Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur - Erhvervsstyrelsen

Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på FurEn analyse af de nuværende tilflytningsfaktorer udført for Indenrigs- og Socialministeriet.Af John Brinch BertelsenOnline publikation udgivet af Socialministeriet på Byfornyelsesdatabasen.dk 2012.Gengivelse tilladt med tydelig angivelse af forfatter, titel, udgiver og ISBN.ISBN 978-87-7134-029-7© Copyright: Socialministeriet og forfatteren.

Forsidefoto: Fur ligger midt i Limfjorden og omkranses af Thy, Mors, Salling, Himmerlandog Livø.KolofonBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på FurEn analyse af de nuværende tilflytningsfaktorer udført for Indenrigs- og Socialministeriet.Forfatter: John Brinch Bertelsen.Fotografier: Anne Dahl Bertelsen, Gerhard Hahm, Inge Shee, Jens Westerlund, KnudPeder Jensen og Fur Lokalhistoriske Arkiv.Tabeller og diagrammer: Fur Museum v. Birthe Jelle, Jens Westerlund og KristaMortensen.Korrektur: Anne Dahl Bertelsen.Opsætning: Viggo Poulsen, LidtBedre, Fur.Udgiver: Socialministeriet.Udgave: 1. udgave.Emneord: Demografi, landdistriktsudvikling, udkantsområde, øer, tilflyttere, fraflyttere ogintegration.ISBN 978-87-7134-029-7

IndholdIndhold .......................................................................................................... 3Forfatterens forord .......................................................................................... 4Undersøgelsens baggrund ............................................................................... 5Perspektivering ............................................................................................... 6Undersøgelsens konklusioner i kort form .......................................................... 7Undersøgelsens dækningsgrad og potentiale .................................................... 9Undersøgelsesområdet .................................................................................... 9Furs demografiske forudsætninger ................................................................. 11En befolkningsfremskrivning .......................................................................... 14Fødte og døde .............................................................................................. 14Til- og fraflytning .......................................................................................... 15Undersøgelsens metode og gennemførelse ..................................................... 18Folkeregisterets faldgruber ............................................................................ 20Undersøgelsens tilflytterkategorier ................................................................. 21En historisk analysemetode ........................................................................... 21Landbosamfundet ......................................................................................... 24Industrisamfundet......................................................................................... 25Tilflytningen 2000-2009 ................................................................................. 26Tilflytternes gennemsnitsalder ....................................................................... 26Hvor kommer tilflytterne fra? ......................................................................... 27Hvorfor valgte man Fur? ................................................................................ 28Hvorfor flyttede furboer og tidligere tilflyttere tilbage? .................................... 29Havde de tilbagevendte betænkeligheder før tilflytningen? .............................. 31Hvorfor flyttede de ægte tilflyttere til Fur? ...................................................... 32Havde de ægte tilflyttere be-tænkeligheder før tilflytning-en? .......................... 37Sammenfatning og konklusion ....................................................................... 37Fra lukkethed til åbenhed .............................................................................. 39Bilag 1 ......................................................................................................... 41Bilag 2 ......................................................................................................... 44Bilag 3 ......................................................................................................... 45Bilag 4 ......................................................................................................... 46Bilag 5 ......................................................................................................... 47Bilag 6 ......................................................................................................... 49Litteraturliste ................................................................................................ 50Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 3 af 51

Forfatterens forordDe danske landsogne, der tidligere varbåret af landbokulturen, har ændret sigog er blevet et problemområde kaldetlanddistrikter. Kært barn har mangenavne: Det Skæve Danmark, Udkantsdanmarkog Den Rådne Banan er ogsåbrugt om de dele af landet, hvor nu ogsåmange industriarbejdspladser er forsvundet.Affolkning, udflytning og besparelserinden for den offentlige sektorpræger landdistrikterne.Medierne har været medvirkende til, atder er tegnet et dystert billede aflanddistrikterne og deres fremtidsmuligheder.Modsat har nogle landdistriktsforskereog politikere påpeget landdistrikternesstærke sider og vendtbegreberne til Nærhedsdanmark og DenGrønne Agurk.På de mindre danske øer tegner sammenhængenmellem erhvervsstruktur ogbefolkningsudvikling sig skarpt. Det gælderikke mindst på Fur. Når sognetslutter, hvor vandet begynder, tegner udviklingensig knivskarpt. Øen er et velvalgtområde for Indenrigs- og Socialministerietsforsøgs-projekt.Rapporten afdækker de herlighedsværdier,der har været tiltrækkende.Denne undersøgelse af Furs befolkningog tilflytningsmønstrene har ikke kunnetlade sig gennemføre uden opbakning fraøens befolkning. Det er jo øboerne, derer selve informationskilden. Opbakningenhar været imponerende. Samtlige indbyggerepå Fur indgår i undersøgelsen.Intervieweren er overalt blevet mødtmed så stor åbenhed og tillid, at det gørindtryk på selv en garvet museumsmand.Tak for opbakningen og den positiveindstilling.Det er forfatterens håb, at rapporten bliveret bærende element i den markedsstrategi,som Branding Fur skal udviklefor at tiltrække endnu flere tilflyttere tilden ø, som et dansk dagblad i 2010 lodkåre som Danmarks skønneste.Fur er et "typisk" landdistrikt medfaldende folketal - men Fur er samtidig etområde med tilflytning og eksempler påvækst. Det er overraskende, at næsten72 % af øens beboere er tilflyttere.Hvem er de? Hvor kommer de fra?Hvorfor valgte de Fur?Svarene på disse spørgsmål kan du læsei denne rapport. Svarene kommer ikkefra eksperter med teoretisk viden, mengives af de mennesker, der har truffetdet aktive valg: Vi flytter til Fur.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 4 Af 51

Undersøgelsens baggrundI efteråret 2009 gav Indenrigs- ogSocialministeriet tilsagn om støtte tilprojektet Branding Fur. Støtten er givetud fra § 96 midlerne i Lov om Byfornyelseog Landsbyudvikling. BrandingFur er et forsøgsprojekt, der skal skaffeny viden om tilflytningsfaktorerne, udvikleen markedsføringsstrategi, gennemføreforskellige aktiviteter, måle effektenog videregive erfaringerne. Ministeriethar sat to overordnede mål:1). at bremse befolkningstilbagegangenpå Fur og stabilisere folketallet påomkring 850 i 2010. Herefter søgesindbyggertallet hævet til 1.000.2). at generere erfaring med udvikling oggennemførelse af en tilflytningsstrategi,som er relevant for et større antallokalsamfund i Udkantsdanmark, herundermindre øer.Branding Fur har også opnået EU-støttevia Småøernes Aktionsgruppe samt lokalstøtte fra Skive Kommunes Landsbyudvalgog Fuur Sparekasses AlmennyttigeFond. Øens borgerforening, FurSogneforening, står som projektholder.Den tilflytningsundersøgelse, der fremlæggesi nærværende publikation, indgåri projektets analysefase (fase I).Undersøgelsen fandt sted i 2010, ograpporten blev afleveret til projektet den31. december 2010. Undersøgelsensresultater skal sammen med enundersøgelse blandt turister dannegrundlaget for udvikling af en markedsføringsstrategi.projektet afsluttes med en formidlingsfase(fase III) og en vurderingsfase (faseIV) fra 1. januar 2012 til 30. juni 2012.Det har kun været muligt at gennemføredenne undersøgelse inden for denafsatte tidsmæssige og økonomiskeramme, fordi undersøgelsen er lavet afen lokal museumsinspektør, der har 30års erfaring med erhvervs- ogbefolkningsudvikling på Fur isærdeleshed og med landdistriktsudviklingi almindelighed.Undersøgelsen skal ikke forholde sig tilen strategiudvikling eller en visionsplanfor Fur. Disse opgaver, som andretidligere har givet bud på (Billenhøj 2009og 2010), skal løses i de efterfølgendefaser af projekt Branding Fur.Det ligger også uden for rammerne afdenne undersøgelse at indgå i denfaglige teoridebat om landdistriktsudvikling(Kjeldsen og Tanvig 2000,Tanvig m.fl. 2007). Det er dogforfatterens klare opfattelse, at undersøgelsensresultater kan være med til atnuancere billedet af landdistriktsudvikling.For at forstå forholdene på Furog værdien af Fur-undersøgelsen skalder i det følgende gives en kortfattetperspektivering i forhold til to andreundersøgelser af tilflytningsfaktorer.I projektets udførelsesfase (fase II) skalder i løbet af 2011 gennemføres enrække konkrete aktiviteter. Endelig skalBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 5 Af 51

Undersøgelsen byggede på statistiktrukket ud af en landsdækkende databaseover samtlige flytninger i Danmark2002. Man registrerede dog ikke flytningerpå under 50 km.Der gennemførtes desuden en spørgeskemaundersøgelsefor at kortlæggetilflytternes og de fastboendes forventningerog holdninger. Endelig gennemførtestelefoninterviews, der belystekommunernes tilflytningsstrategier.Fur Museum er en del af det statsanerkendteMuseum Salling, der dækkerSkive Kommune. Siden 1953 har FurMuseum samlet på genstande og ikkemindst informationer. Arkiverne bugnermed data om udviklingen på Fur.Moderne museer nøjes ikke med atudstille gamle genstande. De erdokumentationscentre, der formidlerviden.PerspektiveringSelvom der i de seneste år har væretmegen fokus på landdistriktsudvikling ogudkantsproblematik, findes der iDanmark kun få undersøgelser af konkretetilflytningsfaktorer i afgrænsedeområder. Skive Kommune (og dermedFur) indgår i to sådanne undersøgelser.De præsenteres i det følgende.Statens Byggeforskningsinstitut fremlagdei 2010 resultaterne af en undersøgelse,der omfattede 16 kommuner,nemlig: Bornholm, Lolland, Langeland,Ærø, Tønder, Varde, Ringkøbing-Skjern,Norddjurs, Samsø, Thisted, Morsø,Lemvig, Skive, Struer, Vesthimmerlandog Læsø. Disse kommuner betegnedessom udkantsområder, fordi de havde etfaldende folketal som følge af fraflytning.Capacent Epinion fremlagde i 2008resultaterne af en undersøgelse omtiltrækning og fastholdelse af borgere ilanddistrikterne. Undersøgelsen omfattedetre kommuner, nemlig: Norddjurs,Ringkøbing-Skjern og Skive.Undersøgelsen byggede på tre elementer:1). Kvalitative analyser på baggrundaf tre forsamlingshusmøder (en ihver kommune). 2). Fintmaskede analyseraf de daglige pendlerstrømme udog ind af landdistrikterne. 3). Fireparallelle telefoniske surveys med fireforskellige segmenter: Byboere, landboere,tilflyttere og fraflyttere.Den første undersøgelse omfattede 16kommuner med omkring 450.000 indbyggere.Den anden undersøgelse dækkedetre kommuner med knap 150.000indbyggere.Begge undersøgelser omfatter flere helekommuner, der spænder fra egentligelanddistrikter med under 200 indbyggerei bymæssig bebyggelse til større byermed over 10.000 indbyggere.Til sammenligning omfatter undersøgelsenpå Fur blot et enkelt sogn medkun 856 indbyggere. Øen er et landsognuden byer.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 6 Af 51

