem hygger vi os tit med
- selvfølgelig inden børnene kommer, fortæller
Johnny Poulsen.
Hvordan finder man en sjov medarbejder
ved en jobsamtale?
◁ I Klub Trekroner søgte de to medarbejdere
med ”humor og et positivt livssyn”.
Det gjorde de, fordi det skal være
sjovt for børnene at komme i klubben.
Men medarbejderne skal selvfølgelig
ikke lave sjov på bekostning af barnet,
understreger klubleder Johnny Poulsen
(nummer tre fra venstre). Imellem
medarbejderne kan de godt finde på at
lave sjov mere direkte med hinanden.
- Først og fremmest skal det faglige selvfølgelig
være i orden. Herefter er det meget et
spørgsmål om kemi og fornemmelse, når
vi har samtalen i ansættelsesudvalget. Her
snakker vi også en del om menneskesyn
– og så kommer humor naturligt ind i billedet.
Vi arbejder ikke som sådan målrettet
med humor – den skal være der som
en frisk tone og omgangsform, så vi kan
pjatte med børnene.
Har du et konkret eksempel på at bruge humor
i dagligdagen?
- Det kan være, hvis to børn har en konflikt.
Så tager vi dem ind til en snak og det
skal selvfølgelig ikke være en dundertale,
når vi har med små børn at gøre. I stedet
prøver vi at vende situationen på hovedet
og lave sjov med, hvordan den ellers kunne
have udviklet sig. På den måde kommer
der et godt grin ud af det.
Hvad med den dårlige humor – oplever I
den?
- Ikke i forhold til børnene. Men det kan
da være, at nogle af de unges vittigheder
ikke falder i så god jord blandt os lidt
ældre. Og som leder skal jeg selvfølgelig
være ekstra opmærksom på ikke at gå over
stregen, fortæller Johnny Poulsen.
ET LATTERMILDT SYgEDAgPENgE-
AFSNIT
Klub Trekroner er ikke den eneste arbejdsplads
i Roskilde Kommune, der vægter
humoren i stillingsopslag. Sygedagpengeafsnittet
i Jobcenter Roskilde tilbyder
ligefrem i en annonce, at man kan få et job
”i et lattermildt sygedagpengeafsnit med
18 rare kolleger i alle aldre”! Afsnitsleder
Dorthe Mieritz forklarer, at når man arbejder
med alvorlige sager, er det vigtigt

at kunne lægge dem fra sig og grine.
Humor giver sammenhold, og der
skal være rum til at more sig.
Hvordan finder I ved jobsamtalen ud
af, om folk har humor?
- Vi spørger simpelthen ind til det.
”Har du humor” spørger vi, eller
”hvad får dig til at have det sjovt
på arbejdet?”. Det er samtidig vores
håb, at denne anderledes annonce
skiller os ud fra de andre, der søger
socialrådgivere, for konkurrencen
om medarbejderne er hård, fortæller
Dorthe Mieritz.
Resultatet af opslaget kendes endnu
ikke, men flere har skrevet i deres
ansøgning, at de kan se, at det gode
arbejdsmiljø vægtes højt i sygedagpengeafsnittet.
HUMOR I STEDER FOR AT HæNgE
MED SKUFFEN
Også Bernadottegården søger plejepersonale,
som har humor. Men
hvorfor skal det lige være sjovt at
arbejde der? For områdeleder Lissie
Hansen er et godt humør en vigtig
forskning, religion og politik
Forskning er, når to personer i et mørkt rum
leder efter en sort kat.
Religion er, når to personer i et mørkt rum leder
efter en sort kat, som slet ikke findes.
Politik er, når to personer i et mørkt rum leder
efter en sort kat, som slet ikke findes og den ene
råber: “Jeg har fået fat i den!”
kvalitet at have for at kunne se udfordringer
frem for begrænsninger:
- Hvis du er i godt humør, kommer
du langt, men hvis du hænger med
skuffen, så er det tungt at gå på arbejde.
Lissie Hansen vil også gerne være
med til at fremme den holdning, at
medarbejdere indenfor ældresektoren
er glade for deres arbejde – og
det hænger sammen med humor og
godt humør: - Beboerne får det også
bedre, når personalet møder dem
med godt humør. Men vi skal grine
med dem og aldrig af dem, understreger
hun. Derfor bruger de heller
aldrig humor til at løse konflikter på
Bernadottegården. For de vil være
sikre på, at konflikter bliver løst seriøst.
Hvordan finder I ud af, om en ansøger
har humor?
- Jeg ser meget efter om de trækker
på smilebåndet, og om der er et smil
i øjnene. Og så spørger vi f.eks. ”hvad
er god humor for dig?”. Al humor er
TEMA: HUMOR
nemlig ikke lige god. Den sorte humor,
som plejepersonale nogle gange
kan forfalde til, må helt sikkert ikke
gå over gevind, mener Lissie Hansen.
Og den skal altid holdes inden døre
på kontoret.
Kan man dø af grin?
Ifølge Wikipedia ja. Myten siger, at den græske profet calchas døde
af grin, da den dag oprandt, hvor han var spået at dø – og det så ud
til, at spådommen ikke ville gå i opfyldelse.
I virkelighedens verden skal den 50-årige engelske murer Alex
Mitchell være død af grin i 1975, mens han så en episode af serien
The goodies. Efter 25 minutters uafbrudt grin sank han ned fra
sofaen og døde af hjertesvigt. Enken sendte senere et brev til The
goodies og takkede for, at hendes mands liv var sluttet så morsomt
for ham.
Også en dansker, audiologen Ole Bentzen, er død af grin. Det skete
i 1989, mens han så filmen Fisken de kaldte Wanda. Hans hjerte
anslås at have banket med mellem 250 og 500 slag i minuttet, før
han bukkede under for et hjertestop.
KILDEN NR. 3/2007 11

1
TEMA: HOBBY HUMOR
Tung last
Humor er ikke bare et spørgsmål om ”kemi” mener cand.psych.
Kristjan Jul Houmann fra konsulentfirmaet Kjerulf & Partnere.
Her har de udviklet en videnskabelig metode til at teste om
kommende medarbejdere har humor.
KILDEN NR. 3/2007
Af lArs elmsteD
Hvis man forudsætter, at byrådets 31
medlemmer i gennemsnit vejer ca. 75 kg.
Så vejer de tilsammen 2325 kg. Hvem kan
forestille sig, at noget der vejer ca. 2½ tons,
kan bevæge sig hurtigt.
Humor på formel
- Vi har udviklet en personprofil med en
række spørgsmål, der afdækker om en
ansøger kan se livets komiske sider - og
vende det negative til noget positivt, fortæller
cand.psych. Kristjan Jul Houmann
fra Kjerulf & Partnere og fortsætter: - Der
er ingen ”rigtige eller forkerte svar” på
vores test, for alle svar giver et eller andet
billede af en persons tilgang til humor. Vi
ser derfor heller ikke på, hvad folk mener
er god eller dårlig humor – om man er til
Finn Nørbygaard eller Michael Bertelsen
er ligegyldigt – det handler om, hvorvidt
folk kan se det sjove i det hele taget.
Hvordan finder man ved en ansættelsessamtale
ud af, om folk har humor?
