Kvæg Nyt nr. 16 2010 - Videncentret for Landbrug

Nr. 16 • 10. september 2010
Øget eksport af spædkalve og hyppigere
brug af boltpistolen. Det kan blive den dystre
fremtid, når handyrpræmien udfases i
2012. Men så skidt behøver det ikke at gå.
Ingen ved noget, men alle taler om det. Hvad
skal der ske, når handyrpræmien, som vi kender
den, forsvinder ved udgangen af 2012.
Fra flere sider frygter man, at handyrpræmiens
frafald vil betyde en stigende eksport af spædkalve
til Holland og en stigende brug af boltpistolen.
I samarbejde med forskellige aktører i branchen,
heriblandt Viking Danmark og Danish Crown, har
Videncenret for Landbrug, Kvæg iværksat flere forskellige
tiltag i jagten på en løsning af kalveproble-
I jagten på øgede indtægter og færre udgifter
er det interessant at give et bud på
de økonomiske perspektiver i produktion
af krydsningskalve.
Ifølge Teamleder for Kødproduktion, Per Spleth,
Videncentret for Landbrug, Kvæg, vil restbeløbet
pr. kalv være knap 400 kroner højere for slagtekalveproducenten,
hvis kalven er en krydsning
mellem Dansk Holstein og en fransk, intensiv
kødkvægsrace.
met. En løsning, som både skal tilgodese de økonomiske
såvel som de etiske interesser.
Kødkvægsæd er vejen frem
Ét bud er stigende brug af kødkvægsæd i malkekvægsbesætninger.
Ved at anvende kødkvægsæd
på de dårligste malkekøer vil avlsfremgangen
øges på besætningsniveau, og der vil samtidig
fremavles nogle krydsningskalve, hvis tilvækst er
betydelig bedre end de renracede malkekvæg.
Konkret arbejder Videncentret for Landbrug,
Kvæg, Viking og Danish Crown med et krydsningsforsøg,
hvor der skal produceres 1.000
krydsningskalve. Kødkvægsracerne Limousine
og Belgisk Blåhvidt Kvæg er blevet udvalgt til
krydsningsforsøget, og som mælkeproducent vil
man kunne købe kødkvægsæden til nedsat pris
I disse beregninger ligger imidlertid, at spædkalveprisen
er 500 kr. højere end den normale
notering. Dvs. at mælkeproducenten får et tillæg
på 500 kr. for at lave krydsningskalven, mens
slagtekalveproducentens fortjeneste stiger med
400 kr. pr. produceret kalv.
”Dilemmaet mellem de to producentgrupper er,
at ingen af dem vil give ekstra penge ud, hvis de
ikke selv får noget igen. I vores beregninger er merfortjenesten
næsten den samme, uanset om man
er mælke- eller kalveproducent,” udtaler Per Spleth.
/ Peter W. Mogensen, teknologstuderende
nyt
tema | Krydsningskalve
Krydsningskalve skal redde produktionen af kalvekød
Højere spædkalvepris bør højne interessen
og samtidig opnå 650 kr. oveni den aktuelle notering
for spædkalve.
/ Peter W. Mogensen, teknologstuderende
Stor interesse
for krydsninger
54 pct. af de adspurgte mælkeproducenter
i Landmandspanelet planlægger at
bruge kødkvægssæd til indkrydsning.
En undersøgelse foretaget blandt Landmandspanelets
mælkeproducenter viser
med al tydelighed, at interessen for indkrydsning
med kødkvægssæd er stor – men
fra et forholdsvist lavt udgangspunkt.
Undersøgelsen viser, at kun ca. 20 pct. af
mælkeproducenterne selv opfeder kalve i
dag. Resten sælger deres kalve til en slagtekalveproducent.
17 pct. svarer, at de i begrænset
omfang bruger kødkvægssæd til
indkrydsning, mens hele 54 pct. svarer, at de
har planer om at bruge mere kødkvægsæd
fremover. Samtidig svarer de, at de vil bruge
mere X-vik sæd for at lave kviekalve på de
kvier/køer med den bedste genetik.
Mange mælkeproducenter svarer i undersøgelsen,
at deres største bekymring i forbindelse
med indkrydsning med kødkvægsæd
er kælvningsproblemer.
/Per Spleth, kødproduktion, VFL,Kvæg

Foto: Peter W. Mogensen
Frås med 40 procent udskiftning
Mangel på plads til kvierne og en grund-
tanke om mindst mulig udskiftning fik
Brian Roed, I/S Grøndalsgård, til at
inseminere med Limousine.
