Gruppe nr: 6 Katja Deichmann, Martin Grøndal, Emil Bjerg Jensen ...

Gruppe nr: 6
Katja Deichmann, Martin Grøndal, Emil Bjerg Jensen, Ida Egedal, Victoria Rahbek
Indledning
Som løsning på opgaven om at videreudvikle og udvide biografoplevelsen, er vi
kommet frem til en idé vi kalder Sanselabyrinten. Idéen er her at sanselabyrinten skal
skærpe biografgængerens sanser og gøre vedkommende “klar” til at gå i biografen.
Mange idéer til labyrinten har været i spil, men den idé vi har forsøgt at skitsere med
Arduinoen, har været en form for lysvæg, hvor lysstyrken vil ændre sig, alt efter hvor
tæt biografgængeren kommer på væggen. Til dette har vi brugt en ultralydssensor,
kombineret med en opto-coupler 4N35 og et par lommelygter, for at illustrere
hvordan væggen ville komme til at fungere i sanselabyrinten.
Forløbet med Arduino sketching
1) At kunne generere, fastholde og stimulere til videreudviklingen af en given ide om
en tilstræbt brugeroplevelse. Herunder den hurtighed og lethed, hvormed der kan
frembringes en mangfoldighed af sketches.
• Da vi skulle til at prøve at implementere nogle af vores ideer omkring
projektet havde vi, på grund af vores begrænsede færdigheder inden for
programmenringen, en del problemer med at få en kreativ proces op at køre;
frem for at arbejdet med arduino-platformen hjalp os med at se muligheder og
nye måder at gøre tingene på, blev det mere en klods om benet da selv det at
få det mest simple program op at køre, blev en timelang proces.
Vi har altså erfaret, at denne sketching-teknik, i vores gruppe, ikke er god for
hurtighed og lethed, men derimod kan bruges til at generere nogle konkrete
ideer med et fastere fokus, i forhold til forrige forløb med videosketching. Når
man arbejder med programkodning, er det nemt at gå ind og ændre i den og
dermed skabe forskellige og nye sketches. Det er reflection-in-action som
Schön omtaler i sin tekst: ”Designing as reflective conversation with the
materials of a design situation”. Har man en primær idé/koncept og et
udgangspunkt til denne idé, kan man nemt lave småændringer på detaljerne,
kombinere diverse sensorer og udforske de forskellige variationer denne idé
eller koncept kan have, imens man sidder med hardwaren foran sig.
Vi blev i dette forløb udfordret til at vælge mellem de idéer vi havde og det
medførte nogle enkle, men konstruktive og fokuserede sketches.
2) At kunne balancere åbenhed og mangetydighed med konkretisering og
detaljerigdom i sketchingen af en tilstræbt brugeroplevelse. Herunder at kunne
balancere mellem detalje og helhed i udforskningen af en tilstræbt brugeroplevelse.
• I modsætning til videosketching, hvor der er mulighed for at lave meget åbne
sketches, er hardware-sketching ikke ligeså mangetydig og åben for
fortolkning. Dette forløb har været meget fokuseret på konkretisering og
detaljerigdom i en lille del af helheden ved brugssituationen. Det gode ved, at
man kun har de helt nødvendige funktioner i et koncept og ikke har sat form

og udseende på er, at man let kan koncentrere sig om denne udvalgte del og
udforske de forskellige mulige funktioner.
3) At kunne adressere dynamikken i samspillet mellem den tilstræbte brugeroplevelse
og de fysiske og sociale omgivelser, denne oplevelse er tænkt sig at udspille sig i.
• Der nås et punkt i sketchingprocessen, hvor man har sketchet sig frem til
fremstillingen af en artefakt, der opfører sig forholdsvist realistisk i
brugssituationen. Ved hjælp af et batteri, er der mulighed for at tage artefakten
med sig rundt. På den måde kan man se idéen i samspillet mellem
brugssituationen og de fysiske omgivelser. Man kan røre og se artefakten og
de sociale omgivelser, og kan gennemspille forskellige brugssituationer med
artefakten som omslutter Arduinoen. Her sker en ‘reflection-on-action’, hvor
man kan tage resultaterne fra gennemspilningen af brugssituationen og
videreudvikle på idéen. Man kan også skabe nogle helt nye idéer, som så skal
gennem hele hardware-skecthingprocessen før den nye idé kan afprøves i
brugssituationen.
4) At kunne bibringe empati for brugeren
• En stor styrke ved hardware sketching er, efter vores mening, at man med de
programmerede effekter kan udforske brugerens reaktion endnu bedre end
med videosketching. Vores sketch er meget simpel, ligesom det formål den
har i vores projekt. Udforskning af den konkrete brugssituation gav derfor
meget få begrænsninger, og gjorde det let for os at se på forskellige situationer
og dermed opnå bedre forståelse og empati for brugeren.
5) At adressere kropslig erfaring og direkte sansbarhed i den brugeroplevelse der
sketches.
• Vi har arbejdet mest med sensorer, da vi har valgt det som grundsten i vores
projekt med sanselabyrinten. Sensorer giver et utrolig godt og hurtigt indtryk
af de fysiske rammer i vores koncept. Selv at kunne opleve idéen, giver et
godt indblik i hvad der fungerer og hvad det ikke fungerer. Hardware
sketching giver stor mulighed for direkte sansbarhed, da man i programmering
og idégenererings processen, med det samme, ser resultatet af småændringer.
Senere hen i processen står man så med en artefakt, som opfører sig tilpas
realistisk i forholdt til den tilstræbte brugssituation.