- De, der ansætter, skal selv have en idé
om, hvad for en type humor de har på
arbejdspladsen. Vi skal vide hvad vi selv
lægger i begrebet humor, før vi kan interviewe
ansøgeren. Vi må gribe i egen barm
og spørge ”hvad er humor for os” – ellers
bliver det kun en diskussion om ”kemi”.
- Jeg mener, at arbejdspladsen i forberedelsen
til samtalen skal lave en interviewguide,
hvor man formulerer spørgsmål
om brug og oplevelse af humor – gerne
garneret med eksempler. Ansættelsesudvalget
kan f.eks. spørge ”hvad ville du
gøre i denne situation” hvor udvalget har
forberedte eksempler eller cases hvor humor
indgår.
- Gå altså konkret til værks, men bed
endelig ikke ansøgeren om bare at fortælle
en vittighed!
HUMOR Og INDFøLINgSEVNE SKAL
FøLgES AD
Kristjan Jul Houman understreger, at man
ikke bare isoleret set kan måle på humor.
Det er også vigtigt at kigge på indfølingsevnen,
for humor skal både være konstruktiv
og underholdende. Det handler
om, hvorvidt en medarbejder kan skabe
en god stemning og et godt arbejdsklima.
- Humor kan blive specielt følsom, når
der på arbejdspladsen er medarbejdere eller
”kunder” fra andre lande og andre kulturer,
fortæller Kristjan Jul Houmann.
- Andre kulturers humor kan være meget
anderledes og derfor er det meget fint
at sætte fokus på humor, når man ansætter
folk. Så er der bevidsthed om de problemer,
der eventuelt kan komme.
- I det hele taget tror jeg, at humor
er meget vigtig for at kunne tiltrække og
fastholde medarbejdere i dag. Og det er
der flere og flere arbejdsgivere, der bliver
opmærksom på.

Grin, når du kan!
…”Det sagde hun også i går”. Det har jeg vist hverken
sagt eller skrevet, siden jeg var 16 år. Jeg vil
vove at påstå, at min humor er blevet en anelse
mere sofistikeret siden da. Til gengæld bruger jeg
den flittigt. Jeg kan godt sætte pris på lidt værkstedshumor,
men jeg er nok selv mere til John
Cleese og tv-serien Klovn, når det kommer til
stykket.
Uanset smag er humor et effektivt middel i kampen
for den attraktive arbejdsplads. Der er ledere,
som ser humor som en kvalifikation, når de søger
nye medarbejdere. Det forstår jeg godt. Det er en
enorm styrke, hvis du kan bruge den del af din
personlighed i dit arbejde. Og jeg tror på, det øger
både trivsel og dermed effektivitet. Men det gælder
ikke kun medarbejderne. Lederen selv har stor
indflydelse på kulturen i organisationen, og hvis
humor skal være en naturlig del af hverdagen, skal
lederen – også her – kunne gå foran.
Humor er en vigtig del af min hverdag. Hverken
fordi jeg fyrer vittigheder af eller sidder og slår
mig på lårene af grin i tide og utide, men jeg bruger
humoren hver dag mere eller mindre bevidst.
Det siger også noget om ens livssyn, synes jeg.
Det falder mig heldigvis naturligt, og for mig ville
stemningen blive lidt for bedemandsagtig uden.
Du kan bruge humor på mange måder. Det er
både en god isbryder, når du fx skal starte et møde.
Jeg bruger humor under både direktionsmøder og
politiske møder, hvor vi diskuterer komplicerede
sager eller har budgetforhandlinger. Her kan humoren
lette stemningen og få tingene til at glide
lidt bedre. Det gælder også forhandlingssituationer,
hvor man kommer langt ved at være selvironisk
og underspillet.
Men du kan også bruge humor i svære samtaler.
Jeg fik engang et råd af en konsulent, som sagde, at
du skal afrunde svære samtaler ved selvfølgelig at
give modparten håb og tro på, at situationen bliver
løst. Men derefter skal du prøve at slutte samtalen
med et grin. Rådet er hermed givet videre.
Brugen af humor handler om situationsfornemmelse.
Du skal være ret sikker på, hvor ”fræk” du
kan tillade dig at være både med og overfor dem,
du er sammen med. Med humoren udfordrer du
grænserne, men du skal kunne stikke en finger i
jorden og passe på den sarkastiske tone. Alle behøver
ikke synes, at alt er lige sjovt, men ingen skal
føle sig personlig ramt af den humor, der er på arbejdspladsen.
Og jeg holder med stand-up komikeren
Sebastian Dorset, når han siger, at et godt
udgangspunkt er at gøre grin med sig selv – det
virker meget afvæbnende, og så kommer du også
andre i forkøbet!
Henrik Kolind er kommunaldirektør og dermed
øverste administrative leder for alle ansatte i Roskilde
Kommune.
faQ om personaleforhold
Spørgsmål: Hvor går grænsen for
humor på arbejdspladsen?
Svar: I marts og april var der mange, som
fik sig et godt grin, da de så den skægt
opsatte kontaktannonce for en ALT-MULIg-
MAND, som en ven havde sat på ”Det indre
marked” på intranettet. Der var næppe
mange, som var i tvivl om, at der var tale
om en joke.
Så langt så godt. Og mange grinede også
af opfølgerne, hvor der bl.a. blev søgt efter
et Tele-Tubie-kostume i str. 38 år (XXXL).
Men hvordan oplevede ”ofret” det selv? Han
grinede med. Og det er det afgørende. For
vi har forskellige kutymer for, hvordan vi
kommunikerer med hinanden på kommunens
mange forskellige arbejdspladser.
foto: Henning HjortH
KLUMME OG FAQ
Kolinds
Ikke alt opleves lige sjovt alle vegne – og vi
må sørge for ikke at gå for tæt på eller at
overskride hinanden grænser. gør vi det,
kan en joke hurtigt gå fra at være et frisk
pust til at blive et arbejdsmiljøproblem for
nogle.
corner
Personaleafdelingen får i perioder stillet
mange af de samme spørgsmål. De svarer
gerne de enkelte – men tænker samtidig,
at emnet nok har interesse for flere. Derfor
skriver afdelingen fremover nogle af de
aktuelle spørgsmål og svar her i Kilden.
KILDEN NR. 3/2007 13

14
TEMA: HOBBY HUMOR
KILDEN NR. 3/2007
Af ulrik Herløv foto: Henning HjortH
Man skal ikke skue
humoren på hårene
Sebastian Dorset fra Tjenesten på DR har lang erfaring i at gøre
grin med både DR og alle os andre – og for ham starter humor
ikke med en programerklæring om, at nu skal vi have det sjovt.
Men med at man faktisk kan grine af sig selv
Vi er DR - Din gæld, din fremti’
Vi er det store dybe sorte hul
din licens går ned i
For vi gav jer Krøniken
Tag og støt den fælles sag
Så sværger vi til gengæld på,
at Erik kommer tilbage.
Sådan lyder omkvædet af sangen ”Vi
er DR”, der på melodien fra den store
”We are the world”-indsamling i 80erne
opfordrer til at give en skærv til Danmarks
Radio… Et håndgribeligt bevis på, at humor
starter med at gøre grin med sig selv.