”Kan man ikke godt kalde det frås at have 300
køer og ligeså mange kvier?” spørger Brian Roed
ræsonnerende.
tema | Krydsningskalve
2 | Kvæg Nyt nr. 16/10
I besætningen med 300 DH køer udenfor Nørager
har han sat sig et konkret mål: 33 pct. af alle
kælvninger skal ende med, at en krydsningskalv
kommer til verden.
”Vi havde ikke plads til kvierne, og med sagsbehandlingstiden
i kommunerne vil en projektering
af en ny kviestald blive et årelangt projekt,
men grundtanken har hele tiden været, at en
kvægbesætning ikke bør have en udskiftningsprocent
højere end 30.”
De første krydsningskalve har allerede set dagens
lys, og de klarer sig forrygende.
”De er hurtige til at komme på benene, og de
lærer hurtigt at drikke hos moderen,” siger Brian
Roed og viser en krydsningskalv frem. Den har
en bredere ryg end de ’almindelige’ kalve, så
vækstpotentialet er til stede.
Afventer de første slagteresultater
”Vi har hidtil brugt Limousinesæd, hvor vi har
betalt 60 kr. pr. sædstrå for en brugstyr, men nu
har jeg fået noget Blonde d’Aqutaine-sæd, som
vi også skal prøve,” siger en spændt Brian Roed.
Han inseminerer selv, og at kødkvæg holder
bedre end malkekvæg, kan han sagtens tilslutte
sig.
Jeg er ikke bange for kælvningsproblemer, for
vi har ikke haft nogen indtil nu,” siger han. Det
er dog kun køer, som bliver insemineret med
kødkvæg.
Brians strategi er, at alle køer med avlsværdital,
NTM, under 100, alle køer med reproduktionsproblemer
og alle køer med paraTB bliver
insemineret med kødkvæg. Derudover kan han
godt finde på at bruge kødkvæg på en ko, som
er gentagen omløber.
“ Jeg er ikke bange for kælvningsproblemer,
for vi har ikke
haft nogen indtil nu”
Brian Roed
”Vores mål er at reducere antallet af kvier til
200 og holde en udskiftningsprocent på 20-25
pct.”
At anvende kønssorteret kviesæd ville give
ham endnu færre kvier og flere krydsningskalve,
men som økolog er han indtil videre
afskåret fra den mulighed. Med den lave pris
på kødkvægssæd har det dog en mindre betydning,
mener Brian Roed. Han sparer op til
50 pct. på kødkvægssæd i forhold til en almindelig
DH brugstyr.
”Vi sælger krydsningskalvene til to forskellige
opkøbere. Én tager kvierne og én anden tager
tyrene, og indtil nu er de afregnet til almindelig
spædkalvenotering. Aftalen med opkøberne
er, at de skal lave nogle dyr færdige, og så
skal vi finde frem til en merpris for krydsningskalvene,
som tilgodeser både opdrætter og
mælkeproducent,” siger Brian Roed.
/Peter W. Mogensen,
teknologstuderende

Særligt smittefarlige salmonella-besætninger udpeget
I alt 480 ejendomme med salmonella er nu
udpeget som særligt smittefarlige. De placeres
i niveau 2R og pålægges forbud mod
salg til levebrug.
Som et led i bekæmpelsen af salmonella i de
danske kvægbesætninger er 480 ejendomme
nu blevet udpeget som særligt smittefarlige og
placeret i salmonellaniveau 2R. Det betyder, at
disse besætninger er underlagt offentligt tilsyn,
som medfører et forbud mod salg af dyr til levebrug.
Der er tale om 193 ejendomme med malkekvægsbesætninger
og 287 ejendomme med
ikke-mælkeleverende besætning. De udpegede
besætninger vil alle modtage brev fra deres fødevareregion
inden for de næste par uger. Det nye
niveau 2R vil, som de øvrige salmonellaniveauer,
fremgå af CHR-registret ( www.glr-chr.dk).
Advarsel i februar satte gang i sanering
Malkekvægsbesætningerne er blevet udpeget
på baggrund af indholdet af antistof i tankmælk,
mens ikke-mælkeleverende besætninger er udpeget
på baggrund af antistofindholdet i blodprøver.
Kriterierne for udpegning som særlig
smittefarlig besætning er:
• mindst én ud af de sidste to tankmælksprøver
har et antistofindhold på 40 ODC%. eller
derover i malkekvægsbesætninger eller
• mindst én ud af de sidste otte blodprøver udtaget
ved slagtning eller i besætningen har
et antistofindhold på 50 ODC% eller derover i
ikke-mælkeleverende besætninger.
