2. udgave af orientering til kommunerne om retlige ...

MILJØstyrelsen 1. november 2002
erhvervsaffaldskontoret
2. udgave af orientering til kommunerne om retlige
handlemuligheder i forbindelse med opbevaring af udtjente
motordrevne køretøjer på privat grund og ”herreløse” biler på veje.
Ændringen i forhold til første udgave dateret d. 5. september 2001 omfatter alene de
ændringer af regelsættet, der er gennemført med
• bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering af affald i form af motordrevne
køretøjer og affaldsfraktioner herfra og
• bekendtgørelse nr. 782 af 17. september 2002 om opkrævning af miljø- og
skrotningsbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og
skrotning af biler.
1. Indledning
Denne orientering er udarbejdet som en hjælp til kommunerne i forbindelse med de
problemer, der opstår som følge af, at udtjente motordrevne køretøjer (herefter benævnt
køretøjer) ofte henstår på offentlige veje og private ejendomme.
Orienteringen er udarbejdet som følge af, at Miljøstyrelsen fra kommunernes side jævnligt
bliver forespurgt om kommunernes retlige handlemuligheder for at løse disse problemer.
Affaldshåndteringen af køretøjer er reguleret i Miljøbeskyttelsesloven 1 og bekendtgørelse 2 om
håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra
(bilskrotbekendtgørelsen), samt affaldsbekendtgørelsen 3 .
Generel vejledning om håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven kan findes i:
Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven 4 .
Der henvises endvidere til:
Brancheorientering for Autoværksteder 5 og
Brancheorientering for Autoophugningsbranchen 6 .
1 Lovbekendtgørelse nr. 698 af 22. september 1998.
2 Bekendtgørelse nr. 480 af 19. juni 2002 om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og
affaldsfraktioner herfra.
3 Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om håndtering af affald.
4 Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 12 1992, Håndhævelse af Miljøbeskyttelsesloven.
5 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 13 2000, Brancheorientering for Autoværksteder.

2. Hvornår er et køretøj affald?
2.1. Regelgrundlaget
Indledningsvist beskrives ejerens ret til at beslutte hvornår et køretøj er affald.
Bilskrotbekendtgørelsen indeholder ikke en definition af, hvornår et køretøj er affald.
I § 1, stk. 2 i bilskrotbekendtgørelsen bestemmes, at den øvrige lovgivning om affald finder
anvendelse, medmindre andet følger af bekendtgørelsen. Det er herefter
affaldsbekendtgørelsens definition af affald der finder anvendelse.
I affaldsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1 defineres affald som:
”Ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bilag 1,
jf. bilag 2 og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er
forpligtet til at skille sig af med”.
Udtjente køretøjer, herunder biler, kan utvivlsomt henføres til en af kategorierne i
affaldsbekendtgørelsens bilag 1, som har følgende brede opsamlingsbestemmelser:
"Ethvert materiale, stof eller produkt, hvis brug er ulovlig".
"Produkter som indehaveren ikke længere har brug for (kasserede artikler fra
landbrug, husholdninger, kontorer, forretninger, værksteder o.s.v.)
I affaldsbekendtgørelsens bilag 2 er udtjente biler direkte nævnt som affald under
punkt 16 01 00.
2.2. Ejerens afgørelse om, at et køretøj er affald
På baggrund af affaldsdefinitionen kan ejeren beslutte, at et køretøj er affald. Dette følger af
første led i affaldsbekendtgørelsens definition af affald.
Det er dermed som hovedregel ejerens beslutning og handling som er afgørende for, hvornår
et køretøj bliver omfattet af reglerne om håndtering af affald.
Ejerens beslutning er som regel præget af økonomiske overvejelser om rentabilitet i forhold til
istandsættelse etc., men beslutningen kan også være bestemt af miljøhensyn, således at en ejer
af, et i øvrigt fungerende køretøj, der eksempelvis kunne gå igennem et syn, kan beslutte at
køretøjet er affald.
