Thisted Kirke – 2008

Thisted Kirke – 2008

Koncerter i Thisted Kirke 

2008

Entré: Voksne 60 kr. - Børn under 16 år: gratis adgang 

Partoutkort der giver adgang til alle sommerens koncerter: 150 kr. 

Programnoter og redaktion: Preben Nørgaard Christensen, 

organist, Thisted. Gennemførelsen af koncertrækken er gjort 

mulig, blandt andet ved støtte fra: Thisted menighedsråd, 

Kunststyrelsen, Thisted Kommune samt sponsorer i bladet. 

Foto på denne side: Henrik Bolt Jørgensen. 

Layout og grafisk produktion: GrafiskHus, Thisted 

www.sparthy.dk Thisted Kommune 

3

4 

Koncertoversigt 

Onsdag den 25. juni kl. 19.30. NORWEGIAN CORNETT & SACKBUTS, Norge 

Musik fra Christian IV s hof. s. 5 

Onsdag den 2. juli kl. 19.30. DR UNGDOMSENSEMBLET „DRUEN“ Dirigent: Morten Ryelund 

Elgar, Bernstein, Barber, Suk s. 9 

Søndag den 6. juli kl. 19.30. KETIL CHRISTENSEN, trompet, LARS OLE SCHMIDT, 

trompet, PREBEN NØRGAARD CHRISTENSEN, orgel. 

Molter, Buxtehude, Viviani, Händel, Vierne, Lindberg, 

Langlais, Ibert, Alain, Christensen, Thilde s. 12 

Onsdag den 16. juli kl. 19.30. CHRISTOPHER HERRICK, London, orgel 

Weitz, Franck, Buxtehude, Bach, Vaughan Williams, 

Farrington, Buck, Vierne s. 17 

Onsdag den 23. juli kl. 19.30. METTE ØSTERGAARD, mezzosopran, 

PREBEN NØRGAARD CHRISTENSEN, orgel 

Beethoven, Dubois, Langlais, Heiller, Franck, Schubert, Gounod. s. 21 

Onsdag den 30. juli kl. 19.30 SVEND OLE KOMBAK, orgel 

Bach, Whitlock, Franck, Françaix, Bourgeois s. 25 

Onsdag den 6. august kl. 19.30. MO YI, barokviolin, GERT von BÜLOW, barokcello 

Bertali, Gabrielli, Corelli, Bach, Rebel s. 28 

Onsdag den 27. august kl. 12.15. KAMMERORKESTERET CAMERATA MUSICA 

Solister: Anna Dahl, viola, Birgitte Lindum og Jørgen Skyttegaard, obo, 

Yana Deshkova og Olga Danylyuk violin, Preben Nørgaard Christensen, orgel 

Händel, Telemann, Corelli, Albinoni, Mozart s. 31

ONSDAG DEN 25. JUNI 

2008 KL. 19.30 

NORWEGIAN CORNETT & SACKBUTS, Norge 

Kristin Hetland, baroktrompet og zink 

Michelle Lindboe, alt- og tenorsackbuts 

Wenche Tjentland, alt- og tenorsackbuts, 

Helene Øverlie, bass-sackbut 

Eli Molaug Odland, slagtøj 

Koncertprogram 

Claudio Monteverdi (1567-1643) 

Toccata 

Giovanni Gabrieli (1555-1612) 

Canzona seconda 

Hans Brachrogge ( ? -ca.1638) 

Satser fra Madrigaletti III 

Parla Timida lingua, 

Virbia dove ne vai 

Questa labra di rose 

Orazio Vecchi (1550-1605) 

Fantasia à 4 fra Selva di varia Recreatione 

Che fai dori 

Deh prega amore 

John Dowland (1563-1626) 

The most high and Mighty Christianus the fourth, 

King of Denmark, His Galliard 

Satser fra First booke of Songs and Ayres 

Who ever thinks or hopes of love 

My thoughts are wing`d with hopes 

Go crystal tears 

5

6 

Michael Praetorius (1571-1621) 

Dansesuite 

Giovanni Gabrieli (1555-1612) 

Canzona prima, La spiritata 

Claudio Monteverdi (1567-1643) 

Canzona in G fra Terzo libro di madrigali (1592) 

Truid Aagesen (1593–1625) 

Af Cantiones trium vocum 

O chiome rilucenti 

Crudel lascia sto core 

Mogens Pedersøn (1585-1623) 

Non Fuggir 

L'amara di partita 

Thomas Simpson (1582-1630) 

Ricercar Bonny Sweet Robin 

Michael Praetorius (1571-1621) 

Suite af danse 

Medvirkende 

Årets sommerkoncertrække indledes af Norwegian Cornett & 

Sackbuts, et professionelt tidlig ensemble bestående af instrumentalister 

der spiller på historiske instrumenter. Ensemblet er 

et af meget få af sin art i Norge og alle medlemmerne af ensemblet 

har mastergrader fra ledende musikkonservatorier i Europa, 

og har hver især vundet en række priser og konkurrencer. I april 

2006 var Norwegian Cornett & Sackbuts finalister i ensembleklassen 

i en stor international konkurrence for historisk brass. 

Ensemblet blev stiftet i London i 2002, og har nu base i Oslo. 

Ved at fremføre renæssance- og barokmusik på messinginstrumenter 

som blev brugt på denne tid, opnår ensemblet en unik 

klang og det skaber en helt egen stemning. 

Programnoter 

Christian IV-tiden i 1600-tallets første halvdel er en af de mest 

blomstrende perioder i dansk musikhistorie. Kongen var selv 

optaget af kunst, musik, arkitektur og litteratur, og han opretholdt 

gennem sin regeringstid et udmærket hofkapel. Danske 

musikere blev sendt til udlandet for at studere, og udenlandske 

musikere blev i stort tal ansat ved hoffet i København. Det var 

derfor ikke mærkeligt, at adskillige fremmede komponister 

dedikerede værker til denne kunstglade renæssancefyrste. Venedig 

var i 15-1600 tallet et af Europas musikcentre. Flere af 

Christian IV's unge musikalske talenter blev sendt til Venedig

på studietur for at høre og studere musik af nogle af tidens mest 

fremtrædende komponister. 

I slutningen af 1500-tallet virkede komponisten Giovanni 

Gabrieli og senere komponisten Claudio Monteverdi som 

kapelmestre i Markuskirken i Venedig. Byen var et af Europas 

musikalske centre, hvor man kunne studere især den flerstemmige 

og flerkorige kirkemusik samt den verdslige madrigal. 

Også den nyligt opståede genre: solosang med akkompagnement, 

der senere blev til operaen, var fremme i Venedig omkring 

1600, og endelig var der gode muligheder for at få kompositioner 

trykt her. 

Det var derfor naturligt, at Christian IV i perioden 1601-20 

sendte nogle af de mest håbefulde talenter til byen som også 

andre fyrstehoffer rundt i Europa gjorde. Fra København ledsagede 

kongens hoforganist, Melchoir Borchgrevinck, musikere 

og sangere som Mogens Pedersøn, Hans Nielsen, Andreas 

Aagesen og Wilhelm Egbertsen til Venedig i 1599-1600, og 

senere kom også Hans Brachrogge og Niels Mortensen Kolding. 

Melchior Borckgrevinck udgav samlingen Giardino Novo 1-2 

(1605-06) med madrigaler af italienske komponister efter 

hjemkomsten fra byen, Mogens Pedersøn præsenterede sine 

Madrigali a cinqve voci (1608) og udarbejdede i øvrigt manuskriptet 

til en anden samling, og Hans Brachrogge fik udgivet 

Madrigaletti a II voci (1619) som inspiration fra Italiens-besøget. 

Claudio Monteverdi var en italiensk komponist. Hans værker 

markerer overgangen mellem Renæssancen og Barokmusikken, 

og han er en af de vigtigste musikhistoriske personer i forbin- 

delse med tilblivelsen af operaen. Monteverdis opera Orfeo 

(1607) er den tidligste opera, hvor både musik og tekst er bevaret 

og som stadig opføres idag. 

Mogens Pedersøn begyndte sin musikerkarriere ved hoffet som 

sangerdreng ved kantoriet og lærling hos Melchior Borchgrevinck. 

I 1599-1600 tog han på studierejse til Venedig. To år 

efter rejste han atter til Venedig og blev her i 4½ år. 

Mogens Pedersøns karriere kulminerede i 1618, da han som 

den første danske musiker blev kongelig vicekapelmester, og 

han beholdt denne stilling til sin død. 

I dag kender vi Mogens Pedersøn som komponist inden for stort 

set alle de musikgenrer, man dyrkede ved hoffet. Han fik udgivet 

to samlinger med femstemmige madrigaler. Han står som 

en central figur i Christian IV-tidens danske musikliv med sit 

store kirkemusikalske bidrag, "Pratum Spirituale", fra 1620. 

Værket omfatter både en femstemmig messe, tilpasset den 

danske liturgi og en lang række koralbearbejdelser med dansk 

tekst samt latinske og danske responsorier og tre latinske motetter. 

