psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft.

FAMILIERÅDGIVNING
PROJEKT: PSYKOSOCIAL STØTTE TIL FAMILIER MED EN FORÆLDER
MED KRÆFT.
Projektgruppen
Mikael Thastum
Henrik Kruse
Grete Hedegaard
Ulla Juel-Blicher
Gerd Baadsgaard
Helge Hallmann
Lotte Gubba
Louise Berg Olesen
Anne Munk Hansen
Mikael Birkelund Johansen
December 2005

INDHOLDSFORTEGNELSE
Familiebillede............................................................................................................................. 3
Kort resumé af projektet og dets resultater................................................................................ 4
Baggrund.................................................................................................................................... 5
Familierådgivningen .................................................................................................................. 7
Rammerne................................................................................................................................... 8
Gæster i familiens hjem - men værter for samtalen. .................................................................. 9
Ny information.......................................................................................................................... 11
Tilbagemeldinger fra familierne til rådgiverne ....................................................................... 13
Faktorer af betydning for udviklingsprojektet ......................................................................... 13
Tallene...................................................................................................................................... 15
Evaluering af rådgivningen...................................................................................................... 21
Konklusion og perspektivering................................................................................................. 24
Bilag ......................................................................................................................................... 25
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 2 af 25

FAMILIEBILLEDE
Sent torsdag eftermiddag hos Mette og Jens Andersen. Anders på 10 kommer ræsende
på sin cykel hjem fra SFO. På vej ind ad indkørslen kommer han igen i tanke om,
at mor i dag har fået kemobehandling og sikkert ligger på sofaen og har det rigtig
skidt. Han har haft en klump i maven hele dagen, men havde lige et øjeblik glemt, at
mor har tarmkræft, - at storebror Jesper på 13 har en masse problemer i skolen, fordi
han ikke kan styre sit temperament for tiden, - at far knokler med at gå på arbejde,
tage med mor til behandling og oven i det må han også ordne meget af det praktiske
derhjemme, fordi mor hele tiden er så træt. Rigtig mange ting er forandret i hverdagen
i familien, og de kommer let op at skændes eller går rundt og er sure. Alt det rare
som de gjorde sammen, før mor blev syg, er der ikke ret meget af mere. Og de taler
heller ikke rigtig sammen som før.
Og ganske rigtigt: Far er i gang med aftensmaden og mor ligger på sofaen, - hun er
bleg og ser tynd ud. Hun prøver at smile til Anders.
Hun tænker i et glimt:
”Hvor ser han bekymret ud. Bare jeg turde spørge ham, hvordan han har det”?
”Det er min skyld, at hele familien har det så skidt”.
”Tænk hvis jeg ikke bliver rask. Tænk hvis jeg dør af det her. Jeg VIL blive rask”.
”Hvordan skal de klare sig uden mig?”
”Jeg orker ikke at tænke på, hvordan vi skal klare det her. Jeg kan ingenting overskue
lige nu”.
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 3 af 25

KORT RESUMÉ AF PROJEKTET OG DETS RESULTATER
I perioden 1. august 2003 til 31. december 2004 gennemførte Kræftrådgivningen i Århus Amt i
samarbejde med Psykologisk Institut ved Århus Universitet et Familierådgivningsprojekt.
30 kræftramte familier med mindre børn blev tilbudt et rådgivningsforløb.
Formålet med projektet har været at etablere og metodisk videreudvikle en model for et familierådgivningstilbud,
som sigter på at afhjælpe børns manglende trivsel som følge af en forælders
kræftsygdom.
Kræftrådgivningen har ønsket at afprøve et rådgivningskoncept, som er karakteriseret ved en tilgang,
der tager udgangspunkt i, at familierne selv er i besiddelse af ressourcer til at mestre situationen
med en kræftramt i familien. Vi har taget afsæt i et mindsteindgrebsprincip, og det har været
vigtigt at udvikle et rådgivningstilbud, som i videst muligt omfang lader familierne bevare deres
autonomi. Rådgivningen har været meget fokuseret, formålsbestemt og grundantagelserne, vi som
rådgivere har arbejdet ud fra, særdeles gennemdiskuterede.
Rammerne for Familierådgivningens gennemførelse har været specielle, og samarbejdet med Psykologisk
Institut og det forskningsmæssige felt af stor betydning.
Evalueringen af Familierådgivningen viser en signifikant bedring i familiernes generelle funktion,
kommunikation i familien og bedring i familiens åbenhed i forhold til at dele følelser efter rådgivningsindsatsen.
De væsentligste temaer de forældre og børn, der har deltaget i familierådgivningsprojektet beskriver,
i forhold til hvilken effekt rådgivningsindsatsen har haft, er:
1. Bekræftelse af at være en ”god nok” forælder
2. Større forståelse af og empati med andre familiemedlemmers følelser og reaktioner
3. Større følelse af intimitet og sammenhæng i familien
4. Normalisering og en følelse af legitimering af egne følelser
5. Alle de børn som havde deltaget i en børne- eller teenagegruppe beskrev dette som en positiv
og vigtig oplevelse
Hovedeffekten af rådgivningen synes at være en mere åben kommunikation i familien. Familierne
har i evalueringen betonet vigtigheden af, at de gennem Familierådgivningen har haft mulighed
for at tale om sygdomsrelaterede vanskeligheder i en tryg setting. Mange forældre tilkendegiver,
at de under rådgivningsforløbet opnåede en mere realistisk opfattelse af deres børns følelsesmæssige
tilstand, hvilket gav dem mulighed for at hjælpe børnene med at mestre sygdommen på en
mere hensigtsmæssig måde. Familierne oplevede, at de blev knyttet stærkere til hinanden og konfliktniveauet
mindskedes. Forældrenes følelse af kompetence blev øget, hvilket var rådgivningens
hovedformål.
Efter afslutning af projektperioden må vi konkludere, at det er lykkedes at udvikle en brugbar
model for korttidsrådgivning, som opfylder de fleste af de krav, ønsker og forventninger, vi havde
på forhånd.
Projektmedarbejderne har selv haft stor glæde af de erfaringer, der er indhøstet undervejs i projektperioden,
hvorfor vi har valgt at beskrive modellen og de forudsætninger, der var til stede så
konkret som muligt i nærværende rapport.
Dette med henblik på at vi sammen med kolleger i andre Kræftrådgivninger samt eksterne samarbejdspartnere
kan videreudvikle konceptet herunder medinddrage de fingerpeg den eksterne evaluering
har forsynet os med.
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 4 af 25

