Skatteinformation august 2005

Skatteinformation august 2005 

Busch-Sørensen 

Statsautoriserede revisorer 

Århus · Europaplads 2 

Postboks 5205 · DK-8100 Århus C 

Tlf. 89 333 444 · Fax 89 333 445 

E-mail: aar@busch-sorensen.dk 

Skanderborg · Krøyer Kielbergs Vej 3 

Postboks 572 · DK-8660 Skanderborg 

Tlf. 89 333 444 · Fax 87 937 577 

E-mail: sk@busch-sorensen.dk

FORORD 

Efter udsendelsen af Skatteinformation Januar 2005 har der været afholdt 

folketingsvalg, der som bekendt resulterede i, at VK-regeringen fortsat sidder 

på taburetterne. 

Skattestoppet er derfor stadig i kraft. Selv om det ikke administreres så benhårdt 

som tidligere, synes der ikke at ske en svækkelse af det principielle udgangspunkt 

om, at skatterne taget over en bred kam ikke må stige. 

Dette er efter vor opfattelse positivt, hvorimod konsekvenserne af den nye kommunalreform 

måske giver anledning til en vis bekymring. 

Overgangen fra 14 amter og 271 kommuner til 5 regioner og 98 kommuner 

kombineret med en betydelig omlægning af arbejdsopgaverne mellem stat, regioner 

og kommuner kan ikke gennemføres omkostningsfrit, hvis reformen skal lykkes. 

Det bliver interessant at følge fusionen mellem de kommunale skatteforvaltninger 

og ToldSkat, der efter vor opfattelse vil give mulighed for mod- og medspil af en 

mere robust karakter. 

Under alle omstændigheder viser erfaringerne, at gevinsterne ved så stor en reform 

først viser sig efter en årrække. 

Men verden går videre. Også denne gang er der nyheder på skatte-, momsog 

afgiftsområdet, som vil blive behandlet og belyst nærmere i Skatteinformation. 

Vort billedtema i denne udgave af Skatteinformation er inspireret af Dansk 

Arkitektur Centers udstilling om verdens højeste bygninger ”Dream of Tower”. 

Drømme kan blive til virkelighed!

SKATTEINFORMATION 

AUGUST 2005 

TAIPEI 101, TAIWAN. OPFØRT 2004, 508 METER

2 Indhold 

INDHOLD 

OG SÅ SKAL VI HAVE RETSSIKKERHED 

Hvad forstås ved retssikkerhed? ................................................................................................ 5 

Det nye retssikkerhedsprojekt ................................................................................................... 5 

Forslag til forbedring af retssikkerheden ................................................................................... 6 

VEJEN TIL REFUSION AF ENERGIAFGIFTER 

Gode råd .................................................................................................................................. 7 

Reglernes indførelse .................................................................................................................. 7 

Hvem kan få refusion af afgifter? .............................................................................................. 7 

Procesenergi kontra rumvarme ................................................................................................. 7 

Opdeling af forbruget ............................................................................................................... 8 

Ny forenkling vedrørende CO2-afgift ....................................................................................... 8 

HVOR GÅR GRÆNSEN FOR GRÆNSEHANDEL? 

Gode råd .................................................................................................................................. 9 

Forhold til afklaring ................................................................................................................. 9 

Salg af varer .............................................................................................................................. 9 

Salg af ydelser ........................................................................................................................ 10 

Hvornår lukkes “hullerne”? .................................................................................................... 11 

FLEXLÅN 

Gode råd ................................................................................................................................ 13 

Personer .................................................................................................................................. 13 

Selskaber ................................................................................................................................ 13 

BESKATNING AF FERIEBOLIG I UDLANDET 

Gode råd ................................................................................................................................ 14 

Samspil mellem landenes skatteregler ..................................................................................... 14 

Dansk beskatning ................................................................................................................... 14 

Udenlandsk beskatning .......................................................................................................... 15 

Lempelse af dobbeltbeskatning ............................................................................................... 16 

VEDLIGEHOLDELSE KONTRA FORBEDRING AF 

UDLEJNINGSEJENDOMME 

Gode råd ................................................................................................................................ 19 

Vedligeholdelses- og forbedringsbegrebet ................................................................................ 19 

Udlejningsejendomme ............................................................................................................ 19 

Opgørelse af vedligeholdelsesog forbedringsudgifter ............................................................. 20 

Opsatte vedligeholdelsesudgifter ............................................................................................. 20 

Fradragstidspunktet ................................................................................................................ 20 

Skader på ejendommen .......................................................................................................... 20 

Nyerhvervede ejendomme ...................................................................................................... 21 

MEDARBEJDEROBLIGATIONER 

Gode råd ................................................................................................................................ 22 

Betingelser .............................................................................................................................. 22 

Værdiansættelse ...................................................................................................................... 24 

Årlig rentetilskrivning ............................................................................................................. 24 

Bruttolønnedgang .................................................................................................................. 24 

© REVITAX

FORÆLDRELEJLIGHEDER 

Gode råd ................................................................................................................................ 26 

Erhvervsmæssig udlejning ....................................................................................................... 26 

Markedslejen .......................................................................................................................... 27 

Istandsættelsesudgifter og 25%’s reglen .................................................................................. 28 

Salg af lejligheden ................................................................................................................... 28 

Salg til barnet og 15%’s reglen ............................................................................................... 28 

NYE LOVE 

Nedsættelse af selskabs- og virksomhedsskatten ...................................................................... 30 

Nye sambeskatningsregler ....................................................................................................... 30 

Transfer-pricing ...................................................................................................................... 32 

Skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta ........................................................................... 33 

Tonnagebeskatning ................................................................................................................. 33 

Sømandsbeskatning ................................................................................................................ 33 

Investeringsselskaber ............................................................................................................... 34 

Beskatning ved afståelse af kontrakter ......................................................................................34 

Ophørspension ....................................................................................................................... 34 

Køb af unoterede aktier for pensionsmidler ............................................................................ 34 

Lempelse af anpartsreglerne for fast ejendom ......................................................................... 35 

Begrænset skattepligt for personer .......................................................................................... 35 

Skatteforvaltningslov .............................................................................................................. 35 

Udvidede kontrolbeføjelser for skattemyndighederne ............................................................. 36 

Opkrævning og inddrivelse af fordringer ................................................................................ 36 

CIRKULÆRER 

Rentesatser for selskabsskat ..................................................................................................... 37 

Momspligt for erklæringer ...................................................................................................... 37 

EF- OG HØJESTERETSDOMME 

Momsfradrag ved salg af ejerandele i virksomhed ................................................................... 38 

Honorar for vurdering af udlejningsejendom ......................................................................... 38 

Autoforhandlers demovogne ................................................................................................... 38 

Værdiansættelse af ejendom – interesseforbundne parter ........................................................ 39 

Sommerhusudlejning – blandet benyttelse ............................................................................. 39 

Tab på medkommanditist ...................................................................................................... 39 

Kommanditist – regres ........................................................................................................... 40 

LANDSRETSDOMME 

Virksomhedsordningen – sommerhus .................................................................................... 41 

Parcelhusreglen ....................................................................................................................... 41 

Moms og registreringsafgift på biler ....................................................................................... 42 

ADMINISTRATIVE AFGØRELSER 

Fleksibel lønpakke .................................................................................................................. 44 

Brobizz – bruttotrækordning .................................................................................................. 44 

Arbejdsgiverbetalt sundhedsordning ....................................................................................... 45 

Værdi af fri bil ved sale and lease back ................................................................................... 45 

Maskeret udlodning – tab ved salg af båd .............................................................................. 46 

Gaveafgift – et eller flere bundfradrag .................................................................................... 47 

Afskrivning på laserprintere .................................................................................................... 47 

Negativ indskudskonto ved virksomhedsomdannelse ............................................................. 47 

Oprydning i skov og plantage – momsbeskatningssted ........................................................... 48 

Intet momsfradrag for repræsentation i egen kantine ............................................................. 48 

© REVITAX 

Indhold 

3

EMPIRE STATE BUILDING, NEW YORK. OPFØRT 1931, 381 METER 

4 Udviklingstendenser 

© REVITAX

OG SÅ SKAL VI HAVE RETSSIKKERHED 

Det står åbenbart ikke så godt til med retssikkerheden i Danmark. 

Denne artikel beskriver, hvad der menes med retssikkerhed. Regeringens nye retssikkerhedsprojekt 

kommenteres, og der gives eksempler på, hvor det halter med retssikkerheden, og hvor der let kan sættes 

ind, hvis der er vilje til det. 

Ofte udtrykkes der bekymring på retssikkerhedens 

vegne med alvorsfuld stemme, og der er da også 

gennem årene taget en række retssikkerhedsinitiativer, 

herunder da regeringen i februar 2002 

nedsatte en retssikkerhedskommission, der skulle 

komme med forslag til forbedring af borgernes 

retssikkerhed bl.a. på skatteområdet. Kommissionens 

betænkning fra 2003 resulterede i en retssikkerhedslov, 

der trådte i kraft den 1. januar 2005. 

Ikke desto mindre har skatteministeren nu taget 

initiativ til et nyt retssikkerhedsprojekt med fokus 

på den enkeltes retssikkerhed. 

Selv om det naturligvis er positivt med en øget 

retssikkerhed for den enkelte skatteyder, er der alligevel 

en tendens til, at mange af initiativerne 

bedst kan sammenfattes med det gamle mundheld 

”Viel Geschrei und wenig Wolle”. 

Hvad forstås ved retssikkerhed? 

Retssikkerhedsbegrebet er ikke entydigt. Det er 

grunden til, at retssikkerhedshensyn kan anvendes 

som begrundelse for forslag og standpunkter, der 

er uforenelige eller direkte modstridende. For retssikkerhed 

er et plusord, som ingen kan være imod. 

Et centralt element i retssikkerhed er, at det enkelte 

individ skal kunne forudberegne sin retsstilling, 

dvs. vurdere konsekvenserne af sine handlinger. 

Men retssikkerhedshensyn vil ofte trække i hver 

sin retning og er derfor ikke et operationelt begreb. 

Begrebet anvendes nemlig i brændpunktet 

mellem individ og samfund. Hensynet til det enkelte 

individ skal afbalanceres til samfundet eller 

helheden. 

Man kan altså anføre retssikkerhedshensyn, 

uanset om man foreslår det enkelte individs stilling 

styrket over for staten, eller om man foreslår 

statens stilling styrket i forhold til det enkelte in- 

© REVITAX 

divid. Derfor skal der udelukkende fokuseres på 

indholdet, når der fremsættes forslag af hensyn til 

retssikkerheden. 

Det nye retssikkerhedsprojekt 

Det nye retssikkerhedsprojekt med kampagner og 

idékataloger vil sætte fokus på skatteborgernes retssikkerhed 

ud fra fire forskellige tilgange, nemlig: 

1. Ordentlige regler. Reglerne skal kvalitetssikres 

både i indhold og i tilblivelse, så de er så enkle, 

klare og forudsigelige som muligt. 

2. Hurtige, rigtige og ensartede afgørelser samt 

åbenhed og gennemskuelighed i ligningen og 

klagesagsbehandlingen. Afgørelser skal træffes 

forudberegneligt og ensartet efter gældende lovgivning, 

og myndighedernes beslutningsgrundlag 

skal være objektivt og gennemskueligt. 

3. Klagesagsbehandlingen. Optimale rammer skal 

sikre, at den rigtige afgørelse træffes første gang 

og så hurtigt som muligt. 

Og så skal vi have retssikkerhed 

5

EMIRATES TOWERS HOTEL, DUBAI. OPFØRT 2000, 309 METER 

4. Bedre borgerservice generelt samt større tilgængelighed 

og bedre kommunikation. Borgerne 

skal opleve hele Skatteministeriet som en tilgængelig, 

serviceminded og professionel forvaltning. 

Enkle, klare og forudsigelige regler forudsætter en 

enkel, klar og forudsigelig verden! Men verden er 

ikke skruet så enkelt sammen. 

Naturligvis skal målsætningen til stadighed 

være, at reglerne er så klare som muligt, og at der 

er sammenhæng i regelsættet. Og der er meget at 

gøre på dette punkt, ikke mindst i tilblivelsesfasen, 

hvor ønsket om at vise politisk handlekraft til tider 

er blevet vægtet mere end en kvalitetssikring af 

lovgivningen. 

Også mediebegivenheder af større eller mindre 

lødighed kan afstedkomme lovgivning i en sådan 

hast, at det går ud over kvaliteten. 

Et godt eksempel er de netop vedtagne ændringer 

af sambeskatningsreglerne. Regeringen nedsatte 

et udvalg af eksperter til at gennemgå sambeskatningsreglerne. 

Udvalget udarbejdede et godt 

og kvalificeret grundlag for en politisk stillingtagen, 

men nogle timer før offentliggørelsen bekendtgjorde 

skatteministeren et lovforslag, der 

gik på tværs af udvalgets analyser og forslag. Det 

er en smule forstemmende. 

Under alle omstændigheder er det urealistisk 

at tro, at man kan skabe et enkelt og overskueligt 

skattesystem i en kompliceret og uoverskuelig verden 

i stadig forandring. 

Korrekte og ensartede afgørelser er et mål, hvor 

en af metoderne til større succes end i dag er at 

fokusere mere på det faglige indhold af opgaven. 

Skatteministerens ideer om klagesagsbehandlingen 

fremgår ikke tydeligt af retssikkerhedsprojektet, 

men den nye skatteforvaltningslov vil medføre 

et forenklet klagesystem, hvor Landsskatteretten er 

i centrum. Det er i sig selv positivt. 

På borgerservicesiden kan der virkelig opnås 

noget. Der er allerede sket fremskridt i form af eksempelvis 

”skattemappen”, og der vil helt sikkert 

ske yderligere fremskridt ved at fortsætte ad disse 

stier. 

Forslag til forbedring af retssikkerheden 

Med udgangspunkt i erfaringer fra det virkelige liv 

er det let at give nogle forslag til forbedring af retssikkerheden. 

6 Og så skal vi have retssikkerhed 

Ledestjernen ved al skattemæssig behandling bør 

på en helt anderledes kontant måde være, at borgerne 

ikke skal betale mere, end de er forpligtet til 

ifølge lovgivningen. Skattemyndighederne burde i 

denne sammenhæng opfatte sig som en medspiller 

i stedet for det modsatte. 

I realiteten kunne den særlige genoptagelseshjemmel 

i skattestyrelsesloven ”der foreligger særlige 

omstændigheder” anvendes på alle ”skæve” 

tilfælde, men bestemmelsen er indført som en 

sidste udvej for skatteministeren, og derfor holder 

”bukserne” rent juridisk ikke til løsning af 

mange sager. 

Det giver i øvrigt afgrænsningsproblemer, hver 

gang sund fornuft skal erstattes med jura. 

Genoptagelse mere end 3 år og 4 måneder tilbage 

kan eksempelvis imødekommes, hvis man 

kan påvise ansvarspådragende fejl fra skattemyndighedernes 

side. 

Hvis skattemyndighederne skønsmæssigt takserer 

den skattepligtige indkomst på baggrund af et 

godkendt momsregnskab velvidende, at omsætningen 

derved lander 90.000-140.000 kr. for højt, 

så er det selvfølgelig ikke ansvarspådragende, da 

skøn har ”vide rammer”, men skal man tage den 

svage parts parti (der har smølet), så har skattemyndighederne 

gået efter et merprovenu ud fra 

devisen ”så ka’ han lære det, ka’ han”. 

Det er ligeledes urimeligt, at tumult om klagefrister 

og berostillelse mv. kan medføre, at genoptagelse 

af uhjemlede forhøjelser i eksempelvis indkomstårene 

1999 og 2000 afvises på grund af forældelse 

samtidig med, at skatteyderen vinder det 

samme spørgsmål vedrørende indkomståret 2001. 

Det strider voldsomt imod enhver skatteyders 

retsbevidsthed, at systemet beskytter sig selv i situationer, 

hvor synspunkterne er frit opfundne og 

strider imod årtiers retspraksis. 

På et for borgerne meget følsomt område, nemlig 

ansvarssagerne, er der også så store forskelle, at 

det til tider kun kan forklares med ”mobning”. 

Udsagn som ”ellers overgår sagen til politiet, og 

det er jo aldrig rart at skulle møde til forhør og 

senere i retten” gør stort indtryk på almindelige 

mennesker. 

Derfor er opfordringen til skatteministeren: 

holdningsændringer er nødvendige, og gerne under 

sloganet: 

”Alle skal betale den rigtige skat, men kun én 

gang”. 

© REVITAX

VEJEN TIL REFUSION AF ENERGI- 

AFGIFTER 

Danmark er kendt for sine mange afgifter, og en del af disse afgifter hviler på virksomheders og privatpersoners 

køb af energi. 

Det danske erhvervsliv har mulighed for at få refunderet alle eller en del af energiafgifterne. På grund 

af lovgivningens kompleksitet opgiver mange virksomheder på forhånd at finde ud af, om afgifterne kan 

refunderes. Derfor betaler mange virksomheder højere afgifter end nødvendigt. 

Hvorfor er reglerne om refusion af energiafgifter så besværlige? For at få svar på dette spørgsmål må vi 

se på baggrunden for reglernes indførelse. 

Gode råd 

• Opsæt målere, hvis f.eks. elektricitet bruges både 

til rumvarme og procesformål. 

• Undersøg størrelsen af den energiafgift, som ikke 

kan refunderes, før der investeres i genanvendelse 

af overskudsvarme. 

• En momspligtig virksomhed, som bor til leje, 

bør anmode udlejer om en oversigt over afgifterne 

på sit energiforbrug med henblik på en 

refusion af afgifterne. 

Reglernes indførelse 

I midten af 1990’erne blev verden særligt opmærksom 

på den globale opvarmning, som angiveligt 

stammer fra afbrændingen af fossile brændstoffer, 

dvs. olie, gas, kul og træ, der udleder kuldioxid 

(CO2) i atmosfæren. En række lande, deriblandt 

Danmark, satte sig som mål at få nedbragt den 

globale opvarmning ved at søge at formindske udledningen 

af CO2. 

Indtil dette tidspunkt var det danske erhvervsliv 

stort set friholdt for omkostninger til energiafgifter, 

da afgifterne som hovedregel blev refunderet 

til erhvervslivet, uanset hvad energien blev brugt 

til. 

Danmark besluttede sig for at ændre sin lovgivning, 

så erhvervslivet ikke længere fik refunderet 

afgifterne på det forbrug, der kunne sammenlignes 

med forbruget i de private husholdninger, hvilket 

vil sige opvarmning af lokaler samt forbrugsvand. 

Målet var at få erhvervslivet til at spare på energien 

og dermed formindske udledningen af CO2. 

Samtidig skulle erhvervslivet kunne konkurrere 

med virksomheder i andre lande, som ikke havde 

energiafgifter, og derfor skulle afgifterne refunde- 

© REVITAX 

res på den energi, der medgik til selve produktionen. 

Hvem kan få refusion af 

afgifter? 

Det første krav til refusion af energiafgifter er, at 

virksomheden er momsregistreret. 

Momsfrie virksomheder som pengeinstitutter, 

forsikringsselskaber, læger og tandlæger kan ikke 

få refunderet energiafgifter. 

Den eneste undtagelse til denne hovedregel er 

virksomheder, som udfører momsfri persontransport 

med bus, fly eller færge, da Danmark traditionelt 

altid har givet denne type virksomheder 

refusion af energiafgifter. 

Det næste krav er, at energien faktisk forbruges 

af virksomheden selv. 

En udlejer af fast ejendom kan ikke få refusion 

af det energiforbrug, som sker i lejernes lokaler, 

fordi udlejeren ikke selv har forbrugt energien. 

Udlejeren har imidlertid mulighed for at videregive 

energiafgifterne til lejerne, som derefter kan 

bede om refusion, men det forudsætter, at udlejeren 

er frivilligt momsregistreret for sin udlejning 

og opkræver moms af huslejen. 

Procesenergi kontra rumvarme 

Når den momspligtige virksomheds eget forbrug 

af energi er fundet, skal det undersøges, om energien 

er anvendt i virksomhedens produktion. Det 

afgiftsmæssige udtryk for denne energi er ”procesenergi”. 

Procesenergi omfatter typisk den energi, som 

bruges til at drive virksomhedens produktionsapparat, 

computere og belysningen i lokalerne. Refusionsretten 

for forbruget af olieprodukter og gas 

Vejen til refusion af energiafgifter 

7

i forbrændingsmotorer er dog begrænset til virksomheder 

inden for landbrug, skovbrug, gartneri 

og lignende. Ved forbrug af el til procesformål kan 

der kun refunderes 3 øre pr. kWh af det såkaldte 

el-distributionsbidrag, når det årlige forbrug er 

under 15 mio. kWh. Visse virksomheder inden 

for de liberale erhverv, f.eks. advokater, arkitekter 

og revisorer, kan ikke få refunderet nogen del af 

afgifterne på deres el-forbrug, selv om der er tale 

om procesenergi. 

Modstykket til procesenergi er ”rumvarme”, 

som ikke giver ret til refusion. Som hovedregel 

anses opvarmning af virksomhedens lokaler og 

opvarmning af varmt vand til brug i virksomheden 

som rumvarme. 

Virksomheden kan dog få refusion af energiafgifter 

til opvarmning af vand, hvis det varme vand 

medgår til produktionen af virksomhedens varer, 

f.eks. i bagerier. 

Varmt vand til rengøring af virksomhedens produktionsudstyr 

anses derimod ikke for at medgå 

til produktionen. 

