Thisted Kirke – 2008

”Franske orgel kompositions skole”, som kulminerede med
Dupré og Messiaen. Franck udtalte ”Mit orgel er et orkester”,
da han i 1858 blev udnævnt til organist ved den nye basilika
Sainte-Clotilde i Paris, hvor han, assisteret af den aldrende
Lefébure-Wély, indviede et af Cavaillé-Colls fornemste instrumenter
den 19. december 1859. Francks enestående evner som
improvisator tiltrak tilhørere fra nær og fjern. Hans første store
orgelkomposition, ”Six Pièces” (1862), blev af Liszt hyldet som
”værker der er på niveau med Bachs mesterværker”. Det sidste
værk af Trois Pièces (1878) er det dramatiske og effektfulde
Pièce Héroïque.
Dietrich Buxtehude indledte sin karriere som organist ved
Sct. Marie kirke i det daværende danske Helsingborg, og fortsatte
sit virke ved Sct. Marie kirke på den anden side af sundet
i Helsingør. Men det var ved Sct. Marie kirke i Lübeck han for
alvor slog sig ned, og virkede som organist her i 38 år, hvor
han fortsatte og udviklede de såkaldte ”Abendmusik” koncerter,
hvor man fem søndage om året opførte oratorier og orgelværker.
Han er nok mest kendt for sine orgelværker, koblet
sammen med historien om Bach der i stedet for de tildelte 4
ugers studieorlov hos Buxtehude, blev hos Buxtehude i 16 uger,
hvilket gav ham mange problemer da han vendte hjem.
Ved dette studieophold har Bach lært om pedalets rolle som
værende en ligeværdig medspiller i kompositionerne, ligesom
Buxtehudes koralpræludier og hans varierede og fantasirige
værker har inspireret Bach.
”Bach skrev dem til sin ældste søn, Wilhelm Friedemann,
således han kunne udvikle sig til den fremragende organist
han senere blev. Deres skønhed kan ikke prises for højt. De er
skrevet af komponisten på højdepunktet af hans virke….”
Således beskriver Forkel i sin biografi om Bach de seks Triosonater,
halvtreds år efter Bachs død.
Sonaterne repræsenterer Bach på den mest humane og afslappede
vis. De er fantastisk kammermusik for orglet, hvor hver
af de tre stemmer kræver sine egne nuanceringer, fraseringer,
artikulation og musikalsk udtryk. Vivace satsen der følger
umiddelbart efter den korte langsomme introduktion, var
oprindeligt skrevet for obo d´amore, viola da gamba og continuo
til en af Bachs kantater. Ligeledes eksisterer der tidligere
versioner af andanten og af indledningen til den dansante poco
allegro sats.
Ralph Vaughan Williams er en af det 20. århundredes vigtigste
engelske komponister, der skrev et stort antal værker heriblandt
operaer, sceniske værker, ni symfonier, kammermusikalske
værker og en lang række korværker. Han skrev kun en
håndfuld orgelværker hvoraf hans præludium og fuga er det
mest gennemførte. Hans kontrapunktiske bevægelser er både
rolige men med en undertone af nervøs aktivitet. Hans kontrapunkt
bevæger sig i blokke af harmonier, med et mægtigt
højdepunkt, der minder tilhøreren om indledningen på Præludiet.
Dette er et af Vaughan Williams bedste værker.
Iain Farrington er uddannet på St. Johns College, Cambridge,
19