De to førstnævnte undersøgelser erbaseret på spørgeskemaundersøgelse oginterviews med kun få promiller af densamlede befolkning. Undersøgelsen påFur omfatter derimod samtlige beboer.Den er 100 % dækkende. Det gørundersøgelsen til den mest intensive afsin slags, der til dato er gennemført iDanmark.Resultaterne af undersøgelsen på Furkan vanskeligt sammenlignes direktemed resultaterne fra de to andre undersøgelser.Dertil er undersøgelsesmetoderneog undersøgelsesområdernefor forskellige.Man må formode, at en så intensivundersøgelse på en lille ø vil tegne etandet billede af landdistriktsudviklingen,end tilfældet er i de langt mereekstensive regionale undersøgelser.Undersøgelsens konklusioner ikort formEn lille ø er et velvalgt forsøgsområde.Den geografiske ramme er skarpt afgrænset,og sammenhængen mellemerhvervs- og befolkningsudvikling tegnersig knivskarpt.Furs folketal toppede i 1925 med 1.729indbyggere. Herefter fulgte to korte, menmeget kraftige afvandringsperioder: fra1925-34 faldt folketallet til 1.442 og fra1965-69 faldt folketallet fra 1.458 til1.294.Øen har siden 1970 haft perioder mednettoafvandring, men også perioder mednettotilflytning. De seneste 40 år harFurs folketalt dog været støt faldendegrundet et årligt fødselsunderskud.Pr. 4. januar 2010 havde Fur 856indbyggere. De var fordelt på 426 husstande.Undersøgelsen omfatter data på samtligebeboere. Dækningsgraden er på 100 %.Datamængden er behandlet i et regneark,der omfatter 26 felter pr. person.Det giver i alt 22.256 felter. I analysefaserneer skelnet mellem ægte furboer,tilbagevendte furboer, tilbagevendte tilflyttereog ægte tilflyttere.Undersøgelsen dokumenterer en overordentlighøj grad af tilflytning. Hele 71,8% af øens befolkning (615 personer) harflyttet folkeregisteradressen til 7884 Fur.Tallet er overraskende højt. Den storeandel af tilflyttere understreger, atundersøgelsens resultater må tillæggesen væsentlig værdi i udviklingen af entilflytterstrategi.En historisk analysemetode dokumenterer,at tilflytningen fra 1930'erne til indi 1960'erne var knyttet til fisker- oglandbosamfundet. Siden fulgte en tilflytning,der afspejlede industrisamfundet.Fra midten af 1990'erne er dertegn på, at industrisamfundet er ved atglide over i en anden udviklingsfase.Undersøgelsen koncentrerer sig om deseneste 10 års tilflytning, da den måtillægges større betydning for en fremtidigtilflytterstrategi end de historiskefaktorer, der gjorde sig gældende for 20,40 eller 60 år siden.Af indbyggerne er hele 224 personerflyttet til øen i løbet af de seneste 10 år.Disse tilflytteres aldersfordeling viser irunde tal, at 18,3 % kom som børn ogunge fra 0-19 år, 60,7 % kom i denarbejdsdygtige alder fra 20-59 år og 21% var i efterløns- eller pensionsalderenBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 7 Af 51

(60 år og derover). Til sammenligningvar hele 36,9 % af øens samledebefolkning 60 år eller ældre i januar2010.Undersøgelsen bør derfor aflive denopfattelse, at: ”det er kun pensionister,der flytter til Fur”. Der er de seneste 10år kommet næsten lige så mange børnog unge til øen som personer i efterlønsogpensionsalderen. Dette faktum måvære overraskende for mange.Tilflytterne er med til at sænke gennemsnitsalderenpå øen. De 224 tilflytterehavde en gennemsnitsalder på 40,7 år påtilflytningstidspunktet. Der er dog storforskel på tilflytterne. De tilbagevendtefurboer og tilbagevendte tilflyttere havdesammen med deres børn og ledsagere engennemsnitsalder på 35,7 år. De ægtetilflytteres gennemsnitsalder var 42,7 år.Til sammenligning var gennemsnitsalderenfor samtlige furboer i 2000 på45,3 år og i 2010 på 48,2 år.Det er ikke så overraskende, at 36,9 %af befolkningen er 60 år og derover. Deter ganske vist væsentlig højere en SkiveKommunes 25,2 %, men det svarer tilaldersfordelingen på andre danske øer.Jo mindre et undersøgelsesområde er, jostørre er sandsynligheden for, at talleneafviger fra landsgennemsnit eller størreregioner.Den høje andel af ældre på Fur skyldesmed andre ord ikke en alt for stortilflytning af pensionister. Den skyldes dedemografiske forudsætninger. De megetstore fødselsårgange fra før 1965 gør, atder stadig er relativt mange ældre. Siden1965 er en stor andel af de unge flyttetfra øen og til byerne. Derfor har fødselstalletog antallet af unge været faldende.I dag er det årlige fødselsunderskudårsagen til, at Furs folketal stadig falder.I andre danske udkantsområder falderfolketallet grundet fraflytning. Det harikke været tilfældet på Fur. Tværtimod.Øen har de seneste 15 år haft ennettotilflytning på 34 personer. Også pådet punkt afviger forholdene på Fur fradet gængse mønster for udkantsudvikling.I dag flytter næsten alle unge fra øen,når de når 20-års alderen. Det er normaltfor landdistrikter. På Fur flytter imidlertiden del af de unge fraflyttere igen tilbagetil øen med uddannelse, erhvervserfaringog ofte også familie. De tilbagevendtetilflyttere udgør knap 25 % af densamlede tilflytning. De ægte tilflyttere,der ikke tidligere har haft fast bopæl påFur, udgør godt 75 %.Undersøgelsen dokumenterer, at de 224tilflyttere kommer fra tre områder iDanmark: 1). Nærområdet (nuværendeSkive Kommune). 2). De store Øst- ogMidtjyske byer. 3). Hovedstadsområdetog Nordsjælland.Tilflytterne til Fur kommer altså ikke frade egne af Danmark, der betegnes somUdkantsdanmark. Tværtimod. Furs tilflytterekommer bortset fra nærområdethovedsagelig fra bykommunerne i dedanske vækstområder.Tilflytningen skyldes tre hovedårsager:1). Den gode ferieoplevelse. 2). Tilbageflytningog 3). Kærlighed.Overraskende er det, at kun få har oplystjobmuligheder og billige boliger somårsag til tilflytning. Til gengæld kan disseårsager tiltrække personer uden forhåndskendskabtil øen.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 8 Af 51

Naturen nævnes også som tilflytningsårsag.For personer uden forhåndskendskabtil øen er naturbetegnelsenmodsætningen til livet i byen. For personer,der havde et forhåndskendskab tiløen, dækkede naturbetegnelsen ofteover freden og roen i et trygt lokalsamfund.I andre danske undersøgelser af tilflytningsmønstreog bosættelse konkludererman, at kun få tilflyttere har etforhåndskendskab til det område, som deflytter til. På Fur forholder det sigomvendt. Ud af de 224 tilflyttere, der erkommet de seneste 10 år, havde ikkemindre end 192 et forhåndskendskab tiløen.Det er måske undersøgelsen størsteoverraskelse. Det må være kontaktenmed øboerne, der har givet indblik i ø-livets ellers usynlige værdier. Det rejserspørgsmålet, om ikke øboerne er devigtigste ambassadører for en øgettilflytning?Undersøgelsens dækningsgradog potentialePr. 4. januar 2010 var der 856 personermed fast folkeregisteradresse på Fur.Samtlige fastboende indgår i undersøgelsen.Dækningsgraden er 100 %.615 personer - hele 71,8 % - har flyttetfolkeregisteradressen til 7884 Fur.241 personer har aldrig boet andresteder end på Fur.En stor del af de 241 personer er børnefter tilflyttere.Den store andel af tilflyttere gør atundersøgelsens resultater må tillæggesen væsentlig værdi i udviklingen af entilflytterstrategi.UndersøgelsesområdetDen geografiske ramme er øen Fur iLimfjorden. Øen er på 22 km 2 . Fur havdeden 4. januar 2010 856 beboere. Enfærge forbinder Fur med fastlandet.Færgen sejler døgnet rundt, ogoverfarten varer kun to til tre minutter.Der er ca. 30 km til de nærmestekøbstæder, Skive mod syd og Nykøbingpå naboøen Mors mod vest. Lægger manyderligere en halv times kørsel oveni, erman i Thisted, Holstebro eller Viborg.Fur udgør den nordligste del af SkiveKommune, der omfatter halvøen Salling.Området indgår i Region Midtjylland.Organisatorisk hører Fur til i SmåøernesAktionsgruppe, fordi øen er medlem afSammenslutningen af Danske Småøer.Skive Kommune blev skabt ved strukturreformen2007 gennem en sammenlægningaf tre gamle landkommuner(Sallingsund, Spøttrup og Sundsøre) ogbykommunen i Skive. Den nye Skivestorkommune, der er på 691 km 2 , havdejanuar 2010 48.137 indbyggere.De seneste årtier har byen Skive været ivækst eller stabilitet, hvorimod de tregamle landkommuner har været prægetaf erhvervsmæssig og befolkningsmæssigtilbagegang (Statistikbanken.dk). Detgælder også Fur, hvor daglig-varehandel,børnepasning, skole-struktur og ældreplejeer tilpasset det faldende folketal(Bertelsen 2002 og 2009).Ud af 1532 danske landsogne hørte Furtil blandt de 725 sogne, der havde enBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 9 Af 51

negativ befolkningsudvikling i perioden1997-2007. (Eskildsen og Johansen2008).Alligevel er Fur på nogle punkter etatypisk landdistriktsområde, for øen haraf og til haft en tilflytning, der overstegfraflytningen. Tilflytningen har enddaværet så kraftig, at den over flerårigeperioder har resulteret i en nettotilvandring.Det gør Fur til et velegnet forsøgsområde,og det gør resultaterne af tilflytningsundersøgelsentil væsentlige faktoreri udviklingen af en markedsføringsstrategi.Undersøgelsen kortlæggertilflytterne og årsagerne til, at manvalgte at flytte til Fur.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 10 Af 51

Færgen "Sleipner-Fur" forbinder Fur medNordsalling. Øens største bebyggelseligger omkring Fur Havn. Sydfur rummergamle landsbyer og et agerland medfritliggende ejendomme. Nordfur er etstærkt kuperet bakkeland med overdrev,småskove, molergrave og sommerhusområder.Hvert år sejler færgen omkring600.000 mennesker til og fra Fur.Furs demografiskeforudsætningerFurs folketal steg fra 822 indbyggere i1834 til 1729 i 1925 (figur 1). Stigningenskyldtes en generel forbedring af folkesundhedenog en ændring af erhvervsstrukturen(Bertelsen 1990). I denfølgende gennemgang af befolkningsudviklingenhenvises til figur 2-7.Fra 1925-34 var der på Fur en voldsomafvandring grundet en strukturændringinden for fiskeriet. Denne afvandringsbølgeer særegen for Fur (Bertelsen2009). På blot 10 år flyttede mere end enfjerdedel af furboerne væk fra øen.Nettoafvandringen - hvor tilflytterne ermodregnet - var på ikke mindre end 380personer. Da der var et fødselsoverskud iperioden, faldt folketallet "kun" med 287personer. I 1935 var der 1442 indbyggere.Fraflytterne var fortrinsvis unge i alderen20-30 år. Derfor faldt fødselshyppighedenkraftigt. Fra et årligtgennemsnit på 43 børn fra 1920-24 tilkun 21 børn årligt fra 1935-39. Detlavere fødselstal gjorde, at der næstenvar balance mellem fødselsoverskuddetog nettoafvandringen de næste 30 år.Der var kun små udsving i folketallet. I1965 havde Fur 1458 indbyggere.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 11 Af 51

Fra 1965-69 ramtes Fur atter af enkraftig afvandring. Det skyldtes strukturændringerinden for landbruget og engenerel søgen mod byerne. (Bertelsen2009). Folketallet faldt fra 1458 til 1294.Nettoafvandringen - hvor tilflytterne ermodregnet - var på blot fem år på 178personer.Fraflytterne var de 20-35-årige, dvs. defødedygtige årgange. Det betød, atfødselstallet halveredes. Det gjorde dødstalletikke, og konsekvensen viste sigstraks: Det årlige fødselsoverskud på 5,8personer, der havde været fra 1960-64,ændredes til et årligt underskud på 7,3personer i 1970-74.Siden begyndelsen af 1970'erne har Furhaft et årligt fødselsunderskud. Tilstadighed har en stor del af de unge søgtmod byernes uddannelsessteder ogarbejdspladser. Derfor er folketallet påFur blevet ved med at gå tilbage: 1139indbyggere i 1981, 1035 i 1990, 935 år2000 og 856 i 2010.Befolkningsudviklingen på Fur harresulteret i en alderssammensætning,der er usædvanlig. Sammenlignet medSkive Kommune som helhed, havde Fur i2010 relativt set færre unge ogmidaldrende. Til gengæld er hele 29,0 %af Furs befolkning 65 år eller ældre modblot 18,6 % i Skive Kommune. Ud afDanmarks nuværende 98 kommuner erder ingen, der har en lige så høj andel afældre som Fur (bilag 1). KøbenhavnsKommune har med 10,4 % færrestældre. Skive Kommune ligger på en delt59. plads sammen med Frederikssund,Glostrup og Svendborg. Meget sigendeindtages de sidste pladser af fireøkommuner. Samsø med 25,5 % ogLangeland med 26,1 % samt Ærø ogLæsø med 28 %.Befolkningsudviklingen har gjort, atfurboernes gennemsnitsalder har væretstigende. I 2000 var den på 45,3 år.Januar 2010 var den 48,2 år.200 0180 0160 0140 014061592155016611615161917111729155614421440142714461468147314581294120 0100 080 0822882966994100510691173118911391084103596194990485660 040 020 0018341840184518501855186018701880Antal189019011906191119161921192519301935194019451950195519601965197019761981198519901995200020052010Å rFigur 1. Folketallet på Fur 1834-2010.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 12 Af 51

