Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Jeg tror aldrig, jeg har følt mig så<br />
dansk, som i det halve år (1965/1966),<br />
jeg var FN-soldat i Nicosia på Cypern<br />
– hundredvis af kilometer hjemmefra,<br />
og ofte omgivet af udlændinge, som<br />
ikke kunne tale dansk (tyrkere til den<br />
ene og grækere til den anden side –<br />
m.a.o.: som min situation i dag, dog<br />
er grækerne udskiftet med arabere!) -,<br />
og ved hjemkomsten derfra.<br />
Vi dyrkede det danske. Vort danske<br />
flag fik en ny og langt større betydning.<br />
Danske skikke blev fulgt som<br />
aldrig før – julen, f.eks.<br />
Hjemkommet med Hercules transportfly<br />
til Værløse Flyvestation, bus<br />
til Københavns Hovedbanegård, tog<br />
til Århus. Sov en del undervejs, vågnede<br />
meget tidligt et sted nord for<br />
Fredericia.<br />
Vågnede op til synet af den nyudsprungne<br />
bøgeskov (medio maj 1966).<br />
Skyndte mig at rulle vinduet ned og<br />
at stikke hovedet ud – dels for også<br />
at få duftoplevelsen med og dels for<br />
at blive helt vågen. En usigelig fryd!<br />
Følte mig næsten salig – det var lige<br />
før tårerne begyndte at trille. Var me-<br />
32 - skræppebladet november <strong>2007</strong><br />
at være dansk<br />
hvad vIl det sIge at føle sIg dansk?<br />
af Vagn Krarup Holst<br />
get overrasket over, at jeg kunne blive<br />
så påvirket af nogle grønne træer og<br />
af det danske forår.<br />
Men hele stemningen har utvivlsomt<br />
været påvirket af glæden over, at nu<br />
var jeg snart hjemme hos min familie<br />
og venner efter et halvt år under fremmede<br />
himmelstrøg. Hvor havde jeg<br />
meget at fortælle til dem derhjemme.<br />
Om Cypern, orlovsturene til Famagusta<br />
på Cypern, Damascus i Syrien og<br />
Jerusalem i Jordan (det var før 6-dages-krigen)<br />
og om at bade i Det døde<br />
Hav (26% salt).<br />
Og naturligvis var jeg tillige påvirket<br />
af, at jeg netop havde sagt farvel<br />
til nogle meget gode soldaterkammerater,<br />
som næsten var ens familie<br />
i de seks måneder. Jeg havde virkelig<br />
lyst til at aftjene endnu et halvt år på<br />
solskinsøen Cypern (340 solskinsdage<br />
pr. år, læste jeg et sted) – men fornuften<br />
sagde mig, at jeg skulle hjem for at<br />
videreuddanne mig.<br />
Glæden over, at alt var gået godt – jeg<br />
havde hverken mistet liv eller lemmer,<br />
jeg havde ikke oplevet krigen<br />
og al dens uvæsen. Jeg havde været<br />
heldig at blive FN-soldat på Cypern i<br />
en relativt rolig periode. Ganske vist<br />
var der bomber, der eksploderede, og<br />
skudsalver fra geværer, maskinpistoler<br />
og maskingeværer – men aldrig<br />
hvor jeg var! Vi måtte kun skyde i<br />
selvforsvar i h.t. FN-mandatet. Så mit<br />
gevær blev kun affyret på englændernes<br />
skydebane i Dhekelia.<br />
Vort vigtigste og mest effektive våben<br />
var ordet - forhandlingen.<br />
Min konklusion må vist være:<br />
- Jo længere væk hjemmefra og jo<br />
mere fremmedartede omgivelserne<br />
er, desto stærkere sammenhold med<br />
(soldater)kammeraterne/ens ”egne”<br />
og desto mere dansk føler man sig.<br />
Og:<br />
- Jo større tryk udefra, desto stærkere<br />
sammenhold indadtil.<br />
Måske vil nogle af mine med-beboere<br />
i Brabrand Boligforening kunne nikke<br />
genkendende til disse psykologiske<br />
mekanismer? Måske er disse mekanismer<br />
en god del af forklaringen på,<br />
hvorfor nydanskere finder sammen i<br />
såkaldte ”ghettoer”?
Change language