På en forårsdag knejser byggekraner
over den ufærdige koncertsal og byggerodet
i DR Byen. Som symboler på de seneste
direktioners byggen luftkasteller, der
nu koster 300 medarbejdere jobbet – og
koster seere og lyttere deres programmer.
Hvis man kan grine i den situation, kan
man vel også grine af sig selv for eksempel
midt i en kommunalreform: - Man kan
godt sammenligne DR lidt med en kommune
– hvor folk tænker ”hvad fanden laver
alle de mennesker”. Men når man tænker
på alle de nedskæringer, der har været,
så må de kommunalt ansatte vel snart være
nogen af dem, der løber allerhurtigst, siger

kender jeg dig?
En lækker blond kvinde vinker til manden, der synes,
han har set hende før.
- Kender jeg dig, spørger han og får svaret:
- Hvis jeg ikke tager fejl er du far til et af mine børn.
Han tænker på den eneste gang, han har knaldet ved
siden af og siger:
- Shit, du er den stripper jeg ordnede på poolbordet til
min polterabend, mens drengene så på, og din veninde
piskede mig med våd selleri!
- Nej, jeg er din søns klasselærer..!
Sebastian Dorset, der har været med i Tjenesten
off and on siden starten i 2003.
HUMOR SOM POSTULAT
- En god test af, om folk faktisk har humor,
er, om de kan gøre grin med det,
de selv laver – uanset hvor alvorligt eller
kedeligt det er, mener Sebastian Dorset.
Derfor blinker hans advarselslamper også,
når job-opslagene efterlyser medarbejdere
med humor. Fordi det så bare bliver et postulat
mere end et egentligt udtryk for, at
arbejdspladsen faktisk har humor: - Når
folk taler om deres arbejdsplads og siger,
”vi er helt skøre – vi er så crazy, og vi har
sådan en sort humor” – så ved vi jo alle
sammen godt, at det er de mest kedelige
mennesker i verden, slår han fast. Og bygger
det på 12 års erfaringer med at lave
stand-up for meget forskellige selskaber.
HVEM gRINER AF HVEM
Den manglende humoristiske sans viste
sig også, da Tjenesten lancerede sangen
”Vi er DR”. Ikke alle var begejstrede for,
at institutionen og kollegerne blev gjort
til grin:
- Vi havde nok regnet med, at andre
ville blive provokeret af, at vi sagde ”øv,
bøv – DR koster mange penge”. Men det
var faktisk mest folk i DR, der følte sig
stødt. Nogle der syntes, at nu holder vi
vasketøjet inden døre, fortæller Sebastian
Dorset.
- Men da først økonomien løb helt
løbsk, så blev stemningen mere til, at nu
var der brug for at gøre grin med det, fortsætter
han.
DEN KOMMUNALE VITTIgHED
Selv om der kan være lighed mellem DR
og en kommune, så erkender, Sebastian
Dorset, at det nogle gange kan være op af
bakke for en kommune at være morsom.
Der er simpelthen mindre spillerum til
at være morsom i det offentlige, når alle
kræver seriøsitet og kvalitet for pengene: -
Men der jo så få frynsegoder for offentligt
ansatte, at en fri humoristisk tone skulle
da være det mindste, man kunne forlange,
siger han.
Og så er der jo det der med at tilpasse
humoren til situationen. Uanset hvem man
er. At timingen skal være i orden: - Der er
nogle job, som man ikke skal være sjove
i. Man skal ikke sidde og lave practical
jokes, hvis man sidder og administrerer
folks kontanthjælp. Det dur ikke at sidde
der med pokerface og sige, at de nye regler
betyder, at hjælpen bliver udbetalt i æbler,
konstaterer Sebastian Dorset.
Men på den anden side kunne han
altså godt tænke sig, at kommunen kommunikerede
med et smil og ikke altid tog
sig selv så alvorligt.
RETTEN TIL AT VæRE MORSOM
(ELLER KEDELIg)
Jeg kom forbi en bankfilial i dag, der i den
ene side af indgangen havde opsat et skilt
med ordlyden “Denne dør virker ikke”.
Måske har jeg for lidt livsindhold, men jeg
brugte ti minutter på tanken “er det så stadigvæk
en dør?”
(Fra Sebastians blog på: newsfromhell.
blogspot.com)
I en verden hvor humor er et must.
Hvor man ikke kan få et job uden humor,
er der stadigvæk – sjovt nok – mange arbejdspladser,
der slår ned på overdreven
kådhed med ordene ”vi arbejder altså”.
På den anden side er han heller ikke
meget for de helt firkantede forventninger
til ham selv, når han ikke er på arbejde –
om at nu er det onkel sjov, der træder ind
af døren: - Nogle gange bliver jeg til middagsselskaber
placeret ved siden af en, der
er helt vildt kedelig. Så tænker de måske,
nå men det kedelige bord, det kan Sebastian
redde. Men så er jeg en kamæleon.
Så går jeg i ét med det der kedelige selskab
og sidder en hel aften og snakker om stauder…
eller måske om friværdi. Det er et
godt emne. Det får vi aldrig for meget af
at snakke om.
Hør og se mere til Tjenesten på www.dr.dk/
tjenesten
Hvordan bruger
I humor på
arbejdspladsen?
TEMA: HOBBY HUMOR
nødvendig for at
overleve
- Vi har at gøre med en
gruppe klienter med en
barsk virkelighed. Der er
tit en lidt sarkastisk humor
eller galgenhumor.
Man kan sige, at for os er
humor nødvendig for at overleve.
- Som ny medarbejder skal man kunne klare mosten. Da
vi sidst ansatte en medarbejder, kom en af klienterne og
spurgte hende: ”Er du gravid?”. Og hun svarede straks:
”Nej, jeg er bare fed!”. Det tog pippet lidt fra ham. Senere
spurgte han mig lidt bekymret, om han mon var gået for
langt…
Heidi glimt Nissen, RABS, ambulant behandlingsinstitution
for stofmisbrugere.
nemmere at omgås
de intime ting
- Vi bruger humoren allerede
når vi møder ind
om morgenen. Så er der
en, der hurtigt fanger det
mindste ord, der bliver
sagt forkert, og laver det
om til noget sjovt. Humor
gør det også lidt lettere i situationer, hvor en borger får
personlig pleje. Så kan man omgås de intime ting på en
lidt nemmere måde.
- Inden for kvindefag kan humoren godt være lidt barsk.
Fx siger en af hjælperne til en borger: ”Nu skal du lige
have lidt creme i ansigtet, så vi kan få rettet rynkerne lidt
ud.” Så griner de af det.
gitte Albrektsen, områdeleder, Social- og Sundhedscenteret
gnisten i gadstrup
Modvirker stress
- Humor er et kodeord
i forhold til stress. Når
en kollega er rigtig
fortravlet, kan en kvik
bemærkning være med
til at løse det hele op i et
grin. På den måde kan
man godt sige, at vi også
prøver at hjælpe hinanden i hverdagen.
- Børnene mærker også, når de voksne er glade. I stedet
for at skælde ud, når der skal ryddes op, så hjælper det
meget at gøre noget sjovt eller fjollet, så det i stedet
bliver en leg.