8070605040302010018341840184618521858186418701876188218881894Antal1900190619121918192419301936194219481954196019661972197819841990199620022008ÅrFigur 2. Antal fødte på Fur fra 1834-2009. Tallene, der er opgjort år for år, er trukket udaf kirkebøgerne (1834-1988) og fra forfatterens egen befolknings-statistik (1989-2009).Tallene omfatter kun personer med fast bopælsadresse på Fur.Figur 3. Antal døde på Fur fra 1834-2009. Tallene, der er opgjort år for år, er trukket udaf kirkebøgerne (1834-1988) og fra forfatterens egen befolknings-statistik (1989-2009).Tallene omfatter kun personer med fast bopælsadresse på Fur. De usædvanligt højedødstal i 1851 og 1892-94 skyldes epidemier.706050Antal403020100183418401846185218581864187018761882188818941900190619121918192419301936194219481954196019661972197819841990199620022008ÅrBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 13 Af 51

En befolkningsfremskrivningVed en simpel befolkningsfremskrivningforudsætter man, at de faktorer, der harbetinget udviklingen, forbliver uændredei fremtiden. Befolkningsudviklingen påFur er et godt eksempel på, at der er ensnæver grænse for, hvor lang tid ud ifremtiden folketallet kan fremskrives.Faktorerne ændres jo over tid. På godt150 år blev Furs folketal først fordobletog derefter halveret. Den længste"stabile" periode har varet blot 30 år.Vi nøjes derfor med en simpel fremskrivning,der kun går 10 år ud ifremtiden.Vi forudsætter, at de sidste 10 års tilbagegangpå 79 personer fortsætter denæste 10 år. Det giver et folketal på blot777 personer i 2020.Fremskrivningen illustrerer, at BrandingFur har sat sig et ambitiøst mål. Er detrealistisk, at man kan hæve folketallet til1.000?For at vurdere opgavens omfang ser vinærmere på de forhold, der afgørbefolkningens størrelse. Det er forholdetmellem fødte og døde sammenholdt medtil- og fraflytning.Fødte og dødeI nyere tid toppede antallet af døde isidste halvdel af 1970'erne. Årsagenhertil skal findes 70-80 år tidligere,nemlig i de meget store fødselsårgangefra første fjerdedel af 1900-tallet.Efter afvandringsperioden 1925-34halveredes fødselsårgangene. Derforbegyndte dødstallet at falde i sidstehalvdel af 1990'erne. Ganske som detkunne forventes, er faldet blevet meremarkant de seneste år. Det hidtil lavestedødstal nåedes i perioden 2005-2009. Davar tallet nede på 14,4 døde iårsgennemsnit.Antallet af fødte nåede også sit lavesteniveau nogensinde i perioden 2005-2009med blot 4,8 børn i årsgennemsnit.Årsagen hertil skal findes en generationtidligere. Den meget kraftige afvandring isidste halvdel af 1960'erne halveredefødselstallet. I takt med, at de småfødselsårgange fra 1970'erne og 80'erneblev fødedygtige, måtte antallet affødsler falde. Udviklingen vil fortsætte,fordi de fødedygtige årgange bliverendnu mindre.Indtil 1970 havde Fur et fødselsoverskud.Der blev født flere, end derdøde. Fra 1970 og frem til i dag har Furhaft et årligt fødsels-underskud. Der dørflere, end der bliver født. De seneste årer dødstallet faldet, men det erfødselstallet også. Resul-tatet bliverderfor et fortsat fødselsunderskud. Iperioden 2005-2009 var underskuddet på9,6 i årsgennemsnit. Tendensen vil væreu-ændret de kommende år.Ser man på de to kraftige afvandringsperioderfra henholdsvis 1925-34 og1965-69, fremgår det tydeligt, atfraflytningsperioderne straks viser sig ifødselstallet. Dødstallet ændres derimodførst med to-tre generationers forsinkelse.Derfor falder fødselsoverskuddeti de to afvandringsperioder.Branding Fur vil næppe kunne ændreafgørende på hverken fødsels- ellerdødstallet. Det skyldes, at årsagerne erde demografiske forhold, der blev skabtflere årtier tilbage. Det er historiskeBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 14 Af 51

forudsætninger, der ikke umiddelbartlader sig ændre.Teoretisk set kan fødselstallet hæves,hvis det lykkes Branding Fur at skabe enmassiv tilvandring af 20-30-årige unge iden fødedygtige alder. Hvis der skabesen massiv tilflytning af seniorer, vil detpå den anden side medføre, at dødstalletstiger i løbet af en 10-20-årig periode.3531,9302527,327,625,829,225,426,32016,61513,812,81112,513,612,6109,58,269,65,85552,800-5-10-7,3-11,6-7-8,4-7,6-9,2-9-9,6-151834-18391840-18441845-18491850-18541855-18591860-18691870-18791880-18891890-19001901-19051906-1910Antal1911-19151916-19201921-19241925-19291930-19341935-19391940-19441945-19491950-19541955-19591960-19641965-19691970-19751976-19801981-19841985-19891990-19941995-19992000-20042005-2009ÅrFigur 4. Fødselsoverskud og fødsels-underskud på Fur 1834-2009. For at gøre tallenesammenlignelige, er de udregnet som årsgennemsnit for perioderne mellem tofolketællinger.Til- og fraflytningNår man kender folketællingerne ogantallet af fødte og døde, kan manberegne nettoafvandringen eller nettotilvandringen.Man skal huske, at manikke får det eksakte antal tilflyttere ogfraflyttere. Man får et nettotal, hvorbegge faktorer er indregnet. Dennerelative beregning gør, at tallene tegneret underdrevet billede af virkeligheden.Furs to meget markante afvandringsperioderfra 1925-34 og 1965-69 havdehenholdsvis 380 og 178 personer inettoafvandring. Den tilvandring, dersikkert har været i begge perioder,kendes ikke, men tilflytterne er indregnetBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 15 Af 51

i nettotallet. Det betyder, at den reellefraflytning har været højere end 380 og178. I de to perioder flyttede mere end22,0 % og 12,2 % af øens befolkningvæk. Første afvandring strakte sig over10 år, anden afvandring over blot fem år.Procenttallene er endog meget høje ogafspejler, hvor markante de to afvandringsperiodervar.Gennem sidste halvdel af 1800-årene ogdet meste af 1900-årene har Fur tilstadighed haft en nettoafvandring. Detantal personer, der flyttede til øen, varmindre end antallet af fraflyttere.Kun i to korte perioder har der været ennettotilvandring: Fra 1976-80 var den på1,6 person årligt. Fra 1995-99 var den på6,8 personer årligt. Siden 2000 og fremtil 2010 var tallet 0. Antallet af tilflytteresvarede præcist til antallet af fraflyttere.Der er sket en ændring fra nettofraflytningtil nettotilflytning og tilbalance.et uændret folketal. Det var BrandingFurs mål for 2010, og det fremtidige måler, at folketallet skal hæves med 150personer. Lykkes det, vil det være enstigning, der ikke tidligere er set i øenshistorie.Branding Fur skal derfor afprøve, hvorlangt man kan nå, når man målrettetforsøger at skaffe flere tilflyttere. Der erikke tidligere lavet en bevidst markedsføringaf Fur som et bosætterområde.Tilflytterundersøgelsen skal kortlægge defaktorer, der har givet øen en tilflytning.Hvem er tilflytterne. Hvor kommer defra? Hvorfor valgte de Fur?Denne udvikling er igen en historiskforudsætning, der hænger sammen meddet faldende fødselstal gennem de sidste40 år. Fraflytningen sker hovedsagelig,når de unge når 20-årsalderen. Nårbørnetallet falder, mindskes ogsåfraflytningsårgangene. Effekten kan førstregistreres med ca. 20 års forsinkelse.De kommende år vil der på Fur være etfaldende antal unge i fraflytningsalderen.Derfor skal der kun en lille stigning til itilflytningen, før resultatet bliver ennettotilvandring.Indregner man det årligefødselsunderskud på 9-10 personer,kræves der dog en nettotilvandring på 9-10 personer pr. år alene for at fastholdeBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 16 Af 51

4 06,80,53-5,4-28,4-3,8-3,8-2,4-4-13,3-16,4-5,4-7-0,4-10,8-8,8-27,8353 02 01 00- 1 0-5,2-5-8,8-10,21,6-6,8-1,4-7,200- 2 0-21,8- 3 0-35,6- 4 0- 5 0-48,2- 6 01840184518501855186018701880189019011906191119161921192519301935194019451950195519601965197019761981198519901995200020052010AntalÅ rFigur 5. Til- og fraflytningen på Fur 1834-2009. For at gøre tallene sammenlignelige, erde udregnet som årsgennemsnit for perioderne mellem to folketællinger. Tallene er ikkedet faktiske antal til- og fraflyttere, men et beregnet nettotal.Figur 6. Fødselsårgangene på Fur 1980-1999 sammenholdt med de tilbageværende, deraltid har boet på Fur. Afvandringen sætter ind ved 20-årsalderen. I 2010 var samtlige debørn, der blev født i 1983, 1984 og 1986 flyttet fra øen. Et par stykker var dog vendttilbage igen som tilflyttere.16141210Antal864201980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999År Blå: Fødte Rød: TilbageværendeBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 17 Af 51

ms = Mænd Skive. mf = Mænd Fur. ks = Kvinder Skive. kf = Kvinder Furms mf ks kf7,006,005,004,003,002,001,000,000-45-910-1415-1920-24Procentdel25-2930-3435-3940-4445-4950-5455-5960-6465-6970-7475-7980-8485-8990-9495-99100-ÅrFigur 7.Befolkningens relative fordeling på alder og køn for Fur Sogn og Skive Kommune 2010.Bemærk, at Fur har færre unge og væsentlig flere ældre end kommunen som helhed.Undersøgelsens metode oggennemførelseI januar 2010 begyndte det indledendearbejde. Et udtræk fra folkeregisteretfastslog opgavens omfang. Der var 856indbyggere fordelt på 426 husstande.Der skulle som minimum laves etinterview pr. husstand.Udtrækket fra folkeregisteret rummedeen række faktuelle oplysninger om deenkelte beboere: Navn, adresse,fødselsdato og år, alder, fødselssted,fraflytterkommune og land samt dato forseneste adresseændring.Under interviewene indsamledes oplysningerom uddannelse, erhvervsmæssigog familiemæssig baggrundsamt svar på de kvalitative spørgsmål:Hvorfor valgte du at flytte til Fur? Havdedu betænkeligheder før tilflytningen?Bortset fra disse to spørgsmål var alleøvrige spørgsmål kvantitative.Allerede ved den første sonderendegennemgang af udtrækket fra folkeregisteretrejste der sig nogle spørgsmål.Undersøgerens detaljerede lokalkendskabafslørede nogle alvorlige mangler iBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 18 Af 51

folkeregisterets data. Kategorien "fraflytterkommune"rummede nogle faldgruber,der ville føre til misvisenderesultater.For at undgå disse faldgruber skulleinterviewrunden også kortlægge tilflytterefra før 1977, og tilflytterne skulleregistreres efter de gamle kommunebetegnelser,der var gældende fra 1970-2007.Interviewene fandt sted fra marts tiloktober 2010. En semistruktureretspørgeguide (bilag 2) sikrede, at allerelevante data blev indsamlet.Interviewene gennemførtes som telefoninterviews.Indledningsvis oplystes det,at svarene ville blive behandlet fortroligt,anonymiseret og bearbejdet statistisk.Under interviewet blev der noteretfaktuelle data og stikord. Umiddelbartefter interviewene blev stikordeneskrevet ud i hele sætninger med denudspurgtes ordvalg og formuleringer.Interviewene forløb som samtaler. Derblev stillet åbne (ikke ledende)spørgsmål. Ved de to kvalitativespørgsmål måtte der ofte stillesuddybende spørgsmål for at gøre etgenerelt svar mere konkret. Her viste detsig, at svaret på afgørende vis ændredekarakter, når en generalisering skullekonkretiseres. Det er undersøgerensklare opfattelse, at undersøgelsen pådisse punkter ville have givet et stærktmisvisende billede, hvis undersøgelsenhavde været gennemført som enspørgeskemaundersøgelse.lokalhistoriske arkiv på Fur Museum.Disse 16 beboere kunne ikke interviewesgrundet fravær, sygdom, eller fordi dedøde i løbet af undersøgelsesperioden.Alle data er lagt ind i et regneark med 26felter for hver af de 856 indbyggere. Detgiver 22.256 felter. Regnearkets evne tilat opliste alfabetisk eller numeriskudnyttes i analysefasen. Der er bådelavet frekvensanalyser af de enkeltekolonner og krydsanalyser ved samkøringaf to eller flere kolonner.Furs ældste beboer januar 2010 er med iundersøgelsen takket være interviews,der blev lavet, da Emma Laursen fyldte90 og 100. Hun vendte tilbage til Furførst i 1930'erne efter at have tjent nogleår på Djursland. Emma var den blandtFurs 856 indbyggere, der tidligst flyttedesin folkeregisteradresse tilbage til Fur.Når det er lykkedes at få data påsamtlige beboere, skyldes det, at 14husstande med 16 beboere er medtagetpå baggrund af oplysninger fra familie,nære bekendte eller data fra detBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 19 Af 51

