Glædelig Jul - Kystartilleriforeningen

kystartilleriforeningen.dk

Glædelig Jul - Kystartilleriforeningen

Raketafdelingen

Udflugt på Holbæk Fjord

Lørdag den 29. august var Raketafdelingen

ude at sejle på Holbæk fjord. En tidligere

bådfører og næstkommanderende i Havnesektionen

på Middelgrundsfortet, Jan

Christensen og hans søde kone Anne,

skulle sejle os rundt på fjorden og fortælle

en masse om de ting vi så undervejs, både

på land og på fjorden. Vi skulle ende oppe

på Kongsøre, hvor Frømandskorpset havde

indvilget i at give os en rundvisning på

deres område, noget de normalt ikke

gjorde.

16 glade mennesker mødte op i Holbæk

havn, hvorfra der var afgang med m/s

EMMA kl. 10.00; en tidligere

hjemmeværnskutter som minder meget om

den vi havde på Middelgrundsfortet dengang

vi var derude, blot lidt større overalt,

og meget flot istandsat.

Nu skulle man

ikke mene at det

var så meget at

sige om en fjord,

men jeg skal da

lige love for at vi

blev overraskede,

for stedet

har en fantastisk

historie, og da

det samtidig er et

utrolig smukt

område, så var

det noget af en oplevelse.

Jan Christensen havde i sandhed sat sig

ind i sagerne, for han kunne sige en masser

om huse, veje, bakker, skovarealer, levende

hegn, stendiger og guderne må vide

hvad - ting de fleste mennesker ikke aner

noget om, men som måske går helt tilbage

til istiden.

12 Kystartilleribladet 4/09

Nyt fra afdelingerne

Intet blev læst op, Jan kunne det hele i

hovedet og samtidig navigere båden rundt

i et farvand, hvor vanddybden lige pludselig

sprang fra 19 til 1½ meter indenfor ganske

få meter, så der var ikke plads til at stå

og sove.

Anne havde sørget for kaffe og diverse

kolde drikkevarer, og sørgede i det hele

taget for at ingen manglede noget.

Da vi ankom til Kongsøre blev vi modtaget

af Vagten Kongsøre. Sikkerheden er

i højsædet her, så der måtte ikke tages billeder,

og det respekterede vi uden mukken

i geledderne.

I havnen havde de at par dykkerskibe liggende,

og der lå normalt også nogle meget

hurtige speedbåde, men nogle var

ude på øvelses-opgaver.

Området var utroligt smukt, med

vild og frodig skov næsten helt ned

til fjorden, og en udsigt over fjorden

der var så fredfyldt at krig bestemt

ikke var det første der faldt

en ind.

Vi gik rundt i området og så på

bygninger, haller og køretøjer, og

bemærkede, at der var bygget meget

ud gennem de seneste år. De

havde deres egen skydebane, men

kun til småkalibrede våben. Til mere langtrækkende

våben er der baner til lige på

den anden side af fjorden.

Vi kom ud på en stor plan græsplæne.

Den blev brugt til alt mellem himmel og

jord. Blandt andet lå der på et stort meget

kraftigt stativ nogle meget lange og meget

tykke træstammer.

Dem ’morede’

krigerne

sig med at

slæbe rundt på

når de kedede

sig. Adspurgt

hvor meget de

vejede, svarede

Anders, at vi

kunne da prøve

om vi kunne

løfte dem. I god

løftehøjde, og med begge arme, kunne man

godt løfte den ene ende, men derfra og til

at 2 mand lige kastede den op på skulderen,

var der da unægtelig et spring, for slet

ikke at tale om at galopere banen rundt med

den bagefter.

Det afholdt vil os så fra at demonstrere,

for ikke at tage modet helt fra dem!

Lidt senere fik vi øje på nogle meget

lange og meget tykke firkantede

egetræsstolper, udrustet med 6 løkker af

kraftigt tovværk, så 12 mand kan fordele

sig med 6 på hver side, og spæne rundt i

geografien med en bjælke, der kan få en

jernbanesvelle til at ligne en tandstikker.

Heller ikke her regner man sådan en hyggelig

slentretur for en straf, tværtimod, det

er en belønning som man siger pænt tak

for bagefter.

Man fornemmer, at disse mennesker ikke

er nogen man bør lægge sig ud med.

I skoven var en handlingsbane med

mange ubehagelige forhindringer, og skovbunden

var hullet, bakket, skiftevis stenhård

og pløret. Det var pragtfuldt at gå derinde,

skyggefuldt og rart, men at løbe i det

terræn var nok ikke sjovt.

Da turen var slut, takkede vi vores guide

for en god og spændende rundvisning, og

gav ham et par flasker af Raketafdelingens

rødvin. Guiden takkede både for vinen og

for vores måde at være på, hvorefter vi

sejlede i retning af Holbæk igen. Jan og

Anne have forladt os tidligere et sted på

ruten for at gå tilbage til skibet og lave frokost

til os.

Vi fandt et sted på fjorden hvor der var

læ, tæt inde under land, og spiste frokost

her, dejlig kartoffelsalat med agurketern og

små kvarte cherrytomater, lune frikadeller

og en aldeles pragtfuld skinke, så der blev

’skaffet’ med god appetit.

Efter frokosten blev der disket op med

kaffe og 2 slags hjemmebagt kage, så til

sidst kunne vi dårligt rokke med ørerne.

Jeg tror nok de fleste vejede et par kilo

mere da de gik fra borde.

Turen gik videre hjemad, men der var

stadig meget at vise os, så det foregik i langsomt

tempo.

På et tidspunkt var der ikke lige noget at

se, så Jan ændrede kursen lidt. Pludselig

hørte vi et brøl fra vores formand, Jørgen

Pedersen, og vi så ham stå der på dækket,

More magazines by this user
Similar magazines