Janne Nordahl-Pedersen, leder af børnehaven Dyssegården
i ågerup.
KILDEN NR. 3/2007 15

16
nY T OM nAVnE Af lise HAmmersHøj
Nye chefer
I hvert nummer af Kilden kan du her læse
om nye chefer, som er ansat siden sidst.
Kim Bech, leder i Børnehuset Spirebakken fra 1. april
Sesse Caspersen, afdelingsleder i Klostermarkens Børnehus pr. 1. april
Nicolai Riegels, vicedirektør i Socialforvaltningen fra 1. maj.
Finn Kittelmann, afdelingsleder i Juridisk Afdeling fra 1. maj.
Lisbeth Vejlstrup, afdelingsleder i Rypevejens børnehus fra. 1. maj
Lisbeth Skovgaard Berggren, leder i Østervangsskolens K-SFO, 1. maj 2007
Gennem Personaleafdelingen får vi så vidt muligt besked om ansættelsen af nye
afdelingschefer, afsnitsledere, områdechefer, skoleledere og institutionsledere.
Hvis vi ikke får alle med, beder vi dig skrive til kildenredaktion@roskilde.dk
Jubilæum
KILDEN NR. 3/2007
01.05: Jacob Helms Paludan, musikbibliotekar,
Roskilde Bibliotek
DU BLEV ANSAT FOR 25 åR
SIDEN. SIDDER DU I SAMME
STILLINg?
- Ja, jeg sidder i samme stilling,
men indholdet ændrer sig fra dag
til dag. Jeg har ansvaret for en stor
del af nodesamlingen. Sammen
med mine kolleger indkøber og passer jeg cd-samlingen,
både klassisk og populært og prøver, at få alle basisfunktioner
til at køre på skinner. Men hverdagen er også utallige
nye udfordringer, både fysiske og virtuelle, med bl.a.
spændende programmer og indsatsområder.
HAR DU ALDRIg HAFT LYST TIL AT PRøVE NOgET
ANDET?
Det skulle da lige være blomsterdekoratør, men jeg elsker
at være musikbibliotekar!
Jeg prøvede faktisk noget andet, inden jeg kom til Roskilde.
Først var jeg 5 år i Musikafdelingen på Esbjerg Bibliotek,
og så hoppede jeg helt ud af biblioteksverdenen og blev
ansat på et musikforlag - også for at prøve kræfter med
musik på en anden måde. Det gav mig en masse fagligt,
men stedet passede ikke rigtig til mig. Roskilde Bibliotek
passer til gengæld rigtig godt til mig! Det har været
og er et sted med muligheder og nogle kollegaer, som
har gjort, at jeg har haft lyst til at blive.
HAR DU FEJRET, AT DU HAR VæRET HER I 25 åR
- ELLER DRUKKET gRAVøL?
Jeg har (da) fejret det for fuld udblæsning. Jeg holdt en
reception den 3. maj, og der var sange og tale og en masse
vidunderlige mennesker.
FøLgENDE MEDARBEJDERE
I ROSKILDE KOMMUNE KAN I
MAJ ELLER JUNI FEJRE 25 åRS
JUBILæUM:
01.05: Lena Rastad Jensen, specialist,
Pensionsafsnittet
01.05: Hanne Kristensen, dagplejer,
Dagplejen
01.05: Anette Klarskov, kontormedarbejder,
Roskilde Forsyning
15.05: Anni Østergaard Jørgensen, leder,
Børnehuset Hyrdehøj
01.06: Sirpa Anneli Janicki, sygehjælper,
Psykiatriordningen
07.06: Finn Johnsen, specialarbejder,
Materielgården
14.06: Lone Jørgensen, hjemmehjælper,
Lokalcenter Kristiansminde
16.06: Henning Jensen, bygningskonstruktør
& tillidsmand, Natur- og miljøafdelingen
21.06: Lis Larsen, hjemmehjælper, område syd
Gennem Personaleafdelingen får vi så vidt muligt
besked om medarbejdere, der kan fejre 25 og 40 års
jubilæum i Roskilde Kommune. Hvis vi ved en fejl
ikke får omtalt dit jubilæum, må du meget gerne
skrive til redaktionen på kildenredaktion@roskilde.
dk. Hvis du ikke ønsker omtale i Kilden, skal du senest
tre uger før bladets udgivelsesdato skrive til os på
førnævnte adresse.

Sagde du mr. Lean?
Hvordan kommer man blandt Danmarks
førende plejehjem? Den udfordring
har Bernadottegården tænkt sig
at forfølge. Lean-metoden skal hjælpe på
vej. Siden november 2006 har en projektgruppe
været igennem et længere uddannelsesforløb,
som ikke er slut endnu, men
udbyttet er allerede synligt:
- Før vi fik indsigt i, hvad Lean er,
havde vi mange idéer, som desværre blev
tabt på gulvet. Vi havde ikke værktøjerne
til at realisere dem, fortæller leder Lissie
Hansen og fortsætter: - Nu er vi ved at
indføre en helt fast proces, som gi’r idéerne
vinger. Alle forbedringsforslag løber
igennem nogle faser, hvor vi får talt om,
hvordan vi får realiseret forslaget.
I Lean-sproget kalder man denne proces
for kaizen, der er japansk og betyder
noget i retning af ”forbedring”. Omdrejningspunktet
i kaizen er en tavle, hvor
medarbejderne sætter sedler op med forbedringsforslag,
som gennemgår en række
faser, før forslaget bliver en realitet.
Og NU På JAPANSK…
Når man konstant skaber små forbedringer,
undgår man at indføre store omvæltninger
i organisationen hvert halve år. Sy-
geplejerske Tina Elting ser kun positivt på
Lean og skjuler ikke, at der er en portion
humor med i billedet:
- Alle ordene i Lean er japanske, og vi
har valgt at beholde dem, selvom vi jo har
grinet en del af det. I dag er alle med på,
at når vi lige skal ha’ muda-brillerne på,
så betyder det, at nu skal vi se på spildtid.
Kan vi gøre det her på en anden måde?
Muda betyder ’find og fjern spildet’.
HVORDAN BRUgER VI TIDEN?
Men hånden på hjertet, handler Lean så
ikke om at effektivsere for at spare?
- Nej, der er ikke en skjult dagsorden,
understreger Lissie Hansen, - det handler
om at finde ud af, hvordan vi kan bruge
tiden bedre. Ved at fjerne spild får vi tid til
mere, som kan komme beboerne til gode.
Hvis vi får lidt mere tid til nærvær, gåture
og oplæsning gi’r det både beboerne og de
ansatte en helt anden værdi i hverdagen.
For at tænke nyt skal vi være kreative og
det er jo en enorm motivationsfaktor for
alle.
Lean-projektet kører videre i hele 2007
og mr. Lean bliver boende. Han er nemlig
kommet for at blive.
Af kirsten eskilDsen
Han har tyk mave og store briller. De kalder ham mr. Lean. Han er plejehjemmet
Bernadottegårdens buddha. Hans navn er ikke dansk
men engelsk og betyder pudsigt nok: Slank! Han er symbolet
på Bernadottegårdens meget omtalte Lean-projekt
ÆLDREOMRÅDET
◁ For Tina Elting
og Lissie Hansen
er LEAN en hjælp
til at brug tiden
bedre.
