Anya Maxwell - journalist tom okke

samtale, og tidlig aften
havde jeg fået mit første
job.« Hun begyndte i
salgs afdelingen, hvor hun
kedede sig bravt, fortæller
hun. Men en dag så
hun et opslag fra direktionen.
Den ene af Saxo
Banks to grundlæggere,
Kim Fournais, søgte en
personlig assistent.
Anya Maxwell fi k
virkelig udvidet sit
globale netværk,
da hun var
ansat hos
storinvestoren
Morten Lund, der
bl.a. stod bag
den nu krakkede
Nyhedsavisen.
»Det er lige mig, tænkte jeg. Mine venner og
kolleger synes godt nok, det var langt ude at
søge sådan et »sekretærjob,« men jeg vidste, at
jeg i en stilling som denne ville få at se, hvordan
hele virksomheden fungerede indefra og møde
alle dem, der kom og gik på direktionsgangen.
Det kunne give mig et kæmpe netværk,« fortæller
Anya Maxwell, der lagde billet ind på stillingen
– og fi k den.
»De kunne vel se, at jeg var sulten,« siger hun
i dag om karriereskiftet, der førte hende helt ind
i løvens hule. Og derinde mødte hun i 2007 bl.a.
storinvestoren bag den nu krakkede Nyhedsavisen,
Morten Lund, der headhuntede hende til
stillingen som business development manager i
sit fi rma LundXY.
»Morten kaldte mig Super Woman. Han er
fuldstændig modsat af alt det, jeg oplevede i
bankverdenen. Han er meget mere spontan og
impulsiv, og han var den første person, der virkelig
gav mig selvtillid. Han havde fuld tiltro til
mig og mine evner, og det takker jeg ham for i
dag,« siger Anya Maxwell, der stort set samtidig
røg ud i det, hun selv kalder den mest turbulente
periode af sit privatliv nogensinde.
»Jeg havde forelsket mig i denne her mand,«
begynder hun.
En brat slutning
Anya Maxwell fortæller, at hun havde mødt en
»meget velhavende mand,« der ikke just var
begejstret for hendes karriere. Han så gerne, at
hun stoppede hos LundXY for i stedet at hjælpe
ham med de udfordringer, han selv havde i sin
virksomhed, der på det tidspunkt var ude i fi nansielle
problemer. Hun sagde derfor op hos Morten
Lund i et forsøg på at redde sin kærestes
skrantende virksomhed. Det skulle hun aldrig
havde gjort, fortæller hun.
»Forholdet slutter nemlig meget brat med det
resultat, at jeg i vinteren 2009 står på gaden i Danmark
med 11.000 kr., min mobiltelefon, en brugt
bil og uden job. Jeg aner ikke, hvor jeg skal sove
henne. Så jeg rejser hjem til min mor i Luxembourg.
Siden jeg var 17 år, har jeg klaret mig selv,
og nu kommer jeg tilbage for at bede om husly.
Aldrig før har jeg følt mig så ydmyget i mit liv.«
Hun bliver hos sin mor i nogle uger, men træffer
så en række beslutninger, der får afgørende
betydning for hendes liv. Hun vil f.eks. aldrig
mere stole på andre end sin familie. Hun vil aldrig
mere lade sig forsørge af en mand, og hun vil
først og fremmest være selvstændig erhvervsdrivende.
Hun vil med andre ord klare sig selv.
Til det formål kan Anya Maxwell heldigvis bruge
mange af de erfaringer, hun har gjort sig i Dan-
16 Børsen Magasin Torsdag den 14. oktober 2010
Siden jeg var 17 år, har jeg klaret
mig selv, og nu kommer jeg
tilbage for at bede om husly.
Aldrig før har jeg følt mig så ydmyget
mark samt trække på det store netværk af indfl ydelsesrige
personer, hun trods alt har fået med
sig fra årene i bank- og investeringsbranchen.
»Jeg har i fl ere år rejst rundt og mødt nogle ganske
rige personer, investorer og forretningsfolk.
Så jeg går i gang med at tage kontakt til dem.«
I samme periode fl ytter hun til Zürich, hvor
der er gode vilkår for netop den slags virksomhed,
Anya Maxwell ved en hel del om – optime-
ring af formuer, oprettelse af konti i Schweiz
samt opnåelse af mere gunstige skatteforhold.
Hun møder en række af de rigtige personer,
og forholdsvis hurtigt åbner mulighederne sig
for hende. Anya Maxwell smiler.
»I dag er jeg medejer og direktør i en spændende
virksomhed. Jeg bestemmer selv, og jeg
sørger for at give mig selv en god løn. Jeg er
ikke rig, men jeg er på vej.«
Men kærligheden, hvad med den?
»Det er den pris, jeg betaler. Jeg arbejder syv
dage om ugen, så jeg har ikke tid til en kæreste
eller venner. Når jeg går ud, er det business.
Altid. Det kan godt være en ret ensom tilværelse.
Selvfølgelig drømmer jeg også om at fi nde
den rette en dag, men det må ikke stå i vejen for
mine ambitioner. Jeg ved, hvad jeg vil, og jeg vil
ikke gå på kompromis. Jeg vil aldrig leve et konventionelt
liv. Det er min største angst.« ■