Herudover komponerede Mogens Pedersøn instrumentalmusik, 

og vi har på aftenens program den tids mest populære 

dansemusik repræsenteret med to ukomplette pavaner for 

consort-ensemble. 

Truid Aagesen var organist ved Vor Frue Kirke i København 

mellem 1593 og 1613. Ud over hans primære virke som organist 

underviste han ved hoffet og fungerede som kongens udsending 

i forskellige musikalske hverv. Truid Aagesen blev afskediget fra 

7

8 

sin stilling i 1613 og forvist fra landet, fordi hans angivne katolske 

tro ikke passede i det lutherske Danmark. 

Truid Aagesen bidrog til den danske hofmusik med en samling 

trestemmige madrigaler, "Cantiones trium vocum". De blev 

udgivet i Hamburg i 1608 med komponistnavnet Theodorico 

Sistino, en italianisering af Truid Aagesen. 

Hans Brachrogges karriere ved Christian IV's hof strakte sig 

over mere end 30 år. Som ung studerede han 1602-04 i Venedig 

hos Giovanni Gabrieli og blev herefter lærling hos Melchior 

Borchgrevinck. I 1611 blev han fastansat som sanger ved kantoriet. 

Få måneder efter brød Kalmarkrigen ud, og han blev 

sendt til England for at studere ved James I's hof i London. Efter 

hjemkomsten i 1614 forblev Brachrogge fast tilknyttet hoffet 

indtil 1635. Eneste afbrydelse var et halvt års studieorlov i Venedig 

i 1619. 

Hans Brachrogges eneste kendte værk er en samling med trestemmige 

madrigaler, "Madrigaletti a III voci", som han fik 

udgivet i København kort efter hjemkomsten fra Venedig. 

Orazio Vecchi var berømt for sine madrigaler, specielt for en 

ny måde at gruppere dem på, kaldet “Madrigal-komedien”. Dette 

var en let populær og dramatisk underholdningsform, der anses 

for at være forgængeren for operagenren. 

Englænderen John Dowland var en meget berejst komponist 

og lutspiller, hvis talenter bragte ham vidt omkring til bl.a. 

Frankrig, Tyskland og Italien. I sit hjemland havde han store 

problemer med at få ansættelse ved hoffet, men i november 1598 

bliver han ansat med en fyrstelig gage som lutenist ved Christian 

IV´s hof i Danmark. Her blev han højt skattet af kongen og skrev 

en lang række værker til denne, bl.a. “The King of Denmark´s 

Galliard”. 

Basgambespilleren Thomas Simpson blev født i Kent i England. 

Han kom til Christian IV's kapel i 1622, hvor han forblev indtil 

1625. Herefter drog han muligvis tilbage til England, hvor han 

døde få år efter. Simpson komponerede instrumentalmusik, og 

vi kender i dag en lang række dansesatser, pavanne, galliarde, 

courante m.m for consort-ensemble. 

I begyndelsen af 1600-tallet forærede en af Tysklands mest 

kendte komponister, Michael Praetorius, et af sine værker med 

en håndskreven dedikation til Christian IV. Modtageren var da 

også en af datidens meget kunstelskende fyrster i Europa. Praetorius 

var født ca. 1571 og levede efter nogen skolegang som 

organist i Frankfurt an der Oder, til trods for, at han var selvlært 

som musiker. Omkring 1595 blev han imidlertid ansat som 

organist hos hertug Heinrich Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel, 

der i 1590 var blevet gift med Christian IV's søster, Elisabeth. 

Praetorius vandt efterhånden et sådant ry, at hertugen i 

1604 udnævnte ham til hofkapelmester for sit orkester, der 

regnedes for et af de betydeligste i Tyskland. Praetorius var ofte 

på rejse med fyrsten og fik her kendskab til en række andre 

musikere og nye tendenser i musikken. Årene fra 1605 til 1613 

var nogle af komponistens mest produktive.

ONSDAG DEN 2. JULI 


DR UNGDOMSENSEMBLET 

Svante Wiik, klarinet 

Morten Ryelund, dirigent 


Edward Elgar (1857-1934) 

Serenade op. 20 i e-mol (1892) 

Allegro piacevole 

Larghetto 

Allegretto 

Leonard Bernstein (1918-1990) 

Sonate for klarinet, strygeorkester, klaver og slagtøj 

(1942) 

Grazioso 

Andantino – vivace e leggiero 

PAUSE 

Samuel Barber (1910-1981) 

Adagio for strygere, opus 11 (1936) 

Josef Suk (1874-1935) 

Serenade op. 6 i Es-dur for strygere (1892) 

Andante con moto 

Allegro ma non troppo e grazioso 

Adagio 

Allegro grazioso, ma non troppo presto 

9

10 

Medvirkende 

I efteråret 2004 fik DR Radiosymfoniorkestret en lillebror i 

form af DR UngdomsEnsemblet, til dagligt kaldet DRUEN. 

De seneste år har DR fokuseret mere og mere på det uddannelsesmæssige 

aspekt i arbejdet med børn og unge. Samtidig 

er der meldinger om, at Danmark risikerer at komme til at 

mangle klassiske musikere i fremtiden. Som public servicestation 

ser DR det som én af sine opgaver at få unge til at interessere 

sig for klassisk musik. 

Ensemblets musikere er mellem 15 og 25 år, gymnasie- eller 

MGK-elever samt konservatoriestuderende, som har kvalificeret 

sig ved at deltage i et prøvespil. 

Siden ensemblet blev dannet i 2004 har ensemblet, under ledelse 

af dirigent Morten Ryelund, haft en del gæsteoptræden 

i hele landet samt i Sverige. I København optræder DRUEN 

med jævnlige mellemrum bl.a. i Den Sorte Diamants fine 

Dronningesal og i Tivoli. På invitation af Det Danske Kulturinstitut 

var DRUEN i efteråret 2007 for første gang på en 

længere turné til udlandet, som førte ensemblet til forskellige 

steder i Ungarn. 

Programnoter 

Sir Edward Elgar indledte sin musikerkariere som violinist og 

organist, men besluttede i en ung alder at vie sit liv til kompositionsarbejdet, 

hvor han var autodidakt. Han var en af de 

betydeligste blandt den engelske “musikrenæssance”´s mænd 

i tiden omkring 1900. Blandt hans mest kendte værker finder 

vi Enigma variationerne (1898) og de fem militærmarcher 

“Pomp and Circumstance” hvorfra triodelen er blevet brugt til 

den patriotiske “Land of hope and glory”. 

”Serenade for strygere” i e-mol op. 20, er baseret på tre stykker 

fra hans egne Sketches for strings: Spring song, Elegy og Finalen 

som er gået tabt. Disse fik deres første opførelse i 1888, men 

versionen som vi skal høre i aften, blev komponeret i 1892. 

Som dirigent var amerikaneren Leonard Bernstein en af sin 

tids stjerner med et bredt repertoire. Bl.a. havde han en stor 

del af æren for, at Gustav Mahler endelig fik sit gennembrud 

og at Carl Nielsen blev kendt uden for Skandinavien. Som 

komponist er han nok mest kendt for West Side Story. 

Han var en søgende komponist, dvs. han hentede sine ideer 

fra mange forskellige steder. Han lod sig inspirere af Mahlers 

og Stravinskys musik, af religiøse ritualer, og frem for alt af 

sine amerikanske kolleger George Gershwin og Aaron Copland, 

samt af jazzens spændende verden. Bernsteins værk er en 

syntese af alle disse retninger, hvilket gør ham til en af 1900-tallets 

mest tiltalende og underholdende komponister. 

Sonaten for klarinet og klaver blev komponeret i perioden 

1941- 42, hvor Bernstein studerede på The Curtis Institute. 

Værket var det første Bernstein fik udgivet. Sonaten indledes 

stilistisk tydeligt påvirket af hans lærere, men munder hurtigt 

ud i en nutidig stil fuld af jazz-synkoperinger og populære 

amerikanske vendinger. Sonaten er dedikeret til klarinettisten

David Oppenheim. Sonaten blev oprindeliget komponeret med 

klaverakkompagnement men er arrangeret for klarinet, strygeorkester, 

klaver og slagtøj af Sid Ramin. 

Samuel Barber blev født i Pennsylvania USA i 1910. Allerede 

som 13-årig blev han optaget på det kendte Curtis Institute of 

Music hvor han foruden sang og klaver studerede komposition. 

Derfra tog han i 1932 afgangseksamen og opnåede straks flere 

stipendier som anerkendelse af et stort talent. Barber har 

modtaget den amerikanske Prix de Rome samt Pulitzerlegatet 

som han som den første komponist modtog to gange. 

