Fritrav3.2004 - Den Fri Hestehaveskole

FRITRAV 

Skoleblad for Den fri Hestehaveskole 

Nr. 3 • 2004

Fritrav 

er skoleblad for 

Den fri Hestehaveskole 

Langelinie 40 

Sjelle—Skjørring 

8464 Galten 

Tlf.: 8695 4105 

Skoleleder 

Poul Richard Madsen 

Formand for skolebestyrelsen 

Susanne Bengtson 

Fritrav udkommer 4 gange årligt 

v/ Annette Hougaard · Hørslevvej 37 · Skovby 

side 2 

Prøv byens nyeste 

vaskemaskine med 

knækbørste og 

kalkfrit vand. 

Udlejning af trailere 

og videofilm. 

Nu også DVD. 

Søndergade 38 

8464 Galten 

Tlf. 86943060 

Redaktion: 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

Poul V. Amstup (ansvarshavende), 

Jytte Lauritsen, Irma Westberg, 

Kirsten V. Hansen og Kim K. Mortensen 

(layout og annoncer) 

Næste nummer af Fritrav 

udkommer primo december 2004 

Der er deadline for indlæg til 

Fritrav nr. 3 – 2004 

mandag d. 15. November 2004 

Oplag for dette nummer: 200 ex. 

GALTEN SPAREKASSE 

En mulighed for dig 

Kom og prøv os 

Lokal – selvstændig – personlig 

Søndergade 20 • 8464 Galten • Tlf. 86 94 38 99 

www.galtensparekasse.dk

Indhold 

Forside - Tegning af Gustav 2. Kl. ud fra oplægget:” Hvad laver bøgerne 

om natten?” 

Høstmarked af Irma Westberg 

Hvad er en friskole? af Jytte Lauritsen 

Læsning af Kirsten Vikær Hansen 

11 spørgsmål til professoren - om læselyst, en artikel fra publikationen 

Læsningens Magi - om børn, bøger og læselyst 

Ramsing cup af Søren Brixen 

Børns sprog—gå hjem og … af Lonni Degn 

Hvad er det gode liv, lille skat af Lene Bækhøj, lærer på Haverslev 

Centralskole 

Naturligvis af Trine Bengtson 

Sverigestur af Irene Morbech 

Illustrationer i bladet: Tegningerne af elever i 1. og 2. Klasse 

-energi fra Dit lokale el-selskab 

partner i 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

v/Irena Nielsen ·Børnetøj 0 - 16 år 

Søndergade 19 ·8464 Galten ·Tlf. 86 94 59 00 

side 3

Af Irma Westberg 

Lørdag d.28 august var der budt til høstmarkedet 

på Den fri Hestehaveskole. 

Der var lagt op til den helt store festlige og kulturelle 

oplevelse. Det blev det sandelig også, selv 

vejrguderne havde de i støtteforeningen haft 

forbindelse med. 

Dagen startede allerede kl. 10, hvor mange børn 

Jens Nielsen 

Bygningskonstruktør BTH 

side 4 

Et vellykket Høstmarked 

Voldbyvej 24 · Sjelle 

8464 Galten 

Tlf. 40 17 42 47/ 86 95 42 47 

mail@landtoemren.dk 

www.landtoemren.dk 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

var mødt op med deres kæledyr, som blev vist 

frem og bedømt. 

Senere var der lidt for enhver smag og alder 

hvad enten man var til hundeopvisning, 

Tambourkorps, fodbold, handel i boderne eller 

bare til leg i halmen . 

Om eftermiddagen var der så underholdning fra 

scenen, diverse kunstnere i alderen 6-12 år optrådt, 

her var det Marianne, der med assistance 

hjemmefra, styrede tropperne med taktfast 

hånd. 

Dejligt at se nogle spille og sangglade børn der 

med stolthed fremviste, hvad de i musik og 

sangtimerne har øvet sig på. 

Og dejligt at se nogle lige så stolte forældre 

der klappede ekstra længere når deres egen håbefulde 

optrådte. 

Det lokale band spillede blide toner og sang med 

deres fløjlsbløde stemmer så man ikke kunne blive 

andet end i godt humør mens eftermiddags 

kaffen og kagen blev indtaget. 

Den smule regn der tillod sig at falde over festpladsen, 

forsvandt da også helt da 

endnu et hold elever kom på scenen og sang og 

spillede ”Dont Worry, be happy. 

Ved by-dysten, som var arrangeret af Sjelle og 

Skjørring bylav , blev der grinet meget ,måske 

mest af dem der deltog (det var til gengæld også 

sjovt). 

En flok meget energiske sortklædte gymnaster, 

der fyldte noget mere end der var plads til på 

Torvet 2 • 8464 Galten • Tlf. 86 94 75 60 

Speciel ud af huset 

90. Pita med bøf 30,- 

91. Pita med lam 35,- 

92. 1/2 kylling m/kartofler, salat, tzatziki 59,- 

93. Græsk Bøf m/kartofler, salat, tzatziki 59,- 

94. 2 lammekot. m/kartofler, salat, tzatziki 59,- 

95. Souvlaki m/kartofler, salat, tzatziki 59,- 

96. Kalkunfilét m/kartofler, salat, tzatziki 59,- 

97. 1/1 kylling uden tilbehør 70,- 

98. 1/2 kylling uden tilbehør 40,- 

99. Mousaka 69,- 

100. Fyldt aubergine 69,- 

Pitabrød pr. stk 5,- 

Sovs 10,- 

Mad til større selskaber leveres ud af huset 

For yderligere oplysninger ring 86 94 75 60 

Mandag lukket · søndag - torsdag kl. 16 - 21 · fredag - lørdag kl. 16 - 22

scenen, indtog festpladsen, og de blev ved og 

ved så selv publikum var ved at tabe pusten. Solen 

kom frem og alle fik sved på panden. 

Da R.B band kom på scenen havde en del desværre 

forladt festpladsen ( måske havde de fået så 

meget sved på panden så de måtte hjem og puste 

ud inden aften middagen) 

Da bandets basist ikke var mødt frem trådte 

vores lokale basist Thomas Kasted straks til og 

spillede en flot debut i selskab med Elvis. 

170 mennesker var der på forhånd tilmeldt aftenspisningen, 

og der kom flere til i løbet af dagen, 

så der var fyldt godt op i teltene. Der var 

masser af god mad fra den græsk taverna , betjeningen 

i baren var i topform, og Preben havde 

igen i år lavet en drøm af en dessert. 

Da aftenen sluttede af med et bragende flot 

fyrværkeri kunne man i lysskæret fra raketterne 

se nogle trætte men også glade børn og voksne 

tage hjem fra et vellykket høstmarked. 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

Derefter var der så ”kun” oprydningen tilbage. 

Der er ingen tvivl om, at en masse mennesker 

har givet en hånd med, i forbindelse med høstmarkedet. 

Ellers var det ikke lykkedes så godt. 

Der er heller ingen tvivl om at nogle få mennesker, 

har givet en meget stor hånd med - nemlig: 

Irene, Kim, Anne Marie, Pia og Helle som udgør 

støtteforeningens bestyrelse. 

Godt gået! 

Tak for en god oplevelse, og kom igen til næste 

år. 

Galten 

Malerforretning 

v/ TIM THIRSTRUP NIELSEN 

TLF. 86 94 43 85 

MOBIL 20 40 80 85 

side 5

Af Jytte Lauritsen 

Den fri Hestehaveskole blev dannet i forbindelse 

med nedlæggelse af den daværende folkeskole. 

I de 11 år der er gået siden, har vi fundet vores 

ben, som en ”rigtig” friskole, hvor vi som 

forældre siger ja til det fællesskab og medansvar, 

som er og var friskolernes fundament. 

Som forældre ved den Fri Hestehave skole – er 

vi sikkert mange, der er blevet stillet spørgsmålet 

- Hvad vil det egentlig sige, at være en friskole? 

