Græsser til ekstreme udfordringer - DLF-TRIFOLIUM Denmark
Græsser til ekstreme udfordringer - DLF-TRIFOLIUM Denmark
Græsser til ekstreme udfordringer - DLF-TRIFOLIUM Denmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Efter nogle uger i saltvand, skiller de tolerante sorter sig ud<br />
Test af sorter og forædlingsmateriale<br />
For at finde de mest salttolerante planter inden for <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong>s<br />
sortsportefølje bliver nyt forædlingsmateriale kontinuerligt testet<br />
under kontrollerede væksthusforhold. En screening for salttolerance<br />
tager typisk 4-5 måneder, og det foregår ved, at planterne først<br />
får lov <strong>til</strong> at etablere sig under optimale forhold. Dernæst <strong>til</strong>sættes<br />
salt i stigende mængder over tre måneder. Når symptomerne er <strong>til</strong>strækkeligt<br />
varierede inden for de enkelte arter, foretages den egent-<br />
lige evaluering og selektion. Alt foregår i et jordfrit miljø, hvor samtlige<br />
næringsstoffer og salte doseres meget præcist, og hvor ledningsværdierne<br />
holdes konstante.<br />
Fra væksthus <strong>til</strong> brakmark<br />
Nogle af de første sorter, der er udvalgt på baggrund af væksthusforsøg,<br />
tester vi nu under markforhold i Australien. Området har et højt<br />
naturligt indhold af salte, hvis koncentration stiger i løbet af sommeren<br />
på grund af høj fordampning og ringe nedbør. Det giver barske<br />
og virkelighedsnære betingelser for afprøvningen. Sorter, der kan<br />
klare disse vækstforhold, vil formodentlig være at finde blandt de<br />
nye fremtidige klima<strong>til</strong>passede sorter.<br />
Salt og tørke<br />
Salt og tørke er beslægtede stresstyper, og de mekanismer, der giver<br />
tolerance mod dem, er sandsynligvis også beslægtede. Der er derfor<br />
gode chancer for, at en salttolerant sort også er tørketolerant. Når<br />
jordvæskens indhold af salt når et vist niveau, bliver det osmotiske<br />
tryk så højt, at plantens vandoptagelse stopper. Så begynder planten<br />
at visne. Denne nedvisning vil dels afhænge af, hvor længe planten<br />
bliver ved med at optage saltvand (salttolerance), dels hvor god den<br />
er <strong>til</strong> at modstå udtørring. Da der i selektionen kun lægges vægt på<br />
planternes evne <strong>til</strong> at forblive grønne og i vækst, vil selekterede planter<br />
sandsynligvis indeholde begge typer tolerance. For at klarlægge<br />
dette, udfører <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong> i år en række tørketest på forædlingsstationen<br />
i Oregon, hvor salttolerant materiale også indgår.<br />
Nye sorter og nye blandinger på vej<br />
I <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong> oplever vi en stigende efterspørgsel efter sorter,<br />
der er salttolerante. Det gælder herhjemme f.eks. <strong>til</strong> golfanlæg i kystnære<br />
områder, hvor indtrængning af havvand i grundvandsreservoirerne<br />
giver problemer med salt i vandingsvandet gennem sommermånederne.<br />
Det gælder i USA, hvor man fra i år har gjort salttole-<br />
rancetest <strong>til</strong> en obligatorisk del af den nationale plænesorts-<br />
afprøvning, NTEP. Her har <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong> også sine nye sorter med.<br />
Målet er ikke kun at få enkelte salttolerante sorter frem på markedet,<br />
men også at levere blandinger, hvor de inkluderede arter og sorter<br />
har en god og ligevægtig salttolerance. Sikkert er det, at når<br />
vækstforholdene i fremtiden bliver hårde, er det de hårdføre græsser,<br />
der vokser. Dem vil <strong>DLF</strong>-<strong>TRIFOLIUM</strong> gerne levere.<br />
Jeg bruger min rajgræsmark som efterafgrøde<br />
Hans Chr. Clemmensen bor ved Rands mellem Fredericia og<br />
Vejle. Han driver 425 ha god jord (JB 6-7) med vinterraps, vinterbyg,<br />
vinterrug, vinterhvede, vårbyg og alm. rajgræs <strong>til</strong> frø.<br />
”Jeg har gennem flere år brugt min frøgræsmark <strong>til</strong> at opfylde<br />
kravet <strong>til</strong> efterafgrøder, det kan jeg se flere fordele ved:<br />
Marken er etableret, derfor ingen risiko for at den bliver<br />
underkendt ved kontrol<br />
Jeg sparer 350-400 kr. pr. ha i forhold <strong>til</strong> etablering af<br />
olieræddike eller gul sennep<br />
Der er en god ”bund” i marken, når vi i februar/marts<br />
skal have kørt gylle ud<br />
Den er god <strong>til</strong> at opsamle kvælstof<br />
Spildfrø fra frøafgrøden elimineres<br />
Frøgræshalmen sælges <strong>til</strong> områdets kvæglandmænd, og<br />
herefter får marken bare lov at ligge. l februar/marts køres<br />
gylle ud, og her er det en stor fordel med en mark, der kan<br />
bære gyllevognen. Efterfølgende pløjer vi marken og sår vårbyg,”<br />
oplyser Hans Chr. Clemmensen<br />
Nyt om Navne<br />
RUNDE FøDSELSDAGE<br />
50 år:<br />
4. marts 2011<br />
Forsøgsleder Torben Rehder, Store Heddinge<br />
60 år:<br />
18. februar 2011<br />
Area Manager Gunnar Johansen, Roskilde<br />
8. marts 2011<br />
Receptionist Dorthe Nilsson, Roskilde<br />
15<br />
Tidsskrift for Frøavl 4/2011