BAGGRUND
Kræftens Bekæmpelse har siden midten af 90èrne haft børn som pårørende som særligt fokusfelt
og indsatsområde.
I takt med den øgede opmærksomhed på børns behov i forbindelse med tab og trussel om tab, er
efterspørgslen efter rådgivning til forældre om børns reaktioner steget markant. Det samme gælder
behovet for tilbud specielt tilpasset børn og unge. Kræftrådgivningen i Århus Amt har af den
grund siden 2002 haft et fast gruppetilbud til teenagere med en kræftsyg forælder. Erfaringen har
været, at denne form for tilbud i langt højere grad appellerer til aldersgruppen end individuelle
tilbud gør.
På grund af de mange henvendelser fra usikre forældre, blev behovet for at styrke forældrenes
kompetence iøjnefaldende og Kræftrådgivningen ledte efter en model, der inkluderede hele familien
og havde forebyggende karakter.
Den rette anledning til at indgå i et samarbejde om udvikling af et rådgivningstilbud med en familieorienteret
tilgang kom, da Psykologisk Institut i Århus henvendte sig til Kræftens Bekæmpelse
i 2003.
Psykologisk Institut deltog i et EU finansieret forskningsprojekt sammen med Tyskland, Østrig,
Finland, Grækenland, Rumænien, Schweiz og England: COSIP – ”Children of somatically ill parents”.
Det danske delprojekt hed: ”The inner world of the coping child - kognitive og emotionelle tilpasningsmønstre
hos børn med en syg forælder”. Målet med forskningsprojektet var at udvikle retningslinier
for en forebyggende indsats omkring disse børns udviklingsmæssige behov.
Delprojektet tilbød ikke rådgivning til familierne, men Psykologisk Institut fandt det efter kort tid
etisk utilfredsstillende ikke at have mulighed for at tilbyde rådgivning til de familier, der havde
indvilget i at udfylde spørgeskemaer og lade sig interviewe, hvis familierne oplevede behov for
støtte.
Rekruttering af familier til forskningen fungerede desuden ikke optimalt og der var en forventning
om, at flere familier ville have interesse for at deltage i forskningsprojektet, hvis de i tilgift kunne
få tilbudt rådgivning.
Et fælles projekt opstår
Kræftrådgivningens ønske om at udvikle de faglige kompetencer på familierådgivningsområdet
for bedre at kunne møde behovet hos familierne og Cosip-projektets ønske om at tilbyde
rådgivning til familierne i projektet og at finde flere familier som ville gå ind i forskningsdelen
passede godt sammen. Et fælles projekt med samtidigt fokus på at tilbyde konkret familierådgivning
og på at udvikle en bæredygtig familierådgivningsmodel tog form.
I projektgruppen viste det sig at mødet mellem forskergruppen og rådgivergruppen blev inspirerende
og konstruktivt i forhold til udviklingen af projektet strukturelt og indholdsmæssigt.
Samarbejdet med et forskningsprojekt gjorde det desuden muligt at få et af Kræftens Bekæmpelses
patientstøttetilbud evalueret af forskere med erfaring i anvendelse af og bearbejdning af
interviewmateriale.
I Kræftens Bekæmpelse har Kræftrådgivningerne gennem mere end 25 år opsamlet erfaringer
med rådgivning af enkeltpersoner, par og familier, ligesom de seneste 10 års indsats omkring
børn og sorg, bl.a. initieret af ”Om Sorg” - projektet har bidraget med betydningsfuld viden om
børns reaktioner og behov, når kræft rammer en familie. På denne erfaringsbaggrund blev det
vigtigt for os at afprøve og udvikle en model, der
• kan tjene som standardprocedure for rådgivning af børnefamilier, hvor en forælder er
kræftramt.
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 5 af 25

• tilbyder psykosocial støtte til hele familien, før børnene udvikler symptomer og som
derfor er forebyggende.
• kan hjælpe familien frem til mere aktive mestringsmåder, som øger trivslen og bidrager
til sikring af fortsatte udviklingsmuligheder for børnene.
• kan give familien en måde at tænke og handle på, som øger kontrol og empowerment i
en kompleks og uvis langtidsproces.
• kan give behandlerne en måde at tænke og handle på, som øger fokusering og afgrænset
indsats i en kompleks familiesituation.
Grundantagelser
I projektgruppen mødte vi hinanden med forskellige teoretiske og terapeutiske erfaringer. Vi
måtte derfor arbejde os frem til et fælles ståsted og fælles grundantagelser om livet i familier,
da det bl.a. var i makkerskabets praksis ude i familierne, at familierådgivningen skulle udvikles
og de forskellige fagligheder skulle påvirke hinanden.
Modellen som blev udviklet er baseret på og inspireret af en teoretisk referenceramme bestående
af især tilknytningsteori, systemisk familieteori, eksistenspsykologi og kriseteori.
De fælles grundantagelser for familiearbejdet blev:
• Relationer som eksistensvilkår
• Vi fødes ind i relationer til andre mennesker og lever i familier knyttede til og afhængige
af hinanden. Familien er et af barnets grundvilkår, og den kan være både problemskabende
og problemløsende. Familien er en ressource
• Trusler om tab ryster grundlæggende alle
• Når kræft rammer i en familie rammes alle familiemedlemmer på forskellig måde. De
forskellige familiemedlemmer har forskellige mestringsstrategier
• Smerte kan forarbejdes sammen
• Den dybe tilknytning mellem mennesker i en familie udgør en positiv ”grokraft”.
Smerte og sorg kan forarbejdes, når det udtrykkes og rummes sammen. At bære bekymring,
angst og smerte alene øger risikoen for ensomhed og dårlig trivsel
• Ressourcer rejser sig, når eksistensen trues - de helende kræfter er store
• Familier som er ramt af kræft udsættes for mange belastninger. Med en kortvarig støttende
indsats vil familiens egne ressourcer kunne skabe forandring. Oplevelser af nærhed
og samhørighed øges
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 6 af 25

FAMILIERÅDGIVNINGEN
Formål med rådgivning af familier med en kræftsyg forælder
Det overordnede formål er at tilgodese børnenes trivsel gennem en familie-
orienteret rådgivning.
Specifikt i forhold til familien som helhed, til forældrene og til børnene.
I forhold til familien som helhed har rådgivningen fokus på at:
• Undersøge kommunikationsmønstre med henblik på at fremme en
alderssvarende kommunikation om sygdommen i forhold til børnene
• Øge opmærksomheden på og accept af divergerende behov, ressourcer,
netværk og mestringsstrategier hos familiemedlemmerne.
I forhold til forældrene (og evt. stedforældre) har rådgivningen fokus på at:
• Øge forældrekompetencen og tilliden til denne ved
• Opmærksomhed på rolleskift og balanceforskydninger forældrene imellem
• At undersøge og støtte forældrenes egen oplevelse af kompetence i forhold
til børnene
• At støtte forældrene i en alderstilpasset kommunikation
• At fremme indbyrdes åbenhed om sygdommen og reaktionsmønstre
• At undersøge og evt. støtte brug af netværk
• Støtte forældrene i at bearbejde eventuelle indbyrdes problemer forårsaget
af sygdommen
I forhold til børnene har rådgivningen fokus på at:
• Undersøge og evt. øge barnets kognitive forståelse af modtagne informationer
• Øge opmærksomheden og legitimiteten omkring egne følelser og tanker
• Gennemarbejde eventuelle skyldfølelser
• Øge opmærksomheden på mestringsstil og tilgængelige ressourcer – herunder
netværk.
Formålet som hjælp til at holde fokus i samtalerne
Tydelighed med hensyn til Familierådgivningens formål har været væsentligt for projektgrup-
pen. Det er vores erfaring, at det, at vi fra starten har haft et klart formuleret og afgrænset formål
med rådgivningen har skærpet vores fokus omkring forældrekompetencen og mulighederne for
gennem Familierådgivningen at understøtte denne.
Det konkretiserede formål har ligeledes hjulpet rådgiverne til at afgrænse sig i forhold til andre
problemstillinger, der identificeres under rådgivningsforløbet.
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 7 af 25

