27.09.2013 Views

Download bladet her - Dansk Poker Union

Download bladet her - Dansk Poker Union

Download bladet her - Dansk Poker Union

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Klør 5 nr. 4// November 2006 11<br />

WSOP og Las Vegas, 2006<br />

Af: Morten Hammer a.k.a. Abuello<br />

Morten Hammer var i<br />

sommer i Las Vegas efter<br />

at have vundet et sæde i<br />

WSOP Main Event. Læs<br />

hans levende beretning<br />

om byen og spillet. Om<br />

Greenstein, Santana og<br />

Hachem og om fjeldaber,<br />

skrællede æbler og et gebis<br />

på lufthavnstoilettet…<br />

Jeg tog af sted med Delta<br />

tirsdag formiddag d. 25. juni.<br />

Flyveren var en time forsinket,<br />

så der var lidt ventetid i gaten.<br />

Mens vi sidder og venter,<br />

hører jeg nogle gutter stå og<br />

snakke forholdsvis højrøstet.<br />

Jeg tænker, at det kun kan<br />

være pokerdrenge. Jeg vender<br />

mig om, og ganske rigtigt står<br />

der tre gutter og diskuterer,<br />

hvor meget de skal af med<br />

i skat af de 60 millioner,<br />

de regner med at vinde.<br />

Vi får endelig lov til at<br />

komme ombord, og turen kan<br />

begynde. Jeg har fået en ung<br />

nordmand som sidemand,<br />

og på turen fandt jeg ud af,<br />

hvorfor de kaldes fjeldaber.<br />

Han havde vinduespladsen,<br />

og jeg stolen ud til gangen. Da<br />

turen varer 9 timer, kan man<br />

ikke komme udenom et besøg<br />

på det lille hus et par gange.<br />

Det var ikke noget problem for<br />

den unge nordmand. Selvom<br />

mit bord var slået ud, og jeg<br />

sad i stolen, kravlede/sprang<br />

han let og elegant henover<br />

mig, når han skulle ud.<br />

I Atlanta blev min tålmodighed<br />

sat alvorligt på prøve. Alle<br />

indrejsende skulle først<br />

igennem et check, hvor vi<br />

fik scannet pegefingre, og<br />

der blev taget billede af os,<br />

ligesom vi skulle aflevere de<br />

sedler, vi havde udfyldt på<br />

flyveren. Herefter skulle vi<br />

fortælle, hvorfor vi skulle til<br />

USA, hvor vi skulle bo og hvor<br />

mange penge, vi havde med.<br />

Det var ok, og det meste<br />

havde jeg prøvet før. Det, der<br />

belastede mit nervesystem,<br />

var selve køen – de damer<br />

der styrede køen og folks<br />

manglende køkultur. Et ældre<br />

ægtepar foran mig nåede<br />

ligesom mange andre ikke deres<br />

fly, fordi det gik så langsomt.<br />

Men jeg kom igennem checkin,<br />

og der var et par timer, til<br />

jeg skulle flyve igen. Selvom<br />

der var god mad på flyveren,<br />

var jeg lidt sulten, da det sidste<br />

der blev serveret ombord,<br />

var et lille stykke pizza slice,<br />

som jeg af naturlige årsager<br />

sprang over (kan ikke lide ost).<br />

Jeg finder et sted, noget a<br />

la subway, hvor jeg kan få<br />

en sandwich. Og <strong>her</strong> går det<br />

galt. I en kombination af<br />

træthed og alt muligt andet,<br />

bestiller jeg en corned beef<br />

sandwich i den tro, at det er<br />

en sandwich med hakket kød.<br />

Damen tager så noget ”kød”<br />

op, som ligner noget der blev<br />

frasorteret til jakabov-dåserne.<br />

Her begynder mine ben at ryste,<br />

og jeg begynder at stamme,<br />

samtidig med at jeg får tics<br />

under begge øjne. Jeg siger til<br />

damen, at jeg har fortrudt og<br />

hellere vil have det spegepølse<br />

der ligger ved siden af. Hun<br />

kigger underligt på mig, indtil<br />

jeg bytter ordet spegepølse ud<br />

med ordet salami. Mit første<br />

måltid i USA blev altså en<br />

god spegepølsesandwich.<br />

Bagefter indså jeg, at jeg<br />

nok hellere måtte købe nogle<br />

pastiller, da min ånde efter<br />

en lang flyvetur og salami<br />

mindede om noget, en<br />

kemiker på kemisk værk køge<br />

havde opfundet som alternativ<br />

til round up. Jeg fandt mine<br />

favoritpastiller: POLO og<br />

købte en pose. Kæmpestore<br />

var de – én pastil, var på<br />

størrelse med 3 almindelige<br />

pastiller. Typisk amerikansk.<br />

Turen fra Atlanta til Las Vegas<br />

skulle bare overstås. Det var<br />

jo bare en lille indenrigsrute,<br />

der tog lidt over 4 timer.<br />

Endelig ankommer jeg til<br />

huset…Det ligner… Ja der<br />

er meget rodet, men jeg var<br />

heldigvis blevet advaret, da<br />

Legendariske Bellagio Hotel<br />

og Casino<br />

Morten Hammer

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!