Græsser til ekstreme udfordringer - DLF-TRIFOLIUM Denmark

Forædling og forskning
14
Græsser til ekstreme udfordringer
gennem flere år har dLF-TRIFoLIUMs udviklingsafdeling forsket i græssers evne til at modstå forskellige former
for stress. de første hårdføre sorter er allerede blevet identificeret, og inden længe vil firmaet kunne levere de
første plæneblandinger med salttolerante sorter
Sorter af græs i test for salttolerance på Dansk Planteforædling i St. Heddinge
Når stresstolerance har så stor bevågenhed i udviklingen af nye
græsser, så skyldes det bl.a., at alle klimamodeller forudsiger en
fremtid med større klimaekstremer, end dem vi kender til i dag. Det
betyder, at planteproduktionen overalt i verden vil komme under
pres. Nogle steder pga. af tørke, andre steder pga. enorme nedbørsmængder.
Samtidig vil også ferskvandsforsyningerne blive sat under
pres enten pga. udtørring eller pga. forurening fra overfladevand.
Derfor vil både planteproducenter, forvaltere af rekreative områder
såvel som private husstande i højere grad være henvist til enten at
bruge genbrugsvand eller helt undlade at vande. Sådan er situationen
allerede flere steder i USA, hvor golf- og andre sportsarealer udelukkende
vandes med genbrugsvand.
Høje saltkoncentrationer generer græsset
Vanding med genbrugsvand har imidlertid den ulempe, at der langsomt
aflejres salte i jorden. Problemet er størst i områder med ringe
nedbør og høj fordampning. Her vil planterne ikke kun lide under de
primære effekter af for høj salt-koncentration, men vil på længere
sigt også lide under en jordstruktur, der er blevet ødelagt af for store
mængder natrium. I områder med rigelig forårs- og efterårsregn er
Ferskvand og dyrkbar jord
97 pct. af Jordens vand er saltvand. To tredjedele af de resterende 3 pct.
findes som polaris. Den sidste tredjedel udgøres af grundvand, over-
fladevand, eller skyer.
Det globale vandforbrug forventes at stige med 40 pct. frem til 2030. Der
kræves 14 pct. mere ferskvand for at imødekomme en forventet stigning
på 55 pct. i verdens fødevareproduktion. Ca. 10 pct. af Jordens kunst-
vandede landbrugsarealer (27 mio. ha) er saltpåvirkede pga. dårlig
vandings- og dræningspraksis. Tallet stiger med 1,5 mio. ha årligt.
Tidsskrift for Frøavl 4/2011
Kilde: FAO, World Water Assessment Programme (WWAP)
Christian S. Jensen
Seniorforsker, Dansk Planteforædling
problemet knapt så udtalt, men selv her vil der om sommeren under
længere tids tørke kunne dannes midlertidige ophobninger af salte i
jorden. Det kan græs ikke lide. Visne bladspidser, misfarvning af
bladdækket, og problemer med sygdomsbekæmpelse, hører til de
kendte symptomer og implikationer i plænegræsser, der er udsat for
høje saltkoncentrationer. Herhjemme og flere steder i de nordlige
lande har man problemer med afsvidning af græsrabatten langs veje
og stier som følge af massiv vintersaltning.
Store forskelle mellem arter
Nogle græsarter er ret sarte overfor saltstress og udviser stærke
symptomer selv ved moderate saltmængder, mens andre kan gro i
jorder, hvor koncentrationerne er på højde med brakvand. Det gælder
f. eks. en art som strandsvingel, hvilket navnet også antyder.
Laver man en grov rangordning af de mest anvendte græsarter efter
salttolerance, vil rækkefølgen fra tolerant til følsom være: Strandsvingel,
rødsvingel, ital. rajgræs, alm. rajgræs, krybende hvene,
engrapgræs, alm. hvene. Der er imidlertid stort overlap mellem arterne,
og enkelte individer inden for én art kan afvige meget fra gennemsnittet.
