Tyverne juni 2012 - Gladsaxe Lærerforening

G L A D S A X E L Æ R E R F O R E N I N G
Nr. 2 I Juni 2012
• Leder
• Frikommuneforsøg på folkeskoleområdet
• Drøje hug til ny lovgivning

Kontoret
2 Tyverne 2 | 2012
Thomas Agerskov
Næstformand i GLF,
thag@dlf.org
Skriftlige henvendelser til 020@dlf.org
Henrik Poulsen
Formand for Gladsaxe Lærerforening
og Hovedbestyrelsesmedlem
hp@dlf.org
Mette Fredensborg
Ansvarlig for det pædagogiske arbejde
Kontaktperson, pædagogiske forhold
mejo@dlf.org
Ole Kobberup Larsen
Webmaster, medlem af koloniudvalg
okla@dlf.org
Nikolaj Dahlkild
Arbejdsmiljøansvarlig, kasserer
nida@dlf.org
Jeanette H. Christiansen
Formand for kolonierne og redaktør af
Tyverne
jeac@dlf.org
Lone Degn
Medlem af koloniudvalget
Rita Hagmann
Sekretær
riha@dlf.org
Har du brug for en personlig samtale med råd og
vejledning, er du velkommen til at ringe og aftale tid
i lærerforeningen.
Stengårds Allé 197
Tlf. 3956 5511 - Fax 3956 1648
E-mail: 020@dlf.org
www.glf.dk
Åbent: Ma. - to. 9.00 - 15.00
Fre. 9.00 - 13.00
Sekretær Rita Hagmann
Kolonierne Forretningsfører Poul Hansen
Koloni- Gert Hermansen.
kasserer Gironr. 805-8814.
Kredsen er repræsenteret ved følgende bestyrelsesmedlemmer
Skolerådet: Thomas Agerskov - Henrik Poulsen
Med-systemet: Hovedudv.: Henrik Poulsen - Bkf-med: Thomas Agerskov
Børneinst.: Thomas Agerskov
Udviklingsrådet: Mette Fredensborg
Tyverne udgives af
Gladsaxe Lærerforening DLF kreds 20
Redaktør og presseansvarlig: Jeanette H. Christiansen
Bladet udkommer 5 gange årligt.
Stof til næste nummer af Tyverne
Indhold nr. 2 – Juni 2012
Sats og tryk
Grafia Design
Vandtårnsvej 100
2860 Søborg
Oplag: 1453
ISSN: 1396-7266
Deadline er 14. september 2012. Evt. senere aflevering kan aftales med redaktøren.
Det vil være rart for os at have forhåndskendskab til indlæg – især hvis de kommer i sidste øjeblik.
Debatindlæg og artikler modtages via e-mail. Medsend gerne fotos. Vi forbeholder os ret til at
forkorte indsendte indlæg.
Leder. 2020 ........................................................ 3
Forflyttelser 2012/13 ................................................. 4
Henrik Poulsen har jubilæum ............................................. 5
Frikommuneforsøg .................................................... 6
Drøje hug til ny lovgivning ............................................... 8
Det magiske tal 70 ................................................... 11
Personalekursus for de ansatte ved kolonierne og koloniudvalget .................... 12
Medlemsmøde om inklusion ............................................. 16
Generalforsamling 2012 ................................................ 17
Holdlederaften og sæson ............................................... 18
Ny kommunaldirektør .................................................. 18
Forside: 1.C en forårsdag i Smørmosen med fiskenet
Svanemærket tryksag 541-757

Tyverne 2 | 2012
LEDER
2020
Af Henrik Poulsen
Regeringen har spillet ud med en 2020 plan, hvor der stilles store
forventninger til medarbejderne. Man ønsker at udvide arbejdstiden
for at skaffe flere hænder og hoveder på arbejdsmarkedet. PT må
man spørge sig til hvilke jobs?
På lærerområdet har over 4000 lærere
været berørt af arbejdsløshed i dette
skoleår, og mange hundrede lærere
er parkeret i løntilskudsjob, som ikke tælles
med i arbejdsløshedsstatistikken. 43% af
dimittenderne var arbejdsløse i efteråret
2011. Så lige nu er der snarere brug for at
skaffe folk arbejde, frem for ”at producere”
flere arbejdsløse. For det kan blive virkningen
af at øge arbejdstiden, uanset om det er
helligdage, der afskaffes, eller arbejdstiden
forlænges på anden måde.
I maj måned deltog jeg i tænketanken Ceveas
konference om den økonomiske krise
i Europa. Her var hovedtaleren tidligere
statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der
mener, at den medicin man behandler
krisen med i Europa gør ondt værre.
Han fortalte om den situation, Danmark
stod i, da han blev statsminister, og hvor
hans regering på trods af mega-underskud
på statsfinanserne foretog store investeringer
for at få folk i job og økonomisk
samfundet. Det var en politik, der slet ikke
er i overensstemmelse med den linje den
nuværende regering lægger frem, nemlig at
”vi bruger først pengene, når vi har dem.”
Det lyder snusfornuftigt, men er set ud fra
en krisestyringsstrategi helt forkert. Netop
på bunden af en recession skal stat og kommuner
være med til at trække økonomien
i gang. Det er ikke den offentlige sektor,
der er for stor, men den private sektor, der
er blevet for lille. Statskasserne er i mange
lande tømt for at få styr på bankkrisen og
haft til formål at understøtte finanskapitalen
og den krise, sektoren selv har skabt.
I 2020 planen ønskes store forandringer og
effektiviseringer i den offentlige sektor. På
lærerområdet hører vi den gamle sang om
lærernes undervisningstid og om lærernes
arbejdstidsaftaler, som man som ønsker
hen, hvor peberet gror.
Man må undre sig over at en finansminister
og en regering mener, at man kan
blande sig i overenskomster, hvor man ikke
er aftalepart. Det er vist ikke ”den danske
model”. Der udvises en manglende forståelse
af læreraftalens indhold og intentioner,
når man i oplægget skriver, at arbejdstidsaftalerne
begrænser muligheden for at
prioritere nye læringsformer og -aktiviteter
til gavn for eleverne.
De forestående trepartsforhandlinger vil
vise, om regeringen vil køre fagbevægelsen
over, eller om man ønsker et reelt samarbejde.
3