6 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5 1993, Brancheorientering for Autoophugningsbranchen.
2

Ejerens afgørelse kan ikke omgøres af andre. Det vil sige, at når ejeren har skilt sig af med et
køretøj som affald kan - for eksempel en autoophugningsvirksomhed - ikke omgøre denne
beslutning med videresalg og genindregistrering til følge, når ejeren har afleveret køretøjet til
affaldsbehandling.
Ejeren af en person- eller varebil er, når han beslutter at køretøjet skal skrottes, forpligtet til at
aflevere køretøjet i overensstemmelse med bilskrotbekendtgørelsens § 4:
”Borgere, virksomheder, offentlige og private institutioner er forpligtet til at aflevere
affald i form af personbiler (M1) og varebiler (N1) til virksomheder registreret i
henhold til § 5 eller til bilforhandlere, der opfylder de i § 7, stk. 2 nævnte
betingelser.
Stk. 2. Borgere, virksomheder, offentlige og private institutioner er forpligtet til at
aflevere affald i form af andre motordrevne køretøjer end de i stk. 1 nævnte, til de af
kommunalbestyrelsen anviste virksomheder.”
Pligten til at aflevere et motorkøretøj til affaldsbehandling er uafhængig af, hvornår køretøjet
er afmeldt i motorregisteret.
Det er kun person- og varebiler, der er afmeldt efter 30. juni 2000 som udløser godtgørelse fra
Miljøordningen for biler. Godtgørelsen udgør 1.500 kr. for biler afmeldt i perioden 1. juli
2000 – 30. juni 2002 og 1.750 kr. for biler afmeldt efter 30. juni 2002, jf. bekendtgørelse nr.
782 af 17. september 2002 om opkrævning af miljøbidrag- og skrotningsbidrag samt
udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler.
2.3. Kommunens mulighed for at definere et køretøj som affald
Kommunen fører tilsyn med, at lovgivningen om håndtering af affald efterleves af borgere,
virksomheder og institutioner. Kommunen kan træffe afgørelse om, at et køretøj er affald.
Behovet herfor opstår i de situationer, hvor der opbevares ét eller flere udtjente køretøjer
(skrotbiler) på privat grund, og hvor kommunen konstaterer, at der er tale om ulovligt oplag af
affald, eller hvor ejeren, ikke på eget initiativ, skiller sig af med køretøjet som affald.
Kompetencen har kommunalbestyrelsen i medfør af affaldsbekendtgørelsen § 3, stk. 2:
”Kommunen afgør om et stof eller en genstand er omfattet af stk. 1 nr. 1.”
I de tilfælde hvor det er vanskeligt at afgøre, om et køretøj er affald, og der ikke er opnået
afklaring heraf ved henvendelse til ejeren, kan kommunen søge hjælp hos en motorsagkyndig
fra eksempelvis politiet eller Statens Bilinspektion.
2.3.1. Kriterier til konkret vurdering af om køretøjer er affald eller et produkt.
3

Ved afgørelsen af, om et køretøj er affald, kan Miljøstyrelsen anbefale, at et eller flere af
nedenstående 6 kriterier anvendes som led i en konkret vurdering.
a. Køretøjet er ikke økonomisk reparerbart.
b. Køretøjet kan ikke registreres uden forudgående syn (synsrapport).
c. Køretøjet har været uindregistreret (afmeldt fra motorregistret) i en længere periode
(mere end 6 måneder) og der er ikke (synlige) tegn på, at istandsættelse er iværksat.
d. Ophugning af køretøjet er påbegyndt.
e. Køretøjet er overtaget fra sidste registrerede ejer med henblik på ophugning.
f. Køretøjet er afleveret til affaldshåndtering på en registreret ophugningsvirksomhed.
Ved kommunens afgørelse af om et motorkøretøj er affald eller ej kan disse 6 kriterier
anvendes. Hvis e. eller f. er opfyldt vil køretøjet som hovedregel være at betragte som affald.