Laboratorietekniker Annette R. Larsen undersøger rodudviklingen i en af græssorterne

Efter nogle uger i saltvand, skiller de tolerante sorter sig ud
Test af sorter og forædlingsmateriale
For at finde de mest salttolerante planter inden for DLF-TRIFOLIUMs
sortsportefølje bliver nyt forædlingsmateriale kontinuerligt testet
under kontrollerede væksthusforhold. En screening for salttolerance
tager typisk 4-5 måneder, og det foregår ved, at planterne først
får lov til at etablere sig under optimale forhold. Dernæst tilsættes
salt i stigende mængder over tre måneder. Når symptomerne er tilstrækkeligt
varierede inden for de enkelte arter, foretages den egent-
lige evaluering og selektion. Alt foregår i et jordfrit miljø, hvor samtlige
næringsstoffer og salte doseres meget præcist, og hvor ledningsværdierne
holdes konstante.
Fra væksthus til brakmark
Nogle af de første sorter, der er udvalgt på baggrund af væksthusforsøg,
tester vi nu under markforhold i Australien. Området har et højt
naturligt indhold af salte, hvis koncentration stiger i løbet af sommeren
på grund af høj fordampning og ringe nedbør. Det giver barske
og virkelighedsnære betingelser for afprøvningen. Sorter, der kan
klare disse vækstforhold, vil formodentlig være at finde blandt de
nye fremtidige klimatilpassede sorter.
Salt og tørke
Salt og tørke er beslægtede stresstyper, og de mekanismer, der giver
tolerance mod dem, er sandsynligvis også beslægtede. Der er derfor
gode chancer for, at en salttolerant sort også er tørketolerant. Når
jordvæskens indhold af salt når et vist niveau, bliver det osmotiske
tryk så højt, at plantens vandoptagelse stopper. Så begynder planten
at visne. Denne nedvisning vil dels afhænge af, hvor længe planten
bliver ved med at optage saltvand (salttolerance), dels hvor god den
er til at modstå udtørring. Da der i selektionen kun lægges vægt på
planternes evne til at forblive grønne og i vækst, vil selekterede planter
sandsynligvis indeholde begge typer tolerance. For at klarlægge
dette, udfører DLF-TRIFOLIUM i år en række tørketest på forædlingsstationen
i Oregon, hvor salttolerant materiale også indgår.
Nye sorter og nye blandinger på vej
I DLF-TRIFOLIUM oplever vi en stigende efterspørgsel efter sorter,
der er salttolerante. Det gælder herhjemme f.eks. til golfanlæg i kystnære
områder, hvor indtrængning af havvand i grundvandsreservoirerne
giver problemer med salt i vandingsvandet gennem sommermånederne.
Det gælder i USA, hvor man fra i år har gjort salttole-
rancetest til en obligatorisk del af den nationale plænesorts-
afprøvning, NTEP. Her har DLF-TRIFOLIUM også sine nye sorter med.
Målet er ikke kun at få enkelte salttolerante sorter frem på markedet,
men også at levere blandinger, hvor de inkluderede arter og sorter
har en god og ligevægtig salttolerance. Sikkert er det, at når
vækstforholdene i fremtiden bliver hårde, er det de hårdføre græsser,
der vokser. Dem vil DLF-TRIFOLIUM gerne levere.
Jeg bruger min rajgræsmark som efterafgrøde
Hans Chr. Clemmensen bor ved Rands mellem Fredericia og
Vejle. Han driver 425 ha god jord (JB 6-7) med vinterraps, vinterbyg,
vinterrug, vinterhvede, vårbyg og alm. rajgræs til frø.
”Jeg har gennem flere år brugt min frøgræsmark til at opfylde
kravet til efterafgrøder, det kan jeg se flere fordele ved:
Marken er etableret, derfor ingen risiko for at den bliver
underkendt ved kontrol
Jeg sparer 350-400 kr. pr. ha i forhold til etablering af
olieræddike eller gul sennep
Der er en god ”bund” i marken, når vi i februar/marts
skal have kørt gylle ud
Den er god til at opsamle kvælstof
Spildfrø fra frøafgrøden elimineres
Frøgræshalmen sælges til områdets kvæglandmænd, og
herefter får marken bare lov at ligge. l februar/marts køres
gylle ud, og her er det en stor fordel med en mark, der kan
bære gyllevognen. Efterfølgende pløjer vi marken og sår vårbyg,”
oplyser Hans Chr. Clemmensen
Nyt om Navne
RUNDE FøDSELSDAGE
50 år:
4. marts 2011
Forsøgsleder Torben Rehder, Store Heddinge
60 år:
18. februar 2011
Area Manager Gunnar Johansen, Roskilde
8. marts 2011
Receptionist Dorthe Nilsson, Roskilde
15
Tidsskrift for Frøavl 4/2011