af disse beboere rent faktisk havde boetpå den pågældende adresse længe før1977. Ingen af disse personer havdeoplysninger om fraflytningskommune,selv om de var tilflyttere. Denne mangelskyldes, at Sundsøre Kommune først i1977 overgik til den registreringsform,der indgår i det nuværende elektroniskefolkeregister.Betina Bugge og Brian Sørensen varsammen med børnene Anne Sofie ogNiels Peter Furs senest ankomnetilflyttere. De kom fra Ebeltoft og til Furden 1. januar 2010. Hvorfor Fur? "Vi gikind på Google og søgte på ordenecampingplads og forpagter, og så komder et link til www.FurNyt.dk. Der kunnevi læse, at Fur Udviklingsselskab søgteny forpagter til Fur Campingplads ogLejrskole. Det var lige, hvad vi søgte."Folkeregisterets faldgruberDen orienterende gennemgang af udtrækketfra folkeregisteret afslørede følgendemangler:Der var 33 personer, hvor fødsels-datoenogså var anført som seneste adresseændring.Alle datoer var før 1970. Fordisse personer manglede data omfraflytningskommune selv om flere varkendt af undersøgeren som tilflyttere.Forklaringen på denne mangel er, at manved kommunalreformen 1970 ikkeregistrerede gamle fraflytningskommunerfor de beboere, der kom til at bo i dennye storkommune.Der var 54 personer med samme datoerfor seneste adresseændring, nemlig den19.-21. november 1977. Undersøgerenvidste ud fra sit lokalkendskab, at mangeDa disse faldgruber var erkendt, viste dersig også en anden mangel ifolkeregisterets oplysninger om fraflytningskommune.Der var ingen tilflytterefra Skive Kommune. Forklaringener naturligvis, at en flytning fra Skive tilFur efter strukturreformen 2007 ikkeregistreres under fraflytningskommune,da det nu blot er en adresseændringinden for én og samme kommune. Vedstrukturreformen ændrede folkeregisteretde gamle kommunebetegnelser, så deblev identiske med de nye storkommuner.Derfor rummede folkeregisterudtrækketheller ikke tilflytterefra hverken Sallingsund, Spøttrup ellerSundsøre Kommune. Manglen påtilflyttere fra Sundsøre Kommune skyldesogså, at Fur indgik i Sundsøre Kommunefra 1970-2007.Udtrækket fra folkeregisteret rummedefraflytningskommune for 397 personer.Interviewrunden viste, at det reelle antaltilflyttere til Fur er 615, når fraflytningenregistreres efter de gamle kommunegrænser.Fur er derfor et eksempel på, at til- ogfraflytningsundersøgelser, der alenebygger på data fra de nuværende folkeregistre,kan være særdeles mangelfulde.Tilflytningsprocenten på Fur kanderfor ikke sammenlignes med tilflytningsprocenter,der stammer fraDanmarks Statistik/Statistikbanken.dk.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 20 Af 51

UndersøgelsenstilflytterkategorierDet er ofte sagt, at en furbo er enperson, der kan føre slægten mindst tregenerationer tilbage på både fædrene ogmødrene side. Udsagnet fremsiges somregel med et glimt i øjet, for alle har påfornemmelsen, at i så fald ville der ikkevære mange furboer tilbage. Tilflytterneskulle så være alle dem, der ikke kanopfylde "kravet" om mindst tre slægtsledpå Fur. Omvendt er der andre, dermener, at alle, der bor på Fur, erfurboer.I en undersøgelse som denne er detvigtigt, at begreberne er klart defineredeog bruges konsekvent. Der bruges følgendehovedgrupper:Tilbagevendte furboer (TF) er depersoner, der er født på Fur, flyttet fraøen og siden vendt tilbage. Dem er der153 af.Tilbagevendte tilflyttere (TT) Er depersoner, der engang flyttede til Fur,senere fraflyttede de, men er siden vendttilbage. Dem er der 43 af.I analysefasen er der også opereret medægte tilflyttere, der er gift medfraflyttede furboer og ægte tilflyttere, derhar fraflyttede furboer som forældre.Denne opsplitning i kategorier gør detmuligt at lave statistiske beregninger oganalyser af de faktorer, der ligger bagtilflytningen.TF TT ÆT ÆFFurboerne er de personer, der har fastfolkeregisteradresse på Fur, uansethvor de kommer fra. Dem er der 856af.ÆF28%TF18%TT5%Tilflytterne er de personer, der harflyttet folkeregisteradressen til 7884Fur, uanset hvor de kommer fra. Demer der 615 af.Disse to hovedbetegnelser gør det ikkemuligt at gå mere i dybden med analyseraf tilflytterne og tilflytningens årsager.Derfor er hovedbetegnelserne splittet opi følgende undergrupper:Ægte furboer (ÆF) er de personer, deraltid har boet på Fur. Dem er der 241 af.Ægte tilflyttere (ÆT) er de personer, derikke tidligere har boet på Fur. Dem er der419 af.ÆT49%Figur 8. Lagkagediagram med denprocentvise fordeling af tilflytterkategorierog de ægte furboer.En historisk analysemetodeEn given befolkning er ikke en konstantfaktor, men en variabel størrelse iuafbrudt forandring. Sådan er det ogsåpå Fur. Folketallet har ændret sig,ligesom befolkningens alderssammensætningløbende ændres.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 21 Af 51

Laver man som i figur 8 en procentvisfordeling af de forskellige kategorier affurboer og tilflyttere, får man et indtrykaf befolkningens sammensætning anno2010. Fordelingen fortæller dog intet om,hvorvidt forholdene har ændret siggennem tid.Man må antage, at forholdene varanderledes for 20, 40 eller 60 år siden.I undersøgelsen er valgt en historiskanalysemetode, hvor data sorteres efterårtier. Hermed kan man dokumentere,om der med tiden sker ændringer affaktorerne.I figur 9 er antallet af tilflyttere oplistetefter årti. Diagrammet viser ikke, hvormange tilflyttere, der kom i hvert årti.Diagrammet viser, hvor mange der vartilbage den 4. januar 2010.Der kom ikke næsten dobbelt så mangetilflyttere i 2000'erne som i 1990'erne,selv om tallene (henholdsvis 224 og 126)kunne tyde på det. I dag er en stor del afde børn, der flyttede til i 90'erne,allerede fraflyttet og en del af de ældste,der flyttede til, er døde. Jo længeretilbage i tid man kommer, jo større bliverafgangen grundet fraflytning og dødsfald.Figur 9 viser med andre ord kun antalletaf tilbageværende tilflyttere og illustrerer,hvor hurtigt afgangen sker.mønster. Andelen af ægte tilflyttere harværet kraftigt stigende de seneste toårtier. Modsvarende har andelen aftilbagevendte furboer og tilbagevendtetilflyttere været faldende. For 30-40 årsiden udgjorde de ægte tilflyttere knap 6ud af 10. Det seneste årti har det været8 ud af 10.Tilsvarende ændringer tegner sig, nårandre faktorer analyseres. Tilflytningsalderenvar lavere i 1930'erne end efterår 2000. Man kom også fra andrekommuner i 30'erne end efter år 2000.Og man kommer i dag af andre grundeend tidligere.Der er sket ændringer, næsten uansethvilke faktorer der analyseres.Da denne undersøgelse har det konkreteformål at udpege de faktorer, der kanvære medvirkende til at øge tilflytningentil Fur, ligger det uden for undersøgelsenat fordybe sig i de faktorer, der vargældende for to til tre generationersiden. Denne publikation koncentrerer sigom de faktorer, der er gældende i dag.For at forstå de ændringer, der er sket,skal der dog gives en kortfattetpræsentation af de forhold, der tidligerehar hersket.I figur 10 er de forskellige kategorier aftilflyttere igen opstillet efter årti, mentallene er omregnet til procenter, for atbelyse om der er sket en udvikling. Viforudsætter, at afgangen har været densamme inden for hver af de tre grupperaf tilflyttere. Fordi søjlerne er blevetsammen-lignelige, tegner der sig et klartBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 22 Af 51

250224200150Antal1261006777504853160041920-29 1930-39 1940-49 1950-59 1960-69 1970-79 1980-89 1990-99 2000-09ÅrFigur 9. Søjlediagram med tilflytterne fordelt på årtier efter tilflytningsåret. Diagrammetviser kun antallet af tilbageværende tilflyttere pr. 4. januar 2010.Figur 10. Søjlediagram med tilflytter-kategoriernes relative fordeling årti for årti.TT = Tilbagevendt tilflytter. TF = Tilbagevendt Furbo. ÆT = Ægte tilflytter.TT TF ÆT100%90%80%70%Procentdel60%50%40%30%20%10%0%1930-39 1940-49 1950-59 1960-69 1970-79 1980-89 1990-99 2000-09ÅrBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 23 Af 51

LandbosamfundetDen tilflytning, der fandt sted i 1930'ernetil ind i 1960'erne var stærkt præget affiske- og landbrugssamfundet.Tilflytterne var typisk unge personer i 20-25-årsalderen. Et fælles træk var, at manefter syv års skolegang og konfirmationkom ud at tjene. Mændene næstenudelukkende på gårde. Kvinderne tjentepå landet eller kom i huset. Ikke så fåkom på højskole, landbrugsskole ellerhusholdningsskole.Tilflytterne bestod af tilbagevendte furboerog ægte tilflyttere.De tilbagevendte furboer kom af tohovedgrunde. Mange blev kaldt hjem pågrund af sygdom eller dødsfald i fødehjemmet.Nogle tilbagevendte mændovertog den fædrene gård, eller manvendte tilbage til Fur for at blive selvstændiglandmand.En stor del af de ægte tilflyttere kom fraMors, Salling og Fjends, fordi ejendomsmæglernedisse steder vidste, at der varbillige landbrug på Fur.Et par fiskere flyttede til Fur, fordi mankunne have båden liggende i den nybyggedehavn, der blev indviet i 1956. Etpar familier flyttede til, fordi man fikarbejde på et af Furs molerværker.Et gennemgående træk var også, at deunge tilflyttere med tiden fik børn - ikkeså få endda. 5-7 børn var ikke u-almindeligt.Almindeligt var også - hovedsageligblandt mændene - at man deltog aktivt iforeningsarbejdet, og det var tæt knyttettil andelsbevægelsens institutioner.Pendling var dengang et ukendt fænomen.For mange lå bosted og arbejdsstedunder samme tag, eller arbejdspladsenfandtes i gå- eller cykelafstandfra bopælen. Kvinderne var næsten allehjemmegående husmødre eller husbestyrerinder.I 1950'erne havde Fur mere end 150landbrug, der leverede mælk til FurAndelsmejeri. De små landbrug på Furtiltrak mange tilflyttere.En af Furs gamle landsbyskoler. "Jeg harkun gået i skole i syv år og kun hveranden dag. Efter konfirmationen kom jegud at tjene." Sådan lyder en typiskbeskrivelse af ungdommen i 1930'erneog en generation frem.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 24 Af 51

sidste halvdel af 1970'erne etableredesen systue på Fur. Her var der ogsåindustriarbejdspladser for kvinder.Tilflytningen var knyttet til arbejdslivet.Der var mange jobs på Fur, så mange atder dagligt var mennesker, der pendledefra fastlandet for at komme på arbejdepå Fur.Erhvervsfiskere flyttede til Fur efterindvielsen af den nye havn i 1956.IndustrisamfundetI løbet af 1960'erne ændredes Fur til etindustrisamfund. I 1962 byggede Skarrehageen molerfabrik på øen. Det gavnye arbejdspladser til både øboer ogtilflyttere. Fur havde en overgang i1960'erne hele fire molerfabrikker. Sidst i1960'erne oversteg antallet af industriarbejdspladserantallet af beskæftigedeinden for landbrug og fiskeri. I kølvandetpå molerindustrien blomstrede følgeerhvervenemed beskæftigelse til vognmænd,smede, elektrikere og inden forbyggefagene.Det var også i 1960'erne, at turisternebegyndte at strømme til Fur. I 1960udvidedes Fur Museum. Øen fik encampingplads i 1963. De nuværendegodt 500 sommerhusgrunde blev udstykketi 60'erne, og i 1969 stiftedes FurTuristforening.De små landbrug var efterhånden bleveturentable. Husmænd blev arbejdsmænd,og kvinderne søgte ud påarbejdsmarkedet. Nye fag som hjemmehjælpere,dagplejere og pædagogerdukkede op. Kvinder fra Fur og Salling fikarbejde i fiskeindustrien i Glyngøre. ITilflytningen i denne periode bestodstadig af 20-25-årige, men der begyndteogså at komme 25-30-årige. Der blevikke født så mange børn som tidligere,og der var nu kommet lidt afstandmellem hjem og arbejdsplads. Hovedpartenaf furboerne arbejdede dog påøen. Uddannelsesniveauet var ikkelængere de obligatoriske syv årsskolegang. Flere og flere forlod førstskolen efter 8-10 år.I løbet af 1970'erne begyndte foreningslivetat skifte karakter. Andelsbevægelsenskrumpede. Foreningernevar ikke længere knyttet til landboøkonomien.Der blev i stigende gradlighedstegn mellem foreningsliv ogfritidsliv.Industrikulturen fortsatte ind i 1980'erneog 90'erne, men der kom nye ændringer.Uddannelsesniveauet hævedes. Pendlingentog til. Industrisamfundet varunder forandring og ved at udvikle sig tilnoget nyt. Efter år 2000 er Fur stadig etindustrisamfund, men nye udviklingstræktegner sig.Tilflytningen til Fur afspejler disse ændringer.Ved at se nærmere på tilflytningensiden år 2000 kan vi kortlæggede faktorer, der er gældende idag. Det er den viden, der skal bruges tiludvikling af en bosætterstrategi.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 25 Af 51