Det er ikke mange musikstykker der som Adagio for strygere 

op. 11 på en så kraftfuld måde formidler den følelse af tomhed 

som kan følge med et smertefuldt minde. Den vemodige melodi 

og de bølgende harmonier synes at svæve frem over et 

skræmmende mørkt og øde landskab. Da musikken når sin 

kulmination kommer en pludselig, dramatisk pause - en stilhed 

som siger mere om ensomhedens fortvivlelse end toner nogensinde 

kan gøre - inden det bittersøde åbningstema vender 

tilbage. Samuel Barber skrev sin "Adagio" sent i 30'erne, årene 

efter den store depression. Et halvt århundrede senere anvendtes 

den sørgmodige og intensive musik i 2 af 80'ernes mest 

gribende film: "Elefantmanden" af David Lynch (1980) og 

"Platoon" (1986), Oliver Stones beskrivelse af de amerikanske 

troppers forfærdelige oplevelser under Vietnamkrigen. 

Barbers melodiske stil (neoklassisk) havde mere tilfælles med 

romantikken end med det modernistiske 1900-tal, hvilket 

måske kan forklare at musikken stadig har en tiltrækningskraft. 

"Adagio for strygere" var oprindelig en langsom sats i en strygekvartet. 

Barber orkestrerede senere stykket for strygeorkester 

på opfordring af den italienske maestro Arturo Toscanini, som 

Barber var blevet ven med i Italien 1935. 

Den tjekkiske komponist Josef Suk var uddannet i violin og 

komposition på konservatoriet i Prag, hvor han senere virkede 

som professor i komposition (fra 1922) og som direktør (fra 

1924-26 og 1933-35). Blandt hans lærere i komposition var 

Antonín Dvorák, hvis påvirkning man tydeligt fornemmer i 

Suk´s tidlige værker. I hans senere værker bliver udtrykket 

friere kontrapunktisk og mere avanceret i harmonikken, så det 

undertiden nærmer sig impressionismen. 

Suk var Dvorák´s favorit - elev og i 1898 giftede han sig med 

Dvorák´s datter Otilie. 

Han var en fremragende violinist og turnerede som sådan som 

2. violinist i “Den Tjekkiske Kvartet” over det meste af Europa. 

Med dette ensemble spillede han mere end 4000 koncerter, og 

imponerede bl.a. Brahms, ved kvartettens første koncert i Wien 

i 1893. 

Orkesterværkerne er det centrale i Suk´s produktion, og højdepunktet 

i hans orkestrale produktion er Serenade for strygere 

op. 6 som afslutter aftenens program. Dette værk blev, på 

Brahms´ anbefaling, udgivet i 1896, og ved århundredeskiftet 

blev Suk betragtet som den førende tjekkiske komponist af den 

moderne skole. 

11

12 

SØNDAG DEN 6. JULI 


KETIL CHRISTENSEN, trompet 

LARS OLE SCHMIDT, trompet 



Johann Melchoir Molter (1696-1765) 

Koncert i D-dur MWV IV 8, for to trompeter og orgel 

Allegro 

Andante 

Allegro 

Dietrich Buxtehude (1637-1707) 

Toccata og fuga i F-dur BuxWV 157 

Giovanni Buonaventura Viviani (1638-1692) 

Sonate nr. 1 i C-dur for trompet og orgel (1678) 

Allegro 

Adagio 

Allegro 

Georg Friedrich Händel (1685-1759) 

Koncert i f-mol for trompet og orgel 

Grave 

Allegro 

Sarabande, largo 

Allegro 

Louis Vierne (1870-1937) 

Af ”24 Pièces en style libre” op. 31 (1914) 

Lied (nr. 17)

Jean Langlais (1907-1991) 

Af 9 stykker for trompet og orgel 

Cantabile 

Moderée 

Vivo staccato 

Jacques Ibert (1890-1962) 

Impromptu for trompet og orgel (1951) 


Af ”24 Pièces en style libre” op. 31 (1914) 

Berceuse (nr. 19) 

Oscar Lindberg (1887-1955) 

Gammal Fäbodspsalm fra Dalarna 

Arr. Ketil Christensen (f. 1952) 

Bryllupsmarch fra Nordmøre 

Jehan Alain (1911-1940) 

Litanies, for orgel (1937) 

Når den kristne sjæl ikke mere kan finde nye ord, i sin fortvivlelse, 

for at påkalde Guds barmhjertighed, gentager den uophørlig 

den samme påkaldelse, med en heftig tro. Fornuften når 

sin grænse. Kun troen stiger stadig højere. (J. Alain) 

Jean Thilde (1908-1978) 

Sonate over tema af Vivaldi for to trompeter og orgel 

(1972) 

Allegro 

Moderato. Tempo di Minuetto non troppo 

Adagio 

Gigue. Allegro 

 

 

13

14 

Medvirkende 

Trioen havde sin debut i Thisted kirke i 1989 og har siden da 

medvirket hvert år i sommerkoncertrækken i Thisted kirke. 

Endvidere har trioen lavet et stort antal koncerter i ind- og 

udland, samt foretaget adskillige CD-indspilninger. 

Ketil Christensen er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium 

og hos Maurice André i Paris, og har siden sit 

19. år været solotrompetist i Det Kgl. Kapel. 

Lars Ole Schmidt har studeret på Nordjysk musikkonservatorium 

hos Anton Hansen, og endvidere hos bl.a. Martin 

Schuster, Ketil Christensen og Søren Emtoft. Han har siden 

maj 1995 været ansat som solotrompetist i Prinsens Livregiments 

musikkorps i Viborg. 

Preben Nørgaard Christensen har siden 1986 været organist 

og kantor ved Thisted kirke. Han er uddannet på Nordjysk 

musikkonservatorium hos domorganisterne Niels Åge Bundgaard 

og Freddy Samsing samt organist Kurt Levorsen. Videregående 

studier hos bl.a. David Sanger, London og Pierre 

Cogen, Paris. 

Programnoter 

Den tyske komponist Johann Melchoir Molter kom ligesom 

J.S.Bach fra Thüringen-Saxen området. Efter gymnasiestudium 

i Eisenach blev han ansat ved hoffet i Baden. Herefter studier 

i Venedig, og da han vender tilbage til Baden i 1722 bliver han 

udnævnt til kapelmester her. I 1733 bliver han kapelmester i 

Eisenach, endelig vender han tilbage til Baden i 1743 hvor han 

bliver til sin død i 1765. Hans produktion var meget stor, 

heriblandt en lang række koncerter for forskellige instrumenter. 

Også trompeten interesserede ham og han skrev 3 koncerter 

for trompet og orkester samt 5 koncerter for to trompeter 

og orkester. 

Buxtehude anses for at være den største danske barokkomponist, 

og da både Händel og Bach rejste til Lübeck for at studere 

hos ham, har han haft en meget stor indflydelse på deres senere 

virke. Han virkede som organist i Helsingborg og Helsingør, 

indtil han i 1668 blev organist ved Marie kirke i Lübeck, et af 

de mest prestigefyldte embeder i Nordtyskland. Han er bedst 

kendt som orgelkomponist, og som sådan regnes han for en af 

de mest betydningsfulde før Bach. 

Toccata og fuga i F-dur stammer fra begyndelsen af 1700 tallet. 

Toccataen er i den traditionelle frie ”Stylus fantasticus” og 

fugaen er typisk for Buxtehude med en streng polyfon indledning, 

der efterhånden opløses, og får mod slutningen atter 

toccata karakter. 

Et af de få værker fra baroktiden der oprindeligt er skrevet for 

trompet og orgel, er Viviani´s Sonate nr. 1 i C-dur. Om Viviani 

vides ikke meget, udover at han var kapelmester i Innsbruck 

(1672-76) og i Pistoia (1687-92). Han udgav samlinger 

med toccataer, arier og kammersonater samt orkester sinfoniaer.

I Händel´s enorme produktion, indgår også en lang række 

koncerter for forskellige instrumenter. Koncerten i f-moll er i 

sin opbygning typisk for Händel´s solokoncerter, der indledes 

med en langsom majestætisk grave, herpå en livlig allegro, 3. 

sats er en langsom tredelt dansesats en sarabande og sidste sats 

er igen en livlig allegro, der ligesom sarabanden er tredelt. 

Solisten er Ketil Christensen. 

Louis Vierne var organist ved Notre-Dame i Paris fra 1900. 

Han var elev af Franck og Widor og var en fabelagtig improvisator. 

Hans væsentligste orgelværker er hans Seks Orgelsymfonier, 

24 Pièces de Fantaisie op. 54 og ”24 Pièces en style libre” 

op 31, der udgør et brud med den liturgiske tradition. Fra ”24 

Pièces en style libre” op 31 høres i aften nr. 17 Lied tilegnet 

Paul Fauchet og den smukke Berceuse tilegnet Viernes datter 

Colette. 