For kriterierne a. til d. vil hovedreglen være at flere kriterier skal være opfyldt samtidig.
Når kommunen skal afgøre om et oplag af køretøjer er affald er det nødvendigt at foretage en
konkret vurdering af hvert køretøj.
Hvis ejeren ikke er enig i kommunens vurdering af, at et køretøj er affald bør ejeren kunne
fremvise de papirer der normalt følger med ejerskabet af et motordrevet køretøj, herunder
registreringsattest og købsaftale. Hvis ejeren ikke er i besiddelse af disse dokumenter kan det
være indicier på, at ejeren ikke har til hensigt at istandsætte køretøjet med henblik på
genregistrering.
Ved afgørelsen af, om køretøjer skal betragtes som affald når de transporteres til eller fra en
medlemsstat er der i EU enighed om, jf. nedenstående, at anvende to hovedkriterier ”ikke
køredygtigt” og ”ikke økonomisk reparerbar”. Disse to kriterier kan også anvendes ved
afgørelsen af, om køretøjer henstillet på privat grund er affald. Hvis køretøjerne anses for
”ikke-økonomisk reparerbare”, kan kommunen beslutte, efter en konkret vurdering, og under
hensyntagen til de øvrige kriterier nævnt ovenfor, at der er tale om affald og ejeren bliver
dermed omfattet af pligten til at aflevere køretøjet til korrekt affaldshåndtering.
EU kriterierne til konkret vurdering af om et køretøj er affald når det eksporteres eller
importeres er beskrevet i en selvstændig orienteringsskrivelse som forventes udsendt ultimo
2001.
3. Køretøjer på privat grund
3.1. Virksomhedssituationen
Mange kommuner konstaterer i forbindelse med tilsyn, at der på private grunde opbevares
uindregistrerede køretøjer i større eller mindre antal.
Kommunen kan i sådanne tilfælde afgøre, om køretøjerne er affald eller ej, jf. ovenstående.
4

I mange tilfælde vil opbevaringen af motorkøretøjer være et resultat af at ejeren ikke kender,
eller har følt sig forpligtet af, bilskrotbekendtgørelsen og derfor ikke har afleveret sit udtjente
motorkøretøj(er) til affaldsbehandling.
I andre tilfælde må kommunen konstatere, at der på ejendommen reelt foregår enten
autoophugning eller autoreparation. I det følgende beskrives kort kommunens mulighed for at
gribe ind over for ulovlig autoophugning eller autoreparation.
Opbevaring af udtjente køretøjer skal i henhold til § 9 stk. 6 i den reviderede
bilskrotbekendtgørelse ske på et impermeabelt areal.
3.1.1. Autoophugning
I Miljøbeskyttelseslovens § 33 bestemmes at ”virksomheder, anlæg eller indretninger der er
optaget på den i Miljøbeskyttelsesloven § 35 nævnte liste (listevirksomhed), må ikke
anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf ”.
Miljøbeskyttelsesloven § 35 bestemmer at Ministeren kan udfærdige en ”liste over særligt
forurenende virksomheder, anlæg eller indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i
§ 33”. Denne liste er at finde i godkendelsesbekendtgørelsen 7
Autoophugning er omfattet af punkt K4 på listen over godkendelsespligtige virksomheder 8 .
En virksomhed, der driver autoophugning, skal derfor som udgangspunkt søge kommunen om
miljøgodkendelse, da omfanget af aktiviteten ikke er afgørende for godkendelsespligten.
I Brancheorientering for autoophugningsbranchen 9 findes dog en vejledende
minimumsgrænse for, hvornår en ophugningsvirksomhed skal godkendes:
” hvis virksomheden/privatpersonen årligt modtager mere end 10 biler til
ophugning, og /eller hvis en virksomhed eller privatperson på/ved virksomhedens
eller privatpersonens grund ved gentagne inspektioner i forbindelse med
miljømyndighedernes tilsyn har mere en 5 biler stående påbegyndt til ophugning”
Da der udelukkende er tale om en vejledning kan kommunalbestyrelsen fastsætte andre
minimumsgrænser for godkendelsespligten.
