02.10.2013 Views

Download rapporten som PDF dokument - Nordic Folkecenter for ...

Download rapporten som PDF dokument - Nordic Folkecenter for ...

Download rapporten som PDF dokument - Nordic Folkecenter for ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Acorus calamus – (kalmus): Kalmus har <strong>for</strong>grenet jordstængel, og kan danne<br />

tætte bevoksninger i rørsumpen og på enge. Den sender sine grønne<br />

sammentrykte, tværbølgede, bladlignende 1-1,5m høje skud op i lyset. Skuddene<br />

ender i et hylsterblad oven over blomsterkolben. I Danmark har planten kun<br />

vegetativ <strong>for</strong>mering. Planten har en kraftig aromatisk duft. Planten <strong>for</strong>ekommer<br />

hist og her. Den er oprindelig indført <strong>som</strong> lægeplante.<br />

Schoenoplectus lacustris – (søkogleaks): Danner bade en sump<strong>for</strong>m med op til<br />

flere meter høje glatte trinde bladløse stængler med dusk<strong>for</strong>mede blomstrestande i<br />

toppen og en vand<strong>for</strong>m med lange bånd<strong>for</strong>mede undervandsblade, der især<br />

<strong>for</strong>ekommer i vandløb, hvor strømmens pres <strong>for</strong>hindrer udvikling af oprette<br />

stængler. Planten er især knyttet til næringsrige vande: Søer, småvande, grøfter,<br />

kanaler og vandløb.<br />

Rumex hydrolapathum – (vandskræppe): En stor, kraftig 1-1,5 m høj plante med<br />

op til 1 m lange lancet<strong>for</strong>mede blade. Planten vokser hyppigt langs søer, vandløb<br />

og grøfter. Den er almindelig i de østlige dele af landet og hist og her i de vestlige<br />

dele.<br />

Iris pseudacorus – (gul iris): Bladene 0,5-1m lange svær<strong>for</strong>mede. Blomsterne<br />

store og gule. Planten har kraftig vegetativ <strong>for</strong>mering fra sin jordstængel. Den er<br />

vidt udbredt ved næsten alle typer vande, men synes at undgå de mest<br />

næringsfattige vande. Den er meget velegnet til brug i spildevandstankene.<br />

Sparganium erectum – (grenet pindsvineknop): I sump<strong>for</strong>men en op til 1m,<br />

sjældnere 1,5 m høj plante med 10-20 mm, sjældnere op til 40 mm brede, og<br />

oprette blade. Den blomstrende stængel er grenet med flere kugle<strong>for</strong>mede<br />

blomsterstande på hver gren. I vand<strong>for</strong>men har den op til flere meter lange, 10-15<br />

mm brede, <strong>for</strong>holdsvis tykke, stive og mod spidsen flade blade med grøn,<br />

glinsende overflade og kølet underside. Planten vokser i næsten alle typer af<br />

vande: Søer, småvande, grøfter, kanaler og vandløb. Den vokser hyppigst i<br />

bredzonen og her især <strong>som</strong> blomstrende sumpplante. I visse vandløb optræder den<br />

dog i vand<strong>for</strong>men og danner lange båndblade, hvis øvre dele ofte flyder i<br />

overfladen. Arten er udbredt i hele landet.<br />

Salix sp. – (pil) Der findes mange pilearter i Nordeuropa. Mange af dem <strong>som</strong> bl.a.<br />

Gråpil, er buske på op til 5 m's højde, <strong>som</strong> kan danne tætte krat i sumpede<br />

områder. Pil er let at plante <strong>som</strong> stiklinger, og vokser hurtigt. Pilekrattene kan også<br />

høstes med 3-4 års mellemrum og bruges til flis, energiudnyttelse, byggemateriale<br />

m.m..<br />

Alisma plantago-aquatica – (vejbred-skeblad): En meget almindelig sumpplante<br />

med æg-lancet<strong>for</strong>mede, almindeligvis med hjerte<strong>for</strong>met eller afskåret basis.<br />

Blomsterne i en høj top. Planten danner ikke udløbere. På dybere vand over 0,5 m<br />

blomstrer den ikke, og danner hyppigt bevoksninger ud til mere end 1,5 m’s<br />

dybde. Sådanne dybtvoksende planter danner rosetstillede, båndlignende<br />

undervandsblade, i mange tilfælde med gradvis overgang til langstilkede<br />

flydeblade med lancet<strong>for</strong>met plade. Den vokser i næsten alle typer af vande,<br />

bortset fra de mest sure og næringsfattige; den optræder med størst hyppighed i de<br />

mere næringsrige søer, damme, kanaler og vandløb. Den er ofte blandt de første<br />

arter, der indvandrer i eksempelvis nyanlagte regnvandsbassiner langs veje.<br />

44

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!