Download bladet her - Dansk Poker Union

More documents

Recommendations

Info

14 Klør 5 nr. 4//November 2006 Jeg spurgte først en mand, der stod oppe ved disken. Han kiggede ikke på mig, fortrak ikke en mine. Jeg overvejede om jeg havde overtrådt en uskreven lov. Men lige inden han skulle til at gå, sagde han, at han havde en pick up truck, og at vi måske kunne sidde bagi. Han gik ud og spurgte sin kone, og vi fik grønt lys. De var vel omkring 50 år og meget flinke. Der var lige et smalt sæde i kabinen bag forsæderne, som vi kunne sidde på. De kørte os helt ind til hotellet og ville ikke have penge, men vi gav dem alligevel 50$ for venligheden. En taxa koster normalt 30$, så det var ok. Op til dag 2 var jeg mere nervøs og spændt end jeg var op til dag 1. Jeg vidste, at der på mit bord var tre spillere, der havde cashet flere gange i WSOP-turneringerne de sidste par år. Inden jeg skulle spille dag 2, havde jeg været i wal mart og sørge for forplejning: en pose med skrællede gulerødder, en pose med skrællede æbler og nogle flasker vand. Det gælder om at undgå at gå sukkerkold midt i det hele. Mange af de andre spillere bestiller red bull i lange baner hos tjenerne, der går rundt mellem bordene, men det er ikke lige mig. Dag 2 Desværre gik det slet ikke på dag 2. Jeg havde fra start den næststørste chipstack på bordet. George Lopez havde den største, og han udnyttede den effektivt mod mig. Jason Strasser havde superskrub. OG han sad på pladsen lige til højre for mig. Indenfor den første time fik jeg AK tre gange og tabte hver gang. Enten var floppet helt skidt eller også fik jeg på renakken. Jeg fik drysset halvdelen af min stack – ikke lige den begyndelse, jeg havde håbet på. Jeg ramte absolut ingenting, men jeg fik dog stjålet lidt i ny og næ. Desværre fik Jason Strasser hurtigt oparbejdet en mega-stack, så hver gang jeg tænkte, ”nu skal jeg ud og stjæle”, gav han den lige gas preflop, og så måtte jeg pænt holde mig væk igen. Det at han dominerede bordet samt at George Lopez var min onde ånd flere gange, gjorde livet meget surt for mig. De andre ved bordet havde jeg styr på, men jeg fik aldrig lov til at være alene med dem. George Lopez fulgte mig hele tiden – var jeg med i noget, var han det også. Manden sad og bællede bajere, og da dagen var omme, var hans stack faldet fra 98.000 til 22.000. Kunne han ikke bare være blevet lowstacked og stiv noget før? På et tidspunkt er han efter mig igen. Jeg får AQ og raiser, han caller. Efter et flop med både K og 10, checker han, og jeg byder pot. Han caller. Turn. Han checker, og jeg byder, han caller. River. Han checker. Jeg er blevet meget træt af ham og har ikke ramt noget, så jeg checker også. Manden vender 9Js og har ramt gutshot str8 på river. Han havde sikkert håbet, at jeg bettede efter river. Senere får jeg 33, men da der er raises og re-raises før mig, vælger jeg at smide dem. De fortsætter deres raises, indtil en af dem er all in. Flop 335. Det ebbede lige så stille og roligt ud for mit vedkommende, så det kom ikke som noget chok for mig, da jeg røg. Havde haft lidt tid til at vænne mig til det. Da jeg endelig fik 99, var det bare all in med de sidste 12- 13.000. Desværre var der en, der havde JJ. Blinds var nu 500/1000 og ante 200. Vi startede dagen med ca. 1600 spillere og skulle spille ned til 700 spillere. Da jeg røg, var der cirka 750 spillere tilbage. Havde jeg bare været med i noget action og spillet nogle fede hænder, hygget mig og nydt stemningen, havde det været til at holde ud. Men det at have så meget uskrub på en dag, det er sgu belastende. I de to dage jeg var med, fik jeg ikke AA på noget tidspunkt. I frokostpausen, som er sidste pause for mit vedkommende, sætter jeg mig ned i et hjørne af gangen med mine kæmpe høretelefoner på og tænder for Ipoden. Jeg spiser lidt frugt og prøver at slappe af og samle tankerne. Orca og Yogo fra pokernet går på ’All American bar & grille’ for at spise. Efter at have siddet og sundet mig lidt inden vi skal ind til sidste level, går jeg ned til restauranten for at lede