Allerede i april måned foretog Videncentret for
Landbrug, Kvæg en udpegning af særligt smittefarlige
besætninger. På det tidspunkt var antallet
880. Disse besætninger modtog alle brev med
opfordring til, i samarbejde med dyrlæge eller
rådgiver, at afdække og begrænse smitteforholdene
i besætningen. Mange har således taget
imod opfordringen og har undgået placeringen
i niveau 2R ved den aktuelle udpegning.
Dyrlæge Anne-Grete Hvolgaard Hassing,
Videncentret for Landbrug Kvæg, havde dog
håbet, at antallet af besætninger i niveau 2R var
noget mindre.
”Det er selvfølgeligt positivt, at advarslen i februar
reducerede antallet med knap 400. Men
jeg havde håbet, at flere ville have nået at få lagt
en handlingsplan og nedbragt smitten frem til
august. Men forhåbentligt vil placeringen i niveau
2R fremskynde denne proces for de fleste,”
lyder det fra Anne-Grete Hassing.
Ophævelse af offentligt tilsyn
Besætningerne i niveau 2R har mulighed for at
få det offentlige tilsyn ophævet, når de kan vise,
at smittespredningen i besætningen er minimal.
Dette kan vises ved, at 10 blodprøver udtaget af
de yngste dyr over tre måneder alle har antistofindhold
mindre end 50 ODC%. Disse prøver vil
Egenkontrol og branchekoder i kvægbruget
En branchekode beskriver branchens retningslinjer
for, hvordan lovkravene indenfor
et bestemt område overholdes. I øjeblikket
er der tre branchekoder, som er aktuelle for
kvægbrugere. De gælder alle egenkontrol.
I kvægbruget findes der p.t. tre egenkontrolprogrammer,
som kvægbrugere skal følge. Målet
med egenkontrolprogrammer er, at landmanden
har kendskab til og følger den gældende lovgivning
på specifikke områder. Herved sikres kvaliteten
af produktionen. Følgende egenkontrolprogrammer
er relevante for kvægbrugere: Egenkontrol
i mælkeleverende besætninger, Egenkontrol
med hygiejneregler på foder og fødevareområdet
og Egenkontrol med dyrevelfærd.
Landmandens ansvar
Det er den enkelte landmands ansvar, at han
følger et egenkontrolprogram. Inden for alle tre
områder er der en branchekode, som han kan
følge for at opfylde kravet om egenkontrol. Branchekoderne
beskriver branchens retningslinjer
for, hvordan lovkravene efterkommes. Branchekoderne
er godkendt af Fødevarestyrelsen.
De tre branchekoder
Egenkontrol i mælkeleverende besætninger
Henvender sig til alle mælkeleverende besætninger
og omfatter krav til dyrevelfærd, hygiejne
i driften samt sikring af mælkekvalitet.
Egenkontrol med dyrevelfærd
Når du indgår en aftale om obligatorisk sundhedsrådgivning
med din besætningsdyrlæge, er
det også et krav, at du følger et egenkontrolprogram
for dyrevelfærd.
Egenkontrol med foderhygiejne
Henvender sig til alle landmænd, der producerer
foder til husdyr og fødevarer.
På www.lr.dk/branchekoder (se under kvægbranchekoder)
vil du altid kunne finde den nyeste
udgave af branchekoderne, idet der kan ske
opdateringer af branchekoderne.
/Peter Stamp Enemark
kunne udtages umiddelbart efter udpegningen.
Kalve kan afsættes til godkendte producenter
Mælkeproducenterne i niveau 2R kan fortsat
afsætte småkalve til slagtekalveproducenter,
der er godkendt til at modtage kalve fra niveau
2R-besætninger. Denne godkendelse kan
opnås ved en anmeldelse til Dansk Kvæg via
en særlig erklæring, som kan findes på www.
salmonella.dk. Ligeledes vil det fortsat være
lovligt at afsætte dyr til eksport til lande, der ikke
har restriktioner i forhold til Salmonella Dublin.
Der vil ikke være restriktioner i forbindelse med
slagtning af dyr fra besætningen. Formålet med
restriktionerne er primært at begrænse smitte til
andre besætninger.
Indførelsen af salmonella niveau 2R er den
anden fase i den landsdækkende kampagne, der
har til formål at gøre dansk kvægbrug salmonellafrit
frem til 2014. Du kan læse om kampagnens
tre faser på www.salmonella.dk
/Kirsten Marstal
Åbent Hus på KFC og DJF
Søndag den 19. september holder Kvægbru-
gets Forsøgscenter (KFC) åbent hus fra kl.