4 Tyverne 2 | 2012
Forflyttelser 2012/13
Af Henrik Poulsen
12 lærere er blevet udpeget til forflyttelse. Heldigvis er
vi ikke endt i fyringsrunder. Faktisk er der nu opslået
enkelte ledige stillinger. En opsagt lærer har fået afskeden
trukket tilbage og har fået et af de ledige lærerjob.
Endvidere er en af forflyttelserne annulleret, og læreren
kan blive på sin skole.
Det har i år været et klart mål for
forvaltningen, at de forflyttede
lærere skulle være lærere med
rigtigt gode kompetencer af hensyn til
de modtagende skoler. Dette princip har
været gældende i tidligere år, men denne
gang er det søgt klart efterlevet. Alligevel
er det en slem overraskelse for de fleste at
blive prikket.
Det er vores indtryk, at de forflyttede
lærere er blevet vel modtaget på de pågældende
skoler.
Foreningen har udsendt et spørgeskema til
de forflyttede lærere.
Forløbet har imidlertid
været præget af for mange
uklarheder og af, at
de aftalte procedurer
ikke har været kendt
eller efterlevet alle
steder. Foreningen
har ikke som i andre
år været med inddraget
i planlægningen,
hvilket vi stiller os
særdeles undrende
over.
Ikke alle skoler havde aftalt en procedure
for, hvorledes udpegningen skulle finde
sted.
Erfaringerne om, hvorledes man bedst
indkaldes til mødet, hvor forflyttelsesafgørelsen
meddeles, peger ikke på en bestemt
måde. Men erfaringen viser, at det er en
særdeles god ide, at dette drøftes med TR
og lærerne, så alle er klar over proceduren
på skolen. Et par af lærerne, der blev
udpeget var ikke alle klar over, at der skulle
være en prikkerunde eller vidende om,
hvornår det skulle finde sted. En skoleleder
havde i generelle vendinger talt om emnet
torsdag eftermiddag på pæd. råd, men
uden at informere om, at ledelsen dagen
efter havde brug for at forflytte lærere fra
egen skole.
Prikkedagen var fastsat til en fredag. Det er
personalepolitisk særdeles uheldigt at ”prikke”
lærere en fredag, idet de udpegede ikke
kan komme i kontakt med forening, TR,
skoleledere og hvem man ellers har brug
for at tale med i de følgende dage. Der blev
ikke givet samme information til lærerne.
De fleste fik oversigter over ledige jobs,
med anbefaling om, hvor de skulle henvende
sig. Der savnedes en fælles skriftlig
information med oplysning om ledige jobs
telefonnumre, adresser, uden ledernavne og
oplysning om, hvornår man kunne ringe
og træffe aftale. Også i på hvilken måde
den endelige afgørelse om nyt tjenestested
blev meddelt.
Erfaringerne fra tidligere år har været at
lærerne har været indkaldt til et fælles
møde på forvaltningen, hvor de har mødt
og kunne tale med skolechefen, der i sidste
ende skulle træffe afgørelse om det nye
tjenestested, så ”kabalen” gik op.
Foreningen har den 25. 5 på møde i forvaltningen
drøftet forløbet ved forflyttelserne.
Der blev givet tilsagn om, at der skal
være et tæt samarbejde med om forflyttelser,
når det igen bliver aktuelt.

Tyverne 2 | 2012
Henrik Poulsen
har jubilæum
Henrik er blevet hædret på vores
TR møde i januar og Poul
Hansen, som er forretningsfører
for GLFs kolonier, holdt en brandtale ved
mødet. Henrik blev formand for lærerforeningen
i 1990, og han har igennem årene
med stort overblik og gennemslagskraft
arbejdet for at Gladsaxe kommunes skoler
skulle være attraktive arbejdspladser med
godt arbejdsmiljø og gode lønforhold. Hen-
rik har nydt stor anerkendelse og respekt
fra alle samarbejdspartnere i kommunen og
i Byrådet.
Henrik kom i hovestyrelsen i 2005, da han
var suppleant for Jon Kowalczyk, der fik
stilling i Lærernes Centralorganisation.
Henrik stillede op og blev valgt ind i Hovedstyrelsen
i 2008, og han er i 2012 blevet
genvalgt med et flot stemmetal.
Gladsaxe Lærerforenings
formand
gennem 22 år har i
januar måned kunnet
fejre 25 års jubilæum
som kredsstyrelsesmedlem.
5

6 Tyverne 2 | 2012
Gladsaxe Lærerforening
mener ikke, at lærere fra
erhvervsuddannelsen med
håndværksuddannelse
har de nødvendige didaktiske
kvalifikationer til at
overtage undervisningen i
folkeskolen.
Frikommuneforsøg
på folkeskoleområdet
Af Henrik Poulsen
Gladsaxe og Gentofte kommuner har søgt om at få dispensation
for uddannelsesparagraffen i folkeskoleloven, fordi de to kommuner
i 2013/14 vil oprette en 5-årig gymnasieforløb med en klasse på
Ordrup Skole og en 5 årigt udskolings- og erhvervsuddannelsesforløb
med en klasse i hver kommune med fokus på innovation og
teknik (EUD). Dispensationen forudsætter en lovændring, da ikkelæreruddannede
skal varetage dele af undervisningen. Lovændringen
forventes vedtaget, inden folketinget går på sommerferie.
Bestyrelsen har sendt nedenstående
udtalelse til Gladsaxe Kommunes
økonomiudvalg:
På grund af de følger, det kan have for
folkeskolen som helhed, kan lærerne ikke
anbefale de foreslåede forsøg i udskolingen.
5-årigt udskolings- og gymnasieforløb
med fokus på naturvidenskab
(htx)
Forsøget kan medføre et opgør med enhedsskolen.
Selv om forsøget, som det pt.
er beskrevet, kun omhandler en klasse i

