dansk kvæg

More documents

Recommendations

Info

Store bedrifter tjente mest i 2004 Bedrifter med over 150 køer forbedrede driftsresultatet i 2004, men der er stor spredning i resultaterne. ØKONOMI – Efter at Dansk Kvæg har sammentalt regnskaber for 825 bedrifter og sammenlignet 2004 og 2003, står det klart, at de største bedrifter slap bedst ud af 2004. Bedrifter med over 150 køer forbedrede nemlig driftsresultatet med ca. 66.000 kr., så det samlede resultat blev 281.000 kr. Til sammenligning måtte mindre bedrifter med under 80 køer leve med en nedgang i indtjeningen på 46.000 kr. og et årsresultat på beskedne 136.000 kr. Lavere foderomkostninger “De største bedrifter har øget deres bruttoudbytte og samtidig mindsket stykomkostningerne væsentligt i 2004,” fortæller Susanne Clausen, afdelingsleder i Dansk Kvæg. “Det er især bemærkelsesværdigt, at de i gennemsnit har øget besætningen med 11 køer og samtidig reduceret foderomkostningerne, selvom priserne på korn og kraftfoder er steget med 5-6 øre pr. kg i samme periode. Det er udtryk for dygtig management,” siger Susanne Clausen, som dog påpeger, at en vis unøjagtighed i forbindelse med opgørelse af grovfoderlagrene også kan have indflydelse på dette forhold. Stor spredning Resultaterne fra 2004 understreger dog samtidig, at man skal være god, før man bliver stor. Forskellen i indtjening mellem bedrifter inden for samme størrelsesgruppe er nemlig meget større end Straffesag om kalvehytter udsat mellem bedrifter af forskellig størrelse. “Blandt de store bedrifter ligger 37 % med en indtjening under 100.000 kr., så størrelsen er på ingen måde nogen garanti for en god indtjening,” siger Susanne Clausen. De seneste opgørelser viser, at der er 230 bedrifter med mere end 150 køer i Danmark. Lars Winther (lwi@mejeri.dk) 65.000 ansøgninger til enkeltbetalingsordning Ansøgningsfristen er passeret, men fejl i ansøgninger kan rettes frem til 31. maj. HEKTARSTØTTE – Så kom vi forbi den 25. april og dermed den rettidige ansøgningsfrist for hektarstøtte – eller enkeltbetalingsordning, som er det korrekte tekniske udtryk. Den 20. maj 2005 er absolut sidste frist for forsinkede ansøgninger! Det betyder, at man hverken får udbetalt støtte i 2005 eller tildelt betalingsrettigheder, hvis ansøgningen er modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv efter 20. maj. Allerede indsendte ansøgninger kan dog ændres frem til den 31. maj 2005. Formålet med denne regel er at åbne mulighed for at omdisponere arealanvendelsen på bedriften eller tilføje marker. Det MÆLK Alle bedrifter < 80 køer 80 - 150 køer > 150 køer 1.000 kr. 2003 2004 2003 2004 2003 2004 2003 2004 Dækningsbidrag 1.546 1.577 924 890 1.838 1.897 2.847 3.048 Kontante kapacitetsomk. i alt 608 643 359 371 712 760 1.230 1.292 Driftsm. afskrivn. 262 279 143 145 320 343 486 546 Finansieringsomk. 464 467 240 237 571 578 915 929 Driftsresultat 212 189 182 136 235 216 216 281 betyder blandt andet, at man kan ændre en marks størrelse i opadgående retning, ændre afgrøden i marken samt ændre til og fra brak, hvis kravene herfor er opfyldt. Endelig kan man forøge arealet i ansøgningen, men husk, at man skal opfylde rådighedsperioden for at få støtte i 2005 for den tilføjede mark. Personaleoprustning Direktoratet for Fødevare- Erhverv oplyser, at ca. 65.000 landbrugere har ansøgt om enkeltbetaling i 2005. Direktoratet har ansat 32 vikarer til at indtaste ansøgningerne i direktoratets itsystem. I øjeblikket håndterer direktoratet ca. 3.000 ansøgninger pr. dag, og der bliver sendt kvitteringsbreve ud til ansøgerne, herunder fejlbreve, hvis ansøgningen fx mangler underskrift, markplan m.v. I slutningen af maj forventer direktoratet at have det første bud på, hvor mange hektarer der er ansøgt om enkeltbetaling for. Nationale reserve Direktoratet for Fødevare- Erhverv anslår, at der er kommet ca. 3.400 ansøgninger til den nationale reserve. Det er uvist, hvornår vi har en opgørelse over, hvor stort et beløb der er ansøgt for fra reserven. Arne Munk (arm@landscentret.dk) Nyhedsbrevet Dansk Kvæg kunne i sidste nummer fortælle, at den første sag om overtrædelse af reglerne for opstaldning af småkalve skulle for retten i Thisted mandag den 9. maj 2005. Byretsdommeren i Thisted har imidlertid valgt at udsætte sagen, så tiltaltes advokat, der først for nylig har overtaget sagen, får mulighed for at sætte sig ind i den. En ny dato for sagens optagelse er endnu ikke fastlagt, oplyses det fra Retten i Thisted.
