Download bladet her - Dansk Poker Union
Download bladet her - Dansk Poker Union
Download bladet her - Dansk Poker Union
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Klør 5 nr. 4// November 2006 11<br />
WSOP og Las Vegas, 2006<br />
Af: Morten Hammer a.k.a. Abuello<br />
Morten Hammer var i<br />
sommer i Las Vegas efter<br />
at have vundet et sæde i<br />
WSOP Main Event. Læs<br />
hans levende beretning<br />
om byen og spillet. Om<br />
Greenstein, Santana og<br />
Hachem og om fjeldaber,<br />
skrællede æbler og et gebis<br />
på lufthavnstoilettet…<br />
Jeg tog af sted med Delta<br />
tirsdag formiddag d. 25. juni.<br />
Flyveren var en time forsinket,<br />
så der var lidt ventetid i gaten.<br />
Mens vi sidder og venter,<br />
hører jeg nogle gutter stå og<br />
snakke forholdsvis højrøstet.<br />
Jeg tænker, at det kun kan<br />
være pokerdrenge. Jeg vender<br />
mig om, og ganske rigtigt står<br />
der tre gutter og diskuterer,<br />
hvor meget de skal af med<br />
i skat af de 60 millioner,<br />
de regner med at vinde.<br />
Vi får endelig lov til at<br />
komme ombord, og turen kan<br />
begynde. Jeg har fået en ung<br />
nordmand som sidemand,<br />
og på turen fandt jeg ud af,<br />
hvorfor de kaldes fjeldaber.<br />
Han havde vinduespladsen,<br />
og jeg stolen ud til gangen. Da<br />
turen varer 9 timer, kan man<br />
ikke komme udenom et besøg<br />
på det lille hus et par gange.<br />
Det var ikke noget problem for<br />
den unge nordmand. Selvom<br />
mit bord var slået ud, og jeg<br />
sad i stolen, kravlede/sprang<br />
han let og elegant henover<br />
mig, når han skulle ud.<br />
I Atlanta blev min tålmodighed<br />
sat alvorligt på prøve. Alle<br />
indrejsende skulle først<br />
igennem et check, hvor vi<br />
fik scannet pegefingre, og<br />
der blev taget billede af os,<br />
ligesom vi skulle aflevere de<br />
sedler, vi havde udfyldt på<br />
flyveren. Herefter skulle vi<br />
fortælle, hvorfor vi skulle til<br />
USA, hvor vi skulle bo og hvor<br />
mange penge, vi havde med.<br />
Det var ok, og det meste<br />
havde jeg prøvet før. Det, der<br />
belastede mit nervesystem,<br />
var selve køen – de damer<br />
der styrede køen og folks<br />
manglende køkultur. Et ældre<br />
ægtepar foran mig nåede<br />
ligesom mange andre ikke deres<br />
fly, fordi det gik så langsomt.<br />
Men jeg kom igennem checkin,<br />
og der var et par timer, til<br />
jeg skulle flyve igen. Selvom<br />
der var god mad på flyveren,<br />
var jeg lidt sulten, da det sidste<br />
der blev serveret ombord,<br />
var et lille stykke pizza slice,<br />
som jeg af naturlige årsager<br />
sprang over (kan ikke lide ost).<br />
Jeg finder et sted, noget a<br />
la subway, hvor jeg kan få<br />
en sandwich. Og <strong>her</strong> går det<br />
galt. I en kombination af<br />
træthed og alt muligt andet,<br />
bestiller jeg en corned beef<br />
sandwich i den tro, at det er<br />
en sandwich med hakket kød.<br />
Damen tager så noget ”kød”<br />
op, som ligner noget der blev<br />
frasorteret til jakabov-dåserne.<br />
Her begynder mine ben at ryste,<br />
og jeg begynder at stamme,<br />
samtidig med at jeg får tics<br />
under begge øjne. Jeg siger til<br />
damen, at jeg har fortrudt og<br />
hellere vil have det spegepølse<br />
der ligger ved siden af. Hun<br />
kigger underligt på mig, indtil<br />
jeg bytter ordet spegepølse ud<br />
med ordet salami. Mit første<br />
måltid i USA blev altså en<br />
god spegepølsesandwich.<br />
Bagefter indså jeg, at jeg<br />
nok hellere måtte købe nogle<br />
pastiller, da min ånde efter<br />
en lang flyvetur og salami<br />
mindede om noget, en<br />
kemiker på kemisk værk køge<br />
havde opfundet som alternativ<br />
til round up. Jeg fandt mine<br />
favoritpastiller: POLO og<br />
købte en pose. Kæmpestore<br />
var de – én pastil, var på<br />
størrelse med 3 almindelige<br />
pastiller. Typisk amerikansk.<br />
Turen fra Atlanta til Las Vegas<br />
skulle bare overstås. Det var<br />
jo bare en lille indenrigsrute,<br />
der tog lidt over 4 timer.<br />
Endelig ankommer jeg til<br />
huset…Det ligner… Ja der<br />
er meget rodet, men jeg var<br />
heldigvis blevet advaret, da<br />
Legendariske Bellagio Hotel<br />
og Casino<br />
Morten Hammer