Tyverne 2 | 2012
Gentofte, noterer vi os, at forsøg under frikommunelovgivningen
netop har til formål
at undersøge, om forsøget kan danne basis
for helt ny lovgivning på området.
Vi er særdeles bekymrede for, at denne
ordning vil føre til et brud med enhedsskolen,
hvor folkeskolen som institution
er det sted, hvor børn fra alle samfundslag
møder hinanden. Det forhold er af afgørende
betydning for sammenhængskraften
i Danmark.
Nu lægges der op til at indføre en ordning
med niveaudeling!
Erfaringer fra den pædagogiske forskning
peger entydigt på, at alle elever, både de
dygtigste og de mindre dygtige, har gavn af at
gå i udelte klasser.
Vi må også stille spørgsmål om, hvorfor
gymnasielærere skal deltage i forsøget for at
øge de faglige krav. Det krav kan de linjefagsuddannede
folkeskolelærere selv indfri.
Successen med øgede krav til fagligheden
afhænger ikke af, om det er en folkeskolelærer
eller en gymnasielærer, der forestår
undervisningen, men af om eleverne kan
følge med, når niveauet sættes i vejret.
Vi kan ikke se intentionen med dette
forsøg, idet det ikke påvirker 95 % målsætningen.
Tværtimod er det et anerkendt
synspunkt, at for mange elever i dag søger
en gymnasial uddannelse, i stedet for en
erhvervsuddannelse.
5-7 årigt udskolings- og erhvervsuddannelsesforløb
med fokus innovation
og teknik (EUD)
Forsøget medfører, at elever allerede på 7.
klassetrin sammen med deres forældre skal
foretage et valg, der betyder, at de udelukkes
fra undervisning i en række faglige og
almendannende fag i udskolingen.
Forsøget betyder, at disse elever udskilles
fra deres skole og samles i en klasse, hvor
der kun i forhold til kravene i folkeskoleloven
undervises i dansk, matematik og
engelsk. Det er et meget stort ansvar, man
påtager sig, hvis man anbefaler en elev at
deltage i et sådant forsøg.
Forsøget går direkte imod den inklusion, som
ellers er en del af skolepolitikken!
Det er vores opfattelse, at mange elever i
udskolingen kunne profitere af mere faglig
støtte. Vi må konstatere, at disse foranstaltninger
typisk ikke er til stede i udskolingen.
Kritikken af, at folkeskolen ikke giver
udfordringer nok til nogle elever, typisk
drenge, bør følges op. Det bør føre til
en udvikling, hvor de praktisk-musiske
elementer i folkeskolen styrkes, så undervisningen
ikke kun peger frem mod
gymnasiet, men også mod erhvervsuddannelserne.
De boglige fag skal være praksisrettede.
Her kunne et samarbejde mellem
folkeskole og erhvervsuddannelser være til
gensidig inspiration, men samarbejdet skal
ikke erstatte folkeskolens tilbud.
Det er vores opfattelse, at mange af de elever,
der klarer sig dårligst, har brug for struktur
og rammer frem for ordninger med fx fleksibel
klassedannelse og holddeling.
Der er brug for faste voksenkontakter og
ikke for megen rykken rundt. Forskning
viser, at der er mere problemadfærd på
skoler, der betjener sig meget af individuel
undervisning og skiftende grupperinger og
ny klassedannelse af elever.
Der er enighed om, at lærerne er den
vigtigste faktor for elevernes læring. Fra
forskningen ved vi endvidere, at det, der er
afgørende for elevernes læring, er følgende
kompetencer: faglighed, didaktik og
relationskompetence. Lærere skal ikke kun
være fagligt dygtige til de fag, de underviser
i. Læreren er kvalificeret til at foretage
didaktiske overvejelser om mål, metoder og
tilrettelæggelse af undervisningen, hvilket
netop er et væsentligt element i læreruddannelsen.
Lærerne er fortrolige med at
skabe kontakt til alle elever og understøtte
elevernes indbyrdes relationer og til at
styrke klassen som social enhed. At skabe
sådanne relationer kræver tid, og har stor
betydning for den svageste del af elevgruppen.
Forældresamarbejdet spiller også en
væsentlig rolle i lærerens professionsudøvelse,
ligesom lærerne i dagens folkeskole skal
kunne arbejde sammen med kollegerne i
teams.
Vi mener derfor ikke, at lærere fra erhvervsuddannelsen
med håndværksuddannelse
har de nødvendige didaktiske kvalifikationer
til at overtage undervisningen i
folkeskolen.
Forsøget går direkte
imod den inklusion, som
ellers er en del af skolepolitikken.
Det er vores
opfattelse, at mange elever
i udskolingen kunne
profitere af mere faglig
støtte.
7