Anvender kommunen en anden minimumsgrænse ved en konkret afgørelse, vil en sådan
afgørelse ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 37.
§ 37 er en endelighedsbestemmelse i forhold til kommunens afgørelse om en given
virksomhed skal godkendes i forhold til de krav der følger af kapitel 5 i
Miljøbeskyttelsesloven om forurenende virksomhed.
Denne afgørelse skal være begrundet.
7 Bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomheder.
8 Bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomheder, bilag 1.
9 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5 1993.
5

Kommunen kan træffe afgørelse om, at al ophugning (fra 1 køretøj og opefter) kræver
miljøgodkendelse, jf. Miljøbeskyttelseslovens §§ 33, 35 og 37.
Det skal bemærkes, at ophugningsvirksomheder, der ikke er registreret hos Miljøstyrelsen,
kun må håndtere person- og varebiler, der efter miljøbehandling på en registreret
ophugningsvirksomhed afleveres til en godkendt ophugningsvirksomhed eller til en
virksomhed, der er anmeldt som autoværksted jf. bilskrotbekendtgørelsens § 11, og/eller
andre former for køretøjer.
Opbevaring af udtjente køretøjer skal i henhold til § 9 stk. 6 i den reviderede
bilskrotbekendtgørelse ske på et impermeabelt areal. Denne bestemmelse finder dog først
anvendelse fra d. 1. juli 2003 for affaldsbehandlingsvirksomheder, der er godkendt til
autoophugning efter miljøbeskyttelseslovens § 33 før d. 1. juli 2002.
3.1.2. Autoværksted
Hvis kommunen ved tilsyn, og ved inspektion af de opbevarede køretøjers generelle tilstand,
konstaterer at der er tale om autoværkstedsvirksomhed, skal kommunen efter
autoværkstedsbekendtgørelsens §§ 15 og 16 påse, at virksomheden opfylder de miljøkrav der
er fastsat i autoværkstedsbekendtgørelsen 10 . Autoværkstedsbekendtgørelsens § 2 bestemmer
dog, at hvis hovedaktiviteten falder inden for et listepunkt i godkendelsesbekendtgørelsens 11
er virksomheden som helhed omfattet af godkendelsesbekendtgørelsen. Det relevante punkt er
K4 i bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen.
I Brancheorientering for autoværksteder 12 , side 7 er det anført, at reparationer og
servicearbejder som ejeren foretager på sit egen køretøj, ikke er omfattet af
autoværkstedsbekendtgørelsen.
For en nærmere uddybning af reglerne om autoværksteder kan der henvises til
brancheorienteringen for autoværksteder 13 .
3.1.3. Blandingsaktiviteter
Hvis en autoophugningsvirksomhed også har et autoværksted, hvor køretøjer istandsættes, er
autoværkstedet en biaktivitet til ophugningsvirksomheden, og der kan stilles vilkår til
værkstedet i miljøgodkendelsen der meddeles efter Miljøbeskyttelsesloven § 35. Værkstedet
vil i dette tilfælde være reguleret af ophugningsvirksomhedens miljøgodkendelse og ikke af
autoværkstedsbekendtgørelsen.
10 Bekendtgørelse nr. 922 af 5. december 1997 om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af
autoværksteder.
11 Bekendtgørelse nr. 646 af 29. juni 2001 om godkendelse af listevirksomheder.
12 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 13 2000, Brancheorientering for Autoværksteder.
13 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 13 2000, Brancheorientering for Autoværksteder.
6

Hvis et autoværksted har ophugning som biaktivitet, vil værkstedet være reguleret af
autoværkstedsbekendtgørelsen, jf. § 2, og autoophugningsvirksomheden vil evt. skulle
miljøgodkendes særskilt, hvis kommunen afgør at der er tale om godkendelsespligtig
virksomhed. Ophugningsaktivitet under den vejledende minimumsgrænse reguleres efter
Miljøbeskyttelseslovens § 42, såfremt aktiviteten medfører uhygiejniske forhold eller
væsentlig forurening. Nærmere beskrivelse af problematikken hoved- eller biaktivitet findes i
Brancheorientering for Autoværksteder 14 .