Afgifter på opvarmning af særlige lokaler kan 

refunderes, hvis lokalerne er en integreret del af 

virksomhedens produktion, f.eks. malekabiner og 

tørrerum. 

Opvarmning af rum, der kun tjener til at opbevare 

virksomhedens varer, giver ikke ret til refusion, 

f.eks. lagerlokaler. 

Hvis en installation til produktion af varer, 

f.eks. en ovn, afgiver overskudsvarme, kan virksomheden 

stadig få refusion af afgifterne, selv 

om overskudsvarmen opvarmer det lokale, hvor 

ovnen befinder sig. 

Genanvender virksomheden overskudsvarmen 

i andre lokaler, vil den varme, som genanvendes, 

blive anset for at være rumvarme, og virksomheden 

kan ikke få refusion af afgifterne på den genanvendte 

varme. 

Dette kan forekomme besynderligt, når selve 

formålet med energiafgiftslovgivningen er at få 

virksomhederne til at spare på energiforbruget, 

men begrundelsen er, at virksomheden ikke må 

blive fristet til at skabe ”gratis” overskudsvarme 

ved at bruge mere energi end nødvendigt til selve 

produktionen. 

Opdeling af forbruget 

De fleste virksomheder i Danmark behøver ikke at 

gøre sig store overvejelser om opdelingen af deres 

energiforbrug. Ofte vil rumvarmen og det varme 

8 Vejen til refusion af energiafgifter 

forbrugsvand blive leveret af det lokale varmeværk, 

medens procesenergien, som typisk er elektricitet, 

leveres af el-værket. 

Der er dog tilfælde, hvor den samme energikilde 

bruges både til procesformål og til rumvarme, 

f.eks. hvis virksomheden har opsat el-radiatorer i 

sine lokaler. 

I disse situationer er det som udgangspunkt et 

krav til refusion af afgifter på den del af el-forbruget, 

der er procesenergi, at der sker måling af forbruget 

til procesformål. Kravet om måling har dels 

til formål at sikre, at der ikke ydes større refusion, 

end loven foreskriver, og dels at give virksomheden 

et incitament til at overvåge energiforbruget. 

Hvis virksomheden ikke finder det lønsomt eller 

praktisk muligt at installere målere, giver loven 

mulighed for at beregne rumvarmeforbruget på 

anden måde. 

Virksomheden kan eksempelvis anvende elradiatorernes 

maksimale effekt ganget med 350 

timer pr. måned. Man skal dog være opmærksom 

på, at metoden skal bruges i alle årets 12 måneder, 

også selv om radiatorerne er slukket i sommerhalvåret. 

En anden metode er at formindske refusionen 

med 10 kr. pr. m 2 pr. måned for de lokaler, hvor 

der findes el-radiatorer. Også her skal metoden 

anvendes hele året, selv om der i perioder er slukket 

for varmen. 

Det er kun muligt at bruge de alternativer til 

måling, som er beskrevet i lovgivningen. Et skøn 

over størrelsen af rumvarmeforbruget er ikke omtalt 

i lovgivningen og vil ikke blive accepteret af 

myndighederne. 

Ny forenkling vedrørende 

CO2-afgift 

Normalt får virksomheder hele energiafgiften refunderet, 

når der er tale om procesenergi. En undtagelse 

er dog CO2-afgiften, hvor langt de fleste 

virksomheder hidtil har fået refunderet 10% af afgiften, 

medens enkelte meget store forbrugere har 

fået refunderet 75% af afgiften. 

Denne regel er blevet forenklet med virkning 

fra den 1. januar 2005. Forenklingen går ud på, at 

de virksomheder, som før fik refunderet 10% af 

afgiften, nu ikke får refunderet afgiften overhovedet. 

Til gengæld er afgiftssatsen blevet nedsat, således 

at virksomhedernes omkostninger er uændrede. 

De virksomheder, som før fik refunderet 

75% af afgiften, får nu kun refunderet 72,2%. 

© REVITAX

HVOR GÅR GRÆNSEN FOR GRÆNSE- 

HANDEL? 

Der er tradition for, at danske medier bruger den såkaldte ”agurketid”, hvor det ikke vrimler med nyheder, 

til at omtale danskernes muligheder for besparelser ved indkøb i andre EU-lande i stedet for Danmark, 

og 2005 har ikke været nogen undtagelse. I foråret har medierne bragt mange artikler og reportager 

om danskere, som køber campingvogne syd for grænsen til langt lavere priser end i Danmark, og mange 

gange er sælgeren af campingvognen en dansk virksomhed. 

Men hvorfor kan et indkøb egentlig være billigere, hvis det foretages i udlandet i stedet for i Danmark? 

Ikke overraskende er svaret ofte forskellen mellem de danske og udenlandske momsog afgiftssatser. 

Gode råd 

• Før der oprettes et salgssted i udlandet, skal det 

overvejes, om man vil sælge varer eller ydelser. 

• Sælger skal undersøge, om der kan opstå udenlandsk 

skattepligt ved oprettelsen af salgsstedet. 

• Sælger må under ingen omstændigheder hjælpe 

køberen med at få varerne transporteret til Danmark. 

Forhold til afklaring 

For en dansk virksomhed, som godt kunne tænke 

sig at sælge til danske kunder med lavere moms og 

afgifter, melder der sig en række spørgsmål. Hvilket 

EU-land skal man vælge? Skal man oprette et 

datterselskab, eller kan man nøjes med at have en 

udenlandsk postboksadresse? Og hvad skal man 

gøre for at få varerne hen til kunderne? 

Det første forhold, som skal afklares, er naturligvis, 

om satsen for moms og afgifter i det land, 

som man overvejer, er lavere end i Danmark. 

Denne overvejelse er sjældent vanskelig, da Dan- 

© REVITAX 

mark er det land i EU, som har den højeste kombination 

af moms og afgifter. I visse lande, f.eks. 

Sverige, kan enkelte produkter være belagt med 

lige så høje afgifter som i Danmark, men som 

hovedregel kan man roligt gå ud fra, at satserne 

er lavere i de øvrige EU-lande. 

Derefter skal det afklares, om man i momslovens 

forstand sælger varer eller ydelser, fordi 

momsog afgiftsreglerne er forskellige for varer 

og ydelser. 

I momslovens forstand er en vare en fysisk genstand 

som f.eks. en campingvogn eller et stereoanlæg. 

Ydelser er salg af alt andet end fysiske genstande, 

f.eks. software, som kan downloades direkte 

på kundens pc eller mobiltelefon. 

Salg af varer 

I henhold til den bestemmelse i EU’s momsregler, 

som regulerer momsberegningen ved salg af varer, 

er en vares leveringssted (og dermed det land, som 

kan gøre krav på moms af salget) det sted, hvor 

varen befinder sig, når leveringen til kunden finder 

sted. Med ”levering” forstås det tidspunkt, 

SAN GIMIGNANO, ITALIEN. OPFØRT I 1000-TALLET, 54 METER 

Hvor går grænsen for grænsehandel? 

9

hvor kunden får ret til at råde over varen med en 

ejers rettigheder. I praksis anvendes det tidspunkt, 

hvor varen fysisk overdrages til kunden, som leveringstidspunktet. 

Dette princip betyder, at en sælger kan lade 

kunden se på en vare og eventuelt opkræve betaling 

for varen inkl. udenlandsk moms og afgift på 

sælgerens danske adresse, så længe den fysiske udlevering 

af varen til kunden sker i udlandet. 

Sælgeren behøver altså ikke at oprette et udenlandsk 

datterselskab til at forestå salget af varen. 

Det er tilstrækkeligt, at sælgeren har en udenlandsk 

adresse, hvor kunden kan henvende sig og 

få varen udleveret. Sælgeren skal dog momsregistreres 

i det land, hvor han udleverer varen til 

kunden, og afregne den udenlandske salgsmoms 

og eventuelle afgifter til de lokale myndigheder. 

Undtagelsen til denne regel er salg af nye biler, 

hvor der altid skal beregnes moms i det land, hvor 

bilen skal anvendes. Ved køb af en ny bil i et andet 

EU-land vil sælgeren ikke opkræve lokal 

moms, og den danske køber skal betale dansk 

moms, når bilen ankommer til Danmark. Momsen 

opkræves typisk af myndighederne i forbindelse 

med bilens indregistrering på danske nummerplader, 

hvor der også vil blive opkrævet dansk registreringsafgift. 

Til gengæld kan brugte biler sælges med udenlandsk 

moms til danske privatpersoner, når bilerne 

udleveres i et andet EU-land. Der skal dog stadig 

betales dansk registreringsafgift, når brugte biler 

skal indregistreres i Danmark. En bil anses for at 

være brugt, når den er mere end 6 måneder gammel 

regnet fra første indregistrering og samtidig 

har kørt mere end 6.000 km. 

Uanset om der sælges brugte biler eller andre 

varer, er det yderligere en betingelse for opkrævning 

af udenlandsk moms og afgift, at sælgeren 

ikke er involveret i at transportere varen fra udlandet 

til Danmark. Ved indførelsen af EU’s indre 

marked var EU-landene nemlig opmærksomme 

på, at forskellene i momsog afgiftssatser landene 

imellem kunne føre til, at alle postordrevirksomheder 

og lignende ville etablere sig i de lande, 

hvor momssatsen var lavest. Derfor blev der indført 

regler om, at sælgeren skal opkræve moms og 

afgifter i kundens land, hvis han sælger og transporterer 

varer for mere end 280.000 kr. om året 

til private kunder i andre lande. 

Erfaringen viser, at denne bestemmelse tages 

meget alvorligt af de danske myndigheder. I tidli- 

10 Hvor går grænsen for grænsehandel? 

gere sager er der blevet fastlagt momspligt i Danmark, 

når sælgeren kun har været overfladisk involveret 

i transporten, eksempelvis ved at anvise 

en vognmand inden for samme koncern. 

Den danske sælger kan enten have et fast varelager 

i udlandet og nøjes med at demonstrere eller 

fremvise sine varer i Danmark, eller han kan flytte 

den vare, som kunden ønsker at købe, til det udenlandske 

udleveringssted. 

Når varen skal flyttes fra Danmark til udlandet, 

anses sælgeren for at have ”solgt” varen til sig selv 

i udlandet inden udleveringen til kunden. Sælgeren 

skal derfor udstede en proforma-faktura med 

angivelse af sit udenlandske momsnummer som 

modtager og angive værdien af de overførte varer 

som EU-varesalg på momsangivelsen. Der skal 

kvartalsvist indsendes en liste over EU-leverancer 

til myndighederne med den udenlandske momsregistrering 

som køber. 

Ved modtagelsen af varerne i udlandet skal der 

beregnes erhvervelsesmoms (EU-moms) af værdien 

af de overførte varer. Erhvervelsesmomsen skal 

angives på den udenlandske momsangivelse, men 

kan samtidig fradrages som købsmoms. 

Salg af ydelser 

Også danske sælgere af en række tjenesteydelser 

kan tilrettelægge proceduren for salg til danske 

kunder på en sådan måde, at der skal opkræves 

lavere udenlandsk moms af salget. 

Til forskel fra varesalget kan sælgeren af en tjenesteydelse 

som regel ikke nøjes med at oprette en 

momsregistrering i et andet EU-land. I mange 

tilfælde er det umuligt at afgøre, hvor på landkortet 

en tjenesteydelse er blevet leveret til kunden, 

og derfor tager reglerne om fastlæggelse af momsbeskatningsstedet 

for de fleste ydelser til privatpersoner 

udgangspunkt i, hvor sælgeren har etableret 

sit faste forretningssted. 

Ifølge momslovgivningen har en sælger af ydelser 

sit faste forretningssted dér, hvor han har etableret 

”en varig samvirken” af menneskelige og tekniske 

ressourcer, som gør ham i stand til at levere 

ydelserne. Det er altså ikke nok at lade sig momsregistrere 

i et andet EU-land for at skabe et fast 

forretningssted. Det er heller ikke nok at erhverve 

sig en ”tom” postboksadresse i et andet EU-land 

for at skabe et fast forretningssted, da disse løsninger 

mangler tilstedeværelsen af de menneskelige 

ressourcer, dvs. tilstedeværelsen af indehaveren eller 

ansatte til at levere ydelsen. 

© REVITAX

Skabelsen af et fast forretningssted for ydelser i et 

andet land vil som regel også medføre udenlandsk 

skattepligt. Sælgeren skal derfor huske at tage højde 

for forskelle i skattesatser ved beregningen af 

den økonomiske fordel ved et udenlandsk salgssted. 

Når en sælger af tjenesteydelser, der har fast forretningssted 

i et EU-land, sælger til private kunder 

i andre EU-lande, er hovedreglen, at der skal betales 

moms i det land, hvor det faste forretningssted 

ligger. 

Dette gælder f.eks. salg af teleydelser i form af 

telekort med pin-kode og salg af downloaded software, 

musik eller film. 

Salg af software, musik eller film på et fysisk 

medium som f.eks. en cd-rom eller en dvd anses i 

momsmæssig forstand for at være salg af en vare, 

selv om produkternes indhold er fuldstændig 

identiske med de downloadede udgaver. 

Alle EU-lande har indført moms på tjenesteydelser, 

men i nogle lande uden for EU er der 

ikke moms på disse ydelser. Det kunne derfor 

være fristende for en dansk sælger at etablere sit 

faste forretningssted uden for EU for helt at undgå 

moms af sit salg. 

Risikoen for at miste momsindtægter har dog 

fået EU-landene til at kræve, at sælgere af ydelser 

som f.eks. telefoni og downloaded software skal 

lade sig momsregistrere i EU, når der sælges til 

EU-købere. 

Hvornår lukkes ”hullerne”? 

Det er klart, at den del af dansk erhvervsliv, som 

ikke har mulighed for at sælge varer eller ydelser 

med lav udenlandsk moms og afgift, har et ønske 

om at få lukket ”hullerne” for at fastholde egen 

omsætning. Det sker derfor jævnligt, at dele af erhvervslivet 

prøver at påvirke det politiske system 

til at ændre reglerne. 

En ændring af reglerne har imidlertid lange udsigter, 

da privatpersoners valg af indkøbsland på 

grund af en lav moms eller afgift er en naturlig del 

af EU’s indre marked. Man kan kun komme denne 

form for handel til livs ved at harmonisere 

momsog afgiftssatserne, så tilskyndelsen til at 

handle i udlandet bliver mindre, og en sådan harmonisering 

ser ikke ud til at ligge i kortene inden 

for en overskuelig fremtid. 

Vi kan derfor se frem til adskillige år, hvor danske 

privatpersoner vil planlægge deres store indkøb 

i udlandet. 

© REVITAX 

SEARS TOWER, CHICAGO. OPFØRT 1974, 442 METER 

Hvor går grænsen for grænsehandel 

11

PETRONAS TOWERS, KUALA LUMPUR. OPFØRT 1997, 452 METER 

© Stefano Cellai / AGE / Scanpix 

12 Ophørspension ved salg af virksomhed 

© REVITAX

FLEXLÅN 

Flexlån er blevet mere og mere almindelige blandt boligejere. Umiddelbart er der ingen skattemæssige 

konsekvenser af flexlån, herunder heller ikke af den årlige, 3-årlige eller 5-årlige rentetilpasning. Konsekvenserne 

viser sig først, hvis flexlånet skal omlægges til et andet lån. 

Flexlån behandles skattemæssigt som kontantlån. 

Gode råd 

• Skattemæssigt set er private boligejere bedre stillet 

med obligationslån end med flexlån. Gevinster 

ved indfrielse af obligationslån er skattefrie 

modsat gevinster ved indfrielse af flexlån. 

• Skattemæssigt set bør selskaber altid prioritere 

fast ejendom med flexlån eller kontantlån. 

• Hvis et kurstabsfradrag skal bevares ved låneomlægning, 

må løbetiden på det nye lån ikke være 

kortere end løbetiden på det omlagte lån. 

Personer 

Mange private boligejere har prioriteret boligen 

med flexlån på grund af muligheden for en lav 

rente. Ved lånoptagelsen kan man vælge mellem 

årlige, 3-årlige eller 5-årlige rentetilpasninger. Der 

findes også flexlån, hvor kun en andel af hovedstolen 

rentetilpasses hvert år. 

Rentetilpasninger har ikke skattemæssige konsekvenser 

for personer. Der sker kun det, at renteudgiften 

for det kommende år ændres, og at man 

muligvis skal have ændret sin forskudsregistrering 

i samme forbindelse. 

Omlægning eller indfrielse af et flexlån kan derimod 

have skattemæssige konsekvenser. Et tab på 

lånet i forbindelse med omlægningen eller indfrielsen 

er ikke fradragsberettiget, medens en gevinst 

er skattepligtig. Gevinsten beskattes som kapitalindkomst 

med op til 59%. En kursgevinst, der 

realiseres i forbindelse med afståelsen af ejendommen, 

er ikke skattepligtig. 

Der gælder særlige regler for kurstabsfradrag på 

kontantlån, der blev optaget inden den 19. maj 

1993 og indfriet inden den 1. januar 1996. Et sådant 

kurstabsfradrag kan fradrages med lige store 

© REVITAX 

årlige beløb over det nye låns løbetid, og ved efterfølgende 

omlægninger kan kurstabsfradraget føres 

videre, også på et nyt flexlån. Det er blot en betingelse, 

at det nye lån ikke har en kortere løbetid 

end det hidtidige lån. Rentetilpasninger har ikke 

nogen indflydelse på kurstabsfradraget. 

Selskaber 

Selskaber er omfattet af den generelle skattepligt 

i kursgevinstloven. Det betyder, at selskaber som 

udgangspunkt har fradrag for alle kurstab og er 

skattepligtige af samtlige gevinster. Der findes dog 

undtagelser med hensyn til fradragsretten. Selskaber 

har ikke fradrag for tab på obligationslån, hvis 

renten på den underliggende obligation opfylder 

mindsterenten på udstedelsestidspunktet. Gevinster 

på sådanne lån er skattepligtige. Selskaber kan 

altså med fordel anvende kontantlån eller flexlån. 

Tab ved indfrielse eller omlægning af flexlån er 

fradragsberettigede for selskaber, og gevinster er 

skattepligtige. Rentetilpasninger har ingen skattemæssige 

konsekvenser for selskaber. 

Flexlån 

13

TOWER BRIDGE, LONDON. OPFØRT 1894, 65 METER 

BESKATNING AF FERIEBOLIG I 

UDLANDET 

Der er flere og flere danskere, som ønsker at købe feriebolig i udlandet – især sydpå, hvor klimaet er mere 

stabilt. Nogle ønsker udelukkende at bruge ferieboligen selv, medens andre vil udleje ferieboligen helt eller 

delvist. Derudover kan en feriebolig være en god investering. 

Når drømmeboligen er fundet, melder der sig en række skattespørgsmål. Denne artikel forsøger at give 

svar på nogle af disse spørgsmål. Derudover beskrives de danske skatteregler ved køb af feriebolig i udlandet, 

og der er en oversigt over skattereglerne for fast ejendom i de lande, hvor danskere typisk køber ferieboliger. 

Gode råd 

• Undgå ubehagelige overraskelser! Sørg altid for 

at få et overblik over de danske og de udenlandske 

skatteregler inden købet. 

• Søg professionel, lokal rådgivning, inden købsaftalen 

underskrives. 

Samspil mellem landenes 

skatteregler 

Som udgangspunkt beskattes indkomst fra udlejning 

mv. af ferieboligen i ferieboligens hjemland. 

Herudover kan Danmark også beskatte denne 

indkomst på grund af sit skattemæssige globalindkomstprincip. 

Der kan derfor opstå situationer med dobbeltbeskatning, 

som skal løses enten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst 

eller efter de interne 

danske lempelsesregler. Så uanset, hvor ferieboligen 

er beliggende, vil der ikke ske dobbeltbeskatning. 

Dansk beskatning 

Køb i privat regi 

Hvis en person, som er bosiddende og fuldt skattepligtig 

til Danmark, ejer en feriebolig i udlandet, 

skal ferieboligen beskattes på samme måde 

som en feriebolig i Danmark. Det betyder, at der 

skal betales ejendomsværdiskat. Den årlige ejendomsværdiskat 

udgør 1% af ejendomsværdien op 

til 3.040.000 kr. og 3% af resten. Beregningsgrundlaget 

er ejendommens handelsværdi, hvis 

der ikke findes en offentlig vurdering i udlandet, 

der afspejler ejendommens handelsværdi. 

Hvis en sommerbolig udelukkende benyttes til 

udlejning, og ejeren har fraskrevet sig retten til at 

råde over sommerboligen i enhver henseende, skal 

14 Beskatning af feriebolig i udlandet 

der ikke betales ejendomsværdiskat. Boligen udgør 

da en erhvervsvirksomhed og behandles som 

enhver anden udlejningsejendom. Reglerne for 

”rene” udlejningsejendomme vil ikke blive behandlet 

nærmere. 

Ved delvis udlejning kan der vælges mellem to 

principper for opgørelse af den skattepligtige indkomst. 

Indkomsten kan opgøres enten efter sommerhusreglen 

eller efter et regnskabsmæssigt princip. 

Uanset hvilket princip, der anvendes, beskattes 

indkomsten som kapitalindkomst. 

Efter sommerhusreglen medregnes der et beløb 

til indkomsten svarende til 60% af den del af 

bruttolejen, som overstiger 7.000 kr. Bruttolejen 

er lejeindtægten, herunder særskilt betaling for el, 

varme og telefon mv. Hvis bruttolejen eksempelvis 

udgør 27.000 kr. i alt, medregnes der kun 12.000 

kr. til indkomsten. Til gengæld er der ikke fradrag 

for omkostninger. Når sommerhusreglen anvendes, 

skal der desuden betales ejendomsværdiskat 

for hele indkomståret. 

