26.09.2013 Views

Græsser til ekstreme udfordringer - DLF-TRIFOLIUM Denmark

Græsser til ekstreme udfordringer - DLF-TRIFOLIUM Denmark

Græsser til ekstreme udfordringer - DLF-TRIFOLIUM Denmark

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Efter nogle uger i saltvand, skiller de tolerante sorter sig ud<br />

Test af sorter og forædlingsmateriale<br />

For at finde de mest salttolerante planter inden for <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong>s<br />

sortsportefølje bliver nyt forædlingsmateriale kontinuerligt testet<br />

under kontrollerede væksthusforhold. En screening for salttolerance<br />

tager typisk 4-5 måneder, og det foregår ved, at planterne først<br />

får lov <strong>til</strong> at etablere sig under optimale forhold. Dernæst <strong>til</strong>sættes<br />

salt i stigende mængder over tre måneder. Når symptomerne er <strong>til</strong>strækkeligt<br />

varierede inden for de enkelte arter, foretages den egent-<br />

lige evaluering og selektion. Alt foregår i et jordfrit miljø, hvor samtlige<br />

næringsstoffer og salte doseres meget præcist, og hvor ledningsværdierne<br />

holdes konstante.<br />

Fra væksthus <strong>til</strong> brakmark<br />

Nogle af de første sorter, der er udvalgt på baggrund af væksthusforsøg,<br />

tester vi nu under markforhold i Australien. Området har et højt<br />

naturligt indhold af salte, hvis koncentration stiger i løbet af sommeren<br />

på grund af høj fordampning og ringe nedbør. Det giver barske<br />

og virkelighedsnære betingelser for afprøvningen. Sorter, der kan<br />

klare disse vækstforhold, vil formodentlig være at finde blandt de<br />

nye fremtidige klima<strong>til</strong>passede sorter.<br />

Salt og tørke<br />

Salt og tørke er beslægtede stresstyper, og de mekanismer, der giver<br />

tolerance mod dem, er sandsynligvis også beslægtede. Der er derfor<br />

gode chancer for, at en salttolerant sort også er tørketolerant. Når<br />

jordvæskens indhold af salt når et vist niveau, bliver det osmotiske<br />

tryk så højt, at plantens vandoptagelse stopper. Så begynder planten<br />

at visne. Denne nedvisning vil dels afhænge af, hvor længe planten<br />

bliver ved med at optage saltvand (salttolerance), dels hvor god den<br />

er <strong>til</strong> at modstå udtørring. Da der i selektionen kun lægges vægt på<br />

planternes evne <strong>til</strong> at forblive grønne og i vækst, vil selekterede planter<br />

sandsynligvis indeholde begge typer tolerance. For at klarlægge<br />

dette, udfører <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong> i år en række tørketest på forædlingsstationen<br />

i Oregon, hvor salttolerant materiale også indgår.<br />

Nye sorter og nye blandinger på vej<br />

I <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong> oplever vi en stigende efterspørgsel efter sorter,<br />

der er salttolerante. Det gælder herhjemme f.eks. <strong>til</strong> golfanlæg i kystnære<br />

områder, hvor indtrængning af havvand i grundvandsreservoirerne<br />

giver problemer med salt i vandingsvandet gennem sommermånederne.<br />

Det gælder i USA, hvor man fra i år har gjort salttole-<br />

rancetest <strong>til</strong> en obligatorisk del af den nationale plænesorts-<br />

afprøvning, NTEP. Her har <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong> også sine nye sorter med.<br />

Målet er ikke kun at få enkelte salttolerante sorter frem på markedet,<br />

men også at levere blandinger, hvor de inkluderede arter og sorter<br />

har en god og ligevægtig salttolerance. Sikkert er det, at når<br />

vækstforholdene i fremtiden bliver hårde, er det de hårdføre græsser,<br />

der vokser. Dem vil <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong> gerne levere.<br />

Jeg bruger min rajgræsmark som efterafgrøde<br />

Hans Chr. Clemmensen bor ved Rands mellem Fredericia og<br />

Vejle. Han driver 425 ha god jord (JB 6-7) med vinterraps, vinterbyg,<br />

vinterrug, vinterhvede, vårbyg og alm. rajgræs <strong>til</strong> frø.<br />

”Jeg har gennem flere år brugt min frøgræsmark <strong>til</strong> at opfylde<br />

kravet <strong>til</strong> efterafgrøder, det kan jeg se flere fordele ved:<br />

Marken er etableret, derfor ingen risiko for at den bliver<br />

underkendt ved kontrol<br />

Jeg sparer 350-400 kr. pr. ha i forhold <strong>til</strong> etablering af<br />

olieræddike eller gul sennep<br />

Der er en god ”bund” i marken, når vi i februar/marts<br />

skal have kørt gylle ud<br />

Den er god <strong>til</strong> at opsamle kvælstof<br />

Spildfrø fra frøafgrøden elimineres<br />

Frøgræshalmen sælges <strong>til</strong> områdets kvæglandmænd, og<br />

herefter får marken bare lov at ligge. l februar/marts køres<br />

gylle ud, og her er det en stor fordel med en mark, der kan<br />

bære gyllevognen. Efterfølgende pløjer vi marken og sår vårbyg,”<br />

oplyser Hans Chr. Clemmensen<br />

Nyt om Navne<br />

RUNDE FøDSELSDAGE<br />

50 år:<br />

4. marts 2011<br />

Forsøgsleder Torben Rehder, Store Heddinge<br />

60 år:<br />

18. februar 2011<br />

Area Manager Gunnar Johansen, Roskilde<br />

8. marts 2011<br />

Receptionist Dorthe Nilsson, Roskilde<br />

15<br />

Tidsskrift for Frøavl 4/2011

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!