ane Cortzen

RUST Nr. 3 • 2012
Af Eva Krarup Randa Nielsen
Odense er
Vi befinder os i et tilrøget kælderlokale i Odense
downtown. Guldøl slupres af lyserøde sugerør,
og jukeboxen lever sit eget liv. Værtshuset Tingstedet
er ifølge Nikolaj Brix, Rasmus Kristian
Brostrup og Frederik Dupont ét af de få steder,
hvor det odenseanske natteliv kan være sig selv
bekendt. Men de tre drenge har ikke opgivet
håbet. Med bloggen ønsker de at få folks øjne
op for Odenses spirende kulturliv.
De tre ungersvende vil gerne have flere legekammerater.
Sammen med Anders Foged
Filtenborg og Kristian Winther driver de bloggen
MereOdenseaner.dk. Med postnummeret
5000 som deres legeplads boltrer de sig i teaterforestillinger,
koncerter og halvsmudskede
bodegaer. Men de savner selskab. Selvom Od-
ense med dens 30.000 studerende er en af Danmarks
største studiebyer, ligger gaderne ofte
øde hen. Især i weekenderne. For der flygter
de fødder, der til daglig betræder de grå haller
på pendleruniversitetet SDU hjem til mors
kødgryder og vennerne i hjemstavnen.
”SDU er nok desværre blevet en slags sid-
ste udvej. Det er jo et tilflytteruniversitet, og
folk får ikke altid tilknytning til byen”, siger
Frederik Dupont.
VOLLSMOSE ER ODENSES BERLIN
For Odense har meget at byde på. Det skorter
ikke på arrangementer, de er bare svære at
finde. Det var netop derfor, at de tre drenge
valgte at starte en blog; for at andre studerende
også skulle få øjnene op for, hvilken fantastisk
smeltedigel af kultur, der gemmer sig bag fordommen
om Danmarks største provinsby. Ras-
16
mere
end tequilashots
Har du også prøvet at stå på et
gabende tomt spillested en lørdag
aften i Odense? Til et arrangement
der, ud over at tælle et par spritstive
gymnasieelever, bliver forbigået i
larmende tavshed. Opbakningen til
Odenses kulturliv er langt fra overvældende.
Det vil drengene bag
bloggen Mere-Odenseaner.dk gerne
lave om på.
Interviewobjekterne var meget imod fotografens forslag om at tage billeder foran H.C. Andersen-
statuen. Så her får I dem foran Brandts Klædefabrik. FOTO: Eva Krarup Randa Nielsen
mus Kristian Brostrup fremhæver blandt andet
Vollsmose som en af Odenses mange perler. De
har blandt andet et kulturhus, hvor de arrangerer
diverse koncerter og andre festlige arrangementer.
Og hvis man tør bevæge sig ud på
disse kanter, er der også en ekstra bonus i form
af natmad: ”Jeg fik den bedste shawarma, jeg
har fået i mit liv. Det var næsten ligesom dem,
man får i Berlin. Vollsmose er Odenses Berlin!”
konkluderer Brostrup.
MINDRE X-FACTOR, MERE FEST
Et af målene med bloggen er at få de studerende
ud af lejlighederne i weekenderne. Fremmødet
blandt de studerende til fester og arrangementer
er skuffende, når man ser på Odenses
rige muligheder for at være den ultimative studieby,
mener de tre odenseanere.
Derudover har bloggen været en måde for de
tre studerende, som ikke oprindeligt er fra H.C.
Andersens fødeby, at lære Odense bedre at
kende og få byen under huden. Men det har
ikke været let at være tilflytter, for der er mange
lukkede segmenter rundt omkring
”Der går meget privatfest i den tit og fredagsbarer
internt på studiet”, siger Nikolaj Brix.
Det, synes de, er ærgerligt. Drengene ønsker
mere mingling på tværs af studierne, for det er
præcis, hvad Odense mangler – diversitet. Rasmus
Kristian Brostrup mener, at odenseanerne
er en flok tryghedsnarkomaner, der kommer
de samme steder og aldrig opsøger nye ting.
”Det er dét, der er den røde tråd, vi vil gerne
have dem til at opleve noget alternativt”,
forklarer han.
Bag bloggens navn gemmer sig filosofien
”mere Odense, end du aner”. Det er ligeledes
præmissen for indholdet - at Odense er mere
end H.C. Andersen og tequilashots på LA Bar.
”I og med at der er så mange, der flytter til
Odense for at studere, er det vigtigt, at der er
et sted, hvor man kan finde informationer om,
hvad der sker. Ellers er der jo ikke noget at sige
til, at de forlader byen i weekenderne”, understreger
Frederik Dupont.
Men selvom drengene prædiker om diversitet
og uudnyttede muligheder i Odense, ind-
rømmer de gerne, at de også selv kan blive til-
bøjelige til at falde tilbage i den samme rutine,
når de går i byen. Boogies og Smagløse
er særligt velbesøgte. Men de prøver i vid udstrækning
at deltage i de arrangementer, de
selv skriver om på bloggen.
ANONYME HIPSTERE
Alle tre er enige om, at bloggen ikke skal være et
selvpromoveringsprojekt. Det er ikke noget, de
bruger som scoretrick i byen, og i virkeligheden
ville de helst være helt anonyme.
”Det handler ikke om os, men om Odense.
Det er for eksempel også derfor, at vi ikke har
nogen billeder af os selv på siden. Vi har dog
valgt at sætte vores navne på, så det giver en
form for validitet”, fastslår Nikolaj Brix.
Med en dobbeltsidet illustreret artikel i RUST
kan de tre bloggere vinke farvel til anonymiteten.
Men hvis det samtidig kan hjælpe til at
få folk op af sofaen og ud i weekenden, så håber
vi, at det er eksponeringen værd.
■