Udgravningsberetning Slotsholmen (KBM3925) - uden bilag

More documents

Recommendations

Info

3.3 Københavns Slot Borgen og byen blev ifølge de skriftlige kilder udsat for angreb og ødelæggelser i 1249 og i 1259 af fyrst Jaromar – ved Christiansborg-udgravningerne blev der fundet trækulslag i ruinerne, som er foreslået at stamme fra dette angreb (Fabricius 1998, s. 157). Endnu en gang i 1358 blev Absalons borg angrebet, og året efter blev den nedbrudt sten for sten af ca. 35 af hanseaternes stenhuggere. Der blev til erstatning opført en ny borg på Slotsholmen. Det vides ikke, hvornår den blev bygget, men i starten af 1400-tallet under Erik af Pommerns regeringsperiode synes slottet, som kaldes Københavns Slot, dog at være opført (Hvidt et al., 1975, bd. 1 s. 52ff). Københavns Slot er opført oven på ruinerne og nedbrydningslagene af den ældste borg, og borgbanken synes hævet til 4 meter over dagligt vande. Heromkring blev der anlagt en voldgrav. Københavns Slot er ombygget af flere omgange, og derfor er der ikke meget arkæologi, som kan fortælle slottets ældste bygningshistorie. Af bevarede ruiner fra før 1550 kan nævnes Blåtårn, enkelte kampestensfundamenter samt rester af en kirkefløj. Blåtårns fundament er det eneste af fundamenterne, som er ført ned til den oprindelige jordbund og derfor solidt funderet (Hvidt et al., 1975, bd. 1 s. 55ff, s. 62f). I midten af 1500-tallet gennemgik slottet sin første ombygning. Voldgraven blev tømt for vand, og nye fundamenter blev ilagt, således at slottet kunne udvides i omkredsen. De allerede eksisterende fløje blev forhøjet, og slottet blev generelt moderniseret. Imidlertid var slottet meget irregulært og uregelmæssig i opbygningen. Samtidig blev der i de skriftlige kilder diskuteret en nybefæstning af slottet, men vi kender desværre ikke noget til dette projekts detaljer, og om det nogensinde blev udført (Hvidt et al., 1975, bd. 1 s. 55ff, s. 82-85). Det omkringliggende areal har på denne tid også været anvendt til slottets økonomibygninger. Vest for slottet lå zigzag-formede staldbygninger, som kendes på et stik fra 1611 (se Fig. 6). Desuden har der også hørt bryggers, stegers og andre økonomibygninger til slottet. Syd for slottet opførtes et tøjhus i bindingsværk i 1550 (Hvidt et al., 1975, bd. 1 s. 87f). Bygningerne kendes kun fra de skriftlige kilder og enkelte prospekter fra slutningen af 1500-tallet. Hvordan arealudnyttelsen i øvrigt har været, vides ikke med sikkerhed, da der ikke findes kortmateriale fra perioden. Fig. 5. Københavns Slot set fra Amagersiden. Foran slottet ligger magasinbygninger og tøjhuset opført af Christian III i 1550. Til højre for slottet ses et ydre porttårn opført i voldgraven. Udsnit af stik i Braun og Hogenberg 1587. På trods af moderniseringen var slottet stadig forældet og trangt i sin form, og de danske konger synes at have foretrukket andre boliger. Blandt andet lod Frederik II Kronborg opføre, mens Christian 4. opførte Rosenborg i Kongens Have. Selvom Københavns Slot ikke umiddelbart fornyedes, skete der imidlertid store udbygninger på Slotsholmen under Christian 4.s regeringsperiode. 14
3.4 Udbygningen og befæstningen af Slotsholmen under Christian 4. og Frederik 3. Et af Christian 4.s første tiltag, da han tiltrådte som konge, var at modernisere byens befæstning. Og han startede lige uden for sit eget vindue – i vandkanten ud for Københavns Slot. Her ønskede han at opføre et tøjhuskompleks, der skulle overgå alle andre tøjhuse i Europa – og det kom det til. I oktober 1598 lod han sit nye tøjhus afmærke i stranden (Blom 1888, s. 577; Smith 1926, s. 337). Det skulle være et flerfløjet kompleks af magasiner omkring en krigshavn, hvor orlogsskibene kunne sejle ind og blive rigget til og blive forsynet med artilleri og proviant, se Fig. 6. Den første opgave var at inddæmme området, hvorefter det blev fyldt op med „Jord, Grus og Møg" (Blom 1888, s. 577). Da selve tøjhusbygningen (nr. 1 på Fig. 6) stod færdig i 1604, gik udgravningen af havnen i gang. Den blev gravet ca. 4 m dyb, og ud mod stranden blev der nedsat to stenpiller. Herigennem blev der gravet en 4 m dyb og 124 m lang rende til skibene (Smith 1926, s. 340). I 1604 blev sydfløjens første bygning, kaldet det sønderste hus, påbegyndt øst for havneindløbet (Fig. 6, nr. 4). På den anden side af havneindløbet mod vest blev den anden lille længe af sydfløjen, det såkaldte Svovlhus, opført sandsynligvis i 1608 (Fig. 6, nr. 3). Det blev revet ned igen allerede i 1647 efter en voldsom brand. Fig. 6. Udsnit af et kobberstik fra 1611. Prospekt af København udført af van Wijck. 