Opbevaring af udtjente køretøjer skal i henhold til § 9 stk. 6 i den reviderede
bilskrotbekendtgørelse ske på et impermeabelt areal.
3.2. Privat opbevaring
Hvis kommunen er af den opfattelse, at der ikke er tale om udøvelse af virksomhed, men blot
almindelig ”samlermani” eller lignende, kan kommunen på baggrund af en konkret vurdering
af hvert enkelt køretøj beslutte at de opbevarede køretøjer helt eller delvis er affald. Hvis
kommunen afgør, at et eller flere af køretøjerne er affald, kan kommunen indskærpe
overholdelse af bilskrotbekendtgørelsens § 4, såfremt der er tale om person- eller varebiler.
Ved afgørelsen af om bilerne er affald skal kriterierne – og proceduren - i afsnit 2.3.1.
anvendes
3.2.1 ”Herreløse” køretøjer på privat grund
En anden problemstilling er ”herreløse” biler på privat grund.
Såfremt et ”herreløst køretøj”, som kommunen klassificerer som affald, henstår på privat
ejendom, kan kommunen i første fase forsøge at rette henvendelse til den sidste registrerede
ejer og indskærpe denne pligt til at aflevere køretøjet til ophugning.
Hvis dette ikke er muligt, kan grundejeren, under visse betingelser, blive omfattet af pligten til
at bortskaffe de henstillede køretøjer.
Kommunen kan undersøge, om grundejeren har reageret overfor henstillingen af køretøjer
(skrotbiler) på sin grund. Har grundejeren f.eks. foretaget politianmeldelse eller rettet
henvendelse til kommunen herom. Grundejeren kan også tænkes at være i besiddelse af anden
dokumentation for, at køretøjerne ikke tilhører ham.
Hvis grundejeren ikke kan sandsynliggøre, at køretøjerne ikke er ejet eller besiddes af ham,
og grundejer endvidere ikke har forsøgt, for eksempelvis ved henvendelse til politiet eller
kommunen, at få køretøjerne fjernet, så kan forpligtelsen til at sørge for lovmæssig
behandling af køretøjerne overgå til grundejer, jf. planlovens § 63. Denne bestemmelse blev
14 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 13 2000, Brancheorientering for Autoværksteder, side 40.
7

anvendt i Vestre Landsrets dom af 16 august 2000 15 til at dømme en grundejer til at sørge for
oprydning af henstillede køretøjer på privat grund.
3.2.2. Hvis motorkøretøjet ikke kan defineres som affald.
Nogle køretøjer er så gamle, at økonomiske overvejelser alene, ikke vil være nok til at
bestemme om køretøjet er affald eller ej. Veteranbiler og andre historiske køretøjer har værdi
udover det økonomiske.
Det må forudsættes, at en ejer af et bevaringsværdigt køretøj opbevarer det under forhold,
som beskytter det mod yderligere forfald. Hvis køretøjet opbevares ubeskyttet udendørs, kan
dette tale for, at der ikke er en reel hensigt om at bevare køretøjet. Et køretøj, som ejeren
hævder er bevaringsværdigt, men som opbevares udendørs uden beskyttelse mod yderligere
forfald kan således, efter en samlet og konkret vurdering, defineres som affald, selvom ejeren
hævder at det er et samlerobjekt.