Ved egne erfaringer og ved læsning af 

hæftet ”Grundtvig-Koldsk Friskole – et studie- 

og indspirationsmatriale” har jeg funderet lidt 

mere over ovennævnte. 

Friskolernes rødder 

Friskolerne havde 150 års jubilæum for et par 

år siden. De første friskoler opstod som en konsekvens 

af, at folket begyndte at stille spørgsmål 

ved kongens enevælde og i stedet mente, at 

de godt selv kunne tage ansvaret for deres egne 

anliggender. Kirke og præst havde ikke længere 

patent på at ”vise vejen”. 

I hæftet ”Grundtvig-Koldsk Friskole – et studie- 

og indspirationsmatriale” skriver Niels Thomsen 

således: ”Sådan begyndte det. Hvor præsterne 

ikke duede dannede man frie menigheder, hvor 

man selv fandt sin præst”. 

På samme måde blev der dannet andelsmejerier 

side 6 

Hvad er en friskole? 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

og –slagterier, brugsforeninger og forsamlingshuse 

og friskoler. Nogle friskoler blev startet 

med afsæt i, at folkeskolen fungerede dårligt, 

men altid med det udgangspunkt, at man havde 

tillid til, at man godt selv kunne fundet ud af, 

hvad der var godt for ens egne børn. 

En græsrodsbevægelse 

Når man havde brug for noget, tog man selv initiativet 

– en tankegang vi også finder i nutidens 

græsrodsbevægelser. Fællesnævneren er i alle 

tilfælde det folkelige – nemlig det, som man har 

villet forpligte sig selv og hinanden på. 

Friskolerne bygger på fællesskab, frihed, lighed 

og ansvar – hvor alle fire ben er lige vigtige, idet 

fællesskab uden frihed let bliver til ensretning 

mens frihed uden fællesskab er som at spille 

fodblod uden holdkammerater. 

Skolen og skolekredsen 

I ovennævnte artikel skriver Niels Thomsen 

endvidere: ”hvad der var vigtigt i væsentlige 

livsforhold skulle også have skikkelse i skolen. 

Børnene skulle øves i det samme, som forældrene 

øvede sig i. Forældrenes verden og børnenes 

verden skulle hænge sammen.... At holde børneskole 

og drive et folkeligt arbejde. Derfor var 

det heller ikke bare forældre til skolebørnene, 

der hørte til skolekredsen, men mange flere, 

hvad enten de havde børn eller ej.” 

OK Maskinudlejning 

Anlægsgartner & Entreprenørfirma 

Voldbyvej 18, Sjelle 

8464 Galten 

v/ Ole Kallehauge 

Tlf. 86 95 43 37 

Bil. 40 63 03 47

Ann Maries Kaffehjørne ved Høstmarkedet 

Ved læsning af ovenstående kan jeg godt fundere 

over, hvordan vi bliver bedre til at få Den fri 

Hestehaveskole forankret i samfundet uden for 

den nuværende forældrekreds? 

Samtidig føler jeg i høj grad, at dagligdagen på 

vores skole lever op til det, som kendetegner en 

friskole. På den fri Hestehaveskole vægter vi 

det kreative og musiske element – hvilket er et 

element i skolens profil. Den væsentligste forskel, 

mener jeg dog fortsat er den anderledes 

ånd, som hersker på en friskole – en ånd der er 

baseret på fællesskab og gensidig ansvar for 

læring og for hinanden. 

FREDERIKSGADE 54 8000 ÅRHUS C TLF. 86 12 07 60 FAX 86 12 15 

66 

SØNDERGADE 20 8600 SILKEBORG TLF. 86 82 40 97 FAX 86 82 40 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

Brolægning - Græsslåning 

Beskæring - Vedligeholdelse 

Fliser - Læhegn 

Græsplæner - Støttemure 

- Når kvaliteten skal være i top, så ring gartneren op… 

Silkeborg 86 80 44 85 Fax: 86 82 04 56 

Galten 86 95 40 41 Fax: 86 95 40 41 

Mobil 40 28 07 56 og 40 18 28 51 

30 års erfa- 

www.kjeldsen-park-have.dk 

Medlem af Danske 

Anlægsgartnere 

side 7

Af Kirsten Vikær Hansen 

Når man skal starte som klasselærer i 1. klasse, 

gør man sig mange tanker om, hvordan børnene 

nu skal få lært at læse bedst muligt og hurtigst 

muligt. 

Derfor gik jeg i sommerferien i gang med at læse 

forskellige bøger, faghæfter, tidsskrifter 

mm. Jeg har læst rigtig mange spændende ting, 

som jeg gerne vil videregive i meget udvalgt og 

koncentreret form til jer forældre. Selvfølgelig 

især til forældre med børn i indskolingen, men 

jeg tror andre forældre også kan have interesse 

i at læse det. 

side 8 

RealMæglerne 

Bent Dyrby 

Statsautoriseret ejendomsmægler MDE 

Søndergade 21 • 8464 Galten 

Tlf. 87 80 04 55 - e-mail: 8464@mailreal.dk 

www.realmaeglerne.dk/galten 

Tryghed i din bolighandel ! 

Læsning 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

”Giv mit barn læsehunger 

det beder jeg om med brændende hjerte 

for jeg vil så gerne 

at mit barn skal få i sin hånd 

nøglen til eventyrlandet 

hvor de dejligste af alle glæder findes.” 

Alt i hvidevarer, belysning, husholdningsapparater 

Alt i el-arbejde udføres 

Automatik, varmestyring m.m. 

Galten 

Installations- 

forretning 

Astrid Lindgren 

”Hvad sker der, når vi læser? Øjet følger sorte 

bogstavtegn på det hvide papir fra venstre mod 

højre, igen og igen. Og væsener, natur eller tanker, 

som en anden har tænkt, for nylig eller for 

tusind år siden, træder frem i vores fantasi. 

Det er et under større end at man har fået et 

sædekorn fra faraonernes grave til at gro. Og 

det sker hvert eneste øjeblik. 

De mennesker, vi møder i bøger, ligner de levende. 

De taler som vi, trækker vejret som vi, græder 

og ler som vi. Men rækker vi armene ud for 

at omfavne dem, griber vi i den tomme luft. 

Læsningen er en arena, hvor forfatteren og læreren 

sammen opfører et fantasiskuespil. Det er 

ikke blot forfatteren, der er kreativ, men også 

læseren.” 

Olof Lagercrantz 

”Man lærer at læse ved at læse.” Dette er et 

citat af den canadiske Frank Smith. 

Den danske lektor ved DLH (Danmarks Lærerhøjskole), 

Sten Larsen siger, at det kun vil ske, 

2tal Galten Radio-TV ApS 


8464 Galten 

Tlf. 86 94 34 67 

Fax 86 94 70 77 

Kjeld Hansen 


8464 Galten 

Tel. 86 94 37 77

hvis barnet har de nødvendige forudsætninger 

for at lære at læse. 

Disse forudsætninger udvikles lige fra fødslen. 

Det sker bl.a. ved barnets brug af sanserne til 

at få kendskab til dets omverden. Man skal gribe 

verden før man kan begribe den. 

Barnet skal se ting omkring sig, røre ved dem, 

smage dem, høre dem….. Barnet skal udvikle sin 

krop ved at hoppe, danse, synge, bruge rytmer, 

rim og remser, samtale, høre gode historier…. 

Vi forældre, skal altså hele tiden sørge for, at 

vore børn bliver sat i situationer, hvor de udvikler 

sig. 

De skal ikke hele tiden kun gøre det, de i forvejen 

kan, men lokkes derud, hvor de næsten kan, 

og så skal vi voksne støtte og opmuntre dem. 

I skolen er det vores opgave at give alle børn 

mulighed for at udvikle sig derfra, hvor de nu 

Mette Mailund Strong 

Grafiker og billedkunstner 

gaver gavekort workshops 

www.mettestrong.dk 

#86 94 64 76 

atelier åben efter aftale 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

engang er. Det er det, der hedder differentiering. 