Det skærpede fokus har ligeledes været hjælpsomt i forhold til at holde opmærksomheden på
familiens egne ressourcer og helende kræfter.
”Det jeg føler jeg har fået med, det har været i forhold til børnene. Det lettede at få bekræftet, at det
man gjorde, det var det rigtige. At vi ikke havde gjort noget, der kunne ødelægge dem for fremtiden.
Fordi det er selvfølgelig det, man er allermest bange for. Én ting er ens egen sygdom. Hvis man skulle
ødelægge noget for børnene for resten af livet. Det ville ikke være til at holde ud. Så det var dejligt, at
få bekræftet, at sådan var det ikke” (forældreudsagn).
Vi har derfor fra starten præsenteret projektets fokus og muligheder for familierne. På den måde
er det søgt tilsikret, at perspektivet og rammerne for samarbejdet er klargjort, og at der i den
indledende samtale finder en forventningsafstemning sted.
Som familierådgivere tager vi udgangspunkt i de temaer, problemstillinger og tvivlsspørgsmål
forældrene er optagede af i forhold til deres forældreevne og deres børns trivsel som følge af
kræftsygdommen. Med fokus på det formål, projektgruppen har bestemt sig for at have med
rådgivningen ser vi sammen med familien på den påvirkning kræftsygdommen har på rollerne,
relationerne og kommunikationen i familien. I familiesamtalen er vi opmærksomme på at være
kontaktskabende, men også at finde et passende sprogligt udtryk og en kommunikationsform,
der er meningsfuld og brugbar for hele familien.
I forhold til kontakten og positionen for rådgiverne fra Kræftens Bekæmpelse har det været af
betydning, at vi har haft mulighed for at være neutrale ankerpersoner. Vi har ikke gået nogens
ærinde. Vi har været der for familiens skyld og på familiens præmisser. Familierådgivningen
tilpasses uanset de på forhånd fastlagte rammer hver enkelt familie og har undervejs set meget
forskellig ud med hensyn til antal samtaler, settings, temaer for samtalen og omdrejningspunkt
for dialogen.
Alligevel er det indtrykket, at det for stort set alle medvirkende familier har set sådan ud, at
samtalen meget hurtigt har fået et indhold, der gav mening for forældrene/familien, idet netop
tanker om, hvordan forældreevnen påvirkes hos såvel den syge som den raske forælder er nærværende
hos langt de fleste. Samtidigt er det for de fleste noget af det sværeste at tale om og et
yderst sårbart punkt, som næsten alle viger udenom at tage hul på.
”Det overraskede mig lidt, at den store dreng havde tænkt så meget over døden. Fordi jeg havde sagt til
børnene, at jeg ikke kunne love dem, at jeg ikke døde af det, for det kunne jeg ikke. Men det er jo ikke
noget, der er aktuelt her og nu. Så jeg havde egentlig troet, at den lå der, men det kunne jeg så høre, at
det gjorde den altså ikke helt” (forældreudsagn)
RAMMERNE
Ønsket om, gennem en kortvarig fokuseret indsats i kræftramte familier, at bidrage til familiernes/børnenes
øgede trivsel og til kompetenceudvikling hos rådgiverne førte til udviklingen af følgende
rammer for familierådgivningen og for organiseringen af metodeudviklingsprocessen:
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 8 af 25

Familierådgivningens struktur:
• Tilbud om ca. 5 samtaler, hvoraf den første er med forældrene for at afklare deres behov,
bekymringer og ønsker. Familiens behov og situation afgør, hvem der deltager i
de følgende samtaler
• Samtalerne tilbydes i familiens eget hjem. Ressourcebesparende for familien, - fleksibelt
i forhold til børnenes deltagelse
• To rådgivere, hvoraf den ene er uddannet familieterapeut, arbejder sammen i hver familie
• Gruppetilbud til børnene
• Klart formuleret fokus på kræftsygdommens påvirkning af den enkelte og familien
som helhed
• Konstant arbejde på at skabe balance mellem de vanskelige temaer og familiens ressourcer
Metodeudviklingsprocessen:
• I den 1½ årige projektperiode ansættes en erfaren familieterapeut som koordinator,
kompetencemodel og medudvikler
• Tværfaglig og tværsektoriel deltagergruppe: 4 rådgivere fra Kræftens Bekæmpelse i
Århus og Viborg, en familieterapeut, 2 medarbejdere fra Cosip projektet på Psykologisk
Institut
• Supervision ved ekstern familieterapeut. Fokus på proces, metode
• Projektudviklingsdage
”Man har undervejs i rådgivningen fundet ud af, at børnene hører meget mere end man umiddelbart
tror. De ved også godt, hvordan det står fat og de ved også godt, hvad konsekvensen af sygdommen kan
blive. De ved at på et eller andet tidspunkt, så stiller jeg træskoene førend beregnet” (forældreudsagn).
GÆSTER I FAMILIENS HJEM - MEN VÆRTER FOR SAMTALEN.
Når rådgiverne kommer hjem til familierne, bliver vi som oftest modtaget som gæster.
Nogle familier viser rundt i huset, nogle børn ønsker at vise rådgiverne deres værelser og kæledyr.
Enkelte samtaler afbrydes af telefonopkald, mens andre familier har været så opsatte på rådgivernes
besøg, at samtalen går i gang om de påtrængende emner, næsten inden rådgiverne er kommet
indenfor døren.
Det har været vigtigt for os som rådgivere at finde en balance i forholdet mellem at være gæst og
vært. Det har været nødvendigt som gæst at indlede med overfladisk samtale også af hensyn til at
skabe tryghed og kontakt i forhold til børnene. Det kan også være her i den forberedende og indledende
kommunikation, at rådgiverne kan benævne det, vi tror familien kan tænke om, at vi kommer.
At det er en lidt underlig og uvant situation. At der ikke er noget at sige til, hvis de kan være
lidt skeptiske og afventende i forhold til, hvad der skal tales om og på hvilken måde. Vi kan her
fortælle, at vores erfaring er, at de fleste familier har det sådan, men at det oftest ændrer sig, når
samtalen har stået på en lille tid.
Det at få en livstruende sygdom i familien er for langt de fleste en så voldsom og skelsættende
begivenhed, at tanker og følelser i den forbindelse ligger lige under overfladen for alle. Vores
erfaring er derfor, at for langt de fleste er blot det faktum at hele familien og rådgiverne er samlet
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 9 af 25