8 Tyverne 2 | 2012
Drøje hug
til ny lovgivning
Af Bjarne Nielsen
På Pædagogiske Psykologers Forenings generalforsamling
på Hotel Nyborg Strand den 13.marts 2012 kom
psykologerens formand Bjarne Nielsen ind på de ændringer
af folkeskoleloven, der betyder store ændringer på
specialundervisningsområdet og ikke mindst for PPRs
arbejdsopgaver. Læs selv dette uddrag.
Inklusion, ændringer af folkeskoleloven
– PPRs udfordringer
….”I den skriftlige beretning beskrives
de aktuelle bestræbelser på at ændre på
folkeskolelovsreglerne for at søge at fremme
inklusion i skolen. Kort fortalt indebærer
det jo, at specialundervisningsbegrebet
indsnævres til kun at omfatte undervisning
på specialskoler, i specialklasser og
i forhold til elever, der modtager mindst
12 ugentlige støttelektioner. Specialundervisningsregelsættet
kommer kun til at
omfatte disse elever, og dermed bliver PPRs
lovgivningsmæssige arbejdsfelt indsnævret
til dette område.
Det er ikke længere muligt for forældre
at klage
Hjælp til alle andre elever skal gives med
udgangspunkt i almenundervisningen, fx
med anvendelse af to-lærerordninger, undervisningsdifferentiering
og holddannelse.
Der vil kunne tildeles supplerende undervisning
til elever med behov for støtte,
men det er skolelederen, der suverænt
afgør dette – herunder afgør, om PPR skal
involveres. Forældre kan ikke klage over
skolelederens tildeling eller ikke-tildeling
af supplerende undervisning. Skolelederen
skal dog give en skriftlig begrundelse, hvis
han er uenig med forældrene. Det samme
gælder, hvis forældre ønsker PPR inddraget.
Og der er stadig ikke nogen klageadgang.
Det politiske udgangspunkt er, at specialområdet
i folkeskolen er for dyrt. Samtidig
er der kommet fokus på, at der er for ringe
dokumentation for, at specialforanstaltninger
i det hele taget er til fordel for en del
af de elever, der er udskilt fra den almene
undervisning. Derfor skal langt flere elever
forblive i den almene klasse og undervises
der.
Vi deler helt klart ønsket om at udvikle almenundervisningen,
således at flest mulige
elever kan undervises her – eventuelt med
nødvendig støtte.
Men vi har talt meget imod den fremherskende
tro på, at man kan styre og administrere
sig til øget inklusion gennem ændret
lovgivning, ændrede strukturer på skolen
og ændret økonomistyring.
Hvad fremmer ikke inklusion?
Specialundervisningen i folkeskolen bliver
selvfølgeligt meget billigere, når man via
det aktuelle lovgivningsarbejde vil reducere
omfanget af specialundervisningsbegrebet
til kun at omfatte elever, der undervises i
specialklasse, på specialskole eller får støtte
i mindst 12 lektioner ugentligt. Men det er
jo ikke i sig selv noget i det, der fremmer
inklusion.
Vi har redegjort mange gange for, at inklusion
heller ikke fremmes gennem de mange
strukturændringer, der aktuelt sker i kommuner
og på skoler. Vi får flere og flere
såkaldt fødeskoler, der afleverer elever til
overbygningsskoler som et led i at sikre, at
kommunerne kan styre klassekvotienterne,
så de er højest mulige – såvel ved skolestart
som hele vejen igennem skoleforløbet.
Når disse skole- og ofte også klasseskift
kombineres med, at mange skoler i forvejen
har afdelingsopdelt deres skoler, så elever
skal skifte lærerteam - og nogen gange også
indgå i nye klasser flere gange i skoleforløbet
– ja så har man skabt en skolesituation,
som kræver store sociale kompetencer og
høj grad af ansvarlighed hos eleverne.
De elever, der primært er inklusionsegnede,
er jo netop de elever, der kræver
stor overskuelighed, faste og overskuelige
rammer og tillidsfulde relationer til få og
stabile voksne og et overskueligt antal kammeratrelationer.
Dem byder man netop det
modsatte med hyppige skift i lærererelatio-

Tyverne 2 | 2012
ner og nye klasse- og kammeratrelationer.
Og så forventer man tillige, at det er godt
med megen holddeling, hvor der også er
skiftende kammeratrelationer. Og man
byder dem hyppig anvendelse af individualiserede
undervisningsmåder, der jo også
kræver store sociale kompetencer og stor
ansvarlighed for skolesituationen.
Skolelederen bliver nøgleperson
Vi kan se, at styring af inklusion nu lægges
i hænderne på landets skoleledere – bl.a.
i den kommende lovgivning på området,
men også i forhold til i stigende grad, at
overlade store dele af den involverede økonomi
til skolelederne.
Først blev undervisningen af elever med
handicap styret af staten. Det gav et nogenlunde
ensartet serviceniveau på området.
Fra 1980 blev det overladt til de 14
amter. Det gav fra første færd stor forskellighed.
Fra 2007 blev opgaven overladt til
de 98 nye kommuner. Kommunerne er nu
i stor udstrækning – og på meget forskellig
måde – i færd med at overgive opgaven til
landets skoleledere.
Det vil helt sikkert give de største forskelligheder,
som vi nogen sinde har oplevet. I
forvejen varierer kommunerne fra ca. 3 %
til over 10 % i forhold til at udskille elever
til specialforanstaltninger. Og det sker i
en situation, hvor økonomien er stram på
de fleste skoler i landet. Risikoen for, at
skolelederne vil få meget vanskelige prioriteringsopgaver
mellem hensynet til enkelte
elever med behov for megen støtte og andre
hensyn på skolen, er meget stor.
Det er derfor ikke underligt, at Kommunernes
Landsforening arbejder ihærdigt for
at få ændret specialundervisningsreglerne,
så den almindelige specialundervisning på
skolen ikke længere eksisterer i regelsættet,
men overgår til at være en del af den
almindelige undervisning. Det sikrer størst
mulig fleksibilitet, siger man, og når det
kombineres med, at forældre hverken har
adgang til PPR eller har ankemuligheder, ja
så skal det jo nok gå!
Landspolitikerens blinde øje
Vi må undre os meget over, at landspolitikerne
på Christiansborg sætter kikkerten
for det blinde øje og gennemfører den
lovgivning, som Kommunernes Landsforening
kræver. Ja, vi skal retfærdigvis sige,
at det er lykkedes – bl.a. ved et ihærdigt
arbejde fra Danmarks Lærerforening – at
gøre det nye støttebegreb – supplerende
undervisning – til et skal-tilbud, som
skolerne skal tilbyde. Elever med behov
for særlig støtte inden for læse-, AKT- og
formentligt tale-høreområdet vil kunne få
tilbudt supplerende undervisning. Men det
er stadig skolelederen, der suverænt vurderer,
om behovet er til stede – og om PPR
skal involveres. Og der er som sagt ingen
ankemuligheder for forældrene.
Lærere, der har timer til støtte inden
for læse-, AKT- og tale-høreområdet vil
fremover ikke udføre specialpædagogisk
bistand. De vil være faglige ressourcepersoner,
som skolelederen kan vælge at udnytte
som en del af almenundervisningens muligheder
for at løse dens opgaver.
I særlig grad bliver det spændende at se,
hvorledes fremtiden vil blive for tale-hørelærerne,
der ofte er ansat på PPR. Hvordan
vil det hænge sammen med, at det er
skolelederen, der beslutter deres arbejde?
De er dog heldigvis fortsat beskæftiget på
småbørnsområdet, som mere sjældent er
underlagt skolelederen.
Så vejen til øget inklusion ser ganske
svær ud
Ikke mindst når vi – ud over de allerede
nævnte forhold – kaster et blik på, hvad der
rent faktisk foregår i en stor del af landets
kommuner.
9
De elever, der primært
er inklusionsegnede, er jo
netop de elever, der kræver
stor overskuelighed, faste
og overskuelige rammer
og tillidsfulde relationer til
få og stabile voksne og et
overskueligt antal kammeratrelationer.