Molerværket Damolin, der blev grundlagti 1942, er i dag Furs største virksomhed.Luftfoto fra Skamol A/S, der blev opført i1962.Virksomheden Dana Strik blev skabt afen tilbagevendt furbo med iværksættertalent.Systuen havde op til 25 kvinderansat, da det gik bedst. I løbet af1990'erne flyttede produktionen tilØsteuropa.Tilflytningen 2000-2009De 224 tilflyttere, der kom til Fur iperioden 2000-2009, fordeler sig med 33tilbagevendte furboer (14,7 %), 11tilbagevendte tilflyttere (4,9 %) og 180ægte tilflyttere (80,4 %).I det følgende er de tilbagevendtefurboer og de tilbagevendte tilflyttereslået sammen. De to kategorier adskillersig ikke væsentlig fra hinanden.Sammenlægningen letter overskuelighedenog øger den statistiske sikkerhed.Vi "nøjes" med at sammenligne detilbagevendte tilflyttere og de ægtetilflyttere. Altså personer, der tidligerehar boet på Fur, og personer, der ikketidligere har boet på øen. De har somudgangspunkt en fællesnævner. De haralle truffet det aktive valg, at de harbosat sig på Fur.Tilflytternes gennemsnitsalderBeregner man gennemsnitsalderen underét, er den for samtlige 224 tilflyttere 40,7år. Det er ikke tilflytternes gennemsnitsalderpr. januar 2010, men personernesgennemsnitsalder, da deflyttede til Fur. Januar 2010 havde deBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 26 Af 51

856 furboer en gennemsnitsalder på 48,2år.Der er stor forskel på de to grupper aftilflyttere. For de 174 ægte tilflyttere -personer, der ikke tidligere har boet påFur - var gennemsnitsalderen vedtilflytningen 42,4 år, men for de 50tilbagevendte furboer og tilbagevendtetilflyttere var gennemsnitsalderen blot34,7 år.I tallene er de seks børn, der er født affraflyttede furboer/tilflyttere medregnetblandt de tilbagevendte, selv om de erklassificeret som ægte tilflyttere, fordi deikke tidligere har boet på Fur.I 15 tilfælde havde en tilbagevendtfurbo/tilflytter en ægte tilflytter med sigsom ledsager ved tilbageflytningen tilFur. Når disse 15 ægte tilflyttere medregnesblandt de 65 tilbagevendte, blivergennemsnitsalderen 35,7 år mod 42,7 årfor de 159 ægte tilflyttere.Forskellen skyldes, at der blandt de ægtetilflyttere er en forholdsvis stor andel af45-64-årige. Hos de tilbagevendte furboerog tilflyttere udgør de 20-29-årigeden største andel (bilag 3).Der er relativt flere unge familier blandtde tilbagevendte end blandt de tilflyttere,der ikke tidligere har boet på øen. Der erdog kun 50 tilbagevendte mod 174 ægtetilflyttere. Derfor bidrager de ægte tilflyttereantalsmæssigt med både detstørste antal unge familier og det størsteantal seniorer.Hvor kommer tilflytterne fra?De 50 tilbagevendte furboer/tilflyttere ogde 15 ledsagere er kommet fra 22forskellige kommuner. Heraf er der 13kommuner med mere end en husstandog kun tre med mere end to husstande(bilag 4).Opgørelsen er ikke lavet på individniveau,men på husstandsniveau.Herved undgås, at en børnefamilie slårfor kraftigt igennem. Kommunerne erbenævnt med de kommunekoder, dervar gældende fra 1970-2007.8 husstande fra 779 Skive Kommune.5 husstande fra 751 Århus Kommune.3 husstande fra 653 Brande Kommune.2 husstande fra 851 Aalborg, 841 Skagen,777 Sallingsund, 743 Silkeborg, 731Randers, 661 Holstebro, 657 Herning,479 Svendborg, 217 Helsingør og 147 fraFrederiksberg.De 159 ægte tilflyttere er kommet fra 52forskellige kommuner. Heraf er der 15med mere end en husstand og seks medmere end to (bilag 5).9 husstande fra 783 Sundsøre Kommune.6 husstande fra 779 Skive Kommune.6 husstande fra 737 Ry Kommune.4 husstande fra 661 HolstebroKommune.4 husstande fra Letland.3 husstande fra 777 SallingsundKommune.2 husstande fra 751 Århus, 743Silkeborg, 731 Randers, 665 Lemvig, 657Herning, 621 Kolding, 615 Horsens, 147Frederiksberg og Grønland.Sammenligner man de to grupper aftilflyttere, er der både ligheder ogforskelle. Sundsøre Kommune, der varden kommune, der leverede det størsteantal ægte tilflyttere, havde kun enenkelt husstand blandt de tilbagevendte,hvor til gengæld Århus står stærkt. DetBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 27 Af 51

afspejler, at furboerne flytter længerevæk end til nærmeste fastlandskommune,når de forlader øen.Hos begge grupper har Morsø, Spøttrupog Viborg kommuner ikke leveret mereend blot en enkelt husstand. Sønderjylland,samt Vest- og Sydsjælland harheller ikke bidraget synderligt. Lolland,Falster og Bornholm slet ikke.Hovedparten af tilflytterne kommer fraRegion Midtjylland med Skive Kommuneog Sundsøre Kommune som størsteleverandør. Aalborgområdet, Randersområdet,Århus, Silkeborg, Ry, Holstebroog Herning kommuner har været væsentligebidragsydere ligesom Frederiksbergog Helsingør. Noteres skal også, atder sker en tilflytning fra udlandet.Tilflytterne til Fur kommer fra nærområdet(Salling og Skive) eller fra de"stærke" bykommuner i Midt- og Østjyllandsamt fra hovedstadsområdet ogNordsjælland. Tilflytterne kommer ikkefra de egne af Danmark, der betegnessom udkants-områder.Hvorfor valgte man Fur?Fur besøges hvert år af mere end150.000 turister. Blandt dem findespotentielle tilflyttere.Fur har mange aktive kunstnere ogkunsthåndværkere. Der er plads tilendnu flere. Kunstnernes sommerudstillingi Fur Forsamlingshus er en aføens tilbagevendende begivenheder.Det ene af de kvalitative spørgsmål, derblev stillet under interviewene, lød:"Hvorfor valgte du/I at flytte til Fur?"Svarene lød ofte: "Vi trængte til enforandring" eller "Jeg havde nået etpunkt i mit liv, hvor der skulle ske nogetnyt."Bag disse svar skjuler sig ændringer affamiliemæssig, økonomisk eller arbejdsmæssigkarakter. Der blev ikke spurgtnærmere ind til en uddybning af sådannesvar, for ønsket om fraflytning er næstenaltid begrundet i en ændret livssituation(Capacent Epinion 2008). Ønsket omfraflytning kommer før valget omtilflytning.Da tilflytningsmønstrene har primærinteresse i denne undersøgelse, blev derspurgt nærmere ind til, hvorfor manvalgte lige netop Fur. Her blev der stilletuddybende spørgsmål, indtil svaret varkonkretiseret. Svarede man blot:"Naturen", blev der spurgt, hvad der vartiltrækkende ved naturen. Bilag 6, derhandler om naturbegrebet, illustrerer,Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 28 Af 51

hvor meget et svar kan skifte indhold,når et generelt begreb konkretiseres.Svarene rummede ofte en efterrationalisering,men intervieweren havdefokus på, at svarene skulle afspejleforholdene umiddelbart før tilflytningen.Efterrationaliseringen er dog også gemt.Den rummer en tilkendegivelse af, omforventningerne holdt, eller om virkelighedenvar en anden.Valget af Fur blev ofte begrundet medmere end en enkelt årsag. Detvanskeliggør en statistisk bearbejdning,også fordi begrundelsen ikke er et enkeltord eller tal, der kan indgå i enelektronisk databehandling. Begrundelserneer lange, forklarende sætninger.Det giver til gengæld mulighed for, at vikan lade de adspurgte sætte deres egneord på.Der tegner sig alligevel nogle klaremønstre. Der er forskel på, om man harforhåndskendskab til øen eller ej. Detilbagevendte furboer og tilbagevendtetilflyttere bruger andre argumenter endde ægte tilflyttere. Det kunne manmåske forvente, men lidt overraskendeer det, at en del af de ægte tilflytterepeger på de samme herlighedsværdiersom de tilbagevendte. Vi ser nærmere påforskellene og lighederne.Hvorfor flyttede furboer ogtidligere tilflyttere tilbage?I perioden 2000-09 flyttede 33 tidligerefurboer og 11 tidligere tilflyttere tilbagetil Fur. De havde seks børn med sig.Aldersmæssigt var de sammensat somfølger:00-19 år 10 personer.00-19 år 10 personer.20-39 år 22 personer.40-59 år 8 personer.60-90 år 10 personer.Relativt set bestod de af:20 % børn og teenagere.60 % i den arbejdsduelige alder.20 % var 60 år eller derover.Hvorfor valgte disse 50 personer at flyttetilbage til Fur? Seks børn fulgte forældrenetilbage til Fur, og fire teenagereflyttede tilbage efter endt eller afbrudtungdomsuddannelse. Deres tilbageflytningvar kun midlertidig, for de ventedeblot på et nyt uddannelsesforløb og enny fraflytning. Det gælder også en 20-årig tilbageflytter og en 22-årig, derafventede opstart på nyt job.De 30 tilbagevendte i den arbejdsdygtigealder gav næsten alle den sammekortfattede begrundelse for tilbageflytningen:"Jeg ville hjem”. Eller "Jeg erfurbo. Hvor skulle jeg være andre stederend på Fur."Lidt mere forklaring giver en tilbagevendttilflytter, der vendte hjem som 22-årig:"Jeg kunne ikke være i Aalborg. Der varfor mange mennesker og for lidt plads."Flere har givet udtryk for, at skiftet tilbylivet ikke lykkedes, fordi man varvokset op på en ø med et nærmiljø, hvoralle kendte hinanden. Man var en del afhelheden. I byen var man reduceret tilingenting blandt et mylder af ukendte.Hele 18 ud af de 30 peger på familie,venner og miljøet som årsagen tiltilbageflytningen. Et par eksempler:Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 29 Af 51