Efter det regnskabsmæssige princip kan de faktiske 

udgifter, der er forbundet med udlejningen, 

fradrages i lejeindtægten. Øvrige udgifter, såsom 

ejendomsskatter, fællesudgifter, vedligeholdelse og 

afskrivning på inventar, er også fradragsberettigede, 

men fradraget er begrænset til antal udlejningsdage/365. 

Uanset hvilket princip, indkomsten opgøres 

efter, kan eventuelle renteudgifter fratrækkes. 

Fortjeneste ved salg af en udenlandsk feriebolig 

er skattefri i samme omfang som fortjeneste ved 

salg af et sommerhus i Danmark. 

Køb i selskabsregi 

En hovedaktionær kan vælge at lade selskabet erhverve 

ferieboligen i udlandet, men denne løsning 

© REVITAX

kan få skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren. 

De danske regler for sambeskatning er blevet 

ændret med virkning for indkomstår, der påbegyndes 

den 15. december 2004 eller senere. De 

nye regler betyder bl.a., at selskaber ikke længere 

skal selvangive indkomst fra udenlandske ejendomme. 

Selskaber kan dog vælge international sambeskatning 

(se nærmere herom i kapitlet ”Nye love”). 

Ved valg af international sambeskatning skal 

det danske selskab fortsat selvangive indkomst fra 

udenlandske ejendomme. Dansk selskabsbeskatning 

af en udenlandsk feriebolig gælder kun, hvis 

selskabet har valgt international sambeskatning. 

En udenlandsk feriebolig skal i skattemæssig 

henseende behandles på samme måde som en 

feriebolig i Danmark. For et selskab er ferieboligen 

en udlejningsejendom, og selskabet er derfor 

skattepligtigt af nettolejeindtægten. Selskabet kan 

afskrive på inventar og har også fradrag for renteudgifter. 

Danske selskaber betaler ikke ejendomsværdiskat. 

Ved salg af ferieboligen er et selskab skattepligtigt 

af en eventuel avance. 

Konsekvenser for hovedaktionæren 

Hvis en arbejdsgiver stiller en sommerbolig til 

rådighed for en medarbejder, uden at medarbejderen 

betaler fuld leje for sommerboligen, er der tale 

om et skattepligtigt personalegode. 

Den skattepligtige værdi af fri sommerbolig udgør 

en procentdel af boligens værdi pr. uge afhængig 

af, hvornår boligen benyttes. For ugerne 22-34 

udgør den skattepligtige værdi 0,5% af ejendomsværdien 

pr. uge og for årets øvrige uger 0,25% af 

ejendomsværdien pr. uge. Den skattepligtige værdi 

er 16,25% på årsbasis. Hvis der ikke foreligger en 

offentlig vurdering, der afspejler ejendommens 

handelsværdi, ansættes boligens værdi skønsmæssigt 

ved årets begyndelse. 

For hovedaktionærer er det rådigheden over 

sommerboligen, der beskattes, og ikke kun den 

faktiske anvendelse. Derfor skal hovedaktionærer, 

der kan disponere over en bolig i hele året, beskattes 

med 16,25% af boligens værdi. 

Der vil dog ske nedslag i beskatningen, hvis 

sommerboligen udlejes eller stilles til rådighed for 

ikke-nærtstående personer. Hvis sommerboligen 

eksempelvis er udlejet eller udlånt til selskabets 

© REVITAX 

personale i 5 uger i højsæsonen, nedsættes den 

skattepligtige værdi for hovedaktionæren med 5 x 

0,5% fra 16,25% til 13,75%. 

Hvis to hovedaktionærer deler en sommerbolig, 

skal den skattepligtige værdi på helårsbasis deles 

mellem de to hovedaktionærer. 

Hvis der er tale om et personalesommerhus, skal 

en hovedaktionær dog ikke beskattes med den fulde 

skattepligtige værdi på 16,25%. Et personalesommerhus 

er et sommerhus, som arbejdsgiveren 

stiller til rådighed, og som anvendes af medarbejdere 

i minimum 13 uger pr. år. Heraf skal mindst 

8 uger ligge i højsæsonen, dvs. i ugerne 22-34. 

Det er en betingelse, at de medarbejdere, der anvender 

sommerhuset, ikke har væsentlig indflydelse 

på egen aflønningsform, og at de ikke er nærtstående 

til hovedaktionæren. 

Hovedaktionærens brug af et personalesommerhus 

beskattes på samme måde som for de øvrige 

medarbejdere. Det vil sige, at der kun sker beskatning 

af de uger, hvor hovedaktionæren rent faktisk 

anvender sommerhuset. 

Hvis hovedaktionæren ikke betaler for rådigheden 

eller brugen af sommerhuset, beskattes han af 

den manglende betaling enten som yderligere løn 

eller som maskeret udbytte. Der vil være tale om 

personlig indkomst, og der skal betales AM-bidrag, 

uanset om der er tale om løn eller udbytte. 

Selskabet har fradrag for beløbet, hvis hovedaktionærens 

manglende betaling af leje anses for 

at være yderligere løn. Fradraget reduceres dog 

med ”lejeindtægten”, da selskabet er forpligtet til 

at medregne en leje svarende til markedslejen, 

uanset om hovedaktionæren rent faktisk betaler 

leje eller ej. 

Udenlandsk beskatning 

Nedenfor følger en oversigt over beskatning af 

feriebolig i de lande, hvor det er mest populært 

at købe feriebolig i disse år. De valgte lande er 

Frankrig, Italien, Grækenland, Tyrkiet og Spanien. 

Danmark har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster 

med alle de valgte lande, og alle disse 

lande kan beskatte fast ejendom i henhold til landets 

dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. 

Når der skal betales udenlandsk skat af egen 

bolig, af indkomst fra udlejning og af en eventuel 

avance ved salg af ferieboligen, skal disse indkomster 

opgøres og selvangives efter skattereglerne i 

det pågældende land. 

Beskatning af feriebolig i udlandet 

15

GÅSETÅRNET, VORDINGBORG. OPFØRT CA. 1365, 26 METER 

Frankrig 

Frankrig har regler om ejendomsværdiskat (ISF) 

og ejendomsskat, og begge skatter opkræves, uanset 

om ferieboligen ejes af en person eller et selskab. 

Skatterne beregnes på grundlag af ejendomsvurderingen. 

Indkomst fra udlejning af en feriebolig i Frankrig 

er skattepligtig, uanset om ferieboligen ejes af 

en person eller et selskab. 

Avance ved salg af en feriebolig i Frankrig er 

principielt skattepligtig for både personer og selskaber, 

men efter nuværende praksis vil der alligevel 

normalt ikke blive opkrævet skat. Det må dog 

antages, at denne retstilstand kun vil gælde, indtil 

der er indgået en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst 

mellem Danmark og Frankrig. 

Italien 

I Italien er der regler om ejendomsværdiskat og 

ejendomsskat (ICI), og begge skatter opkræves, 

uanset om ferieboligen ejes af en person eller et 

selskab. Skatterne beregnes på grundlag af ejendomsvurderingen, 

og skattesatserne varierer alt 

afhængig af, hvilken kommune ferieboligen ligger 

i. 

Indkomst fra udlejning af en feriebolig i Italien 

er skattepligtig, uanset om boligen ejes af en person 

eller et selskab. 

Avance ved salg af en feriebolig er skattepligtig 

både for personer og selskaber, hvis ferieboligen 

sælges, inden der er gået 5 år efter anskaffelsen. 

Grækenland 

Grækenland har regler om en statslig ejendomsskat 

(FAP) og en kommunal ejendomsskat (TAP), 

som begge opkræves, uanset om ferieboligen ejes 

af en person eller et selskab. 

Den statslige ejendomsskat beregnes som 0,7% 

af den del af ferieboligens skattemæssige værdi, der 

ligger over en bundgrænse på 243.600 euro. Bundgrænsen 

gælder for hver enkelt ejer. Den kommunale 

ejendomsskat beregnes på grundlag af ejendomsvurderingen 

og varierer mellem 0,25% og 

0,35%. 

Grækenland opkræver ikke ejendomsværdiskat. 

Indkomst fra udlejning af en feriebolig i Grækenland 

er skattepligtig, uanset om boligen ejes af 

en person eller et selskab. 

Avance ved salg af en feriebolig er skattefri, hvis 

boligen ejes af en person. Hvis ejeren derimod er 

et selskab, er avancen skattepligtig. 

16 Beskatning af feriebolig i udlandet 

Tyrkiet 

Tyrkiet opkræver ejendomsskat, uanset om ferieboligen 

ejes af en person eller et selskab. Ejendomsskatten 

beregnes generelt som 0,2% for boliger 

og 0,1% for jord på grundlag af ejendomsvurderingen. 

Satserne varierer alt afhængig af, hvilken 

kommune ferieboligen ligger i. 

Der beregnes yderligere 0,2% i ejendomsskat, 

hvis ferieboligen ligger i en storbykommune, men 

kun yderligere 0,1%, hvis ferieboligen ligger i en 

landkommune. 

Tyrkiet opkræver ikke ejendomsværdiskat. 

Indkomst fra udlejning af en feriebolig i Tyrkiet 

er skattepligtig, uanset om boligen ejes af en person 

eller et selskab. For personer er der en skattefri 

bundgrænse. Selskaber beskattes med en endelig 

skat på 22%. 

Avance ved salg af en feriebolig i Tyrkiet er skattefri 

for personer, hvis ferieboligen først sælges efter 

mere end 4 års ejertid. Selskaber er derimod 

normalt skattepligtige af en avance ved salg af fast 

ejendom. 

Spanien 

Spanien opkræver ejendomsskat, uanset om ferieboligen 

ejes af en person eller et selskab. Ejendomsskatten 

beregnes på grundlag af ferieboligens 

ejendomsværdi, og skatteprocenten varierer 

alt afhængig af, hvilken kommune ferieboligen 

ligger i. 

Spanien opkræver ikke ejendomsværdiskat. 

Indkomst fra udlejning af en feriebolig i Spanien 

er skattepligtig, uanset om boligen ejes af en 

person eller et selskab. 

Avance ved salg af en feriebolig er skattepligtig 

både for personer og selskaber med 35%. 

Lempelse af dobbeltbeskatning 

Personer skal betale dansk ejendomsværdiskat af 

en udenlandsk feriebolig. Derudover skal nettolejeindtægten 

med fradrag af renter indgå i den 

danske indkomstopgørelse. Personer er skattefrie 

af en avance ved salg efter de almindelige danske 

regler om familiens sommerbolig. 

Selskaber skal beskattes af nettolejeindtægten 

med fradrag af renteudgifter. En avance ved salg 

af ferieboligen er skattepligtig. 

Da de valgte lande i vidt omfang også beskatter 

de samme indkomster, er Danmark forpligtet til 

at give et nedslag i den danske skat, således at der 

ikke sker dobbeltbeskatning. 

© REVITAX

Ved selvangivelsen i Danmark skal indkomsten fra 

den udenlandske feriebolig opgøres efter danske 

regler. 

I dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med de 

valgte lande lemper Danmark for dobbeltbeskatning 

efter kreditmetoden, undtagen overenskomsten 

med Frankrig, hvor Danmark er forpligtet til 

at lempe efter eksemptionmetoden, bortset fra 

fortjeneste ved salg af ferieboligen. 

Ved kreditmetoden gives der lempelse for den 

del af den danske skat, som falder forholdsmæssigt 

på den udenlandske indkomst, dog maksimalt den 

skat, der er betalt i udlandet. Eksemptionlempelsen 

beregnes på samme måde, men nedsættelsen i 

den danske skat er ikke maksimeret til den skat, 

der er betalt i udlandet. 

Hvis den danske ejendomsværdiskat f.eks. udgør 

10.000 kr., og der er betalt 7.000 kr. i ejendomsværdiskat 

i det pågældende land, vil ejendomsværdiskatten 

i Danmark blive nedsat til 

3.000 kr., hvis der lempes efter kreditmetoden, 

men 0 kr., hvis der lempes efter eksemptionmetoden. 

Ejendomsskat 

Der skal ikke betales dansk ejendomsskat af en 

udenlandsk feriebolig, og der vil derfor ikke opstå 

dobbeltbeskatning. 

Ejendomsværdiskat 

Selskaber betaler ikke dansk ejendomsværdiskat, 

og der skal derfor ikke lempes for dobbeltbeskatning. 

Personer betaler dansk ejendomsværdiskat. Hvis 

ferieboligen ligger i Frankrig eller Italien, kan der 

opstå dobbeltbeskatning, fordi begge disse lande 

også opkræver ejendomsværdiskat. 

Hvis ferieboligen ligger i Frankrig, bortfalder 

den danske ejendomsværdiskat dog fuldstændigt 

på grund af eksemptionlempelse. 

Hvis ferieboligen derimod ligger i Italien, skal 

den danske ejendomsværdiskat kun nedsættes med 

den ejendomsværdiskat, der er betalt i Italien. 

Hvis den danske ejendomsværdiskat er større end 

den italienske ejendomsværdiskat, skal differencen 

betales i Danmark. 

Det er indtil videre ikke afklaret, om den græske 

ejendomsskat ligner den danske ejendomsværdiskat 

så meget, at der skal gives nedsættelse i den 

danske ejendomsværdiskat for den græske ejendomsskat. 

© REVITAX 

Indkomst ved udlejning 

Samtlige valgte lande beskatter indkomst fra udlejning 

af fast ejendom. Da Danmark også beskatter 

en positiv nettoindkomst fra ejendomsudlejning, 

opstår der dobbeltbeskatning både for personer 

og selskaber. 

Lempelse af dobbeltbeskatningen skal ske efter 

kreditprincippet, bortset fra indkomst fra en feriebolig 

i Frankrig. Hvis den danske skat er større 

end den skat, der er betalt i udlandet, medfører 

kreditprincippet, at differencen opkræves i Danmark. 

Hvis den udenlandske skat er størst, er indkomsten 

reelt skattefri i Danmark, men skal alligevel 

selvangives her. 

Hvis nettoindkomsten fra udlejningen efter fradrag 

af renteudgifter er negativ, skal dette underskud 

selvangives i Danmark. Der bliver i givet fald 

ikke tale om dobbeltbeskatning. Selv om der er 

betalt skat i udlandet, kan der ikke opnås lempelse 

for denne skat i den danske skatteberegning. 

Et dansk selskab skal ikke betale skat af indkomst 

fra en feriebolig i Frankrig, da lempelsesmetoden 

er eksemption, og den danske selskabsskat 

er en proportionalskat. 

Personer skal heller ikke betale dansk skat af 

indkomst fra en feriebolig i Frankrig, men indkomsten 

medtages ved den danske skatteberegning 

og betyder, at anden dansk indkomst beskattes 

på et højere niveau på grund af de progressive 

statsskatter. 

Avance ved salg 

I Danmark beskattes selskaber af avance ved salg 

af en feriebolig uanset ejertid. 

Spanien, Grækenland, Frankrig og normalt også 

Tyrkiet beskatter selskaber af avance ved salg af 

fast ejendom uanset ejertid, hvorved der opstår 

dobbeltbeskatning. I Frankrig er der dog p.t. tilsyneladende 

”stilstand”, således at Frankrig ikke 

beskatter avance ved salg af fast ejendom, før en 

eventuel ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med 

Danmark er forhandlet på plads. 

For samtlige lande gælder det, at en eventuel 

dobbeltbeskatning skal lempes efter kreditmetoden. 

Det betyder, at der minimum bliver fuld 

dansk skat af en avance ved salg af fast ejendom, 

men en del af skatten skal betales i udlandet. 

Da personer i Danmark normalt kan sælge familiens 

feriebolig skattefrit, opstår der ingen dobbeltbeskatning. 

Der skal dermed kun betales en 

eventuel skat af avancen i udlandet. 

Beskatning af feriebolig i udlandet 17

BURJ AL ARAB HOTEL, DUBAI. OPFØRT 1999, 321 METERILLE KÆNGURU 

© Jeremy Woodhouse/Masterfile/Scanpix 

18 Beskatning af ejerlejlighedsforeninger og deres medlemmer 

© REVITAX

VEDLIGEHOLDELSE KONTRA FORBED- 

RING AF UDLEJNINGSEJENDOMME 

For personer og andre skattesubjekter, der driver erhvervsmæssig virksomhed, er sondringen mellem vedligeholdelsesudgifter 

og forbedringsudgifter af central betydning. Årsagen er, at udgifter til vedligeholdelse 

kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medens udgifter til forbedringer ikke kan 

fratrækkes. 

Den manglende fradragsret for forbedringsudgifter er begrundet i, at disse udgifter blot repræsenterer 

en omfordeling af formuen. Hvis forbedringsudgifterne vedrører et afskrivningsberettiget aktiv, kan udgifterne 

afskrives efter de almindelige regler i afskrivningsloven. 

Gode råd 

• Ved nyerhvervelse af en udlejningsejendom bør 

istandsættelsesudgifter afholdes løbende i de 

første 3 ejerår eller i slutningen af denne 3-årige 

periode. Dermed optimeres vedligeholdelsesfradraget 

mest muligt. 

• For at opnå fuldt fradrag skal vedligeholdelsesudgifter 

afholdes inden et salg af ejendommen. 

Udgifter, der er afholdt efter salget, indgår i stedet 

i ejendomsavanceopgørelsen. 

Vedligeholdelses- og forbedringsbegrebet 

Den skattemæssige sondring mellem vedligeholdelsesudgifter 

og forbedringsudgifter skal foretages 

med afsæt i aktivets stand på erhvervelsestidspunktet. 

Udgifter, der er afholdt for at bringe aktivet 

i samme stand som ved erhvervelsen, er vedligeholdelsesudgifter. 

Udgifter, der er afholdt for 

at bringe aktivet i bedre stand end ved erhvervelsen, 

er forbedringsudgifter. Det er uden betydning, 

om udgifterne er afholdt som følge af aktivets 

almindelige tilstand eller som følge af et påbud 

fra en offentlig myndighed. Heller ikke det 

argument, at de afholdte udgifter medfører en 

nedgang i de fremtidige vedligeholdelsesudgifter, 

kan begrunde fradrag som vedligeholdelsesudgifter. 

Vedligeholdelsesudgifter i skatteretlig forstand 

er herefter normalt udgifter, der er en følge af almindeligt 

slid og ælde i ejertiden. 

Ved overtagelse af et aktiv i dårlig stand vil stort 

set alle istandsættelsesudgifter blive betragtet som 

forbedringsudgifter. Dermed er der ikke nogen 

skattemæssig forskel på at erhverve et istandsat aktiv 

til f.eks. 100.000 kr. eller et aktiv i ringe stand 

til 50.000 kr., der efterfølgende istandsættes for 

© REVITAX 

50.000 kr. Istandsættelsesudgifterne vil blive betragtet 

som forbedringsudgifter, der normalt behandles 

som en del af aktivets samlede anskaffelsessum. 

Anskaffelsessummen for begge aktiver 

udgør således 100.000 kr. 

Udlejningsejendomme 

Sondringen mellem vedligeholdelsesog forbedringsudgifter 

har navnlig betydning for udgifter 

afholdt på udlejningsejendomme eller ejendomme, 

som anvendes erhvervsmæssigt. Det skatteretlige 

vedligeholdelsesbegreb adskiller sig fra det 

lejeretlige vedligeholdelsesbegreb. Visse udgifter, 

der lejeretligt udgør vedligeholdelsesudgifter, vil i 

skatteretlig henseende blive anset for at være ikkefradragsberettigede 

forbedringsudgifter. Det skyldes, 

at lejeretligt er det ejendommens alder, der er 

afgørende, og ikke ejerens anskaffelsestidspunkt. 

Hvis en ny ejer udfører reparationer på en ejendom 

i meget ringe stand, vil langt de fleste udgifter 

skatteretligt blive anset for at være ikke-fradragsberettigede 

forbedringsudgifter, medens reparationsudgifter 

på en ejendom i god vedligeholdelsesstand 

typisk vil være fradragsberettigede som 

vedligeholdelsesudgifter. Der er ikke fradrag for 

udgifter til udbedring af skjulte fejl eller mangler 

på en ejendom, hvis disse med sikkerhed kan siges 

at være opstået forud for købet. 

Hvis en ejer lader ejendommen reparere umiddelbart 

før et salg for at genoprette den forringelse, 

der er sket i ejertiden, er udgifterne fradragsberettigede. 

Reparationsudgifter, der afholdes efter 

salget af ejendommen, men inden købers overtagelse, 

kan derimod ikke fratrækkes som vedligeholdelsesudgifter. 

Udgifterne vil i stedet blive betragtet 

som salgsomkostninger, der kan fragå ved 

avanceopgørelsen. 

Vedligeholdelse kontra forbedring af udlejningsejendomme 

19

20 

Opgørelse af vedligeholdelsesog 

forbedringsudgifter 

I praksis kan det være vanskeligt at sondre mellem 

vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter, og 

sondringen hviler ofte på et skøn. Ved skønsudøvelsen 

skal der normalt lægges vægt på levetid og 

priser. Hvis ejeren efter 5 års ejertid eksempelvis 

udskifter gamle plastiktagrender med nye plastiktagrender, 

der antages at have en levetid på 15 år, 

udgør udskiftningen ikke i sig selv en forbedring. 