med det ene formål sammen at forholde sig til kræftsygdommens påvirkning nok til, at samtalen
hurtigt spores ind på det, der er væsentligt for deltagerne.
Indledningsvist lægger rådgiverne op til, at de mindre børn er velkomne til at gå lidt til og fra i
samtalen. De kan have legetøj, papir og farver, gameboy eller computer indenfor rækkevidde under
samtalen, hvis det hjælper dem til bedre at kunne være til stede i rummet. Vi fortæller, at vores
erfaring er, at børnene hører, hvad der bliver sagt i familien og gerne svarer, hvis de bliver
spurgt, og at de på den måde stadigvæk er en del af samtalen. For nogle børns vedkommende har
det betydet, at de er blevet frisat til at deltage. At de ikke behøver at tænke på, hvordan de skal
komme væk, hvis det bliver for svært for dem.
For forældrene har det været lettende, at de på denne måde har undgået en konflikt med børnene,
hvis deres ønske har været at børnene deltog og børnene selv har haft modstand mod det.
”Vi har længe været i tvivl om, hvor meget angsten har fyldt hos vores mellemste barn omkring hendes
fars sygdom. Om hun stadigvæk går med tanker om, at han er helt rask eller det bryder ud igen. Der
sagde hun til sidste familiesamtale, at det fyldte faktisk ikke ret meget. Hun kunne godt blive ked af det,
når hun kom til at tænke på, hvordan det var. Men angsten for her og nu, den fyldte ikke mere” (forældreudsagn).
Til en familiesamtale, hvor vi skulle tale med 3 søskende ville den yngste søn på 10 år
ikke deltage. Han var usikker og bange for, hvad der skulle ske, rapporterede den ældre
søster.
Der stod en computer i den stue, hvor samtalen skulle være, og vi spurgte storesøsteren
om hun troede, at lillebroderen ville spille computer, mens vi talte sammen. Dette
tilbud tog han straks imod, og han kom ind i stuen med hætten trukket godt ned over
ørerne og satte sig med ryggen til bordet ved computeren.
Rådgiverne respekterede, at han ikke ønskede at deltage, men spurgte ham om det
var i orden, at vi bad hans søstre om at tale med hans stemme, hvis der var noget vi
gerne ville høre hans mening om eller vide om ham. Det var det.
Det var tydeligt at se på drengens kropssprog, at han var 100 % opmærksom, og han
reagerede og rettede søstrene, hvis de sagde noget, han var uenig i. Indimellem skulede
han hen til bordet og begyndte uopfordret at sige noget. Pludselig kom han hen
til bordet, satte sig og deltog i resten af samtalen.
Det var vigtigt for denne dreng, som for flere andre mindre børn, først at høre hvordan samtalen
forløb, så han undervejs i fred og ro kunne vurdere, om han kunne deltage på denne måde.
Det han kunne høre var, at samtalen var værdsættende og anerkendende i forhold til de store forandringer
og belastninger faderens alvorlige kræftsygdom havde påført hele familien. Derudover
hørte han, at der blev taget vare på børnene både når emnet var det svære og udfordrende i deres
familieliv, og også når der blev talt om familiens ressourcer, og det der gik godt i familien trods
omstændighederne.
Samtalen foregik trods emnets tyngde med et hverdagsagtigt sprogbrug, som drengen havde nemt
ved at relatere sig til.
”Det er jo så mange gange det man ikke ved, man bliver usikker overfor med hensyn til børnene.
Så går børnene måske og tænker, at det måske er meget værre end hun siger” (forældreudsagn).
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 10 af 25

NY INFORMATION
Samtalerne giver ofte familiemedlemmerne nye informationer. Når familien er samlet er rådgiverne
ansvarlige for processen. De er ansvarlige for, at alle bliver hørt og set og de er også ansvarlige
for at bringe andre vinkler ind end familierne selv gør.
Familierne er ansvarlige for at levere hovedindholdet til samtalen og fremkomme med de problemstillinger,
temaer, tvivlsspørgsmål m.v. der er væsentlige for dem. Når rådgiverne tager ansvaret
for samtalens forløb, kan forældrene slippe det ansvar og koncentrere sig om at
lytte til børnenes oplevelse af, hvad der sker i familien, hvordan de selv tænker om situationen,
hvordan de tror andre i familien har det, hvordan de håndterer den nye situation efter kræftsygdommen
og hvordan deres forestilling er om fremtiden og familiens muligheder for at tilpasse sig
situationen.
”Jeg er blevet bedre til ikke at reagere uhensigtsmæssigt, når min datter er nede. Det er nok fordi
jeg bedre forstår nu, hvorfor hun reagerer sådan. Rådgiverne har jo kunnet fortælle, at der er en
grund til at hun reagerer og siger som hun gør. Og det at man er blevet bedre til at forstå hendes
reaktioner gør også, at man reagerer anderledes overfor hende og at man ikke bare begynder at
skælde ud på hende, for det er jo ikke det hun har brug for” (forældreudsagn).
Rådgiverne kan introducere andre måder end familiens vante at kommunikere på og spørge til,
hvilken betydning det fortalte har for de enkelte familiemedlemmer.
Familien får derved mulighed for at blive bragt i helikopterperspektiv. De kan herved bedre iagttage
sig selv som familie og blive bibragt ny information, som de efterfølgende kan forholde sig
til og måske handle i forhold til.
Vores erfaring har været, at forældrene ganske ofte bliver overraskede over børnenes store indlevelse
og viden om familiens situation og også over, at mange af børnene kan formulere sig både
om egne og andre familiemedlemmers reaktioner og behov.
”Man har undervejs i rådgivningen fundet ud af, at børnene hører meget mere end man umiddelbart
tror. De ved også godt, hvordan det står fat, og de ved også godt, hvad konsekvensen af sygdommen
kan blive. De ved at på et eller andet tidspunkt, så stiller jeg træskoene førend beregnet”.
(forældreudsagn)
”Vi hørte også, hvad de andre tænkte og følte. Det var fint. Jeg troede mest, at det bare var mig,
som gik og tænkte på sygdommen og fremtiden. Men det var det jo ikke. Min bror og søster tænkte
også på det” (barns udsagn).
Mange familier oplever, at de har talt utroligt meget om selve kræftsygdommen med børnene især
i starten. Flere har oplevet et mæthedspunkt i forhold til at tale om og høre om kræften. I langt
mindre grad havde familierne imidlertid talt om, hvordan de mentalt oplevede situationen, hvordan
deres trivsel var. For langt de fleste var emnet særdeles angstprovokerende og urovækkende.
Særligt forældrene havde en forventning om, at de ville blive stærkt ramte hvis deres børns trivsel
var påvirket negativt af livsbegivenheder, de havde påført børnene. De var derfor meget tilbøjelige
til at undgå at forholde sig til det faktum, at de fleste børn er meget påvirkede af forældres alvorlige
sygdom. Samtidigt bekymrede mange forældre sig, hvis børnene ikke udviste synderlige
reaktioner på situationen.
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 11 af 25