Jean Langlais var organist ved Sainte-Clothilde kirken i Paris 

fra 1945 til sin død i 1991. Han var kendt som en fremragende 

pædagog og organist, og som en fabelagtig improvisator, der 

gennem sin pædagogiske virksomhed har været med til at 

præge en hel generation af europæiske organister. Langlais´s 

produktion består væsentligst af orgelværker, men han har dog 

også komponeret en del suiter for orkester, ligesom han har 

komponeret talrige liturgiske korværker. Hans kompositionsteknikker 

og tonesprog tager udgangspunkt i den gamle gregorianske 

musik, og han tilsluttede sig på et tidligt tidspunkt 

den såkaldte “Solesmesseskole”, der arbejder med den grego- 

rianske musik. I dette modale tonesprog har han skrevet “9 

stykker for trompet og orgel”. Solisten er Lars Ole Schmidt. 

Franskmanden Ibert´s farverige musik, udmærker sig ved 

esprit, vitalitet og spirituel spøgefuldhed, og I sine senere 

værker viser han en stadig tydeligere fremtrædende lyrisk 

følelse. Impromptu er oprindeligt skrevet for trompet og klaver. 

Den svenske organist og komponist Oscar Lindberg, indtog 

en central plads blandt Sveriges kirkemusikere i begyndelsen 

af det 20. århundrede. Han skrev musik i alle genrer og hans 

musik var ofte præget af naturindtryk og hans interesse for 

svenske folkemelodier. Ved en gudstjeneste i Gagnefs missionshus 

hørte han en sang der fæstnede sig i hans hukommelse. 

Dette medførte at han til en radiotransmission i 1936 komponerede 

et værk baseret på denne melodi. Værket kaldte han 

Gammal fäbodspsalm från Dalarna, som nok er Lindbergs 

bedst kendte og mest fremførte komposition. 

Det er den karakteristiske nordiske folketone der præger den 

norske folkemelodi Bryllupsmarch fra Nordmøre, her arrangeret 

for to trompeter og orgel af Ketil Christensen. 

Jehan Alain begyndte at komponere som 11-årig og studerede 

orgel og komposition hos Paul Dukas og Marcel Dupré på 

Conservatoire Nationale Superieur i Paris. Han var meget 

optaget af den gregorianske sang og dette samt de kirketonale 

15

16 

modi påvirkede hans harmonik. Jehan Alain blev kun 29 år, 

den 20 juni 1940 blev han dræbt under krigstjeneste i Sorbonne. 

Under en ferie i de Franske Alper i 1937, bliver Jehan Alain´s 

søster dræbt i en bjergulykke, under forsøget på at redde den 

yngre broder Olivier fra et fald. Jehan´s vrede og sorg over 

hendes død, blev inspirationskilden til et af de mest unikke 

orgelværker der er skrevet, Litanies fra 1937. Værket kan i 

indledningen virke humoristisk, men udvikler sig til et fortvivlet 

råb om hjælp, i form af en bøn, der voldsomt kastes for 

hans Gud. Der er her igen tale om et meget rytmisk præget 

værk gennemsyret af en usædvanlig rytmisk opbygning af 

temaet, bestående af ottendedelsfigurer med følgende gruppering: 

3+5+2+4+2. 

Den franske komponist og arrangør Jean Thilde har sammen 

med den verdensberømte trompetist Maurice André været 

medvirkende til ikke blot at gøre trompeten anerkendt som 

soloinstrument, men også i høj grad til at forøge repertoiret 

for instrumentet. Thildes fornemme arrangementer for trompet 

og orgel/klaver/orkester er nu standardrepertoire blandt 

trompetister verden over. Thilde bidrog også med en række 

kompositioner for trompeten, og i hans Sonate for to trompeter 

og orgel viser Thilde sin store begavelse for at skrive for 

instrumentet. Sonaten bygger på temaer af Vivaldi, og er tilegnet 

Maurice André og dennes søn Lionel. 

www.thistedforsikring.dk 

Thyparken 16 

7700 Thisted 

Tlf. 96 19 45 00



Christopher Herrick, England, orgel 


Guy Weitz (1883-1970) 

Grand Choeur 

César Franck (1822-1890) 

Af Trois Pièces (1878) 

Pièce Héroïque 

Dietrich Buxtehude (1637-1707) 

Præludium og Fuga i g mol BuxWV 149 

Johann Sebastian Bach (1685-1750) 

Triosonate nr. 4 i e-mol BWV 528 

Adagio - Vivace 

Andante 

Poco allegro 

Ralph Vaughan Williams (1872-1958) 

Præludium og Fuga i c-mol 

Iain Farrington (f. 1977) 

Af "Fiesta!” 

Nr. 3 Stride Dance 

Nr. 4 Song 

Nr. 5 Fast Dance 

Fortsættes næste side… 

17

18 

Dudley Buck (1839-1909) 

Variations on 'Old Folks at Home' 


Af Pièces de Fantaisie op. 54 

Nr. 6 Carillon de Westminster” 

Design 

KommuniKation 

internet 

GrafiskHus 

Skovgade 20 | 7700 Thisted 

Tlf. 97 92 41 00 | www.grafiskhus.dk 

Medvirkende 

Christopher Herrick var i 10 år organist ved Westminster Abbey 

i London hvor han spillede til en lang række royale og 

statsbegivenheder, men har siden 1984 ernæret sig som freelance 

orgelsolist, med en særdeles travl koncertkalender, der 

bringer ham rundt over hele verden. Hans diskografi omfatter 

mere end 500 CD indspilninger, bl.a. samlede indspilninger af 

J.S. Bach´s orgelværker, ligesom hans utroligt populære serie 

”Organ Fireworks” på 9 CD'er, og hans 3 CD'er ”Organ 

Dreams”, er utroligt populære indspilninger. Der er her altså 

tale om en solist i den absolutte verdenselite. Herricks programmer 

er altid en perfekt sammensætning af seriøse og iørefaldende 

populære værker, hvilket også er tilfældet med aftenens 

program. 

Programnoter 

Den Belgiske organist Guy Weitz var elev af Guilmant og 

Widor, og kom til England før 1. verdenskrig, for at virke som 

midlertidig organist ved den katolske Westminster Cathedral 

i London. Herefter virkede han de næste 50 år som organist 

ved Jesuit Church i Farm Street i London. Hans korte men 

effektfulde og festlige Grand Choeur, komponeret i 1939, bygger 

på den Gregorianske melodi ”Benedicamus Domino”. 

César Franck var faderen til det 19. århundredes storslåede

”Franske orgel kompositions skole”, som kulminerede med 

Dupré og Messiaen. Franck udtalte ”Mit orgel er et orkester”, 

da han i 1858 blev udnævnt til organist ved den nye basilika 

Sainte-Clotilde i Paris, hvor han, assisteret af den aldrende 

Lefébure-Wély, indviede et af Cavaillé-Colls fornemste instrumenter 

den 19. december 1859. Francks enestående evner som 

improvisator tiltrak tilhørere fra nær og fjern. Hans første store 

orgelkomposition, ”Six Pièces” (1862), blev af Liszt hyldet som 

”værker der er på niveau med Bachs mesterværker”. Det sidste 

værk af Trois Pièces (1878) er det dramatiske og effektfulde 

Pièce Héroïque. 

Dietrich Buxtehude indledte sin karriere som organist ved 

Sct. Marie kirke i det daværende danske Helsingborg, og fortsatte 

sit virke ved Sct. Marie kirke på den anden side af sundet 

i Helsingør. Men det var ved Sct. Marie kirke i Lübeck han for 

alvor slog sig ned, og virkede som organist her i 38 år, hvor 

han fortsatte og udviklede de såkaldte ”Abendmusik” koncerter, 

hvor man fem søndage om året opførte oratorier og orgelværker. 

Han er nok mest kendt for sine orgelværker, koblet 

sammen med historien om Bach der i stedet for de tildelte 4 

ugers studieorlov hos Buxtehude, blev hos Buxtehude i 16 uger, 

hvilket gav ham mange problemer da han vendte hjem. 

Ved dette studieophold har Bach lært om pedalets rolle som 

værende en ligeværdig medspiller i kompositionerne, ligesom 

Buxtehudes koralpræludier og hans varierede og fantasirige 

værker har inspireret Bach. 

”Bach skrev dem til sin ældste søn, Wilhelm Friedemann, 

således han kunne udvikle sig til den fremragende organist 

han senere blev. Deres skønhed kan ikke prises for højt. De er 

skrevet af komponisten på højdepunktet af hans virke….” 

Således beskriver Forkel i sin biografi om Bach de seks Triosonater, 

halvtreds år efter Bachs død. 

Sonaterne repræsenterer Bach på den mest humane og afslappede 

vis. De er fantastisk kammermusik for orglet, hvor hver 

af de tre stemmer kræver sine egne nuanceringer, fraseringer, 

artikulation og musikalsk udtryk. Vivace satsen der følger 

umiddelbart efter den korte langsomme introduktion, var 

oprindeligt skrevet for obo d´amore, viola da gamba og continuo 

til en af Bachs kantater. Ligeledes eksisterer der tidligere 

versioner af andanten og af indledningen til den dansante poco 

allegro sats. 