Følg med i
weblog om Lean
på Bernadottegården.
Klik
ind på Danske
Kommuners
hjemmeside
www.danskekommuner.dk
bag om Lean
Lean-tankegangen er opstået på Toyotas bilfabrikker,
hvor den bliver brugt til at eliminere spild og
sikre, at alle ressourcer bliver udnyttet optimalt
i forhold til at skabe det produkt som kunden
efterspørger. I dag bliver Lean brugt af virksomheder
i hele verden og er de senere år også begyndt
at blive anvendt i den offentlige sektor.
KILDEN NR. 3/2007 17

18
ROSKILDE FESTIVAL
Roskilde Kommune
på festival
Når Nordeuropas største musikfestival løber af stablen i Roskilde
arbejder 22.000 frivillige på at give 80.000 gæster en oplevelse.
Men en del af Roskilde Kommunes ansatte er også på
arbejde i perioden.
KILDEN NR. 3/2007
Af lArs elmsteD
- To brandstationer, fem små brandbiler,
en stor brandbil og en døgnbemandet
vagtcentral. Hertil kommer 90-100 brandmænd,
som har vagter for at dække ugen
fra den 1/7 til den 9/7. Det er brandberedskabet
på Roskilde Festivalen, fortæller
viceberedskabschef Jan B. Kristensen.
Festival-beredskabet er vel at mærke
noget, der ligger ud over det almindelige
beredskab for kommunen. Så brandmændene
deltager på deres frivagter, og
lønnen betales af festivalen. Men ikke
nok med det: Mange frivillig i Roskilde
Brandvæsen deltager som servicevagter,
hvor de blandt andet overvåger campingområderne
fra tårne og yder førstehjælp,
når der er brug for det.
Der er også ambulancer fra Beredskabsstationen
tilknyttet festivalen og der er
blandt andet en ambulanceleder fast til
stede på pladsen, hvor han indgår i samarbejdet
med læger og politi.
Jan B. Kristensen bruger selv ca. 3 måneders
arbejde om året på festivalen. Det
handler mest om overholdelse af brandkrav
i forbindelse med hvordan scener,
campingarealer mv. opbygges.
Fra lørdag til mandag, når det virkelig
går løs, har de oprettet et egentligt kontor
◁ Kulturbussen havde
sidste års stor succes
med ”Krea­shoppen”.
Her stiller medarbejdere
fra børnebiblioteket
op med
perleplader og andre
sjove påfund.
på festivalen, hvor de kan tage stilling til
alle de uforudsete ting. Det kan f.eks. være
et band, der kl. 23 pludselig fortæller, at de
vil bruge fyrværkeri til en koncert.
STREET-WORKERS Og SOcIALRåDgIVERE
FRA 3 LANDE
Unge festivaldeltagere, der får stjålet alle
deres ejendele eller på anden måde får
store problemer, har tidligere betydet, at
kommunen stillede med socialrådgivere
på festivalen. Sådan er det ikke længere,
fortæller ungekonsulent Bent Emun Hansen.
Den sociale døgnvagt i kommunen
er dobbelt bemandet i perioden, men de
mærker faktisk ikke så meget til festivalen.
Det skyldes, at festivalen nu selv har
en række ”street-workers”, der tager sig af
mange af problemerne. Desuden sender
Sverige, Norge og Tyskland selv socialrådgivere
til festivalen.
160 EKSTRA AFFALDSTøNDER
Anderledes travlt ser det ud for materielgården,
fortæller driftschef Ole Vang. De
har nemlig en stor opgave med at holde
byen udenfor festivalområdet ren i perioden.
De starter med at sætte 160 ekstra
affaldstønder op rundt omkring, og

så tømmer de dem ellers to gange i
døgnet. Fejemaskinerne, der holder
byens gader og fortove rene, er også
på overarbejde. Alt i alt har ca. 10
mand ekstra arbejde – og de starter
klokken 4 om morgenen, hvor festivaldeltagerne
ikke er så aktive.
Det er også Ole Vangs folk, der
sørger for at regulere trafikken ved
at sætte særlige skilte op med parkeringsområder
osv.
TOILETBESøg FRA 100.000
MENNESKER
Mængden af spildevand til renseanlægget
bliver mere end fordoblet
under festivalen og det kræver noget
ekstra fortæller arbejdsleder Freddy
Jensen på Bjergmarkens renseanlæg:
- Vi har 10-12 mand ekstra i arbejde
i perioden til at passe pumperne på
festivalpladsen, som pumper vandet
over i kommunens kloakker. Også
indholdet i festivalens mange tørklosetter
bliver tømt ud i containere
og pumpet videre til kloakkerne.
DER SKAL STRøM TIL ORANgE
ScENE
Hvordan sikrer man sig, at strømmen
ikke forsvinder fra Orange
Scene midt i en koncert? -Der er
kabelskabe og transformerstationer
over hele pladsen. Vi har 4 ekstra
mand på døgnvagt under festivalen,
og to mand arbejder i dagene op til
festivalen, forklarer driftschef Kaj
Holm Rasmussen fra Forsyningsafdelingen.
Festivalen bruger ca.
380.000 KwH. Det svarer til små 100
parcelhuses forbrug - på et år!
Vand skal der også til. Sådan ca.
12-13.000 m3, hvilket svarer til 250
menneskers årsforbrug. En festival-
deltager bruger ca. ¼ af det vand,
vi ellers bruger til daglig. Nogen vil
mene, det forklarer lugten.
KULTURBUSSEN På WARM-UP
Men det er ikke brand, el og spildevand
det hele. Kommunen tager
også på festival for at levere kultur
til gæsterne. For 3. år i træk kører
kommunens kulturbus ud og deltager
i ”warm-up” de 4 dage før festivalen
starter. Bussen holder på det
campingområde, der hedder ”Book
and Story”, fortæller børne- og kulturkonsulent
Peter Høybye Greisen.
I år kan gæsterne prøve ”band-box”,
som er en hjemmeside, hvor man
kan høre musik med alle de bands,
der deltager på festivalen og give
musikken points.
Der bliver også mulighed for at
læse i 3.000 kasserede bøger, som
ROSKILDE FESTIVAL
bussen tager med. Endelig gentager
bussen sidste års store succes ”Kreashoppen”.
Her stiller medarbejdere
fra børnebiblioteket op med perleplader
og andre sjove påfund. Årets
store hit forventes at blive ”frisørstyling”,
hvor man kan give hinanden
sjove frisurer og hårfarver. 10 medarbejderne
har i de 4 dage vagter på
bussen. Når selve festivalen begynder,
kører bussen ind i festivalens
medieby, hvor den skal være base for
kommunens medarbejdere, der skal
fortælle journalister og musikere om
det kommende Rockmuseum.
▽ Det er let at se fra luften om
brandkravene for placering af scener,
campingarealer mv. er overholdt.
Orange Scene er markeret med en
rød ring.
KILDEN NR. 3/2007 1

0
KORT OG GODT Af lise HAmmersHøj
få adgang til kommunens iTsystemer
for 500,- kr.