10 – 16. I samme tidsrum holder Forskningscenter
Foulum (DJF) også åbent på udvalgte
lokaliteter.
Gæster på KFC og DJF kan få indblik i den nyeste
og kommende udvikling inden for automatisering.
På KFC kan du se og høre om malkerobotter, aktivitetsmålere,
overvågningskameraer og computerstyrede
foderstationer. Endvidere er der sidste nyt om
forskningen på stedet, hvor et nystartet forsøg skal
undersøge, om køernes velfærd og produktion kan
fremmes ved at give dem en skånsom start på den
nye laktation. De sidste nye resultater fra de øvrige
forskningsprojekter vil også blive præsenteret. Endelig
er der traditionen tro sjov for børnene i halmladen
samt smagsprøver fra Arla.
På Forskningscenter Foulum vil der under rundvisning
i det nye automationslaboratorium være
mulighed for at høre om biogas samt robotter i
landbruget.
Læs mere på www.kfc-foulum.dk
Kvæg Nyt nr. 16/10 | 3

Så starter regionsmøderne
Hvor trykker skoen, og hvor er presset
lettet? Kom i dialog med ledelsen om topaktuelle
politiske emner på årets regionsmøder.
Datoer og steder er fastlagt, og snart starter ledelsen
i Landbrug og Fødevarer, Kvæg bilen for
at tage rundt på den årlige regionsmøde-tur til
landets kvægbrugere. På dagsordenen er aktuelle
faglige og politiske emner som eksempelvis
revision af husdyrloven.
”Regionsmøderne handler for mig at se om
to ting: Vi skal fortælle om, hvad vi i ledelsen
arbejder på at opnå på den politiske og faglige
front, og vi skal have tilbagemeldinger fra kvægbrugerne
om, hvad de oplever som de største
udfordringer. Tilbagemeldinger, som kan danne
yderligere grundlag for vores arbejde fremover,”
fortæller direktør Gitte Grønbæk.
Vi skal høste jeres erfaringer
Det vil blandt andet sige, at man på møderne vil
kunne høre om ledelsens arbejde omkring de
SOP solgt til Norge
Norske TINE Rådgivning har købt retten til
at benytte de danskproducerede arbejdsbeskrivelser,
SOP.
Det kom som en glædelig overraskelse for
projektleder Ulrik Toftegaard, Videncentret for
Landbrug, Kvæg da norske Tine Rådgivning viste
interesse for SOP.
”Vi har ikke lavet salgsfremstød for SOP i udlandet.
Men på Agromek i januar 2010 viste TINE
Rådgivning stor interesse for produktet, og nu
Øko-oksekød i tilbagegang
Hvis mønsteret fra starten af året og indtil
nu fortsætter, er fremgangen i den økologiske
produktion af oksekød gennem en
årrække brudt.
Produktionen af økologisk okse- og kalvekød,
har været stagnerende fra starten af året og til
nu sammenlignet med samme periode i fjor.
Fra årets begyndelse og frem til den 29. august
blev der slagtet 11.500 stk. kvæg registreret som
økologiske. Det var 0,5 pct. færre end i tilsvarende
periode af 2009. I mængde var der tale om
en reduktion på 0,7 pct. til 3.300 tons. Da produk-
elementer i Grøn Vækst, som påvirker kvægbrugerne.
Samtidig ser Gitte Grønbæk frem til en
dialog omkring obligatorisk sundhedsrådgivning
og egenkontrol.
”Nu er veterinærforliget trådt i kraft, og kvægbrugerne
har høstet deres første erfaringer. Derfor
ser jeg meget frem til at høre om, hvordan
det fungerer i praksis, og hvad vi i ledelsen skal
arbejde på at forbedre,” lyder det fra direktøren,
som også forventer at komme med en endelig
afklaring på handyrpræmier efter 2012. Derudover
vil man kunne høre en status på de projekter,
der foregår i tæt samarbejde mellem Videncentret
og de lokale rådgivningscentre, hvor
man kombinerer nyeste viden med afprøvning i
praksis med det formål at sikre en fortsat udvikling
af kvægbruget.
På møderne vil man, udover Gitte Grønbæk,
have mulighed for at komme i dialog med formand
Peder Philipp, rådgivningschef Henrik Nygaard
og veterinærchef Karsten Aagaard.