Hvis køretøjer henstillet på privat grund ikke kan defineres som affald, bør kommunen
konkret vurdere om opbevaringen udgør en miljøfare. Motordrevne køretøjer indeholder en
række væsker (motorolie, kølervæske og andre væsker), der ved udsivning kan udgøre en fare
for forurening af jorden og grundvandet. Dette betyder, at oplag af køretøjer skal foregå på en
sådan måde, at jord og grundvand ikke står i fare for at blive forurenet. Dette sikres ved, at
grundejeren ansøger amtet om tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til opbevaring af
bilerne. Denne tilladelse kan amtet så udstede på vilkår, der sikrer omgivelserne mod
udsivende miljøfarlige væsker. Kommunen skal i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 68 føre
tilsyn med at vilkårene overholdes.
4. Køretøjer henstillet på gade og vej (herreløse biler)
I nogle amter og kommuner er det et problem, at uindregistrerede køretøjer henstilles på
offentlig gade og vej - såkaldte ”herreløse biler”.
Som udgangspunkt skal vejmyndigheden henvende sig til ejeren af køretøjet og opfordre
denne til at fjerne køretøjet og sørge for korrekt affaldsbehandling af denne. Kommunen er
vejmyndighed for kommunale veje og amtskommunen er vejmyndighed for amtsveje jf.
vejloven 16 .
På private veje er grundejerforeningen, som ejer af vejen, som hovedregel ansvarlig for
affaldshåndteringen af henstillede køretøjer, såfremt de ikke kan finde ejeren.
15 Dommen er vedlagt som bilag til denne orientering.
16 Lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999.
8

Hvis ejeren kan findes, men ikke reagerer på kommunens påbud om at fjerne køretøjet, er det
vejmyndighedens opgave at sørge for, at køretøjet bliver miljømæssigt korrekt
affaldsbehandlet. Det skal bemærkes, at vejmyndigheden (eller grundejeren) ikke kan opnå
godtgørelse fra Miljøordning for Biler for affaldsbehandlingen. Vejmyndigheden kan i de
tilfælde, hvor den har haft udgifter til at fjerne bilen, kræve disse udgifter dækket af den
senest registrerede ejer.
Politiets rolle med hensyn til de ”herreløse” biler er, udfra et færdselssikkerhedshensyn, at
sørge for at køretøjer der er til fare for trafikken fjernes. Politiet kan enten transportere
køretøjet direkte til korrekt ophugning eller transportere den til en oplagsplads med henblik på
efterforskning af hvem der er ejer. Politiet kan naturligvis også have behov for at sikre
køretøjet til undersøgelse af mistanke om forsikringssvindel eller lignende.
Med bekendtgørelse nr. 782 af 17. september 2002 er der gennemført regler om, at der kan
ydes godtgørelse til politi og kommuner som efter retmæssig fjernelse eller konfiskation
indleverer en udtjent bil til affaldshåndtering, forudsat betingelserne for udbetaling af
godtgørelse i øvrigt er opfyldt. Der skal bl. a. foreligge dokumentation for at bilen er afmeldt
efter d. 30. juni 2000.
5. Fortegnelse over domme til belysning af retspraksis.
Dom afsagt af Retten i Thisted den 13. juni 2001. Ulovligt oplag af biler og undladelse af at
aflevere disse til registreret ophugger.
Dom afsagt af Kriminalretten i Vejle 15. juni 2000. (utrykt) om ulovlig
autoophugningsvirksomhed og manglende overholdelse af pligt til at aflevere udtjente biler til
registreret ophugger.
Vestre Landsrets dom af 16. august 2000 (utrykt) (om overtrædelse af Planloven ved ikke at
fjerne oplag af biler, eller at søge om tilladelse til opbevaring af biler)
Vestre Landsrets dom af 16. august 2000 (utrykt) om overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven
ved at have oplagt forurenende affald på en ejendom.
Vestre Landsrets dom af 8. november 1999 (utrykt) om ulovlig autoophugningsvirksomhed.
Dom afsagt af Retten i Hillerød 16. marts 2000. (utrykt) om ulovlig afbrænding af affald
Dom afsagt af Retten i Fjerritslev 28. juni 2001.
Dom afsagt af Retten i Slagelse 28. juni 2001 (utrykt) om ulovlig autoophugningsvirksomhed.
9