Da der imidlertid kun kan opnås fradrag for den 

forringelse, der er sket i ejertiden, skal ejertiden 

sættes i forhold til den forventede levetid. Med 

andre ord kan kun 5/15 af værdiforringelsen i eksemplet 

anses for at være sket i ejertiden. Hvis udskiftningen 

kostede 21.000 kr., kan vedligeholdelsesfradraget 

opgøres til 7.000 kr. (21.000 kr. x 5 

år / 15 år). 

Metoden til beregning af vedligeholdelsesdelen 

skal også anvendes, selv om ejeren havde valgt at 

udskifte plastiktagrenderne med kobbertagrender 

til 40.000 kr. Beregningen skal blot tage afsæt i 

den pris, det vil koste at skifte til noget tilsvarende, 

dvs. 21.000 kr. Begrundelsen er, at prisforskellen 

mellem plastiktagrenderne og kobbertagrenderne 

på 19.000 kr. udgør en forbedring i sig selv. 

Hvis et stråtag f.eks. udskiftes med tegltag, og 

prisen er den samme, udgør udskiftningen ikke i 

sig selv en forbedring, selv om levetiden for et 

tegltag er længere end levetiden for et stråtag. Ved 

opgørelse af vedligeholdelsesfradraget er det levetiden 

for det oprindelige tag, dvs. stråtaget, som 

skal lægges til grund ved beregningen. 

Følgende levetider vil normalt blive accepteret: 

Badekabiner 10 år 

Centralvarmeanlæg 25 år 

Drivhuse 20 år 

El- og gaskomfurer 15 år 

Facadebeklædning af aluminium 40 år 

Fællesantenneanlæg 10 år 

Gasradiatorer 15 år 

Halmfyr 10 år 

Koldtvandsrør 40 år 

Køleskab 12 år 

Læhegn 30 år 

Murværk 50 år 

Tag 40 år 

Termovinduer 30 år 

Vaskerimaskiner 10 år 


Anvendelse af nye og bedre materialer medfører 

ikke i sig selv, at udgifterne helt eller delvist skal 

betragtes som ikke-fradragsberettigede forbedringsudgifter. 

Udgifter til udskiftning af installationer, f.eks. 

komfur, køleskab og fryser mv., i beboelsesejendomme 

er ikke fradragsberettigede som vedligeholdelsesudgifter. 

Dette gælder uanset ejertid. Så 

længe aktivet vedligeholdes, vil der være fradrag, 

men ved udskiftning af installationen kan der ikke 

fratrækkes nogen del af udgiften som vedligeholdelsesudgift. 

Opsatte vedligeholdelsesudgifter 

Der er ikke krav om, at vedligeholdelsesudgifter 

skal afholdes i takt med den løbende værdiforringelse. 

Ejere af erhvervsejendomme kan således opsamle 

vedligeholdelsesudgifter (de såkaldte opsatte 

vedligeholdelsesudgifter), så længe de blot vedrører 

værdiforringelsen i ejertiden. 

Der er ikke fradragsret for udgifter, der tjener 

til genoprettelse af en forringelse, som er indtruffet 

i en tidligere ejers ejertid. Sådanne udgifter anses 

for at være anvendt til en forbedring af ejendommen. 

På linie med øvrige vedligeholdelsesudgifter skal 

der også for opsatte vedligeholdelsesudgifter ske en 

sondring over til ikke-fradragsberettigede forbedringsudgifter. 

Fradragstidspunktet 

Vedligeholdelsesudgifter er først fradragsberettigede, 

når der er opstået en endelig retlig forpligtelse 

til at afholde udgifterne, hvilket typisk er tidspunktet 

for arbejdernes afslutning. 

Der hersker derimod usikkerhed om, hvorvidt 

udgifterne kan fradrages på faktureringstidspunktet, 

hvis der sker acontofakturering ved længerevarende 

arbejder, der omfatter både vedligeholdelses- 

og forbedringsarbejder. 

Opsatte vedligeholdelsesudgifter, som er medgået 

til udbedring af slid, ælde og forringelse sket 

over en længere årrække, er ligeledes fradragsberettigede 

i det år, hvor de afholdes. 

Skader på ejendommen 

Udgifter til udbedring af mindre skader på ejendommen, 

der er opstået i ejerperioden, kan fratrækkes 

som vedligeholdelsesudgifter. Det kan eksempelvis 

være vejrskader, såsom frostskader, fugt- 

© REVITAX

skader og skader på stråtag i forbindelse med en 

længere tørkeperiode. Det er dog stadig en forudsætning 

for vedligeholdelsesfradraget, at ejendommen 

ikke sættes i bedre stand end ved erhvervelsen. 

Derimod kan der normalt ikke opnås fradrag, 

hvis skaden opstår på et byggeri under opførelse, 

da ejendommen i disse situationer ikke kan anses 

for at være erhvervsmæssigt anvendt. Udgifter til 

udbedring skal i stedet betragtes som en del af anskaffelsessummen. 

Normalt kan udgifter til udbedring 

af byggesjusk mv., der først viser sig, når 

bygningen er færdiggjort, heller ikke fratrækkes 

som vedligeholdelsesudgifter. 

Der er normalt heller ikke fradrag for udgifter 

til genopførelse efter en brand mv. 

Den manglende fradragsret for skadesudgifter 

volder ingen problemer, når ejeren har tegnet en 

skadesforsikring på ejendommen. En hel eller delvis 

erstatningsudbetaling, der anvendes til at udbedre 

den indtrådte skade, er ikke skattepligtig, 

medens der tilsvarende ikke er fradrag for udbedringsudgifterne. 

Anvendes skadeserstatningen ikke 

fuldt ud til genopførelse, kan der blive tale om 

avancebeskatning. 

Nyerhvervede ejendomme 

For nyerhvervede ejendomme har afgrænsningen 

mellem vedligeholdelsesog forbedringsudgifter 

særlig interesse, fordi nye ejere ofte anvender bety- 

I 2003 udgjorde maksimumfradraget 50.000 kr., 

men da der kun blev afholdt istandsættelsesudgifter 

på 37.500 kr. i året, kunne det uudnyttede beløb 

på 12.500 kr. overføres til efterfølgende år. 

Hvis der derimod havde været afholdt udgifter på 

mere end 50.000 kr. i 2003, skulle de overskydende 

udgifter aktiveres som forbedringsudgifter. 

Ejeren kan dermed optimere fradragets størrelse 

ved ikke at afholde alle istandsættelsesudgifter i de 

første ejerår. Det må dog anbefales, at istandsættelsesudgifterne 

afholdes inden for de tre første 

© REVITAX 

delige beløb til istandsættelse i de første ejerår. For 

at sikre en ensartet ligning har Ligningsrådet fastsat 

regler om, at der i de tre første ejerår kan opnås 

fradrag for istandsættelsesudgifter op til 25% 

af den årlige lejeindtægt ekskl. eventuelt varmebidrag. 

For en- og tofamilieshuse udgør fradraget 

35%. Ejerlejligheder betragtes i denne sammenhæng 

ikke som en- og tofamilieshuse og er derfor 

omfattet af 25%’s reglen. Procentreglen beregnes i 

forhold til lejeindtægten på helårsbasis uden hensyntagen 

til, hvornår ejendommen er erhvervet. 

Procentreglen betyder i praksis, at der som 

hovedregel vil blive anerkendt fradrag for vedligeholdelsesudgifter 

inden for denne grænse, selv 

om ejendommen bringes i bedre stand end ved 

erhvervelsen. Med andre ord vil man typisk opnå 

fradrag for forbedringsudgifter i de tre første ejerår. 

Procentreglen kan fraviges, selv om en del af 

værdiforringelsen er sket forud for erhvervelsen. 

Det gælder f.eks. større istandsættelsesudgifter ved 

lejerskifte, hvor der i praksis gives fradrag for vedligeholdelsesudgifter 

ud over procentreglens rammer. 

Procentreglen administreres og fortolkes således, 

at istandsættelsesudgifter ud over grænsen på henholdsvis 

25% og 35%, der er afholdt i de(t) første 

år, ikke kan overføres til fradrag i det følgende år, 

selv om maksimumfradraget ikke er anvendt. Derimod 

kan maksimumfradraget ”opspares”. 

Eksempel 

Ejendommen er erhvervet den 1. november 2003, og køber har kalenderårsregnskab. 

2003 2004 2005 I alt 

Helårlig lejeindtægt 200.000 kr. 220.000 kr. 250.000 kr. 670.000 kr. 

Maksimumfradrag, 25% 50.000 kr. 55.000 kr. 62.500 kr. 167.500 kr. 

Istandsættelsesudgifter 

Opsparet maksimumfradrag til ud- 

37.500 kr. 0 kr. 0 kr. 37.500 kr. 

nyttelse senest den 1. november 2006 12.500 kr. 55.000 kr. 62.500 kr. 130.000 kr. 

ejerår, da den almindelige sondring mellem vedligeholdelses- 

og forbedringsudgifter herefter finder 

anvendelse. 

Tidligere fandt procentreglen kun anvendelse 

for udlejningsejendomme, der udelukkende blev 

anvendt til beboelse. Denne praksis har Landsskatteretten 

ændret i en kendelse fra efteråret 

2004, og procentreglen finder nu også anvendelse 

for udlejningsejendomme, der anvendes til erhverv, 

og for udlejningsejendomme, der anvendes 

både til beboelse og erhverv. 


21

22 Medarbejderobligationer 

MEDARBEJDEROBLIGATIONER 

Mange virksomheder tilbyder bonusordninger og aktieordninger til medarbejderne. En af de populære 

ordninger er medarbejderobligationer, som på den ene side tilgodeser medarbejderne, og på den anden 

side ikke ændrer på ejerforholdet i virksomheden. Ordningen er blevet endnu mere populær, efter at det 

er 

blevet muligt at kombinere den med en generel lønnedgang. 

Medarbejdere kan altså få udbetalt en del af deres løn i form af obligationer, hvorved de kan opnå en 

skattebesparelse. 

Gode råd 

• En bruttolønordning bør forberedes i så god 

tid, at bruttolønnedgangen kan følge overenskomstperioden 

eller lønforhandlingsperioden. 

• Tildel hellere obligationerne den 31. december 

frem for den 1. januar, da båndlæggelsesperioden 

herved reelt nedsættes fra 6 år til 5 år. 

• Overvej sikkerhedsstillelse for at undgå, at medarbejderne 

risikerer tab på medarbejderobligationerne. 

Betingelser 

Medarbejderobligationsordninger er særligt begunstigede 

i skattemæssig henseende og medfører 

en reduceret beskatning for medarbejderne sammenlignet 

med udbetaling af kontant løn. 

Skattefriheden for medarbejderne forudsætter, at 

en række objektive betingelser er opfyldt: 

• Værdien af obligationerne inkl. afgift må maksimalt 

udgøre 10% af medarbejderens løn. 

• Obligationerne skal båndlægges i 5 år. 

• Ordningen skal være åben for samtlige medarbejdere 

i virksomheden. 

• Medarbejderen skal være ansat i uopsagt stilling. 

• Arbejdsgiveren skal betale en afgift af obligationernes 

værdi til staten. 

• Arbejdsgiveren skal indberette oplysninger om 

ordningen. 

Maksimalt 10% af lønnen 

De tildelte obligationer med tillæg af den afgift, 

som arbejdsgiveren skal betale, må ikke overstige 

10% af den enkelte medarbejders årsløn på tildelingstidspunktet. 

Ved bruttolønnedgangsordninger 

er det 10% af den reducerede løn, der danner 

grundlag for bedømmelsen, og der skal være tale 

om en reel lønnedgang. 

Ved beregningen af 10%’s grænsen kan man 

som udgangspunkt anvende den løn, som medarbejderen 

har optjent fra den 1. januar og frem til 

måneden, inden ordningen etableres. Lønnen i 

denne periode skal omregnes til helårsindkomst 

for at sikre, at det er den aktuelle løn, der indgår 

i beregningsgrundlaget. 

En allerede udbetalt bonus skal behandles som 

et engangsvederlag ved omregningen til helårsindkomst. 

Forventes der udbetalt en bonus senere på 

året, kan den forventede bonus tillægges den omregnede 

helårsindkomst. Også faste, lovregulerede 

personalegoder som eksempelvis fri bil kan tillægges 

bruttolønnen. 

En årsløn, der blev opgjort som tolv gange lønnen 

i den måned, hvor ordningen blev etableret, 

er også blevet godkendt. Det var i den konkrete 

sag blevet oplyst, at alle medarbejdere havde fast 

månedsløn, og at virksomheden ikke havde sæsonarbejdere 

eller provisionslønnede. Der var heller 

ikke udbetalt særlige bonusordninger i den måned, 

der lå til grund for beregningen. Selve lønnen 

blev opgjort som bruttolønnen før fradrag af 

A-skat, ATP, AM-bidrag og eventuelt lønmodtagerbidrag 

til pensionsordning. 

Ved tildeling af obligationer ud over 10%’s 

grænsen er medarbejderne skattepligtige af den 

overskydende del som personlig indkomst. 

Båndlæggelse i 5 år 

Der må ikke ske overdragelse, pantsætning eller 

anden råden over obligationerne førend 5 år efter 

udløbet af det kalenderår, hvor obligationerne blev 

erhvervet. Derved kan der altså blive tale om en 

© REVITAX

indingsperiode på mere end 5 år. Hvis obligationerne 

tildeles og båndlægges den 1. januar i et indkomstår, 

bliver bindingsperioden reelt 6 år. 

Obligationerne skal båndlægges i et og samme 

pengeinstitut. 

Samtlige medarbejdere 

Adgangen til at erhverve obligationer skal som udgangspunkt 

stå åben for alle virksomhedens medarbejdere. 

Det er ikke tilladt at favorisere en enkelt 

medarbejdergruppe. 

Der kan fastsættes begrænsninger i tildelingen 

efter almene kriterier. Et alment kriterium kan eksempelvis 

være, at medarbejderne skal have været 

ansat i virksomheden i en vis periode. I praksis er 

der blevet accepteret anciennitetskrav på op til 3 

år. 

Selskabers bestyrelsesmedlemmer kan kun tildeles 

medarbejderobligationer, hvis de samtidig 

er ansat i selskabet. 

Uopsagt stilling 

Den enkelte medarbejder skal være ansat i uopsagt 

stilling i virksomheden på erhvervelsestidspunktet. 

Der kan gøres en undtagelse for medarbejdere, 

der er ansat på erhvervelsestidspunktet, men som 

er opsagt til pensionering på grund af alder. Ordningen 

kan også omfatte medarbejdere, som er 

opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund af 

sæsonprægede ændringer i virksomhedens aktiviteter, 

men som forventes genansat, dvs. sæsonmedarbejdere. 

Afgift 

Virksomheden skal betale en afgift på 45% af den 

del af obligationernes værdi, der overstiger 4.600 

kr. (2005). Afgiften skal indbetales til ToldSkat 

Maribo senest en måned efter tildelingen af obligationerne. 

Virksomheden har fradrag for den betalte afgift. 

Indberetning af oplysninger 

Virksomheden skal indsende oplysninger om ordningen 

til told- og skattemyndighederne senest 

den 20. januar i året efter ordningens etablering. 

De indsendte oplysninger skal være forsynet 

med en attestation fra virksomhedens revisor om 

rigtigheden af de afgivne oplysninger. 

Skattemyndighederne vil efterfølgende kontrollere, 

om betingelserne for en skattefri medarbejderobligationsordning 

er opfyldt. 

© REVITAX 

TURNING TORSO, MALMØ. OPFØRT 2005, 190 METER 

© HSB Turning Torso 

Medarbejderobligationer 

23

24 


Værdiansættelse 

Kursværdien af de udstedte obligationer skal lægges 

til grund både ved beregningen af afgiften og 

ved opgørelsen af arbejdsgiverens fradrag. 

Unoterede obligationer værdiansættes til handelsværdien. 

Hvis handelsværdien ikke kan fastslås, 

foretages kursfastsættelsen ved en teknisk beregning 

af nutidsværdien af alle forventede fremtidige 

afkast. 

Beregningen foretages med udgangspunkt i den 

gennemsnitlige, effektive obligationsrente for enhedsprioritetsobligationer, 

der opfylder kravet til 

mindsterenten i kursgevinstloven på obligationernes 

udstedelsestidspunkt. Kursen bestemmes som 

100 gange forholdet mellem den beregnede nutidsværdi 

og fordringens pålydende. Kursen afrundes 

nedad til den nærmeste kurs, der er delelig 

med fem. 

Hvis obligationernes forrentningsvilkår ikke er 

kendt på forhånd, f.eks. fordi renteafkastet fastsættes 

på grundlag af virksomhedens udbytteprocent, 

foretages kursfastsættelsen på basis af de forventninger, 

der kan udledes af foreliggende budgetter. 

Årlig rentetilskrivning 

Der stilles ikke krav til forrentning af medarbejderobligationer. 

Arbejdsgiveren fastlægger renten på 

obligationerne. Kursen på obligationerne fastlægges 

på baggrund af renten samt obligationernes 

løbetid. Ved kursfastsættelsen vil en højere rente 

betyde en højere kurs. 

Ved værdiansættelsen af obligationerne bør der 

normalt anvendes en rente, der mindst svarer til 

mindsterenten. Herved undgås det, at medarbej- 

derne bliver skattepligtige af eventuelle kursgevinster 

på obligationerne. 

Arbejdsgiveren udbetaler renterne direkte til 

medarbejderne og skal årligt indberette de udbetalte 

renter til ToldSkat. 

Bruttolønnedgang 

Medarbejderobligationsordninger kan fungere 

som helt almindelige bonusordninger, hvor medarbejderne 

modtager et tillæg til den faste løn. 

Medarbejderobligationsordninger kan også 

etableres, således at medarbejderne selv finansierer 

ordningen. Det indebærer, at medarbejdernes 

bruttoløn reduceres med et beløb, der svarer til arbejdsgiverens 

udgift, der hovedsageligt består af 

værdien af obligationerne og afgiften til staten. 

Der skal være tale om en reel lønnedgang, som 

har indflydelse på alle forhold, der beregnes på basis 

af bruttolønnen. Det gælder overarbejdsbetaling, 

feriepenge og pensionsbidrag mv. Bruttolønnedgangen 

kan ikke ske ved, at en kontant bonus 

konverteres til obligationer, og bruttolønnedgangen 

må heller ikke foretages over en kortere periode 

end 12 måneder. Der skal være tale om en reel 

lønnedgang i lønforhandlingsperioden. 

Eksempel 

Nedenstående eksempel illustrerer en medarbejderobligationsordning 

med lønnedgang samt de økonomiske 

konsekvenser. 

Medarbejderens løn reduceres med 50.000 kr. 

mod tildeling af medarbejderobligationer. Efter 

lønreduktionen udgør medarbejderens årlige løn 

500.000 kr. 

© REVITAX

Rådighedsbeløb ved lønudbetaling 

Ved almindelig lønudbetaling i stedet for lønreduktionen 

ville de 50.000 kr. blive beskattet med 

en marginalskat på 63%, og medarbejderen mister 

derfor et rådighedsbeløb svarende til 37% af lønreduktionen 

ved at tage imod tilbuddet om medarbejderobligationer. 

Løn 50.000 kr. 

Skat, 63% -31.500 kr. 

Rådighedsbeløb ved lønudbetaling 18.500 kr. 

Effektiv skat 63% 

Værdi af medarbejderobligationer 

Medarbejderen konverterer nu de 50.000 kr. af 

sin løn til medarbejderobligationer. Samtidig skal 

ordningen være omkostningsneutral for arbejdsgiveren, 

således at arbejdsgiverens udgifter til obligationer 

og afgiften til staten modsvares af medarbejderens 

lønnedgang. Medarbejderen modtager 

derfor kun medarbejderobligationer til en værdi 

af 35.910 kr. 


Afgift til statskassen (45% af den del 

35.910 kr. 

af værdien, der overstiger 4.600 kr.) 14.090 kr. 

Arbejdsgiverens udgift 50.000 kr. 

Provenu fra medarbejderobligationer 

Medarbejderobligationerne skal båndlægges i 

mindst 5 år, og i obligationernes løbetid på 5 år vil 

der blive udbetalt en årlig rente foruden den afslutningsvise 

udbetaling af hovedstolen på 35.910 

kr. Det forudsættes, at den årlige rente udgør 4%. 

Renteindtægter efter skat, 32% 4.884 kr. 

Medarbejderobligationer 35.910 kr. 

Rådighedsbeløb efter 5 år 40.794 kr. 

Effektiv skat 18,4% 

Det samlede provenu fra medarbejderobligationerne 

udgør altså 40.794 kr. sammenlignet med det 

provenu på 18.500 kr., der ville fremkomme ved 

en lønudbetaling på 50.000 kr. 

Omregning til nutidsværdi 

Men provenuet fra medarbejderobligationerne udbetales 

først 5 år senere, hvorimod lønnen ville 

være blevet udbetalt med det samme. For en korrekt 

sammenligning af de to beløb bør provenuet 

fra medarbejderobligationerne omregnes til nu- 

© REVITAX 

tidsværdi. Hertil anvendes der en diskonteringsrente 

på 2,5% svarende til den forventede inflation. 

Værdi af medarbejderobligationer 

efter 5 år inkl. renter 40.794 kr. 

Tilbagediskontering til 

nutidsværdi - 2.382 kr. 

Rådighedsbeløb i nutidsværdi 38.412 kr. 

Den samlede udbetaling vil derfor være 38.412 kr. 

i nutidsværdi ved medarbejderobligationer mod 

18.500 kr. ved udbetaling som løn. 