Klør 5 nr. 4// November 2006 15 efter dem. Jeg går rundt i restauranten og leder efter dem med mine kæmpe hørebøffer på, men de er åbenbart gået. På vej ud bliver jeg hevet i armen af en af gæsterne. Jeg bliver lidt forvirret, vender mig om og tror det er dem. Men det er en gut, der spørger ”Are you looking for me?”. Jeg må så meddele manden, at jeg ikke leder efter ham men et par andre gutter. ”Well t<strong>her</strong>e’s a guy looking for me”, siger han så. Måske skulle jeg have sagt, at det var mig, der ledte efter ham og sat mig ned ved bordet sammen med ham og hans børn. Fået et par tips om hvordan man vinder WSOP, for manden var ingen andre end Joe Hachem. En almindelig turist Efter min ned- og udtur, og inden jeg helt forlader Rio, skal jeg lige prøve ’All American bar & grille’. Nu hvor Joe spiser derinde, og de andre er så glade for den. Endelig kom der en lille opmuntring til mig: Man kunne få weissbier. Og der var 80er musik i højtalerne. Den aften blev jeg reduceret til en almindelig turist i Las Vegas. Og en af de ting man skal se, når man er på de kanter er Grand Canyon. Vi kom ud til en meget lille og meget gammel flyver, hvor der var plads til 19 personer. Man sad meget tæt på de små sæder, og det var nok mit livs værste flyvetur. Jeg har kaskader af fobier (på det område er Lars Von Trier en novice i forhold til mig), men flyskræk er ikke en af dem... endnu. Maskinen så ud til at være sat sammen med hæfteplaster og gaffatape, ligesom den hoppede og dansede som en yoyo, hvor snoren er skiftet ud med en elastik. På den tur var jeg meget tæt på at benytte samtlige af de små papirsposer, der var i lommen foran mig. Det var ellers en flot tur med en fantastisk udsigt over Grand Canyon og Hoover Dam. Indimellem fik jeg da også taget et par billeder ud af vinduet. Men det meste af tiden gik med at lukke øjnene, holde fast og ”se frem til” flyveturen hjem. Af en eller anden mærkværdig årsag lykkedes det os at komme helskindet ned. Nogle af passagerne lidt lettere og lidt blegere end da de steg om bord. Vi blev sendt af sted i små hold i hver vores helikopter, og det var til gengæld en fed tur. Flyve rundt, op og ned, ud og ind mellem de kæmpe klippevægge. Meget fascinerende. Vi endte på bredden af Colorado River, hvor vi entrerede en lille pram, som sejlede os lidt op og ned af Colorado river. Den kinesiske bådfører fortalte undervejs, men hans kinesisk-engelske var i en så ringe en stand, at jeg opgav at forstå ham og ”nøjedes” med at nyde den storslåede natur. Temperaturen nede ved floden i bunden af Grand Canyon var lidt over 40 grader i skyggen. Grand Canyon Morten Hammer Så gik turen tilbage til helikopterpladsen, hvor en bus ventede på os. Vi blev kørt op til et af de højeste punkter i Grand Canyon, hvor vi fik noget home-made indianerfrokost. Grand Canyon ligger i Arizona og er i fællesskab ejet af Staten og indianerne. Ved frokoststedet var der også 10-12 boder, hvor de solgte smykker o.l. Blandt andet turkis, som der findes en del af i Grand Canyon. Frokosten var ikke noget at bruge kokkehuer på, men at gå rundt i over 4000 fods højde tæt på kanten var både uhyggeligt, skræmmende og fascinerende på én gang. Vi fik at vide, at vi skulle vogte os for klapperslanger og skorpioner, men jeg må indrømme, at det ikke var dem, jeg tænkte mest på, men mere at jeg ikke skulle glide i løse sten eller falde i mit snørebånd. Så gik turen hjemad. Heldigvis gik det hurtigere at flyve hjem, fordi turen ud også havde indeholdt lidt sight seeing. Selvom jeg var skidt det meste af dagen, pga. flyveturene og lufthullerne, var det overordnet set en fantastisk oplevelse, som klart kan anbefales.
Page 1 and 2: klør5 Klør 5 . November 2006 . 2.
Page 3 and 4: Klør 5 nr. 4// November 2006 3 Bag
Page 5 and 6: Klør 5 nr. 4// November 2006 5 Bog
Page 7 and 8: Klør 5 nr. 4// November 2006 7 op
Page 9 and 10: Klør 5 nr. 4// November 2006 9 er
Page 11 and 12: Klør 5 nr. 4// November 2006 11 WS
Page 13: Klør 5 nr. 4// November 2006 13 Vi

Download bladet her - Dansk Poker Union

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?