I næsten alle de deltagende familier var det stærkt beroligende for forældrene at høre børnene
fortælle, hvordan de oplevede situationen, hvad de kunne have behov for og hvordan de forsøgte
at mestre situationen.
For familien som helhed betød det mindre ensomhed og mere fællesskab. De fleste familier fandt
ud af, at familiemedlemmerne havde det meget ens, men håndterede det forskelligt afhængigt af
personlighed, alder, køn, køn på den syge forælder, støttemuligheder i netværket, forældrenes
mestringsmåde mm.
”Al indestængt gråd væltede ud i den første familiesamtale, vi havde. Vi græd i halvanden time.
Bagefter var vi bare enormt lettede, der var noget, der var pillet af vores skuldre. Fordi der var
blevet sagt ting, som vi ikke havde turdet hver især at røre ved indtil da. Men som selvfølgelig har
tynget os alle sammen. Alle de grimme tanker, angsten og utrygheden” (forældreudsagn).
Rådgivernes opgave i familierådgivningssamtalerne blev også at spørge til, hvad det er familien
ikke taler om, når de taler. Det skabte ofte energi og gav nye informationer til familien.
Den tydeliggørelse, der ofte fandt sted i familiesamtalerne af forældrenes måde at varetage børnenes
behov på, var med til at øge forældrenes bevidsthed om deres forældrekompetence og mindskede
i mange tilfælde deres tvivl på egne evner og formåen.
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 12 af 25

TILBAGEMELDNGER FRA FAMILIERNE TIL RÅDGIVERNE
• Flere har tilkendegivet, at de ikke ville have benyttet sig af tilbuddet, hvis ikke det
havde været hjemme hos dem selv grundet den helbredsmæssige tilstand
• Andre har nævnt, at det har været tryghedsskabende for børnene, at samtalen har fundet
sted i eget hjem. Samtidigt har det betydet større fleksibilitet i forhold til børnenes
deltagelse
• Mange familier nævner, at de faktisk sjældent er samlet hele familien under sygdomsforløbet.
Det har haft betydning, at alle bliver sat ned på én gang med det formål for
øje sammen at forholde sig til kræftsygdommens påvirkning
• Det har været lærerigt, at rådgiverne har brudt familiernes vante kommunikationsmønstre
• Nogle har nævnt, at de oplever, at rådgiverne har været katalysator for en proces i familien,
som har ført en mere bevidst og aktiv mestringsmåde med sig
• Flere børn tilkendegav, at det har været vigtigt for dem at finde ud af, at det kan være i
orden at ”tage fri” fra sygdommen ind imellem
• Alle 12 børn, der havde deltaget i en gruppe med jævnaldrende sideløbende med Familierådgivningsforløbet
nævnte, at de følte sig styrkede og lettede. De følte sig mindre
ensomme i situationen og mindre i tvivl om, hvorvidt de var normale
• Flere forældre nævnte, at de havde fået større indsigt i og forståelse for deres børns reaktioner
• Enkelte familier havde gjort sig overvejelser, om de havde modtaget rådgivningen på
det mest hensigtsmæssige tidspunkt. Nogle har været i tvivl om, hvorvidt de ville have
haft mere brug for rådgivningen på et senere tidspunkt, når situationen eventuelt forværredes.
Andre har modsat oplevet, at de ville have haft mere gavn af rådgivningen
umiddelbart efter diagnosen end på det tidspunkt, de fik den tilbudt
FAKTORER AF BETYDNING FOR UDVIKLINGSPROJEKTET
Fra projektets start har et af målene været udvikling af den særlige kompetence, som arbejdet med
børn og familier kræver. Denne var sparsom på Kræftrådgivningen inden projektstart, hvorfor
tilførsel af viden udefra, løbende refleksion over praksis samt erfaringsopsamling var en forudsætning
for, at et bæredygtigt rådgivningskoncept kunne udvikles.
”Det betød, at vi som familie flyttede os. At vi efterfølgende også kunne bruge det til noget, for nu
var der taget hul på bylden. Så kunne vi bedre tale sammen. Så var det ikke helt så farligt. For det
første havde vi taget skridtet, men vi havde også grædt de barske tårer, den gamle gråd” (forældreudsagn).
Videnstilførsel
For at udvikle kompetencerne hos rådgiverne blev der hentet ekspertise udefra i form af undervisning.
Da rådgivningen er en del af et større Europæisk Forskningsprojekt, hvor flere af samarbejdspartnerne
har meget stor erfaring med familiearbejde, inviterede vi vores finske kolleger.
Vi havde således besøg af psykiatrisk overlæge, specialist i børnepsykiatri Hanna Manninen
og M.A. sociolog og familieterapeut Florence Schmitt fra Turku, som introducerede os til
deres rådgivningsmodel.
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 13 af 25