Finansiering af medarbejderobligationer 

Lønreduktionen på 50.000 kr. medfører, at medarbejderens 

årlige rådighedsbeløb bliver reduceret 

med 18.500 kr. For nogle medarbejdere kan det 

være nødvendigt at optage et lån for at finansiere 

det manglende rådighedsbeløb. Det skal bemærkes, 

at medarbejderen ikke har mulighed for at 

deponere sine medarbejderobligationer til sikkerhed 

for lånet. 

Et lån vil medføre, at medarbejderen skal betale 

renter af 18.500 kr., indtil obligationerne udbetales, 

og lånet kan indfries. 

Ved en årlig rente på 6% er renteomkostningerne 

ved et lån på 18.500 kr. som følger: 

Hovedstol 18.500 kr. 

Renteudgifter pr. år, 6% 

Skattefradrag for renteudgifter 

1.110 kr. 

pr. år, ca. 32% - 355 kr. 

Netto renteudgifter pr. år 755 kr. 

Netto renteudgifter i 5 år 3.775 kr. 

Hvis medarbejderen må finansiere det mistede 

rådighedsbeløb ved at optage et lån på 18.500 kr., 

vil det påvirke provenuet fra medarbejderobligationerne 

som følger: 


Netto renteindtægter fra med- 

35.910 kr. 

arbejderobligationer 4.884 kr. 

Netto renteudgifter til lån -3.775 kr. 

Samlet provenu 37.019 kr. 

Den samlede udbetaling efter skat ved medarbejderobligationer 

bliver 37.019 kr. Til sammenligning 

ville lønudbetalingen efter skat være 18.500 

kr., hvis medarbejderen havde fravalgt medarbejderobligationerne. 


25

EIFFELTÅRNET, PARIS. OPFØRT 1889, 324 METER 

26 Forældrelejligheder 

FORÆLDRELEJLIGHEDER 

Forældrelejligheder er lejligheder, som forældre køber og udlejer til deres børn. 

Også omvendt forældrekøb er blevet populært, hvor det i stedet er voksne børn, der køber et hus eller en 

lejlighed, som udlejes til forældrene. Børnene opnår herved en opsparing i mursten, medens forældrene får 

frigjort kapital til at forsøde deres otium. 

Artiklen beskriver de skattemæssige forhold, der bør iagttages ved køb og salg af forældrelejligheder, men 

skattereglerne er de samme for omvendt forældrekøb. 

Gode råd 

• Afhold istandsættelsesudgifter inden barnets indflytning 

i lejligheden, medmindre det fremgår af 

lejekontrakten, at forpligtelsen påhviler udlejer. 

• Sørg for, at udlejningen ifølge lejekontrakten 

først starter ved barnets indflytning. 

• Lejligheden kan sælges til barnet til en pris, der 

ligger 15% under den senest offentliggjorte 

ejendomsvurdering. Hvis barnet fortsat bor i 

lejligheden efter købet, kan barnet sælge lejligheden 

skattefrit. 

Erhvervsmæssig udlejning 

Når forældre køber og udlejer en lejlighed til deres 

børn, driver de erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed. 

Det betyder, at der skal udarbejdes et driftsregnskab, 

og at nettoresultatet skal medregnes i 

den personlige indkomst. 

Nettoresultatet opgøres som lejeindtægterne med 

fradrag af driftsudgifter, der normalt består af ejendomsskatter, 

fællesudgifter og vedligeholdelsesudgifter. 

Fradragsretten for vedligeholdelsesudgifter 

afhænger imidlertid af, hvem der ifølge lejekontrakten 

er forpligtet til at afholde disse udgifter. 

Renteudgifterne fratrækkes i kapitalindkomsten, 

medmindre virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen 

anvendes. 

Det er frivilligt, om man vil benytte virksomhedsordningen, 

kapitalafkastordningen eller den 

almindelige personskatteordning. Valg af ordning 

skal markeres i selvangivelsen for hvert enkelt år, 

og der er mulighed for at skifte mellem de forskellige 

ordninger fra år til år. Det er fordelagtigt at 

anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, 

hvis forældrene betaler topskat. 

Da lejligheden udlejes, skal der ikke betales ejendomsværdiskat. 

Personskatteordningen 

Hvis hverken virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen 

vælges, er personskatteordningen 

obligatorisk. I personskatteordningen medregnes 

resultat før renteudgifter i den personlige indkomst, 

medens renteudgifter fratrækkes i kapitalindkomsten. 

Det indebærer, at eventuelt overskud 

på driften beskattes med op til 63%, hvorimod 

renteudgifternes fradragsværdi kun er ca. 32%, 

hvis nettokapitalindkomsten er negativ. 

Personskatteordningen er den mest simple af de 

tre beskatningsordninger. 

Virksomhedsordningen 

I virksomhedsordningen opnås der fradrag for 

renteudgifterne i den personlige indkomst. Herudover 

er der mulighed for at opspare et eventuelt 

overskud, således at der kun betales en foreløbig 

virksomhedsskat på 28% (fra og med 2005) af det 

opsparede beløb. Når det opsparede beløb hæves, 

skal det medtages i den personlige indkomst samtidig 

med, at virksomhedsskatten godskrives på 

årsopgørelsen. Med andre ord er det muligt at periodisere 

indkomsten, således at de opsparede beløb 

hæves i indkomstår, hvor den personlige indkomst 

er lav. Som regel vil udlejningsvirksomheden 

dog give underskud for forældre, hvorfor opsparing 

i virksomheden ikke er relevant. 

Virksomhedsordningen er den mest komplekse 

af de tre ordninger, og der stilles strengere krav til 

regnskab og selvangivelse. For mange vil valg af 

denne ordning derfor kræve bistand fra en revisor. 

Udgiften til revisor udgør en driftsomkostning, 

der kan fratrækkes i lejeindtægten. 

© REVITAX

Kapitalafkastordningen 

Formålet med at anvende kapitalafkastordningen 

i stedet for personskatteordningen er at opnå en 

højere fradragsværdi af renteudgifterne. 

Et beløb beregnet som kapitalafkastsatsen (p.t. 

5%) x lejlighedens kontantværdi inkl. handelsomkostninger 

fratrækkes i den personlige indkomst 

og tillægges kapitalindkomsten. 

Beløbet kan dog ikke overstige den største talmæssige 

værdi af: 

• Overskud af virksomhed før renter. 

• Negativ nettokapitalindkomst. 

Kapitalafkastordningen er mere overskuelig end 

virksomhedsordningen, ligesom der stilles færre 

regnskabsmæssige krav til kapitalafkastordningen. 

Markedslejen 

Forældres udlejning af lejligheder til børn skal ske 

til markedslejen. Ved markedslejen forstås den leje, 

som kan opkræves ved udlejning af lejligheden 

til ikke-nærtstående personer, dvs. efter lejelovgivningens 

almindelige regler. Både lejelovgivningen 

og boligreguleringsloven indeholder et loft over 

huslejeniveauet. I praksis kan det være vanskeligt 

at fastsætte markedslejen, men ved at undersøge 

lejen for sammenlignelige lejemål i samme område, 

kan man normalt finde markedslejen. I de 

kommuner, hvor boligreguleringsloven gælder, 

kan oplysninger om den maksimale leje normalt 

indhentes fra huslejenævnet. 

Ved fastsættelse af markedslejen skal der tages 

hensyn til, hvem der ifølge lejeaftalen er forpligtet 

til at afholde udgifter til indvendig vedligeholdelse 

og forbrug som f.eks. varme, el, gas og vand. Efter 

lejelovgivningen påhviler den indvendige vedligeholdelse 

normalt lejer. 

© REVITAX 

Hvis lejen er lavere end markedslejen, vil forældrene 

blive beskattet af en fiktiv lejeindtægt svarende 

til markedslejen, medens barnet vil blive anset for 

at have modtaget en gave, der eventuelt vil udløse 

gaveafgift. Den afgiftsfrie bundgrænse for gaver til 

børn udgør 52.700 kr. (2005). 

Værelsesudlejning 

Selv om der er loft over markedslejen, kan huslejen 

veje tungt i budgettet, hvis barnet eksempelvis 

er studerende. Ud over at søge boligsikring kan 

barnet fremleje værelser skattefrit, hvis fremlejeindtægten 

inkl. forbrug maksimalt udgør 2/3 af 

huslejen ekskl. forbrug. 

Ved en årlig husleje på 45.000 kr. ekskl. varmeforbrug 

mv. er det skattefrie bundfradrag 30.000 

kr. (2/3 af den årlige husleje). 

Fremlejeindtægt 25.800 kr. 

Modtaget for varme og el 4.200 kr. 

Indtægter i alt 30.000 kr. 

Bundfradrag -30.000 kr. 

Til beskatning 0 kr. 

En større fremlejeindtægt vil medføre beskatning. 

Fremlejeindtægt 30.000 kr. 

Modtaget for varme og el 4.200 kr. 

Indtægter i alt 34.200 kr. 

Bundfradrag -30.000 kr. 

Til beskatning 4.200 kr. 

Fremlejeindtægten skal modregnes i en eventuel 

boligsikringsydelse. 

Det anbefales, at aftalen om værelsesfremleje 

indgås direkte mellem barnet og fremlejeren, da 

forældrene i så fald har mulighed for at opsige 

begge lejemål på én gang. 

Forældrelejligheder 

27

28 Forældrelejligheder 

Istandsættelsesudgifter og 

25%’s reglen 

Istandsættelsesudgifter kan fratrækkes i de tre 

første ejerår, hvis udgifterne ikke overstiger 25% af 

lejeindtægten. Hvis istandsættelsesudgifterne afholdes 

efter barnets indflytning i lejligheden, skal det 

fremgå af lejekontrakten, at indvendig vedligeholdelse 

påhviler forældrene. I modsat fald kan skattemyndighederne 

nægte fradrag for udgifterne, da 

indvendig vedligeholdelse normalt påhviler lejeren. 

I de tre første ejerår kan der ikke forventes fradrag 

for istandsættelses- og vedligeholdelsesudgifter 

ud over grænsen på 25% af lejeindtægten. I de 

efterfølgende år vil det være vanskeligt at opnå fradrag 

for større arbejder i lejligheden. 

Sondringen mellem vedligeholdelsesog forbedringsudgifter, 

herunder 25%’s reglen, er omtalt 

nærmere i artiklen ”Vedligeholdelse kontra forbedring 

af udlejningsejendomme”. 

Salg af lejligheden 

Når lejligheden på et tidspunkt sælges, er der tale 

om salg af en udlejningsejendom. Det betyder, at 

salget omfattes af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. 

Fortjeneste eller tab opgøres ved at trække den 

regulerede kontantomregnede anskaffelsessum 

inkl. anskaffelsesomkostninger fra den kontantomregnede 

salgssum ekskl. salgsomkostninger. 

Den regulerede anskaffelsessum beregnes ved at 

tillægge anskaffelsessummen 10.000 kr. pr. ejerår 

med undtagelse af salgsåret, medmindre salgsåret 

samtidig er anskaffelsesåret. De 10.000 kr. ydes 

dog ikke for indkomstår forud for 1993. Anskaffelsessummen 

forhøjes herefter med forbedringsudgifter 

i det omfang, at udgifterne har oversteget 

10.000 kr. pr. kalenderår. 

Alt afhængig af anskaffelses- og salgstidspunkt 

skal en eventuel fortjeneste reduceres med et ejertidsnedslag. 

Hvis lejligheden er købt før den 19. maj 1993, 

gælder der særlige regler for opgørelse af den skattepligtige 

avance. 

Hvis forældrene hidtil har anvendt virksomhedsordningen, 

kan det normalt anbefales at skifte 

til kapitalafkastordningen i salgsåret. Årsagen er, at 

ejendomsavancen beskattes som en del af virksomhedens 

overskud, hvis lejligheden indgår i virksomhedsordningen 

i salgsåret. I kapitalafkastordningen 

beskattes fortjenesten ved salget som kapitalindkomst, 

hvorved man sparer AM-bidrag. 

Et tab ved salg af lejligheden kan fradrages i fortjeneste 

ved salg af andre ejendomme. Tabet kan 

fremføres i ubegrænset tid. 

I forskelligt markedsføringsmateriale fra ejendomsmæglere 

mv. lægges der op til, at beskatning 

af en fortjeneste fra salget nemt kan undgås, hvis 

forældrene flytter ind i lejligheden i en kort periode. 

Det er en sandhed med modifikationer. Skattefriheden 

forudsætter, at lejligheden reelt har fungeret 

som forældrenes bolig. Det er ikke tilstrækkeligt 

at flytte folkeregisteradresse, medens rådigheden 

over den sædvanlige bopæl bevares. Heller ikke 

midlertidig samlivsophævelse er vejen til en skattefri 

avance. Skattemyndighedernes opmærksomhed 

er skærpet, når der sælges forældrelejligheder. 

Salg til barnet og 15%’s reglen 

Forældrene kan sælge lejligheden til barnet til en 

pris, der ligger 15% under den senest offentliggjorte 

ejendomsvurdering. Herved minimeres en 

eventuel fortjeneste, da den reelle handelspris normalt 

ligger et pænt stykke over den offentlige 

ejendomsvurdering. 

Hvis barnet fortsat bor i lejligheden efter købet 

fra forældrene, kan barnet sælge lejligheden skattefrit 

på et senere tidspunkt. Forskellen mellem den 

reelle handelspris og barnets ”rabatpris” på 15% 

under ejendomsvurderingen er også skattefri. Dermed 

har barnet modtaget en ”gave” fra forældrene 

uden betaling af gaveafgift. 

De fleste udlejede lejligheder er omfattet af huslejerestriktioner. 

Man skal derfor være opmærksom 

på, om ejerlejligheden er vurderet som udlejet 

ejerlejlighed med huslejerestriktioner ved den 

seneste ejendomsvurdering. Ejendomsværdien er 

i så fald almindeligvis vurderet væsentligt lavere, 

end hvad der ville have været tilfældet, hvis ejerlejligheden 

havde været fri. Hvis lejligheden er vurderet 

som udlejet ejerlejlighed, kan man ikke anvende 

den offentlige vurdering med fradrag af 

15%. 

Hvis lejligheden ikke er vurderet som fri, skal 

forældrene og barnet fastsætte værdien til handelsprisen 

for en tilsvarende lejlighed i området. Der 

kan eventuelt indhentes bistand fra en lokal ejendomsmægler. 

Da skattemyndighederne ikke er 

bundet af ejendomsmæglerens vurdering eller den 

pris, som forældrene og barnet aftaler, kan der 

med fordel indhentes et bindende ligningssvar fra 

skattemyndighederne, inden handlen gennemføres. 

© REVITAX

© REVITAX 

THE CHRYSLER BUILDING, NEW YORK. OPFØRT 1930, 319 METER 

Nye love 

29

BIG BEN, LONDON. OPFØRT 1859, 98 METER 

30 Nye love 

NYE LOVE 

Nedsættelse af selskabs- og 

virksomhedsskatten 

Selskabsskatten og den foreløbige skat af opsparet 

overskud i virksomhedsordningen er nedsat fra 

30% til 28%. 

Som en konsekvens af nedsættelsen af virksomhedsskatten 

er passivposten forhøjet fra 15% til 

16,5% ved succession i opsparet overskud i virksomhedsordningen. 

Indeholdelsesprocenten ved udlodning af skattepligtigt 

udbytte til danske selskaber er nedsat fra 

19,8% til 18,48% som en konsekvens af nedsættelsen 

af selskabsskatten. 

Ikrafttrædelse 

Nedsættelsen af selskabs- og virksomhedsskatten 

har virkning fra og med indkomståret 2005. 

Forhøjelsen af passivposten har virkning for overskud, 

der opspares i indkomståret 2005 og senere. 

Nedsættelsen af indeholdelsesprocenten for udbytte 

har virkning for udbytte, der vedtages udloddet 

den 1. juli 2005 og senere. 

Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre 

skattelove (L 121) blev vedtaget den 31. maj 2005. 

Nye sambeskatningsregler 

Sambeskatningsreglerne er blevet ændret væsentligt. 

For det første er sambeskatning af danske koncernforbundne 

selskaber blevet obligatorisk. 

For det andet kan der kun opnås international 

sambeskatning, hvis samtlige udenlandske koncernforbundne 

selskaber mv. inddrages under den 

nationale sambeskatning. 

Koncernforbundne selskaber defineres nu efter 

de regnskabsmæssige regler, hvorved der ikke længere 

er et krav om en ejerandel på 100%. Der skal 

ske sambeskatning af danske selskaber, når et selskab 

besidder stemmemajoriteten i et andet selskab. 

Sambeskatning skal også ske, selv om koncernforbindelsen 

ikke har bestået i hele indkomståret. 

National sambeskatning 

Sambeskatning af alle danske koncernforbundne 

selskaber er blevet obligatorisk. 

I den nationale sambeskatningsindkomst indgår 

der også indkomst fra virksomhed med fast driftssted 

i Danmark og fra fast ejendom i Danmark. 

Derimod omfatter den nationale sambeskatning 

ikke selskabers faste driftssteder eller ejendomme 

i udlandet. 

Administrationsselskab 

Det øverste moderselskab i den danske sambeskatning 

udpeges som administrationsselskab, 

der bl.a. er ansvarlig for at betale den samlede 

indkomstskat. 

Alle overskudsgivende danske selskaber i sambeskatningen 

skal afregne deres andel af selskabsskatten 

til administrationsselskabet, herunder 

skatteværdien af en eventuel underskudsudnyttelse. 

Underskudsgivende selskaber skal modtage 

kompensation for den del af selskabets underskud, 

der anvendes i sambeskatningen. 

Afregningen til administrationsselskabet skal ske 

senest på samme tidspunkt som den rettidige skattebetaling. 

Ved betaling efter dette tidspunkt skal 

beløbet forrentes på markedsvilkår i overensstemmelse 

med armslængdeprincippet. 

Regnskabsår 

Alle sambeskattede selskaber skal have det samme 

regnskabsår som administrationsselskabet. Ligningsrådet 

kan dog ved etablering af koncernforbindelse 

give tilladelse til et andet regnskabsår. 

Opgørelse af sambeskatningsindkomsten 

Ligesom tidligere skal der opgøres en sambeskatningsindkomst, 

der består af summen af den skattepligtige 

indkomst for hvert enkelt selskab. Efter 

de nye regler skal sambeskatningsindkomsten dog 

først opgøres efter, at hvert enkelt selskab har 

modregnet fremførselsberettigede underskud fra 

tidligere indkomstår, herunder underskud opstået 

før indtrædelsen i sambeskatningen, der fortsat 

kun kan anvendes i selskabets egen indkomst. 

International sambeskatning 

Koncernens ultimative moderselskab kan vælge 

international sambeskatning, således at den dan- 

© REVITAX

ske sambeskatning udvides til at omfatte samtlige 

udenlandske koncernforbundne selskaber, herunder 

faste driftssteder og ejendomme i udlandet. 

Ved international sambeskatning er det et krav, 

at både “underliggende” og “overliggende” koncernselskaber 

i udlandet bliver omfattet af den 

danske sambeskatning. Det samme gælder selskabets 

og koncernselskabernes faste driftssteder og 

ejendomme i udlandet. 

Et dansk selskab, der ejer faste driftssteder og 

ejendomme i udlandet, men ikke udenlandske 

koncernforbundne selskaber, kan også vælge at 

blive sambeskattet med samtlige faste driftssteder 

og ejendomme i udlandet. 

Indkomstopgørelse og regnskabsår 

Generelt gælder reglerne for national sambeskatning 

også for de udenlandske selskaber. Dog er 

udenlandske selskaber ikke pligtige til at betale deres 

eventuelle andel af dansk selskabsskat til administrationsselskabet, 

hvorimod de er pligtige til at 

betale ved udnyttelse af andre selskabers underskud 

i lighed med danske selskaber. 

Der er fastsat særregler på følgende områder: 

• Underskud mv., der er opstået forud for sambeskatningen. 

• Fradrag for koncernbidrag. 

• Fastsættelse af indgangsværdier. 

Underskud i udenlandske selskaber, der er opstået 

forud for sambeskatningen, kan ikke fratrækkes i 

overskud efter indtrædelsen i sambeskatningen – 

heller ikke i selskabets egen indkomst opgjort efter 

danske regler. 

Et koncernbidrag, der er skattemæssigt fradragsberettiget 

i udlandet, er også fradragsberettiget i 

Danmark, hvis koncernbidraget samtidig er skattepligtigt 

for et selskab, der indgår i den danske 

sambeskatning. 

I udenlandske selskaber, der inddrages under 

sambeskatningen, skal der fastsættes indgangsværdier 

på selskabets aktiver og passiver. For goodwill 

og andre immaterielle aktiver, som er oparbejdet 

af selskabet selv, er indgangsværdien 0 kr. 

Valg af international sambeskatning 

Ved valg af international sambeskatning gælder 

der en 10-årig bindingsperiode. Valget skal foretages 

senest samtidig med rettidig indsendelse af 

selvangivelse for det første indkomstår, hvor sam- 

© REVITAX 

beskatning vælges. Hvis der ikke foretages et valg, 

eller hvis selvangivelsen ikke indsendes rettidigt, 

anses sambeskatning for at være fravalgt. 

Bindingsperioden på 10 år kan dog ophæves til 

enhver tid. Konsekvensen af en ophævelse er, at 

der sker beskatning af genbeskatningssaldoen. Det 

vil sige, at administrationsselskabets indkomst forhøjes 

med udenlandske selskabers underskud, som 

er udnyttet i sambeskatningsindkomsten, og som 

ikke allerede er blevet genbeskattet. 