To unge furboer (nu børnefamilie), dervendte tilbage som 23-årig og 26-årig:To unge furboer (nu børnefamilie), dervendte tilbage som 23-årig og 26-årig:"Vi var på Fur hver weekend. Så kunnevi jo ligeså godt bo på Fur, hvor vi beggehar familien."En furbo, der vendte tilbage som 27-årig:"Jeg arbejder jo i Norge og nogle gangeAberdeen, men Fur er det skønneste stedi verden. Det er fjorden og folkene. Deter roen. Der er ingen stress, og det erflot og fint det hele."En furbo, der vendte tilbage med familiesom 38-årig, sagde:"Min mand har altid været fuldstændigskudt i Fur - selv om han jo ikke er furbo.Randers var heller ikke en by, hvor mankunne give børn en tryg opvækst."To andre tidligere furboer vendte tilbagemed familie, fordi ægtefællen, der ikkevar furbo, "var vild med Fur" eller "godtkunne lide den direkte omgangsform påFur."som medvirkende årsag. To af demnævner en billig bolig.Blandt de 10 tilbagevendte seniorer og to59-årige er det igen trygheden og detnære miljø, der er tiltrækningskraften. Eteksempel:Et par furboer, der vendte tilbage som59-årig og 63-årig:"Vi havde bestemt, at vi ville hjem til Fur,når vi blev arbejdsfrie. Århus, hvor viboede, var præget af tyveri, vold ogutryghed. Fur var fredelig. Der vartryghed. Man kender hinanden og tagersig af hinanden."Blandt seniorerne gik man også efter detoverskuelige, nære lokalsamfund, mende pegede også på andre forhold. Femnævnte fjorden og sejlads som envæsentlig faktor. Fire pegede på billigeboliger. Fire af seniorerne havde iforvejen hus på Fur.Blot en enkelt pegede på naturen ogmenneskerne.Tre furboer (heraf en senior) vendtetilbage, fordi de flyttede sammen med enkæreste, der boede på Fur.Fem personer flyttede tilbage til Furgrundet sygdom i familien. Tre af demvar seniorer. Tre vendte hjem for atpasse eller være tæt på en syg forælder.To vendte hjem grundet egen sygdom,der krævede tryghed og overskuelighed,og at man var kendt af andre.Blandt de 30 personer i den arbejdsdygtigealder nævner kun syv arbejdesom årsag til tilbageflytningen. Fire afdem har etableret egen virksomhed. Allesyv nævner dog også familie og miljøetHvis man bliver uddannet på Fur, bliverman muligvis præget så meget af ølivet,at man efter en fraflytning vender tilbagetil Fur som tilflytter. En del unge furboerfik en smede- eller elektrikeruddannelsepå øens molerværker i 1970'erne og80'erne. Nogle rejste fra øen, blevBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 30 Af 51

maskinister og maskinmestre. Ikke så fåendda vendte senere tilbage til Fur somtilflyttere.Sådan lød det andet kvalitative spørgsmål,der blev stillet. Langt hovedpartenhar svaret nej. Ofte er spørgsmålet besvaretmed en efterrationalisering, someksempelvis: "Nej. Vi fandt hurtigt ud af,at færgen ikke var nogen hindring." Isådanne tilfælde er svaret omskrevet til:"Ja. Vi troede, at færgen var en hindring,men fandt hurtigt ud af, at det var denikke."Efterrationaliseringen er ikke uden betydning.Den rummer ofte den erfaring,at betænkeligheden var ubegrundet.Fur har mere end 60 registrerede virksomheder.Som ø har Fur gode mulighederfor støtte til virksomheder, foreningsprojekterog almennyttige formål.Der er gang i iværksætteriet."Jeg vendte hjem til Fur, fordi der ergode mennesker, og fordi Fur har sågodt et ældrecenter, hvor der sker enmasse."Havde de tilbagevendtebetænkeligheder førtilflytningen?Andre besvarelser af spørgsmålet afspejleren personlig betænkelighed elleren generel. Det er ikke altid specifikkeforhold på Fur, der giver anledning tilbetænkeligheden.Nogle besvarelser fortæller ikke om enbetænkelighed før tilflytningen, men omet savn, der er kommet efter tilflytningen.Eksempel: "Jeg savner byensshoppingmuligheder."Nogle har besvaret spørgsmålet med etmodspørgsmål: "Hvad skulle det være forbetænkeligheder?" – efterfulgt af enforklaring på, hvorfor man ingen havde.Denne forklaring rummer ofte nogleværdifulde informationer om tilflytningsfaktorer.Forklaringen kan ligefrem bliveen understregning af de fordele, der erved at bo på Fur.Disse forhold er også gældende for de 50tilbagevendte (furboer og tidligere tilflytteremed børn). Kun to havde egentligebetænkeligheder og havde på forhåndundersøgt mulighederne for børnepasningog skole. Ville der fortsat værebørnepasning på Fur? Den ene var be-Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 31 Af 51

tænkelig ved, om skolen på Fur var vedat være for lille.En furbo, der var flyttet fra øen som ungog vendte tilbage igen omtrent 30 årsenere, havde en personlig betænkelighed:"Ville jeg falde tilbage i gamle rollereller blive sat i bås af andre?"En furbo, der vendte tilbage som 38-årig,udtrykker et savn, der viser, at vedkommendeer blevet en del af øsamfundet:"Jeg kan få økuller. Man kan ikkehandle i brugsen, uden at det tager entime, fordi man skal snakke med såmange. Jeg savner lidt at kunne gåanonymt rundt i byen. På den anden sideer det jo også rart, at alle kenderhinanden."En tidligere tilflytter, der kom første gangsom 10-årig og vendte tilbage igen som64-årig, havde en generel betænkelighedefterfulgt af en erfaring: "Det var minkone, der ville til Fur. Jeg var lidtbetænkelig. Fur var en fin ferieø, men atflytte på landet var måske i overkanten.Vi har dog ikke fortrudt, for vi er faldetgodt til. Jeg mødes med nogle af minegamle skolekammerater, vi har båd ihavnen, vi sejler, og vi deltager i mangeaktiviteter på øen."En tidligere tilflytter, der vendte tilbagesom 27-årig, satte Fur i perspektiv: "Nej.Jeg havde ingen betænkeligheder. Afstandenbetød intet, selv om jeg arbejdedepå Mors. Det tager jo kun enhalv time ligesom til Skive. I USA kunnevi køre flere timer, inden vi kom til ethus! Mine forældre kører jo også tilHerning hver dag."Endelig vendte en 63-årig tilbagevendtfurbo spørgsmålet, så det blev til enunderstregning af fordelene ved at bo påFur frem for i byen: "Betænkeligheder.Nej tværtimod. På Fur er vi da tætterepå mange ting, end vi var i Århus. Derhavde vi 15 km til lægen og 15 km tilforretningerne inde i byen. Det tog somregel en halv times tid at finde enparkeringsplads. Den lå rimelig langt vækfra forretningen, og den kostede 20 kr.pr. time. Vi har dagligvarebutik på Fur.Lægen er lige ovre på den anden side.En færgebillet koster 24 kr., og der er friparkering på Fur. Nemmere kan det daikke være."Furboerne har en nybygget dagligvarebutiktæt på havnen. De daglige indkøbtager et kvarter, så er man hjemme igen- medmindre man falder i snak.Hvorfor flyttede de ægtetilflyttere til Fur?I perioden 2000-09 flyttede 174 ægtetilflyttere til Fur. Det er personer, somikke tidligere har haft en fast folkeregisteradressepå Fur. Aldersmæssigtfordeler de sig som følger:00-19 år 31 personer.20-39 år 36 personer.40-59 år 70 personer.60-90 år 37 personer.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 32 Af 51

Relativt set bestod de af:17,8 % børn og teenagere.60,9 % i den arbejdsduelige alder.21,3 % seniorer.Hvorfor valgte disse 174 personer atflytte til Fur? Hele 29 af de 31 børn ogteenagere kom, fordi de fulgte forældrenesflytning til Fur. De fulgte forældrenesvalg. En 17-årig flyttede til Fursammen med sin kæreste, der vendtetilbage til Fur. En 16-årig, der havde enfraflyttet furbofar, flyttede til Fur for atvære tættere på gymnasiebyen Skive.Ud af de 106 personer, der fandtes i denarbejdsduelige alder (20-59 år), er derlidt overraskende blot 31, der angiver etjob som årsag til tilflytningen. Fraregnerman en (måske) lidt atypisk tilflytning afet større antal lettiske bygningsarbejdere,er der kun 19 personer, derangiver jobbet som en afgørende tilflytningsfaktor.Det er ikke jobmulighederne,der får langt den overvejendedel af tilflytterne til at bosætte sig påFur. Det er helt andre årsager.De ægte tilflyttere er personer, som ikketidligere har boet på Fur. Ud af de 174ægte tilflyttere, der kom i perioden 2000-09, har de 142 på en eller anden mådealligevel en vis tilknytning til øen. Kun 32havde slet ikke noget forhåndskendskabtil Fur, da de traf valget om at flytte tiløen. Letterne indgår ikke i dette tal. Godthalvdelen af de 19 personer, der flyttedetil grundet job, skal findes blandt disse32 personer uden forhåndskendskab tiløen. Et job kan derfor få mennesker til atflytte et sted hen, som de ikke kendte iforvejen.Af de 32 tilflyttere uden forhåndskendskabtil Fur kom en anden tredjedelpå grund af billige boliger, som manhavde set i Jyllands-Posten, på Boliga.dkeller på FurNyt.dk. Den sidste tredjedelkom som seniorer, fire af dem søgte ellerblev anvist plads på Fur Ældrecenter.Et boligkøb på Fur kan være en tilfældighed.Et eksempel:En tilflytter, der kom som 59-årig,fortæller:"Jeg manglede en bolig, da jeg gik påefterløn og måtte forlade den bolig, derfulgte jobbet. På en udflugt til Fur så jeg,at der var huse til salg, og at der var enejendomsmægler. Og så købte jeg husether. Det er jo en flot ø."Det er naturen og fjorden, der fænger,når man ikke har et forhåndskendskab tilFur. Et eksempel fra en 49-årig, derflyttede til med mand og to børn:"Vi skulle væk fra storbyen. Vi boede påAmager. Vi skulle væk fra lufthavnen ud iden friske luft. Vi havde kigget påLolland, men fandt så en boligannoncepå Fur. Vi tog over og kiggede og faldtpladask for stedet. Her bor vi midt inaturen med fugle og rådyr omkring os."Fjorden og vandet nævnes oftere endnaturen. Et eksempel fra en 53-årig, derflyttede til med mand og børn:"Vi havde bestemt, at vi ville flytte fraFærøerne, når den mindste pige blevstudent. Vi flyttede til København, hvor vistammede fra, men savnede vand ogvind. Vi søgte et lille landbrug tæt påvand. På internetsiden Boliga.dk fandt viejendommen på Fur. Vi havde været påsommerferie i Trend fire år tidligere ogsyntes godt om Limfjordsområdet. Hervar vand og luft. Det mindede jo omFærøerne, som vi godt kunne lide."Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 33 Af 51

Med fjorden har Fur en herlighedsværdi,som mange danske udkantsområdermangler. Fjorden gør noget ved mennesker.En 65-årig fortæller:"Vi havde haft sommerhus i Husby siden1995. Min kone savnede vandet. Så vikørte rundt for at finde det helt rigtigested. En dag, da vi kørte i Salling, sagdejeg: 'Skal vi ikke prøve at køre til Fur?'Da vi sejlede med færgen over, kiggedevi på hinanden. Da var vi klar over, atdet skulle være her. Der falder sådan enro over én, når man når færgen. Vi ledtehalvandet år efter huset, for dengang varder ingen huse til salg. Vi er faldet rigtiggodt til."Er naturen i sig selv nok, til at man kanfalde til? En 53-årig fortæller:"Vi flyttede til Fur på grund af naturen,fjorden og havkajaksejlads. Vi boede i etsommerhus midt i naturen. Det blev forstille. Havde vi købt hus tæt ved havnen,var vi nok blevet på Fur, for så havde viværet tættere på andre mennesker ogaktiviteter. Vi er flyttet væk igen, men vibeholder sommerhuset på Fur, for vi erskam rigtig glade for øen og furboerne."En anden tilflytter, der kom på grund afnaturen, er blevet en erfaring rigere:"Vi var på besøg på Fur og faldt pladaskfor et lille stråtækket hus. Det købte vi.Gennem to år var vi på Fur hver weekend,og vi forsømte det derhjemme. Såkunne vi ligeså godt flytte til Fur, og detgjorde vi, da et hus på havnen blev tilsalg. Naturen betød mest, da vi flyttedetil. Nu betyder naboerne utroligt meget –men det ved vi jo først nu, efter at vi erflyttet til."Ud over de 32 ægte tilflyttere, der ikkehavde noget forhåndskendskab til Fur,flyttede 142 personer til øen med en elleranden grad af tilknytning. Et eksempel:En 27-årig fortæller: "En kammerat påFur fik mig ind på Fur Bryghus. Jeg skulleegentlig kun have været der i sommersæsonen,men det er et enormt dejligtsted at være, så jeg er blevet."16 personer kom, fordi en bekendt havdeanvist bolig eller job på øen. Hele 40havde en endnu mere personligtilknytning: Seks voksne flyttede til øen,fordi deres børn eller forældre tidligerevar flyttet til Fur. 15 voksne kom, fordide havde boet sammen med en fraflyttetfurbo, der vendte tilbage til Fur, og 19ægte tilflyttere kom, fordi de flyttedesammen med en person, der boede påFur. Kærlighed er med andre ord envæsentlig tilflytningsfaktor.Har man nemmere ved at blive integreret,når man bor sammen med entilbagevendt furbo? Den tanke meldersig, når man hører denne 37-årigesberetning:"Jeg fortsatte i vikarbureauet, så jegkører mellem 400 og 1.000 km om ugen- typisk til Viborg, Holstebro, Herningeller Thisted. Jeg kan arbejde i weekender,hvor pengene er, og holde fri påhverdagene, hvor jeg for eksempel kanbesøge mine forældre i Esbjerg. Når jeggår i et storcenter i Esbjerg, føler jeg migensom. Der er ingen, der kender mig.Der er ingen, der hilser. I begyndelsensyntes jeg, at furboerne var fandensnysgerrige. Jeg kan ikke gå i brugsen,uden at alle hilser. Når jeg kommer tilfærgen efter arbejde på vej hjem, hilserfærgemændene. Så falder der sådan endejlig ro over mig. Det kan jeg godt lide."Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 34 Af 51