Det kan være frygteligt svært, at tilgodese 

alle elever, men det skal vi, og det kan lade 

sig gøre. Især når eleverne efterhånden vænner 

sig til, at ikke alle nødvendigvis skal lave det 

samme – på samme måde. 

For mange år siden sagde Søren Kierkegaard: ” 

At møde barnet der hvor det er, er kunsten i al 

hjælpetræning.” 

Børnene skal selvfølgelig også være parate til at 

modtage undervisning. ”Man kan tvinge en hest 

til truget, men man kan ikke tvinge den til at 

drikke!” Hvis skole og hjem samarbejder om denne 

opgave og bakker hinanden op, er barnet allerede 

godt på vej. 

For at dette samarbejde kan fungere optimalt, 

er det nødvendigt, at der fra skolens side orienteres 

om, hvordan der arbejdes i klasserne, fagene 

osv. Det er også nødvendigt, at der tales 

om, hvordan der kan arbejdes derhjemme. Alle 

forældre vil jo deres barn det allerbedste! 

Citat fra et lærerhæfte om læsning: 

”Nogle børn kan allerede læse, inden de begynder 

i skolen. I Finland er det ikke ualmindeligt, 

Freelance snedkeren 

v/Jørn Gade 

Voldbyvej 3 • 8464 Galten 

Tlf. 86 95 44 50 • Mobil 26 28 04 39 

(Fortsættes på side 10) 

side 9

(Fortsat fra side 9) 

at op mod en tredjedel af børnene kan læse lette 

småtekster, når de begynder. I Danmark er 

det ikke engang èt barn i hver klasse. 

En skotsk læseforsker, Margaret Clark, har undersøgt, 

hvorfor nogle børn lærer at læse, inden 

de begynder i skolen. Hun fandt 32 børn i forskellige 

skoler, der kunne læse, da de begyndte i 

skolen. Herefter undersøgte hun børnenes baggrund. 

Hun kunne ikke finde fællestræk for de 

32 børn . Nogle boede i byer, andre på landet. 

Nogle havde søskende, andre var enebørn. Nogle 

kom fra gode sociale kår, andre fra mindre velstillede 

hjem. Det eneste fællestræk for de 32 

børn var, at de alle havde haft en voksen, som 

side 10 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

interesserede sig for barnets lyst til at lære 

noget om skriftsproget. En voksen, der læste 

bøger for dem. En voksen, der tog børnene med 

på biblioteket og lånte bøger børnene havde lyst 

til at læse eller få læst op.” 

”At kende vejen er at gå den. 

At gå på vejen er at få den.” 

Peter Plys 

- Se nogle gode læseråd på bagsiden af Fritrav.

11 spørgsmål til professoren 

– om læselyst 

Interview med professor Torben Weinreich 

Dansk børnelitteratur er kendetegnet ved 

mængde og mangfoldighed. Danmark er formentlig 

et af de lande, hvor der udgives flest 

børnebøger i forhold til befolkningstallet – 

2000 bøger om året. 

1/3 er dansk, 1600 er skønlitterære og 400 

faglitterære. 

Derfor er der et stort udbud at vælge imellem 

både hvad gælder kvalitet, genrer, alder 

og pris – der er så at sige bøger til alle og til 

alle behov både i fritiden og skolen. 

Professor Torben Weinreich, Center for børnelitteratur 

på Danmarks Pædagogiske Universitet 

– hvad er det særlige, barnet kan møde i børnelitteraturen? 

Først og fremmest den store oplevelse i nuet. 

Og nuet bærer desuden så meget med sig ind i 

det enkelte barns fremtid, som gør indtryk på 

lang sigt, men som vi slet slet ikke har kontrol 

over. 

Samtidig er børnebogen også et middel, barnet 

kan bruge til at danne sig og opnå mange ting i 

samfundet. 

Bag børnebøgerne står jo en masse voksne, der 

skriver, udgiver, formidler og bedømmer dem – 

og formulerer formålsparagraffer og læseplaner 

i skolesammenhænge, som får børn til at læse 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

bøger, de ellers ikke ville kaste sig over på egen 

hånd. Så bøgerne giver også børn oplevelser og 

redskaber, som er styret af voksnes ønsker i 

forhold til børnene. 

Det er vigtigt at være opmærksom på denne 

dobbelthed, at børnebogen altid eksisterer i to 

universer – et hvor barnet selv styrer det meste, 

og et hvor andre styrer hvilke bøger børn 

læser. Og at de to funktioner også sagtens kan 

krydse hinanden – tilrettelagte oplevelser i skolesammenhæng 

kan vise sig at blive lige så store 

oplevelser for børnene, som dem, de kan få ved 

selv at læse. 

Læselyst og læseglæde, hvordan vil du definere 

de to begreber? 

Filosofisk betragtet kommer lysten før 

glæden – så når vi taler om at styrke læselysten, 

kan der være en pointe i at fremhæve lysten 

fremfor glæden. 

For læselysten er forudsætningen – trangen til 

at læse. Også hos dem, der ikke kender læseglæden, 

fordi de normalt ikke læser. Derfor 

rammer man bredere ved at fokusere på læselyst 

og opbygge børns interesse for bøger ved at 

give flest mulige adgang til bøger – altså simpelthen 

bringe bogen og barnet tættere på hin- 


side 11


anden og håbe, at læseglæden opstår gennem 

det møde. 

I et mere overordnet samfundsperspektiv er 

det også interessant, at samfundet har bevæget 

sig i retningen af at være mere og mere fokuseret 

på at sætte lysten og glæden højt. Selv i institutionelle 

sammenhænge er man nu meget optaget 

af oplevelsen i nuet – da man lavede den ny 

folkeskolelov i 1993, blev ordet læseglæde for 

første gang nævnt i formålsparagraffen for faget 

dansk. 

Ligesom det er karakteristisk for denne tendens, 

at man nu via Kulturministeriets særlige 

bevilling og særlige aktiviteter sætter læselyst 

på dagsordenen. 

Og jeg synes, det er et rigtigt valg, at kampagnen 

i højere grad fokuserer på at skabe forudsætninger 

end på at skabe resultater. For problemet 

er ikke at få produceret nok bøger, men 

at få flere børn til at læse dem. Selv i den mest 

læsende gruppe – de 9-12 årige – læser hver 4. 

stort set aldrig i deres fritid. 

Og det får vi ikke ændret på ved at dunke dem 

i hovedet med bøger og tvinge dem til det – nej, 

vi skal gribe sagen an ved at fortælle dem, hvordan 

de kan få adgang til flere af den slags historier, 

de godt kan lide at få fortalt af andre. Altså 

skabe en mulighed frem for at forsøge os 

med en voldsom styring. 

Kampagner alene gør det jo heller ikke – men 

fordi der er ekstra penge til rådighed til at 

støtte aktiviteter, som findes i forvejen, kan de 

side 12 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

skabe nogle situationer, hvor de mennesker, der 

brænder for sagen, lettere kan komme til orde 

og møde de børn, der skal have den gode historie. 

Hvis vi kikker på statistikken vedrørende børns 

fritidslæsning, hvor er behovet for en særlig 

indsats så størst? 

Drenge læser mindre end piger, 75 % af alle 

børn fritidslæser i 9-12 års alderen, men når de 

bliver 15-16 år er tallene lige omvendt: så fritidslæser 

kun 25 %. I skolen læser de 15-16 årige 

imidlertid meget mere, men de læser, hvad de 

voksne ønsker. 

Og mange af de 15-16 årige forklarer, at de i 

forvejen læser så meget i skolen, og at de får 

opfyldt deres fritidsbehov for historier gennem 

andre medier, som de i mindre grad møder i skolen. 

Og der er selvfølgelig grænser for hvor 

mange timer, de kan holde ud at sidde med næsen 

i bogen i deres fritid efter en lang skoledag 

og tre timers lektier. 