10 Tyverne 2 | 2012
Vi må holde fast i, at de elever,
der er på dagsordenen
i forhold til inklusion, er elever,
der har brug for hjælp.
Det må altid være vores
overordnede ledetråd.
Klassekvotienterne bliver højere og højere,
undervisningstimetallet reduceres, omfang af
specialundervisningstimer reduceres, ressourcer
til efteruddannelse for lærere reduceres
og mere end 4000 lærere er afskediget inden
for de seneste tre år. Der er for øvrigt lige
kommet en omfattende svensk undersøgelse,
der viser noget om effekten af lavere klassekvotienter.
Fem elever færre i klasse (i forhold
til 25) giver 10 % højere skoleudbytte og 3,4
% mere i livsløn. Det kan altså betale sig
samfundsmæssigt.
Initiativerne fra regering og folketing
består i den ændrede folkeskolelovgivning,
der i betydelig udstrækning gør inklusion
til en opgave for skolelederne. Hertil
kommer nogle varslede forsøg med to-lærerordninger
for 30 millioner kroner – vel
at mærke hvor anden-læreren ikke nødvendigvis
er en lærer, men fx en pædagog eller
en tømrer.
Derudover siger undervisningsministeren
ja til en række frikommuneforsøg, hvor der
gives dispensationsmulighed for en stor del
af de gældende krav fra folkeskolelovgivningen,
fx klassestørrelse.
Det er altså svært at være optimistisk i
forhold til at sikre betingelserne for en kvalificeret
inklusionsproces. Vi har i en række
notater beskrevet de væsentlige betingelser
for inklusion, som I bl.a. kan læse i PPF-
Nyt nr. 1 2011. Alle ved, at de allervigtigste
betingelser er at sikre lærerne den
tilstrækkelige grunduddannelse og dernæst
løbende kompetenceudvikling. Dernæst
er skoleledernes kompetencer afgørende.
I bilaget til den skriftlige beretning har vi
angivet væsentlige arbejdsopgaver for PPR
i forbindelse med kompetenceudvikling af
lærere.
Hvem gør noget ved det? Ikke staten, der
henviser til, at efteruddannelse hører under
kommunerne. I kommunerne er økonomien
stram, og også her bliver opgaven i vid
udstrækning overladt til den enkelte skole.
Hvad gør PPR og PPR-psykologerne
i denne situation?
Vi må holde fast i, at de elever, der er på
dagsordenen i forhold til inklusion, er
elever, der har brug for hjælp. Det må altid
være vores overordnede ledetråd. Og vi må
søge at få alle til at anerkende, at sådan forholder
det sig. Det har i øvrigt altid været
PPRs opgave.
Det betyder bl.a., at vi må fortsætte med at
holde alle fast på de nødvendige betingelser
for at kunne arbejde med øget inklusion,
som vi lige har været inde på – både i det
konkrete tilfælde og mere generelt. Vi må
gøre det med baggrund i vores betydelige
faglige viden og erfaring og med baggrund
i aktuel viden fra forskningsresultater. Og
vi må gøre det i forhold til lærere og ledere
på skolen og i forhold til den kommunale
ledelse - herunder politikerne.
Men den nye lovgivning vil helt sikkert
blive svær for en del PPR’er. Vi er nødt til
at se i øjnene, at det er markante lovgivningsmæssige
ændringer for vores virksomhed,
der står for døren – formentligt med
virkning fra 1.maj i år.
Specialundervisning i folkeskolen har siden
begyndelsen af 1970erne været et højt prioriteret
område med stor retssikkerhed for
elever med behov for hjælp. Specialundervisningsreglerne
har været indrettet således,
at det tvinger skoleleder, forældre og PPR
til at blive enige om en given indsats for
en elev. Nu bliver de tre parter reduceret
til én part – nemlig skolelederen – medmindre
det omhandler elever, der overvejes
at overgå til undervisning i specialklasse,
på specialskole eller har behov for støtte i
mindst 12 ugentlige lektioner.
Vi søger at påvirke lovgivningen på to områder,
som begge bl.a. søger at bibeholde et vist
omfang af retssikkerhed for elever og forældre
i forhold til at have ret til at opnå relevant
faglig rådgivning fra PPR som grundlag for
tilrettelæggelse af deres barns undervisning:
Det skal fortsat være muligt for elever og
forældre at gå direkte til PPR for at få
rådgivning. Og der skal i lovgivningen være
beskrivelser af samarbejdet på skoleniveau
mellem skolen, dens ressourcelærere samt
PPR, fx i form at et ressourcecenter.
Vi må se, om det kan lykkes i sidste øjeblik
at få disse ændringer ind. Det bliver nok
ikke i selve loven, men det er også fint, hvis
det kan blive i den kommende bekendtgørelse,
der også skal komme til 1.maj eller i
den efterfølgende vejledning, der forventes
til august måned…

