Fysiologiske sygdomme i græsset i forårstiden - Turfgrass

A r t i k e l
62 < <
Fysiologiske sygdomme
i græsset i forårstiden
Sygdomme i græsset på golfbaner
kan teknisk set beskrives som en hvilken
som helst forstyrrelse i græssets
vækst forårsaget af en levende organisme
eller en miljøfaktor, som griber
forstyrrende ind i fotosyntese, translokation
eller forbruget af stofskifteprodukter,
mineralgødning og vand i
en sådan grad, at den påvirkede plante
ændrer udseende, eller er væsentlig
ændret i vækstrate sammenlignet med
en sund plante. Sygdomme i græsset
kan opdeles i biologiske smitsomme
sygdomme og fysiologiske ikke smitsomme
sygdomme.
Biologiske smitsomme sygdomme
er de, som er forårsaget af svampe,
virus, bakterier, mycoplasma og nematoder.
Fysiologiske ikke smitsomme
syg domme kan være forstyrrelse i
græssets vækst forårsaget af klimatiske
forhold kulde, tørke eller dårlig dræning,
spild af hydraulisk olie og benzin
eller svidninger forårsaget af forskellige
gødninger og kemikalier eller forstyrrelser
i græssets vækst forårsaget af mangel
på gødning i vækstlaget.
Nogle sygdomme er forbundet
med bestemte græsarter og viser sig i
bestemte farver og mønstre under bestemte
miljø og jordbundsforhold og
på bestemte årstider. Som konsekvens
kan det være vanskeligt at identificere
de forskellige sygdomme. Det er derfor
afgørende nødvendigt, at kunne
skelne mellem de forskellige græsarter
og mellem symptomerne på de forskellige
sygdomme for at kunne lave
Af Martin Petersen, Turfgrass Agronomist
et plejeprogram eller foreskrive en kemisk
behandling.
Temperaturens effekt på græssets vækst
Temperatureffekten på planternes vækst
og udseende er mere kompleks og vanskeligere
at definere end effekten af vand
og gødning. Variationer i temperatur påvirker
direkte græssernes blade og rødder,
under naturlige forhold reagerer blade og
rødder uensartet på de herskende temperaturforhold.
Temperaturforholdene har
direkte indflydelse på, hvor effektive de
fysiologiske processer i græsset foregår
Stofskiftet i en plante under lave temperaturforhold
kan medføre, at planten
får et helt andet udseende end i en plante
under optimale temperaturforhold. En
temperaturforskel på blot 1 grad kan ændre
planternes vækst og udseende. Lave
temperaturforhold påvirker græssets vækst
ved reduceret transpiration, reduceret optagelse
af vand og gødning og ved manglende
translokation af stofskifteprodukter.
Purpurfarvede eller rød violette pletter
i græsset i foråret
På greens med bestand af enårig rapgræs
og hvene kan der i foråret efter nogle dage
med varmt og tørt vejr og når jordtemperaturen
er over 6-7 grader være begyndende
vækst i græsset. Hvis der herefter opstår
en periode med skiftende vejrforhold,
koldt og tørt vejr og lidt nattefrost, eller en
periode med tør østenvind, kan græsvæksten
gå i stå igen. Der opstår farveændringer
i bladene på det en-årige rapgræs. Bladene
bliver mørke og purpurfarvede med
skær af rødt og blåt. Angrebet optræder i
cirkulære pletter i kontrast til den almindelige,
ofte lidt syge og gullige farve, man
almindeligvis ser i det enårig rapgræs i
vintertiden. De gullige og purpuragtige
farver står meget stærkt i kontrast til hinanden,
hvilket gør angrebet meget dramatisk.
Med stigende temperatur og nedbør
kan græsset kortvarigt blive grønt for igen
for at skifte til den purpuragtige røde
violette farve, når vækstforholdene forringes.
Farveændringerne er forbundet med
pigmentændringer i klorofylet i bladene,
som følge af manglende optagelse af vand
og gødning, især manglende optagelse af
kvælstof, fosfor og kalium.
Ved fotosyntese i bladene under optimale
temperaturforhold dannes der
sukker, som translokeres fra bladene til
bladbasis og vækstpunkter, hvor det opmagasineres
eller bruges til vækst. Hvis der
på et tidspunkt i foråret efter begyndende
græsvækst opstår en periode med koldt og
tørt vejr, vil det sukker, der er dannet ved
fotosyntesen ophobes i bladene. Pigmenter,
der er forbundet med sukker, de såkaldte
Anthocyaniner, der altid er til stede
i bladene men uundgåeligt maskeret af det
grønne klorofyl i bladene, vil nu blive dominerende.