En central udfordring er at forsøge at holde 

fast i nogle af dem, der faktisk læser som 9-12 

årige, men som senere mister lysten. Harry Potter 

er et eksempel på, at man faktisk kan få 

mellemgruppen til at blive ved med at læse. 

En anden central udfordring er drengene. Alle 

undersøgelser viser, at piger og kvinder verden 

over læser mere end drenge og mænd. Og måske 

er der nogle faktorer i samfundet, som forstærker 

den tendens. Spørger man drengene i interviewundersøgelser, 

hvad der er galt, er den ene 

hovedbegrundelse, at der ikke er nok bøger med 

al den spænding, gru og splatter, de helst vil læse. 

Derfor læser de mest tjubang-bøger som R. 

L. Stines Gåsehudsserie og Dennis Jürgensens 

bøger. 

Deres anden hovedbegrundelse er betydelig mere 

kontroversiel – jeg bliver indimellem skældt 

ud alene for at viderebringe deres svar: at det 

kun er kvinder, de kan søge hjælp hos til at fin-

de bøger. De mangler simpelthen nogle mænd at 

spille bold op ad – de kvindelige børnebibliotekarer 

er venlige og imødekommende, men finder 

ikke altid den litteratur, drengene spørger efter, 

god og hensigtsmæssig – i stedet for de actionprægede 

bøger, drengene spørger efter, kan 

de fx finde på at foreslå bøger med indre følelsesmæssige 

konflikter, som pigerne læser flittigt, 

men som ikke tiltaler en stor del af drengene: 

”det er ligesom om, de ikke kan lide det, jeg 

gerne vil læse – de vil hellere finde nogle andre 

bøger til mig, end dem jeg helst vil læse”, forklarer 

en del af drengene. 

Mange kvindelige bibliotekarer er opmærksomme 

på problemet, men det er et indgroet mønster, 

som skal laves om, og der er ikke så mange 

velegnede bøger, fordi drengene efterspørger 

det, biblioteket traditionelt betragter som dårlig 

litteratur og derfor har underprioriteret. 

De ældre drengebogsklassikere er dog en gru- 

og splatterfri niche for drengene, som lægger 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

mere vægt på den udadvendte handling, der fascinerer 

dem, end på de indre sociale konflikter, 

som fascinerer pigerne. Det er imidlertid ofte 

drengenes fædre, der introducerer dem til klassikerne 

ved at finde deres egne gamle drengebøger 

frem. 

Drengene mangler simpelthen mandlige formidlere 

og rollemodeller i forhold til det at læse? 

Ja, både i litteraturen og i formidlingen – vi kan 

jo se, at drengene søger hen mod de fortællemedier, 

hvor rollemodellerne findes – computerspil 

og film. Medier, som de også oplever bliver 

betragtet som mindreværdige af en del bibliotekarer. 

Op til puberteten begynder man jo også at blive 

meget kønsbevidst? 

Ja – vi lever desuden i en tid, hvor så meget 


side 13


trækker i retningen af, at der skal være mindst 

mulig forskel mellem kønnene. Vi skal næsten 

identificere os kønsligt med hinanden helt fra 

små, i stedet for at starte derude i hver vores 

lejr, så vi kan finde vores egen kønsidentitet, 

inden vi mødes. Derfor har drengene måske ekstra 

stærkt behov for at prøve deres kønsidentitet 

af, fx gennem de bøger, de vælger at læse. 

Hvad ser ud til at fremme læselysten? 

Vi ved, at børns læselyst fremmes af bøger og 

højtlæsning i hjemmet samt tidlig brug af biblioteker 

– altså at opleve, at der findes gode oplevelser 

i bøger allerede på førskoleniveau – og senere 

at have adgang til en godt bibliotekssystem, 

hvor de bøger, man gerne vil læse, er tilgængelige. 

I skolen fremmes læselysten desuden 

af nærværende lærere, som kan lide at læse 

selv, og som giver deres egen læselyst og læseglæde 

videre. De postulerer ikke bare, at det 

er godt at læse bøger – man kan mærke på dem, 

at de kan lide at læse og tale om bøger. 

Den personlige kontakt spiller altså en stor rolle? 

Generelt tror vi jo på noget og lader os inspirere, 

hvis vi føler, at de folk, som anbefaler os en 

bog eller restaurant, virkelig mener det. 

Børn er desuden meget afhængige af vejledning 

fra andre – og for tre ud af fire børn er kammeraterne 

de vigtigste vejledere, når de skal have 

idéer til at læse. Lærere, bibliotekarer og andre 

formidlergrupper rangerer generelt meget længere 

nede. 

Kan vi understøtte børnenes vejledning af hinanden 

– fx ved at gøre en særlig indsats i forhold 

til de børn, som allerede har stor læselyst? 

De læseglade børn har generelt ikke brug for 

andet end til stadighed at blive inspireret og informeret. 

Men vi voksne skal vænne os til at se 

side 14 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

på dem som rollemodeller og gøre det endnu mere 

fristende for dem at læse – måske aktiviteter 

som bogklubber, forfattermøder på skolen 

osv. For jeg tror, at vejen til at få dem, der ikke 

læser, til at kaste sig over bøgerne, er at målrette 

indsatsen på dem, der læser – altså på at 

skabe gode rollemodeller, som kan give andre 

børn en fornemmelse af, hvor sjovt det kan være 

at læse – sandsynligheden for at det kan 

vække lysten er langt større end at forsøge at 

vride armen om på dem for at få dem til at læse. 

Hvordan kan lærerne trække på erfaringerne 

om børns fritidslæsning i deres arbejde med at 

stimulere elevernes læsning? 

Udover at bruge de nye antologier og læsebøger 

med bl.a. de tekster, børn i forvejen læser af 

lyst, kan man også tage ved lære af børnenes 

måde at tale med hinanden om bøgerne – de vejleder 

fx hinanden ved at fortælle, hvad der er 

godt ved den bog, de er i gang med at læse, og 

hvilke af de fortællinger, de kender i forvejen, 

den minder om, altså kvalitets- og intertekstuelle 

kriterier båret af lyst og glæde, som kan inddrages 

i en faglig sammenhæng, så man i højere 

grad tager udgangspunkt i den faglighed, børnene 

har i forvejen. 

Hvad er den største udfordring, når voksne fagpersoner 

skal inddrage forskningsresultater og 

justere indsatsen i børnenes nærmiljø ud fra 

dem? 

Nogle gange har forskere og praktikere som lærere, 

pædagoger og bibliotekarer tydelig glæde 

af hinanden – andre gange er de på konfliktkurs. 

Forskerne har stort behov for at konfrontere 

deres viden med den virkelighed, det handler om. 

Og med de mennesker, der lever i den virkelighed. 

Jeg vil fx aldrig lave forskning i skolelæreres 

og bibliotekarers hverdag uden at formidle 

min forskning til dem og høre på deres reaktioner. 

Omvendt kræver det af praktikerne, at de 

Fornuftige priser - 

Ring og hør nærmere: 

Tlf. 86 94 55 22 

Mob. 20 71 62 60 

Studie: Vestre Skolevej 18 • Skjørring • 8464 Galten

er åbne overfor at forskerne ser på tingene 

udefra med friske og overraskende øjne, frem 

for blot at blive irriteret over, at forskerne 

kommer og korrigerer den hverdagserfaring, de 

som praktikere har bygget op gennem 25 år. 

Kampagner og ekstra midler til at styrke børns 

læselyst – hvordan bruger vi dem bedst? 

En del af de aktiviteter, man fokuserer på i Læselystkampagnen 

rammer ind på de helt rigtige 

steder. Flere timer i dansk tror jeg ikke på – en 

meget bedre investering vil være at styrke efteruddannelse 

og videreuddannelse af pædagoger, 

lærere og bibliotekarer, som giver dem mulighed 

for at få indblik i den nyeste viden og 

forskning – og redskaber til at omsætte den til 

praksis. Samtidig med at folk, der efter- og videreuddannes, 

simpelthen generelt bliver glade- 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

re for at være i deres fag. 