Tyverne 2 | 2012
Det magiske tal 70
Af Thomas Agerskov
Da jeg var dreng læste min far eventyr for mig.
Udover at være et dejligt minde har det desuden lært
mig, at tallene 3, 7 & 12 er magiske tal. Barnelærdom
har det med at bide sig fast og i lighed med, at man
ikke glemmer, hvordan man kører på cykel, har jeg
heller ikke reflekteret synderligt meget over, hvilke tal
der er magiske eller hvorfor. Sådan er det bare!
Men i dette forår er det så småt gået op for mig, at
verden hænger sammen på en helt anden måde. Min
barnelærdom om eventyrtallene gælder vel nok stadig,
men bliver nu trumfet på det kraftigste af et overmagisk
tal. Tallet 70! Tallet 70 er noget ganske særligt
for det kan nemlig ændre betydning på en måde,
hvor det vi før forstod ved tallet 70 på kort tid ikke
længere gælder, men snarere er kommet til at betyde
det modsatte.
12
7
70
3
Det moderne eventyr
For få år siden var der en regel, der helt
klart slog fast, at når offentligt ansatte
medarbejdere fyldte 70 år, så skulle de
gå på pension. Det var altså en objektiv
sandhed, at man ved det fyldte 70 år, ikke
længere var egnet til at virke i den offentlige
sektor.
Reglen blev af EU erklæret for aldersdiskriminerende
og blev derfor afskaffet. Et træk,
som jeg egentlig fandt rigtigt, da den slags
absolutte regler er en tand for bombastiske
for mig.
Jeg tænkte ikke videre over emnet ”70
år”, før jeg i marts kunne se på A-kassens
hjemmeside, at jeg – i kraft af min alder,
som er 41 år – havde udsigt til at kunne få
folkepension fra den dag hvor jeg fylder….
Ja, rigtigt gættet – 70 år.
Se det er det, der i sandhed gør tallet 70
magisk. Tænk, at betydningen af 70 på få
år ændrede sig fra at være den alder, hvor
man ikke længere kunne bruges, til at være
den alder hvorhen til, man helt oplagt
sagtens kan arbejde…
11
8 års ubetinget med mulighed for
prøveløsladelse efter 5 år – for
egen regning!
Jeg vil hævde, at en lærer i min alder indtil
for nylig har kunnet tilrettelægge sit liv
i god tro ud fra betragtningen om, at
man kunne gå på pension som 67-årig og
efterløn som 62-årig. Nu er der udsigt til at
stoppe som 70-årig, med mindre man betaler
til en efterløn, hvor alskens modregninger
hurtigt kan udhule effekten. Tænk
desuden på, hvor mange gange efterlønnen
er blevet ændret siden Nyrup sidst i 90’erne
som den første for alvor fik fingrene i
klemme i emnet.
Det føles lidt som om, at min generation
får regningen for en række kommende
middage, hvor vi ikke har indflydelse på
menuen, og hvor vi ikke er inviteret med til
bordet.
Er det håbløst?
Selvfølgelig er det ikke håbløst. Man kan
satse på at gennemsnitslevealderen falder,
for så falder pensionsalderen nemlig også
(med mindre en lille lovændring ændrer
herpå). Omvendt er det sådan, at hvis vi
lever så sundt, at gennemsnitslevealderen
stiger, så belønnes vi med en forhøjelse at
pensionsalderen. Måske bliver tallet 70
så trumfet af tallet 71, 72 eller måske 73.
Måske er vi så heldige, at vi får lov at blive
så længe, at vores pensionsopsparinger
kommer helt op på tjenestemandspensionsniveau.
Tilbage er kun…
Mens vi spændt venter på gennemsnitslevealderens
udvikling, kan vi passende slå
tiden ihjel med at følge snakken om afskaffelse
af en eller flere fridage. Det saglige
argument for at afskaffe fx Store Bededag
er, at vi kommer til at mangle arbejdskraft
i fremtiden. Det er vel nok en lettelse, for
det må jo betyde, at vi får fridagen tilbage,
hvis der igen opstår arbejdsløshed. Gad i
øvrigt vide, om afskaffelse af Store bededag
betyder, at de trængende elever får en
skoledag mere, eller drejer det sig mon bare
om, at kunne klare sig med færre lærere?

12 Tyverne 2 | 2012
Personale på vej til Salgjerhøj
køkkenkursus.
Personalekursus for de
ansatte ved kolonierne
og koloniudvalget
Af Jeanette Christiansen
De ansatte på Gladsaxe Lærerforenings kolonier og koloniudvalget
havde sat hinanden stævne ved Indenrigsterminalen i lufthavnen en
onsdag formiddag sidst i februar måned. Vi skulle afhente vores folk
fra Halleklippen, Anne Marie, Ann-Krestin og Karsten, og herefter
køre til kolonien på Salgjerhøj på Mors i minibus for at tilbringe 3
dage sammen. Mogens Christiansen, koloniudvalget, var chauffør på
den lange rejse nord på og fik os i god behold bragt frem og tilbage.

Tyverne 2 | 2012
Annemarie og Ole i forgrunden under middagen.
Opskriften gennemgås,
og Dorte og Lars diskuterer,
hvordan retten bedst
gribes an.
13
Koloniernes kasserer, Gert
Hermansen, entrerer i køkkenet
med hænderne fulde.