Ralph Vaughan Williams er en af det 20. århundredes vigtigste 

engelske komponister, der skrev et stort antal værker heriblandt 

operaer, sceniske værker, ni symfonier, kammermusikalske 

værker og en lang række korværker. Han skrev kun en 

håndfuld orgelværker hvoraf hans præludium og fuga er det 

mest gennemførte. Hans kontrapunktiske bevægelser er både 

rolige men med en undertone af nervøs aktivitet. Hans kontrapunkt 

bevæger sig i blokke af harmonier, med et mægtigt 

højdepunkt, der minder tilhøreren om indledningen på Præludiet. 

Dette er et af Vaughan Williams bedste værker. 

Iain Farrington er uddannet på St. Johns College, Cambridge, 

19

20 

hvor han var Organ Scholar. Han er en af sin generations førende 

orgelkomponister, ligesom han er en fremragende orgelspiller. 

De tre satser stammer fra hans Fiesta!, en suite på syv satser. 

Den første sats ”Celebration” var en fødselsdagsgave fra komponisten 

til Christopher Herrick. 

”Stride Dance” har en jazzy, men farlig uforudsigelig puls. 

Foden ønsker at vrikke i takt, men har en tendens til at komme 

i utakt på en herlig måde. ”Song” er en mere afslappet sats, 

med en ornamenteret melodi der bevæger sig over en rig 

harmonik og en springende bas linje. Der breder sig en duft 

som i en røgfyldt jazz club!. 

Hvis ”Fast Dance” er en dans, så er det en virtuos dans for 

fingrene, hvor pedalet springer med på dansen mod slutningen 

af satsen. Kun et første klasses dansekorps kunne yde den 

retfærdighed. 

Dudley Buck og hans samtidige kollega John Knowles Paine, 

dominerede den amerikanske orgelscene efter borgerkrigen. 

Han studerede i Leipzig i atten måneder. Efter hjemkomsten 

til USA virkede han som organist i Hartford, Boston og New 

York. Hans orgelkoncerter indeholdt ofte værker af Bach og 

Mendelssohn efterfulgt af orkestertranskriptioner og værker i 

den lettere genre, som hans effektfulde og lidt sentimentale 

variationer over et kendt tema, komponeret i 1888. Variation 

tre er væsentligst en pedalsolo med dobbeltpedal! Stykket 

ender stilfærdigt. 

Louis Vierne var organist ved Notre Dame i Paris fra 1900. 

Han var elev af Widor og César Franck. Hans væsentligste 

orgelværker er hans Seks Orgelsymfonier, ”24 Pièces en style 

libre” og ”24 Pièces de Fantaisie op. 54”. Carillon de Westminster 

stammer fra den sidstnævnte samling, og bygger på det 

kendte tema fra klokkerne i Big Ben i London, en anelse ukorrekt 

citeret. Værket er opbygget omkring et langt crescendo 

fra en distant klang til en storslået kulmination. Værket er 

dedikeret til den berømte engelske orgelbygger, Henry Willis.



METTE ØSTERGAARD, mezzosopran, 



Ludwig van Beethoven (1770 – 1827) 

Gellert Lieder op. 48 (ca. 1803) 

Bitten 

Die Liebe des Nächsten 

Vom Tode 

Die Ehre Gottes aus der Natur 

Gottes Macht und Vorsehung 

Busslied 

Théodore Dubois (1837-1924) 

Af „Douze Pièces“ for orgel (1886) 

Toccata i G-dur 

Jean Langlais (1907-1991) 

Missa in Simplicitate (1952) 

Kyrie, 

Gloria, 

Credo, 

Sanctus et Benedictus, 

Agnus Dei 

Canzona for orgel 


21

22 

Anton Heiller (1923-1979) 

Pater Noster 

César Franck (1822 – 1890) 

Panis angelicus 

Franz Schubert (1797-1828) 

Ave Maria 

Charles Gounod (1818 – 1893) 

Ave Maria 

 

 

 

 

 

 

 

Medvirkende 

Mette Østergaard er uddannet fra solistklassen på det Jyske 

Musikkonservatorium og har sunget en lang række roller som 

fast tilknyttet solistensemblet ved Den Jyske Opera. Internationalt 

har hun også gjort sig gældende i Tyskland som Octavian 

Strauss’s ”Rosenkavaleren” og Romeo und Julie til R. 

Strauss Festivalen i Garmisch-Partenkirchen samt ved en 

Brahms Koncert i ”Bad Urach” Festivalen. 

Mette Østergaard har været solist med Radiounderholdningsorkestret, 

Århus Symfoniorkester, Ålborg Symfoniorkester, 

Esbjerg Ensemble, Århus Sinfonietta og Randers Byorkester. 

Hun har lavet talrige Liedkoncerter, samt mange kirkekoncerter. 

Af CD-indspilninger kan nævnes den roste CD ”Heises 

Havfrue Sange”, en CD med München Symfonikerne, og endvidere 

medvirker hun på CD'en med danske salmer udgivet af 

Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Herudover 

har hun medvirket på CD'en Julesne, som er pladeselskabet 

Classico’s 5. mest solgte CD. 

Preben Nørgaard Christensen har siden 1986 været organist 

og kantor ved Thisted kirke. Han er uddannet på Nordjysk 

musikkonservatorium hos domorganisterne Niels Åge Bundgaard 

og Freddy Samsing samt organist Kurt Levorsen. Videregående 

studier hos bl.a. David Sanger, London og Pierre 

Cogen, Paris samt deltager i mesterkurser hos bl.a. Hans Fagius, 

Anders Bondemann, Daniel Roth, Jon Laukvik og Julian 

Gembalski.

Programnoter 

Ludwig van Beethoven vakte i en tidlig alder opsigt og blev 

som 13-årig ansat som cembalist ved kurfyrstens kapel og året 

efter som hof organist samme sted. Fyrsten sendte Beethoven 

på studieophold hos Mozart i Wien, et ophold der blev kortvarigt, 

men i 1792 drog han igen til Wien for at studere hos 

bl.a. Haydn og Albrechtsberger. Her tilbragte han resten af sit 

liv og vandt hurtigt stor anseelse som improvisator på klaver, 

og blev snart et stort komponistnavn. Mange tragedier ramte 

ham og allerede før 1800 viste der sig de første tegn på den 

øresygdom, der efter et par årtier førte til fuldstændig døvhed. 

Beethoven tog arven op efter Haydn og Mozart, og er derfor 

blevet kaldt den tredje store Wienerklassiker. Samtidig repræsenterede 

han en ny type tonekunstnere og blev forbillede for 

romantikkens komponister. De seks sange er skrevet over digte 

af Christian Fürchtegott Gellert omkring 1803. 

Dubois efterfulgte Saint-Saëns som organist ved Madeleine 

kirken i Paris. Hans produktion omfatter sceneværker, oratorier, 

motetter og 88 orgelværker. Hans mest kendte værk er 

”Toccata i G-dur” fra samlingen ”Douze Pièces”, komponeret 

i 1886. 

Jean Langlais er en af de verdensberømte organister som har 

beklædt embedet ved Sct. Clothilde i Paris (1945 - 1987), der 

både som pædagog, orgelsolist og komponist, har været med 

til at præge en hel generation af europæiske organister. Han 

var elev af Dupré, Dukas og Tournemire, og hans orgelmusik 

følger traditionen fra Tournemire. Mange af hans værker bygger 

på gregorianske temaer, der behandles med stor opfindsomhed, 

og iklædes polymodale harmonier. 

Langlais komponerede Missa in simplicate (enkel messe) for 

solo sangstemme og orgel til mezzosopranen Jeannine Collard, 

der var solist på Pariseroperaen og på Opera Comique. Collard 

og Langlais førsteopførte messen i 1952. 

Temaet der ligger til grund for variationerne i Langlais Canzona 

var oprindeligt en sang fra 1500-tallet der beskrev Slaget 

om Pavie. Temaet blev senere brugt af Bach i hans koralbearbejdelser 

over ”Durch Adams Fall”. Værket er er dedikeret til 

teologen Jean Marie Georgeot. 

Den østrigske organist, cembalist dirigent og komponist Anton 

Heiller var måske sin tids største organist, og en enestående 

fortolker af barokmusikken, specielt Bach. Han turnerede over 

det meste af verden, og var ligeledes en meget søgt underviser, 

som bl.a. mange danske organister opsøgte, og derigennem 

prægede han en hel generation af danske organister. Fra 10 års 

alderen begyndte han at komponere, og var en særdeles produktiv 

komponist, inspireret af Hindemith og Frank Martin, 

og udforskende dodekafonien, 12-tone-teknikken. 