At trække forskere ind i projektet som fx proces- 

evaluatorer, kan også give stort udbytte. Et 

vellykket eksempel på det er På samme hammelprojektet, 

hvor forskere i mange lokale projekter 

hjalp folke- og skolebiblioteker med at få 

samarbejdet og udviklingsarbejdet til at fungere 

optimalt. 

Flere fagtidsskrifter og andre overordnede fora 

for mødet mellem forskere og praktikere kan 

også være et middel til at formidle den nyeste 

forskning. 

Gengivet fra publiktionen: Læsningens magi - om 

børn, bøger og læselyst 

Udgivet af Biblioteksstyrelsen 2003 – www. 

læselyst.nu 

Sjelle-Skørring IF løb med DBU´s Fair Play pokal 

Af Søren Brixen 

Dette skete ved et kæmpe fodboldstævne ved 

navn Ramsing Cup, som holdes i Spjald. Holdet 

som fik den flotte hæderspris var Sjelle- 

Skørrings IF´s minipiger. Holdet blev rost fra 

stævneledelsen og dommerne for at behandle 

sine modstandere på en fair måde, have en god 

sportsånd og ikke at tabe det gode humør trods 

flere store nederlag. Minipigerne kom resultatmæssigt 

skidt fra start ved at tabe de tre før- 

ste kampe med 3-1, 9-0 og 12-0. Pigerne mistede 

dog ikke modet og det gav resultat den fjerde 

kamp blev vundet med 2-1 efter de var bagud 0- 

1 ved pausen. Endelig spillede de uafgjort i den 

sidste kamp. Derved endte pigerne på en flot 2. 

plads i B-puljen. 

Pigernes smil var da også fra det ene øre til det 

andet, da de fik sølvmedaljerne hængt om halsen 

og i overværelse af de 2000 andre stævnedeltagere 

fik en stor pokal og hver et flot DBU håndklæde 

som tegn på, at de kan noget særligt med 

hensyn til Fair Play. 

Det var dog ikke kun 

det resultatmæssige 

der gav smil om munden, 

men også det 

sociale sammenværd, 

pigerne imellem, et 

godt og fornøjeligt 

stævne, som vi håber 

på bliver en tradition 

i Sjelle-Skjørring 

IF. 

Besøg vores 

’ALT TIL DYR’ butik 

i Galten 

Silkeborgvej 25 

8464 Galten 

Tlf. 87 54 58 88 

Åbningstider 

Mandag - fredag kl. 9 - 17 

Lørdag kl. 9 - 13 

side 15

Af: Lonni Degn, Børnestalden 

Tonen blandt børn og unge er blevet barsk og til 

tider ond. Omgangstonen er undertiden hensynsløs, 

og der er ikke plads til at lytte til andre. 

Forklaringerne er mange, og kan være påvirkninger 

fra medier kombineret med for lidt plads og 

for få voksne i landets institutioner og skoler. 

Inden for de sidste fire fem år har der sneget 

sig en rå og ubarmhjertig tone ind i børns sprog. 

Især børn i mellemskoletrinnet, 3. til 5/6 klasse, 

bruger i dag en betydelig hårdere indbyrdes tone 

end tidligere. Den barske omgangstone blandt 

børn, bliver hyppigere og hyppigere emner der 

diskuteres på forældremøder landet over. 

Mange pædagoger mener, at medierne har lagt 

et sprogligt niveau, hvor det er ”sejt” at snuppe 

andre af, sige sin uforbeholdne og frem for alt 

ærlige mening, uden hensyntagen til modtageren 

af budskabet. Som eksempel kan børn temmelig 

bramfrit kommentere hinandens udseende: 

”sådan en trøje kan du altså bare ikke ha’ på”. 

Drenge kan benytte vendinger fra de mest 

L. J. Polering 

Lærkevænget 6 

8464 Galten 

Mobil: 2095 4495 

Tlf./fax: 8695 4495 

E-mail: lj-polering@email.dk 

side 16 

Børns sprog – gå hjem og … 

Lars Jönsson 

Polermester 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

skumle bodegaer – f.eks. ”gå hjem og sut på din 

mors patter”. De ondskabsfulde og mobbende 

ord og vendinger kan være: ”det er da bare synd 

for dig”, som i sig selv ikke på skrift lyder ondt, 

men når den efterfølges af afvisende ligegyldighed, 

rammer den hårdt. Det lille ord ”og” efterfulgt 

af tavshed og et stirrende blik, har samme 

lammende ondskab. 

Ærlighed i små og veldoserede mængder er som 

regel at foretrække blandt mennesker, men en 

hensynsløs og hudløs ærlighed kan virke sårende 

og rå på omgivelserne. Og netop børns grænseløse 

hang til at sige deres ærlige og uforbeholdne 

mening om hinandens væremåde, opførsel eller 

beklædning, er kilde til megen ked-af-det-hed. 

Drenge har til alle tider klaret stridigheder ved 

at kaste ting i ansigtet på hinanden, eller taget 

en slåskamp, men pigerne har inden for de sidste 

år påtaget sig samme adfærd. De giver ikke omgivelserne 

en chance for at komme til orde, det 

gælder hele tiden om at høre sig selv sige noget. 

Omgangsformen har på den måde fået en næ- 

Torvet 1 • 8464 Galten • Tlf. 86 94 36 88

sten epidemisk karakter, som børnene hænger 

fast i, uden at kunne handle eller snakke sig væk 

fra det. 

Børn har tre sprog, et sprog de bruger i hjemmet 

sammen med familien, et sprog der bruges i 

skolesammenhæng, og et sprog der udelukkende 

bruges og udvikles blandt jævnaldrende. Derfor 

kommer det selvfølgelig bag på forældre og andre 

nære, at børnene kender og bruger så grimt 

et sprog i andre sammenhænge. Dog må vi konstatere, 

at sproget, også på voksen siden, er blevet 

hurtigere og mere kontant, det må vi ( pædagoger, 

lærere og forældre ) naturligvis tage 

Vandrepokalen for Bydysten overrækkes af Clive 

til til lederen af det vindende hold fra Skjørring, 

Jytte Kasted 

Frisør 

Tina Jørgensen 

Smedevænget 33 

8464 Galten 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

til efterretning, hvis vi som ansvarlige tager 

dette emne alvorligt 

Børnekulturforsker ved Syddansk Universitet 

Flemming Mouritsen mener, at børns alt for 

trange pladsforhold og for få voksne, som sproglige 

bølgebrydere i børnenes daglige liv, kan være 

faktorer, som forstærker børnenes udvikling 

af et grimt sprog. 

Der er mange og forskellige grunde til dette 

sprogfænomen, og ingen er alene ansvarlig for, 

at det sker. Derfor er vi alle ansvarlige for at 

bremse denne udvikling. Vi kan tale med børnene 

om, hvad det gør ved modtageren, vi kan forklare, 

hvad de grimme ord betyder og sikkert meget 

andet, men det vigtigste er, at vi selv husker 

at bruge et stuerent sprog og gribe ind, når vi er 

vidne til noget andet. 

Vi skal værne om sproget som et redskab til dialog, 

så vi kan udvikle os sammen med andre, og til 

forståelse af andre. Ikke det modsatte. 

Henrik Simonsen statsaut. Optiker - Briller og kontaktlinser 

Sundhedshuset • Torvet 3 • 8464 Galten • Tlf. 86 94 55 90 

E-mail optiker@nytsyn-galten.dk • www.nytsyn.dk 

Sjelle 

Murer 

Forretning 

Tlf. 86 95 41 54 

Voldbyvej 43 • Sjelle • 8464 Galten 

Åbningstider: 

Mandag - fredag 

8.30 - 16.00 

Lørdag 

8.00 - 12.00 

86 94 30 98 

side 17

side 18 

Hvad er det gode liv, lille skat? 

