Gruppe nr: 6 Katja Deichmann, Martin Grøndal, Emil Bjerg Jensen ...

og udseende på er, at man let kan koncentrere sig om denne udvalgte del og
udforske de forskellige mulige funktioner.
3) At kunne adressere dynamikken i samspillet mellem den tilstræbte brugeroplevelse
og de fysiske og sociale omgivelser, denne oplevelse er tænkt sig at udspille sig i.
• Der nås et punkt i sketchingprocessen, hvor man har sketchet sig frem til
fremstillingen af en artefakt, der opfører sig forholdsvist realistisk i
brugssituationen. Ved hjælp af et batteri, er der mulighed for at tage artefakten
med sig rundt. På den måde kan man se idéen i samspillet mellem
brugssituationen og de fysiske omgivelser. Man kan røre og se artefakten og
de sociale omgivelser, og kan gennemspille forskellige brugssituationer med
artefakten som omslutter Arduinoen. Her sker en ‘reflection-on-action’, hvor
man kan tage resultaterne fra gennemspilningen af brugssituationen og
videreudvikle på idéen. Man kan også skabe nogle helt nye idéer, som så skal
gennem hele hardware-skecthingprocessen før den nye idé kan afprøves i
brugssituationen.
4) At kunne bibringe empati for brugeren
• En stor styrke ved hardware sketching er, efter vores mening, at man med de
programmerede effekter kan udforske brugerens reaktion endnu bedre end
med videosketching. Vores sketch er meget simpel, ligesom det formål den
har i vores projekt. Udforskning af den konkrete brugssituation gav derfor
meget få begrænsninger, og gjorde det let for os at se på forskellige situationer
og dermed opnå bedre forståelse og empati for brugeren.
5) At adressere kropslig erfaring og direkte sansbarhed i den brugeroplevelse der
sketches.
• Vi har arbejdet mest med sensorer, da vi har valgt det som grundsten i vores
projekt med sanselabyrinten. Sensorer giver et utrolig godt og hurtigt indtryk
af de fysiske rammer i vores koncept. Selv at kunne opleve idéen, giver et
godt indblik i hvad der fungerer og hvad det ikke fungerer. Hardware
sketching giver stor mulighed for direkte sansbarhed, da man i programmering
og idégenererings processen, med det samme, ser resultatet af småændringer.
Senere hen i processen står man så med en artefakt, som opfører sig tilpas
realistisk i forholdt til den tilstræbte brugssituation.