Udgravningsberetning Slotsholmen (KBM3925) - uden bilag

5 Kulturhistorisk potentiale og målsætning
De overordnede temaer, som det er oplagt at søge belyst i forbindelse med en udgravning på
Slotsholmen, omfatter:
Slotsholmens udvikling og opfyldning, herunder opfyldningen omkring Skarnholmene
og de tidlige aktiviteter på stedet
Landskabet og landskabsudnyttelsen uden for slottet, herunder de
senmiddelalderlige kongelige økonomibygninger
Befæstning af øen gennem tiden, og den strategiske rolle, som Slotsholmen har
spillet i forsvaret af byen
Den overordnede strategi er at undersøge Slotsholmens oprindelige udbredelse, samt
hvordan øen er øget i omfang gennem tiden.
Rekonstruktionen af den oprindelige holms udstrækning er udført af Ramsing på baggrund af
arkæologiske undersøgelser foretaget af ham selv og Rosenkjær i årene omkring 1900 samt
ved anvendelse af det ældste bevarede kort over København fra slutningen af 1500-tallet.
Det vil være ønskeligt at få foretaget en moderne undersøgelse af jordlagene, som kan være
med til at efterprøve den efterhånden gamle rekonstruktion og potentielt bidrage med ny og
mere detaljeret viden om forholdene vedr. Slotsholmens brug og udbygning.
Langt størstedelen af den nutidige Slotsholm består af opfyldninger. Det er kendt, at Christian
4. iværksatte en massiv opfyldning og udbygning af Slotsholmen i begyndelsen af 1600-tallet,
imidlertid er det ikke dokumenteret, om en opfyldning kan være startet tidligere. Opfyldningen
kan sagtens være startet, helt tilbage fra holmen oprindelig blev beboet. Ikke nødvendigvis
(men muligvis) har der været tale om en bevidst opfyldning men måske bare udsmid af affald
fra køkken, toiletter, stalde m.v. I 1500-tallet rykker en række kongelige økonomibygninger ud
fra Københavns Slot og uden for voldgraven. Affald fra disse, såsom staldudrømninger,
slagteaffald m.v. kan også have medvirket til at øge holmens volumen.
I øvrigt er der kun et begrænset kendskab til senmiddelalderens kongelige økonomibygninger
og i det hele taget til landskabsudnyttelsen i området uden for slottet.
I den østlige del af den nuværende Slotsholmen indgår de små skarnholme. Skarnholmen
nævnes første gang i en skriftlig kilde fra 1500-tallet. Rekonstruktionen af skarnholmen som
to holme er udført af Ramsing og baserer sig formentlig på det ældste kort over København.
Om han har gjort arkæologiske iagttagelser omkring holmene er uklart og mere tvivlsomt. Det
er derfor også ønskværdigt at få afdækket de oprindelige terrænforhold nærmere i dette
område samt undersøge de tidlige aktiviteter på holmene.
Befæstningen er et andet interessant og uudforsket aspekt af Slotsholmens bebyggelse. I de
skriftlige kilder fra 1500-tallet omtales en kongelig slotsvold på Slotsholmen, som vi ikke har
nærmere kendskab til – hvor lå den, hvem opførte den, og hvordan var den konstrueret?
Desuden er der mange spørgsmål og usikkerheder i relation til Christian 4.s tidlige
bastionære befæstning på Slotsholmen – som var netop det sted, hvor svenskerne valgte at
indsætte deres hovedangreb under Stormen på København i 1659. Slotsholmen har
formentlig været en væsentlig faktor for byens forsvar, i hvert fald siden Absalon opførte en
borg på stedet. Det er ganske centralt at overveje, hvilken strategisk rolle øen har spillet i
befæstningen af byen, og nye ledetråde til at besvare dette spørgsmål må komme fra
arkæologiske undersøgelser af de fysiske levn, der er tilbage i jorden.
32