Kvæg Nyt udgives af Landbrug & Fødevarer, Kvæg, Videncentret for Landbrug, Agro Food Park 15, 8200 Århus N, T +45 8740 5000, F +45 8740 5010 Redaktion Gitte Grønbæk (ansv.), gig@vfl.dk, Torsten Lind Søndergaard, tls@
vfl.dk, (red), Kirsten Marstal, kfm@vfl.dk, Trine Barrett, trb@vfl.dk, K.B. Lind Pedersen, klp@lf.dk Layout og produktion Inger Camilla Fabricius, icf@vfl.dk Grafik Henrik Svith, hrs@vfl.dk Foto Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier
Tryk GP-TRYK, Grenaa Annoncesalg Trine Barrett, tlf 8740 5253, trb@vfl.dk Abonnement og adresseændringer Brita Jensen, tlf. 8740 5251, brj@vfl.dk Oplag 6. 900 hver 14. dag Indholdet af Kvæg Nyt må gengives med kildeangivelse
Indlagte reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis Landbrug & Fødevarer, Kvægs holdning til de annoncerede produkter ISSN 1904-3597.
4 | Kvæg Nyt nr. 16/10
/Kirsten Marstal
har de købt retten til at benytte de SOP’s, vi lancerede
herhjemme i september 2009,” fortæller
han.
Samtidig slår Ulrik Toftegaard fast, at den
ekstra indtægt fra salget naturligvis går til at
videreudvikle produktet til glæde for danske
kvægbrugere.
Hos TINE Rådgivning fortæller chefdyrlæge
Kerstin Plym Forshell:
”Vi har store forventninger til SOP, som er et
meget pædagogisk værktøj. Jeg ser SOP som en
utrolig god kobling mellem stalden og de avancerede
værktøjer, vi har. Og da jeg præsenterede
tionen fra de samlede slagtninger er øget 1,6 pct.
fra 2009 til 2010 er andelen af produktionen, der
kan markedsføres som økologisk, faldet med 0,1
procentpoint til 4,0 pct. Holder dette mønster
resten af året, vil en konstant fremgang i den
registrerede økologiske produktion igennem en
årrække være midlertidigt brudt.
35 pct. færre stude
Hovedårsagen til faldet er slagtning af færre
stude. Med 2.000 dyr slagtet på nuværende tidspunkt
er tilbagegangen i forhold til sidste år på
35 pct. Andelen af stude, registreret som økologiske,
er på 20 pct. i år mod 38 pct. i tilsvarende
Regionsmøder 2010
11. okt. Bornholm, Bornholms Landbrug,
Aakirkeby
11. okt. Østlige Øer, Herlufmaglehallen,
Herlufmagle
12. okt. Fyn, Centrovice, Vissenbjerg
13. okt. Vestjylland, Aulum Fritidscenter, Aulum
14. okt. Vestjylland Syd, Jysk Landbrugsrådgivning,
Billund
25. okt. Sønderjylland, Agerskov kro, Agerskov
27. okt. Østjylland Nord, LandboMidtØst, Søften
1. nov. Vestjylland Nord, Hotel Vildsund Strand,
Thisted
2. nov. Østjylland Syd, Landbrugets Hus, Horsens
3. nov. Nordjylland Nord, LandboNord,
Brønderslev
4. nov. Nordjylland Syd, AgriNord, Aalborg
Se tidspunkter på www.landmand.dk/kvaeg
SOP for ledelsen i TINE Rådgivning gav alle det
en meget positiv modtagelse”.
Også svensk interesse
Også svenskerne er interesseret i de danske
SOP’s. Svensk Mjölk har netop bedt Ulrik Tofte
gaard holde et indlæg om SOP på deres konference
i begyndelsen af september.
Kort fortalt er SOP enkle beskrivelser og tegninger
af arbejdsfunktionerne på en kvægbedrift.
De bruges som instruktion til medarbejdere, og
kan ses på www.arbejdsplan.kvaeg.dk
/Lone Sylvest Søgaard
periode i fjor. Udover færre slagtede stude, er der
meget få tyrekalve og ungtyre. Handyrenes andel
af den økologiske produktion er nu på knap
19 pct. mod 25 pct. i fjor. For den samlede produktion
er tallene henholdsvis 47,6 og 48,3 pct.
Der er slagtet meget få kvier registreret som
økologiske, og antallet er faldet yderligere i år.
Produktionen fra slagtede køer er øget med næsten
10 pct. fra i fjor mod en fremgang i de samlede
koslagtninger på 6 pct. Andelen af kokød
ud af den registrerede økologiske produktion
har frem til den 29. august i år været på 78 pct.
mod 43 pct. for samtlige slagtninger.
/K.B. Lind Pedersen