I arbejdet med at gøre Roskilde til en attraktiv, moderne og familievenlig
arbejdsplads tilbyder kommunens ledelse nu, at alle kan få
adgang til kommunens fælles IT-systemer hjemmefra. Tanken er
dels at give medarbejderne mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse
af arbejdet, dels at give alle mulighed for at følge med i
nyheder på kommunens interne net. Hvis du har en computer med
internetadgang derhjemme, kan din afdeling købe dig adgang for
den nette sum af 500,- kr.
Pengene går til en såkaldt sikkerhedsnøglen, som I bestiller hos
IT-afdelingen. (Brug den bestillingsformular, som er på Intranettet
under IT > IT-Indkøb > Bestillingsformular.) Det er din arbejdsplads,
der skal betale.
Omstruktureringer er kommet
for at blive. Afdelinger bliver
nedlagt, andre opstår og endelig
er der dem, der skifter navn.
økonomiafdelingen har skiftet
navn til økonomi & analyse.
Personaleafdelingen har skriftet
Familie- og forbrugerminister
carina christensen kiggede
forbi Roskilde 26. april for at
besøge kommunens fædregruppe.
Ministerens øjne faldt
på Roskilde Kommune, da hun
undersøgte, hvilke kommunale
projekter, der kunne være med
til at kaste lys over spørgsmålet
om familiernes manglende lyst
til at få flere børn:
- Jeg havde aldrig hørt om en
fædregruppe før, og jeg synes,
det er en meget interessant idé.
KILDEN NR. 3/2007
foto: Colourbox
nye afdelinger opstår og gamle nedlægges
navn til HR & Organisation.
Udviklingsafdelingen i Fællesforvaltningen
er blevet nedlagt.
Medarbejderne fra afdelingen
er blevet fordelt i Byrådssekretariatet,
økonomi & analyse
og HR & Organisation. Endelig
Roskilde fik besøg af familie- og
forbrugerministeren
Jeg har været meget spændt
på det. Det er virkelig et af
de besøg, jeg har glædet mig
til, fortalte ministeren. Efter
besøget fortalte en begejstret
minister:
- Jeg har tænkt mig at anbefale
idéen med fædregrupperne
til andre kommuner. En del af
idéen med min tur rundt i landet
er at samle de gode idéer, og her
ryger Roskildes fædregruppe
lige ind på listen.
fire sociale institutioner
skifter navn
Socialudvalget har besluttet, at fire institutioner på det sociale
område skal skifte navn. Det drejer sig om RABS, RAKS, Amtsplejestiftelsen
og Støttecenteret 5’eren.
• RABS, der har stået for Roskilde Amts Behandlingsinstitution for
Stofmisbrugere, beholder navnet RABS, men nu som forkortelse
for Roskilde Ambulante Behandlingstilbud for Stofmisbrugere.
• Medicinsk Misbrugsklinik Roskilde er det nye navn for RAKS, der
var en forkortelse for Roskilde Amts Klinik for Stofafhængighed.
Det nye navn fortæller, at der er tale om en medicinsk ydelse for
misbrugere.
• Pilehuset erstatter navnet Amtsplejestiftelsen, som er et psykiatrisk
botilbud for 14 beboere og hjemsted for Psykiatriordningens
hjemmesygeplejersker og hjemmehjælpere og en del af administrationen.
Et af kommunens ældste piletræer står i haven, hvorfor
navnet får en relevant symbolsk betydning.
• Støttecentret 5’eren skifter også navn og hedder fremover Roskilde
Hjemmevejlederteam. Støttecentrets tilbud retter sig mod
voksne udviklingshæmmede med bopæl i Roskilde Kommune.
Rygepolitik er lavet om
Roskilde Byråd har på sit møde den 23. maj 2007 besluttet at
revidere rygepolitikkens definitionen af pausebegrebet. I den gamle
rygepolitik, stod der, at ”det forudsættes, at der alene ryges i
hovedpausen. ’Hovedpausen’ fastlægges lokalt”.
Formuleringen er nu ændret til, at ”det forudsættes, at der alene
ryges i pauser, hvor det i øvrigt er foreneligt med arbejdet”.
er der oprettet en Juridisk
afdeling i Fællesforvaltningen.
Medarbejderne i denne afdeling
kommer fra Juridisk sekretariat
i Byrådssekretariatet.
foto: Colourbox
Cykelløb inde
på rådhuset
Den 2. maj blev kampagnen
”Vi cykler på arbejde” skudt i
gang. Det skete med et cykelløb
med borgmester Poul Lindor
Nielsen og kommunaldirektør
Henrik Kolind som deltagere.
De kørte en rundstrækning, der
foregik både indenfor og udenfor
rådhuset. Borgmesteren vandt
knebent. Men så måtte han også
lige have lidt vand i hovedet på
anden runde.

Er du glad for dit arbejde?
Stor undersøgelse af medarbejdernes
trivsel er på vej
Alle medarbejdere i Roskilde Kommune bliver i efteråret spurgt om,
hvordan de trives på deres arbejdsplads. Målet er at 90% skal svare, at
de er ’meget tilfredse’ eller ’tilfredse’ med at arbejde i kommunen.
Direktionen i Roskilde Kommune ønsker at gennemføre trivselsundersøgelsen,
som led i arbejdet på at gøre Roskilde Kommune til en endnu bedre
arbejdsplads. Flere undersøgelser peger ikke overraskende på, at borgernes
tilfredshed med de offentlige ydelser har direkte sammenhæng med, at kommunens
ansatte er glade for at gå på arbejde.
FORBEREDELSERNE ER STARTET
Arbejdet med at forberede den store undersøgelse er gået i gang. Både ledere
og medarbejderrepræsentanter fra kommunens hovedsamarbejdsudvalg lagde
for nylig hoveder i blød. De deltog i en workshop, hvor de skulle definere
indholdet i den kommende trivselsundersøgelse.
kommunen i pressen
Ansatte må kun ryge en gang om dagen
Anne-mArie steen Petersen, Politiken
Borgmesterkæder
fusionerer
Tiden er nu kommet til en fusion af borgmesterkæderne i de tre gamle kommuner;
Ramsø, Gundsø og Roskilde. Borgmesteren i Roskilde, Poul Lindor
Nielsen (S), vil inden sommerferien kunne tage en borgmesterkæde på, som
passer til den nye kommune, som er en sammenlægning af Gundsø, Ramsø
og Roskilde kommuner. Det er borgmesterkæden fra den tidligere Roskilde
Kommune, som nu også vil få indgraveret byvåbnene for Ramsø og Gundsø.
- Vi har besluttet, at det er den rigtige løsning, fordi borgmesterkæden så vil
bære på historien om de tidligere Ramsø og Gundsø kommuner, siger Poul
Lindor Nielsen.
(Omtalt hos Ritzaus Bureau, Jyllandsposten, Tv2 Lorry, Dagbladet Roskilde,
Lokalavisen Ugenyt og Roskilde Avis)
Af lise HAmmersHøj
Et flertal i Roskilde Byråd har bestemt, at kommunens ca. 7.500
ansatte kun må ryge en gang om dagen, og det skal være i frokostpausen.
To rygepauser om dagen vil fremover være et brud
på reglerne. Byrådet har desuden vedtaget, at ældre mennesker
med behov for hjemmehjælp ikke må ryge i eget hjem, når de får
besøg af en af kommunens hjemmehjælpere.