Frankrig og i særdeleshed Paris har op igennem musikhistorien 

fostret organister der har påvirket hele den europæiske orgellitteratur 

og organiststand. Organister der, præget af den katolske 

kirkes gregorianske sang, romantikken og impressionis- 

23

24 

men, har skabt en karakteristisk stil der har inspireret 

organister og komponister over hele Europa. En af de største 

af disse er César Franck der beklædte det fornemme embede 

som organist ved Ste. Clotilde Basilikaen i Paris. Hans orgelværker 

er noget af det bedste der er skrevet for orglet i forrige 

århundrede. I dag betragtes César Franck som en af forrige 

århundredes største komponister og betragtes sammen med 

Bach som en af de vigtigste orgelkomponister. Hans harmonik 

hører til tidens mest særprægede, den dannede grundlag for 

studiet af harmonisk alteration. Panis angelicus er den næstsidste 

strofe af salmen Sacris solemniis skrevet af St. Thomas 

Aquinas til Festen for Corpus Christi som en del af en komplet 

liturgi. Den strofe, der begynder med ordene "Panis angelicus" 

(englens brød) er ofte blevet sat i musik adskilt fra resten af 

salmen. I 1872, udsatte César Franck denne strofe for tenor, 

orgel, harpe, cello og kontrabas; senere omarbejdede han den 

for tenor, kor og orkester, og denne udgave er indarbejdet i 

hans Messe solennelle Op.12. 

I modsætning til sine forgængere blandt de store mestre i Wien 

(Mozart og Beethoven) var Franz Schubert frem for alt lyriker, 

en stilling der skyldes både de romantiske strømninger i tiden 

og Schuberts egen natur som præger al hans musik. Klangen 

i hans musik er en selvstændig stilfaktor med en ofte næsten 

magisk virkning; i høj grad medvirkende hertil er en dristig 

harmonik, og en helt egen personlig varm melodik. Han er 

især kendt for sine utroligt mange sange, og blandt disse er den 

mest populære nok Ave Maria, eller som den oprindeligt hed 

”Ellens Gesang III, Hymne an die Jungfrau”. 

I 1851 skrev Gounod sin første opera, Sappho men den var 

ikke nogen stor succes. Det var med Faust fra 1859, der bygger 

på Goethes skuespil, at Gounod fik sit gennembrud. 

Senere i livet skrev Gounod mange religiøse værker. Hans "Ave 

Maria" er skrevet over Bachs Præludium i C-dur fra Das Wohltemperierte 

Klavier Bind 1.



Svend Ole Kombak, orgel 



Præludium og fuga i h-mol, BWV 544 

Percy Whitlock (1903-1946) 

4 Extemporizations for Organ 

Carol 

Divertimento 

Fidelis 

Fanfare 

César Franck (1822-1890) 

Choral nr. 1 i E-dur af Trois Chorals (1890) 

Jean Françaix (1912-1997) 

Suite Carmelite (1960) 

Soeur Blanche 

Mère Marie de l’incarnation 

Soeur Anne de la Croix 

Soeur Constance 

Soeur Mathilde 

Mère Marie de Saint-Augustin 

Derek David Bourgeois (f. 1941) 

Serenade, Opus 22 (1968) 

25

26 

Medvirkende 

Thisted kirkes organistassistent Svend Ole Kombak er uddannet 

på Nordjysk Musikkonservatorium hos Martin Nielsen og 

Freddy Samsing. Han har været organist ved Løgstør kirke, 

organistassistent ved Herning kirke, og tiltrådte i 2005 den 

nyoprettede organistassistent stilling ved Thisted kirke. 

Programnoter 

Johann Sebastian Bach, en af de største af alle komponister 

af kirkemusik, er repræsenteret ved sit stort anlagte Præludium 

og Fuga i h-mol, komponeret i 1725 og 1728, i den periode, 

hvor Bach var kantor ved Thomaskirken i Leipzig. Bach foreskriver 

”Organo pleno” (fuldt orgel) for præludiet; det starter 

med det høje h, som står som et musikalsk udråbstegn, hvorfra 

det faldende tema udvikler sig. I 4. takt indtræder pedalet 

med et ”haltende”, synkoperet motiv, over hvilket en 3- eller 

4-stemmig manualsats fortsætter temaet; længere fremme, 

efter indtræden af et ”sidetema”, som er afledt af hovedtemaet, 

udvikler sig lange ranker af rislende 32.dele. Fugaen starter 

med vandrende 8.dels-noder, som bevæger sig i et opadgående 

motiv. Efterhånden indtræder hurtigere nodeværdier. Hen 

mod slutningen af fugaen, vender temaet tilbage til h-mol 

efter en længere ”udflugt”, og et nyt, faldende kontrapunkt 

indtræder. Fugaen slutter med en tredobbelt indsats af temaet. 

Percy Whitlock startede sin karriere som kordreng ved Rochester 

Cathedral. Han fattede interesse for kirkemusik og kom 

ind på Royal College of Music, hvor han studerede orgel hos 

Henry G. Ley og komposition hos den navnkundige Ralph 

Vaughan Williams fra 1920-24. Efter forskellige ansættelser 

flyttede han til Bournemouth, hvor han i 1932, ved siden af en 

ansættelse som organist ved St Stephans Church, blev udnævnt 

som ”rådhusorganist” ved ”The Municipal Pavilion”; her skulle 

han mestre både de ”tunge” klassikere og den ”lette” dansemusik. 

”4 Extemporizations for Organ” er 4 stykker, som viser Whitlock 

som en komponist med kraftig inspiration fra den romantiske 

harmonik, men med hans egen helt personlige stil. Først 

kommer den rolige Carol med indslag af klarinetsolo, derefter 

Divertimento med hurtige arabesker i fløjtestemmer, så Fidelis, 

som er en langsom og vederkvægende sats; til sidst den 

festlige og udadvendte Fanfare. 

César Franck havde i en årrække embedet som organist ved 

Ste. Clotilde Basilikaen i Paris. Hans orgelværker er noget af 

det ypperste, der er skrevet for instrumentet i 1800-tallet. I dag 

anses César Franck for at være en af de største komponister 

inden for sit århundrede; men han begyndte først efter 1859 

at komponere større værker for orgel, det år hvor det nye 

Cavaillé-Coll-orgel stod færdigt i Ste. Clotilde-kirken i Paris. 

”Trois Chorals” er et sent arbejde fra César Francks hånd, 

komponeret i 1890. De tre koraler er ikke koraler i den oprin-

delige betydning af ordet, men musikværker, som er opbygget 

over koral-lignende temaer og med en fantastisk rigt facetteret 

musikalsk udvikling, som peger tilbage på César Francks 

formidable evner som improvisator. E-dur-koralen, som er den 

første af de tre, betragtes næsten som arketypen på en Franckchoral. 

Den starter med et idyllisk E-dur-tema, som udvikles; 

efter kort tid træder koralen ind med en svag vox-humanaklang; 

efter mange udviklinger af temaet og improvisatoriske 

indskud slutter Franck af med et sejrrigt finaleafsnit, hvor temaet 

optræder for fuldt orgel. 

Jean Françaix fik sin første musikundervisning af sin far, der 

var rektor for konservatoriet i Le Mans; senere gik han på 

konservatoriet i Paris, hvor han studerede klaver under Isidor 

Philipp, og han vandt førsteprisen i klaver på konservatoriet i 

1932. En overgang studerede han også komposition under 

Nadia Boulanger. Françaix begyndte at komponere allerede 

som seksårig. Han var en flittig komponist, som mestrede en 

lang række genrer. Hans kompositioner ligger i naturlig forlængelse 

af den franske nationale tradition, og hans værker 

lægger eftertryk på praktisk anvendelighed og krystallisk 

klarhed. Hans værker indbefatter operaer, balletmusik, 50 

større orkesterværker, en mængde kammermusik, samt korværker 

og sange, og altså også nogle suiter for orgel. 

Suite Carmelite tager en række af de goder nonner fra et karmeliterkloster 

på kornet. En og en kommer de marcherende 

frem, man kan næsten se dem for sig: den gudhengivne Soeur 

Anne de la Croix, den flittige Soeur Constance, der aldrig kan 

holde hænderne i ro, og abbedissen Mère Marie de Saint- 

Augustin, der vistnok må være noget af en skude. For blot at 

nævne nogle af dem. 

Derek Bourgeois er uddannet fra universitetet i Cambridge, 

hvor han har modtaget ærespræmie, og senere forsvaret et 

doktorat i musik. På Royal College of Music har han studeret 

komposition hos Herbert Howells og direktion hos Sir Adrian 

Boult. Bag sig har han en omfattende produktion af orkester- 

kammer- og vokalmusik, musik for Brass Band, ligesom også 

musik til TV-produktioner. I tidens løb har han ledet en række 

orkestre, bl.a. the National Youth Orchestra of Great Britain, 

ligesom han også har været formand for den britiske komponistforening. 

Efter ungdomsorkesteret var han musikalsk leder 

af pigeskolen ved St. Paul’s i London. I 2002 flyttede han til 

Mallorca, hvor han nu arbejder som fuldtids komponist. 

Serenade, op. 22 skrev Bourgeois til sit eget bryllup; han ville 

ikke unde gæsterne den luksus at forlade kirken i en pæn 

2/4-takt, så han skrev stykket i 11/8. Men for det tilfælde, at 

nogen skulle føle sig tilpas med det, ændrede han takten til 

13/8 midtvejs. Det lille stykke har nu gået sin sejrsgang over 

hele kloden i forskellige orkestreringer. 