Ved udløbet af bindingsperioden på de 10 år 

kan det ultimative moderselskab vælge at fortsætte 

sambeskatningen i yderligere 10 år. I så fald 

fortsætter sambeskatningen uændret, og eventuelle 

genbeskatningssaldi videreføres. Hvis der ikke 

genvælges sambeskatning, skal der ske genbeskatning 

af underskud. Genbeskatningen udgør dog 

maksimalt den likvidationsavance, der ville kunne 

opgøres, hvis datterselskabet mv. var blevet likvideret 

på det tidspunkt, hvor sambeskatningen ophører. 

Fravalg af international sambeskatning 

Hvis koncernen har haft sambeskatning med enkelte 

udenlandske selskaber, men ikke ønsker at 

inddrage alle udenlandske koncernforbundne selskaber 

mv. under en dansk sambeskatning, skal 

der ske genbeskatning af underskud i det første 

indkomstår med særbeskatning (indkomstår, der 

påbegyndes den 15. december 2004 eller senere). 

Genbeskatning skal dog først ske i takt med, at 

de udenlandske selskaber giver overskud. Moderselskabets 

indkomst forhøjes med overskud i det 

udenlandske datterselskab i de efterfølgende indkomstår, 

så længe der eksisterer en genbeskatningssaldo. 

Den lempelige overgangsregel om successiv 

genbeskatning gælder ikke i de tilfælde, hvor der 

foretages dispositioner, der efter de tidligere regler 

ville udløse genbeskatning. Overgangsreglen gælder 

kun, hvis der fortsættes uændret med hensyn 

til ejerskab mv., men den internationale sambeskatning 

er fravalgt. 


De nye sambeskatningsregler har virkning for indkomstår, 

der påbegyndes den 15. december 2004 

og senere. 

Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove 

(L 121) blev vedtaget den 31. maj 2005. 

Nye love 

31

32 Nye love 

TORRE DEL MANGIA, SIENA. OPFØRT 1338, 87 METER 

Transfer-pricing 

Transfer-pricing betyder prisfastsættelse af overdragelser. 

Den normale forståelse er, at begrebet 

omfatter prisfastsættelse af varer og ydelser ved 

overdragelse mv. mellem koncernforbundne virksomheder 

– også kaldet kontrollerede transaktioner. 

Disse overdragelser skal ske på markedsvilkår. 

Et væsentligt element i den danske transfer-pricing-lovgivning 

er dokumentationspligten, som 

pålægger personer og selskaber at udarbejde og 

opbevare transfer-pricing-dokumentation for prisfastsættelsen 

af kontrollerede transaktioner. 

Hidtil har der kun været pligt til at udarbejde 

dokumentationsmateriale, når der var tale om 

koncerninterne transaktioner med udlandet. For 

at sikre, at de danske regler ikke er EU-stridige, er 

dokumentations- og oplysningspligten udvidet til 

også at omfatte danske koncerninterne transaktioner. 

Samtidig er der dog sket en væsentlig indskrænkning 

i reglernes anvendelsesområde for de 

såkaldte mindre og mellemstore virksomheder. 

Mindre og mellemstore virksomheder 

Mindre og mellemstore virksomheder er virksomheder, 

der alene eller sammen med koncernforbundne 

selskaber har under 250 beskæftigede og 

har enten en samlet årlig balance på under 125 

mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 

mio. kr. 

Den første betingelse om mindre end 250 beskæftigede 

skal altid være opfyldt. Den anden betingelse 

er opfyldt, hvis virksomheden har enten 

en samlet årlig balance på under 125 mio. kr. eller 

en årlig omsætning på under 250 mio. kr. 

For mindre og mellemstore virksomheder gælder 

der kun en oplysnings- og dokumentationspligt 

for kontrollerede transaktioner med personer 

og selskaber, der er hjemmehørende i et land, som 

Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst 

med, og som ikke er medlem af EU 

eller EØS. 


De ændrede regler om dokumentations- og oplysningspligt 

har virkning for indkomstår, der påbegyndes 

den 1. januar 2005 eller senere. 

Lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, 

ligningsloven og tonnageskatteloven (L 120) 

blev vedtaget den 17. maj 2005. 

© REVITAX

Skattemæssigt årsregnskab i 

fremmed valuta 

Det skattemæssige årsregnskab har hidtil skullet aflægges 

i danske kroner. Dette krav er nu ophævet. 

Lovændringen indebærer, at virksomheder kan 

vælge at udarbejde det skattemæssige årsregnskab 

i én fremmed valuta og at omregne resultatet til 

danske kroner til en gennemsnitskurs for indkomståret. 

Virksomheder, der ønsker at aflægge regnskabet 

i en fremmed valuta, skal anmelde det til skattemyndighederne 

inden begyndelsen af det første 

indkomstår, hvor reglen ønskes anvendt. Det skal 

desuden oplyses, hvilken valuta regnskabet vil blive 

aflagt i, og hvilken centralbanks kurs der ønskes 

anvendt ved omregningen. 


Muligheden for at aflægge årsregnskab i en fremmed 

valuta har virkning fra og med indkomstår, 

der påbegyndes den 1. juli 2005 eller senere. 

Børsnoterede selskaber blev pligtige til at aflægge 

årsregnskab i en relevant fremmed valuta 

allerede den 1. januar 2005, og for disse selskaber 

gælder reglerne derfor allerede fra den 1. januar 

2005. For børsnoterede selskaber kan reglerne anvendes, 

hvis blot meddelelse blev givet til skattemyndighederne 

senest den 20. juni 2005. 

Lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven 

og skattestyrelsesloven (L 129) blev vedtaget den 

31. maj 2005. 

Tonnagebeskatning 

EU-kommissionen udsendte i 2004 en meddelelse 

om retningslinier for statsstøtte til søtransporten, 

som medlemsstaterne skulle gennemføre inden 

udgangen af juni 2005. 

Gennemførelsen af disse retningslinier indebærer 

ændringer af tonnageskatteloven. 

Tonnageskatteordningen stiller krav om, at en 

del af skibene er registreret inden for EU eller 

EØS (flagkrav). Det er desuden en betingelse, at 

rederiet fastholder eller forøger den procentdel 

af rederiets bruttotonnage, som er registreret i 

et EU- eller EØS-land. Denne betingelse gælder 

dog ikke for rederier, der opfylder kravet om, at 

mindst 60% af de ejede skibe er registreret i et 

EU- eller EØS-land. 

Indkomst fra bugsering mv. kan være omfattet 

af tonnageskatteordningen, hvis skibet udfører 

© REVITAX 

bugser- og bjærgningsaktiviteter til søs i mindst 

50% af den tid, som skibet er i drift i løbet af et 

indkomstår. Det er desuden et krav, at skibet er 

registreret i et EU- eller EØS-land. 

Operatørselskaber (skibsadministrationsselskaber) 

kan omfattes af tonnageskatteordningen. 

Rederier har oplysningspligt i relation til flagkravet. 

Rederier skal hvert år sammen med skatteregnskabet 

fremsende oplysninger om, hvorvidt 

den bruttotonnage, der er anvendt til formål, som 

kan omfattes af tonnageskatteloven, har været registreret 

inden for eller uden for EU eller EØS i 

løbet af året. 


Ændringerne har virkning fra og med den 1. juli 

2005. Oplysningspligten i relation til flagkravet 

har virkning fra og med indkomståret 2004. 

Lov om ændring af tonnageskatteloven (L 95) blev 

vedtaget den 26. maj 2005. 

Sømandsbeskatning 

Der findes to særlige regelsæt for beskatning af 

sømænd. Det ene er reglerne om skattefritagelse 

for søfolk, der arbejder ombord på skibe, der er 

registreret i Dansk Internationalt Skibsregister 

(DIS-ordningen). Det andet regelsæt omhandler 

det særlige sømandsfradrag. 

For at tilpasse sømandsbeskatningen til de nye 

EU-retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren 

har Folketinget vedtaget nogle ændringer af 

reglerne, som samtidig er blevet samlet i én lov. 

Anvendelsesområdet for DIS-ordningen bliver 

det samme som for tonnageskatteordningen. Det 

vil sige, hvis en sømand arbejder ombord på et 

skib registreret i DIS, og skibet anvendes til formål, 

som kan omfattes af tonnageskatteordningen, 

er sømanden berettiget til enten eksemptionlempelse 

(fuldt skattepligtige personer) eller skattefri 

(begrænset skattepligtige personer). 

Sømandsfradraget bliver et fast fradrag på 

56.900 kr. årligt, der gives ved arbejde ombord på 

skibe, som sejler uden for begrænset fart. Den 

hidtidige opdeling af fartområderne i udenrigsfart, 

nærfart og begrænset fart forenkles, således at der 

fremover kun skelnes mellem begrænset fart og 

anden fart. 

Ejere af stenfiskefartøjer, herunder sandsugere, 

kan opnå refusion af 40% af lønudgifterne inden 

for EU-retningsliniernes begrænsninger. 

Nye love 

33

JIN MAO TOWER, SHANGHAI. OPFØRT 1998, 421 METER 

34 Nye love 


De ændrede regler har virkning fra og med den 1. 

juli 2005. 

De ændrede regler for sømandsfradrag har dog 

først virkning fra og med indkomståret 2006. 

Lov om beskatning af søfolk (L 94) blev vedtaget 

den 26. maj 2005. 

Investeringsselskaber 

Der er indført nye regler for beskatning af visse 

investeringsselskaber og ejere af sådanne investeringsbeviser. 

De nye regler omfatter de investeringsselskaber, 

herunder akkumulerende investeringsforeninger, 

hvis virksomhed udelukkende består af investering 

i værdipapirer mv., men ikke udloddende eller 

kontoførende investeringsforeninger. 

Investeringsselskaber, der er omfattet af de ændrede 

regler, er skattefrie. Til gengæld beskattes 

ejeren af investeringsbeviset løbende af investeringsbevisets 

værdistigning. Disse investeringsbeviser 

kan købes for midler i virksomhedsordningen. 

Derudover har udloddende investeringsforeninger 

ikke længere pligt til at udlodde eller udbetale 

den såkaldte minimumudlodning. Dette ændrer 

dog ikke på, at ejeren af investeringsbeviset fortsat 

er skattepligtig af årets “udlodning”. 

Endelig skal visse indekserede obligationer nu 

beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter. 


Ændringerne har virkning fra og med indkomståret 

2005. 

Der gælder dog undtagelser, hvorefter reglerne 

først har virkning fra og med den 1. juli 2005. 

Lov om ændring af forskellige skattelove (L 98) blev 

vedtaget den 17. maj 2005. 

Beskatning ved afståelse af 

kontrakter 

Fortjeneste ved afståelse eller opgivelse af kontrakter 

om levering af afskrivningsberettigede skibe og 

andre driftsmidler samt entreprisekontrakter er 

blevet skattepligtige. Det samme gælder fortjeneste 

ved afståelse af skibe og andre driftsmidler, der 

sælges, inden de er færdige til at indgå i virksomhedens 

drift. 

For afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe 

er der fradrag for et tab på kontrakten. 

Afståelse af entreprisekontrakter om ny-, til- eller 

ombygning er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven. 

Det betyder, at en fortjeneste er skattepligtig, 

medens et tab kun kan modregnes i andre 

ejendomsavancer eller fremføres til modregning 

i et senere år. 


Ændringerne har virkning for kontrakter, der afstås 

eller opgives den 4. marts 2005 eller senere. 

For kontrakter vedrørende om- eller tilbygning 

på en ejendom har ændringerne dog først virkning 

fra den 12. maj 2005. 

Lov om ændring af afskrivningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven 

og tonnageskatteloven (L 125) 


Ophørspension 

Indskud på en såkaldt ophørspension ved salg af 

virksomhed er betinget af, at indskyderen har drevet 

erhvervsmæssig virksomhed i en sammenhængende 

periode på mindst 10 år. 

Kravet om, at der skal være tale om en sammenhængende 

periode på 10 år, er ophævet. Nu er det 

kun et krav, at indskyderen har drevet virksomhed 

i mindst 10 år inden for de seneste 15 år forud for 

oprettelsen af en ophørspensionsordning. 


Ændringen har virkning for virksomhed, der afstås 

i indkomståret 2005 eller senere. 

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven 

og pensionsbeskatningsloven mv. (L 134) blev vedtaget 


Køb af unoterede aktier for 

pensionsmidler 

Det bliver nu muligt at anvende pensionsmidler i 

pengeinstitutter i form af rate- og kapitalopsparinger 

til køb af unoterede aktier. 

Følgende betingelser skal være opfyldt: 

• Der skal købes aktier for minimum 100.000 kr. 

i det enkelte selskab. 

• Værdien af de unoterede aktier på investeringstidspunktet 

må højst udgøre 20% af de samlede 

rate- og kapitalpensionsmidler i samme pengeinstitut 

placeret på kontantkonti, i puljer eller i 

særskilte depoter, når pensionsformuen er under 

© REVITAX

2 mio. kr. Grænsen er 50% for formuer mellem 

2 og 4 mio. kr. og 75% for den del af formuen, 

der overstiger 4 mio. kr. 

• Ejerandelen i det enkelte unoterede selskab skal 

udgøre mindre end 25%. Ved afgørelsen heraf 

medregnes aktier, som investor ejer uden for 

pensionsdepotet, dvs. aktier, der er anskaffet for 

frie midler. Også aktier, der tilhører ægtefælle 

og børn m.fl., medregnes. 

Hvis 25%’s grænsen overskrides, skal der enten 

ske salg af aktier eller afgiftsberigtigelse med 60%. 

Falder værdien af rate- eller kapitalpensionen til 

under 350.000 kr. den 30. november i kalenderåret, 

skal de unoterede aktier sælges eller købes for 

frie midler. 


Muligheden for at købe unoterede aktier for pensionsmidler 

har virkning fra den 1. oktober 2005. 

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven 

og pensionsbeskatningsloven mv. (L 134) blev vedtaget 


Lempelse af anpartsreglerne 

for fast ejendom 

Indkomst fra udlejning af afskrivningsberettiget 

fast ejendom samt inventar heri har hidtil været 

omfattet af anpartsreglerne, hvis formidling eller 

administration af udlejningen blev varetaget af en 

anden virksomhed for mere end 10 personer. Det 

samme var tilfældet, hvis der var tale om en såkaldt 

fælles udlejningsvirksomhed. 

Denne anpartsregel er nu ophævet, og dermed 

kan op til 10 personer anskaffe og udleje en fast 

ejendom uden at være omfattet af anpartsreglerne, 

selv om en professionel administrator varetager 

udlejningen mv. Konsekvensen er, at overskud beskattes 

som personlig indkomst, at der ikke gælder 

underskudsbegrænsning, at virksomhedsordningen 

kan anvendes, og at reglerne i lov om skattefri 

virksomhedsomdannelse kan anvendes. 

Hvis 11 personer eller flere har en virksomhed, 

der ejer og udlejer afskrivningsberettiget fast ejendom, 

er disse personer fortsat omfattet af anpartsreglerne, 

da grænsen går ved 10 personer. 


De ændrede regler har virkning for fast ejendom, 

der anskaffes i indkomståret 2006 og senere. Ejere 

© REVITAX 

af ejendomme, som er anskaffet før dette tidspunkt 

og omfattet af anpartsreglerne, kan dog 

vælge at blive omfattet af de nye regler. 

Lov om ændring af forskellige skattelove (L 148) 


Begrænset skattepligt for 

personer 

De gældende regler om begrænset dansk skattepligt 

for personer, der er bosiddende i udlandet og 

har indkomst fra danske kilder, er udvidet til at 

omfatte flere indkomstarter, nemlig: 

• Alle former for skattepligtige personalegoder. 

• Sygedagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende, 

der driver virksomhed med fast driftssted i Danmark. 

• SP-udbetalinger samt visse udbetalinger fra ATP 

og førtidspension. 

Derudover er begrænset skattepligt af renter fra 

danske kilder ophævet. 

Endelig er de såkaldte grænsegængerregler blevet 

udvidet til også at gælde for efterlønsmodtagere 

og personer, der modtager overgangsydelser. 

Det betyder, at en dansk efterlønsmodtager, der 

f.eks. bor i Sverige, kan få fradrag for sine svenske 

prioritetsrenter ved den danske beskatning af efterlønnen 

på betingelse af, at minimum 75% af hans 

globalindkomst er omfattet af dansk skattepligt. 


De ændrede regler har virkning fra og med indkomståret 

2006. 

Lov om ændring af forskellige skattelove (L 148) 


Skatteforvaltningslov 

Som led i kommunalreformen skal der ske en ganske 

betydelig omlægning af skatte- og afgiftsmyndighederne. 

Reglerne om fordeling af skattemyndighedernes 

opgaver, herunder skatteankenævn, Ligningsrådet 

og Landsskatteretten, er fastsat i skattestyrelsesloven. 

Det samme gælder reglerne om bindende 

ligningssvar, bindende forhåndsbesked og omkostningsdækning. 

Skattestyrelsesloven bliver ophævet med virkning 

fra den 1. november 2005. I stedet er reglerne 

nu fastsat i skatteforvaltningsloven, der tager 

Nye love 

35

36 Nye love 

højde for fusionen mellem de kommunale skatteforvaltninger 

og ToldSkat. 

Fusionen betyder oprettelse af 30 skattecentre. 

Der vil fortsat være kommunale borgerservicecentre, 

som dog kun kan yde service, men ikke træffe 

afgørelser. 

Skattecentrene vil blive placeret i følgende byer: 

Ballerup, Billund, Esbjerg, Fredensborg, Frederikssund, 

Grenå, Haderslev, Herning, Hjørring, Holbæk, 

Horsens, Høje Taastrup, Korsør, København, 

Køge, Maribo, Middelfart, Nærum, Næstved, 

Odense, Randers, Roskilde, Rønne, Skive, Struer, 

Svendborg, Thisted, Tønder, Aalborg og Århus. 

Klagesystemet forenkles 

Der etableres 30 skatteankenævn og 15 vurderingsankenævn. 

Sekretariatsopgaverne for disse ankenævn 

udskilles fra den øvrige told- og skatteforvaltning 

i en særlig enhed, der lokaliseres i følgende 

16 byer: Albertslund, Frederiksberg, Frederikshavn, 

Gørlev, Helsingør, Hillerød, Hobro, Kolding, 

København, Nr. Rangstrup, Ribe, Ringkøbing, 

Rønne, Silkeborg, Vejle og Vordingborg. 

Landsskatteretten skal i princippet fortsætte 

uændret, men får udvidede beføjelser, da stort set 

alle klagesager skal afgøres af Landsskatteretten 

som den sidste administrative klageinstans. 

Ligningsrådet hedder fremover Skatterådet. 

Der indføres bindende ligningssvar på momsog 

afgiftsområdet svarende til de gældende regler 

på skatteområdet. 


Skatteforvaltningsloven træder i kraft den 1. november 

2005, hvor skattestyrelsesloven samtidig 

ophæves. 

Skatteforvaltningsloven (L 110) blev vedtaget den 

31. maj 2005. 

Udvidede kontrolbeføjelser for 

skattemyndighederne 

En række kontrolaktioner landet over har vist, at 

sort arbejde og socialt bedrageri har et væsentligt 

omfang inden for visse brancher. 

For at effektivisere skattemyndighedernes kontrolarbejde 

er der bl.a. indført følgende regler: 

• Skattemyndighederne skal have adgang til kontrol 

på byggepladser. 

• Virksomheder skal føre logbog over de ansatte allerede 

fra første arbejdsdag for at imødegå en 

eventuel påstand om, at ”det er første arbejdsdag”. 

• Skattemyndighederne har ret til at videregive 

oplysninger til Dansk Tipstjeneste om en virksomheds 

overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen, 

der i givet fald kan medføre, at forhandlerretten 

fratages virksomheden. 

• Ved manglende regnskab mv. kan skattemyndighederne 

antage en revisor til at udarbejde et 

regnskab for virksomhedens egen regning. Det 

er statens opgave at få revisorhonoraret inddrevet. 


Ændringerne har virkning fra og med den 20. maj 


Lov om ændring af visse skatte- og afgiftslove (L 96) 

blev vedtaget den 28. april 2005. 

Opkrævning og inddrivelse af 

fordringer 

I dag inddrives restancer på fordringer af kommunerne 

og ToldSkat m.fl. Som et led i kommunalreformen 

oprettes der en ny restanceinddrivelsesmyndighed 

under Skatteministeriet. Samtidig 

etableres der en enstrenget klagestruktur, således 

at Landsskatteretten bliver klageinstans for alle afgørelser 

i inddrivelsessager. 

Der er tale om første del af regeringens samlede 

reform på inddrivelsesområdet, som skal ende 

med, at der i 2007 er én restanceinddrivelsesmyndighed, 

ét fælles regelgrundlag og ét fælles inddrivelsessystem. 


Den nye lov har virkning fra og med den 1. november 


Lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer 

(L 112) blev vedtaget den 31. maj 2005. 

© REVITAX

CIRKULÆRER 

Rentesatser for selskabsskat 

For selskaber, der betaler acontoskat, kan der blive 

tale om enten overskydende skat eller restskat. 

Told- og Skattestyrelsen offentliggør senest den 

15. januar hvert år årets rentesatser. 

Rentesatserne fra og med den 1. januar 2005 er: 

• Godtgørelsesprocenten for overskydende skat 

udgør 1,9%. 

• Tillægget til restskat udgør 5,4%. 