Anthocyaniner
Anthocyaniner er farvestoffer opløst i cellekærnerne,
de tilhører glucociderne, der
dannes af forskellige sukkerarter. Anthocyaninerne
er almindeligvis forbundet med
den farveændring, der optræder i løvtræerne
i efterårstiden. Frostskader i klorofylet
kan også danne anthocyaninkomponenter
og derved medføre farveændringer i græsset.
Anthocyaniner bliver dominerende,
når vækst og produktionsforholdene ikke
er optimale. Anthocyaniner dannes især
ved lav temperatur og tørke, når der er
G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 0 <

mangel på, eller dårlig optagelse af vand,
kvælstof og fosfor og ophobning af sukker
i bladene som følge af manglende translokation.
Ophobning af sukker i bladene
kan give øget dannelse af anthocyaniner
i græsset og give øget vinterhærdighed.
Anthocyaniner kan dannes ved gødskning
med sukkerholdige gødninger
Fosformangel i græsset
I forårstiden kan der i perioder med
manglende græsvækst eller dårlige vækstforhold
forårsaget af kulde eller tørke,
forekomme ophobning af anthocyaniner
i bladene på grund af fosformangel eller
manglende optagelse af fosfor som følge af
de lave temperaturforhold, eller alternativt
fordi fosfor i vækstlaget findes i en form,
der ikke kan optages af græsset.
Fosfor er det gødningsstof, der har størst
indflydelse på græssets vækst og hvis optagelse
er mest påvirket af vækstlagets
temperaturforhold. I perioder med lav
temperatur og tørt vejr reduceres tilgængeligheden
af fosfor.
Vores erfaring - Din garanti!
NYHED
OVERFLADE
AFVANDING/
DRÆNING
• Slidser ned til 25
cm, fylder slidsen
op med sand
eller leca i en
arbejdsgang.
> > F y s i o l o g i s k e s y g d o m m e i g r æ s s e t i F o r å r s t i d e n < < A r t i k e l
Optagelse af fosfor er direkte forbundet
med græssets fotosyntese og stofskifteaktivitet,
lysintensiten og med mængden
af ilt, kvælstof og vand i vækstlaget. Ved
fosformangel får græsset smalle og tynde
blade, svagt rodsystem og dværgagtig
vækst. Bladene får karakteristisk gullig,
rødlig eller violet bladfarve som følge af
ophobning af anthocyaniner i bladene.
Angrebet forveksles ofte med angreb af
Rødtråd (Corticium fuciforme) som er en
svampesygdom.. Fosfor kan forekomme i
vækstlaget, men temperaturen er for lav
til, at græsset kan optage gødningen. Årsagen
hertil er, at vækstlagets fysiske og kemiske
egenskaber er påvirket af temperaturforholdene.
Græsset må selv frigøre det
adsorberede fosfor. Dette kan kun ske ved
at græsrødderne udskiller hydrogenfosfattioner,
der tvinger det adsorberede fosfor
ud i vækstlaget. Tilstrækkelige mængder af
hydrogenfosfationer kan kun produceres,
når vækstlagets temperatur er tilpas høj.
Hertil kommer, at de frigjorte fosfationer
skal transporteres hen til græssets rødder,
hvilket skal ske ved diffusion, hvortil der
kræves energi i form af temperatur og
varme. Efterhånden som vækstlagets temperatur
stiger vil frigørelses- og translokationsprocesserne
aktiveres og græsset kan
igen optage gødningen og symptomerne
på fosformangel forsvinder.
Behandling af det sygdomsramte græs
De sygdomsramte pletter skyldes af angreb
af fysiologiske sygdomme, som ikke
er levende organismer. Pletterne kan derfor
heller ikke fjernes ved sprøjtning
med forskellige fungicider, selv om man
forsøger. Farveændringerne i græsset vil
forsvinde af sig selv, når jordtemperaturen
stiger. Farveændringerne i græsset kan evt.
maskeres ved at sprøjte græsset med en
opløsning af jernsulfat. Når temperaturen
stiger og græsvæksten igen går i gang, kan
man foretage luftning med knivprikker
topdressning og evt. sprøjte græsset med
opløsning af Diammoniumfosfat. Der
kan anvendes 0,5-0,75 kg opløst i 10 liter
vand til 100 m 2 .
ENTREPRENØRFIRMAET
OLE MIKKELSEN A/S
Entreprenørfirmaet
Ole Mikkelsen A/S
Tofteledet 16
8330 Beder
TLF.: 86 93 78 77
Email:
info@olemikkelsen.dk
Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk
G r e e n k e e p e r e n > > 2 2 0 1 0 < < > > 63