Af Lene Bækhøj, 

lærer på Haverslev Centralskole 

En meningsmåling foretaget af Kristeligt Dagblad 

viser, at 73% af de adspurgte mener, at 

børn af i dag er uopdragne. Der er tankevækkende. 

Og bekymrende. Fordi der ligger 

en ufortjent afstand til vores udsatte børn i 

det. 

For kort tid siden fik jeg en historie fortalt om 

et barn, der havde brækket benet. Barnet var 

skrækkelig irriteret over gipsen og de forhindringer, 

den lagde for fri udfoldelse, hvorfor 

forældrene tog gipsen af, før benet var helt 

lægt. Med et slæbende ben til følge. 

Det er muligvis en historie, der bliver bedre, jo 

flere der runder den. Men ikke desto mindre er 

den en udmærket illustration af den usikkerhed, 

forældre af i dag føler ved et simpelt ansvar. 

Historien fortæller om en problematik, som efterhånden 

er åbenbar og hudløs, og som vi ikke 

kan lade hånt om. For det kan ikke være nogens 

oprigtige ønske, at vores børn ikke er til at holde 

ud at være sammen med. Fordi de er uopdragne. 

Og tager styringen. 

Men sådan er det. De siger ”aaad”, når der er 

noget, de ikke bryder sig om at spise. De siger 

”fuck” til alting. De karter rundt ved middagsbordet 

og har ikke lært at spise med kniv og 

gaffel. De har ingen pligter. Ingen pli. Og er højpotent 

over-ego i alt, hvad de foretager sig. Sådan 

hedder det. Og så kan Jesper Juhl og hans 

kompetente barn være hvad det vil. 

Men Jesper Juhl og hans ligemænd er formentlig 

udsat for samme misforståelse, som alle store 

pædagogiske tænkere har været det gennem 

GALTEN 

Statsautoriseret ejendomsmægler MDE, Søren Sørensen 

Åbningstid: Man - fre 9 - 17.30 • Lør 10 - 13 • Søn 10 - 14 

Søndergade 22 • 8464 Galten 

86 94 39 88 

www.home.dk EJENDOMSMÆGLERKÆDE FOR DANSKE BANK KONCERNEN 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

tiden. Og måske særligt under opgøret med den 

autoritære opdragelsesform. 

Alexander Sutherland Neill (1883-1973) var foregangsmand 

i den såkaldt selvregulerende opdragelse 

og stærkt inspireret af Rosseau. 

Han fortæller således: 

En kvinde kom til mig med sin 7 års datter. 

”Mr. Neill”, sagde hun, ”jeg har læst hver linie 

De har skrevet, og allerede før Daphne blev 

født, havde jeg besluttet, at jeg ville opdrage 

hende præcist efter Deres retningslinier”. 

Jeg kikkede på Daphne, der stod oppe på mit 

flygel med sine tykke støvler. Hun sprang ned i 

sofaen og var nær gået gennem fjedrene. 

”Der kan De se, hvor naturlig hun er”, sagde moderen. 

”Det Niell´ske barn”. 

Jeg er bang for at jeg rødmede. 

(Selvforvaltning – pædagogisk teori og praksis, 

s. 159) 

Ja, det var nok en lidt forbløffet Mr. Neill. Men 

denne mor er helt sikkert ikke den eneste, der 

har tolket den pædagogiske tænkning forkert. 

Alt andet lige, kan opgøret med autoriteterne 

kun hilses velkomment. Blot lader forvaltningen 

af dette opgør noget tilbage at ønske. 

Med eksempelvis Jesper Juhl er der sket det, at 

vi tillægger vores børn nogle kompetencer, de 

ikke har. Vi tager dem med på råd, når vi skal på 

ferie, og ferien er ofte på børnenes præmisser. 

Vi spørger dem, hvad de kunne tænke sig til aftensmad. 

Vi arrangerer fest med vennerne, men 

får ikke talt med dem, fordi børnene altid er 

Gratis og uforpligtende salgsvurdering

velkommen til at afbryde. Vi taler op ad vægge 

og ned ad stolper med poderne om deres småskærmydsler 

i børnehave og skole og går gerne i 

brechen for dem over de mindste ting. Og med 

højt hævet fane hvorpå der står: ”MIT BARN”. 

Og vi lader såmænd også gerne barnet høre, 

hvad vi mener om pædagoger og læreres metoder 

og undervisning. 

I folkeskolen forventer man endvidere, at børn 

allerede fra 6. klasse skal have en klar idé om, 

hvilken vej de vil gå uddannelsesmæssigt. De 

skal være i stand til at sætte mål, og det forventes, 

at de kan tage stilling til deres liv og levned 

og være beslutningsdygtige fra de er ganske 

små. Noget, som forældre og folkeskole blot bør 

være dannende i forhold til. 

Børn i dag får ikke bare nye tænder. De får voksentænder! 

Engang fik man et ur i konfirmationsgave, 

som bevis på, at man nu var begyndende 

voksen og i stand til selv at administrere tiden. 

Nu kommer denne ansvarsdygtighed altså væltende 

ud af den 6-åriges egen mund. Også selv 

om de har armbåndsur, men ikke kan klokken! 

Vi stiller horribelt høje krav til vores børn og 

langt flere, end et barn i almindelighed kan overkomme. 

Og det ved vi jo egentlig godt alle sammen. 

Så med barnet i konstant centrum, råder vi 

bod på denne utidighed og undlader at opdrage 

dem. 

Da jeg var med min 5-årige datter ved Vesterhavet 

og samle sten og muslingeskaller, stoppede 

hun op ved noget særligt iøjnefaldende: En fin 

lille hjertemusling med sart lyserødt langs kanten. 

”Se hvad Guds hånd har lagt her”, sagde hun 

Fortvivl ikke 

Vi leverer kvalitetsreservedele 

til den rigtige pris til et 

bredt udsnit af person- og - fra 

dag til dagvarevogne 

Autoophuggernes 

Fællesl@ger 

Har bilen gjort det godt - aflever den blot 

Sjelle Auto-Genbrug I/S 

Stationsvej 9 • Sjelle • 8464 Galten 

RING: 

Telefon 86 95 43 44 

Telefax 86 95 41 81 

ISO 14001 MILJØCERTIFICERET 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

og rakte mig forsigtigt det skrøbelige Guds 

værk. 

Hvor havet blev stort! Hvor himlen blev høj! 

Hvad jeg ikke nåede at få af åbenbaringer på et 

splitsekund. Fordi min datter sagde: ”Se hvad 

Guds hånd….” 

Jeg mente lykkeligt at være forælder til et 

barn, der intuitivt kendte til ydmyghed. Et barn, 

der helt havde forstået, hvad livet handlede om. 

Og ganske givet var et lille Guds mirakel i sig 

selv. 

”Vorherrebevares”, kunne man fristes til at sige. 

Jeg varede heldigvis min mund og lod et øjebliks 

anfald af sentimentalt sludder møjsommeligt 

passere indenbords. Men jeg kunne lige så godt 

have sagt: ”Du er overtruffen – tænk alt dét du 

bare ved”. Og hun ville med garanti have kikket 

uforstående på mig. 

Børn skal have lov at være børn. Deres udsagn 

er pudsigheder. Ikke åbenbaringer. De er bestemt 

gode til ét og andet. Og har en masse iboende 

råstof. Og en masse spørgsmål som de i videst 

mulig omfang skal have svar på. Men de skal 

det på anvisninger. De skal tages ved hånden. 

Det ligger simpelthen i ordet opdragelse. 

Men det er altså nutidens forældre usikre på. 

