Fra taget til toilettet - om brug af regnvand fra ... - Erhvervsstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

6 Eksempel på besparelse i et parcelhus Det årlige forbrug til wc-skyl og tøjvask i boliger sættes normalt til ca. 18 m 3 per person. Dette svarer til den vandmængde, der kan opsamles fra 40 m 2 tagflade. Regnvand fra en tagflade på 200 m 2 på et parcelhus kan således dække vandbehovet til wc-skyl og vask for en familie på 5 personer. Den årlige vandbesparelse bliver på 90 m 3 (18 m 3 x 5 personer), så med en vandpris på 30 kr. per m 3 vil en familie på 5 personer kunne spare 2700 kr. på vandregningen om året. Eksempel på besparelse i en etageejendom I etageboliger vil det opsamlede regnvand kun kunne dække en mindre del af forbruget, fordi det anvendelige tagareal pr. lejlighed er mindre end i et enfamiliehus. I en treetagers ejendom, hvor der er 6 lejligheder per etage, og hver lejlighed i gennemsnit har 2,1 beboere, er vandforbruget til wc-skyl og tøjvask 230 m 3 om året. Hvis tagarealet er 400 m 2 , kan der opsamles 180 m 3 regnvand om året. Det svarer til, at 78 pct. af vandforbruget til tøjvask og wc-skyl kan erstattes med regnvand. Med en vandpris på 30 kr. per m 3 kan der årligt spares 5400 kr. Energiforbrug Der bruges energi til pumper, både ved traditionel fors y n i n g af dri k k e vand og ved brug af regnva n d . U n d e rsøgelser viser, at energi f o r b ruget ligger mellem 0,3 og 0,5 kWh per m 3 , når man bruger regnva n d , og på 0,37 kWh per m 3 , når man bruger drikkevand. Energiforbruget i forbindelse med regnvandssystemer er altså stort set lig med energiforbruget i det traditionelle s y s t e m . E n e r gi f o r b ruget ved distri bution af dri k k e va n d kan dog i store va n d f o rsyningssystemer være mindre. I etageboliger stiger energi f o r b ruget i det enkelte anlæg i takt med antallet af etager, og energi f o r b ruget til pumpning skal derfor vurderes i hve rt enkelt tilfælde. Lav smitterisiko R e g nvand indeholder flere bakterier end almindeligt d ri k k e va n d . Hvis anlæggene er korrekt udført , viser u n d e rsøgelser dog, at smitterisikoen er lille. Og den kan minimeres yderligere ved almindelig hy gi e j n e . På den b a g grund blev det i år 2000 lovligt at anvende regnva n d fra tage til wc-skyl og vaskemaskiner i pri vate husholdninger og lignende by g g e ri .På steder med særligt udsatte gru p p e r , f . e k s. h o s p i t a l e r , alderdomshjem og børneinstitutioner er det pga. den øgede smitterisiko ikke tilladt at bru g e vand af ringere kvalitet end dri k k e va n d . 7
8 Korrekt opbygning af anlæg For at sikre, at regnvandsanlæggene planlægges, udføres og vedligeholdes teknisk og sundhedsmæssigt fors va r l i g t , har my n d i g h e d e rne indført nye krav i lov gi v n i n g e n . Dette betyder, at vand- og afløbsinstallationer med r e g nvand skal udføres efter de normer og standarder, der gælder for sædvanlige installationer i bygninger og i jord. Der er desuden blevet udarbejdet en anv i s n i n g : “ B rug af regnvand til wc-skyl og vaskemaskiner i boliger”, R ø r c e n t e r - a nvisning 003, juli 2000. A nvisningen kan findes på www.mst.dk og www. e m . d k . Skal bygningsmyndighederne involveres ? De tekniske regler for byggeri er angivet i to bygningsreglementer: Det ene er “Bygningsreglement for småhuse 1998”, der omfatter småhuse, dvs. fritliggende enfamiliehuse og helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse mv.). Det andet er “Bygningsreglement 1995”, der gælder for alt byggeri, som ikke er omfattet af “Bygningsreglement for småhuse”. Lovgivningen er klar:Ved alt nybyggeri skal regnvandsanlægget være en del af ansøgningen om byggetilladelsen, som indsendes til den lokale by g n i n g s my n d i g h e d . Ved ændringer af installationer på eksisterende etageboliger og bygninger omfattet af “Bygningsreglement 1995” skal arbejdet også have en byggetilladelse fra den lokale by g n i n g s my n d i g h e d . Ved ændringer af installationer i eksisterende enfamiliehuse skal bygningsmyndigheden ikke i nvo l ve r e s , men alle regler skal selvfølgelig ove r h o l d e s. Andre myndigheder Vandforsyningen hører ikke under bygningsmyndigheden. For va n d f o rsyningen gælder en særlig lov givning som Miljøstyrelsen er ansvarlig for.Ved by g g e ri , som kræve r tilladelse, vil tilladelsen normalt indeholde kravene til regnvandsanlægget. Kræver anlægget ikke tilladelse (etablering i eksisterende enfamiliehuse), kan det lokale va n d f o rs y - ningselskab stille krav til installat i o n e rn e , og lokale regulat i ver kan have bestemmelser om, at V V S - i n s t a l l atøren skal anmelde installationsarbejdet til va n d f o rs y n i n g s s e l s k a b e t , der videregiver anmeldelsen til bygningsmyndigheden. 9
Page 1 and 2: Fra taget til toilettet - om brug a
Page 3: 4 2 Værd at vide om regnvandsanlæ
Page 7 and 8: 12 3 Opbygning af regnvandsanlæg P
Page 9 and 10: Eksempel på mærkning af rør 16 V
Page 11 and 12: 20 5 Eksempel på brug af regnvand
Page 13: Erhvervs- og Boligstyrelsen B a h l

Fra taget til toilettet - om brug af regnvand fra ... - Erhvervsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?