En god ferieoplevelse kan gøre en tilfurbo. Et par eksempler:"Vi havde været på ferie på Fur firegange. Første gang var i 1992 ogderefter hvert andet år. Vi boede påcampingpladsen. Første gang vi skullederover var jo med den gamle færge, ogvi havde campingvogn med. Bare det atskulle over med den lille færge var danoget af en oplevelse. Så kom vi tilcampingpladsen. Det var øsende regnvejr,og bilen kunne ikke trækkecampingvognen i det våde græs, menbestyreren sagde: ’Jeg spænder lige mintraktor for, så skal jeg nok sætte dencampingvogn på plads.’ Bare det at mødeen sådan hjælpsomhed, det var en rigtiggod ting. Jeg fandt ud af, at mitblodsukker faldt til det halve, når jeg varpå Fur, så da jeg i 2008 ledte efter nogetat bo i, flyttede jeg til Fur."En anden ferieoplevelse fra et par, derflyttede til i 2006:"Vi havde været på Fur to gange i ferienmed cykler og havkajakker. Roen faldtover mig, da vi kørte hen ad Sundevej.Nu bor vi på Fur. Vi sejler i havkajak. Vihar båd i havnen. Og så er der sådan enro på Fur. Alle snakker med hinanden.Der er altid tid til en kaffesnak."har altid tid til en snak og en hjælpendehånd."Har man sommerhus på øen, kan manændre sit syn på Furs herlighedsværdier.Dette udtrykkes måske klarest af etefterlønspar, der blev fastboende i 2009:"Vi købte sommerhus på Fur i 1988. Detvar på grund af naturen og vandet. Voresbørn tilbragte sommerferierne i FurBådelaug, som vi også selv tog del i. Viblev fastboende på grund af naturen,menneskerne og aktiviteterne."Et andet efterlønspar sagde næsten detsamme:"Vi købte sommerhuset i ’71. Det var pågrund af naturen. Vi er siden flyttet tilFur, hvor vi har den totale frihed, og vi ernær ved kulturtilbud. Vi vinterbader, ermed i teaterkredsen og er aktivister iFurs Forenede Foreninger, Fur Bådelaug,Fur Læseforening, litteraturkredsen og ermed på væveholdet."Et par, der skiftede sommerhuset udmed et helårshus, slutter:"Fur er det bedste sted at være. Et lilleparadis. Her er overblik. Alle kender alle.Vi skal bæres herfra."Hele 56 nævner den gode ferieoplevelsesom en væsentlig faktor. Heraf havde 35haft sommerhus på Fur, før de flyttede tilog blev fastboende. Naturen nævnes,men endnu oftere fjorden. 11 af de ægtetilflyttere nævnte havkajak eller en båd iFur Havn som en væsentlig årsag.Omtrent to ud af tre nævner roen,befolkningen, ølivet og en god integration.Det er den hyppigst nævnte årsagtil tilflytningen: "Det er freden og roen ogmenneskerne omkring os, der gør forskellen.Vi er en del af samfundet. FolkBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 35 Af 51

det hele. I dag (den 30/10 2010) har jegværet ude i kajakken for 177. gang i år.Det hænder, at en havørred springer henover kajakken, når jeg sidder og mediterer.Så giver jeg et hop. Jeg ser tit rygfinnerne ivandoverfladen, og sælerne kommer helttæt på.""Jeg fik tilbudt et job på Fur Bryghus.Det var for spændende, til at jeg kunnesige nej." Seks af Furs 856 beboere frajanuar 2010 var flyttet til Fur på grund afjob på bryghuset.Fur Bryghus blev indviet i 2004. Bryghusethar gjort øen endnu mere kendt,end den var i forvejen. I 2010 havde Furhele seks spisesteder. En del unge furboerer uddannet inden for restaurationsbranchen.Nogle er rejst ud, men måskevender de tilbage igen.Furs Forenede Foreninger står bag marchenFur Rundt med omkring 1000 deltagereog tager sig af 500 besætningsmedlemmerog gæster, når træskibssejladsenLimfjorden Rundt når Fur Havn.Det kan lade sig gøre, fordi syv foreningerog 50-60 frivillige løfter opgaverne. Enoplagt mulighed for at blive integreret iøsamfundet.Fur er et eldorado for havkajaksejlads.En tilflytter, der kom i 1996, fortæller:”Vi havde været på ferie på Fur siden ’84og havde bestemt, at vi ville flytte til øen,når vi gik på efterløn. Det er fjorden og kajaksejladsen,der trækker. I dag har vi enomgangskreds som aldrig nogensinde før. Idag bliver vi stressede, når vi er i Herning.Der er vi ingenting. På Fur er vi en del afMangler furboerne kulturelle tilbud? Nej. Deskaber dem selv. Her er vi til højskoledag iFur Forsamlingshus 2010. Landskendte TVikonerdiskuterede mennesker og medier.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 36 Af 51

Havde de ægte tilflyttere betænkelighederfør tilflytningen?Fra de 174 ægte tilflyttere kom der kunfå udsagn om betænkeligheder før tilflytningentil Fur. De fleste var af generelkarakter.Tre unge kvinder med bymæssig baggrundhavde en naturlig betænkelighedved at skulle ud på landet, væk fra byenog oven i købet på en lille ø. Tre lidtældre kvinder havde overvejet om øboervar indelukkede, om man ville blive isolereteller ramt af Janteloven (vedkommendekom fra Mors). I efterrationaliseringenblev frygten betegnet somubegrundet.Tre familier havde på forhånd undersøgtmulighederne for børnepasning og skolegang.De fandt ikke Fur uegnet af dengrund.Fire familier havde været betænkeligeved færgen, men fandt hurtigt ud af, atden sejlede hele tiden. En tilflytter satteandres syn på færgen på plads medfølgende udtalelse:"Nogle af mine bekendte har tit sagt: ’Erfærgen ikke et problem?’ Nej. Man kiggerpå klokken og så skal man tage stillingtil, om man skal køre nu eller vente 10minutter. Det er da ikke et problem."Afstanden er heller ikke så stort et problem,som nogen måske forestiller sig. Etpar eksempler:En børnefamilie, der kom fra det Nordvestjyske:"Vores gymnasiepiger sparedeen halv time hver morgen i transport, iforhold til hvor vi kom fra."En børnefamilie, der kom fra Sjælland:"Selv om man skulle bruge en halv elleren hel time for at komme i skole, er dermange steder på Sjælland, hvor manbruger længere tid." Familien havde dogen betænkelighed: ”Kom vi på for storafstand til familie og venner på Sjælland?Det blev dog omvendt. De vil megetgerne besøge Fur. Vi fungerer som sommerlogi.""Hvor svært var det at komme til og fraen ø? Den betænkelighed forsvandt, davi så færgen." Sådan fortalte en tilflytter.Fur har Limfjordens bedste og billigstefærgeri.Sammenfatning og konklusionHverken de tilbagevendte furboer/tilflyttereeller de ægte tilflyttere har haft væsentligebetænkeligheder før tilflytningen til Fur. Defå betænkeligheder, der er givet udtryk for,er ofte af generel art, eller de udtrykker etsavn eller en efterrationalisering. I fleretilfælde er spørgsmålet besvaret med stærkeargumenter for, at der ikke er grund tilbetænkeligheder.Vi må konkludere, at tilflyttere har langtmere fokus på muligheder end på begrænsninger.Det gælder på Fur, og det erBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 37 Af 51

dokumenteret i andre undersøgelser (CapatentEpinion 2008).Sammenligner man årsagerne til tilflytning,er der forskelle og ligheder. Blot en enkeltaf de 50 tilbagevendte furboer/tilflytterenævnte naturen. Det begreb blev tit brugtaf de 174 ægte tilflyttere. Det var fjordenmere end landskabet, der gav anledning tilnaturbetegnelsen. Overraskende er det, atnaturbetegnelsen ofte blev sidestillet medfred og ro - ikke i naturen - men blandtmennesker. Natur og øliv blandes. Forklaringener, at hele 142 af de ægte tilflytterepå en eller anden måde havde etforhåndskendskab til øen. En personlig kontakt,en ferieoplevelse eller et sommerhusgiver mere eller mindre indsigt i ølivetsskjulte værdier. De sommerhusejere, derblev fastboende, er kommet tættest påølivet, og de er kommet til at opfatte øensherlighedsværdier på næsten samme mådesom de tilbagevendte furboer: Naturen erfin, men det er fjorden og folket, der gørforskellen.Det er blandt de få, der ikke havdeforhåndskendskab til Fur, at man brugernaturbetegnelsen i sin rendyrkede form.Det er også her, man finder hovedparten afde personer, der flytter til grundet job ogbillig bolig.For nogle vil det nok være overraskende, atde lokale jobmuligheder spiller så lille enrolle, som tilfældet er. For kun få var jobbetspringbrættet til tilflytningen. Langt hovedparteni den arbejdsduelige alder valgteførst tilflytningen og fandt efterfølgendejobbet. Hvad det angår, er Fur ikke etsærtilfælde. Det er også dokumenteretandre steder (Capatent Epinion 2008).Den altdominerende årsag til tilflytningensiden år 2000 har været den personligekontakt og gæstens gode oplevelse på Fur.Det gør, at øboerne bliver øens vigtigsteambassadører. Hvis furboerne viser øen ogøboernes aktiviteter frem med stolthed ogglæde, er der mange kommende tilflyttereblandt øens gæster. Jo tættere på ølivet dekommer, des større er sandsynligheden fortilflytning. De usynlige bløde værdier skalsynliggøres.Alle landdistrikter kappes om at tiltrækkeressourcestærke tilflyttere fra byerne. Delokkes med natur, frisk luft, fred og ro ogen boligdrøm, der kan udleves med en billigbolig. De muligheder har Fur til overflod.Udfordringen for Branding Furs strategiudviklingbliver dog at sælge Furs særligeherlighedsværdier. Er det fjorden og densrekreative muligheder? Er det øboernesgunstige muligheder for iværksætteri? Erdet øens rige foreningsliv med et væld afaktiviteter? Er det øens tradition for atskabe nyt ved at løfte i flok? Er dettrygheden blandt mennesker, der tagerhånd om hinanden? Er det nærhedenblandt mennesker? Er det muligheden foren god integration? Kort og godt: Hvordansælger man ølivet?Aktiviteterne i og omkring Fur Bådelaug harværet manges adgang til fjorden og tilintegrationen på Fur.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 38 Af 51

Muslingedagen på Fur er øens størstetilbagevendende begivenhed. Fur Havnfyldes med op imod 3000 personer, dersmager skaldyrsretter og lokalt øl. Hermødes furboer, tilflyttere og besøgendeudefra.Fra lukkethed til åbenhedMentaliteten på Fur har ændret siggennem tid. I dag er forholdene på Furanderledes, end de var for 20 eller 40 årsiden. Det gælder også på det bevidsthedsmæssigeniveau.Forfatteren til denne undersøgelse erikke statistiker, men kulturhistoriker. Somsådan er man trænet i at se mønstre.Også de mønstre, der tegner sig mellemhundredvis af interviews.Mange beskrev Fur som et lukketsamfund, der havde nok i sig selv. Detfortælles af tilflyttere. Og det fortælles aftilbagevendte furboer, der var betænkeligeover at flytte tilbage til et ø-samfund præget af lukkethed, snæversynog intolerance. De opdagede, at forholdenehavde ændret sig. Der var sketfornyelser, også i selvopfattelsen og iopfattelsen af andre.To interviews, der er indsamlet med etpar måneders mellemrum, er det flottesteeksempel på denne forandring.En nu 91-årig, der kom til Fur i 1951, fortæller:"Fur var meget lukket dengang i '51, dajeg kom til øen. Man gav ikke meget fordem, der kom udefra. De blev ikke rigtigregnet for noget. De var bare tilflyttere.Furboerne snakkede ikke til dem. Desnakkede med hinanden og om hinanden,for de var alle i familie. Det varikke godt dengang. Det var for lukket."To måneder senere fortalte en dengang30-årig om sin tilflytning til Fur i 1997:"Vi trængte til en stor forandring. Vi villeflytte til et andet land. Vi havde været påsommerferie på Fur tre uger hver sommeri sommerhus fra 1990-95. Så vivalgte Fur, fordi det var så smukt. Vi blevtaget utrolig godt imod, da vi flyttede tilFur i '97. Nabokonen kom med blomsterog bød os velkommen. Vi blev inviteret tilkaffe og fødselsdage. Vi fik mange godetimer sammen, og vi snakkede så godtmed hinanden. Også med manden. Vifandt ud af, at jeg var uddannet indenfor det, der var hans store hobby.Furboerne har været gode til at bakke opog hjælpe en. De er så rolige og jordnæreog finder altid en løsning. De ermeget pragmatiske."Der er næsten et halv århundrede mellemde to tilflytninger. Læseren harmåske allerede gættet det. I de tofortællinger er der en person, der gårigen. Den person, der selv blev mødtmed lukkethed i 1951, er også den, derbød den nye tilflytter velkommen med enbuket blomster og åbenhed 46 år senere.Et flot eksempel til efterfølgelse.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 39 Af 51