• For frivillige acontoindbetalinger den 20. marts 

2005 udgør tillægget 0,5%, og tilsvarende fratrækkes 

der 0,5% for indbetalinger den 20. november 


TSSCIR 2005-02 af den 10. januar 2005 om rentesatser 

efter selskabsskattelovens § 29 B, stk. 10. 

Momspligt for erklæringer 

Told- og Skattestyrelsen har udsendt en meddelelse 

om rækkevidden af momspligten for erklæringer 

mv., som udstedes af læger, tandlæger, kiropraktorer, 

fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige 

personer. 

Meddelelsen supplerer TSS-cirkulære 2004-27, 

der indførte momspligt for disse ydelser med virkning 

fra den 1. april 2005. 

Meddelelsen indeholder en skematisk oversigt 

over momspligten for en lang række af de mest almindelige 

erklæringer, som udstedes af sundhedsfaglige 

personer. 

Kun få erklæringer kan udstedes uden moms. 

Det gælder eksempelvis erklæringer om anbringelse 

af en person på pleje- og behandlingsklinikker 

eller sanatorier samt dødsattester. 

SKM2005.169 af den 21. april 2005 om den 

momsmæssige behandling af erklæringer, der udstedes 

af psykologer, kiropraktorer, læger og andre sundhedsfaglige 

personer. 

© REVITAX 

LA TORRE DI PISA. OPFØRT I 1100-TALLET, 55 METER 

Cirkulærer 

37

30 ST. MARY AXE, LONDON. OPFØRT 2003, 180 METER 

38 EF- og højesteretsdomme 

EF- OG HØJESTERETSDOMME 

Momsfradrag ved salg af 

ejerandele i virksomhed 

EF-domstolen har afgjort, at et selskab havde fradrag 

for moms på hjælpeomkostninger, der blev 

afholdt i forbindelse med virksomhedens udvidelse 

af aktiekapitalen ved notering på børsen. 

Domstolen begrundede sin afgørelse med, at 

overdragelse af nyudstedte ejerandele i en virksomhed 

ikke er et salg af momsfrie værdipapirer, 

men derimod en form for ”byttehandel”, hvor 

virksomheden afgiver en ejerandel mod de nye 

medejeres indbetaling af et beløb af tilsvarende 

værdi. Omkostninger, der er forbundet med denne 

handling, er almindelige generalomkostninger 

i virksomheden, og hvis virksomheden er fuldt 

momspligtig, kan den fulde moms på disse omkostninger 

fradrages. 

Dommen er afsagt i sag C-465/03 (Kretztechnik 

AG), men er endnu ikke offentliggjort 

i Danmark. 

Vore kommentarer: 

Ved flere lejligheder er danske virksomheder blevet 

nægtet momsfradrag for omkostninger i forbindelse 

med salg af egne ejerandele, f.eks. ved aktieemissioner. 

Denne praksis kan ikke længere fastholdes, og det 

må formodes, at Told- og Skattestyrelsen snarest vil 

udsende et cirkulære om genoptagelse af de tidligere 

afgørelser. 

EF-domstolens dom kan dog kun anvendes ved 

overdragelse af nyudstedte ejerandele. Ved almindeligt 

salg af aktier og andre værdipapirer kan momsen 

på hjælpeomkostninger stadig ikke fradrages. 

Honorar for vurdering af udlejningsejendom 

Et selskabs bestyrelse havde valgt, at selskabets udlejningsejendom 

skulle værdiansættes til markedsværdien 

i årsregnskabet, og i den forbindelse blev 

der afholdt en udgift til ejendomsmægler. 

Højesteret fandt, at der var fradrag for udgiften, 

fordi udarbejdelse af et årsregnskab er et led i driften 

af en virksomhed, og udgifter hertil er fradragsberettigede 

driftsomkostninger. 

Dommen er offentliggjort i SKM2005.198. 


I henhold til årsregnskabsloven kan udlejningsejendomme 

værdiansættes efter forskellige principper. En 

af mulighederne er markedsværdien, og for at få fastlagt 

denne valgte selskabet at lade en ejendomsmægler 

vurdere ejendommen. 

Højesteret fastslår, at udarbejdelse af årsregnskab 

er et led i driften af en virksomhed, og udgifter hertil 

i form af eksempelvis honorar til revisor kan derfor 

fratrækkes. 

Udgiften til vurderingen af selskabets udlejningsejendom 

adskiller sig ikke fra andre udgifter til udarbejdelse 

af årsregnskab. Påstanden om, at der var 

tale om et anlægsaktiv, og at det valgte regnskabsprincip 

ikke var nødvendigt, blev pure afvist af 

Højesteret. 

Skattemyndighederne kan stadigvæk ikke blande 

sig i, om en afholdt driftsudgift nu også har været 

nødvendig. Det afgørende er, at det er en driftsudgift. 

Autoforhandlers demovogne 

En autoforhandler kunne ikke afskrive skattemæssigt 

på biler, der var indregistreret og anvendt som 

demonstrationsvogne. 

Højesteret fandt, at demonstrationsvognene 

primært var indkøbt med henblik på videresalg og 

derfor var en del af virksomhedens varelager. Bilerne 

kunne således ikke afskrives som driftsmidler. 



Aktiver, som en virksomhed besidder med henblik på 

videresalg som led i salgsnæring, er normalt varelager, 

medens aktiver til brug i driften normalt er 

driftsmidler. Ved sondringen mellem omsætningsaktiver 

omfattet af varelagerloven og driftsmidler omfattet 

af afskrivningsloven skal der lægges vægt på hensigten 

med erhvervelsen. 

I samme sag havde Vestre Landsret taget stilling 

til biler, som både blev anvendt til udlejning og personalebiler, 

og kun i begrænset omfang som demovogne. 

Her fandt Landsretten, at disse biler opfyldte 

betingelserne for skattemæssig afskrivning. 

© REVITAX

Værdiansættelse af ejendom – 

interesseforbundne parter 

Højesteret har taget stilling til, om værdiansættelsen 

af en fast ejendom kan påvirkes i nedadgående 

retning på grund af sparede handelsomkostninger 

mv. 

Et selskab solgte en ejendom til hovedanpartshaverens 

søn. Ejendommen havde været udlejet til 

sønnen forud for salget og blev solgt til ham uden 

medvirken af en ejendomsmægler. 

Selskabets påstand var, at værdiansættelsen af 

ejendommen skulle afspejle, at der var tale om en 

udlejet ejendom, og at selskabet havde sparet handelsomkostninger, 

som et salg til tredjemand ville 

have medført. 

Højesteret fandt, at der ikke skulle tages hensyn 

til lejemålet mellem hovedanpartshaverens selskab 

og hans søn ved vurderingen af ejendommens 

handelsværdi. 

Et flertal af dommerne i Højesteret fandt, at 

der heller ikke ved værdiansættelsen skulle tages 

hensyn til de omkostninger, som et salg til en 

uafhængig tredjemand kunne medføre. 



Det er svært at være uenig i dommens resultat. 

Udgangspunktet er ejendommens handelsværdi på 

overdragelsestidspunktet. Handelsværdien påvirkes 

selvfølgelig normalt af, om ejendommen er udlejet eller 

ej. Men i det konkrete tilfælde skete salget til lejeren, 

så det er svært at se, hvorfor der i dette tilfælde 

skulle indlægges en forudsætning om, at køberen 

skulle respektere en lejekontrakt. 

Med hensyn til spørgsmålet om de sparede handelsomkostninger 

delte Højesteret sig i et flertal på 3 

og et mindretal på 2 dommere. For flertallets synspunkt 

taler efter vor opfattelse, at en ejendoms handelsværdi 

ikke påvirkes af, om udgifterne til en ejendomsmægler 

spares, hvilket også kan finde sted mellem 

uafhængige parter. 

Sommerhusudlejning – blandet 

benyttelse 

Et sommerhus var overgivet til et udlejningsbureau, 

og ejerens påstand for Højesteret var, at 

sommerhuset ikke havde været anvendt privat og 

derfor udelukkende var erhvervsmæssigt anvendt. 

Formidlingsaftalen med udlejningsbureauet gav 

ejeren ret til at disponere over sommerhuset i 3 

uger i højsæsonen og ellers efter nærmere aftale. 

© REVITAX 

Da formidlingsaftalen ikke afskar ejeren fra at benytte 

sommerhuset, fandt Højesteret, at sommerhuset 

ikke kunne anses for at være udelukkende 

erhvervsmæssigt anvendt. 



Dommen er helt i tråd med en højesteretsdom fra 

2002. 

Det fremgår af praksis på området, at det er en 

afgørende forudsætning for erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed, 

at det kan dokumenteres, at den 

fulde og ubegrænsede dispositionsret er overgivet til 

et udlejningsbureau, således at ejeren er fuldstændigt 

afskåret fra at anvende sommerhuset. 

Tab på medkommanditist 

I denne sag tog Højesteret stilling til, om en kommanditist 

havde fradrag for et tab på et kommanditselskab. 

Tabet var opstået ved, at kommanditisten 

måtte indbetale et yderligere beløb, fordi to 

af kommanditisterne ikke indbetalte den yderlige- 

EF- og højesteretsdomme 

39

FLATIRON BUILDING, NEW YORK. OPFØRT 1902, 87 METER 

40 EF- og højesteretsdomme 

re del af deres indskud, der skulle medgå til dækning 

af selskabets underskud. 

Forpligtelsen over for kommanditselskabet var 

blevet påtaget i forbindelse med stiftelsen af selskabet, 

hvor indskudsbeløbene ikke blev indbetalt 

fuldt ud. 

Der var ikke tvivl om, at en væsentlig del af 

kommanditselskabets underskud bestod af akkumulerede 

underskud på driften. Der var heller 

ikke tvivl om, at beløbet lå inden for den vedtægtsmæssige 

hæftelse efter reglerne om førelse 

af fradragskontoen. 

På trods heraf kom Højesteret frem til, at kommanditistens 

betaling til selskabet i henhold til 

den solidariske, begrænsede hæftelse ikke havde 

en sådan forbindelse til driften, at beløbet var fradragsberettiget. 



Det afgørende element i sagen var, at kommanditisten 

havde påtaget sig en forpligtelse til en solidarisk, 

begrænset hæftelse for de øvrige kommanditisters forpligtelser 

i forbindelse med stiftelsen af selskabet, og 

at den yderligere indbetaling skyldtes denne hæftelse. 

Det var derfor uden betydning, at den yderligere 

indbetaling blev nødvendiggjort af akkumulerede 

driftsunderskud, da det ikke var driftstabet i sig selv, 

der begrundede den yderligere indbetaling. 

Kommanditist – regres 

En kommanditist havde indfriet en kautionsforpligtelse 

vedrørende kommanditselskabets gæld. 

Kommanditisten havde ikke fraskrevet sig regresret 

over for komplementaren, der var den eneste 

øvrige deltager i selskabet. 

Det fremgår af Ligningsrådets anvisning om 

fradragskonto, at saldoen på fradragskontoen kan 

forøges som følge af kommanditistens medhæftelse 

som selvskyldner for selskabsgæld, hvis forpligtelsen 

endeligt påhviler kommanditisten, dvs. 

uden regres til andre selskabsdeltagere. Og dermed 

var sagen afgjort. 

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom med 

det resultat, at kautionsforpligtelsen ikke kunne 

medtages på fradragskontoen. 



Der bør ikke aftales regres, hvis et regreskrav må 

skønnes at være illusorisk. 

© REVITAX

LANDSRETSDOMME 

Virksomhedsordningen – 

sommerhus 

En landmand ejede tre sommerhuse. Det ene lå ca. 

15 km fra bopælen og blev udelukkende anvendt 

privat. De to øvrige sommerhuse blev udlejet. 

Sagen for Landsretten vedrørte det ene udlejningssommerhus, 

der lå 44 km fra bopælen. Huset 

var udstyret, så det var meget velegnet til udlejning. 

Spørgsmålet var, om sommerhuset kunne 

anses for at have været udelukkende erhvervsmæssigt 

anvendt eller ej. 

Udlejning fandt sted gennem et udlejningsbureau. 

Efter udlejningsaftalen skulle ejeren senest 

den 31. oktober med virkning for det næste 

kalenderår give besked, hvis han ønskede at benytte 

sommerhuset privat. Det lå fast, at ejeren 

ikke havde tilkendegivet, at han ønskede at anvende 

sommerhuset privat. 

Det fremgik desuden af udlejningsaftalen, at 

ejeren havde mulighed for selv at benytte sommerhuset 

i ledige uger efter udtrykkelig aftale med 

bureauet, selv om han havde fraskrevet sig rådighedsretten. 

Bureauet kunne dog afvise ejerens private 

anvendelse, hvis det var overvejende sandsynligt, 

at det ville medføre et tab for bureauet. 

Østre Landsret kom frem til, at sommerhuset 

ikke kunne anses for at have været udelukkende 

erhvervsmæssigt anvendt. Retten fremhævede, at 

ejeren havde mulighed for at anvende sommerhuset 

privat året efter ved at give besked inden for en 

tidsfrist, og at ejeren desuden havde mulighed for 

at aftale privat benyttelse i uudlejede uger, dog 

med visse begrænsninger. Retten fastslog endvidere, 

at det var uden betydning, at ejeren og hans 

familie rent faktisk ikke havde benyttet sommerhuset 

privat. 



Sagen er anket til Højesteret, og det bliver meget interessant 

at følge sagen. 

Højesterets dom må antages at få principiel betydning 

for ”sommerhusområdet” i fremtiden. 

Efter vor opfattelse er det afgørende moment i sagen 

Højesterets stillingtagen til det andet punkt i 

© REVITAX 

Landsrettens argumentation om, at ejeren havde adgang 

til at anvende sommerhuset i ledige uger, hvis 

bureauet accepterede det. 

Derimod vil det første punkt ikke blive tillagt betydning 

efter vor opfattelse. Det må kunne accepteres, 

at en sommerhusejer inden en tidsfrist tilkendegiver, 

om han vil fraskrive sig retten til privat anvendelse 

i det følgende kalenderår. Det bør være muligt 

at fraskrive sig retten til privat anvendelse år for 

år. 

Hvis Højesteret stadfæster Landsrettens dom, er 

konsekvensen, at sommerhusejere fremover skal fraskrive 

sig rådighedsretten fuldstændigt, hvis der skal 

statueres udelukkende erhvervsmæssig anvendelse. 

Der er dog et tilfælde, som ikke vil blive afklaret 

med Højesterets dom. Det er den situation, hvor en 

ejer lejer f.eks. en uge i sit sommerhus mod betaling 

af markedslejen, som jo vil være større end den indtægt, 

som han er sikret fra bureauet. 

Hvis en senere dom tager stilling til det tænkte 

tilfælde med det resultat, at der ikke kan statueres 

udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, er retstilstanden 

helt klar. Og i så fald er der ikke meget at 

tale om, for så vil enhver nok så teoretisk mulighed 

for privat anvendelse af et udlejningssommerhus være 

ensbetydende med, at der ikke kan statueres udelukkende 

erhvervsmæssig anvendelse. 

Parcelhusreglen 

Østre Landsret tog stilling til, om ejeren af et parcelhus 

opfyldte beboelseskravet med den virkning, 

at huset kunne sælges skattefrit. 

Ejendommen var erhvervet på auktion i september 

1994. Der var tale om et enfamilieshus 

med et beboelsesareal på 104 m 2 opvarmet med 

elvarme og ovn til fast brændsel. Ejendommen 

blev anvendt som udlejningsejendom. I november 

1997 blev ejendommen solgt, og ejeren realiserede 

en avance på ca. 340.000 kr. 

Fra den 22. august 1997 og frem til salget i 

november samme år var ejeren tilmeldt adressen 

i folkeregistret. 

Ejeren flyttede fra sin landbrugsejendom, som 

var hans fødegård, hvor han havde boet hele sit liv 

bortset fra et par kortere perioder, og han flyttede 

Landsretsdomme 

41

42 Landsretsdomme 

tilbage til landbrugsejendommen igen, da udlejningsejendommen 

blev solgt. 

Ved sagens afgørelse lagde Landsretten vægt på 

følgende forhold: 

• Ejeren havde i hele perioden sin daglige gang på 

landbrugsejendommen, som han fortsat drev. 

• Det registrerede forbrug af el og vand tydede 

ikke på, at huset var blevet benyttet i væsentligt 

omfang. 

• Flytningen til huset skete stort set samtidig 

med, at salgsbestræbelserne blev iværksat. 

Landsretten fandt herefter, at ejeren ikke havde 

godtgjort, at udlejningsejendommen havde tjent 

som hans bolig. Fortjenesten fra salget var derfor 

skattepligtig. 



Der findes efterhånden en lang perlerække af domme 

og kendelser om parcelhusreglen. Også denne sag viser, 

at det afgørende element i disse sager er, om flytningen 

er reel. 

Med de grunde, som Landsretten havde anført, 

kunne dommen ikke føre til et anderledes resultat. 

Følgende forhold styrkede heller ikke ejerens sag: 

• Landbrugsejendommens stuehus blev ikke forsøgt 

udlejet. 

• Kun seng, stol og bord blev medbragt ved flytningen, 

medens øvrige møbler og fjernsyn forblev i 

landbrugsejendommen. 

• Telefon- og avisabonnementer blev ikke berørt af 

flytningen. 

• Komfuret på den solgte ejendom var defekt ifølge 

købsaftalen. 

Moms og registreringsafgift på 

biler 

Organisationen De Danske Bilimportører har anlagt 

sag mod Skatteministeriet, fordi organisationen 

mener, at moms og registreringsafgiftsberegningen 

ved salg af nye biler i Danmark ikke overholder 

EU’s regler. 

Ved salg af en ny bil i Danmark skal der i øjeblikket 

først beregnes moms af bilens pris ekskl. 

afgift, og derefter bliver registreringsafgiften på ca. 

180% beregnet. 

Organisationen mener, at man i stedet først bør 

beregne registreringsafgiften af bilens nettopris og 

derefter beregne moms af bilens værdi inkl. registreringsafgift. 

Hvis organisationen vinder sagen, vil den samlede 

værdi af moms og afgift ved salg af en ny bil 

blive mindre. For eksempel vil man kunne spare 

ca. 10.000 kr. i moms og afgift på en bil, som i 

dag koster 500.000 kr. 

Østre Landsret, hvor sagen er rejst, har besluttet 

at forelægge spørgsmålet for EF-domstolen. Et 

svar forventes først at foreligge i løbet af 2006. 

Sagen er offentliggjort i SKM2005.155. 


Den danske registreringsafgift på biler er suverænt 

den højeste i Europa og kommer i disse år under 

stærkere og stærkere beskydning. 

Foruden den omtalte sag har EU-kommissionen 

indbragt en klage over Danmark for EF-domstolen 

vedrørende det danske forbud mod at lade personer, 

der er bosiddende i Danmark, køre i udenlandsk 

indregistrerede biler. Efter EU-kommissionens opfattelse 

kan forbuddet ikke omfatte personer, som får 

stillet en firmabil til rådighed af en udenlandsk arbejdsgiver. 

Hvis Danmark taber én eller begge sager, skal der 

ske væsentlige ændringer af den danske registreringsafgift, 

som i 2004 indbragte staten godt 16 mia. kr. 

© REVITAX

© REVITAX 

BANK OF CHINA, HONG KONG. OPFØRT 1990, 367 METER 

EF- og højesteretsdomme 

43

ADMINISTRATIVE AFGØRELSER 

44 Administrative afgørelser 

Fleksibel lønpakke 

Et selskab ønskede en gang årligt at tilbyde medarbejderne 

en fleksibel lønpakke, hvor medarbejderne 

ville få mulighed for at vælge mellem: 

• Telefon. 

• Mobiltelefon. 

• Avis. 

• Medarbejderaktier. 

• Offentlig transport. 

• Bredbånd. 

Ved tilvalg af personalegoder ville der ske en generel 

og reel lønreduktion, som ville påvirke grundlaget 

for beregning af ferietillæg og -godtgørelse, 

overtidsbetaling samt pensionsbidrag. Hvis personalegoderne 

blev fravalgt igen på et senere tidspunkt, 

ville det medføre et kontant tillæg til den 

ferieberettigede og pensionsgivende løn. 

For de timelønnede ønskede virksomheden, at 

bruttolønnedgangen skulle fragå i den beregnede 

månedsløn, og at dette fradrag kunne anføres på 

lønsedlen. Lønnedgangen ville få betydning for 

både den ferieberettigede og den pensionsgivende 

løn. Derimod ville der ikke blive ændret på timesatsen 

eller holddriftstillæggene. 

Ligningsrådet godkendte fremgangsmåden i 

den fleksible lønpakke, fordi bruttolønnedgangen 

var reel og havde virkning for de løndele, der afhænger 

af den løbende kontante løn, som f.eks. 

feriepenge og pension. Ligningsrådet tiltrådte også, 

at lønreguleringen blev vist som en beløbsmæssig 

reguleringspost på lønsedlen i det foreliggende 

tilfælde, fordi den aftalte lønnedgang var reel. 

Den bindende forhåndsbesked er offentliggjort 

i SKM2005.105. 


Bruttotrækordninger er interessante for lønmodtagere, 

hvis der er tale om personalegoder, der er skattefrie, 

eller hvor den skattepligtige værdi er mindre end den 

faktiske udgift. Dette er tilfældet for samtlige goder i 

den fleksible lønpakke. Med hensyn til avis er det 

dog en betingelse, at avisen ikke erstatter almindeligt 

avishold i husstanden, når den leveres på hjemmeadressen. 