Derudover er vi blevet undervist af socialrådgiver, master i læreprocesser Bodil Burian i emnet
”Familiesamtaler til barnets bedste”.
Alle rådgiverne i projektet har deltaget i 2 af Socialministeriets konferencer om Børn i krise.
Dertil kommer, at vores familieterapeutiske supervisor Poul Gamborg introducerede begrebet
”pædagogiske parenteser”. I forbindelse med supervisionen som vi modtog samlet, forekom
der jævnligt undervisningsprægede elementer.
Sluttelig deltog 2 rådgivere sammen med de involverede medarbejdere fra Psykologisk Institut
i Forskningsprojektets Europæiske møde i Turku i Finland.
Projektgruppen
Personalegruppen som helhed kendte ikke hinanden på forhånd. I starten af projektperioden
satte vi derfor fokus på hinandens faglige ståsted og forventninger til familierådgivningen. Vi
afsatte tid til at udvikle en skabelon Vi arbejdede os frem til en fælles opfattelse af rådgivningens
formål. I løbet af projektperioden er vi jævnligt vendt tilbage til disse første overvejelser
enten for at justere dem eller for at finde retning for det videre arbejde, når vi blev i tvivl om,
hvordan vi skulle forholde os til en given familie.
Den løbende refleksion har fundet sted på fællesmøder, i supervisionen og i makkerskabet.
Der har været afholdt månedlige fællesmøder, hvor alle har deltaget. I forbindelse med fællesmøderne
er der ydet supervision.
Vi har valgt at prioritere at være 2 rådgivere i hver familie. Foruden mesterlæreelementet har
det givet rig mulighed for refleksion. Der har været afsat tid både før og efter samtalerne til
forberedelse og efterbearbejdning, til at drøfte rollefordeling, afstemme hypoteser og evaluere
samtalerne. Vi har også benyttet makkerskabet til åben refleksion i familierne.
Erfaringsopsamling
Et af formålene med projektet har været at udvikle et rådgivningskoncept til familier med en
kræftsyg forælder. Det har derfor hele tiden været vigtigt for os at indsamle erfaringer for at
blive mere sikre på, hvad der virker. I projektperioden har der været afholdt 2 Stop-op dage for
alle projektmedarbejderne med en udefrakommende supervisor. Derudover har der været afholdt
3 dage med introduktion til artikelskrivning herunder afklaring af mulige temaer. Indtil
videre har dette resulteret i 2 artikler til Psykolog Nyt udkommet primo 2005, erfaringsformidling
til kolleger i Patientstøtteafdelingen igennem intern publikation samt oplæg på temadag, en
artikel i Helse skrevet af en journalist på baggrund af interview med to af de deltagende rådgivere
samt en helsides avisartikel om en konkret families oplevelse af at have deltaget i familierådgivningen.
”På et eller andet plan er det blevet nemmere med nogle ting - at tale om dem. For nu
har det ligesom været åbnet op for os alle sammen, så det er o.k. at komme frem med,
hvad man synes eller føler. Det er lige meget om det er noget, man er ked af, vred
over eller bange for. Det er ligesom blevet acceptabelt, at man som medlem af familien
er påvirket af sygdomssituationen” (barns udsagn).
Samarbejdet med Psykologisk Institut
Samarbejdet Kræftens Bekæmpelse og Psykologisk Institut imellem har primært omfattet rekruttering,
metodeudvikling og supervision. Det har været vores opfattelse, at udviklingsdi-
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 14 af 25

mensionen i høj grad er blevet befrugtet af de forskellige tilgange Kræftens Bekæmpelse og
Psykologisk Institut har repræsenteret. Dertil kommer at de teoretiske input og den løbende
gensidige erfaringsudveksling mellem forskning og praksis har højnet det generelle faglige niveau.
Finansiering
Henrik Kruse, leder af Kræftrådgivningen i Århus Amt samt Mikael Thastum, lektor, cand.
psych. Ph.d., Psykologisk Institut, Århus Universitet har været projektansvarlige.
Det samlede budget for Rådgivningsprojektet til løn, transportudgifter, undervisning, kurser,
supervision samt rejseudgifter har været kr. 400.000.
Projektet har modtaget støtte fra Sygekassernes Helsefond og Sundhedsministeriets Aktivitetspulje.
TALLENE
Familierådgivningsprojekt i Århus Amt
Antal deltagende familier i alt: 30
Tabel 1: Oversigtstabel over familiernes bopælsamt
Bopælsamt Antal familier
Århus Amt 26
Viborg Amt 2
Vejle Amt 2
I alt 30
”Jeg synes, vi har fået et bedre familiesammenhold efter familiesamtalerne”
(voksen barns udsagn).
”Han er den yngste og på en eller anden måde står han lidt alene fordi han bor alene sammen med
vores mor. Vi andre søskende er flyttet og har vores egne liv. Han er stadigvæk meget afhængig af
vores mor. Den dag hun bliver syg igen, synes vi det er vigtigt at han også finder ud af, at han kan
bruge os, så han ikke føler sig helt alene. Det har vi kunne bruge familiesamtalerne til at fortælle
ham” (voksen barns udsagn).
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 15 af 25

20
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Figur 1: De deltagende familier opdelt efter ”familietype”
10
8
6
4
2
0
15
11
Kernefamilier Enlige Sammenbragte familier
Figur 2: Antal deltagere i grupper for børn og unge
8
Børnegruppe Teenagegruppe
”Jeg har ligesom lært også at tilgive mig selv lidt, at man bliver vred engang imellem og nu ved
jeg, hvad jeg skal gøre af vreden. Den kan godt få lov at være der, den fylder ikke så meget mere.
Det har hjulpet mig meget” (voksen barns udsagn).
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 16 af 25
4
4

30
25
20
15
10
5
0
Figur 3: De kræftramte opdelt efter køn
24
Kvinder Mænd
”De har i alle tilfælde hjulpet mig til at være ærlig. For det første at jeg ligesom har fundet ud af,
at det er lovligt ikke at klare alting selv” (voksen barns udsagn).
Figur 4: Antal deltagende familier opdelt efter de kræftramtes diagnosetyper
Brystkræft
Lungekræft
Lymfekræft
Modermærkekræft
Nyrekræft
Tarmkræft
Endetarmskræft
Æggestokkræft
Spiserørskræft
Metastaser i hjerne
Knude ved brystben
Livmoderkræft
1
1
1
1
1
2
2
2
2
3
0 2 4 6 8
Note 1: Én af de kræftramte var ramt af både brystkræft og modermærkekræft.
Note 2: Hos tre af de kræftramte med henholdsvis æggestokkræft, tarmkræft og
brystkræft havde kræften bredt sig til andre organer.
Note 3: Diagnosetype er uoplyst for to af de kræftramte.
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 17 af 25
5
6
9
10

”Rådgiverne sagde til børnene, at det var ganske legalt at være ked af det, blive vred og have modstridende
følelser, som man måske ikke syntes, man burde have og som man i alle tilfælde ikke
syntes, man kunne være bekendt at have, når man havde en syg far og en travl mor. Rådgiverne
var gode til at fortælle børnene, at det var normalt og forståeligt og det var meget lettende for
dem” (forældreudsagn).
Figur 5: Antal deltagende familier opdelt efter de kræftramtes
sygdomsstatus
Færdigbehandlet
Uhelbredelig syg
Uafklaret
Død
0 2 4 6 8
Note 1: De færdigbehandlede er på vej til at blive raske.
Note 2: De uhelbredeligt syge får livsforlængende medicin, og deres sygdomstilstande er meget varierende.
Note 3: Sygdomsstatus er uoplyst for to af de kræftramte.
Tabel 2: Oversigtstabel over samtaletyper
Samtaletyper Antal samtaler
Samtaler med forældre 57
Samtaler med forældre og børn 68
Individuelle samtaler/samtaleforløb med børn 4
I alt 129
Note: For 7 af samtalerne er samtaletype uoplyst.
”På spørgsmålet: Hvordan havde du det med at være her, når rådgiverne var her?
Ikke mærkeligt. Mere normalt” (barns udsagn).
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 18 af 25
4
6
9
9
10