Når det hedder sig, at der ikke længere er nogle 

egentlige grundregler for almen opdragelser, 

som vi kan læne os op ad, er det – for mig at se – 

det samme som at sige, at vi ikke længere kan 

hitte rede i godt og ondt. Indirekte forlanger vi, 

at vores børn skal åbenbare det for os ved at 

lade alt udgå fra dem. Ved at forlange af dem, 

GALTEN 



Tlf. 87 540 540 

Åbningstider: 

Hverdage 9.00 - 19.00 • Lørdag 8.00 - 16.00 

side 19


at de selv skal tage det gode liv i deres hænder. 

Det kan de selvfølgelig ikke. Så når vi begynder 

at hive de gamle dyder frem, skal vi jo huske, 

hvorfor vi gør det. Så det ikke bliver en bevidstløs 

opdragelses-dogmatik, der alene handler om 

høflighed og form. 

Vi skal være klar over, at vi gør det, fordi det er 

af det gode, at mennesker omgås hinanden med 

respekt. Og der er nogle ret simple måder at 

handle ud fra den kendsgerning på. Som f. eks. 

ved at sige tak for mad og give hånd og ikke 

Af Trine Bengtson 

Vi lever i en verden i forandring. Vores forhold 

til den natur der omgiver os, er anderledes end 

det forhold vores forældre havde til den samme 

natur. Ligeledes har vores børn en anden oplevelse 

af den selv samme natur, og de oplever den på 

en måde, som vi har svært ved at forholde os til. 

Der er flere ting i denne påstand, som kræver 

en nærmere analyse: Er naturen den samme, som 

da vi var børn, eller er det blot vores romantiske 

minder om syv ugers solskin i sommerferien og 

hjemmeslagteri, som farver billedet? Har vores 

børn et mere anstrengt forhold til naturen, end 

vi selv havde, eller er det os som forældre, som 

påvirker dem til at tro, at det er således? 

At naturen er den samme som for 30 år siden, er 

der vel ingen, der helt vil bekræfte. Den forandres 

konstant, og vi hører jævnligt om alt fra 

tropiske somre til drivhuseffekter og nye istider. 

Vælger man dog at se på den natur, vi har 

tæt inde på livet - markerne og skoven i lokalsamfundet 

- ja, så er den nu stort set, som den 

side 20 

Naturligvis…? 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

mindst: At tale ordentligt. For børn er det måske 

ikke meningsfyldt, fordi det ikke giver et 

umiddelbart synligt udbytte. Men børn behøver 

altså heller ikke at forstå, hvorfor det er en god 

idé at give hånd. Opdrages de med det, skal det 

meningsfyldte nok indfinde sig hen ad vejen. 

Der går nok en rum tid, før de gamle dyder holder 

op med at fungere som en følelsesladet rasen 

over vores uopdragne børn. 

Der går præcis så lang tid, som det tager for de 

voksne at hitte rede i godt og ondt. 

altid har været. Vi husker ekspeditionerne i de 

store bregner eller blandt lyng og hugorme på 

heden som “ det var dengang”. Såvel lyngen som 

bregnerne er der dog stadig, og faktisk mere 

end nogensinde. Naturen er i fokus i Danmark, og 

vi bevarer og beskytter som aldrig før. Nationalparker 

og mere adgang i skovene er med til at 

give vores børn nogle naturoplevelser og muligheder, 

som vi ikke havde, da vi havde den alder. 

At vi alle er enige om, at der er en god fremtid i 

naturen og vildtet, er vel i sig selv oplagt, men 

den enighed forpligter. 

Det er vores ansvar at lære vores børn at bruge 

og nyde mulighederne, og derved få skabt et 

“ejerforhold” til naturen. Kun ad den vej kan de 

på sigt få forståelse for den centrale rolle, som 

deres ydre omgivelser har i deres fremtid. 

Hvorfor er det så at vores børn ikke udnytter 

alle de muligheder de har på samme måde, som vi 

selv gjorde ? 

Først og fremmest er det vel svært at vurdere, 

hvad vi gjorde, da vi kun husker det, der virkelig 


Søndergade 6 - 8464 Galten - Tlf. 86 94 68 11 - Fax 86 94 46 90


gjorde indtryk. Her er det nok ikke den eftermiddag 

vi legede med racerbanen der huskes, 

frem for den eftermiddag hvor Far tog os med 

på kanotur. De “store øjeblikke” som huskes, er 

oftest noget, der kan forbindes med bondegårde, 

skove eller andre “naturlige oplevelser”. Vi 

har altså et forvrænget billede af, hvordan vi 

rendte rundt med røde kinder hele året. Dernæst 

har børn i dag mange tilbud. Tilbud om aktiviteter 

og tekniske legesager, som let kan 

“overdøve” behovet for at udforske den fauna, 

de befinder sig i. Det er udviklingen i hele samfundet, 

og det må vi leve med, samtidig med at 

det sikkert også i en vis grad bidrager til en positiv 

udvikling. 

Naturen er dog et fænomen, som samfundets 

udvikling har svært ved at definere. Bare det 

faktum, at der stadig ikke er nogle, der har opfundet 

et gameboyspil, hvor man bygger huler og 

flitsbuer, vidner om, at naturen er sin egen og 

ikke lader sig efterligne. Netop derfor er det så 

pokkers vigtigt, at vores børn får chancen få at 

opdage de muligheder, der ligger derude - helt 

gratis, men de kan ikke gøre det selv. Vi som 

forældre er med til at præge det, som vores 

børn vælger at værdsætte i deres liv. 

Så længe de er i de små klasser, er det vores 

opgave at bringe dem derud. Derud hvor de kan 

fordybe sig og mentalt svæve væk sammen med 

guldsmede og mariehøner. 

Som formidler af natur og vildt, får man med 

tiden en samling af mange små bemærkninger, 

som man ville ønske, man løbende havde gemt. 

Det kende vi alle som forældre - guldkornene 

som slap ud af de små munde, i en lykkelig uvidenhed 

om, hvad de egentlig lige havde sagt. De 

bemærkninger, jeg har samlet på, er dog forskellige 

fra børnenes, derved at de kommer fra 

forældrene. 

En hurtig test på den naturlige forståelse kan 

Sportsartikler • Børnetøj • Sportsudstyr • Ring 86 94 56 00 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

gøres ved et simpelt spørgsmål: “Hvis du hænger 

et skilt på et bøgetræ på 3 meter, hvor højt vil 

det skilt så hænge om 20 år?”. Det er forbavsende 

mange veluddannede, voksne mennesker 

der er overbevist om, at de skal have både stiger 

og elektroniske lifte i brug for at læse skiltet 

efter de 20 år. 

Børnene har som regel et rimeligt afslappet forhold 

til natur og vildt, hvor forældrene ofte er 

dem, der ikke er hæmmet af deres viden. Man 

har nemt ved som voksen at bruge sine børn som 

en undskyldning for ens egne irrationelle reaktioner, 

og det er da også børnene, det er synd 

for, når man modtager læsebreve efter at have 

forlagt en råbuk på dyreskuer e.l.. Som bevis for 

den syndige handling er som regel vedlagt et foto 

af det stakkels dyr uden skind (omringet af 

en masse glade børn, der skal røre og pille for at 

lære med alle deres sanser). 

Det er som regel ej heller de små passagerer i 

en bil, der bliver oprevet over, at et skadet dyr 

skal aflives. Har man påkørt et dyr, er det naturligt 

for selv de mindste, at man skal lette dyret 

for dets lidelser, og var det ikke for forældrenes 

mange forslag om store operationer og 

familiepleje, ville de fleste påkørte dyr kunne 

aflives uden den helt store drama. 

Det er dog altid “for børnenes skyld”, at man 

tænker på sin egen dårlige samvittighed som en 

uopmærksom bilist, frem for dyrets tarv. 

Altså - bør vi ikke tage os selv i kraven og lade 

vores børn opdage naturen på deres egne præmisser 

med al den hjælp fra os, de behøver? 

