Glædelig Jul - Kystartilleriforeningen
Glædelig Jul - Kystartilleriforeningen
Glædelig Jul - Kystartilleriforeningen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Raketafdelingen<br />
Udflugt på Holbæk Fjord<br />
Lørdag den 29. august var Raketafdelingen<br />
ude at sejle på Holbæk fjord. En tidligere<br />
bådfører og næstkommanderende i Havnesektionen<br />
på Middelgrundsfortet, Jan<br />
Christensen og hans søde kone Anne,<br />
skulle sejle os rundt på fjorden og fortælle<br />
en masse om de ting vi så undervejs, både<br />
på land og på fjorden. Vi skulle ende oppe<br />
på Kongsøre, hvor Frømandskorpset havde<br />
indvilget i at give os en rundvisning på<br />
deres område, noget de normalt ikke<br />
gjorde.<br />
16 glade mennesker mødte op i Holbæk<br />
havn, hvorfra der var afgang med m/s<br />
EMMA kl. 10.00; en tidligere<br />
hjemmeværnskutter som minder meget om<br />
den vi havde på Middelgrundsfortet dengang<br />
vi var derude, blot lidt større overalt,<br />
og meget flot istandsat.<br />
Nu skulle man<br />
ikke mene at det<br />
var så meget at<br />
sige om en fjord,<br />
men jeg skal da<br />
lige love for at vi<br />
blev overraskede,<br />
for stedet<br />
har en fantastisk<br />
historie, og da<br />
det samtidig er et<br />
utrolig smukt<br />
område, så var<br />
det noget af en oplevelse.<br />
Jan Christensen havde i sandhed sat sig<br />
ind i sagerne, for han kunne sige en masser<br />
om huse, veje, bakker, skovarealer, levende<br />
hegn, stendiger og guderne må vide<br />
hvad - ting de fleste mennesker ikke aner<br />
noget om, men som måske går helt tilbage<br />
til istiden.<br />
12 Kystartilleribladet 4/09<br />
Nyt fra afdelingerne<br />
Intet blev læst op, Jan kunne det hele i<br />
hovedet og samtidig navigere båden rundt<br />
i et farvand, hvor vanddybden lige pludselig<br />
sprang fra 19 til 1½ meter indenfor ganske<br />
få meter, så der var ikke plads til at stå<br />
og sove.<br />
Anne havde sørget for kaffe og diverse<br />
kolde drikkevarer, og sørgede i det hele<br />
taget for at ingen manglede noget.<br />
Da vi ankom til Kongsøre blev vi modtaget<br />
af Vagten Kongsøre. Sikkerheden er<br />
i højsædet her, så der måtte ikke tages billeder,<br />
og det respekterede vi uden mukken<br />
i geledderne.<br />
I havnen havde de at par dykkerskibe liggende,<br />
og der lå normalt også nogle meget<br />
hurtige speedbåde, men nogle var<br />
ude på øvelses-opgaver.<br />
Området var utroligt smukt, med<br />
vild og frodig skov næsten helt ned<br />
til fjorden, og en udsigt over fjorden<br />
der var så fredfyldt at krig bestemt<br />
ikke var det første der faldt<br />
en ind.<br />
Vi gik rundt i området og så på<br />
bygninger, haller og køretøjer, og<br />
bemærkede, at der var bygget meget<br />
ud gennem de seneste år. De<br />
havde deres egen skydebane, men<br />
kun til småkalibrede våben. Til mere langtrækkende<br />
våben er der baner til lige på<br />
den anden side af fjorden.<br />
Vi kom ud på en stor plan græsplæne.<br />
Den blev brugt til alt mellem himmel og<br />
jord. Blandt andet lå der på et stort meget<br />
kraftigt stativ nogle meget lange og meget<br />
tykke træstammer.<br />
Dem ’morede’<br />
krigerne<br />
sig med at<br />
slæbe rundt på<br />
når de kedede<br />
sig. Adspurgt<br />
hvor meget de<br />
vejede, svarede<br />
Anders, at vi<br />
kunne da prøve<br />
om vi kunne<br />
løfte dem. I god<br />
løftehøjde, og med begge arme, kunne man<br />
godt løfte den ene ende, men derfra og til<br />
at 2 mand lige kastede den op på skulderen,<br />
var der da unægtelig et spring, for slet<br />
ikke at tale om at galopere banen rundt med<br />
den bagefter.<br />
Det afholdt vil os så fra at demonstrere,<br />
for ikke at tage modet helt fra dem!<br />
Lidt senere fik vi øje på nogle meget<br />
lange og meget tykke firkantede<br />
egetræsstolper, udrustet med 6 løkker af<br />
kraftigt tovværk, så 12 mand kan fordele<br />
sig med 6 på hver side, og spæne rundt i<br />
geografien med en bjælke, der kan få en<br />
jernbanesvelle til at ligne en tandstikker.<br />
Heller ikke her regner man sådan en hyggelig<br />
slentretur for en straf, tværtimod, det<br />
er en belønning som man siger pænt tak<br />
for bagefter.<br />
Man fornemmer, at disse mennesker ikke<br />
er nogen man bør lægge sig ud med.<br />
I skoven var en handlingsbane med<br />
mange ubehagelige forhindringer, og skovbunden<br />
var hullet, bakket, skiftevis stenhård<br />
og pløret. Det var pragtfuldt at gå derinde,<br />
skyggefuldt og rart, men at løbe i det<br />
terræn var nok ikke sjovt.<br />
Da turen var slut, takkede vi vores guide<br />
for en god og spændende rundvisning, og<br />
gav ham et par flasker af Raketafdelingens<br />
rødvin. Guiden takkede både for vinen og<br />
for vores måde at være på, hvorefter vi<br />
sejlede i retning af Holbæk igen. Jan og<br />
Anne have forladt os tidligere et sted på<br />
ruten for at gå tilbage til skibet og lave frokost<br />
til os.<br />
Vi fandt et sted på fjorden hvor der var<br />
læ, tæt inde under land, og spiste frokost<br />
her, dejlig kartoffelsalat med agurketern og<br />
små kvarte cherrytomater, lune frikadeller<br />
og en aldeles pragtfuld skinke, så der blev<br />
’skaffet’ med god appetit.<br />
Efter frokosten blev der disket op med<br />
kaffe og 2 slags hjemmebagt kage, så til<br />
sidst kunne vi dårligt rokke med ørerne.<br />
Jeg tror nok de fleste vejede et par kilo<br />
mere da de gik fra borde.<br />
Turen gik videre hjemad, men der var<br />
stadig meget at vise os, så det foregik i langsomt<br />
tempo.<br />
På et tidspunkt var der ikke lige noget at<br />
se, så Jan ændrede kursen lidt. Pludselig<br />
hørte vi et brøl fra vores formand, Jørgen<br />
Pedersen, og vi så ham stå der på dækket,