(Omtalt i Roskilde Avis, Dagbladet Roskilde, Lokalavisen Ugenyt,
Politiken, Berlingske, Danmarks Radio: Aftenshowet, TV2 Radio,
Jyllandsposten, Danske Kommuner, TV2 Lorry, DR Online,
Københavns Radio, Politiken Online,www.3f.dk, Nyhedsavisen,
DK­Nyt, ABC Nyheter (Norge), Vårt Land (Norge) og Arbejds­
markedsstyrelsen.dk )
Roskilde dropper
omstridt rygepolitik
PRESSE
Vi vil blive spurgt om vores trivsel, både med hensyn til arbejdets indhold,
forholdet til vores kolleger og til vores nærmeste leder.
Undersøgelsen vil blive gennemført sidst på året og vil omfatte alle 7.600
medarbejdere i kommunen. Det er tanken at gennemføre en trivselsundersøgelse
i kommunen hvert andet år.
Der er godt nyt til rygere, der arbejder i Roskilde Kommune.
Kommunens nye politik om kun én daglig rygepause til de ansatte
skal laves om: - Den har vist sig for restriktiv. Det er de tilbagemeldinger
vi politikere får, siger borgmester Poul Lindor Nielsen.
I det nye reviderede forslag lægges der op til, at Roskilde Kommunes
rygepolitik fremover skal lyde således: Det forudsættes, at
der alene ryges i pauser, hvor det er foreneligt med arbejdet.
(Omtalt i Roskilde Avis, Dagbladet Roskilde, Lokalavisen Ugenyt,
Jyllandsposten, Danske Kommuner, TV2 Lorry, DR Online, Nyhed­
savisen, DK­Nyt )
KILDEN NR. 3/2007 1

TÆT PÅ CHEFEn
KILDEN NR. 3/2007
Af lise HAmmersHøj
Tæt på chefen
Hvordan er chefen selv chef? Hvilke beslutninger er svære? Hvad er det
bedste ved at være chef? ”Kilden” spørger Roskilde Kommunes direktion.
Handlefrihed
giver go’ energi
Kulturdirektør Stig V.S. Hansen arbejder
ud fra den filosofi, at tillid til
medarbejderne skaber de bedste
resultater.
1. Hvad er det første, du gør, når du møder
om morgenen?
Jeg stikker lige hovedet ind på kontorerne
og si’r go’ morgen. Ellers har jeg ingen ritualer
for, hvordan jeg starter dagen. Jeg
har tjekket mails hjemmefra enten om
morgenen eller aftenen før. Som regel starter
dagen med et møde ved 8.30-tiden.
2. Hvad kendetegner dig som leder?
Jeg har tillid til mig selv og mine omgivelser.
Jeg gi’r mine ledere og medarbejdere
handlefrihed, så længe de har et tydeligt
billede af forventningerne til opgavens
mål og resultater. De er altid velkomne
til at kontakte mig undervejs, men jeg
kommer ikke rendende i tide og utide og
tjekker, hvordan det går. Handlefrihed og
råderum gi’r en god energi i organisationen.
Jeg er bevidst om at ville skabe en go’
arbejdsplads og reflekterer meget over,
hvad der skal til for, vi kan levere de bedste
resultater i Kulturforvaltningen.
3. Hvornår fandt du ud af, at du ville være
leder?
Det var lidt en tilfældighed. Tilbage i 1980
arbejdede jeg på et bibliotek, hvor lederen
fratrådte. Jeg syntes godt,jeg kunne byde
ind med noget der matchede andre potentielle
ansøgere. Det handlede selvfølgelig
også om en lyst til at sætte dagsordnen og
ikke være afhængig af andres kurs. Men
jeg fik i øvrigt ikke lige det job.
4. Hvad kan du bedst lide ved dit job?
Jeg kan godt li’ at ha’ indflydelse på tingene:
Hvad skal vi præstere, og hvordan
kommer vi til det, men jeg sætter også stor
pris på at være sammen med gode mennesker
hver dag. Det synes jeg er meget
vigtigt, når vi snakker om at være glade
for vores arbejde. Magtdistancen er der
naturligvis, men derfor kan vi stadig godt
have respekt for og værdsætte hinanden.
5. Hvad bryder du dig mindst om ved dit
job?
Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om noget,
jeg ligefrem ikke bryder mig om. Men
det gør mig ærgerlig, hvis nogen i mine
omgivelser ikke ta’r ansvar, er uengagerede
eller direkte negativt indstillet. Den
adfærd reagerer jeg på med det samme,
for det er uacceptabelt. Det er heldigvis
yderst sjældent. Jeg husker dog tydeligt
enkelte eksempler tilbage i tiden, hvor det
desværre blev nødvendigt at aftale fratrædelsesordninger
med nogle medarbejdere
pga. samarbejdsproblemer. Problemet var,
at der manglende vilje til samarbejde.
6. Hvad er det sværeste, dit lederjob har
budt dig indtil nu?
Sagen om samarbejdsproblemerne var
ikke behagelig. Men senest: sammenlægningen
af de tre kommuner. Det var svært,
ikke mindst fordi der i lang tid manglede
afklaring af både den politiske og den administrative
ledelse. Uden den klarhed
kom vi til at famle for meget i blinde. Set i
bakspejlet var der en del af vores arbejde,
som ikke var indsatsen værd. Det positive
er, at vi lærte hinanden godt at kende,
og det er værdifuldt i dag. Vi har haft en
fin opbygning af den nye Roskilde Kommune.
7. Kan du huske din største fiasko som leder?
Ordet fiasko er lige voldsomt i den sammenhæng,
men jeg sad for bordenden i
et projekt, som faldt til jorden efter rigtig
meget arbejde. Vi arbejdede med at udvikle
nye former for ledelse i kommunens
daginstitutioner. Stort set alle syntes, det
var et godt projekt, og alt var parat. Men
institutionernes bestyrelser sprang fra i
sidste øjeblik pga manglende økonomi,
og intet af det blev til noget. Det var godt
nok surt. Efterfølgende er tankerne bag
projektet blevet realiseret stille og roligt
med bestyrelsernes accept, og det er jeg
glad for.
8. Hvordan håndterer du stress?
Der er meget pres rundt om os, og det
er vigtigt at være opmærksom på stressens
signaler. Jeg er bevidst om især to
ting. For det første skal jeg have min nattesøvn.
Jeg er så heldig, at jeg sover i det
sekund, hovedet rammer puden. For det
andet er jeg bevidst om at give mit sind
fri ind i mellem, så det hele ikke drukner i
arbejde. Jeg sørger for at lave noget fysisk:
Kløve brænde, løbe, sejle i kajak, gå ture.
Og så skal du huske, at hvis du går i skoven,
skal du ikke tænke på arbejde, men
koncentrere dig om skoven!

9. Svarer du på mobilopkald og mail,
når du holder ferie?
Nej. Jeg er med på, at man som direktør
i en vis udstrækning skal stå
til rådighed for politikerne, men hvis
jeg fx er bortrejst til Østen, så kunne
jeg ikke drømme om at have mobilen
med. Man må sikre sig, at andre er
sat ind i de sager, der ligger. Jeg har
nogle dygtige chefer, så det er jeg helt
tryg ved.