Figur 6: Antal familier opdelt efter hvor mange samtaler, de har deltaget i
1 samtale
3 samtaler
4 samtaler
5 samtaler
6 samtaler
7 samtaler
1
2
4
5
5
0 2 4 6 8 10 12 14
”Jeg begyndte at forstå grunden til at jeg reagerede som jeg gjorde i mange situationer. Tidligere
havde jeg tit tænkt: Hvorfor sker alt det her?
Hvorfor begynder jeg lige pludselig at sidde og stortude? Det giver jo ingen mening. Der er ikke
nogen, der har sagt noget, og jeg sidder helt for mig selv, og lige pludselig begynder jeg at græde
og det forstod jeg ikke. Nu efter rådgivningen, så kan jeg sige til mig selv: Jamen det er jo klart -
din mor har kræft” (teenagepiges udsagn).
Figur 7: Antal familier opdelt efter rådgivningsforløbenes varighed
3 mdr.
4 mdr.
5 mdr.
6 mdr.
7 mdr.
8 mdr.
11 mdr.
12 mdr.
1
1
1
1
2
0 1 2 3 4 5 6
3
3
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 19 af 25
6
13
7

Tabel 3: Oversigtstabel over rekrutteringskanaler til familierådgivningsprojektet
Rekrutteringssted Antal familier
Kræftrådgivningen i Århus 11
Kræftrådgivningen i Viborg 2
Annonce 7
Sygehus 6
Familieafdelingen i Hammel Kommune 1
Hjemmeplejen 2
Patientforeningen "Yngre Brystoperede" 1
I alt 30
”De der måder, børnene kunne reagere på. Det var rigtig rart at få at vide, at det kunne være en reaktion
på sygdomssituationen og forandringen i familien. At det var meget normalt at reagere og at
vi som forældre ikke behøvede at være bekymrede i så høj grad. At deres reaktioner ikke betød, at
de var kørt helt af sporet” (forældreudsagn).
”At der var kaos i familien, det tog rådgiverne for helt givet, at det var helt almindeligt. Jeg tror, at
det rådgiverne gjorde ved mange ting var, at de almengjorde mange ting, som vi faktisk i familien
havde oppe på et temmelig højt niveau. Fik det trukket ned og gjort, at vi kunne være i det og leve
med det. Det tror jeg faktisk var noget af det, hvis man skal forklare, hvad rådgiverne egentlig
gjorde ved os” (forældreudsagn).
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 20 af 25

EVALUERING AF RÅDGIVNINGEN
Uddrag af evaluering foretaget af Psykologisk Institut ved Mikael Thastum.
Rådgivningen, som familierne modtager fra Kræftens Bekæmpelse, bliver evalueret på forskellige
måder.
Alle børn og forældre, der deltager i rådgivningen, besvarer en række spørgeskemaer før og efter
rådgivningsforløbet.
En kontrolgruppe på 25-30 familier med en kræftsyg forælder, som ikke modtager rådgivning
besvarer de samme spørgeskemaer.
Børn, forældre og rådgivere besvarer efter rådgivningen et spørgeskema om tilfredsheden med
rådgivningen.
Rådgiverne har efter rådgivningssamtalerne skrevet referat, som ligeledes indgår i analysen af
rådgivningsforløbet.
Over en periode på et år modtog 30 familier rådgivning. Af disse blev der indhentet spørgeskemabesvarelser
og interviews fra 24 familier: 24 mødre, 17 fædre og 34 børn.
I 18 familier var moderen syg, i 6 familier var faderen syg. I 6 familier døde den syge forælder
i løbet af rådgivningsperioden. I gennemsnit varede rådgivningen 4,7 måneder. I alle familier
på nær én var der både rådgivningssessioner med hele familien samlet og med forældrene alene.
I 4 familier var der desuden individuelle samtaler med børnene.
Der blev givet i alt 114 rådgivningssessioner med et gennemsnit på 4,8 sessioner per familie. I
alle på nær én familie foregik rådgivningen i familiens hjem. 12 børn deltog i børnegrupper
som et supplement til familierådgivningen.
Evalueringen af rådgivningen bestod af:
1. Spørgeskemabesvarelser af angst, tristhed, selvvurdering, familiefunktion, relationer til
kammerater og sundhedsrelateret livskvalitet før og efter rådgivningen.
2. Spørgeskemabesvarelser af forældre, børns og rådgiveres tilfredshed med rådgivningen.
3. Semistrukturerede kvalitative interviews med forældre, børn og rådgivere efter afslutning
af rådgivningen.
”Det har været sjovt og det har været godt. Jeg lærte noget i gruppen. Dengang min far blev syg,
tænkte jeg: Hvorfor er det kun mig, der har det sådan? Jeg følte, at jeg var den eneste. Men det har
jeg oplevet, at sådan er det ikke. Så det vigtigste er, at jeg har oplevet, at jeg ikke er den eneste,
der har en syg far eller mor” (barns udsagn).
Resultater
Sammenligning af gruppen der modtog rådgivning med gruppen der ikke modtog rådgivning:
Forældre og børn der modtog rådgivning blev sammenlignet med de forældre der deltog i CO-
SIP undersøgelsen, men som ikke ønskede rådgivning. Den gennemsnitlige depressionsscore
for både mødre og fædre som modtog rådgivning var signifikant højere end gennemsnittet for
mødre og fædre, som ikke deltog i rådgivningen. Der blev ikke fundet andre forskelle mellem
grupperne.
Sammenligning af psykologiske variable før og efter rådgivningen:
For forældrene viste der sig fra før rådgivningen til efter rådgivningen en signifikant bedring i
mål for familiens generelle funktion, kommunikation i familien og familiens åbenhed i forhold
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 21 af 25

til at dele følelser. For børnenes vedkommende såvel som for mødrenes sås fra før til efter rådgivningen
en signifikant nedgang i depressionsscore.
Med hensyn til tilfredshed med rådgivningen blev der hos mødrene fundet signifikante korrelationer
mellem målet for mindsket depression samt forbedring i familiens generelle funktion og
tilfredshed med rådgivningen. For begge forældres vedkommende blev der fundet signifikante
korrelationer mellem forbedring i familiernes åbenhed i forhold til at dele følelser og tilfredsheden
med rådgivningen.
De hyppigst nævnte problemer familierne angav som årsag til at søge rådgivning var:
1. Usikkerhed i forhold til børnene
2. Mangel på kommunikation i familien
3. Højt konfliktniveau
4. Forandringer i rollefordelingen
Der viste sig at være nogle gennemgående temaer, når forældrene og børnene beskrev,
hvad de fik ud af rådgivningen:
• At være en ”god nok forælder”
• Større forståelse af og empati med andre familiemedlemmers følelser og reaktioner.
• Større følelse af intimitet og sammenhæng i familien
• Normalisering og en følelse af legitimitet af egne følelser
• De børn som havde deltaget i en teenagegruppe beskrev dette som en positiv og vigtig
oplevelse
Familiernes forslag til forbedring af rådgivningen kan opsummeres til følgende:
• Nogle af børnene foreslog rådgiverne, at de skulle høre mere på børnene, eventuelt
være mere alene med dem. De oplevede at rådgiverne havde fokus på forældrene
• Nogle af forældrene ville gerne have haft flere rådgivningssessioner
• Nogle forældre savnede mulighed for en opfølgningssession efter et stykke tid
• Nogle familier udtrykte, at tidspunktet for rådgivningen enten var for tidligt eller for
sent
” Jeg har oplevet, at det har hjulpet mig meget at være i teenagegruppen. Vi fik talt ud om alle mulige
ting og vi fik talt med nogen, som er i samme situation. Jeg følte mig normal” (teenagers udsagn).
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 22 af 25

