[pdf] Børn Kunst Kultur - i en hverdag der dur - Børnekulturportalen

More documents

Recommendations

Info

Har alle hjerner brug for kunst og kultur? Musik som mål og middel Af Kjeld Fredens Kjeld Fredens er læge og hjerneforsker. Han har været lektor ved Aarhus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter, redaktør af tidsskriftet Kognition & Pædagogik, censorformand ved Aalborg Universitet og vismand i Kompetencerådet. Hvad er forklaringen på, at Skt. Annæ Gymnasium, som både er en folkeskole og et gymnasium, har landets højeste gennemsnit til studentereksamen? Det kan der være flere forklaringer på. Men på ét punkt adskiller skolen sig fra andre skoler: Musikken fylder meget på skoleskemaet. Man begynder i skolen fra 3. klasse, og alle de børn, der går der, har forinden bestået en optagelsesprøve i sang og hørelære. Formålet med denne artikel er at undersøge, om der kan være en sammenhæng mellem erhvervelse af musikalsk kompetence og kvaliteten af ens læreprocesser generelt. Med andre ord: Hvis musikken er mål i sig selv og bliver dyrket for sin egen skyld, kan dette så have en virkning på kvaliteten af individets generelle dispositioner og læreprocesser i andre sammenhænge? Læring, dispositioner og blind intelligens Ud fra en konstruktivistisk synsvinkel er det det, vi ved i forvejen, der bestemmer, hvad og hvordan vi lærer i en given situation. Vi skal altså ikke kun interessere os for, hvilket fag der skal undervises i, og 20 Børn Kunst Kultur - i en hverdag der dur kapitel 1 · Børns møde med kunst og kultur hvordan det skal gøres. Vi skal i høj grad også være opmærksomme på, hvilket læringsberedskab den enkelte udvikler og dermed møder nye udfordringer med. Det er i dette møde, vi skal undersøge, hvorledes musikalske erfaringer kan befordre tilegnelsen af ny viden. Men viden og færdigheder er ikke nok. Man kan sagtens vide, hvad der skal gøres, uden man gør det. Hvorfor? Fordi man mangler disposition – ”gode mentale vaner” (Costa, 2008) – eller den praktiske disposition, som netop ligger i betegnelsen ”det praktiske/musiske”. Læring uden mening og disposition gør intelligensen blind, og så kan viden kun bruges til eksamen og jeopardy. Tre scenarier Lad os se på tre læringsscenarier, der handler om musik. I det første sidder man og lytter til musik i radioens P3. Man er afslappet, nyder musikken og
Sangkraftcentre i Danmark Den Jyske Sangskole i Herning tog i 2012 initiativ til at skabe et netværk af sangcentre i Syng Danmark med det formål at fremme sangen i Danmark. Netværket ønsker at styrke kompetenceudvikling, erfaringsudveksling og sparring samt PR. Læs mere her lader tankerne flyve og nynner måske med, mens man lærer en ny sang. I det næste scenarium øver en elev sig på violin. Så snart fingeren er sat på gribebrættet fortæller instrumentet sin ærlige mening, og det hurtige feedback gør, at man retter ind med det samme. I det tredje scenarium musicerer en hel gruppe af elever, enten i et ensemble eller i et kor. Her er man ikke bare opmærksom på musikken, man har også lagt opmærksomheden ud i et socialt netværk for at skabe en musikalsk helhed – og fællesskabet smitter med engagement. I det første scenarium er man især en passiv modtager; man er receptiv. I de to andre scenarier er man både receptiv og ekspressiv og dermed medskaber i en musikalsk læreproces, med det formål at levere en musikalsk præstation. Men lærer man mere? Kan det at spille et instrument fremme ens læringsevner generelt, og vil ensemblespil eller kormusik fremme ens sociale kompetencer generelt? Det er der meget, der tyder på, men hvordan skal det forklares? Arbejdshukommelsen T. Klingberg (2012) beskriver, hvorledes elever, der spiller et instrument, klarer sig bedre i skolen end elever, der ikke spiller. Hvorfor? Fordi det styrker deres arbejdshukommelse. M. Posner har også vist, at musikundervisning udvider arbejdshukommelsens kapacitet (Posner et al, 2010). I TP Alloways (2011) nyeste bog ”Improving Working Memory” bliver det dokumenteret, at en styrkelse af arbejdshukommelsen fremmer læring, at arbejdshukommelsen ofte er underudviklet hos de ”dårlige” elever, og at arbejdshukommelsen kan trænes og dermed styrkes hos alle. Arbejdshukommelsen er et arbejdende værksted og krumtappen i læring. Arbejdshukommelsen er mødestedet mellem det nye, man skal lære, og ens læringsberedskab, som vi i dette tilfælde vil kalde for den musikalske hukommelse (som er en langtidshukommelse). Mere specifikt griber vi det nye med vores korttidshukommelse, som fører det ind i arbejdshukommelsen. Her møder det vore tidligere erfaringer, som befinder sig i langtidshukommelsen. Det, som er vigtigt at fremhæve, er, 21 Børn Kunst Kultur - i en hverdag der dur kapitel 1 · Børns møde med kunst og kultur at den musikalske hukommelse er fagspecifik; det er arbejdshukommelsen ikke. Så uanset hvad man bruger arbejdshukommelsen til, så vil den styrkes, så den er klar til at håndtere andre udfordringer med et helt andet indhold. Det kan forklare, hvorfor musikundervisning kan styrke læseevnen (Kraus & Chandrasekeran, 2010), hvorfor man får lettere ved at lære et andet sprog (Wong & Perrachione, 2007), og hvorfor musikundervisning kan fremme tilegnelsen af matematik (Spelke, 2008). Men kunsten er at udfordre arbejdshukommelsen, så dens kapacitet udvides. Derfor skal man være både receptiv og ekspressiv. Så hvad sker der, når man spiller på et instrument? Klingberg fremhæver følgende komponenter, som indgår i arbejdshukommelsen: Det styrker opmærksomheden, fordi man får et umiddelbart feedback; man øger vedholdenhed, koncentration og selvkontrol, og man forbedrer den færdighed, som kaldes for flydende intelligens (Nutley Bergman 2011). Flydende intelligens handler om evnen til at forstå forhold mellem forskel- Foto: Franz Bomberg
Page 1 and 2: Børn Kunst Kultur - i en hverdag d
Page 3 and 4: INDHOLD 1 BØRNS MØDE MED KUNST OG
Page 5 and 6: Intro Børns møde med kunst og kul
Page 7 and 8: Hvad står øverst på din ønskese
Page 9 and 10: På den måde skal man - på kryds
Page 11 and 12: Når vi tager temperaturen på den
Page 13 and 14: Kunst og kvalitet En fortælling fr
Page 15 and 16: Foto: Franz Bomberg Hjemme havde mi
Page 17 and 18: ikke vi evner at arbejde sammen, op
Page 19: Foto: Caspar Miskin, Københavns Mu
Page 23 and 24: selv, anlægger man ikke kun et aka

[pdf] Børn Kunst Kultur - i en hverdag der dur - Børnekulturportalen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?