Øens tradition for at løfte i samlet flokgælder også øens fælles hjemmesidewww.furnyt.dk. Omkring 65 virksomheder,foreninger og institutioner på øenstår bag Furs elektroniske nyhedsavis ogstore udstillingsvindue udadtil. Den lukkerop for alt, hvad der er på øen, og alt,hvad der sker på øen.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 40 Af 51

Bilag 1Danmarks 98 kommuner oplistet efter andel af beboere på 65 år og derover. Listen erudarbejdet af analyseinstituttet Kaas og Mulvad på baggrund af kommunernes folketaljanuar 2010.Kommune %1 København 10,42 Ishøj 12,33 Århus 12,74 Skanderborg 13,35 Albertslund 13,66 Egedal 13,97 Favrskov 14,28 Høje-tåstrup 14,49 Rindsted 14,610 Solrød 14,811 Odense 15,211 Horsens 15,211 Silkeborg 15,214 Herning 15,315 Vallensbæk 15,516 Køge 15,616 Kolding 15,616 Rebild 15,619 Hillerød 15,719 Holbæk 15,721 Aalborg 15,821 Ikast-Brande 15,823 Vejle 15,923 Hedensted 15,925 Viborg 16,025 Frederiksberg 16,025 Gladsaxe 16,025 Allerød 16,025 Holstebro 16,025 Esbjerg 16,0Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 41 Af 51

31 Greve 16,131 Lejre 16,133 Roskilde 16,234 Fredensborg 16,335 Hvidovre 16,536 Sorø 16,637 Næstved 16,838 Billund 16,938 Randers 16,940 Vejen 17,041 Faxe 17,042 Ringkøbing-Skjern 17,143 Odder 17,243 Fredericia 17,245 Varde 17,545 Gentofte 17,545 Tårnby 17,545 Slagelse 17,545 Mariagerfjord 17,550 Nordfyns 17,750 Assens 17,752 Struer 17,852 Furesø 17,852 Aabenraa 17,855 Haderslev 17,955 Middelfart 17,955 Brøndby 17,958 Kalundborg 18,059 Frederikssund 18,159 Glostrup 18,159 Skive 18,159 Svendborg 18,163 Herlev 18,263 Brønderslev 18,263 Jammerbugt 18,266 Thisted 18,3Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 42 Af 51

66 Hjørring 18,368 Vesthimmerlands 18,569 Helsingør 18,669 Syddjurs 18,669 Ballerup 18,672 Rødovre 18,773 Stevns 18,974 Tønder 19,074 Halsnæs 19,076 Lyngby-Taarbæk 19,176 Gribskov 19,178 Faarborg-Midtfyn 19,278 Norddjurs 19,280 Lemvig 19,381 Nyborg 19,581 Kerteminde 19,583 Sønderborg 19,684 Morsø 20,085 Dragør 20,285 Rudersdal 20,287 Frederikshavn 20,388 Vordingborg 20,789 Guldborgsund 21,390 Bornholm 21,891 Odsherred 22,591 Fanø 22,593 Lolland 22,793 Hørsholm 22,795 Samsø 25,596 Langeland 26,197 Læsø 28,097 Ærø 28,0Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 43 Af 51

Bilag 2Den semistrukturerede spørgeguide, der blev brugt under interviewene, rummedefølgende emner, der er besvaret for samtlige 856 indbyggere på Fur pr. 4. januar 2010.De emner, der er markeret med *, fremgår af udtrækket fra folkeregisteret.Navn.*Nuværende adresse.*Fødselsår og dato.*Fødested.*Alder.*Seneste adresseændring.*Fraflytningskommune.FraflytningslandTilflytningsår.Skolegang.Erhvervsuddannelse.Job før tilflytning.Job efter tilflytning.Job pr. 4. januar 2010 (fag, firma og afstand).Børn med til Fur.Børn født på Fur.Hjemmeboende børn pr. 4. januar 2010.Udeboende børn pr. 4. januar 2010.Årsag til tilflytning/Hvorfor valgte du Fur?Betænkeligheder før tilflytning?Har du haft bestyrelsesposter i nogle af øens foreninger? Hvilke?Forældrenes tilflytningsstatus.På baggrund af svarene er udregnet nedenstående data, der også er lagt ind iregnearket:TilflytningsalderTilflytterkategoriTilflytningsår og kategoriTilflytningsårti og kategoriBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 44 Af 51

Bilag 3Furs 224 tilflyttere fra perioden 2000-2009 fordelt efter alder og kategori.AlderTilbagevendtefurboer/tilflyttere Ægte tilflyttere0-4 4 25-9 1 1210-14 1 815-19 4 920-24 9 1025-29 8 1330-34 1 535-39 4 840-44 2 845-49 2 2350-54 2 1755-59 2 2260-64 5 2165-69 4 870-74 1 475-79 0 180-84 0 185-89 0 2i alt 50 174Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 45 Af 51

Bilag 4De 50 tilbagevendte furboer/tilflyttere og 15 ledsagere fra perioden 2000-2009 fordeltefter fraflytningskommune og land. Opgjort på husstandsniveau.AntalhusstandeAntal personer Kommunenr. el. land8 9 779 Skive5 8 751 Århus3 3 653 Brande2 3 851 Aalborg2 2 841 Skagen2 2 777 Sallingsund2 2 743 Silkeborg2 4 731 Randers2 6 661 Holstebro2 3 657 Herning2 3 479 Svendborg2 4 217 Helsingør2 3 147 Frederiksberg1 2 837 Sejlflod1 1 791 Viborg1 2 773 Morsø1 1 765 Hanstholm1 1 707 Grenaa1 1 665 Lemvig1 1 655 Egvad1 2 619 Juelsminde1 1 561 Esbjerg1 1 209 FrederikssundBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 46 Af 51

Bilag 5De 159 ægte tilflyttere fra perioden 2000-2009 fordelt efter fraflytningskommune ogland. Opgjort på husstandsniveau.Antal husstande Antal personer Kommunenr el land9 15 783 Sundsøre6 7 779 Skive6 12 737 Ry4 7 661 Holstebro4 18 Letland3 5 777 Sallingsund2 3 751 Århus2 3 743 Silkeborg2 3 731 Randers2 2 665 Lemvig2 4 657 Herning2 3 621 Kolding2 3 615 Horsens2 2 147 Frederiksberg2 3 Grønland1 1 851 Aalborg1 1 839 Sindal1 1 837 Sejlflod1 1 819 Hirtshals1 1 791 Viborg1 4 785 Sydthy1 1 775 Møldrup1 1 773 Morsø1 1 771 Kjellerup1 2 763 Fjends1 2 747 Sønderhald1 1 745 Skanderborg1 1 717 Langå1 4 701 Ebeltoft1 4 671 Struer1 2 663 Ikast1 2 653 BrandeBefolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 47 Af 51

1 1 607 Fredericia1 1 605 Egtved1 2 601 Brædstrup1 2 573 Varde1 2 563 Fanø1 2 561 Esbjerg1 4 515 Haderslev1 2 473 Ringe1 1 461 Odense1 1 327 Nykøbing-Rørvig1 4 307 Fuglebjerg1 1 189 Værløse1 2 167 Hvidovre1 4 101 København1 3 Færøerne1 2 Hvide Rusland1 1 Norge1 1 Rusland1 2 Tyskland1 1 USA159Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 48 Af 51

Bilag 6Om naturbegrebetI forbindelse med undersøgelsen af tilflytningsmønstrene på Fur blev der gennemførtgodt 400 husstandsinterviews. Der kom mange eksempler på brugen af ordet "natur".Der kom også mange eksempler på, at betegnelsen bruges om noget helt andet endnatur.Spørgsmål: "Hvorfor valgte du at flytte til Fur?"Svar: "Det var på grund af naturen."Spørgsmål: "Hvad var det ved naturen, der var tiltrækkende? Er det den store udsigt fratoppen af Fur? Er det moleret? Eller er det en gåtur langs Nordstranden?"Her kunne et typisk svar lyde:Svar: "Nej. Det er fjorden. Vi har sejlet på Limfjorden i mange år, og Fur ligger jo midt idet hele."Et andet svar kunne lyde:Svar: "Nej. Det er da smukt på Fur, men det er stilheden, freden og roen."Spørgsmål: "Stilheden. Er den anderledes på Fur?"Svar: "Jeg mener freden og roen blandt mennesker. Man har altid tid til en snak, og mantager sig af hinanden. Fur er et sted helt uden stress."I begge eksempler er naturen den umiddelbare begrundelse, men ved konkretiseringenglider forklaringen over i noget helt andet, nemlig øens ideelle placering for sejlads ogforholdet mellem mennesker.I det første eksempel har personen fået øje på noget, der er umiddelbart synligt. Øensgeografiske placering midt i Limfjorden. Den kan aflæses på et kort.I det sidste eksempel har personen fået øje på noget, der er usynligt på afstand. Manskal tæt på for at se relationerne mellem mennesker.Naturbegrebet er en flertydig størrelse. Ordet bruges som modstykke til "livet i byen" ogsom parallel til "livet på landet". På Fur omfatter naturbegrebet også fjorden,sejlmulighederne og ikke mindst øboernes omgangsform og øens aktivitetsniveau.Naturbegrebets flertydighed må give Branding Fur nogle udfordringer, når der skalformuleres en tilflytterstrategi. Grebet an på den rigtige måde, giver det måske ogsånogle muligheder?Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 49 Af 51

LitteraturlisteBertelsen, John Brinch (1990):Fur - mennesker og landskab. Bygd nr. 2 1990, p. 1-48. Forlaget Bygd, Esbjerg 1990.Bertelsen, John Brinch (2002):"O æ Ø" Om forretningsliv og butiksdød på Fur. Skiveegnens Jul 2002, p. 23-26.De lokalhistoriske arkiver i Salling, Fjends og på Fur 2002.Bertelsen, John Brinch (2009):Fur mellem fortid og fremtid. Danske småøer. Geografisk Nyt april 2009, p. 100-109.Geografforbundet 2009.Billehøj, Claus Bjørn (2009):Strategisk planlægning i landdistrikterne– eksemplificeret ved Limfjordsøen Fur, 3. semester på KARCH's Masteruddannelsei Strategisk Byplanlægning, juni 2009.Billehøj, Claus Bjørn (2010):Vision Fur - en strategisk udviklingsramme for Fur. 4. semester på KARCH'sMasteruddannelse i Strategisk Byplanlægning, januar 2010.Capacent Epinion (2008):Tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterne. Landdistriktsundersøgelserneshovedrapport 2008.Eskildsen og Johansen (2008):68 landsbyer med positiv befolkningsudvikling i perioden 1997-2007. En undersøgelse affaktorer, der kan forklare positiv befolkningsudvikling i yderområders landsbyer. By ogLandskabsstyrelsen, Miljøministeriet 2008.Kaas og Mulvad (2010):3F'ERNE BOR I UDKANTSDANMARK.Http://www.fagbladet.dk.Fagbladet 3FKjeldsen og Tanvig (2000):Aktuel forskning om danske landdistrikter. Institut for Miljø og Erhvervsøkonomi,Syddansk Universitet. Esbjerg 2000.Realdania (2010):Trods dårlige odds. International inspiration til danske yderområder. Realdania 2010.Statens Byggeforskningsinstitut (2010):Tilflyttere til yderområder. forandring, integration og strategier. SBI 2010.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 50 Af 51

Tanvig m.fl. (2007):Landvindinger. Landdistriktsforskning og -perspektiver. Syddansk UniversitetsforlagOdense 2007.Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur Side 51 Af 51