Konklusion
Ifølge interviewene med forældre og børn havde rådgivningen en række positive effekter.
Hovedeffekten synes at være relateret til den mere åbne kommunikation familiemedlemmerne
imellem. Muligheden for at tale om sygdomsrelaterede problemer førte til en gensidig øget
forståelse mellem forældre og børn. Den øgede forståelse førte tilsyneladende familiemedlemmerne
følelsesmæssigt tættere på hinanden, hvilket afspejlede sig i et mindsket konfliktniveau
i mange af familierne.
Flere familiemedlemmer fik gennem rådgivningen en øget forståelse for, at deres følelsesmæssige
reaktioner snarere end at være afvigende kunne opfattes som normale reaktioner på
en belastet situation. Rådgivningen syntes endvidere i mange tilfælde at have øget forældrenes
følelse af kompetence i forhold til børnene.
Implikationer for fremtidig rådgivning.
De fleste af de oprindeligt formulerede mål synes at have været relevante. Et af målene var
imidlertid at støtte forældrene i en alderssvarende kommunikation om faktuelle forhold omkring
sygdommen og øge børnenes kognitive forståelse af sygdommen. Ifølge interviewene var
dette sjældent relevant i rådgivningen. Det kunne skyldes, at rådgiverne vurderede, at mange
forældre allerede inden rådgivningen på en fyldestgørende måde havde informeret børnene.
Det synes således at have været mere presserende at befordre en åben kommunikation om de
emotionelle aspekter.
Forslagene til forbedring af fremtidig familierådgivning peger i retning af en højere grad af
inddragelse af børnene.
Den meget positive evaluering af gruppetilbuddet til børnene indikerer, at alle børn bør have
dette tilbud. Konklusionen med hensyn til, hvornår familier bør tilbydes rådgivning kunne være,
at alle familier bør tilbydes rådgivning kort efter diagnosen, men at tilbuddet skal være fleksibelt
og behovsorienteret, samt at der tilbydes en opfølgningssamtale til familien.
”Så det er måske også lidt dårligt ved rådgivningen, at de spurgte ikke nær så meget ind til os, for
mine forældre de snakkede bare. Så det var lidt svært at få sagt noget. Det var nemmere at få det
hele ud hvis de havde snakket nogle flere gange bare med os børn” (barns udsagn).
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 23 af 25

KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING
På baggrund af projektforløbet sammenholdt med evalueringen fra Psykologisk Institut må vi
konkludere, at det er lykkedes at afprøve og udvikle en model for familierådgivning, som i store
træk lever op til vore egne og familiernes forventninger.
På indholdssiden er de vigtigste konditioner for modellen:
• Den tager udgangspunkt i et menneskesyn, hvor de familiære relationer tillægges stor
betydning for den enkeltes trivsel
• Den har et tydeligt fokus på de ændrede vilkår, som kræftsygdommen har bragt med
sig
• Den tror på et ”mindsteindgrebsprincip”, som i videst muligt omfang lader familien
bevare autonomien, herunder forældrekompetencen
Med hensyn til rammer er de vigtigste konditioner for modellen:
• Den er fleksibel
• Den er tidsmæssigt begrænset
• Den er målrettet og afgrænset, men med stor effekt
I et større perspektiv giver rapporten et enkelt bud på, hvordan familieperspektivet kan implementeres
i den støtte og rådgivning, som tilbydes i forskellige sammenhænge, når en forælder
rammes af kræft.
Familierådgivningsprojektet placerer sig i forebyggelsesfeltet og er som sådan at betragte som
en væsentlig del af den rehabilitering, der starter umiddelbart efter diagnosegivning.
Rapporten ønskes set som et oplæg til at indgå i et samarbejde med de relevante hospitalsafdelinger
og andre samarbejdspartnere om at tænke og handle familieorienteret. Dette vil være i
tråd med de anbefalinger, der er udstukket for patientens møde med sundhedsvæsenet
”Det var jo en familie, der gjorde meget i forvejen, men så kom tvivlen alligevel ind. Er det nu
godt nok og får børnene talt nok om det at have en syg far og har de mon brug for at tale med nogle
andre end os bekymrede forældre?” (rådgiverudsagn).
”De enkelte familiemedlemmer fik fortalt hinanden, hvor forfærdeligt de havde haft det. Hvad de
havde tænkt på undervejs. De græd og græd. Men det var en befriende gråd for de trængte i høj
grad til at mærke hinanden i fællesskabet, i stedet for at gå alene med det. Forældrene græd over,
at de ikke havde været i stand til at se børnenes behov. De gik fra ensomhed til fællesskab ved at
dele deres oplevelser og følelser i forbindelse med situationen” (rådgiverudsagn).
”En af målsætningerne med familierådgivningen er, at familiemedlemmerne skal blive synlige for
hinanden med deres forskellige måder at reagere på. Noget af det, der har været meget vigtigt for
os som rådgivere har været at tydeliggøre forskellene og bekræfte retten til at være forskellig. Det
konstruktive i at kunne lade hinanden være forskellige er, at få en bedre forståelse for, hvorfor andre
familiemedlemmer reagerer som de gør” (rådgiverudsagn).
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 24 af 25

BILAG
1. Uddybning af projektet, Mikael Tastum
2. Børns coping og familiens kommunikation i familier med en kræftsyg forælder: 2 danske
undersøgelser, Mikael Thastum, Omsorg 4, 2005
3. Gruppe for børn og unge med en kræftsyg forælder, Ulla Juel-Blicher, Bibi Kasten,
Omsorg 4, 2005
4. Når mor eller far har kræft, Helge Hallmann, Grete Hedegaard, Ulla Juel-Blicher,
Psykolog Nyt 2, 2005
5. Støtte til børn med kræftsyge familier, Lisbeth Rasmussen, Helse 1, 2005
6. Teenager med en kræftsyg forælder, Ulla Juel-Blicher, Grete Hedegaard, Helge Hallmann,
Psykolog Nyt 3, 2005
7. Kræft rammer hele familien, Dorte Kvist, Kristeligt Dagblad, februar 2005
8. Børn holder til meget, Henrik Kruse, Internt PSA Nyt, 2005
Familierådgivning
Psykosocial støtte til familier med en forælder med kræft
Side 25 af 25