Svend Ole Kombak 

27

28 

ONSDAG DEN 6. 

AUGUST 2008 KL. 19.30 

Mo Yi, Tyskland, barokviolin 

Gert von Bülow, Tyskland, barokcello 


Antonio Bertali (1605-1669) 

Chiacona for Violin & Basso continuo 

Domenico Gabrielli (1651-1690) 

Tre Ricercari for Violoncello Solo 

I g-mol 

VII d-mol 

V C-Dur 

Arcangelo Corelli (1635-1713) 

Sonate Op. 5, Nr.VII, d-mol for Violin & Basso 

continuo 

Preludio: Vivace 

Corrente: Allegro 

Sarabande: Largo 

Giga: Allegro 


Partita 2da a Violino Solo senza Basso 

Allemanda 

Corrente 

Sarabanda 

Giga 

Ciaccona

Jean-Ferry Rebel (1666-1747) 

Sonata cinquiéme 

Viste 

Legèrement 

Sarabande 

Viste 

Gigue 

Vestergade 84 · 7700 Thisted · Tlf. 9792 2700 

PH 2/1 

Stammekrone 

Medvirkende 

Denne aftens koncert præsenterer to store navne på den internationale 

strygerscene, den kinesiske violinist Mo Yi og den 

danske cello professor Gert von Bülow. 

Mo Yi har siden 2004 været gæstedocent ved „Universität der 

Künste“ i Berlin hvor hun underviser i violin, barokviolin og 

kammermusik. Hun er født i Wuhan og begyndte at spille 

violin som femårig. Hun har i sin studietid i Peking og Tyskland 

vundet mange betydelige priser og modtaget store stipendier, 

heriblandt „Deutsche Akademische Austausch Dienst“ 

(DAAD), den største anerkendelse i forbindelse med bilateralt, 

akademisk/kunstnerisk samarbejde i Tyskland. Mo Yi har 

udbredt koncertvirksomhed på verdensplan som solist og 

kammermusiker også med ensemblerne Trio Quintilian der 

stiftedes i 2003 og Trio Bertali. Som lærer er hun en meget 

efterspurgt docent ved mesterklasser. 

Gert von Bülow har siden 1995 været professor ved „Hochschule 

für Musik und Theater Rostock“, hvor han underviser 

i fagene Violoncello, Barokcello og Kammermusik og forelæser 

over Historisk Opførelsespraksis. 

I år 2000 gav Gert von Bülow som den første en samlet opførelse 

af J. S. Bachs suiter for cello solo på originalinstrumenter i 

Kina ved Central Conservatory of Music, Beijing, Conservatory 

of Music i Tianjing og Shanghai. 

I 2002 spillede Gert von Bülow den 1. opførelse af Johs. Brahms 

Koncert for violin, violoncello og orkester Op. 102 i Kunming, 

29

30 

hovedstad i provinsen Yunan, med violinisten Mo Yi. 

Han er medlem af barokensemblet Trio Bertali og Klavertrioen 

Trio Quintilian og har en meget udbredt international koncertvirksomhed. 

Programnoter 

Programmet strækker sig fra den tidligste barok, Antonio 

Bertali, til denne periodes kulmination, her repræsenteret af 

Johann Sebastian Bachs berømte Partita II, d-mol med den 

velkendte og samtidigt - mellem musikere - så berygtede 

Chaconne. 

Den kinesiske violinistinde Mo Yi, en musiker på verdensplan, 

interpreterer dette værk med en smitttende spilleglæde og 

gennemtrængende iagttagelse af de afvekslende udtryksmæssige 

aspekter, som dette værk besidder. 

Men også de øvrige værker på progammet har sine kvaliteter: 

Musikalske perler er f.eks. de tre ricercari for cello solo af 

Domenico Gabrielli, den første komponist i musikhistorien, 

som skrev for celloen som soloinstrument. Iøvrigt står musik 

af Jean-Ferry Rebel og Arcangelo Corelli på programmet. 

Mo Yi og Gert von Bülow spiller på originalinstrumenter som 

giver musik fra baroktiden den særlige klang som netop hører 

til denne periode. 

Dit lokale pengeinstitut 

Sparekassen Thy 

www.sparthy.dk

ONSDAG DEN 27. 

AUGUST 2008 KL. 19.30 

KAMMERORKESTERET 

CAMERATA MUSICA 


Georg Friedrich Händel (1685-1759) 

Koncert for orgel og orkester op. 4 nr. 4 i F-dur (1735) 

Allegro 

Andante 

Adagio 

Allegro 

Solist: Preben Nørgaard Christensen, orgel 

Georg Philipp Telemann (1681-1767) 

Koncert for viola og orkester i G-dur 

Largo 

Allegro 

Andante 

Presto 

Solist: Anna Dahl, viola 

Arcangelo Corelli (1653-1711) 

Concerto grosso op. 6 nr. 4 i D-dur (Udg. 1714) 

Adagio – Allegro 

Adagio – Vivace 

Allegro 

Allegro 


31

32 

Concertino: Yana Deshkova. violin 

Olga Danylyuk violin 

Matthias Hehrmann, cello 

Preben N. Christensen, cembalo 

Tomasso Albinoni (1671-1751) 

Koncert for 2 oboer og orkester op. 9 nr. 3 i F-dur 

(1722) 

Allegro 

Adagio 

Allegro 

Solister: Jørgen Skyttegaard, obo 

Birgitte Lindum, obo 

Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791) 

Salzburgsymfoni nr. 1 i D-dur K.V. 136 (1772) 

Allegro 

Andante 

Presto 

Medvirkende 

Årets sommerkoncertrække afrundes af Nordjyllands nye 

kammerorkester Camerata Musica, der blev stiftet på initiativ 

af Aalborg Symfoniorkesters mangeårige solooboist Jørgen 

Skyttegaard i april måned i år. Orkesteret består af nuværende 

og tidligere musikere fra Aalborg Symfoniorkester, der alle har 

et ønske om at dyrke musikken fra barokken og klassikken i 

endnu højere grad end i det store symfoniorkester. Orkesteret 

består af 15 musikere primært strygere, Jørgen Skyttegaard, 

obo og Preben Nørgaard Christensen, cembalo med Aalborg 

Symfoniorkesters koncertmester Yana Deshkova i spidsen. 

Programnoter 

Händel var en fremragende orgelspiller, og i 1735 besluttede 

han at fremvise sin egen virtuositet på orgel i forbindelse med 

opførelserne af sine oratorier. Dette resulterede i 16 koncerter 

for orgel og orkester, der alle blev fremført i pauserne mellem 

akterne i oratorierne. Næsten alle 16 koncerter er knyttet til et 

oratorium og kan derfor dateres meget præcist. Eftersom 

Händel skrev koncerterne til eget brug, med mulighed for 

improvisation undervejs, så har værkerne formodentlig aldrig 

været opført mere end én gang på samme måde. Værkerne er 

fulde af ad libitum markeringer, nogle gange omfattende en 

hel sats. 

Værkerne blev skrevet til fremførelse på små transportable

orgler uden pedal, der normalt indgik i Händels orkestrering 

af oratorierne. Orgelkoncert Op. 4 Nr. 4 i F-dur blev færdiggjort 

den 25/3 1735 og uropført sammen med oratoriet "Athalia" 

den 1. april 1735. Koncerten har fire satser allegro, andante, 

adagio og en fuga allegro. 

Allerede i en alder af 10 år mestrede Georg Philipp Telemann 

flere instrumenter og to år efter skrev han sin første opera. På 

trods af de åbenlyse musikalske kvaliteter startede han med at 

studere jura og blev optaget på universitetet i Leipzig. I Leipzig 

var det imidlertid hurtigt musikken, der fik højeste prioritet. 

Inden et år efter sin ankomst havde han grundlagt det berømte 

'Collegium Musicum', hvor han jævnligt gav offentlige koncerter. 

Da han ydermere blev ansat til at komponere kantater 

til to kirker i Leipzig var hans karriere indenfor musikken 

fastlagt. Efter at have haft en lang række forskellige musikstillinger, 

blev Telemann i 1721 ansat som Kantor ved Hamburg 

Johanneum. I denne stilling forblev han indtil sin død, men 

det skete ikke uden sværdslag. 

Blot året efter sin ansættelse var der stærk modstand mod hans 

aktiviteter i musiklivet udenfor kirken bl.a. i den hamburgske 

opera. Telemann truede med opsigelse, søgte stillingen som 

kantor i Leipzig og fik den på bekostning af bl.a. J. S. Bach.I 

Hamburg ønskede man imidlertid ikke at løsne Telemann fra 

sin kontrakt, men måtte i stedet acceptere hans engagement i 

byens musikliv og fordoble hans løn. Händel sagde om sin gode 

ven Telemann, at han kunne komponere en kantate i 8 dele i 

samme tempo som en anden ville skrive et brev. Telemanns 

produktion er da også helt enorm og tæller foruden mere end 

tusind kantater, flere hundrede værker indenfor vokal-, kor-, 

orkester- eller kammermusik. 