14 Tyverne 2 | 2012
Lars fra Drejø i aktion på køkkenkurset.
Gert og Kirsen Blaabjerg fra
Salgjerhøj.
Højt humør og snak på overfarten
gav gode indicier på et godt kursus
som skulle omhandle mad
og erfaringer på driften af kolonierne,
som kunne deles mellem de ansatte. Et
højere formål var også at lære hinanden
at kende og styrke det fælles ejerskab til
kolonivirksomheden.
Ved Nyborg fik vi yderligere selskab af
vores folk fra Drejø Lars og Sanne.
På Salgjerhøj blev vi modtaget hjerteligt
af Kirsten Blaabjerg, køkkenleder,
og hendes mand Charles. Vi blev straks
trakteret med kaffe og egnskage.
Ane Danielsen, K.U., havde sammen med
Dorte Jahnsen, køkkenleder på Værebro
Skole, lagt et program for kurset. Tanken
var at tage afsæt i fælles gode mad ideer
fra køkkenerne. Hvad virker og hvad er
populært? Men også drøfte ideer til fornyelse
samt frugt og mere grøn mad.
Dorte har i nogle år arbejdet med elever
i køkkenet på Værebro Skole og har
høstet stor anerkendelse for sit arbejde
med at inddrage elever i køkkenarbejdet.
Hun har haft succes med at ændre deres
spisevaner i retning af noget mere sundt.
Det er der lavet en lille film om, som vi så
sammen og diskuterede.
De to aftener, vi tilbragte sammen, fik en
praktisk karakter med fælles madlavning
efter opskrifter fra Dortes kogebog. Det
var i sandhed ”det muntre køkken”, hvor
god mad med høj æstetik var i centrum.
Desværre var Tommy og Dorte fra Loddenhøj
kolonien forhindret i at deltage.
Det samme gjaldt Jenny og Gerda, som
laver mad om sommeren på Isøre feriekoloni.

Tyverne 2 | 2012
Lars Milling
og Sanne fra Drejø.
Ane, koloniudvalget.
15

16 Tyverne 2 | 2012
Medlemsmøde
om inklusion
Af Mette Fredensborg
Mandag den 23 april havde vi i Gladsaxe Lærerforening
medlemsmøde om inklusion. Vi havde indbudt
inklusionsvejledere, specialundervisningsvejledere og
-koordinatorer, AKT- og SE- vejledere og andre interesserede
medlemmer. Henrik Poulsen bød velkommen og
indledte mødet med at orientere om ny lovgivning på
specialundervisningsområdet.
Møde om inklusion i
Gladsaxe Lærerforening
den 23. april 2012.
Herefter fulgte en præsentationsrunde,
hvor de fremmødte kom
med information om, hvordan
man på deres skole havde valgt at organisere
sig i forbindelse med inklusionsprocessen.
Der var en god meningsudveksling blandt
de fremmødte og det var tydeligt at inklusionsprocessen
og måden man organisere
sig, på de enkelte skoler, er meget forskellig.
På de skoler, hvor der er størst succes
med inklusionen, har man organiseret sig
således, at den enkelte lærer hurtigt kan
komme i kontakt med vejledere og ressourcepersoner
og inden for kort tid kan
få sparring og vejledning i arbejdet med
inklusionsopgaven. Flere skoler har succes
med at samle vejledere, psykolog, socialrådgiver,
talepædagog, ledelse og lærere
omkring det enkelte barn eller klasse som
en slags ”tænketank” i forbindelse med
handleplaner, vejledning og rådgivning.
Resursecentrene oplever en stor søgning fra
lærere, som ønsker vejledning og sparring.
Lærerne ønsker større faglig indsigt om
specialundervisningen og viden om hvilke
metoder, der med succes kan anvendes i
almenundervisningen. Der er samtidig
stor søgning af elever, som i kortere eller
længere perioder har brug for en intensiv
støtteundervisning.
På mange skoler har man valgt at lægge
langt de fleste resursetimer i indskolingen,
og lærerne oplever flere steder, at der er
mangel på resurser til at løfte inklusionsopgaven
på mellemtrinnet og i udskolingen.
Lærerne efterspørger resurser til en tilstrækkelig
indsats i hele skoleforløbet.
Lærerne lægger stor vægt på arbejdet med
at inkludere alle elever. Det bringer dem
dog ofte i et krydspres mellem høje faglige
forventninger fra forældre og offentlighed
og ønsket om styrkelse af fælleskabet og
inklusionen i den enkelte klasse, der kan
være meget tidskrævende.
På mødet blev det også nævnt, at en vellykket
inklusion kræver at undervisningslokalerne
er indrettet således, at der er plads
til flere lærere og aktiviteter på en gang,
så den faglige undervisning kan foregå på
flere niveauer samtidig med, at alle elever
inkluderes. Der er bl.a. behov for tilgængelige
grupperum og tekniske hjælpemidler.
Alt i alt havde vi en god eftermiddag med
mange eksempler på succeshistorier, og
hvad der skal til, for at vi får succes med
inklusionen i Gladsaxe. Nu mangler vi
så, at skolerne drager nytte af hinandens
erfaringer med inklusionsarbejdet, og ud
fra disse erfaringer får lavet en plan for,
hvordan vi styrker inklusionsarbejdet på
alle skoler.
Det er vigtigt, at succesen med inklusionsarbejdet
ikke kommer til at afhænge af
den enkelte skoles økonomi. Rammerne for
lærerresurser, kompetencer, fysiske forhold
og undervisningsmidler skal være på plads,
og den enkelte skole skal have resurser til
en hurtig og tilstrækkelig indsats over for
børn, der viser tegn på at have problemer
med at fungere inden for rammerne af den
normale undervisning.

Tyverne 2 | 2012
Generalforsamling 2012
Generalforsamling
2012.
Generalforsamling 2012
Af Jeanette Christiansen
Gladsaxe Lærerforening har afholdt generalforsamling onsdag den 7.
marts og nogle af temaerne som var på dagsordenen handlede om
den økonomiske situation og de mange fyringer af lærere landet over.
Derudover var det nye forslag til
lovændring af specialundervisningsbegrebet
også til debat, læs
i øvrigt det rigtig gode og grundige indlæg
i dette nummer af psykologernes formand
Bjarne Nielsen.
Den ny skolestruktur i Gladsaxe Kommune
fik en del medlemmer på talerstolen.
Der blev aftalt et møde for arbejdsmiljø- og
tillidsrepræsentanter i Gladsaxe Lærerforening,
hvor det ville blive muligt at erfaringsudveksle
med skoler, som har været
berørt af tidligere fusioner.
Foreningen kommer ud af budgetåret med
et underskud på 286.346 kr.
Egenkapitalen er på 1. 1. 173.70 kr.
Derfor har bestyrelsen måttet reducere i
udgifterne til kredsarbejdet for de næste
17
to år. Der har været et fald i medlemstallet,
som dels har sin grund i færre lærere i
kommunen, men også overgangen til ny
indbetalingsform har betydet et fald. Dette
arbejder foreningen på at udbedre.
På generalforsamlingen blev der valgt ny
bestyrelse:
Henrik Poulsen blev genvalgt som formand
Thomas Agerskov, Søborg Skole, kongres
delegeret
Lone Degn, Marielyst Skole, kongres
delegeret
Ole Larsen, Marielyst Skole
Nikolaj Dahlkild, Høje Gladsaxe Skole
Mette Fredensborg, Gladsaxe Skole
Jeanette Christiansen, Gladsaxe Skole
I alt deltog 125 medlemmer i generalforsamlingen,
som hermed er veloverstået.