Ansvaret for at de får et godt og solidt venskab 

med den danske natur, er ikke skolens, ikke samfundets 

og ikke børnenes eget men vores som 

forældre - naturligvis……… 

side 21

Af Irene Morbech 

Landet der ovre mod øst, som før vinterferien 

var bedst kendt som vores ærkerival i fodbold. 

Men lærerne i 4 klasse havde fået en ide. Sverige 

er andet og mere end fodbold og skøre svenskere. 

Ideen blev lagt frem på et forældremøde, vi vil 

til Sverige, vi vil møde Astrid Lindgren. Jamen 

så er det jo det, mange møder, megen planlægning 

kom i gang, der blev slået stort op, først en 

måned før afgang havnede vi på et plan, hvor alle 

kunne være med. 

Under vejs blev planerne ændret mange gange, 

mange alternativer blev undersøgt. 

Alt dette var voksen arbejde, hjemme på Hestehaveskolen, 

tænkte eleverne ikke økonomi, de 

var allerede hoppet ind i Astrid Lindgrens verden. 

Der blev læst de fleste af de bøger, der 

var udgivet - Der blev sunget - i dag tror jeg ikke 

der er en elev, der ikke kender sangen - Lille 

kat. 

Men Sverige er jo mere end børnehistorier, Sverige 

er et stort land med mange bjerge og søer. 

Det var samerne med deres rensdyr, der i tidernes 

morgen, kom vandrerne fra Finland ind i Sverige. 

Sverige var en gang dansk, den svenske 

konge byggede krigsskib, at det ikke var sødygtigt 

var en anden sag. 

Jo, de unge mennesker i tredje og fjerde klasse 

var langt omkring, de har i dag en viden om vore 

nordiske landsmænd, så det er en sand fornøjelse, 

og ikke nok med det de fremlagde det gerne 

side 22 

Sverigestur 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

til morgensamlingerne i ugerne op til afrejsen, så 

alle på skolen gennem tegninger sang og fremlæggelser 

fik indsigt i Sverige. 

Fredag den 11/6 oprandt så endelig - dagen hvor 

alt det, der var forberedt, skulle afprøves. 

56 glade og forventningsfulde børn, forældre og 

lærere mødtes på skolen kl. 7.30 klar til at drage 

mod nord. Efter morgensamling var det tid, 

bussen blev fyldt til bristepunktet, skønt der 

fra starten var sat regler for, hvor meget der 

måtte være i bagagen og hvor store sovedyr, der 

måtte medbringes. 

Turen gik mod Frederikshavn, med et enkelt ophold 

på en rasteplads. Velankommen til havnen 

gik alle om bord klar til en tre en halv times sejlads. 

Der blev spist, spillet, læst, skibet blev undersøgt 

i alle hjørner, udsigten nydt i dejligt 

solskinsvejr. 

Herefter fulgte en lang køretur på fire timer 

frem til Vimmerby, hvor vi blev indkvarteret på 

Vimarskolen. En flot skole med gode faciliteter - 

langt bedre end vi havde håbet. Vores aftensmad 

blev hurtigt tilberedt, og et veltiltrængt 

måltid kunne indtages og efter lidt hygge var 

det tid til at krybe i poserne for udflugtens højdepunkt 

ventede jo næste morgen. 

Endelig lørdag den 12/6, dagen vi de sidste tre 

måneder havde set frem til, efter morgen mad, 

smøren madpakker, en enkelt nåede endda en 

løbetur rundt om Vimmerby, var vi klar til afgang. 

Kl 9.50 stod 56 forventningsfulde danskere og 

ventede på at få porten åbnet til Astrid Lind-

grens verden. Ventetiden blev fyldt med Emil og 

hans familie, der kom forbi, vi hilste pænt på 

Karlsson på taget, porten gik op og en helt ny 

verden var vores. Tænk at få lov at møde alle de 

personer vi havde læst så meget om, blive berøvet 

af røverne fra Ronja røverdatter, sidde i Rosendalen, 

hører lille Ida selv synge sin sang om 

katten, se Pippi og hr. Nielson, besøge børnene i 

Bulderby, få lov at komme ind i deres huse, deres 

verden det var ubeskriveligt. 

Der blev kikket, oplevet, handlet, leget, sunget, 

grinet, grædt, en pragtfuld dag, hvor vi blev 

fyldte med så mange nye indtryk. Kl. 17.00 kørte 

bussen retur til Vimmerby med en flok glade 

danskere, der havde fået alt, hvad de kom efter. 

Efter en lille veltiltrængt pause, hvor børnene 

fik undersøgt deres indkøb, spillet kort, en enkelt 

skulle på tæt hold undersøge en myggesuger, 

det endte med et stort blåt mærke i panden, 

andre skulle følge fodboldresultaterne. 

Så blev der tændt op i grillen, dette var selvfølgelig 

en herre opgave, som de klarede til ug og 

der blev grillet pølser, kylling hvortil der blev 

serveret salat og flutes medbragt fra Danmark. 

Så fulgte oprydningen før vi var klar til aftenhygge, 

børnene optrådte med skuespil, et hold 

svenske drenge kom til og der blev budt på 

landskamp - resultatet har vi glemt. 

Karla greb harmonikaen og skolegården blev for- 

FRITRAV 


Nr. 2 · 2004 

vandlet til dansegulv, der blev sunget og leget 

det blev midnat før roen begyndte at brede sig i 

Vimmerby. 

Søndag 13/6, dagen hvor hjemrejsen skulle finde 

sted, alle var tidligt oppe trods den korte nattesøvn, 

der blev spist smurt madpakker badet 

gjort rent i en pærevælling og kl. 9.00 var vi klar 

til at forlade Vimarskolen lige så ren og pæn som 

vi havde modtaget den, den eneste forskel var 

en lille hilsen på tavlen med tak for lån. 

Så begyndte tilbage turen med stop i Sevedstorp, 

det rigtige Bullerby, hvor vi fik set 

husene og fik en gyngetur på den gynge, vi havde 

læst så meget om. Vi fik tid til lidt indkøb, enkelte 

måtte efterlade en halv is, før turen gik 

videre til Skurugata ved Eksjø, som er en kløft, 

er jeg blevet fortalt, jeg oplevede kun en meget 

lang travetur, der gik forbi skiltet som viser vej 

til kløften Det fandt vi først ud af på tilbage 

vejen, så valget stod på se kløften eller 15 min 

til madpakken. Enkelte valgte kløften, vi andre 

valgte madpakkerne og sendte i stedet en fotograf 

til kløften. 

Herefter fulgte en lang køretur på 200 km til 

Gøteborg. Velankommet til Gøteborg var vi klar 

til at gå om bord på hurtigfærgen til Frederikshavn. 

En sejltur, hvor der blev spist aftensmad, handlet 

for de sidste lommepenge, eller spillet i spilleautomater, 

kl. 20.00 ankom vi til Frederikshavn 

og to en halv times kørsel kunne starte, roen i 

bussen havde vi glemt i Sverige eller også var vi 

bare så glade for at være i lille Danmark igen. 

Stemningen var helt i top og gensynsglæden ubeskrivelig 

da vi kl. 22.30 rullede ind på parkeringspladsen 

på Den Fri Hestehaveskole. 

Her skal lyde en stor tak til de lærere, der fik 

den vanvittige ide, at vi skulle til Sverige og en 

stor tak for en rigtig god tur til alle der deltog, 

gid alle børn i denne aldersgruppe kan få lov at 

opleve det vi oplevede i denne alt for korte 

weekend. 

Tækkemand 

Peter Hougaard 

Svend Andersens efterfølger 

Sjelle Tækkefirma ApS 

Rosenvej 3 • Sjelle 

8464 Galten 

Tel. 86 94 45 03 

side 23

Når I senere er kommet så langt, at dit barn kan læse selv, er det en 

hjælp at holde sig til følgende få, gode råd ved hjemmelæsningen:

Fritrav3.2004 - Den Fri Hestehaveskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?