Den romerske komponist og violinist Arcangelo Corellis 

værkliste omfatter kun seks opusnumre af tolv værker, men 

hans indflydelse på både violinspillets og strygermusikkens 

udvikling var enorm. Hans opus 1-5 består af sonater for en 

eller to violiner og basso continuo (altså en basstemme udført 

af cello og et akkordinstrument – cembalo, orgel eller harpe). 

Opus 6, der først blev udgivet efter hans død, rummer 12 

concerti grossi; det er navnet på en koncertform, hvor et lille 

soloensemble (kaldet concertino) spiller mod et orkester 

(kaldet ripieno). Hos Corelli består concertinoet af en trio af 

to violiner og cello, der akkompagneres af et firstemmigt 

strygeorkester med continuo. Han var ikke den første, der skrev 

den type koncerter– men han var den første, der brugte genrebetegnelsen 

concerto grosso. Corellis koncerter ligner hans 

sonater både i satstype og form. Alt det musikalsk interessante 

ligger hos soloensemblet, mens orkestersatsen udelukkende er 

et akkompagnement, der forstærker klangen og øger den 

rytmiske intensitet. På forsiden til den første trykte udgave har 

komponisten da også anført, at man kan udelade orkestret og 

spille værkerne som triosonater. Corelli skelnede mellem to 

typer af concerto grosso – den verdslige concerto da camera 

(kammerkoncert) og den mere højtidelige concerto da chiesa 

(kirkekoncert). Opus 6 nr. 4 i D-dur, som spilles ved denne 

koncert, er en kirkekoncert. Efter en kort, langsom indledning 

33

34 

følger en allegro-del, hvor de to solovioliner leger tagfat i kvikke 

16.dels-figurationer. Andensatsen er en stilfærdig adagio i mol 

for hele ensemblet. Den har ikke noget tematisk materiale, men 

består i en kæde af udtryksfulde akkorder. De to næste afsnit 

er dansesatser som i en kammerkoncert. Selvom de ikke benævnes 

sådan, er den første en menuet og den anden en slags 

gigue. En meget kort allegro, der minder om karakteren i 1. 

sats, afrunder koncerten. 

Den italienske violinist og komponist Tomaso Albinoni er en 

af de førende komponister af solokoncerter og Concerti grossi 

i den barokke koncertform. Blandt hans værker findes også 

operaer, symfonier og sonater. Han var i sin samtid mest kendt 

som operakomponist, men huskes i dag for sine instrumentalkoncerter, 

i særdeleshed hans op. 9 komponeret i 1722, 

hvorfra Koncert for to oboer er på aftenens program. 

Mozart´s produktion er i betragtning af hans korte liv (han 

blev 35 år) gigantisk. Næsten samtlige stiltendenser i 1700-tallets 

musik blev af Mozart sammensmeltet til en personlig stil, 

kendetegnet af en graciøs og sangbar melodik, udsøgt klangfornemmelse 

og en usvigelig sans for formens og udtrykkets 

balance. Mozart havde lommesmerter det meste af sit liv, og 

måtte som følge heraf skrive mange bestillingsværker, for at 

kunne leve. Meget af Mozarts instrumentalmusik er forfinet 

underholdnings- og lejlighedsmusik: Divertimenti. Divertimentoet 

var en, på tiden meget dyrket instrumentalform, der 

i sin karakter var en mellemting mellem kammermusik og 

symfonisk musik. Mozarts tre Salzburgsymfonier fra 1772 er 

alle divertimenti., og blev oprindeligt skrevet for strygekvartet. 

Mozart betragtes som værende en af divertimentoets største 

mestre, og han skrev 37 af slagsen, tænkt som underholdningsmusik 

ved både inden- og udendørskoncerter.

Søndag den 7. september kl. 16.00: 

EVENSONG efter engelsk tradition. Thisted kirkes 

drenge-mandskor. 

Onsdag den 10. september kl. 19.30: 

OLIVIER MESSIAEN 100 ÅR in memoriam, koncert 

nr. 1 SVEND OLE KOMBAK, orgel 

Onsdag den 17. september kl. 19.30: 

OLIVIER MESSIAEN 100 ÅR in memoriam, koncert 

nr. 2 PREBEN NØRGAARD CHRISTENSEN, Thisted, 

dirigent og orgel. Thisted kirkes drenge-mandskor 

Søndag den 23. november kl. 16.00: 

Thisted kirkes drenge-mandskor. Danske salmer og 

korværker. 

Søndag den 7. december kl. 16.00: 

Nordvestkoret, dirigent Henrik Svane, Preben 

Nørgaard Christensen, orgel. 


Julemusikandagt ved Thisted folkekor, Sognepræst 

Poul Henning Poulsen, Svend Ole Kombak, orgel. 

Koncertoversigt – efterår 2008 

Fredag den 19. december kl 19.30: 

AALBORG SYMFONIORKESTER, THISTED 

KIRKES DRENGE-MANDSKOR, FILHARMONISK 

KOR, AALBORG: GEORG FRIEDRICH HÄNDEL: 

”MESSIAS SING ALONG”. 


Orgelandagt. Preben Nørgaard Christensen, orgel. 

Mandag den 22. december kl. 15.00 og 19.30: 

Engelsk julemusik, Medlemmer af Aalborg 

Symfoniorkester, Thisted kirkes drengemandskor, 

Preben Nørgaard Christensen, dirigent. 

Tirsdag den 23. december kl. 16.30: 

Orgelandagt. Svend Ole Kombak, orgel. 

Søndag den 4. januar 2009 kl. 16.00: 

NYTÅRSKONCERT. POPULÆRE ORGELVÆRKER. 

Ved orglet: Preben Nørgaard Christensen. 

35

Hovedorglet i tHisted KirKe 

Bygget 1972 af TH. FROBENIUS & SØNNER, KGS. LYNGBY, ombygget, omintoneret og udvidet i 1997 af MARCUSSEN & SØN, ÅBENRÅ 

46 stemmer Sløjfevindlader Mekanisk spilletraktur Elektrisk registratur 

Hovedværk: Brystværk: Svelleværk: Pedal: 

1. Quintatøn 16' 1. Gedakt 8' 1. Spidsfløjte 8' 1. Principal 16' 

2. Principal 8' 2. Quintatøn 8' 2. Gamba 8' 2. Subbas 16' 

3. Rørfløjte 8' 3. Rørfløjte 4' 3. Celeste 8' 3. Oktav 8' 

4. Oktav 4' 4. Principal 2' 4. Principal 4' 4. Gedakt 8' 

5. Nathorn 4' 5. Kobbelfløjte 2' 5. Fløjte 4' 5. Oktav 4' 

6. Quint 2 2/3' 6. Quint 1 1/3' 6. Quint 2 2/3' 6. Sivfløjte 4' 

7. Oktav 2' 7. Oktav 1' 7. Gemshorn 2' 7. Rørfløjte 2' 

8. Quartian 1 1/3' - 1' 8. Scharf II 8. Terts 1 3/5' 8. Mixtur V 

9. Mixtur VI 9. Krumhorn 8' 9. Sivfløjte 1' 9. Fagot 32' 

10. Cornet III Tremulant 10. Mixtur IV 10. Basun 16' 

11. Trompet 8' 11. Dulcian 16' 11. Trompet 8' 

12. Trompette Harmonique 8' 12. Skalmeje 4' 

13. Obo 8' 

14. Trompet 4' 

Tremulant 

Koblinger: 

Hovedværk + Brystværk Registrerings Hjælpemidler: 

Hovedværk + Svelleværk Elektronisk setzer kombinations system med 8000 kombinationer 

Brystværk + Svelleværk (Jens Langvad system). Registerlås. 

Svelleværk + Svelleværk 16' (går igennem ved kobling til HV og BV) 

Pedal + Hovedværk 

Pedal + Brystværk 

Pedal + Svelleværk 

Svelleværket har 2 af hinanden uafhængige sveller, henholdsvis mod Kirkerummet og i selve Tårnrummet. Brystværket har trinbetjente låger. Rokokofacaden er fra 1768. Udformningen 

af de nye orgelhuse er sket i samarbejde med arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm, Thisted. Den gamle facades restaurering og orglets farvelægning er udført af konservator Rosing Holm, Aalborg. 

Kororglet i tHisted KirKe 

Bygget 1969 af KLAUS BECKER, KUPFERMÜHLE BEI HAMBURG 

3 stemmer Sløjfevindlade Mekanisk spilletraktur Mekanisk registratur 

Manual: 1. Gedackt 8' 2. Rohrflöte 4' 3. Gemshorn 2' 

Orglet er opstillet i Thisted kirke i Maj 1994. 

Design og produktion: GrafiskHus · Thisted

Thisted Kirke – 2008

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?