SPÆDEKALVE – Priserne på spædekalve har været stigende siden årsskiftet, og priser fra de seneste uger tyder på en yderligere opgang for maj måned. Priserne ligger dog lavere end på samme tid de nærmest foregående år. Det er sædvanligt med relativt høje priser i første halvdel af året, hvilket gælder for hele EU. Priserne i Holland har ligget på samme høje niveau som i de nærmest foregående år, mens EU til gengæld i gennemsnit har været lavere end de nærmest foregående to år. Spædekalvepriserne i Danmark bestemmes i vid udstrækning af efterspørgslen Ikke behov for økologiske kvægracer Ny undersøgelse viser, at forskellen på økologiske og konventionelle produktionssystemer er så lille, at det ikke berettiger avl efter særlige ‘øko-kvægracer’. ØKOLOGI – Økologisk mælkeproduktion stiller særlige krav til opstaldning, fodervalg og sygdomsbehandling. Derfor er det logisk at spørge, om de dyr, som er fremavlet i de konventionelle systemer, også er de bedst egnede i den økologiske produktion. OKSEKØD Stigende spædekalvepriser Spædekalvepriserne stiger, men har i de første måneder været lavere end i fjor. fra Holland. Slagtningerne her ventes at stige i år, og det samme er tilfældet for importen. Noget tyder på, at der vil være rift om spædekalvene i EU, selvom produktionen af handyr falder i nogle lande som følge af afkobling. Det skyldes ikke mindst den lavere produktion og deraf dårligere udnyttelse af slagtekapaciteten. Nogle lande forsøger at kompensere delvist herfor ved import af flere spædekalve til viderefedning. Eksport stiger Den danske eksport af spædekalve (maks. to mdr.) faldt i fjor ifølge Dansk Kvæg med ca. 7.000 stk. (24 %) til knap RÅDGIVNING&FORSKNING Genetiske forskelle kan nemlig betyde, at nogle dyr fungerer bedre under visse produktionssystemer end andre. Et eksempel er, at tyresæd fra de bedste tyre i Nordamerika ikke umiddelbart med fordel kan bruges i Sydamerika. Det skyldes, at de døtre, som yder Foto: Jens Tønnesen - Landsbladet Forskellen mellem økologiske og konventionelle mælkeproduktionssystemer i Danmark er ikke stor nok til, at det kan udløse en arv x miljø vekselvirkning. Prisen på en 55 kg spædekalv inkl. formidlingsgebyr på 150 kr. 22.000 stk. Denne udvikling er vendt i de første tre måneder i år, hvor eksporten i gennemsnit har været næsten 1.600 stk. større end i samme periode i fjor. Der ventes en relativ god efterspørgsel efter kalve – i hvert fald i første halvår – fra Holland. De højere afregningspriser kan betyde, at priserne formidabelt under de intensive nordamerikanske produktionsforhold, klarer sig dårligt under de ekstensive sydamerikanske forhold. Det faktum, at døtre med det samme genetiske materiale klarer sig forskelligt under forskellige produktionsforhold, er baggrunden for en ny undersøgelse foretaget af Danmarks Jordbrugs- Forskning. Forskerne ønskede at undersøge, om døtre efter de samme tyre klarede sig forskelligt i henholdsvis konventionelle og økologiske systemer. Det kunne for eksempel være, at døtre efter samme tyr, med middel sygdomsresistens i en konventionel besætning viste sig at have høj sygdomsresistens i en økologisk besætning. Hvis det var tilfældet, kunne det betale sig inden for racen at opdele dyrene i en øko-linje og en konventionel linje og avlsvurdere dem hver for sig. SPÆDEKALVEPRISER for hele året vil komme til at ligge højere end i fjor. Om eksporten vil stige for hele året, vil også afhænge af, om de højere afregningspriser for slagtekvæg betyder større efterspørgsel efter dyr til opfedning herhjemme. K.B. Lind Pedersen (lp@meatboard.dk) Undersøgelsen viser imidlertid, at forskellen mellem økologiske og konventionelle produktionssystemer ikke er stor nok til, at døtre efter samme tyre påvirkes forskelligt af miljøet i de to systemer. Der er med andre ord ikke belæg for at fremavle særlige økologiske racer eller linjer. Til gengæld understreger forskerne, at strategisk valg af tyre er oplagt for økologiske producenter. Hermed menes, at den enkelte producent med fordel kan vælge tyre med egenskaber, som har særlig betydning under de givne produktionsforhold. Et eksempel kunne være valg af tyr med højt indeks for yversundhed, fordi omkostningerne ved mastitis er større i økologiske besætninger. I undersøgelsen indgik 355 økologiske og 355 konventionelle besætninger. Kirsten Marstal (kfm@landscentret.dk)
Page 1: DANSK KVÆG nyhedsbrev nr. 10 ■ 2

dansk kvæg

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?