Det nye element i afgørelsen er, at bruttolønnedgangen 

måtte fremgå af lønsedlen for de timelønnede, 

hvilket naturligvis letter det administrative arbejde. 

Det fremgår dog samtidig af forhåndsbeskeden, at 

Told- og Skattestyrelsen ”i det foreliggende tilfælde” 

intet havde at indvende imod, at beløbet blev vist 

som en reguleringspost på lønsedlen. Denne formulering 

tager efter vor opfattelse et lille forbehold for, at 

fremgangsmåden kan anvendes generelt. 

Brobizz – bruttotrækordning 

Landsskatteretten fastslog i 2004, at medarbejdere 

med fri bil ikke skulle beskattes af en arbejdsgiverbetalt 

brobizz, der blev anvendt til kørsel mellem 

hjem og arbejde, hvis medarbejderne undlod at 

tage befordringsfradrag. 

Ligningsrådet har nu taget stilling til arbejdsgiverbetalt 

brobizz i en bindende forhåndsbesked, 

hvor medarbejderen ville anvende egen bil til kørsel 

mellem hjem og arbejde. 

Medarbejderen skulle selv betale for brobizzen 

ved en nedgang i bruttolønnen, der svarede til arbejdsgiverens 

faktiske udgift til et brobizz-pendlerabonnement. 

Bruttolønnedgangen ville få virkning 

på alle løndele. 

Ligningsrådet godkendte bruttotrækordningen 

med vægt på følgende forhold: 

• Nedsættelsen af den kontante løn ville få generel 

virkning på alle løndele, herunder pensionsbidrag, 

feriepenge og overtidsbetaling. 

• Lønnen ville ikke blive reguleret løbende i forhold 

til brobizz-udgiften. 

• Arbejdsgiveren skulle bære den økonomiske risiko 

ved ordningen og var direkte forpligtet over 

for udbyderen af brobizzen. 

Medarbejderen ville ikke være skattepligtig af brobizzen, 

hvis den kun blev anvendt til erhvervsmæssig 

kørsel og kørsel mellem hjem og arbejde. 

Samtidig kunne medarbejderen foretage det almindelige 

kørselsfradrag for befordring mellem 

hjem og arbejde. 

Hvis medarbejderen benyttede brobizzen til anden 

privat kørsel end kørsel mellem hjem og ar- 

© REVITAX

ejde, ville der være tale om et skattepligtigt personalegode. 

Det skattepligtige beløb udgør efter 

hovedreglen den værdi, som medarbejderen selv 

skulle have betalt for godet. 




Arbejdsgiverbetalt befordring mellem hjem og arbejde 

er et skattefrit personalegode, hvis medarbejderen 

undlader at selvangive befordringsfradrag. Skattefriheden 

gælder også, selv om medarbejderen selv finansierer 

personalegodet via en generel lønnedgang. 

Denne regel om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt 

befordring kan ikke anvendes ved kørsel i egen bil, 

fordi kørsel mellem hjem og et fast arbejdssted ikke 

er erhvervsmæssig kørsel, og derfor kan der ikke udbetales 

skattefri kørselsgodtgørelse. 

Derimod kan arbejdsgiveren dække udgiften til 

brobizz uden skattemæssige konsekvenser for medarbejderen, 

hvis brobizzen kun anvendes i forbindelse 

med erhvervsmæssig kørsel og kørsel mellem hjem og 

arbejde. Ved kørsel mellem hjem og arbejde kan der 

foretages befordringsfradrag efter de almindelige regler, 

herunder for kørslen over broen. Der kan derimod 

ikke foretages brofradrag på henholdsvis 90 kr. 

(Storebælt) og 50 kr. (Øresund) hver vej, hvis medarbejderen 

har arbejdsgiverbetalt brobizz. Dette gælder, 

selv om medarbejderen selv finansierer ordningen 

via en bruttolønnedgang. 

Arbejdsgiverbetalt sundhedsordning 

Ligningsrådet har taget stilling til, om en arbejdsgiverbetalt 

årlig sundhedsundersøgelse var skattefri 

for de ansatte. 

En virksomhed ønskede at tilbyde samtlige ansatte 

en sundhedsundersøgelse én gang årligt med det 

formål: 

• at nedbringe sygefraværet blandt de ansatte og 

• at øge de ansattes opmærksomhed på stressrelaterede 

sygdomme, der kan opstå i forbindelse 

med arbejdet. 

De ansatte skulle udfylde et spørgeskema om højde, 

vægt, livsstil (motion, tobak, alkohol og medicin) 

osv. Endvidere ville de få målt blodtryk, kolesterol 

og lungefunktion samt få foretaget elektrokardiografi 

og røntgen af lunger og hjerte. På baggrund 

af svarene i spørgeskemaet og de foretagne 

© REVITAX 

undersøgelser ville der være en afsluttende samtale 

med en læge. 

Det var Ligningsrådets opfattelse, at de ansatte 

ville være skattepligtige af den påtænkte sundhedsordning, 

fordi ordningen mere havde karakter af 

en egentlig helbredsundersøgelse. 




Lægebehandlinger – hvad enten det er operationer, 

tandlægebehandlinger, zoneterapibehandlinger eller 

andet – er som udgangspunkt private udgifter. Arbejdsgiverens 

betaling af disse udgifter medfører skattepligt 

for medarbejderne. 

Arbejdsgiverbetalte udgifter til forebyggelse eller 

behandling af arbejdsrelaterede skader er skattefrie 

for medarbejderne. Arbejdsgiverens betaling af andre 

sundhedsudgifter er som udgangspunkt skattepligtig, 

medmindre der eksisterer særskilt lovhjemmel for 

skattefrihed. 

I 2002 blev arbejdsgiverbetalte behandlingsudgifter 

skattefrie under forudsætning af, at der er tale om 

en ordning som led i en generel personalepolitik, og 

at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om behandlingsbehov. 

I 2004 tog Ligningsrådet stilling til en sundhedsundersøgelse, 

der ville omfatte måling af kolesterol, 

blodtryk, blodsukker, højde og vægt. Derudover skulle 

medarbejderne besvare en række spørgsmål for at 

få klarlagt eventuelle helbredsrisici. Ligningsrådet 

fandt, at der var tale om en overordnet og generel 

sundhedsundersøgelse af virksomhedens personale, 

bl.a. med det formål at forbedre arbejdsmiljøet og 

derigennem at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne. 

Da der ikke var tale om en egentlig helbredsundersøgelse, 

var ordningen skattefri for medarbejderne. 

Den eneste umiddelbare forskel på fakta i de to 

afgørelser er, at der i den nyeste afgørelse yderligere er 

tale om måling af lungefunktion, elektrokardiografi 

og røntgen af lunger og hjerte. Disse ekstra undersøgelser 

bevirkede, at sundhedsordningen efter Ligningsrådets 

opfattelse fik karakter af en egentlig helbredsundersøgelse, 

som ville være skattepligtig for 

medarbejderne. 

Værdi af fri bil ved sale and 

lease back 

I praksis har der været prøvet forskellige fremgangsmåder 

for at nedbringe beregningsgrund- 

Administrative afgørelser 

45


laget for værdi af fri bil fra 75% af nyvognsprisen 

til bilens markedsværdi, når bilen passerer en alder 

på 3 år. En af fremgangsmåderne er at foretage et 

koncerninternt salg af bilen, når bilen er mere end 

3 år gammel regnet fra første indregistreringsdato. 

I en sag for Landsskatteretten blev bilen solgt 

fra driftsselskabet til holdingselskabet, hvorefter 

den blev udlejet til driftsselskabet og stillet til rådighed 

for hovedanpartshaveren. Hovedanpartshaveren 

var bruger af bilen både før og efter salget, 

som skete efter mere end 3 års ejertid. 

Den lokale told- og skatteregion mente, at hovedanpartshaveren 

fortsat skulle beskattes af værdi 

af fri bil beregnet som 75% af bilens oprindelige 

nyvognspris. 

Landsskatteretten fandt, at beregningsgrundlaget 

for værdi af fri bil var holdingselskabets anskaffelsessum, 

fordi denne ubestridt var et udtryk 

for bilens reelle handelspris. 

Kendelsen er offentliggjort i SKM2005.86. 


Landsskatteretten har taget stilling til problematikken 

om koncerninternt salg af firmabiler i flere kendelser. 

I en sag blev firmabilen, der var mere end 3 år 

gammel, solgt fra driftsselskabet til holdingselskabet, 

men bilen blev ikke tilbageleaset til driftsselskabet. 

Hovedanpartshaverens påstand var, at overdragelsen 

af bilen til holdingselskabet var erhvervsmæssigt begrundet, 

og at værdi af fri bil herefter skulle beregnes 

på grundlag af holdingselskabets købspris. Landsskatteretten 

fandt, at overdragelsen af bilen ikke var for- 

ROCKEFELLER CENTER, NEW YORK. 

retningsmæssigt eller erhvervsmæssigt begrundet, og at 

overdragelsen derfor ikke skulle tillægges betydning i 

relation til beregning af værdi af fri bil. Landsskatteretten 

bemærkede desuden, at det ikke havde nogen 

betydning for kendelsens udfald, at bilen ikke blev 

tilbageleaset til driftsselskabet. Kendelsen er afsagt i 

2005, men er ikke offentliggjort. 

Landsskatteretten har i en anden sag taget stilling 

til overdragelse af biler mellem søsterselskaber. Bilerne 

blev solgt fra selskab A til selskab B på et tidspunkt, 

hvor de var mere end 3 år gamle. Salget af 

bilerne skete på markedsvilkår, hvor selskab B betalte 

købesummen og fik bilerne omregistreret osv. Der 

blev indgået en skriftlig leasingaftale mellem selskab 

B og selskab A. Landsskatteretten fandt, at beregningsgrundlaget 

for værdi af fri bil udgjorde selskab 

B’s købspris. Også denne kendelse er afsagt i 2005, 

men er ikke offentliggjort. 

Maskeret udlodning – tab ved 

salg af båd 

Et selskab købte i 1999 en båd for ca. 880.000 

kr., som blev udlejet til selskabets datterselskab 

for 12.000 kr. Datterselskabet drev den danske 

afdeling af et internationalt executive-firma og 

anvendte båden til repræsentative formål. Moderselskabet 

havde ikke lejeindtægter i 2000 og 2001. 

Båden blev kun anvendt af datterselskabet og hovedanpartshaveren. 

Landsskatteretten fandt, at selskabets anskaffelse 

af båden ikke havde været forretningsmæssigt 

begrundet, men var sket på grund af hovedanpartshaverens 

interesse og indflydelse i selskabet. 

© REVITAX

Tabet på ca. 366.000 kr. ved salget af båden blev 

derfor anset for at være en maskeret udlodning til 

hovedanpartshaveren. 



Kendelsen illustrerer, at dispositioner, som ikke er 

forretningsmæssigt begrundet, kan medføre, at hovedaktionærer 

bliver udlodningsbeskattet af de tab, 

som selskabet påføres. 

Der kan i øvrigt henvises til en dom fra Østre 

Landsret (SKM2004.107), som også omhandlede 

maskeret udlodning til en hovedanpartshaver, hvor 

selskabet led et tab ved videresalg af en motorbåd. 

Gaveafgift – et eller flere 

bundfradrag 

Ægtefæller anses for at være to selvstændige gavegivere 

og to selvstændige gavemodtagere. Det er 

uden afgiftsmæssig betydning, om gaverne gives af 

fælleseje, skilsmissesæreje eller særeje, eller om gaverne 

indgår i modtagerens fælleseje, skilsmissesæreje 

eller særeje. 

Samtidig kan ægtefæller dog kun anses for at 

være to selvstændige henholdsvis gavegivere og gavemodtagere, 

hvis det er godtgjort, at gaverne er 

ydet henholdsvis til eller fra hver ægtefælles bodel, 

skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje. 

Sagen for Landsskatteretten drejede sig om en 

overdragelse af en landbrugsejendom fra en fader 

til en søn i 1999. 

Landsskatteretten anså de nedskrivninger på 

anfordringsgælden i henholdsvis 2000, 2001 og 

2002, der blev ydet som afgiftsfrie gaver fra moderen 

til sønnen og til sønnens ægtefælle samt fra faderen 

til sønnens ægtefælle, for at være yderligere 

gaver fra faderen til sønnen, da anfordringsgælden 

kun omfattede sønnen som debitor og faderen 

som kreditor. 



Kendelsen fra Landsskatteretten illustrerer på bedste 

vis, at det i forbindelse med gaveoverdragelse til 

børn, svigerbørn og børnebørn er muligt at opnå 

betydelige besparelser på grund af reglerne om skattefrie 

bundfradrag, og fordi ægtefæller anses for at være 

selvstændige gavegivere og gavemodtagere. 

Men der er ikke frit valg på alle hylder! Man kan 

eksempelvis ikke give gaver i form af aktier, hvis 

man ingen aktier ejer. 

© REVITAX 

Afskrivning på laserprintere 

Landsskatteretten har taget stilling til, om en virksomheds 

udgift til udskiftning af printere var en 

fradragsberettiget vedligeholdelsesudgift, eller om 

udgiften skulle aktiveres og afskrives som et driftsmiddel. 

Landsskatteretten udtalte, at fradragsberettigede 

vedligeholdelsesudgifter er udgifter, der er en følge 

af almindeligt slid og ælde i ejertiden. Forbedringsudgifter 

sidestilles derimod med udgifter til 

anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere 

sammen med allerede anskaffede aktiver, og de 

skal derfor afskrives sammen med aktivet. Da der 

var tale om en udskiftning af printere, skulle udgiften 

aktiveres. 



Udgiften til udskiftning af printere kan ikke fradrages 

som småanskaffelser, selv om den enkelte printers 

anskaffelsessum er mindre end den gældende beløbsgrænse. 

Årsagen er, at der er tale om et aktiv, som er 

bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede 

aktiver i form af pc’ere mv. Sådanne aktiver anses 

for at være ét driftsmiddel i relation til afskrivningslovens 

bestemmelse om straksafskrivning. 

Det medfører dog ikke, at aktiverne ikke anses for 

at være selvstændige aktiver efter statsskattelovens bestemmelser 

om driftsomkostninger. Udgiften til udskiftning 

af printere skulle derfor aktiveres og afskrives. 

Negativ indskudskonto ved 

virksomhedsomdannelse 

Frem til sommeren 2004 var det muligt at udligne 

en negativ indskudskonto med aktiver, som var 

placeret uden for virksomhedsordningen, men 

blev medtaget i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. 

Disse aktiver kunne f.eks. 

bestå i aktier i et indkøbsselskab, en blandet benyttet 

bil eller en blandet benyttet ejendom. 

Hvis eksempelvis en blandet benyttet ejendom 

blev medtaget i den skattefrie virksomhedsomdannelse, 

kunne ejendommen reducere en negativ 

indskudskonto. 

Med en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet 

blev denne praksis ændret, således at disse 

aktiver ikke længere kunne indskydes via indskudskontoen 

og dermed udligne en negativ 

saldo. 

Landsskatteretten har nu ændret Ligningsrådets 

afgørelse. Herefter er det igen muligt at medtage 

OPFØRT 1931-1933, 263 METER 

Administrative afgørelser 

47


disse aktiver på indskudskontoen i året før omdannelsen, 

hvis aktiverne medtages i virksomhedsomdannelsen. 

Aktivernes værdi kan dermed anvendes 

til at udligne en eventuel negativ indskudskonto. 



Ved en skattefri virksomhedsomdannelse er det et 

krav, at indskudskontoen i virksomhedsordningen 

ikke er negativ. 

Hovedreglen er, at alle aktiver og passiver i virksomheden 

skal overdrages til selskabet ved en skattefri 

virksomhedsomdannelse. Dette gælder eksempelvis 

også en aktiepost i en salgskæde, som virksomheden 

er medlem af. Aktieposten skal medtages i den skattefrie 

virksomhedsomdannelse, selv om aktieposten ikke 

kan indgå i virksomhedsordningen. Det er derfor også 

kun naturligt, at værdien af sådanne aktiver kan 

medregnes ved opgørelsen af indskudskontoen. 

Oprydning i skov og plantage – 

momsbeskatningssted 

Et tysk selskab indgik en aftale med Skov- og Naturstyrelsen 

om at foretage oprydning i danske 

skove og plantager efter orkanen i 1999. Arbejdet 

gik ud på at opskære væltede træer og fjerne det 

opskårne træ fra området. Styrelsen solgte det opskårne 

træ til det tyske selskab, som derefter udførte 

træet til Tyskland. Selskabet brugte en række 

underleverandører til selve opskæringsarbejdet, 

herunder en svensk virksomhed. 

De danske myndigheder forlangte dansk moms 

af det vederlag, som det svenske selskab modtog 

for sit opskæringsarbejde. Myndighederne anså 

det svenske firmas arbejde for at være arbejde på 

fast ejendom i Danmark, da definitionen på fast 

ejendom foruden selve jordarealet også omfatter 

træer og anden beplantning på arealet. Ydelser på 

fast ejendom har momsbeskatningssted i det land, 

hvor ejendommen ligger. 

Landsskatteretten afgjorde, at arbejde på allerede 

væltede eller fældede træer er arbejde på løsøre. 

Da træet i den konkrete sag blev udført af Danmark 

efter endt behandling, kunne der ikke opkræves 

dansk moms af vederlaget for arbejdet. 



Det centrale punkt i kendelsen er, at arbejdet vedrørte 

allerede fældede eller væltede træer. 

Efter udvidelsen af EU er det blevet mere og mere 

populært hos danske virksomheder at anvende underleverandører 

fra Østeuropa til at udføre arbejde på 

fast ejendom i Danmark. Hvis underleverandøren 

eksempelvis skal anlægge eller vedligeholde frugtplantager 

eller arealer med juletræer, kan denne kendelse 

ikke anvendes, og underleverandøren skal beregne 

dansk moms af sit vederlag. 

Intet momsfradrag for repræsentation 

i egen kantine 

I 2000 afgjorde Landsskatteretten, at kaffe og te, 

der blev serveret for virksomhedens gæster i forbindelse 

med møder på virksomhedens adresse, 

ikke var repræsentation i momslovens forstand. 

Der var derfor momsfradrag for købet af kaffe 

og te til dette formål. 

Med henvisning til denne kendelse bad en virksomhed 

om fradrag for moms på madvarer, som 

blev serveret for virksomhedens gæster efter forretningsmøder 

og lignende. Maden blev fremstillet i 

virksomhedens egen kantine. 

Landsskatteretten afgjorde, at momsfradragsretten 

ikke kunne udstrækkes til også at omfatte 

egentlige madvarer, som fremstilles i egen kantine. 

Bespisning af gæster i egen kantine er repræsentation. 



Kendelsen understreger, at repræsentationsbegrebet 

fortolkes meget snævert i Danmark. 

Hvis en virksomhed skal opnå nogen form for 

momsfradrag ved bespisning af gæster, skal bespisningen 

ske i en egentlig restaurant og ikke i egen kantine. 

Ved indkøb af strengt erhvervsmæssige restaurantydelser 

kan virksomheden fradrage 25% af momsbeløbet. 

© REVITAX

RUNDETÅRN, KØBENHAVN. OPFØRT 1642, 35 METER

Andersen Hübertz Kirkhoff, statsautoriseret revisionsaktieselskab, København 

Busch-Sørensen, Statsautoriseret revisionspartnerselskab, Århus / Skanderborg 

cityrevision, statsautoriseret revisionspartnerselskab, Århus 

Gunni Pedersen, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, København 

Haugbyrd, Faurum & Andersen, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Frederiksberg 

Kresten Foged, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, København 

Krøyer Pedersen, Statsautoriserede revisorer I/S, Holstebro / Struer 

Kvist & Jensen, Statsautoriserede revisorer A/S, Randers / Hammel / Hadsund / Grenaa / Hadsten 

Revisionskontoret Lemvig-Thyborøn, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Lemvig / Thyborøn 

Lund Thomsen & Partnere, Statsautoriseret revisionsinteressentskab, København 

H. Martinsen, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Esbjerg / Grindsted / Kolding / Varde / Vejen / Vejle 

Partner Revision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Brande / Galten / Herning / Ikast / Jelling / 

Ringkøbing / Silkeborg / Skjern / Tarm 

Revision Syd, Statsautoriserede revisorer I/S, Nykøbing F 

PKF Revisorsamvirket, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, Herlev 

RIR Revision, Statsautoriserede revisorer I/S, Roskilde / Holbæk 

SønderbroHus, Statsautoriseret Revisionsinteressentskab, Horsens 

Sønderjyllands Revision, Statsautoriseret revisionsaktieselskab, Aabenraa / Padborg 

Ullits & Winther, Statsautoriserede revisorer I/S, Viborg 

Redaktion afsluttet den 27. juni 2005 

Skatteinformation er udarbejdet i samarbejde 

mellem RevisorGruppen Danmark og Revitax. 

Redaktion: Revitax A/S. 

Vi tager forbehold for fejl og mangler i vort 

referat af lovgivning med mere, og vi påtager 

os intet rådgivningsansvar uden forudgående 

konsultation vedrørende de omhandlede 

emner. 

Eftertryk af uddrag af materialet med kildeangivelse 

tilladt. 

RevisorGruppen Danmark er en videnbaseret 

sammenslutning af selvstændige, statsautoriserede 

revisionsfirmaer. 

Grafisk tilrettelæggelse: Moquist Copenhagen ApS. 

Tryk: www.silkeborg-bogtryk.dk

Skatteinformation august 2005

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?