18 Tyverne 2 | 2012
Holdlederaften og
Sæson 2012
Af Jeanette Christiansen, formand for kolonierne
Sæson 2012 står for døren, og igen i år har kolonirepræsentanterne
med stor omhu valgt og prioriteret, hvilke elever der i år
skulle deltage i sommerkolonierne.
447 elever har søgt om feriekoloni, og
der er plads til 322. Og så sker det
paradoksalt igen i år, at en pæn del
af de optagede melder fra. Derfor kæmper
Rita på kontoret i skrivende stund med at
genetablere de endelige hold. I alt har 30
forældre meldt afbud og det betyder lidt
af en rokade. Der er dog ventelister til holdene,
men det giver selvsagt ekstra arbejde
til kontoret!
Holdlederne er klar
Knap fyrre holdledere har meldt deres
ankomst til årets opstartsmøde for ferieholdene.
Som sædvanlig starter vi aftenen
med en velkomst fra Poul Hansen, forretningsfører,
og en sommermiddag. Herefter
gives information til holdene, og lederne
får lejlighed til at planlægge og lave aftaler
for sæsonen.
Ny kommunaldirektør
Af Henrik Poulsen
Den 31. maj går kommunaldirektør
Marius Ibsen på pension efter 20
års tjeneste i Gladsaxe.
Den 1. juni tiltræder Bo Rasmussen som
kommunaldirektør. Bo Rasmussen har i
de sidste 6 år været kommunaldirektør i
Albertslund Kommune. Før tiden i Albertslund
var Bo Rasmussen i 18 år ansat i
Københavns Kommune indenfor miljøområdet,
senest som vicedirektør i Miljøkontrollen.
Bo Rasmussen har en kandidatgrad
Det har heldigvis igen i år været en let opgave
at skaffe holdledere. Vi tror og håber,
at det skyldes vores gode ry. Vi er meget
glade og tilfredse med den fine opbakning
og ønsker alle sommerholdene et supergodt
ferieophold!
På vegne af det nye koloniudvalg:
Ane Danielsen, kolonirep. Værebro Skole
Mogens Christiansen, kolonirep., Vadgård
Skole
Lone Degn, kredsstyrelsesmedlem, Marielyst
Skole
Ole Larsen, kredsstyrelsesmedlem, Marielyst
Skole
Poul Hansen, forretningsfører, 10. Klasses
Centret
Jeanette Christiansen, formand, kredsstyrelsesmedl.,
Gladsaxe Skole
i geografi med bifag i psykologi og pædagogik.
Hertil skal lægges en MPA, master i
offentlig forvaltning.
Jeg har haft fornøjelsen af at sidde i ansættelsesudvalget
og være med til at pege på
Bo til den ledige stilling, hvortil der var 20
ansøgere.
Vi glæder os til det nye samarbejde og
ønsker Bo Rasmussen lykke til i årene med
de nye udfordringer.

Lejrskole via foreningen
Tyverne 2 | 2012
Booking til lejrskoleophold sker elektronisk på foreningens hjemmeside. Du kan også henvende dig til Rita på kontoret.
Salgjerhøj ved Mors
Halleklippen på Bornholm
Dorthe Albers er Loddenhøjs
nye køkkenleder efter sin mand
Tommy. Tommy arbejder nu fast
på betonfabrikken ved grænsen.
Dorthe har med stor entusiasme
og god energi kastet sig over
sin nye opgave. Paneler og gulve
skinner og funkler, og de første
lejrskoler har meldt tilbage med
positive evalueringer.
Isøre ved Rørvig
Drejø i Det Sydfynske Øhav
Loddenhøj i Sønderjylland
19

Det sker også
i huset:
Sommerafslutning
Skolernes tillidsrepræsentanter og
kredsstyrelsen holder sommerafslutning
onsdag den 6. juni. Arrangementet
holdes i GLF fra kl. 15.30
På vegne af alle tillidsfolk og kredsstyrelsen
Rigtig god og velfortjent sommerferie!
Kontoret
Tirsdag den 3. juli er sidste dag på
kontoret og kontoret åbner igen
onsdag den 8. august.
Hvis du får behov for faglig rådgivning
og hjælp, kan du kontakte GLF
på telefon: 39 56 55 11
Sommerkolonierne
Som forælder til børn der er på
feriekoloni, hvor der er akut brug for
hjælp/kontakt, kan du kontakte Poul
Hansen, forretningsfører, på telefon:
6043 1584
Næste nummer af Tyverne
udkommer efter sommerferien.
God sommer fra redaktøren.
Super
tilbud
til dig . . .
Vidste du det?
Gladsaxe Lærerforenings kolonier
har et super godt tilbud til dig, der
elsker at holde ferie i Danmark!
Tilbuddet gælder naturligvis kun
medlemmer af lærerforeningen.
I Sønderjylland med udsigt til Lillebælt
og Barsø ligger Villa 2. Villaen
har 3 soveværelser, bad og nyt
køkken, pæn stor rummelig stue og
en mindre terrasse.
Bladets læsere ønskes
en god sommer
. . . der elsker
at holde ferie i
Danmark
Villaen ligger i forbindelse med
kolonien på Loddenhøj, men har
sin egen matrikel.
Den udlejes for det undseelige
beløb 2.000 kr. for en uge.
Bookning sker ved henvendelse til
Rita på kontoret.