10. Hvad har du ofret undervejs?
Fritidsinteresserne. Mindre tid til
bøger, musik og biografture. Siden
jeg fik mit første lederjob, har jeg
vidst, det ikke var 8-16. Der er ikke
mange lederjob, der holder sig på 37
timer. Der er fx møder om aftenen
med politikere og foreningsmedlemmer,
som er på arbejde om dagen.
Hvis du spørger min familie, vil jeg
tro, de synes, det er gået ud over
dem. Jeg har ikke altid været nærværende,
selv om jeg var hjemme, fordi
jeg har siddet ved pc’en.
11. Hvilke fejlagtige opfattelser kan
medarbejdere have af ledere?
Nogle tror, at lederne ligger inde med
svarene på alt. Men tit er den, der
spørger sin chef mindst lige så vidende.
Lederen kan hjælpe medarbejderen
med at finde vejen til svaret, bl.a.
ved at åbne eller lukke muligheder.
Der er også nogen, der tror, at når en
leder fremlægger en problemstilling,
så har vedkommende en skjult dagsorden
eller allerede truffet beslutning
om, hvordan det skal være. Sådan er
det ikke, i hvert fald ikke hos mig.
12. Hvad kan gøre dig irriteret på en
medarbejder?
Det er der ikke meget, der kan. Men
hvis en medarbejder ikke ta’r ansvar
eller ikke behandler andre ordentligt,
så bliver jeg mere end irriteret.
Men det er ikke aktuelt her. Medarbejderne
knokler løs og går op i deres
arbejde. Jeg synes, vi er gode til at
tage ansvar for hinanden og have det
rart sammen.
13. Hvad er den vigtigste menneskelige
egenskab at besidde som leder?
Troværdighed er vigtig. Og evnen
til at lytte. Og så er det vigtigt at vise
tillid.. Konsulenten Lars Lundgaard
har i øvrigt sagt det meget enkelt: Det
handler om at opføre sig ordentligt.
14. Er du født til at være leder?
Næ, det tror jeg ikke. Men du skal
have lysten til at være der, hvor man
har indflydelse på tingene. Nogle er
bestemt ikke født til det, og vi andre
arbejder på det.
15. Hvis du have haft et helt andet job,
hvad skulle det så være?
Så skulle det være et job indenfor
natur og miljø. Jeg snusede til både
biologi og forst-studiet (skovbrug,
red.), inden jeg startede på biblioteksskolen.
16. Har du et godt lederkneb?
Jeg har ikke et kneb, men et godt
råd. Grundlæggende skal du vise
bLå bOg:
Stig V.S. Hansen
nuværende stilling:
Kulturdirektør
alder:
58 år
TÆT PÅ CHEFEn
Uddannelse:
Bibliotekar fra Danmarks
Biblioteksskole (1976).
Tidligere jobs:
Leder af bibliotekerne i Vallø
og Albertslund Kommuner,
stadsbibliotekar på Roskilde
Bibliotek, børne- &
kulturdirektør i gl. Roskilde
Kommune.
folk tillid. Det betaler sig 99 ud af
100 gange. Og så skal du som leder
sørge for at tage det ansvar og træffe
de beslutninger, der ligger til stillingen!
KILDEN NR. 3/2007 3

4
BAGSIDEn
(til tider tåbelige) Tips
et festligt ur
Er dit gamle vægur blevet lidt trist at kigge på, så er her alle
tiders tip. Klip et stykke firkantet pap ud (eller rundt – det virker
også!). Nu skal du beklæde pappet med et stykke festligt tapet,
eller hvad du ellers har liggende i gemmerne. Den store og
lille viser klipper du også ud – de bliver rigtigt flotte med noget
H
glimmer på.
Så skal du skrive tal på. Det er mest almindeligt at bruge fra 1 til
12, men igen – slip kreativiteten løs!
Endelig flår du urværket ud af dit gamle, kedelige ur og sætter
det bag på det nye.
Med hensyn til batterier, kan vi ikke anbefale genbrug.
Ideen er udviklet af Børnehuset Trekroner øst og er en del af det
såkaldte ReMida projekt, der anvender umiddelbart værdiløse
materialer i de kreative processer med børnene.
Har I et kreativt læsertips, som andre kan få glæde af, så send
det ind til redaktionen: kildenredaktion@roskilde.dk
Bedste tips belønnes med en dejlig æske chokolade.
det sjove link
Darwinprisen er en særlig hæder,
som tildeles personer, som gennem
dum og spektakulær adfærd har
”forbedret den menneskelige genetiske
pulje ved at hindre egne gener
i at nå frem til nye generationer”,
som folkene bag formulerer det.
Prisen har navn efter evolutionsteorien
fader charles Darwin.
Man kan kun kvalificere sig til prisen gennem
ekstraordinært dum opførsel, så som at jonglere med
håndgranater (Kroatien, 2001), springe af et fly for at fotografere
faldskærmsudspringere uden selv at have faldskærm på (North
carolina, 1987), bruge en lighter til at oplyse en brændstoftank,
for at undersøge, om den er tom (São Paulo, 2002).
www.darwinawards.com
KILDEN NR. 3/2007
guldkorn fra
intranettet
plejehjem kan mange ting
To år gammel Otium sofa sælges. Pga. min svigermor kom på
plejehjem, er den fuldstændig som ny.
Tør man spørge hvordan?
- Brugt hunmarsvin søges!
… for så vil vi gerne ha’ den tilbage
- Hjælp...D.19/1-07. Er der nogle, der har stjålet vores campingvogn.
Og det tror vi på…
Fodboldspil til Pc. Fodboldspillet FIFA 07 fra EA Sports sælges
for 250 kr.
Kun brugt én gang.
en ordentlig møg-fætter!
Super fedt akvarie til salg. 250 liter
akvarie med en stor pumpe, 50
cm sugemalle og ca. 10 neon fisk
sælges for 500 kr. Sugemallen har
brug for et kærligt hjem
verden er fuld af ondskab
Kaniner gives væk. (inkl. bur!).
Jeg har to dejlige kaniner af racen
løvehoved. (…) De er søskende,
og fylder 3 år her til maj. Man kan
sagtens tage dem op og nusse med
dem. Jeg søger et nyt kærligt hjem
til dem. :)
OBS!!! Jeg har tidligere haft nogle
der var interesseret i kaninerne,
men det var fordi de ville fodre dem
til deres slange, og sådan syntes
jeg ikke de skal dø, så hvis du er
interesseret i dem på det grundlag,
så lad venligst vær’ med at kontakte
mig.
Alle opslagene er set under ”Det Indre Marked - køb & salg” på
kommunens intranet. Overskrifterne står Kildens redaktion dog
for!
_
Opfordring til debat
Personalebladet Kilden skal være et forum for debat, hvor medarbejderne
kan komme af med deres synspunkter, holdninger
og spørgsmål. Derfor optager Kilden naturligvis debatindlæg fra
ansatte i kommunen.
Skriv til bladet, og så sørger vi for, at du får svar i samme
nummer. Kom til tastaturet, og skriv din mening til redaktionen
på: kildenredaktion@roskilde.dk