1. Tøjhuset 2. Provianthuset 3. Svovlhuset 4. Galejhuset 5. Nordfløjen 6. Bryghusbastionen 7. "Tøjhusbatteriet" 8. Løngangen 9. Stalden 10. Søndervold 11. Vesterport 12. Københavns Slot Samtidig med opførelsen af Tøjhuskomplekset var det lavvandede område vest herfor blevet fyldt op, muligvis med det opgravede materiale fra havnebassinet. På strandens sydlige hjørne blev omkring 1607 opført en muret bastion (Fig. 6, nr. 6), senere kaldet Bryghusbastionen, da den i 1619 blev indrettet til bryggeri (Smith 1926, s. 344). Den ydede beskyttelse af indsejlingen til havnen mod fjendtlige fartøjer fra Kalvebod Strand. På van Wijcks prospekt er afbildet endnu en skanse, se Fig. 6, nr. 7. Den kendes ikke fra de skriftlige kilder, men kun fra prospektet, og den er heller ikke aftegnet på nogen kort. Det kan antages at være en skanse, som det var planlagt at opføre, men som formentlig ikke blev bygget – i så fald har den så haft en kort levetid. 15
Page 1 and 2: KØBENHAVNS MUSEUM MUSEUM OF COPENH
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse 1 Resume ......
Page 5 and 6: 9.1 Bevaringsforholdene ...........
Page 7 and 8: 1 Resume I 2010/2011 fandt en stør
Page 9 and 10: NORD Etape 3, 2. del: Den arkæolog
Page 11 and 12: Fig. 2. Kort over Slotsholmen med d
Page 13: Oprindeligt hævede Strandholmen si
Page 17 and 18: I januar 1660 blev belejringen oph
Page 19 and 20: 3.6.2 Det andet Christiansborg Efte
Page 21 and 22: Fig. 14. Udsnit af det ældste beva
Page 23 and 24: Fig. 18. Samme kortudsnit fra 1694.
Page 25 and 26: Fig. 22. Udsnit af kort fra 1840, d
Page 27 and 28: 4 Arkæologisk historik 4.1 Ældre
Page 29 and 30: nedenfor afsnit 4.2. 16 (Maj 1902)
Page 31 and 32: 47 (Nov. 2008) Slotsholmsgade - - -
Page 33 and 34: 6 Metode 6.1 Udgravnings- og dokume
Page 35 and 36: forskellige bygninger, som er revet
Page 37 and 38: Under antal skrives antallet af all
Page 39 and 40: 7 Resultater 7.1 Arkæologiske levn
Page 41 and 42: 7.1.4 Sten-/teglkonstruktioner - un
Page 43 and 44: Datering Rammedatering på fundet s
Page 45 and 46: S-nr. Primær tolkning Periodedater
Page 47 and 48: Glaseringen er blevet brungrøn, sk
Page 49 and 50: Spor efter krigshandlinger Fig. 35.
Page 51 and 52: Fig. 41. Nederlandsk lertøjsfad (F
Page 53 and 54: Stentøj Fra Ligurien i Italien sta
Page 55 and 56: Lertøj Lertøjet fra nyere tid kan
Page 57 and 58: På hele korpus, rand og hank er po
Page 59 and 60: Keramik fra nyere tid/moderne tid N
Page 61 and 62: Fig. 61. Hals fra glasflaske med ko
Page 63 and 64: Slagge Fem slaggefragmenter er hjem
Page 65 and 66:
Ovnkakler Ganske mange fragmenter a
Page 67 and 68:
Fra samme planeringslag (S 100024)
Page 69 and 70:
7.3 Naturvidenskabelige analyser 7.
Page 71 and 72:
Syd 5 - sydligst: S10 (199‐228 cm
Page 73 and 74:
8 Kulturhistorisk tolkning I dette
Page 75 and 76:
Fig. 82. Brolægning (100203) og br
Page 77 and 78:
8.1.2 Nord, Etape 2 Fig. 86. Oversi
Page 79 and 80:
8.1.3 Nord, Etape 3 og Stormbroen F
Page 81 and 82:
Fig. 93 Udsnit af Geddes eleverede
Page 83 and 84:
8.3 SYD 8.3.1 Syd, Etape 1 Fig. 99.
Page 85 and 86:
Fig. 101. Hvælving 100316. Forment
Page 87 and 88:
Fig. 105. Udgravning af kurtine (fo
Page 89 and 90:
Danmark i begyndelsen af 1600-talle
Page 91 and 92:
8.3.4 Syd, Etape 4 Fig. 113. Oversi
Page 93 and 94:
Der blev registreret 10 fundamenter
Page 95 and 96:
Disse prøver - sammen med de øvri
Page 97 and 98:
De syldsten, der kom frem i udgravn
Page 99 and 100:
Vandporten, hvor vagtbygnigen ligge
Page 101 and 102:
8.4.1 Øst, Etape 1 og 2 Fig. 128.
Page 103 and 104:
Fig. 131. Heimbachs maleri af Arveh
Page 105 and 106:
De øvrige anlæg, som blev registr
Page 107 and 108:
Fig. 137. Murværk 101184, det stø
Page 109 and 110:
Fig. 140a. Fordelingen af antallet
Page 111 and 112:
KE skulle foretage en gennemboring
Page 113 and 114:
Fig. 145. Foto f328. 24001/1196 set
Page 115 and 116:
Charles Christensen undrer sig over
Page 117 and 118:
utænkeligt at planerne blev ført
Page 119 and 120:
forældet og blev hurtigt opgivet s
Page 121 and 122:
Ud over muligvis de prøver, som vi
Page 123 and 124:
- Christian IV’s Bryghus. En bygn
Page 125 and 126:
mellem befæstningen og Slotsholmen
Page 127 and 128:
Fig. 98. Hvælvingen 100308 set ind
Page 129 and 130:
markeret med rødt. Sabina Harholm
show all

Udgravningsberetning Slotsholmen (KBM3925) - uden bilag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?